Børne- og Uddannelsesudvalget - 13-05-2014

Referat
Dato:
Tirsdag, 13 maj, 2014 - 08:00
Hent som fil:
Lokation:

Punkt 44 Godkendelse af dagsorden

Indstillinger

Indstilles til godkendelse.


Beslutning i Børne- og Uddannelsesudvalget den 13-05-2014

Indstillingen tiltrådt.


Punkt 45 Besøg på Peter Aage Gården

Sagsbeskrivelse

Udvalgsmødet afholdes på Daginstitutionen Peter Aage Gården, Gl. Landevej 45 hvor der indledes med en introduktion ved leder Kirsten Hummelgaard Hansen og senere en rundvisning på Peter Aage Gården.


Økonomiske konsekvenser

Ingen.


Vurdering

Ingen.


Indstillinger

Ingen.


Beslutning i Børne- og Uddannelsesudvalget den 13-05-2014

Introduktion og rundvisning ved Kirsten Hummelgaard Hansen.


Punkt 46 1. budgetopfølgning 2014 - Børne- og Uddannelsesudvalget

Sagsbeskrivelse

I henhold til kommunens principper for økonomistyring gennemføres der hvert år 3 overordnede budgetopfølgninger. Ved budgetopfølgningerne kan budgettet tilrettes i overensstemmelse med de retningslinjer, der gælder for budgetlægningen, det vil sige, at der kan tilrettes for:

•  Ny lovgivning

•  Byrådsbeslutninger

•  Ændret efterspørgsel på overførselsudgifterne

•  Fejl og mangler


For alle øvrige budgetmæssige afvigelser gælder rammestyringens prin-cipper – overskridelser på ét område skal finansieres via reduktioner på andre områder inden for udvalgets ramme. Hvis udvalget alligevel vælger at ansøge om tillægsbevillinger, som ikke er omfattet af ovenstående spil-leregler, skal der særskilt tages stilling hertil i Byrådet.


Ved de overordnede budgetopfølgninger gives der endvidere en status på udvalgets indsatsområder i aktivitetsbeskrivelserne Dagtilbud, Klubtilbud, Familie og børnesundhed samt Skoler. Status på indsatsområder beror på sagen.


Udvalgets økonomi fra vedtaget budget til forventet regnskab er vist i nedenstående skema. Tallene dækker perioden til og med 31. marts 2014:


Mio. kr.

 Korrigeret budget

 1. budget-opfølgning

 Forventning spar/lån

 Forventet regnskab

Drift





Serviceudgifter





Dagtilbud

  217,315

  0,622

2,000

  219,937

Klubtilbud

  26,629

-0,366

0,000

   26,263

Familie og Børnesundhed

  191,699

  1,618

-17,700

  175,617

Skoler

  422,711

  0,577

0,000

  423,288

Serviceudgifter i alt

  858,354

   2,451

-15,700

845,105

 

 

 

 

 

Overførselsudgifter

 

 

 

 

Familie og Børnesundhed

  7,714

 -1,000

-

  6,714

Overførselsudgifter i alt

  7,714

-1,000

-

  6,714

 

 

 

 

 

Centrale refusionsordninger

 

 

 

 

Familie og Børnesundhed

-2,133

  - 

-

-2,133

Centrale refusionsordninger i alt

-2,133

  - 

-

-2,133

 

 

 

 

 

Drift i alt

  863,935

  1,451

-15,700

  849,686


 

 

 

 

Anlæg

 

 

 

 

Dagtilbud

  4,258

  - 

-1,500

  2,758

Klubtilbud

0,000

  - 

0,000

0,000

Familie og Børnesundhed

  0,751

  - 

0,000

  0,751

Skoler

  32,958

  - 

-6,000

  26,958

Anlæg i alt

  37,967

  - 

-7,500

  30,467


 

 

 

 

Total

901,902

1,451

-23,200

880,153

+ = udgift, - = indtægt


1. budgetopfølgning

Kolonnen ”1. budgetopfølgning” indeholder de tillægsbevillinger og ompla-ceringer, som udvalget ansøger om i denne sag, og som sendes videre til godkendelse i Byrådet.


For serviceudgifterne er der en tilretning på i alt 2,451 mio. kr., som alle er ordinære budgetopfølgningssager, som hovedsageligt vedrører ud-møntning af barselsfonden.

For en yderligere specifikation af sagerne henvises der til bilaget på sagen.


Forventet Spar/lån

Kolonnen ”Forventet Spar/lån” dækker over opsparing til senere eller lån af næste års budget. I henhold til kommunens principper for økonomistyring er der fri adgang til spar/lån på serviceudgifter. Ved et evt. merforbrug indenfor udvalgets ramme er der altså mulighed for at indhente dette i det følgende år. Spar/lån behandles og godkendes ved regnskabsafslutningen.


Dagtilbud

Dagtilbud forventer at overføre et underskud på 2,000 mio. kr. i spar/lån til 2015. Underskuddet svarer til det beløb der blev overført som spar/lån fra 2013 til 2014, som primært vedrørte lønninger. Det forventes ikke, at det er muligt for institutionerne at indhente underskud fra sidste år samtidig med indførelse af ny styreform.


På anlægssiden forventes det, at dagtilbud overfører 1,500 mio. kr. til 2015, hvilket svarer til pasningsgarantipuljen.


Klubtilbud

Klubtilbud forventer at holde driftsbudgettet for 2014.


På anlægssiden forventes ingen spar/lån.


Familie & Børnesundhed

Familie og børnesundhed forventer ved 1. budgetopfølgning at overføre 17,700 mio. kr. vedrørende driften til 2015. I budgetforlig 2014 – 2017 er der af øremærket midler til en række projekter og lovbestemte tiltag.


Der ønskes overført 1,0 mio. kr. fra overførselsudgifter til serviceudgifter. Dette skyldes ændret lovgivning for bevilling af aflastningsordninger, der nødvendiggør flytning af budgetbeløb.


På anlægssiden forventes ingen spar/lån.


Skoler

Skoler forventer at holde driftsbudgettet for 2014.


På anlægssiden forventes det, at Skoler overfører 6,000 mio. kr. til 2015.

Dette vedrører opførelse af multihal på Kirstinebjergskolen.


Økonomiske konsekvenser

Der henvises til afsnittene ”Sagsbeskrivelse” samt ”Vurdering”.


Vurdering

Dagtilbud

Udnyttelsesgraden ligger i årets første tre måneder på 100,3%. Indførelse af lønsumsstyring i stedet for normstyring pr. 1. januar 2014 har sat økonomien højt på dagsordenen i institutionerne og det forventes at de fire distrikter kan holde den ramme, der er givet for 2014. Dog forventes det ikke at institutionerne samtidig har mulighed for at indhente det underskud der er overført fra 2013. Udviklingen følges tæt i samarbejde med Økonomi.


Klubtilbud


Der er en belægningsprocent på 100,2.


Budgettet balancerer og forventes overholdt. Udviklingen følges tæt i samarbejde med Økonomi.


Familie & Børnesundhed

Det forventes at budgettet for 2014 overholdes. Udviklingen følges i samarbejde med Økonomi. 


Skoler


Skoler forventer, at budgettet for 2014 overholdes, dog er der en usikkerhed omkring etablering af lærerarbejdspladser som følge af den nye skolereform/lov 409.


Børn og Unge følger, i samarbejde med Økonomi, udviklingen tæt.


Indstillinger

Familie og børnesundhed og Børn og Unge afdelingen indstiller:


1.  at der søges om tillægsbevillinger/omplaceringer for i alt 2,451 mio. kr. til serviceudgifter

2.  at der søges om tillægsbevillinger/omplaceringer for i alt -1,000 mio. kr. til overførselsudgifter

3.  at status på indsatsområderne tages til efterretning

4.  at sagen videresendes til Økonomiudvalg og Byråd


Beslutning i Børne- og Uddannelsesudvalget den 13-05-2014

Indstillingens 4 punkter tiltrådt.


Punkt 47 Oplæg til realisering af budgetstrategi - Børne- og Uddannelsesudvalget

Sagsbeskrivelse

På Børne- og Uddannelsesudvalgets møde den 8. april 2014 drøftede udvalget Fredericia Kommunes budgetstrategi, der indebærer, at udvalgene skal pege på effektiviseringer og servicetilpasninger for i alt 75-80 mio. kr. med henblik på at skabe balance mellem udgifter og indtægter.


På udvalgsmødet fremlægges forslag i henhold til budgetstrategien.


Økonomiske konsekvenser

Ingen.


Vurdering

Ingen.


Indstillinger

Direktøren for Børn og Unge indstiller til Børne- og Uddannelsesudvalget, at:


  • Sagen drøftes.

Beslutning i Børne- og Uddannelsesudvalget den 13-05-2014

Drøftedes.


Punkt 48 Orientering om lærerarbejdspladser

Sagsbeskrivelse

Børne- og Uddannelsesudvalgets besluttede den 8.4.2014, at sagen om lærerarbejdspladser skulle nærmere undersøges og genbehandles.


Af sagen fra den 8.4.2014 fremgik (citat):


I forbindelse med skolereformen skal der etableres lærerarbejdspladser på Fredericia Kommunes skoler på baggrund af den forøgede tilstedeværelsestid på skolerne af lærere/børnehaveklasseledere.


Fredericia Kommune skal sikre, at de nødvendige arbejdspladser på skolerne følger arbejdsmiljøloven og bygningsreglementet. Samtidig skal det sikres en sådan kvalitet af arbejdspladserne, at alle arbejdspladser - hvad enten det er individuelle arbejdspladser, team-, gruppe-, møde- eller hele personalerum - bidrager positivt til arbejdsmiljøet.

 

Det tilstræbes derfor, at skolerne ved starten af skoleåret 2014/15 har etableret de relevante arbejdspladser, der opfylder kravene i arbejdsmiljølovgivningen, så det vil være muligt for lærerne at løse alle opgaver på skolen.


Der er udarbejdet en arbejdsmiljøguide, som vejleder skolerne i etablering af disse arbejdspladser. Guiden er vedlagt som bilag.


I det tilfælde, at nogle af arbejdspladserne ikke er etableret ved skoleårets start, skal der foreligge en plan for etablering af arbejdspladser og arbejdsopgavernes udførelse i overgangsperioden på disse skoler.


Senest den 1. december 2014 skal skolernes MED-udvalg have evalueret, om arbejdspladserne fungerer optimalt, eller om der skal yderligere tiltag til, for at opgaveløsningen kan foregå professionelt.


Økonomi

I forbindelse med gennemgangen af skolerne har det vist sig, at for at kunne leve op til de gældende regler, vil det være nødvendig med bygningsændringer på skolerne. Det forventes, at der skal anvendes 7 mio. kr. til bygningsistandsættelse og ventilation. Det forventede indkøb af inventar vil være på 2 mio. kr. (citat slut).


Nyt i sagen 

I samarbejde med Ejendomscentret er der udarbejdet en ny vurdering af udgifter til lærerarbejdspladser. Dette er vedlagt som bilag.


Økonomiske konsekvenser

Ingen.


Vurdering

Nyt i sagen

I det oprindelig oplæg fra skolerne, var det forudsat, at alle lærere skulle udstyres med en lærerarbejdsplads. Det vil sige en dækningsgrad på 100 %.


Forvaltningen har i mellemtiden vurderet, at der ved en dækningsgrad på 50 % fortsat vil være tilstrækkeligt med lærerarbejdspladser til at opfylde gældende regler. Det svarer til 260 lærerarbejdspladser.


Beregninger foretaget i blandt andet Århus Kommune har vist, at der ikke er behov for fuld dækning, da der så vil være lærerarbejdspladser, som enten ikke anvendes i løbet af dagen eller kun anvendes i begrænset omfang.


De individuelle lærerarbejdspladser skal ses i sammenhæng med anvendelsen af team-arbejdspladser. Team-arbejdspladser er ikke indregnet i antallet af lærerarbejdspladser.


Ved en dækningsgrad på 50 % vil de samlede anlægsudgifter være på 2,770 mio. kr.


Dertil kommer udgifter til kontorinventar på 1,3 mio. kr. Det svarer til en udgift på 5.000 kr. pr. lærerarbejdsplads.


De samlede udgifter beløber sig til 4,070 mio. kr. for 260 lærer arbejdspladser.


9 matrikler forventes at have de nødvendige lærerarbejdspladser klar til den 1/8 2014, og på de øvrige skoler arbejdes der med midlertidige løsninger på tilstedeværelsen for lærerne, indtil arbejdspladserne er oprettet.


Forvaltningen vil følge op på anvendelsen af lærerarbejdspladserne i løbet af efteråret, og i foråret 2015 skal der udarbejdes en fysisk APV på skolerne vedrørende lærerarbejdspladserne.

Indstillinger

Børn og Unge indstiller til Børne- og Uddannelsesudvalget, at:


  • Sagen drøftes.

Beslutning i Børne- og Uddannelsesudvalget den 13-05-2014

Drøftedes.


Punkt 49 Omprioritering af anlægsmidler

Sagsbeskrivelse

I forbindelse med den kommende skolereform, der træder i kraft pr. 1. august 2014, er der behov for at oprette lærerarbejdspladser på skolerne i Fredericia Kommune.


Der er ikke afsat særskilte anlægsmidler til oprettelse af lærerarbejdspladser.


Forvaltningen har i samarbejde med Ejendomsafdelingen udarbejdet forslag til finansiering af projektet, der samlet koster 4,070 mio. kr.


Finansieringsforslaget er tilvejebragt via omprioriteringer fra eksisterende anlægspuljer.


Økonomiske konsekvenser

Nedenstående oversigt viser, hvorledes anlægsmidler fra andre projekter kan omprioriteres til lærerarbejdspladser.


Anlægsmidler, der omprioriteres:

Kr.

Rådhuset, tagrenovering

500.000

Kirstinebjergskolen afd. Indre Ringvej, tagrenovering

1.000.000

Kirstinebjergskolen afd. Bøgeskov, nye facadeplader

50.000

Kirstinebjergskolen afd. Egumvej, solafskærmning

300.000

Fjordbakkeskolen afd. Skærbæk, opret. af belægning

100.000

I alt

1.950.000


Skoleområdet råder over to puljer, der samtidig kan omprioriteres til projektet.


Anlægsmidler fra skoleområdet (uforbrugte)

Kr.

Skolerenovering - restpulje

782.000

Pulje vedr. skolestruktur

1.000.000

I alt

1.782.000


Ved brug af ovenstående finansieringsmodel, vil det samlede anlægsprojekt til lærerarbejdspladser se således ud:


Samlet finansieringsmodel

Kr.

Samlet anlægspulje som omprioriteres til projektet

3.732.000

Udgifter til lærerarbejdspladser

-2.770.000

Udgifter til kontorinventar m.v.

-1.300.000

Manglende finansiering - dækkes af skoleområdet

-338.000


Der mangler således 338.000 kr. i at finansiere det samlede projekt. Beløbet dækkes via driftsmidler på skoleområdet indenfor budgetrammen.


Vurdering

De 1,950 mio. kr., som omprioriteres, kommer fra puljen til genopretning af ejendomme i Fredericia Kommune.


Det vurderes, at det ikke er kritisk at udskyde de nævnte projekter med 1 år. Dog vil der være behov for at øremærke anlægsmidler til de nævnte projekter i 2015.


Indstillinger

Børn og Unge samt By & Teknik indstiller, at:


  1. Børne- og Uddannelsesudvalget samt By- og Teknikudvalget godkender finansieringsmodellen til lærerarbejdspladser til i alt 4,070 mio. kr. gennem omprioritering af anlægsmidler for i alt 3,732 mio. kr. samt via driftsmidler for 0,338 mio. kr. (projektnr. XA-40012 og XA-40010 på skoleområdet)
  2. Der i forbindelse med budgetlægningen for 2015-2018 tilføres 1,95 mio. kr. til genopretning af ejendomme i Fredericia Kommune svarende til det omprioriterede beløb.

Beslutning i Børne- og Uddannelsesudvalget den 13-05-2014

Anbefales.


Beslutning i By- og Teknikudvalget den 13-05-2014

Anbefales.


Punkt 50 Udviklingsstrategi 2015

Sagsbeskrivelse

I henhold til bekendtgørelse om rammeaftaler m.v. på det sociale område og på det almene ældreområde fremgår det af §6 af Kommunalbestyrelserne i regionen skal udarbejde en Udviklingsstrategi på baggrund af et samlet overblik over tilbud, der ligger i regionen, samt kommunalbestyrelsernes og regionsrådets overvejelser om sammenhængen mellem behovet for tilbud og det samlede udbud af tilbud.


Den overordnede ambition for Udviklingsstrategien er, at:


Det specialiserede socialområde skal fastholde og udvikle det høje faglige niveau, samtidig med at det skal drives på et lavere omkostningsniveau.

 

I Udviklingsstrategi 2015 er der fokus på:


  • Ministertema: Anbragte børn og unges undervisning/uddannelse.
  • Det gode ældre liv for borgere med handicap og borgere med sindslidelse.
  • Forberedelse til det selvstændige voksenliv for børn og unge med handicap.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Vurdering

Ingen.

Indstillinger

Voksenservice indstiller, at Social- og Omsorgsudvalget og Børne- og Uddannelsesudvalget overfor Byrådet anbefaler godkendelse af Udviklingsstrategi 2015.


Beslutning i Børne- og Uddannelsesudvalget den 13-05-2014

Anbefales.


Punkt 51 Orientering (Lukket)