Børne- og Skoleudvalget - 09-08-2016

Referat
Dato:
Tirsdag, 9 august, 2016 - 08:00
Hent som fil:
Lokation:

Punkt 50 Godkendelse af dagsorden

Indstillinger

Indstilles til godkendelse.

Beslutning i Børne- og Skoleudvalget den 09-08-2016

Godkendt.

Punkt 51 Besøg i Familie- og Børnesundhed

Sagsbeskrivelse

Mødet i Børne- og Skoleudvalget holdes i Familie- og Børnesundhed Gothersgade 20B 1. sal.


Udvalgsmødet indledes med en kort introduktion til Familie- og Børnesundhed samt en rundvisning i huset.

Indstillinger

Familie og Børnesundhed indstiller, at udvalget tager orienteringen til efterretning.

Beslutning i Børne- og Skoleudvalget den 09-08-2016

Orientering taget til efterretning.

Punkt 52 2. budgetopfølgning 2016 - Børne- og Skoleudvalget

Sagsbeskrivelse

I henhold til kommunens principper for økonomistyring gennemføres der hvert år 3 overordnede budgetopfølgninger. Ved budgetopfølgningerne kan budgettet tilrettes i overensstemmelse med de retningslinjer, der gælder for budgetlægningen, det vil sige, at der kan tilrettes for:


•  Ny lovgivning

•  Byrådsbeslutninger

•  Ændret efterspørgsel på overførselsudgifterne

•  Fejl og mangler


For alle øvrige budgetmæssige afvigelser gælder rammestyringens prin-cipper – overskridelser på ét område skal finansieres via reduktioner på andre områder inden for udvalgets ramme. Hvis udvalget alligevel vælger at ansøge om tillægsbevillinger, som ikke er omfattet af ovenstående spilleregler, skal der særskilt tages stilling hertil i byrådet.


Udvalgets økonomi fra vedtaget budget (korrigeret budget) til forventet regnskab er vist i nedenstående skema. Tallene dækker perioden til og med maj måned.

Mio. kr.

 Korrigeret budget

 2. budget-opfølgning

 Forventning spar/lån

 Forventet regnskab

Drift

 

 

 

 

Serviceudgifter

 

 

 

 

Dagtilbud

  224,999

  3,012

-3,000

  225,011

Familie og Børnesundhed

  178,219

  3,119

  -10,600

  170,738

Skoler

  441,618

  1,897

-2,049

  441,466

Serviceudgifter i alt

  844,836

  8,028

-15,649

837,215

 

 

 

 

 

Overførselsudgifter

 

 

 

 

Familie og Børnesundhed

  6,867

 

 

  6,867

Overførselsudgifter i alt

  6,867

0,000

0,000

  6,867

 

 

 

 

 

Centrale refusionsordninger

 

 

 

 

Dagtilbud

 

 

 

0,000

Familie og Børnesundhed

  -2,196

 

 

  -2,196

Centrale refusionsordninger i alt

  -2,196

0,000

0,000

  -2,196

 

 

 

 

 

Drift i alt

  849,507

  8,028

  -15,649

  841,886


 

 

 

 

Anlæg

 

 

 

 

Dagtilbud

  5,843

 

  -3,500

  2,343

Familie og Børnesundhed

 

 

 

0,000

Skoler

  20,994

 

-4,000

   16,994

Anlæg i alt

  26,837

0,000

-7,500

  19,337


 

 

 

 

Total

  876,344

  8,028

  -23,149

  861,223


+ = udgift / lån af næste år (underskud), 

 - = indtægt / opsparing (overskud) 


I det følgende er indholdet i de enkelte kolonner kort beskrevet:


Korrigeret budget

Kolonnen ”Korrigeret Budget” dækker over dels vedtaget budget, Spar/lån 2015<>16 samt evt. meddelte tillægsbevillinger til 2016. 


2. budgetopfølgning

Kolonnen ”2. budgetopfølgning” indeholder de tillægsbevillinger og omplaceringer, som udvalget ansøger om i denne sag, og som sendes videre til godkendelse i byrådet.


De ordinære budgetopfølgningssager omfatter:


Under serviceudgifter er der foretaget omplaceringer primært vedrørende ekstraordinær tilførsel til flygtninge (5,276 mio. kr.) samt overførsel af budgetmidler til Familie og børnesundhed, der vedrører projekt Stærke børn i stærke familier (2,750 mio. kr.).


For en yderligere specifikation af sagerne henvises der til bilaget ”Specifikation - 2. Budgetopfølgning 2016 BSU” på sagen.


Forventning Spar/lån

Kolonnen ”Forventning Spar/lån” dækker over opsparing til senere eller lån af næste års budget. I henhold til kommunens principper for økonomistyring er der fri adgang til spar/lån på serviceudgifter. Ved et evt. merforbrug indenfor udvalgets ramme er der altså mulighed for at indhente dette i det følgende år. Spar/lån behandles og godkendes ved regnskabsafslutningen.

Økonomiske konsekvenser

Der henvises til afsnittene ”Sagsbeskrivelse” samt ”Vurdering”.

Vurdering

Dagtilbud

Dagtilbud forventer ved 2. budgetopfølgning et mindreforbrug på 3,000 mio. kr. på driften. Dette skal ses i sammenhæng med overført Spar/lån 2015<>2016 på 3,983 mio. kr.


På anlægssiden forventes et mindreforbrug på 3,500 mio. kr. Dette vedrører primært pasningsgarantipuljen samt pulje til udvikling af profilinstitutioner.


Udviklingen følges tæt i samarbejde med Økonomi.


Familie & Børnesundhed

Familie & Børnesundhed forventer ved 2. budgetopfølgning et mindre-forbrug på 10,600 mio. kr. Dette er en forøgelse på 2,960 mio. kr. i forhold til, at der ved Spar/lån 2015 <>2016 blev overført 7,640 mio. kr. Forøgelsen kan primært henføres til projekt stærke børn i stærke familier. Projektet er et tværgående projekt i Fredericia kommune, som er politisk forankret i Familie & Børnesundhed. Projektet er i opstartsfasen.


Udviklingen følges i tæt samarbejde med Økonomi.


Skoler

Skoler forventer ved 2. budgetopfølgning et mindreforbrug på 2,049 mio. kr. Dette skal ses i sammenhæng med overført Spar/lån 2015<>2016 på 3,221 mio. kr.

Det forventes således, at skolerne vil forbruge af deres opsparede midler i 2016. Midlerne vil primært blive anvendt til nyansættelser.


På anlægssiden forventes det, at Skoler overfører 4,000 mio. kr. til 2017. Dette vedrører puljen til projektering af investeringer på Børn og Unge området (XA-40049) samt 2,000 mio. kr. fra puljen Renovering og forskønnelse af skoler og daginstitutioner. (XA-40053).


Børn og Unge følger, i samarbejde med Økonomi, udviklingen tæt.

Indstillinger

Familie & Børnesundhed og Børn & Unge indstiller:


  1. at budgettet tilrettes med de i sagsbeskrivelsen anførte ændringer
  2. at sagen videresendes til Økonomiudvalget og Byrådet

Beslutning i Børne- og Skoleudvalget den 09-08-2016

Børne- og Skoleudvalget følger indstillingen fra  Familie & Børnesundhed samt Børn & Unge.

Punkt 53 Høring af forslag til Sundhedsstrategi

Sagsbeskrivelse

Sundhedsudvalget har godkendt et forslag til en ny sundhedsstrategi. Sundhedsstrategien tager udgangspunkt i Fredericia Kommunes sundhedspolitik ”Sundhed med alle”.


Sundhedsstrategien er blevet til på baggrund af input fra sundhedsudvalget, repræsentanter for patientforeninger, borgere og medarbejdere.


Sundhedsudvalget besluttede på deres møde den 30. maj at sende forslaget til sundhedsstrategien i høring i følgende udvalg: Arbejdsmarkeds- og Integrationsudvalget, Børne- og Skoleudvalget, Kultur- og Idrætsudvalget samt Social- og Omsorgsudvalget.


Sundhedsstrategien sendes til behandling i Sundhedsudvalget den 19. september.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Vurdering

Voksenservice vurderer, at sundhedsstrategien skaber rammer for at fremme sundhed blandt borgerne i Fredericia Kommune.  

Indstillinger

Voksenservice indstiller, at udvalgene drøfter forslaget til sundhedsstrategi med henblik på eventuel afgivelse af høringssvar.

Beslutning i Børne- og Skoleudvalget den 09-08-2016

Børne- og Skoleudvalget har drøftet sagen. På baggrund heraf udformes et oplæg til høringssvar.

Punkt 54 Analyse af den borgerrettede oplevelse af kvalitet i sagsbehandlingen i Familieafdelingen

Sagsbeskrivelse

Fredericia Kommune har igennem en årrække arbejdet med udvikling,

optimering og kvalitetssikring af myndighedsarbejdet på området for udsatte børn og unge.

 

Der er velfungerende ledelsesmæssige rammer og strukturer i forhold til ledelsestilsyn af lovmedholdelighed og socialfaglighed i sagerne og dermed også et fokus på myndighedsopgaven. Dette er bl.a.

afdækket i efteråret 2014 i den såkaldte dybdekortlægning af Deloitte og

KL´s Konsulentvirksomhed (KLK) i forbindelse med Socialstyrelsens

udviklingsprojekt ”Faglig ledelse og ledelsesinformation på området for

børn og unge med særlige behov”.


Fredericia Kommune har bedt KL’s konsulentvirksomhed (KLK) om at analysere den borgerrettede oplevelse af kvaliteten i sagsbehandlingen i Familieafdelingen med særligt fokus på forældresamarbejdet. Analysen skal især bidrage til at uddrage læring både på et organisatorisk og fagligt plan.


KLK kommer på udvalgsmødet og fremlægger resultaterne af analysen

Økonomiske konsekvenser

Ingen

Vurdering

Ingen

Indstillinger

Børn og Familie indstiller, at orienteringen tages til efterretning.

Beslutning i Børne- og Skoleudvalget den 09-08-2016

Orientering taget til efterretning.

Punkt 55 Orientering om Skolepolitisk Forum

Sagsbeskrivelse

Baggrund og formål


Byrådets vision 2020 lægger op til at styrke bosætningen i Fredericia. Flere voksne i den erhvervsaktive alder, både med og uden børn, skal opleve Fredericia som en attraktiv kommune at bosætte sig i.


Folkeskolerne skal være et af flere flagskibe, der i de kommende år inddrages i markedsføringen af Fredericia som en attraktiv kommune at bo i for familier med børn. Skoleområdet er i forvejen inde i en rivende udvikling; og et godt skolemiljø (en god grundskoleuddannelse) står højt på forældres prioriteringsliste - og må forventes at gøre det i mange år frem.


I 2014 blev der indført en ny folkeskolereform, som på mange måder skaber ny retning for det fremtidige arbejde i kommunens distriktsskoler – og nyt samarbejde med kommunens erhvervsliv og mange foreninger.


Senest i 2016 har vi set en ny gymnasiereform, som også vil vise sig at sætte spor i fremtidens folkeskole.


Verden forandrer sig hele tiden, og vi skal bestræbe os på at præge udviklingen, være på forkant, så vi kan få indflydelse på, hvordan fremtidens folkeskole skal se ud i Fredericia.


For at få tilført inspiration og ideer til den fortsatte udvikling og markedsføring af skoleområdet, inviteres udvalgte borgere, politikere og medarbejdere i Fredericia Kommune til at deltage i et skolepolitisk forum (SPF) - foreløbig for perioden efteråret 2016 til udgangen af 2017.


SPF er et politisk initiativ, hvor den fordomsfrie debat er i højsædet. SPF er bredt sammensat med henblik på, at forskellighed medfører engagement, dynamik, innovation og masser af gode ideer


Sekretariatsfunktionen for Skolepolitisk Forum varetages af Børn og Unge.


Mål


SPF skal være en aktiv medspiller i forhold til kommunens politiske målsætning om at tiltrække og fastholde nye borgere, virksomheder og arbejdspladser.


Temaerne i SPF skal være af betydning for udviklingen af fremtidens skole i Fredericia. Der vil blive givet udtryk for forskellige holdninger og synspunkter; og forhåbentligt vil møderne ende ud i gode ideer og anbefalinger, som kan få betydning for udviklingen af fremtidens skole.


Arbejdet i SPF skal understøtte Fredericia Kommunes ambition om, at alle folkeskolerne i Fredericia er et åbent skoletilbud af høj kvalitet og, hvor alle børn i videst muligt udfordres, lærer, trives, udvikler sig socialt og personligt.

Økonomiske konsekvenser

Der er afsat midler til opstart og drift af Skolepolitisk Forum i 2016 og 2017

Vurdering

Børn og Unge vurderer, at arbejdet i SPF vil understøtte Fredericia Kommunes bestræbelser på, at alle folkeskolerne i Fredericia også i fremtiden fremstår som et moderne skoletilbud af høj kvalitet.

Indstillinger

Børn og Unge anbefaler, at orienteringen tages til efterretning.

Beslutning i Børne- og Skoleudvalget den 09-08-2016

Orientering taget til efterretning.

Punkt 56 Orientering om procesplan for ny børne- og ungepolitik

Sagsbeskrivelse

På udvalgsmødet i maj besluttede Børne- og Skoleudvalget, at de - som optakt til udarbejdelsen af en ny børne- og ungepolitik - ønsker en inddragende proces i efteråret 2016.


Udvalget gav udtryk for, at processen skal tage udgangspunkt i:

 

  • et højt ambitionsniveau i relation til vision 2020
  • en helt ny politik (og ikke blot en revision af den tidligere politik)
  • at alle skal have mulighed for at byde ind
  • at såvel distrikterne som kommunen som helhed skal involveres
  • at de unges stemme - via Ungebyrådet - skal høres og inddrages
  • at marginalgrupper inddrages
  • at udvalgsmedlemmer rammesætter møderne
  • at Børn og Unge samt Familie og Børnesundhed planlægger og faciliterer processen

Børn og Unge har på dette grundlag formuleret en tids - og procesplan, som rækker frem mod februar 2017, hvor en ny politik forventes at være udformet.

Økonomiske konsekvenser

Der afsættes midler til processen.

Vurdering

Børn og Unge vurderer, at procesplanen vil bidrage til at den nye børne-/ungepolitik udformes og konsolideres på et bredt grundlag af mange interessenter.

Indstillinger

Børn og Unge indstiller, at orienteringen tages til efterretning.


Beslutning i Børne- og Skoleudvalget den 09-08-2016

Orientering taget til efterretning.

Punkt 57 Orientering om projekt Sund Start - et tilbud til sårbare gravide

Sagsbeskrivelse

På Børne- og Skoleudvalgsmødet orienteres der om det tværgående projekt Sund Start, som er forankret i Sundhedsplejen i Familie og Børnesundhed. Overordnet er projektets fokusområder:

·  Tidlig opsporing og velfungerende henvisningsprocedure.

·  Inddragelse af gravide mødre og partnere i udviklingen.

·  Styrket tværfaglig indsats, der sikrer fagligheden kommer i spil med henblik på at udvikle tværfaglige tilbud til sårbare gravide før og efter fødselen.

·  Personale og eksterne samarbejdspartnere trænes i at identificere gravide, som kræver hjælp med problemstillinger.

 

Baggrund for Projekt Sund Start

Fredericia Kommune har siden 2005 gennemført særlige aktiviteter målrettet unge mødre. Fokus er at afhjælpe eventuelle negative konsekvenser af tidligt forældreskab for den enkelte familie – i form af en tidlig og forebyggende indsats. Indsatsens aktiviteter er bl.a. en grundig erhvervs- og uddannelsesvejledning i kombination med en intensiv social og sundhedsfaglig indsats. I denne forbindelse har Projekt Sund Start været sat i værk. Projektet bygger på en tværfaglig indsats, og erfaringerne viser, at en tidlig målrettet og forebyggende indsats kan gøre en forskel og forbedre mulighederne for gravide og deres partner.  Kvinderne vælger arbejde/uddannelse sammen med det at være forældre. Ydermere viser tidligere samarbejde med eks. praktiserende læger, at monofagligheden styrkes i tværfagligheden. De praktiserende læger, jordmødre, sundhedspleje m.v. styrkes i egen faglighed gennem mødet og samarbejdet med de øvrige.

 

Vision

Det er projekts vision at sikre, at der kommer færre sårbare gravide og flere velfungerende familier, der kan give deres nyfødte en sund start på livet.

 

Målgruppe

Indsatsen målrettes gravide kvinder, som tilhører svangreomsorgens niveau 3. Der er tale om, sårbare gravide med eller uden partner. Unge piger og kvinder, som eksempelvis har vanskeligt ved selvstændigt at tage vare på sig selv. Kan have behov for hjælp til aktivt at varetage egne behov. Kan have stort behov for motivation, støtte og hjælp indenfor flere områder fysisk, psykisk eller socialt.

Det estimeres at ca. 10 % af de gravide tilhører svangreomsorgens niveau 3. I alt giver det årligt 45-50 gravide, der årligt har behov for tværfaglig indsats.

 

Mål

Det er projektets mål at sikre 50 % flere sunde, gravide kvinder - med en partner, der bakker op om graviditeten. Der stiles således mod at sikre et stærkt privat netværk, der kan støtte under og efter graviditeten.

Der arbejdes ud fra et bredt sundhedsmæssigt perspektiv, med fokus på forebyggende tværfaglige tiltag indenfor kost, motion, psykiske/psykiatriske problemstillinger og etablering af stærke relationer. Den samlede indsats skal fremme antallet af velfungerende familier og mindske antallet af kvinder som tilknyttes svangreomsorgens niveau 3.

Økonomiske konsekvenser

Projektet er eksternt finansieret.

Vurdering

Ingen

Indstillinger

Familie- og Børnesundhed indstiller at orienteringen tages til efterretning.

Beslutning i Børne- og Skoleudvalget den 09-08-2016

Orientering taget til efterretning.

Punkt 58 Orientering om Læringsrapport fra Program for læringsledelse vedrørende Fredericias dagtilbud

Sagsbeskrivelse

Program for læringsledelse sigter mod at forbedre børns trivsel, læring og udvikling. En del af metoden i programmet er, at alle skal blive dygtigere til at inddrage data og forskningsviden med henblik på at indfri målene.


Sammen med 13 andre kommuner indgår Fredericia i Program for læringsledelse på skoleområdet, der drives af Aalborg Universitet og COK. Fredericia er en af 6 kommuner, der også deltager på dagtilbudsområdet.


I Fredericia startede Program for læringsledelse som et pilotprojekt i 2013, og første kortlægning blev udarbejdet i 2014. Siden har dagtilbud og skoler arbejdet på at sætte nye, vidensinformerede indsatser i gang.


På udvalgsmødet vil Børn & Unge give en status på arbejdet med Program for læringsledelse i dagtilbud.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Vurdering

Børn og Unge vurderer, at der er tydelige tegn på, at arbejdet med Program for læringsledelse, til gavn for børnenes udvikling og trivsel, bidrager i udviklingen af dagtilbudsområdet.

Indstillinger

Børn og Unge indstiller, at Børne- og Skoleudvalget tager orienteringen til efterretning.

Beslutning i Børne- og Skoleudvalget den 09-08-2016

Orientering taget til efterretning.

Punkt 59 Orientering (Lukket)