Børne- og Skoleudvalget - 08-11-2016

Referat
Dato:
Tirsdag, 8 november, 2016 - 08:00
Hent som fil:
Lokation:

Punkt 70 Besøge distriktskontoret afd. Havepladsvej

Sagsbeskrivelse

Udvalgsmødet afholdes på Kirstinebjergskolen, afd. Havepladsvej hvor distriktskontoret besøges.

Distriktsskoleleder Egon Sørensen og distriktsinstitutionsleder Hanne Bramm starter med et oplæg.

Indstillinger

Ingen

Beslutning i Børne- og Skoleudvalget den 08-11-2016

Oplæg taget til efterretning.

Punkt 71 Godkendelse af dagsorden

Sagsbeskrivelse




Sagsbeskrivelse:




Indstillinger

Indstilles til godkendelse

Beslutning i Børne- og Skoleudvalget den 08-11-2016

Godkendt.

Punkt 72 3. budgetopfølgning 2016 - Børne- og Skoleudvalget

Sagsbeskrivelse

Sagsresumé:

Hvert år udarbejder fagafdelingerne tre overordnede budgetopfølgninger. Budgetopfølgningen indeholder de budgetændringer, som udvalget søger om denne gang og udvalgets forventede regnskabsresultat. Budgetopfølgningen skal sendes videre til godkendelse i byrådet.


Der bliver samlet søgt om 1,018 mio.kr. i tillægsbevilling, og det forventede regnskabsresultat viser herefter et samlet overskud på udvalgets ramme på 18,100 mio.kr. på driften, primært på grund af opsparede midler i Familie & Børnesundhed samt et overskud på anlæg på 11,000 mio. kr. på grund af udskudte anlægsprojekter.


Sagsbeskrivelse:

Ved de tre årlige budgetopfølgninger kan budgettet rettes til, så det er i overensstemmelse med ny lovgivning, byrådsbeslutninger, fejl og mangler og ændret efterspørgsel på overførselsudgifterne. For alle andre afvigelser fra budgettet gælder rammestyringens principper om, at overskridelser skal finansieres inden for udvalgets ramme.


Udvalgets økonomi fra korrigeret budget til forventet regnskab er vist i tabellen herunder:


2016-konsekvens

Mio. kr., netto

 Korrigeret budget

 3. budget-opfølgning

 Forventning spar/lån

 Forventet regnskab

Skattefinansieret område:

 

 

 

 

Serviceudgifter

  852,661

  1,018

 

-18,100

   835,579

Overførselsudgifter

  7,070

 

0,000

 

0,000

  7,070

Central refusionsordning

  -2,196

0,000

0,000

-2,196

Drift i alt

  857,535

  1,018

  -18,100

  840,453


 

 

 

 

Anlæg i alt

   26,837

0,000

-11,000

  15,837


 

 

 

 

Total

884,372

1,018

-29,100

856,290

+= udgift /lån af næste år (underskud)

-= indtægt /opsparing (overskud)


Korrigeret budget

Det korrigerede budget omfatter vedtaget budget, spar/lån-overførsler fra 2015 og godkendte budgetændringer.


3. budgetopfølgning

3. budgetopfølgning viser de budgetændringer, som udvalget ansøger om i denne sag, og som sendes videre til godkendelse i byrådet. Alle sager fremgår af bilag ”3.budgetopfølgning 2016 – specifikation”, men de væsentligste sager er kort beskrevet her:


Børn & Unge og Familie & Børnesundhed søger om godkendelse af tillægsbevillinger der primært vedrører barselsfonden, nedjustering af ekstraordinære udgifter til flygtninge samt overførsel af midler fra Voksenservice til Familie & Børnesundhed vedrørende efterværn §76a for de første 9 måneder af 2016.


Forventet spar/lån

Forventet spar/lån viser den forventede opsparing eller lån af næste års budget.


Drift

Børn & Unge og Familie & Børnesundhed forventer på nuværende tidspunkt, at Børne- og Skoleudvalgets spar/lån bliver et mindreforbrug på 18,100 mio.kr.

Fordelingen af spar/lån mellem fagområderne viser, at Børn & Unge forventer et mindreforbrug på 6,100 mio. kr. og at Familie & Børnsundhed forventer et mindreforbrug på 12,000 mio.kr.


Anlæg

Børn & Unge og Familie & Børnesundhed forventer på nuværende tidspunkt, at Børne- og Skoleudvalgets spar/lån bliver et mindreforbrug på 11,000 mio.kr. som udelukkende vedrører Børn & Unge.


Spar/lån behandles og godkendes ved regnskabsafslutningen.

Økonomiske konsekvenser

Der henvises til afsnittene ”Sagsbeskrivelse” samt ”Vurdering”.

Vurdering

Børn & Unge


Dagtilbud

Dagtilbud forventer ved 3. budgetopfølgning et mindreforbrug på 4,000 mio. kr. Dette skal ses i sammenhæng med overført Spar/lån 2015-2016 på 3,983 mio. kr.


På anlægssiden forventes det, at Dagtilbud overfører 3,500 mio. kr. til 2017. Dette vedrører primært pasningsgarantipuljen samt pulje til udvikling af profilinstitutioner.


Skoler

Skoler forventer ved 3. budgetopfølgning et mindreforbrug på 2,100 mio. kr. Dette skal ses i sammenhæng med overført Spar/lån 2015-2016 på 3,221 mio. kr.

Det forventes således, at skolerne vil forbruge af deres opsparede midler i 2016. Midlerne er/vil primært blive anvendt til nyansættelser.


På anlægssiden forventes det, at Skoler overfører 7,500 mio. kr. til 2017. Dette vedrører puljen til projektering af investeringer på Børn og Unge området (XA-40049) samt 5,500 mio. kr. fra puljen Renovering og forskønnelse af skoler og daginstitutioner. Beløbene forventes anvendt i 1. halvår 2017. 


Børn og Unge følger, i samarbejde med Økonomi, udviklingen tæt. 


Familie & Børnesundhed

Familie & Børnesundhed forventer ved 3. budgetopfølgning et mindreforbrug på 12,000 mio. kr.

Ved spar/lån fra 2015-2016 blev der overført 7,700 mio. kr. Spar/lån forventes derfor på nuværende tidspunkt forøget med 4,300 mio. kr.


Af det samlede spar/lån udgør 5,100 mio. kr. uforbrugte midler, der blev overført som spar/lån fra 2015. Det drejer sig om interne projekter som enten endnu ikke er igangsat eller er igangsat sent på året, samt projekter der er flerårige.


Herudover udgør projekterne ”Stærke børn i stærke familier” samt ”Øget integrationsindsats” 2,900 mio. kr. af det samlede spar/lån. Projekterne er først startet i løbet af 2016 og kører som flerårige projekter.


En del af det forventede spar/lån kan forklares ved tilbageholdenhed og udskydelse af udgifter i forbindelse med omstrukturering i organisationen på baggrund af budgetanalysen, som først er implementeret i løbet af 2016.


Ligeledes kan mindreforbruget i 2016 forklares ved, at der ikke har været anbringelser på sikrede døgninstitutioner i 2016.


Der opleves fortsat et øget pres på Familie og Ungdomscentret som følge af et stigende antal underretninger. Generelt arbejdes der konstant med en målrettet indsats i forhold til det forebyggende arbejde og med at gå fra dyre eksterne foranstaltninger til lokalt forankrede foranstaltninger. Herudover vil der med det nuværende aktivitetsniveau forventes en stigning i udgifterne på 2,000 – 2,500 mio. kr. i 2017 til døgninstitutioner og opholdssteder.

Indstillinger

Børn & Unge og Familie & Børnesundhed indstiller:


  1. at budgetopfølgningen godkendes og videresendes til Økonomiudvalget og byrådet

Beslutning i Børne- og Skoleudvalget den 08-11-2016

Børne- og Skoleudvalget følger indstilling.

Punkt 73 Besøg af formanden for Danske skoleelever

Sagsbeskrivelse

Sagsresumé:

Børne- og Skoleudvalget får besøg af formanden for elevorganisationen, Danske skoleelever(DSE), Jens Vase Poulsen.


DSE ønsker en dialog med Børne- og Skoleudvalget om et gensidigt samarbejde med baggrund i DSE´s nye politiske oplæg.

 

Sagsbeskrivelse:

DSE er en interesseorganisation, som repræsenterer eleverne i den danske grundskole.


DSE har netop formuleret et nyt politisk oplæg, som man ønsker at drøfte med Børne- og Skoleudvalget.


Oplægget er skabt på baggrund af en inspirationstur, som i år gik til San Diego, Sacramento og Boston. Der var fokus på ”21 Century skills”, og hvordan dette kan implementeres i grundskolen.


Oplægget skal ses som inspiration til en videreudvikling af den danske grundskole.


Der ønskes en dialog med Børne- og Skoleudvalget om et gensidigt samarbejde ud fra oplægget og erfaringer fra samarbejde med andre kommuner.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Vurdering

Børn og Unge vurderer, at der kan være interessante temaer i en dialog med DSE.

Indstillinger

Børn og Unge indstiller, at sagen tages til efterretning.

Beslutning i Børne- og Skoleudvalget den 08-11-2016

Orienteringen taget til efterretning.

Punkt 74 Dysleksi - indsats i forhold til ordblindhed

Sagsbeskrivelse

Sagsresumé:

Arbejdet med ordblinde børn er et væsentligt indsatsområde. Også Fredericia kommune styrker løbende indsatsen på området. Det sker i samarbejde mellem dagtilbud, skoler, PPR og Børn og Unge, og der sættes blandt andet fokus på viden, hjælpemidler og samarbejde med forældre.


Sagsbeskrivelse:

Elever med omfattende læsevanskeligheder kan eksempelvis få diagnosen ordblindhed/dysleksi. Det anslås, at ca. 3-7 % af alle børn har dyslektiske vanskeligheder, og derfor er det et væsentligt indsatsområde. I Fredericia Kommune arbejdes der både med forebyggende indsatser samt med undervisning af elever med dyslektiske vanskeligheder, herunder diverse hjælpemidler.


De forebyggende indsatser omfatter blandt andet:

- sprogvurdering i 3- og 5-års alderen,

- national ordblinde-risikotest i 0. klasse,

- nationale tests i 2., 4., 6. og 8. klasse.


Desuden skal man bruge Undervisningsministeriets nationale ordblindetest i 4. klasse, hvis der er mistanke om ordblindhed.


Børn og Unge er i tæt samarbejde med skolernes ressourcecenterledere og PPR på området. Der arbejdes pt. på at stramme op på alle procedurer og på at udbrede kendskabet til ordblindhed hos alle lærere. Desuden sigtes der mod et øget forældresamarbejde.


På mødet vil der blive orienteret yderligere om ovenstående tiltag.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Vurdering

Børn og Unge vurderer, at der er behov for at styrke indsatsen i forhold til ordblindhed.

Indstillinger

Børn og Unge indstiller til Børne- og Skoleudvalget, at den kommunale indsats i forhold til ordblindhed tages til efterretning.

Beslutning i Børne- og Skoleudvalget den 08-11-2016

Orientering taget til efterretning.

Punkt 75 Ny procedure for undervisning af nyankomne og udenlandske børn og unge

Sagsbeskrivelse

Sagsresumé:

Forskning og erfaringer fra andre kommuner viser, at undervisningen af nyankomne børn og unge virker bedst, når det sker med tilknytning til almenområdet og med sprogstøtte. Derfor foreslås den nuværende centrale modtageklasse nedlagt. I stedet skal alle nyankomne børn og unge undervises i deres nærmiljø på den distriktsskole, de hører til.


Sagsbeskrivelse:

Fredericia kommune arbejder for at inkludere alle børn og unge, som profiterer af at være en del af den almindelige skole. Samtidig peger forskning hos Undervisningsministeriet og Rambøll samt erfaringer fra blandt andet Viborg og Jammerbugt kommuner på, at modtagelsen af nyankomne virker bedst, når det sker med tilknytning til almenområdet og med sprogstøtte. Derfor foreslår Børn & Unge en ny model for undervisning af nyankomne og udenlandske børn og unge.


Det betyder, at den nuværende centrale modtageklasse i Kirstinebjergskolen foreslås nedlagt ved udgangen af skoleåret 2016-2017, og at alle nyankomne herefter modtages og får undervisning så tæt på deres nærmiljø som muligt - underlagt tydelige kommunale rammer (se bilag).


Dette kræver et kompetenceløft på skolerne, som igangsættes i indeværende skoleår. Det omfatter bl.a.:


- Fælles opstartsdag for ledere og DSA (Dansk Som Andetsprog)-lærere

- Netværksmøder for ressourcecenterledere og UngFredericia

- Netværksmøder for DSA-vejledere og undervisere i dansk som andetsprog

- Deltagelse i tværkommunalt netværk med en række andre kommuner.


På udvalgsmødet vil hovedpunkterne i den nye model for undervisning samt kompetenceløftet blive gennemgået.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Vurdering

Børn og Unge vurderer, at den nye model vil bidrage til, at nyankomne børn og unge får de bedste forudsætninger for at udvikle sig fagligt og socialt.

Indstillinger

Børn og Unge anbefaler, at Børne- og Skoleudvalget godkender ny model for modtagelse af nyankomne og udenlandske børn og unge.

Beslutning i Børne- og Skoleudvalget den 08-11-2016

Børne- og Skoleudvalget godkender ny model for modtagelse af nyankomne og udenlandske børn og unge fra og med skoleåret 2017/18.

Punkt 76 Implementering af budget 2017 for skoler og dagtilbud

Sagsbeskrivelse

Sagsresumé:

Børne- og Skoleudvalget skal drøfte, hvordan budget 2017 skal implementeres. Særligt skal de nye punkter fra budgetforliget drøftes.

 

Sagsbeskrivelse:

Som led i frigivelse af budget 2017, skal Børne- og Skoleudvalget drøfte implementeringen heraf.


Der vedlægges et oplæg til drøftelse af processen i forhold til de nye punkter fra budgetforliget vedrørende drifts- og anlægsopgaver.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Vurdering

Ingen.

Indstillinger

Børn og Unge indstiller, at Børne- og Skoleudvalget drøfter implementering af budget 2017.

Beslutning i Børne- og Skoleudvalget den 08-11-2016

Børne- og Skoleudvalget godkender Børn og Unges oplæg til budgettets udmøntning.

Punkt 77 Skolereform - status på implementering

Sagsbeskrivelse

Sagsresume:

Et af de nye tiltag i folkeskolereformen er den understøttende undervisning. Det har vist sig, at skolerne har været udfordret, når det handler om at udvikle dette element i reformen. Tilbagemeldingerne fra skolerne viser imidlertid, at fra skoleåret 2016/17 er der blevet opbygget et mere professionelt samarbejde mellem lærere og pædagoger om den understøttende undervisning.


Sagsbeskrivelse:

Et af de nye tiltag, som kom med folkeskolereformen i 2014, var den understøttende undervisning, som har betydet at pædagogerne i højere grad inddrages i skolen i alle tre faser.  Byrådet i Fredericia har fastsat at den understøttende undervisning skal varetages af både lærere og pædagoger (50/50).


Skolerne har i de første to år med folkeskolereformen haft nogle vanskeligheder i forhold til at få den understøttende undervisning til at fungere optimalt. Dels har lærere og pædagoger haft svært ved at finde tid til at mødes og få talt om formål og indhold, og dels har der været en generel usikkerhed fra både ledelse og medarbejdere på, hvordan den understøttende undervisning bedst blev sat i spil i forhold til elevernes skema. Var det mere af det samme eller noget andet? Selvstændige timer eller en del af fagene? Pusterum eller undervisning?


Der har udviklet sig forskellige organiseringsmodeller for den understøttende undervisning. De fire gennemgående modeller er:

  • Som en selvstændig del af skemaet
  • Som et bånd hen over ugens dage
  • Som en integreret del af fagene
  • Som afgrænsede uger 

(Kilde: Understøttende undervisning, Danmarks Evalueringsinstitut 2016).


Enkelte skoler i Fredericia benytter sig af muligheden at konvertere den understøttende undervisning til ekstra personale i klassen.


På udvalgsmødet vil der være en kort gennemgang af skolernes modeller i indeværende skoleår.

Økonomiske konsekvenser

Ingen

Vurdering

Børn og Unge vurderer, at skolerne er kommet et godt stykke vej, når det handler om at få ændret i rammerne for skolernes arbejde med at udvikle den understøttende undervisning. Det er vigtigt fremadrettet, at det følges op af pædagogisk ledelse.

Indstillinger

Børn og Unge indstiller, at udvalget tager orienteringen til efterretning.

Beslutning i Børne- og Skoleudvalget den 08-11-2016

Orientering taget til efterretning.

Punkt 78 Strategi for en grøn generation

Sagsbeskrivelse

Sagsresumé:

Fredericia Kommune vedtog i 2014 at deltage i et treårigt projekt ”Grøn Generation”, der handler om at udvikle læringsmiljøer for bæredygtig udvikling for kommunens børn og unge. Projektet er et samarbejde med 8 andre kommuner.


Kommunen har forpligtet sig til politisk at vedtage en strategi for bæredygtighed gennem uddannelse inden 2017. Teknik & Miljø og Børn & Unge, der samarbejder om projektet, har udarbejdet et udkast til en sådan strategi. De to afdelinger anbefaler, at strategien godkendes af Byrådet.


Sagsbeskrivelse:

I 2014 gik Fredericia Kommune og otte andre kommuner, under ledelse af Danish Science Factory og med støtte fra Villum Fonden, sammen om et treårigt projekt ”Grøn Generation”. Formålet med projekt Grøn Generation er at få kommuner til at udvikle læringsmiljøer for bæredygtig udvikling for kommunens børn og unge.  Med læringsmiljøer for bæredygtig udvikling forstås undervisningsforløb, der udvikler børn og unges handlekompetence, viden, innovationskraft og engagement.


Projektet er et tværfagligt samarbejde mellem Børn & Unge og Teknik & Miljø, der sigter efter at få kommunens egne fagområder i spil i undervisningen. Der er arbejdet med at udvikle flere undervisningstilbud omkring miljø, affald, ressourcer og natur.


Det er blevet afdækket, hvilke lokale virksomheder der kan give børn og unge en forståelse for virkelighedsnære problemstillinger omkring klima- og miljø.


I Fredericia har Fjordbakkedistriktet været pilotdistrikt i 2015 og 2016. Her har de udviklet og arbejdet med en handleplan for Grøn Generation i samarbejde med kommunens GG-team. Handleplanen knytter læringsmiljøet i daginstitution og skole sammen.  Det betyder, at de løbende bygger videre på børnenes viden og erfaringer i forhold til en bæredygtig udvikling. Børn og unge indgår i projekter/læringsrum hvor de oplever at være en del af en større sammenhæng. Det kan f.eks. være at deltage i naturvidenskabsfestival, innocamp, landsdækkende affaldsindsamling m.m.


Kommunen har forpligtet sig til politisk at vedtage en strategi for bæredygtighed gennem uddannelse inden 2017. På baggrund af erfaringerne i pilotdistriktet og viden fra de øvrige kommuner i projektet, er der formuleret en strategi, som beskriver hvordan Fredericia Kommune vil arbejde med uddannelse for bæredygtig udvikling fremadrettet.


Sagen behandles af Børne- og Skoleudvalget og Miljø- og Teknikudvalget på udvalgsmøderne den 8. november og derefter af Økonomiudvalget den 28. november og af Byrådet den 5. december.


Strategien er vedhæftet, men ikke i den endelige udgave, da der fortsat arbejdes med justeringer af det grafiske udtryk/billedmateriale m.m.

Økonomiske konsekvenser

Samarbejdet finansieres inden for rammen i 2017. Økonomien bør vurderes fra 2018 og frem.

Vurdering

Teknik & Miljø og Børn og Unge vurderer,


  • at strategien vil styrke samarbejdet mellem fagområder i forhold til børn og unges læring om bæredygtighed

 

  • at strategien har potentiale til at styrke branding/bosætning

Indstillinger

Teknik & Miljø og Børn & Unge indstiller, 


1.  At strategien for en grøn generation drøftes og godkendes og sendes videre til behandling i Økonomiudvalget og Byrådet


2.  At administrationen bemyndiges til at foretage mindre, redaktionelle rettelser inden offentliggørelse af strategien

Beslutning i Børne- og Skoleudvalget den 08-11-2016

Børne- og Skoleudvalget følger indstilling fra Teknisk & Miljø samt Børn & Unge.

Beslutning i Miljø- og Teknikudvalget den 08-11-2016

Indstillingen blev tiltrådt.

Punkt 79 Status på talentstrategi på børne- og ungeområdet

Sagsbeskrivelse

Sagsresumé:

Dette er en status på det igangsatte arbejde, der sigter mod at skabe en egentlig talentstrategi for aldersgruppen 0-18 år på børne- og ungeområdet.


Strategien skal omfatte højt begavede børn inden for en bred vifte af fagområder. Arbejdet er påbegyndt i august 2016, hvor lærere, pædagoger og de unge talenter er inddraget.

 

Sagsbeskrivelse:

Med beslutningen i Børne- og Skoleudvalget, den 23. februar 2016, blev to mio. kr. øremærket til særlige indsatser direkte målrettet de højt begavede boglige elever i Fredericia Kommunes fire distriktsskoler.


De fire distriktsskoler er hver især - i indeværende skoleår - tildelt en ressource svarende til en lærerstilling, som fordeles på lærere med særlige kompetencer inden for fagene dansk, matematik og/eller naturfag.

Den tildelte ressource er udmøntet i fastansat personale.


Der er endvidere, som følge af udvalgets beslutning i februar 2016, igangsat et arbejde, der sigter mod at skabe en egentlig talentstrategi på børne- og ungeområdet i Fredericia Kommune. En strategi, der inddrager erhvervslivet, ungdomsuddannelserne samt eventuelle kulturinstitutioner.


Strategien skal omfatte højt begavede børn inden for en bred vifte af fagområder.


Status

Alle fire distriktsskoler har iværksat særlige indsatser direkte målrettet de højt begavede elever på skolerne. Det er endnu for tidligt – kun godt to måneder inde i skoleåret – at udtale sig om effekten af disse tiltag.


Der er igangsat en proces, som skal munde ud i en strategi, som omfatter børn 0 – 18 år. Den skal være konkret, opleves meningsfuld og brugbar af alle interessenter. Derfor er det også vigtigt, at interessenterne inddrages og byder ind alt, hvad de kan.


De fire distriktsskoler har udpeget lærere, der er blevet inddraget i processen via et indledende møde, hvor væsentlige pointer i en kommende strategi er drøftet.


Pædagoger fra de 4 distriktsinstitutioner har ligeledes været indbudt til et inspirationsmøde.


Der har været afholdt temamøde for samtlige ledere på skoler og daginstitutioner. Her er lederne blevet udfordret af:

- praktikere, det vil sige lærere og pædagoger

- de højt begavede unge, som er de nærmeste eksperter.


På baggrund af oplæggene har de diskuteret talent som begreb og den strategi, der skal knytte an hertil.


Der planlægges møder med Ungdomsuddannelser og erhvervslivet med henblik på inddragelse i strategiens indhold. Der er konkret igangsat en proces i samarbejde med ungdomsuddannelserne om tilbud, med forventet start efteråret 2017.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Vurdering

Børn og Unge vurderer, at talentstrategien, der er på vej, vil kunne understøtte og målrette en fælles og tidlig indsats for at øge talentfulde børns motivation, læring og trivsel i Fredericias kommunale skoler.

Indstillinger

Børn og Unge anbefaler, at status på talentstrategien for børne- og ungeområdet tages til efterretning.

Beslutning i Børne- og Skoleudvalget den 08-11-2016

Orientering taget til efterretning.

Punkt 80 Evaluering af projekt brobygger - skole/foreningssamarbejde

Sagsbeskrivelse

Sagsresumé:

Formålet med Projekt Brobygger har været at understøtte øget fysisk bevægelse blandt børn og unge i skolealderen (6-16 år), herunder styrke mulighederne for et udbygget samarbejde mellem idrætsforeninger og folkeskoler. I de to år projektet har kørt (2014/15 og 2015/16) er der sket en stigning i samarbejdet og forskellige modeller for partnerskaber er blevet afprøvet, men de opstillede mål i projektet er ikke blevet indfriet.


Sagsbeskrivelse:

Projekt Brobygger blev sat i søen i 2014/15 af SIF i samarbejde med Børn og Unge. SIF fik et tilskud til at drive projektet for på 80.000 kr.


Projektet løb over en 2-årig periode.


Målet i 2014/15: Der gennemføres mindst 15 mikropartnerskaber og mindst et kompetenceudviklingsforløb.

 

Målet i 2015/2016: Fokuseret på at fastholde et højt informationsniveau til idrætsforeninger og skoler, samt øge antallet af gennemførte mikropartnerskaber. Der gennemføres mindst et kompetenceudviklingsforløb.

Der gennemføres mindst 45 mikropartnerskaber.


I henhold til bilag fra SIF er der gennemført 11 mikropartnerskaber med forskellige skoler og idrætsforeninger i projektperioden.


Forskellige modeller er blevet afprøvet:

-  Classic-modellen

-  Klassetrins-modellen

-  Idrætsdøgn

-  Stævnemodellen (håndboldklubberne)

-  Tema-uge modellen


De overordnede mål for samarbejdet har typisk været relateret til:

Børn og unges sundhed, social trivsel, en varieret skoledag med bevægelsesaktiviteter/idrætsfaget samt kendskab til idrætsforeninger i Fredericia.


Projektet har ikke løftet skole-foreningssamarbejdet til nye højder på alle skoler. Det første år 2014/15 var skolerne optaget af mange andre dagsordner relateret til folkeskolereformen, hvilket gjorde det umuligt at indfri målene. De fælles kompetenceudviklingsforløb med foreningslivet, som der var lagt op til, har skolerne ikke kunne afse ressourcer til i projektperioden, idet der i perioden har været mange kompetenceudviklingsforløb i gang på alle skoler.


På udvalgsmødet vil der være et kort oplæg, der præsenterer nogle af de erfaringer, som er høstet.

Økonomiske konsekvenser

Ingen

Vurdering

Børn og Unge vurderer, at projektet har haft begrænset effekt, men at begge parter (SIF og skoleområdet) har fået erfaringer i fællesskab, som der kan arbejdes videre med.

Indstillinger

Børn og Unge indstiller, at samarbejdet mellem idrætsforeninger og skoler drøftes.

Beslutning i Kultur- og Idrætsudvalget den 14-11-2016

Sagen udsat.

Beslutning i Børne- og Skoleudvalget den 08-11-2016

Punktet udsat til næste møde.

Punkt 81 Retningslinjer for glidende overgang fra dagtilbud til skole

Sagsresumé

Partiet Venstre ønsker retningslinjer vedrørende glidende overgang. Man ønsker sig at retningslinjerne skal være synlige og gennemsigtige, indeholde en minimumsgaranti af glidende overgangspladser til både private og kommunale institutioner. Ordningen med glidende overgang blev i starten af 00´erne indført for at lette trykket på efterspørgslen af pladser i de kommunale daginstitutioner. Dermed kunne kravet til pladsgarantien overholdes i en tid med et stigende børnetal. Overgangen administreres af pladsanvisningen, da der er flere forhold i forbindelse med overgangen, der skal overholdes.


Sagsbeskrivelse:

Partiet Venstre har fremsendt flg. ønske:

 

Retningslinjer vedrørende glidende overgang fra dagtilbud til skole

 

Venstre ønsker retningslinjer vedrørende glidende overgang, da det er en populær ordning blandt forældrene i Fredericia, både hos de private og kommunale daginstitutioner. Mange forældre oplever, at ordningen sikrer en tryg og rolig overgang mellem børnehave og skole.

 

Retningslinjerne skal være præget af gennemsigtighed og forudsigelighed. Dette vil skabe mere tryghed for både forældrene og daginstitutionerne.

Venstre ønsker, at retningslinjerne bl.a. skal indeholde en minimumsgaranti af glidende overgangspladser til både private og kommunale daginstitutioner.

Retningslinjerne skal også indeholde mere gennemsigtighed i fordelingen af pladserne til de private og kommunale daginstitutioner, dette kan gøres ved, at hver institution kan se fordelingen af pladser.

 

Venstre ønsker, at ligge op til en drøftelse”. 

Økonomiske konsekvenser

Ved at garantere et fast antal børn i glidende overgang, vil det kunne betyde en ændring af økonomien i de enkelte daginstitutioner. Hvis en kommunal daginstitution oplever et markant fald i børnetallet som følge af den glidende overgang - og der ikke er tilsvarende efterspørgsel på 0 til 5 års pladserne - vil kommunen skulle afskedige personale for ikke at have en for dyr en drift af dagtilbuddet.

Vurdering

Glidende overgang mellem skole og dagtilbud er ikke obligatorisk i Fredericia kommune, og dermed altså ikke et tilbud til alle forældre om, at deres børn kan starte tidligere i et fritidstilbud på den skole, hvor deres børn er optaget. Årsagen er reel pladsmangel/kapacitet i skolernes fritidstilbud.

Der er ca. 450 børn på en børneårgang. Heraf har politikerne – ved en tidligere beslutning – besluttet, at 200 børn skal tilbydes glidende overgang.

Overgangen er et kommunalt tiltag for at kunne frigøre pladser i de kommunale dagtilbud, hvorefter borgere med små børn kan tilbydes en plads i kommunen.

Hermed opfylder kommunen pladsgarantiforpligtelsen.

Fredericia kommune har i en årrække tilbudt de private dagtilbud at deltage i ordningen. På denne måde sker der en fordeling af Fredericia kommunes børn på fritidstilbuddene på skolerne både fra de private og kommunale dagtilbud.


Retningslinjer:

Pladsanvisningen vurderer ud fra følgende forhold, hvilke børn der kommer i glidende overgang –


·  De enkelte børns særlige behov – pædagogiske og social behov i familien og barnet, søskenderelationer osv. En række hensyn som kun pladsanvisningen har overblik over.

·  Dimensioneringen i de forskellige distrikter – så en daginstitution ikke tømmes for store børn og der samtidig ikke er små børn, der kommer ind i børnehaven. Det er en vurdering, der sker på samtlige af vores kommunale daginstitutioner, så de ikke bliver lukningstruet, og så der kan sikres en vis grad af effektivitet.

De private dagtilbud er ikke en del af pladsanvisningens vurdering, da de private dagtilbud jo selvsagt ikke er en del af kommunens service og administration.  Derfor sker tilbuddet om glidende overgangspladser til de private dagtilbud først efter, at der er blevet vurderet på de kommunale institutioners kapacitetsbehov.


Fordeling af pladser:

Bliver de kommunale dagtilbud forfordelt i forhold til de private dagtilbud? Ja, det kan man hævde; men set samlet - over en årrække - tilbydes de private dagtilbuds forældre en andel, der svarer til den andel som der tilbydes på det kommunale dagtilbudsområde. Det er ikke intentionen at forfordele kommunale dagtilbud, men at fordele pladserne i forhold til pladsgarantien og sammenhængskraften af vores kommunale dagtilbudsvæsen – ud fra et ønske om effektivitet og rentabel styring.

Pladsanvisningen behandler i dag ønskerne om glidende overgang set i forhold til de dimensioneringer, der er på dagtilbuddet; så der ikke sker en skævvridning af normeringer i kommunen som helhed. Pladsanvisningens behandling er dermed en garanti for unødvendige afskedigelser eller forflyttelser på det kommunale område.

Minimumsgaranti:

Forslag om en minimumsgaranti vil være muligt, dog med en meget lille garanti. Fredericia kommune har jo ikke overblikket førend forældrene har ønsket pladserne – tilbuddet er ikke obligatorisk – og en minimumsgaranti vil kunne skabe en række dilemmaer ved de tilfælde, hvor minimumsgarantien ikke kan opfyldes, eks. vis:


·  Skal Fredericia kommune tvinge børn i overgang, hvis der ikke er nok, der ønsker dette?

·  Skal Fredericia kommune betale de private dagtilbud for minimumsgarantien, hvis forældre ikke ønsker deres børn i overgang?

Offentliggørelse af pladser:

En offentliggørelse af fordeling af pladserne ville have sin berettigelse, hvis der lå en ren matematisk fordeling til baggrund; men da Fredericia kommune ikke må offentliggøre borgeres personlige data i forhold til, om der har været særlige forhold (vurdering af sammenhængskraften og krav til pasningsgarantien) der har spillet ind, vurderer Børn og Unge, at en offentliggørelse vil være vanskelig at håndtere.

Indstillinger

Udvalgsformanden ønsker at indstillingen fra Partiet Venstre drøftes.

Beslutning i Børne- og Skoleudvalget den 08-11-2016

Punktet drøftet.

Punkt 82 Orientering om Fælles læringsrapport fra Program for læringsledelse

Sagsbeskrivelse

Sagsresumé:

Børn og Unge har modtaget ny rapport fra Program for Læringsledelse, hvor kommunens resultater på dagtilbudsområdet sammenlignes med fire andre kommuner. Rapporten giver et overblik over kommunens styrkeområder og identificerer udviklingspunkter.

 

Sagsbeskrivelse:

Sammen med 13 andre kommuner indgår Fredericia i Program for læringsledelse, der drives af Aalborg Universitet og COK. Seks kommuner, herunder Fredericia, deltager også med dagtilbudsområdet. Program for læringsledelse sigter mod at forbedre alle implicerede børns trivsel, læring og udvikling. En del af metoden i programmet er, at alle skal blive dygtigere til at inddrage data og forskningsviden med henblik på at indfri målene.


I foråret blev udvalget orienteret om Fredericias resultater på dagtilbudsområdet. Vi har nu modtaget en ny rapport fra Program for læringsledelse, der giver os et overblik over, hvordan vi klarer os sammenlignet med fire kommuner på dagtilbudsområdet.


På udvalgsmødet vil Børn & Unge fremlægge et overblik over de væsentligste punkter i rapporten.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Vurdering

Børn og Unge vurderer, at rapporten giver et klart billede af, at Fredericia har et velfungerende dagtilbudsområde og samtidig et klart billede af, hvor vi fortsat kan forbedre os.

Indstillinger

Børn og Unge indstiller, at Børne- og Skoleudvalget tager orienteringen til efterretning.

Beslutning i Børne- og Skoleudvalget den 08-11-2016

Orientering taget til efterretning.

Punkt 83 Orientering (Lukket)