Børne- og Uddannelsesudvalget - 08-04-2014

Indstilles til godkendelse.

Økonomiudvalget besluttede 18. marts budgetstrategien for den kommende budgetlægning. Strategien forudsætter, at der skal være balance mellem indtægter og udgifter, og at der skal skabes råderum til investeringer. Råderummet skal skabes gennem ekstraordinære indtægter som eksempelvis salg af jord og ejendomme og altså ikke gennem servicereduktioner.

Byrådet er blevet orienteret om budgetstrategien på temamødet den 24. marts.

Budgetstrategien indebærer, at udvalgene skal pege på effektiviseringer og servicetilpasninger for i alt 75-80 mio. kr. med henblik på at skabe balance mellem udgifter og indtægter. På udvalgsmøderne i april og maj er der lagt op til, at det enkelte udvalg drøfter, hvordan udvalget kan bidrage til, at reduktionskravet gennemføres.

De enkelte udvalgs budgetbidrag skal afleveres medio juni. Bidragene indgår herefter i det samlede budgetforslag til 1. behandlingen.

På udvalgets møde vil der indledningsvis blive givet en gennemgang af udvalgets politiske mål, økonomi og opgaver. Udgiftsniveauet på området sammenlignes med andre kommuner, og opgaver, som ikke er bestemt i lovgivningen, listes op. Udvalget kan på denne baggrund starte drøftelserne af, hvordan reduktionen kan gennemføres.

Der er metodefrihed med hensyn til effektiviseringer og servicetilpasninger. Der kan som eksempler peges på følgende muligheder:

·  Reduktion af serviceniveau

·  Bortfald af ikke-obligatoriske opgaver

·  Øgede indtægter

·  Effektiviseringsprojekter

·  Ændret organisering af opgaven

·  Konkurrenceudsættelse

·  Samdrift evt. med andre kommuner

·  Indkøbsbesparelser

·  Reduktion af pris pr. enhed

·  ”Grønthøster”

Et af de bærende principper i budgetstrategien er, at der ikke må indarbejdes usikre gevinster i budgetforslaget. Det betyder, at hvis udvalget ønsker at arbejde med eksempelvis effektiviseringer med usikre gevinster, så skal der udarbejdes alternative forslag, som kan tages i anvendelse, hvis gevinsterne ikke realiseres.

Udvalget kan på baggrund af de indledende drøftelser pege på konkrete spareforslag eller områder, der nærmere skal analyseres og konsekvensbeskrives frem til udvalgsmødet i maj.

Drøftedes.

Som konsekvens af den nye folkeskolelov, skal der godkendes nye takster for fritidstilbud. Taksterne har virkning fra 1. august 2014, når den nye folkeskolelov træder i kraft.

Byrådet godkendte den 24.03.14 ”Oplæg til ny organisering af det kommunale fritidstilbud for børn og unge i Fredericia Kommune”. Det betyder organisatorisk, at fritidstilbud fremover hovedsageligt samles under skolefritidsordningen (SFO).

De nye takster fremgik også i ovenstående oplæg.

Oversigt over nye takster er vedlagt som bilag.

De nye takster offentliggøres hurtigst muligt, således at oplysninger foreligger 3 måneder før de træder i kraft.

Indstillingen tiltrådt.

Baggrund og indhold

Indførelsen af den nye folkeskolereform fra august 2014, betyder længere skoledage for alle børn og unge. Dette vil blandt andet medføre, at børnenes ophold i SFO og klub bliver kortere end i dag. På den baggrund har Børn og Unge foretaget en undersøgelse om behovet for fritidstilbud fra august 2014.

Undersøgelsen blev sendt ud til samtlige forældre til elever i kommende 1.-6. klasse via forældreintra. Idet undersøgelsen er udsendt distriktsvis og opdelt i henholdsvis kommende 1.-3. klasse og kommende 4.-6. klasse, er det muligt at arbejde videre med delresultater for det enkelte distrikt og den enkelte aldersgruppe. Idet eleverne i 3. klasse i materialet om de nye fritidstilbud betragtes som en særlig gruppe, blev spørgeskemaet til forældrene delt op, så forældre til kommende elever i 3 klasse kunne svare separat. 

Forældre til kommende 0. klasses elever deltog ikke i undersøgelsen. Undersøgelsens resultat er derfor præsenteret under forudsætning af, at behovet for et fritidstilbud for de kommende elever i 0. klasse, svarer til behovet for de kommende elever på 1.-2. klassetrin.

Forældre til børn på Frederiksodde Skole deltog ikke i undersøgelsen, da der lægges op til, at der i langt højere grad skal tilrettelægges individuelt tilpassede løsninger – og at dette skal ske i samarbejde med forældrene, klubdistriktslederen, Familie og Børnesundhed samt Ungdomsskolen umiddelbart efter vedtagelsen af høringsoplægget. Som udgangspunkt forventes det ikke at behovet for fritidstilbud for denne gruppe børn adskiller sig væsentligt fra det nuværende behov.

I undersøgelsen blev forældrene bedt om at markere hvilket modul indenfor hhv. 1.-3. klasse eller 4.-6. klasse de mente, de har behov for til august 2014, eller om de ikke mente at have behov for et fritidstilbud til deres børn.

Resultat

Generelt gælder, at deltagelsen i undersøgelsen er højst blandt forældre til de yngste elever og falder jævnt jo ældre børnene er. Desuden er der også en variation i svarprocenten alt efter hvilket distrikt der er tale om.

Svarprocenterne for kommende elever i 1.-3. klasse er relativt høje, idet de ligger i spændet fra 59% i Ullerup Bæk Distriktet til 79% i Fjordbakke Distriktet. Dette gør det muligt at bruge besvarelserne som repræsentative for denne aldersgruppe.

Svarprocenterne for kommende elever i 4.-6. klasse er middelhøje, hvilket giver lidt større usikkerhed på resultaterne her. Specielt er svarprocenten i Ullerup Bæk Distriktet relativt lav. Svarene i den ældste aldersgruppe ligger i spændet fra 44% i Ullerup Bæk Distriktet til 60% i Erritsø og Fjordbakke Distrikterne.

Et samlet overblik over undersøgelsens resultater, samt yderligere materiale med grafer og tabeller over undersøgelsens delresultater er vedlagt som bilag til sagen.

Betragtes fritidsområdet som et samlet område for elever i 0.-6. klasse, viser undersøgelsen en nedgang i august 2014 – sammenlignet med august 2013 - på 6 % i andelen af børn som har brug for at fritidstilbud. Nedgangen spænder over en nedgang på 13% i Fjordbakke Distriktet til hhv. 9% i Erritsø Distriktet og 7% i Kirstinebjerg Distriktet. Resultatet for Ullerup Bæk Distriktet adskiller sig ved at vise en lille fremgang på 3% for hele fritidsområdet.

Fokuseres alene på svar fra forældre til elever i kommende 1.-3. klasse, er der en nedgang i andelen af yngre børn, som har brug for et fritidstilbud. Nedgangen er på 10% i Kirstinebjerg Distriktet, 12% i Ullerup Bæk Distriktet og 18% i Erritsø Distriktet. Der er ingen delresultater for 0.-3. klasse for Fjordbakke Distriktet, pga. sammenlagte klasser på tværs af aldersopdelingen her.

Udskilles svarene fra forældre til kommende elever i 3. klasse, viser det sig, at den relativt store nedgang i Erritsø Distriktet først og fremmest kan tilskrives en lav tilslutning til fritidstilbuddet for denne årgang. I dette Distrikt har der i forbindelse med høringsrunden om de nye fritidstilbud været fokus på, at fritidstilbuddet til elever på 3. klassetrin for fremtiden ligger i samme gruppe, som tilbuddet til de yngste børn. Hidtil har fritidstilbuddet til 3. klasse ligget under klubberne.

Betragtes undersøgelsens resultater i forhold til fordelingen på de nye og mere fleksible moduler for elever i kommende 1.-3. klasse, viser der sig en ensartet fordeling i alle fire distrikter. Det er således godt 40% af forældrene til kommende elever i 1.-2. klasse, som har behov for en efter-middagsplads alene frem for en fuldtidsplads. For elever i kommende 3. klasse er tilslutningen til eftermiddagsmodulet på ca. 60%.

For kommende elever i 4.-6. klasse viser undersøgelsen en fremgang i andelen af elever, som ønsker et fritidstilbud i august 2014 sammenlignet med august 2013. Fremgangen spreder sig fra 4% i Kirstinebjerg Distriktet og Fjordbakke Distriktet til 31% i Ullerup Bæk Distriktet. Undersøgelsens lave svarprocent i Ullerup Bæk Distriktet betyder dog, at resultatet her er forbundet med usikkerhed.

Betragtes fordelingen af svar på de nye fleksible moduler for kommende elever i 4.-6. klasse, hvor der er mulighed for at vælge et deltidsmodul på 3 dage ugentligt eller et fuldtidsmodul, viser det sig, at opbakningen til deltidsmodulet varierer alt efter hvilket distrikt der er tale om. I Fjordbak-ke og Ullerup Bæk, hvor der er en lavere tilslutning til klub i august 2013,sammenlignet med de to øvrige distrikter, viser undersøgelsen netop en større opbakning til 3-dages modulet end 5-dages modulet. En generelt større opbakning til deltidsmodulet betyder dog, at den samlede normering i tilbuddet skal være tilsvarende lavere.

Tilslutningen til aftenklub er i undersøgelsen højst i Fjordbakke Distriktet, hvor 45% af de forældre som har svaret markerer aftenklub, som et tilbud de mener deres barn vil benytte. I de øvrige tre distrikter ligger andelen af besvarelserne der ønsker aftenklub til deres barn på 31%-35%.

Børn og Unge vurderer, at undersøgelsens delresultater indenfor det en-kelte distrikt og den enkelte aldersgruppe danner et godt grundlag for det videre arbejde med planlægningen af fritidstilbuddene fra august 2014.

Det vurderes dog at den lave svarprocent for kommende elever i 4.-6. klasse i Ullerup Bæk Distriktet, gør resultatet her noget usikkert. I det videre arbejde med undersøgelsen vil det derfor være hensigtsmæssigt at tage hensyn til dette.

Undersøgelsen taget til efterretning.

Børn og Unge vurderer, at det vil være pædagogisk ønskeligt, at skolen omlægger til aldersintegreret indskoling. Erritsø Fællesskole samt Fjordbakkeskolen har tidligere fået dispensation til omlægning på tilsvarende vis.

Indstillingen tiltrådt.