Børne- og Skoleudvalget - 07-02-2017

Referat
Dato:
Tirsdag, 7 februar, 2017 - 08:00
Hent som fil:

Punkt 1 Godkendelse af dagsorden

Sagsresumé




Sagsbeskrivelse:




Indstillinger

Indstilles til godkendelse.

Beslutning i Børne- og Skoleudvalget den 07-02-2017

Godkendt.

Punkt 2 Orientering om Nest-projektet

Sagsresumé

Nest-programmet er et skoleprogram, hvor børn med autisme-spektrum-forstyrrelser undervises sammen med børn uden. Programmet er amerikansk, men afprøves for øjeblikket i to 0. klasser på Katrinebjergskolen i Århus. Børne- og Skoleudvalget orienteres om projektet og dets effekter.

Sagsbeskrivelse:


Nest-programmet er et skoleprogram, hvor børn med autisme-spektrums-forstyrrelser undervises sammen med børn uden. I New York er der 243 Nest klasser fordelt på 35 skoler. Erfaringerne er her, at eleverne med diagnose i Nest-klasser præsterer bedre fagligt end andre børn med samme profil i specialtilbud. Alle børn får noget ud af denne skolemodel - både børn med andre vanskeligheder end autisme-spektrums-forstyrrelser og børn uden diagnoser.

På Katrinebjergskolen i Århus har man etableret to 0. klasser inden for programmet, hvor der går 4 elever med autisme-forstyrrelser og 12 uden. Der er altid to lærere i klassen, og der er fokus på struktur, indretning af klasserummet og færre elever i klassen.

Projektet er støttet med 5,8 mio. kr. fra Egmont-fonden og følges af Trygfondens børneforskningscenter. Der foreligger endnu ikke tilstrækkelig forskning i en dansk kontekst til at vurdere programmets effekter.

På udvalgsmødet vil Børn & Unge uddybe, hvad projektet indeholder, og hvad det kræver af de involverede parter.

Økonomiske konsekvenser

Ingen

Vurdering

Børn og Unge vurderer, at Nest-projektet skal følges nøje med henblik på, om programmet opnår de ønskede effekter i en dansk kontekst.

Indstillinger

Børn og Unge indstiller, at Børne- og Skoleudvalget tager orienteringen til efterretning.

Beslutning i Børne- og Skoleudvalget den 07-02-2017

Børne- og Skoleudvalget tager orienteringen til efterretning.

Udvalget følger udviklingen på Katrinebjergskolen.

Punkt 3 Ny børne- og ungepolitik

Sagsresumé

Der er udarbejdet forslag til ny børne- og ungepolitik for 2017-2020. Forslaget har været i høring i perioden fra 6/1 – 31/1 2017.

Sagsbeskrivelse:


På baggrund af en inddragende proces i efteråret 2016, er der blevet udarbejdet et forslag til en ny børne- og ungepolitik.

Forslaget har været i høring i perioden 6/1 – 31/1 2017. I høringsperioden har Børne- og Skoleudvalget afholdt et fællesrådsmøde med bestyrelserne på både skole- og dagtilbudsområdet, således at der har været mulighed for at drøftet forslaget på tværs af distrikterne.

På udvalgsmødet vil de indkomne høringssvar blive drøftet.

Økonomiske konsekvenser

Ingen

Vurdering

Ingen

Indstillinger

Børn og Unge indstiller, at Børne- og Skoleudvalget drøfter de indkomne høringssvar og tager stilling til, om de giver anledning til at lave justeringer i udkastet til ny børne- og ungepolitik.

 

at Børne- og Skoleudvalget fremsender det – evt. justerede - forslag til en ny politik for perioden 2017-2020 til godkendelse i Byrådet.

Beslutning i Børne- og Skoleudvalget den 07-02-2017

Børne- og Skoleudvalget indstiller justeret forslag til godkendelse i Byrådet.

Punkt 4 Prækvalifikation til ny helhedsplan for Sønder- og Korskærparken i perioden 2018-22

Sagsresumé

Med sagen anbefales Byrådet i samarbejde med Sønderparken og Korskærparken at fremsende en ansøgning om prækvalifikation til en ny helhedsplan for perioden 2018-22. Sekretariatet for helhedsplanen har udarbejdet et forslag til ansøgning som forelægges samtlige udvalg til orientering og drøftelse. På baggrund af udvalgenes drøftelser forelægges sagen til beslutning i Økonomiudvalg og Byråd.

 

Sagsbeskrivelse:

Den nuværende helhedsplan, og samarbejdet mellem boligforeninger, borgere, virksomheder, interessentgrupper, uddannelsesinstitutioner, foreninger og flere forskellige fagafdelinger og politikere, løber i perioden 2014-17.

 

I den periode er det fysiske udtryk i området ændret, beboerdemokrati og beboeraktiviteter er udviklet, og der er igangsat en række initiativer inden for sundhed, beskæftigelse, børn og familie, fritid og foreninger samt skoleområdet.

 

Det har alt sammen været medvirkende til at udvikle områder, og har gjort Sønder og Korskær parkerne til et mere attraktivt boligområde, hvor beboersammensætningen har ændret sig blandt de 4.300 mennesker, der beboer de to boligområder. Det har derudover været medvirkende til, at Sønderparken ikke længere optræder på den såkaldte ”ghettoliste”.

 

Fredericia Kommune skal politisk beslutte, hvorvidt der skal indgives ansøgning om prækvalifikation til en ny helhedsplan for perioden 2018-22. Ansøgning om prækvalifikation skal indgives til marts 2017.

 

I det nye udbud til nye helhedsplaner er der krav om en mere professionel organisation til ledelse af helhedsplansarbejdet og temaerne er:

 

  1. Tryghed og trivsel
  2. Kriminalpræventiv indsats
  3. Uddannelse og beskæftigelse
  4. Forebyggelse og forældreansvar

 

Det vedlagte udkast til ansøgning til ny prækvalifikation, er udarbejdet af sekretariatet for helhedsplanen. Den tager afsæt i et særligt fokus på de problemstillinger, hvor områderne markant adskiller sig fra resten af Fredericia Kommune. Samtidig skal der fortsat være fokus på en forebyggende indsats, som tager afsæt i den positive udvikling, der ses, og som har vist sig henover den seneste 4-årige periode i de to boligområder.

 

Sagen foreligges samtlige fagudvalg, hvor der lægges op til en drøftelse af det enkelte fagområdes interesse i sagen, den konkrete ansøgning og eventuelle anbefalinger til temaer, problemstillinger og indsatser.

 

På baggrund af udvalgenes drøftelser tilrettes sagen og fremsendes til Økonomiudvalg og Byråd med henblik på beslutning om deltagelse i prækvalifikationen.

Økonomiske konsekvenser

Der er på nuværende tidspunkt ingen økonomi knyttet til sagen i det den drejer sig om prækvalifikation til en endelig ansøgning i efteråret 2017. Det forventes at kommunen skal bidrage til indsatsen som i dag. Det vil sige med prioritering af resurser, som allerede er en del af de almindelige driftsbudgetter.

Vurdering

Med udgangspunkt i hidtidige initiativer i indeværende periode, vurderer fagafdelingerne, at der er sket meget positivt i Sønder og Korskær parkerne. En ansøgningsrunde til en ny 4-årig periode er samtidig også en anledning til, at revurdere hvilke strategier og indsatser, der bør prioriteres for at imødegå målsætningerne.

Indstillinger

Arbejdsmarked, Borgerservice og Genoptræning indstiller,

 

  1. at udvalgene drøfter ansøgningen til prækvalifikation med særligt fokus på udvalgets ansvarsområde.

Beslutning i Kultur- og Idrætsudvalget den 08-02-2017

Sagen drøftet.

Beslutning i Uddannelsesudvalget den 08-02-2017

Drøftet.

Beslutning i By- og Planudvalget den 08-02-2017

Drøftet.

Beslutning i Arbejdsmarkeds- og Integrationsudvalget den 08-02-2017

Arbejdsmarkeds- og Integrationsudvalget har drøftet sagen og anbefaler Byrådet at godkende ansøgningen til prækvalificering.

Beslutning i Miljø- og Teknikudvalget den 07-02-2017

Drøftet.

Beslutning i Demokrati- og Borgerudvalget den 06-02-2017

Drøftet. Udvalget anbefaler godkendelse, når sagen er drøftet i de stående udvalg.

Beslutning i Social- og Omsorgsudvalget den 06-02-2017

Drøftet.

Beslutning i Børne- og Skoleudvalget den 07-02-2017

Børne- og Skoleudvalget anbefaler Byrådet at godkende ansøgningen til prækvalificering.

Punkt 5 Integrationsprojekt - Status

Sagsresumé

Orientering om arbejdet med de afsatte budgetmidler til integrationsprojektet.

 

 

Sagsbeskrivelse:

Byrådet igangsatte i forbindelse med budget 2016 et integrationsprojekt. Dette projekt blev udvidet til også at fokusere på trivslen hos piger med anden etnisk baggrund end dansk. Der blev i 2016 afsat 400.000 kr. til integrationsprojektet og i 2017 blev der yderligere afsat 100.000 kr. til projektet, med fokus på piger af anden etnisk baggrund end dansk. Begge beløb er engangsbeløb.

Den nedsatte projektgruppe arbejder med 4 målgrupper – Kulturforeningerne i Fredericia, minoritetsunge generelt, minoritetspiger specifikt, samt familier med anden etnisk oprindelse end dansk. Projektgruppen har ultimo 2016 været i en indledende dialog med de kulturelle foreninger i Fredericia. Arbejdet med projektet vil blive intensiveret i 2017.

Da projektet har været begunstiget af, at der i 2016 kunne anvendes arbejdskraft uden for projektet, har projektet derfor næsten alle midlerne til rådighed i 2017. Projektgruppen er p.t. i gang med at lægge en plan for arbejdet i 2017

Økonomiske konsekvenser

Ingen

Vurdering

Ingen

Indstillinger

Familie & Børnesundhed indstiller at orienteringen tages til efterretning.

Beslutning i Børne- og Skoleudvalget den 07-02-2017

Orientering taget til efterretning.

Punkt 6 Orientering (Lukket)