Børne- og Uddannelsesudvalget - 17-03-2015

Referat
Dato:
Tirsdag, 17 marts, 2015 - 08:00
Hent som fil:
Lokation:

Punkt 22 Godkendelse af dagsorden

Indstillinger

Indstilles til godkendelse.


Beslutning i Børne- og Uddannelsesudvalget den 17-03-2015


Godkendt.

Punkt 23 Besøg på Kirstinebjergskolen, Havepladsvej

Sagsbeskrivelse


Udvalgsmødet afholdes på Kirstinebjergskolen Havepladsvej 175 hvor distriktsskoleleder Egon Sørensen indleder med en introduktion og rundvisning.


Økonomiske konsekvenser

Ingen


Vurdering

Ingen


Indstillinger

Ingen


Beslutning i Børne- og Uddannelsesudvalget den 17-03-2015

Orientering taget til efterretning.


Punkt 24 Revideret inklusionsstrategi

Sagsbeskrivelse

Der foreligger en revideret strategi for inklusion på 0-18 års området inden for dagtilbud, fritidstilbud og skoler.


Arbejdet med at skabe en ny strategi for inklusion på hele børn og ungeområdet har været en målrettet proces. En proces, hvor flere forhold har været i spil for at øge børn og unges trivsel og gode læreprocesser.


Med afsæt i Fredericia Kommunes Børn og Unge Politik har en bred kreds af interessenter været inddraget for at sikre medejerskab blandt forældre, ledere og medarbejdere.


Strategien har i høj grad haft fokus på at udvikle idéer og skabe nye tiltag i relation til inklusionsudfordringen.


Inklusionsstrategien omhandler blandt andet:


- formål og mål med strategien

- støttestrukturen, der bidrager til sikring af inklusion

- hvorledes inklusionsarbejdet fremmes

- opfølgning på effekten af indsatser.


Strategien er vedlagt som bilag. Bilaget gennemgås på mødet.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Vurdering

Ingen.

Indstillinger

Børn og Unge indstiller til Børne- og Uddannelsesudvalget, at:


  • Inklusionsstrategien drøftes.

Beslutning i Børne- og Uddannelsesudvalget den 17-03-2015

Orientering taget til efterretning.


Punkt 25 Regnskab 2014 og Spar/Lån 2014<>2015, Børne- og Uddannelsesudvalget

Sagsbeskrivelse

Børne- og Uddannelsesudvalget skal i forbindelse med denne økonomirapportering godkende regnskabet for 2014, spar/lån for 2014/2015 samt opfølgning på udvalgets indsatsområder for 2014.  

(Alle tal er i mio. kr.)

Aktivitetsområde:

Regnskab 2014

Korrigeret budget

Rest
+ = overskud
- = underskud

Spar/lån
+ = lån
- = overførsel

Afvigelse
+ = overskud
- = underskud

Serviceudgifter, drift:

Skattefinansieret:

Dagtilbud

219,292

220,385

1,093

-1,093

0,000

Klubtilbud

16,617

16,617

0,000

0,000

0,000

Familie og børnesundhed

152,313

191,063

38,750

-14,810

-23,940

Skoler

426,878

435,077

8,199

-8,199

0,000

Serviceudgifter, drift i alt:

815,099

863,142

48,043

-24,103

-23,940

Overførselsudgifter, drift:

Familie og børnesundhed

5,851

6,714

0,863

0,000

-0,863

Overførselsudgifter, drift i alt:

5,851

6,714

0,863

0,000

-0,863

Centrale refusionsordninger:

Dagtilbud

-0,089

0,000

0,089

0,000

-0,089

Familie og børnesundhed

-3,058

-2,133

0,925

0,000

-0,925

Cenrale refusionsordninger i alt:

-3,147

-2,133

1,014

0,000

-1,014

DRIFT I ALT

817,803

867,723

49,920

-24,103

-25,817

Anlæg:

Dagtilbud

1,084

4,258

3,174

-3,174

0,000

Klubtilbud

0,000

0,000

0,000

0,000

0,000

Familie og børnesundhed

0,714

0,751

0,037

0,000

-0,037

Skoler

17,320

35,471

18,151

-15,339

-2,812

ANLÆG I ALT

19,119

40,480

21,361

-18,512

-2,849



 

 

 

 

TOTAL

836,922

908,203

71,281

-42,615

-28,666


Regnskab 2014


Spar/Lån

For en yderligere specifikation af sagerne henvises der til bilaget Børne- og Uddannelsesudvalget – specifikation spar/lån 2014.


Afvigelse

De sidste års tilbageholdenhed har resulteret i et ekstraordinært spare-/låneresultat. Beløbet i kolonnen ”Afvigelse” tilfalder kassen.


Status på indsatsområder

I henhold til kommunens styringsprincipper skal der ske opfølgning på udvalgets indsatsområder jf. bilag på sagen.


Aflæggelse af anlægsregnskaber over 2,000 mio. kr.

Nedenstående anlæg aflægges endeligt i forbindelse med aflæggelsen af årsregnskab 2014:


XA-40013 Skolernes netværk/accespoints: Der er givet en anlægsbevilling på 2,000 mio. kr. i budget 2013. Anlægsprojektet er afsluttet i 2014 med et forbrug på 2,000 mio. kr.


Projektets formål har været at afhjælpe flaskehalsproblemer, da skolerne har oplevet en kraftig stigning i udnyttelsen af deres trådløse netværk.


XA-40002 Udskiftning af udstyr i skoleklinikker.

Tandplejen har opdateret udstyr på skoleklinikkerne, senest på skjoldborgvejens skole. Arbejdet er afsluttet i 2014. Der var et lille mindreforbrug i 2014 på 0,037 mio. kr. som lægges i kassen.

Økonomiske konsekvenser

Der henvises til afsnittene ”Sagsbeskrivelse” samt ”Vurdering”.

Vurdering

Dagtilbud:

 

Drift

Det samlede resultat for dagtilbudsområdet viser et mindreforbrug på 1,093 mio. kr., som overføres til 2015 som spar/lån.

I det samlede spar/lån har nogle institutioner og afdelinger haft et mindreforbrug mens andre har haft et merforbrug. Med indførelse af lønsumsstyring fra 2014 er det lykkedes at få sat økonomien højt på dagsordenen i hele organisationen og dermed få vendt et samlet underskud fra 2013 til overskud i 2014.

 

Anlæg 

På anlægsområdet tilbagestår 3,174 mio. kr. som vedrører uafsluttede projekter der overføres via spar/lån til 2015. Disse projekter vedrører primært pasningsgarantipuljen samt en pulje til renovering og vedligehold af daginstitutionerne.

 

Klubtilbud:


Drift

Der er intet spar/Lån på klubtilbud, da det blev lukket pr. 31. juli 2014.


I den forbindelse blev restbudgettet overført til Skoler.


Familie- og børnesundhed:


Drift


Det samlede resultat på familie- og børnesundhed udviser et mindreforbrug på 38,750 mio. kr. Dette skal ses i lyset af, at spar/lån 2013-2014 udgjorde 28,600 mio. kr.


Der investeres løbende i tidlig forebyggende tiltag, for at imødekomme dyre udgifter til anbringelser på sigt. Foranstaltningsbudgettet er reduceret med 3,500 mio. kr. fra år 2016 og frem.


Der har været en bevidst opsparing af midler, idet der inden for familie-og børnesundhed området, er en række eksternt finansierede projekter der udløber i 2015/2016. Det er forudsat at disse projekter overgår til normal drift efter projektperioden, og skulle finansieres inden for familie- og børnesundheds egen ramme. Dette blev politisk vedtaget i budgetforlig 2014 – 2017.


 Der bliver fra 2015 og fremadrettet tilført budgetmidler til disse områder. Derfor er det muligt at spar/lån reduceres med 23,940 mio. kr.  Således overføres der 14,810 mio. kr. af spar/lån midlerne fra 2014. Af disse overføres der i 2015 0,100 mio. kr. til Ungdommens Hus. Ligeledes bliver spar/lån midlerne yderligere reduceret med 5,000 mio. kr. i 2015, jf. budgetforlig 2015 – 2018.


Familie & Børnesundheds spar/lån er derfor primo år 2015 reduceret til 9,710 mio. kr. med ovenstående korrektioner.


Anlæg


Der er et kasseindlæg på 0,037 mio. kr. Disse vedrører udskiftning af udstyr på skoleklinikker. Tandplejen har opdateret deres udstyr på skoleklinikkerne, og anlægsarbejdet er afsluttet i 2014 med et mindreforbrug. 


Skoler:


Drift

På driften er der samlet et mindreforbrug på 8,199 mio. kr.


I det samlede spar/lån har nogle skoler haft et merforbrug, mens andre har haft et mindreforbrug. Skoler og specialskoler har samlet et mindreforbrug på 6,750 mio. kr., hvilket svarer til ca. 1,50 % af det samlede budget.


Herudover ligger der en restpulje på ca. 1,000 mio. kr., der skal anvendes i forbindelse med allerede aftalte projekter på fritidsområdet 

(helhedsplan m.m.).


Anlæg

På anlægsområdet er der et mindreforbrug på 18,150 mio. kr. Dette vedrører primært multihal ved Kirstinebjergskolen, solcelleanlæg samt anlægsmidler i forbindelse med ny skolestruktur.


Overført Spar/lån vedrørende ny skolestruktur samt multihal forventes anvendt i 2015.


Solcelleanlæg forventes ligeledes afsluttet i 2015.


Kasseindlægget på 2,812 mio. kr. vedrører solcelleanlæg. Ændret lovgivning gør, at etablering af resterende anlæg ikke længere er rentabelt.


Som en del af udmøntningen af den samlede besparelse vedrørende skolestrukturen ønskes Spar/lån midler på 0,236 mio. kr. vedrørende indvendig vedligeholdelse på Ryttergrøftvejens Skole fordelt til de øvrige distriktsskoler. Anlægsbevillingen på indvendig vedligeholdelse korrigeres i overensstemmelse hermed jf. bilag på sagen.


Indstillinger

Familie & Børnesundhed og Børn & Unge indstiller:


  1. at regnskab 2014 og Spar/lån godkendes som beskrevet i sagen  
  2. at status på indsatsområder tages til efterretning.

Beslutning i Børne- og Uddannelsesudvalget den 17-03-2015

Punkterne 1 og 2 tiltrædes.


Punkt 26 Projektansøgning - Fra Bænken til Banen

Sagsbeskrivelse

Fra Bænken til Banen er et projekt mellem FC Fredericia, EUC Lillebælt, IBC, 10´ende og Ullerup Bæk Skolen. Projektet har kørt for puljemidler fra Region Syddanmark, Undervisningsministeriet og Trygfonden i perioden marts 2013 – 30. oktober 2015.  Der er ikke tilgået projektet nogen økonomi fra Fredericia kommune i denne periode. IBC har været tovholder i projektperioden. Børn og Unge har siddet med i projektets styregruppe i form af John Risberg (afdelingsleder Ullerup Bæk Skolen) samt Søren Pedersen (leder af 10´ende).


Styregruppen for projekt Fra Bænken til Banen ansøger Børne- og Uddannelsesudvalget om at bevillige minimum 314.000 kr. årligt, når projektmidlerne ophører august 2015, således at projektet kan videreføres i endnu et år.


I projektperioden er der arbejdet med unge drenges overgang mellem folkeskole og ungdomsuddannelse samt at fastholde dem i ungdomsuddannelse. Dette er sket gennem et tæt samarbejde med FC Fredericia. Målgruppen er unge, som skolerne og UU har vurderet at være i risiko for frafald med baggrund i usikkerhed omkring egne forudsætninger. De unge er max. med i projektet i 2 år mht. fodboldtræning. De fleste mellem 1 – 2 år.


Der kan være op til 30 unge med i forløbet, hvor de deltagende unge bl.a. skal stille til morgentræning hos FC Fredericia to gange om ugen. FC Fredericia har ansatte, der varetager denne opgave. En stor del af projektmidlerne går således til at aflønne disse trænere (405.000 kr. fra 2013-2015).


I 2013/14 deltog 20 unge og i 2014/15 var der 15 unge tilknyttet projektet.


Der er erfaring med, at de gymnasiale institutioner ikke tillader eleverne at deltage i morgentræningen, da de mister for mange lektioner i fagene. De fleste unge som har været en del af projektet kommer fra Ullerup Bæk Skolen, 10´ende, EUC og IBC. Det må forventes, at de unge også fortsat vil komme fra disse skoler/uddannelsesinstitutioner.


Projektevalueringen fra UC Syddanmark foreligger først omkring oktober 2015. Styregruppen for projektet har 10.03.15 orienteret Børn og Unge om, at de snarest vil fremsende delresultater, idet der er blevet gennemført fokusgruppeinterview med de unge, som var de første til at deltage i projektet.


Flere af styregruppens medlemmer har udtalt til Børn og Unge, at det er et godt projekt, og at de kan se det styrker nogle af de unge.


Økonomiske konsekvenser

Der søges om midler fra Fredericia kommune til at forlænge projektet fra august 2015 og foreløbigt et år frem.


Udgifter til pædagogisk koordinator 325 t x 275 kr.:   89.375 kr.


Udgifter til ydelser fra  F.C. Fredericia: 2 x morgentræning i 40 uger, 4 møder, FCF tøj (F.C.s ejendom), støvler, vask af FCFtøj, leje af omklædningsrum):  225.000 kr.


Skal de unge f.eks. deltage i nogle af de 17 hjemmekampe med tilsyn/ansvarlig vil dette skulle tilkøbes af F.C. Fredericia. Der vil være tillæg for arrangementer ud af huset.


 I alt:

 314.375 kr.

Vurdering

Børn og Unge vurderer


-  at projektet vil kunne bidrage til at nå målsætningen om at flere unge gennemfører en ungdomsuddannelse (95 % målsætningen), idet det antages at delevalueringen i foråret 2015 vil dokumentere en effekt i forhold til at fastholde unge i uddannelse.


Indstillinger

Børn og Unge indstiller


-  at Børne- og Uddannelsesudvalget tildeler projekt `Fra Bænken til Banen´ 300.000 kr. i skoleåret 2015/2016

 

-  at konklusionerne af delevalueringen i foråret 2015 samt den planlagte evaluering efteråret 2015 anvendes til yderligere kvalificering af indsatsen og indsatsens effekter med henblik på at beslutte om projektet skal fortsættes efter skoleåret 2015/2016.

 


Beslutning i Børne- og Uddannelsesudvalget den 17-03-2015

Børn og Unges indstilling tiltrædes, idet projektet også skal muliggøre deltagelse for piger samt elever fra alle kommunens skoler.


Punkt 27 Fordeling af anlægsmidler vedrørende ny skolestruktur

Sagsbeskrivelse

Der er afsat anlægsmidler i forbindelse med den nye skolestruktur, således at undervisningsmiljøet kan tilpasses de nye vilkår.


Der er puljemidler på 2,496 mio. kr., som endnu ikke er anvendt.


Udearealer

En konsekvens af den nye skolestruktur er, at udearealerne ikke længere passer til målgrupperne. En traditionel skoles udearealer indeholder gynger, sandkasser og lignende, hvilket ikke modsvarer behovet på en skole for unge i 7.-9. klasse. På skoler for de yngste elever er der tilsvarende behov for at tilpasse udearealerne til størrelsen af børnegrupperne.


Skolerne har indsendt ansøgninger i relation til deres ønsker om at tilpasse deres udearealer, så de passer til elevernes alderstrin.


En række ansøgninger kan tilgodeses samtidig med at der er behov for at løse en række akutopgaver, der har relation til skolernes udearealer.


Nedenfor ses det overordnede forslag til fordeling af restpuljen.


Emne

Beløb

Bygaden – overdækket plads til fysiske udeaktiviteter, som modvægt til stillesiddende skolearbejde

250.000

Havepladsvej - fundering af hal

500.000

Havepladsvej – udearealer til fysisk aktiviteter, herunder pakourbane/ udendørs fitness

174.000

Høgevej – Bålhytte og diverse legeredskaber (stativer, mål, solsejl)

90.000

Skjoldborgsvej – Legeredskaber til indskolingen

318.000

Skjoldborgsvej/Høgevej - dræn

800.000

Honorar/udlæg - Ejendomscentret

164.000

Forslag til anvendelse, i alt:

2.296.000


Med ovenstående forslag vil der være en reserve på 200.000 kr. til uforudsete opgaver i 2015. 


Økonomiske konsekvenser

Ved tildeling af midler til fundering af Kirstinebjerg-hallen, skal der overføres 0,5 mio. kr. til anlægsprojektet fra puljen vedrørende ny skolestruktur.


Omplacering på skoleområdet

TB 2015

Anlægs- bevilling

Frigivelse


Ny skolestruktur(XA-40012)

-0,500

2,496

 

Multihal (XA-40037)

0,500

12,000

 

"I alt (- = kasseindlæg/

 0,000

 

 


Vurdering

Det er arbejdsgruppens vurdering, at der er behov for en tilpasning af udemiljøerne på skolerne, og foreslår samtidig, at anlægsmidlerne anvendes til en række akutte opgaver i relation til udearealerne.


Akutte opgaver

Arbejdsgruppen peger på to akutte sager:

- 0,5 mio. kr. til yderligere fundering af Kirstinebjerg-hallen

- 0,8 mio. kr. til dræn ved afdeling Skjoldborgsvej samt Høgevej.


Det vurderes, at der skal ekstra fundering til at sikre Kirstinebjerg-hallen. Jordbundsforholdene viser sig at være af en karakter, der ikke kan bygges på, medmindre hallens fundament yderligere styrkes.

Der kan ikke omprioriteres midler til formålet indenfor anlægssummen.


Legeområderne ved afdeling Høgevej og Skjoldborgsvej står ofte under vand i foråret og i efteråret. Når arealerne står under vand, kan de som oftest ikke bruges. Et dræn vil kunne løse denne problemstilling.


Udearealer

Såfremt vedlagte forslag gennemføres, vil enkelte skoler få opfyldt hovedparten af deres ønsker, så udearealerne kan indrettes til målgruppen.


Andre skoler vil ikke i fuldt omfang kunne få opfyldt alle deres ønsker. De vil således have mulighed for at søge anlægsmidler fra legepladspuljen til næste år. Endvidere har skolerne mulighed for at foretage mindre renoveringer og lignende med midler, der udlægges i det årlige driftsbudget.


Andet

Der er afsat midler til dækning af udgifter forbundet med ejendomsafdelingens arbejde med ovenstående opgaver. Det svarer til 164.000 kr.


Indstillinger

Børn og Unge indstiller til Børne- og Uddannelsesudvalget, at:


  • Anlægsbudget til ny skolestruktur anvendes i henhold til vedlagte forslag.

Beslutning i Børne- og Uddannelsesudvalget den 17-03-2015

Børne- og Uddannelsesudvalget tiltræder Børn og Unges indstilling.


Punkt 28 Ny arbejdstidsaftale med BUPL på dagtilbudsområdet

Sagsbeskrivelse

Der er indgået ny arbejdstidsaftale med BUPL. Den nye aftale gælder fra 1. maj 2015. Aftalen gælder for de uddannede pædagoger, men ikke for pædagogmedhjælpere.


Formål med aftalen

Aftalens formål er at skabe en administrativ enkel og overskuelig arbejdstidsaftale, som giver pædagogerne et professionelt råderum for løsning af deres arbejdsopgaver.


Aftalens anvendelse bygger på en udstrakt tillid mellem kommune, BUPL, ledelse, medarbejderne og tillidsrepræsentanterne, hvor udgangspunktet er institutionens behov. Både ledere og medarbejderne må derfor have forståelse for, at det kan være nødvendigt at behandle hinanden forskelligt i konkrete situationer.


Ledelsen skaber retning og helhedsforståelse og beslutter løsninger i samarbejde med de ansatte, ud fra retningslinjer vedtaget i MED systemet. Samarbejdet mellem ledelse og de ansatte bygger på gensidig anerkendelse af roller og kompetence og på tillid til, at begge parter udfører deres opgaver kompetent og professionelt.


Aftalen skal understøtte det pædagogiske professionelle arbejde, den gode opgaveløsning og det gode arbejdsmiljø i institutionen. Aftalen sætter fokus på pædagogfaget som profession, hvor ansvarlighed, engagement og samarbejde om opgaveløsningen har høj prioritet og skal have mulighed for at udvikle sig.


Parterne ønsker med aftalen at skabe grundlag for udviklingen af det pædagogiske arbejde, en synliggørelse af dette og herigennem skabe et rationale, der kan sikre en tryg og udviklende hverdag.


Ved at arbejde med en normperiode på et år, kan den enkelte medarbejder ikke være sikker på at have det samme timetal hver uge. Formålet med en årsnorm er at sikre, at ressourcerne bliver lagt i de perioder, der er brug for det.

 

BUPL´s medlemmer har godkendt aftalen

BUPL har haft aftalen til afstemning og har meddelt, at den er godkendt hos medlemmerne, så aftalen er klar til underskrift fra Fredericia Kommunes side.


Aftalen er vedlagt som bilag.


Økonomiske konsekvenser

Ingen.


Vurdering

Der har været et konstruktivt samarbejde mellem Fredericia Kommune og BUPL om aftalen.

 

Det vurderes, at aftalen er til gensidig fordel for ledelse og medarbejdere.

Aftalen medfører, at den lokale MED-struktur inddrages i implementering af arbejdstidsaftalen.


Det vurderes samtidig, at den tid, der bruges til ”andet arbejde” giver personalet mulighed for at planlægge og forberede sig til de nødvendige opgaver i dagtilbuddene.


Aftalen er overenskomstbetinget. Det betyder, at for at opnå den fleksible arbejdstidsaftale, er den forholdt samt godkendt af medlemmerne i BUPL, og efterfølgende underskrevet af parterne. Alternativt ville pædagogerne være omfattet af en månedsnorm, hvilket begge parter ikke har ønsket.


Indstillinger

Børn og Unge indstiller til Børne- og Uddannelsesudvalget, at:


  • Orienteringen tages til efterretning.

Beslutning i Børne- og Uddannelsesudvalget den 17-03-2015

Orientering taget til efterretning.


Punkt 29 Status på tandlæge for udsatte

Sagsbeskrivelse

Beskæftigelses- og Sundhedsudvalget, Social- og Omsorgsudvalget og Børne- og Uddannelsesudvalget godkendte på deres møder i august 2014 projektet omkring tandlægetilbud til udsatte borgere.


Tandlægetilbuddet omfatter en gruppe frivillige tandlæger og klinikassistenter, der på den kommunale tandklinik på Ullerup Bæk Skolen afdeling Skjoldborgvejen holder åbent to timer hver måned, hvor udsatte borgere kan få smertebehandling, bearbejdning af tandlægeskræk samt forventningssamtaler om tandlægeforløb i almen praksis.


Kort status på tandlægetilbuddet indtil nu


Klinikken havde åbent første gang den 29. oktober 2014 med tre frivillige tandlæger og en frivillig assistent samt den kommunalt ansatte klinikassistent. Den første aften var der 6 udsatte borgere, der var til tandlæge. Siden den første åbning er der koblet flere frivillige til projektet: Der er nu i alt 5 frivillige tandlæger, 2 frivillige assistenter og 2 frivillige sygeplejersker, der agerer som klinikassistenter.


Der er trykt informationsmaterialer, der er delt ud på væresteder og relevante kommunale afdelinger, der har kontakt med målgruppen. Visitationen foregår ved, at udsatte, der gerne vil benytte klinikken, ringer til en af to kommunalt ansatte vejledere fra henholdsvis social psykiatrien og Stifinder. De vurderer behovet hos den udsatte, og om de opfylder kravene for målgruppen. Det er også disse medarbejdere, der følger målgruppen til klinikken.


Klinikken har haft åbent 5 gange med besøg af i alt 31 borgere. Enkelte er gengangere, der har fået trukket flere tænder ud. 1 borger har været på klinikken 4 gange. 1 borger har været på klinikken 3 gange og 5 borgere har været på klinikken 2 gange. Opgørelsen er lavet ud fra en optælling af journaler.


Udover journalerne udfylder tandlægerne informationsskemaer på borgerne, der skal indgå i en fremtidig evaluering. Der er endnu ikke udfyldt informationsskemaer på samtlige udsatte, der har været på klinikken, hvorfor nedenstående ikke giver et helt præcist billede.


Frem til og med december viser skemaerne følgende billede af målgruppen:

  • Over halvdelen af de udsatte, der har været på klinikken, har fået trukket 1 eller flere tænder ud på grund af tandsmerter.
  • Lidt over halvdelen af de udsatte borgere har massive tandproblemer.
  • Tandlægerne har haft en forberedende snak om alment tandlægeforløb med lidt over halvdelen.
  • Tandlægerne har drøftet tandlægeskræk med lidt under halvdelen.
  • En fjerdedel har fået midlertidige fyldninger og en opfordring til at gå til almen klinik for at få fyldningen gjort permanent.
  • Ligeledes har ca. en fjerdel fået vejledning i tandhygiejne.

Gruppen omkring projektet, som består af de frivillige tandlæger/assistenter, den kommunale tandpleje, voksenservice, sundhedsstaben samt Udsatterådet, kalder tandlægetilbuddet for De Skæve Tænder.


Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Vurdering

Målgruppen, visitationen og organiseringen af tandlægetilbuddet bliver løbende drøftet på tværs af de frivillige tandlæger, den kommunale tandpleje, voksenservice, sundhedsstaben, Udsatterådet samt de to vejledere i forhold til justeringer.


På det seneste møde på tværs af alle involverede i januar blev muligheden for at danne en forening omkring tandlægetilbuddet drøftet. Der var bred enighed om, at det er den rette vej at gå, da det skaber mulighed for, at tandlægerne kan forsikres. Der arbejdes derfor videre med denne model. Der vil være en fortsat koordination mellem kommunen og en kommende forening. Det er også denne model, der bruges i flere af de øvrige kommuner, der har lignende tilbud til udsatte.


Indstillinger

Sundhedsstaben indstiller, at Beskæftigelses- og Sundhedsudvalget, Social- og Omsorgsudvalget og Børne- og Uddannelsesudvalget tager orientering om tandlæge for udsatte til efterretning.


Beslutning i Børne- og Uddannelsesudvalget den 17-03-2015

Orientering taget til efterretning.


Beslutning i Social- og Omsorgsudvalget den 18-03-2015

Orientering taget til efterretning.

Punkt 30 Kvalitetsrapporter for dagtilbud og skoler - drøftelse fortsat

Sagsbeskrivelse

Børne- og Uddannelsesudvalget ønskede på udvalgsmødet 17.feb. at komme mere i dybden med kvalitetsrapporterne, derfor genoptages drøftelser om resultaterne på udvalgsmødet.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Vurdering

Ingen.

Indstillinger

Børn og Unge indstiller, at Børne- og Uddannelsesudvalget drøfter kvalitetsrapporterne og de indsatser, som der fremadrettet skal arbejdes med (sidste afsnit i rapporterne).

Beslutning i Børne- og Uddannelsesudvalget den 17-03-2015

Kvalitetsrapporterne drøftet.


Punkt 31 Høringssvar vedr. fællesledelse mellem 10´ende og Ungdomsskolen

Sagsbeskrivelse

Udvalget skal behandle et forslag om fællesledelse og fælles styrelsesvedtægt for 10´ende Fredericia og Fredericia Ungdomsskole med henblik på indhentning af udtagelse fra bestyrelsen for 10´ende og ungdomsskolebestyrelsen.


Formålet med fælles ledelse er at målrette og skabe helhed i kommunens indsats for at gøre alle unge uddannelsesparate og hjælpe dem til at gennemføre en ungdomsuddannelse.


Fælles ledelse kan blandt andet bidrage til:


·  et bedre indblik i og overblik over de unges uddannelses- og udviklingsbehov

·  koordineret strategi, fokus og prioritering

·  et fagligt miljø med høj kvalitet, som kan sikre faglig sparring og udvikling for både elever og medarbejdere

·  hurtig, fleksibel og helhedsorienteret opgaveløsning

·  bedre mulighed for at støtte op om udviklingstruede unge i et tæt tværfagligt samarbejde

·  bedre platform for ungedemokrati


Den fælles platform for etableringen kommer til at hedde ”Ung Fredericia”.


Der er udarbejdet et udkast til styrelsesvedtægt for den fælles bestyrelse. Styrelsesvedtægten danner rammen for etablering og beslutningskompetencen i den fælles bestyrelse.


Udkastet til styrelsesvedtægt for den fælles bestyrelse har været i høring hos bestyrelserne for 10´ende samt ungdomsskolen.


Økonomiske konsekvenser

Ingen.


Vurdering

Lovhjemmel til fællesledelse og etablering af Ung Fredericia vil ske efter reglerne om fælles ledelse i Folkeskoleloven (nr. LBK 665 af 20. juni 2014) § 24b.


Der er indkommet 2 høringssvar fra de 2 bestyrelser på 10´ende og Ungdomsskolen.


Bestyrelsen ved 10´ende Fredericia ”anbefaler den nye styrelsesvedtægt og de nye muligheder for bestyrelsessammensætning.”


Bestyrelsen ved Ungdomsskolen i Fredericia foreslår en række ændringer:


§ 1 stk. 8.: ”Lederen af Ung Fredericia og lederen af ungdomsskolen deltager uden stemmeret. Lederen af Ung Fredericia fører protokollen for bestyrelsen, og i dennes fravær er det lederen af ungdomsskolen, der fører protokollen:”


§2 stk. 4.: ”Lederen af Ung Fredericia indkalder samtlige månedslønnede (min. 8 ugentlige timer) medarbejdere til en valghandling for henholdsvis 10. klassetilbuddet og ungdomsskolevirksomheden. Valghandlingen afholdes ved hvert skoleårs begyndelse. Alle månedslønnede medarbejdere kan stille op til valg. De to medarbejdere fra henholdsvis 10. klassetilbuddet og ungdomsskolevirksomheden, der har fået flest stemmer er valgt.”


§2 stk. 6.: ”Elevrepræsentanterne og deres stedfortrædere vælges af og bland elevrådet/elevforsamlingen i henholdsvis 10. klassetilbuddet og Ungdomsskolen. Valget afholdes ved hvert skoleårs begyndelse og glæder for et år ad gangen. De to elever, fra henholdsvis 10. klassetilbuddet og ungdomsskolen, som har fået flest stemmer er valgt.


§10 stk. 8.: ” Lederen af Ung Fredericia ansætter og afskediger i samarbejde med lederen af 10´ende og lederen af ungdomsskolen øvrige medarbejdere i Ung Fredericia jf. Fredericia Kommunes retningslinjer. Bestyrelsen og lederen af det aktuelle ansvarsområde er repræsenteret i ansættelsesudvalg for ansættelse af fuldtidsansatte månedslønnede.

Såfremt der er tale om timelønnede/månedslønnede medarbejdere, som ikke er fuldtidsansatte, er det den enkelte leder af ungdomsskolen eller 10´ende, som foretager ansættelse og afskedigelse.”


Børn og Unge har efterfølgende, i samarbejde med afdelingsskolelederen for 10´ende, den konstituerede leder af ungdomsskolen og afdelingslederen for 10´ende, udarbejdet følgende ændringsforslag til styrelsesvedtægten:


§ 1 stk. 8.: ”Lederen af Ung Fredericia, afdelingsskolelederen ved ungdomsskolen samt afdelingsskolelederen ved 10´ende deltager uden stemmeret. Ledelsen af Ung Fredericia fører protokollen for bestyrelsen.”


§2 stk. 4.: ”Lederen af Ung Fredericia indkalder samtlige månedslønnede (min. 8 ugentlige timer) medarbejdere til en valghandling for henholdsvis 10. klassetilbuddet og ungdomsskolevirksomheden. Valghandlingen afholdes ved hvert skoleårs begyndelse. Alle månedslønnede medarbejdere kan stille op til valg. De to medarbejdere fra henholdsvis 10. klassetilbuddet og ungdomsskolevirksomheden, der har fået flest stemmer er valgt.”


§2 stk. 6.: ”Elevrepræsentanterne og deres stedfortrædere vælges af og bland elevrådet/elevforsamlingen i henholdsvis 10. klassetilbuddet og Ungdomsskolen. Valget afholdes ved hvert skoleårs begyndelse og glæder for et år ad gangen. De to elever, fra henholdsvis 10. klassetilbuddet og ungdomsskolen, som har fået flest stemmer er valgt.


§10 stk. 8. tilføjelse: ”Lederen af Ung Fredericia ansætter og afskediger i samarbejde med afdelingsskolelederen ved 10´ende og afdelingsskolelederen ved ungdomsskolen øvrige medarbejdere i Ung Fredericia jf. Fredericia Kommunes retningslinjer. Bestyrelsen og lederen af det aktuelle ansvarsområde er repræsenteret i ansættelsesudvalg for ansættelse af fuldtidsansatte månedslønnede.

Såfremt der er tale om timelønnede/månedslønnede medarbejdere, som ikke er fuldtidsansatte, kan lederen af Ung Fredericia uddelegere kompetencen til ansættelse og afskedigelse af disse til afdelingsskolelederen ved ungdomsskolen eller afdelingsskolelederen ved 10´ende.”


Disse forslag er indarbejdet i bilaget ”Ændret forslag til styrelsesvedtægt for Ung Fredericia 2015 udarbejdet 0503 2015.”


Indstillinger

Børn og Unge indstiller, at styrelsesvedtægten for Ung Fredericia sendes til endelig vedtagelse i byrådet med de ændringer foreslået af Børn og Unge, i samarbejde med afdelingsskolelederen for 10´ende, den konstituerede leder af ungdomsskolen og afdelingslederen for 10´ende, samt at der indføres fælles ledelse mellem 10´ende og ungdomsskolen, under navnet Ung Fredericia, pr. 1. august 2015.


Beslutning i Børne- og Uddannelsesudvalget den 17-03-2015

Børne- og Uddannelsesudvalget tiltræder Børn og Unges indstilling.


Punkt 32 Fællesrådsmøder i 2015 -16

Sagsbeskrivelse

Børne- og Uddannelsesudvalget har opfordret bestyrelserne til at indsende forslag til indhold og afvikling af fællesrådsmøder med Børne- og Uddannelsesudvalget.


Der er indkommet to forslag fra:

-  Formændene for skolernes distriktsbestyrelser

-  Distriktsinstitutionen Erritsø


Forslaget fra distriktsformændene på skoleområdet:


Distriktsformændene peger på følgende ideer, der også er blevet vendt ude i distriktsbestyrelserne:

  1. Der er ønske om at SFR-mødernes dagsordner udarbejdes i fællesskab. Det kan konkret være i regi af et forretningsudvalg bestående af politikerne og formændene. Det er vigtigt at der i god tid, inden selve møderne aftales punkter til dagsordenen med relevante bilag. Punkterne skal helst være en blanding af strategiske punkter og punkter, der har præg af opståede aktuelle forhold, der skal arbejdes med.
  1. Der er behov for 4 årlige SFR-møder. Det ene møde lægges sammen med repræsentanter fra 0-5-års området.
  1. Det er en god ide at kunne aftale lokale møder ude i distrikterne, hvor distriktsformændene og politikerne aftaler temaer, problemstillinger med fremmøde af forældrene i skoledistriktet og den enkelte afdeling så forældrene, der er borgere oplever nærhed ift. de politiske beslutningstagere.
  1. Til SFR-møderne skal der være et effektivt fremmøde af distriktsformændene, næstformændene og et menigt medlem dvs. 15 forældre-repræsentanter. Det skal være muligt at invitere forældre med fra de enkelte afdelinger, hvis de har erfaringer som kan berige SFR-mødet – der skal ikke være tilmelding, da fremmødet er obligatorisk. Ift. arbejde er det en udfordring – sikkert ikke muligt med mødetidspunkter fra 16.00-18.00.
  1. Det skal behandles, hvorledes eleverne inddrages konkret – de er formodentlig en del af plenum til de formelle styringsvedtægter for SFR-møderne.
  1. Der er brug for kortere diskussions-oplæg, som bærer præg af at de skal give grundlaget for konstruktive gruppearbejder med fokus på diskussion og idé generering mellem politikerne og forældrene. Skolelederne medvirker som eksperter, der kvalificerer diskussionerne.
  1. Forældre-repræsentanterne organiserer sig med formænd, der halvårligt repræsenterer forældre-gruppen over for politikerne, pressen osv. Der afholdes 4 årlige møder med interne dagsordner, referater og vidensdeling på google-drev. Det interne forældresamarbejde bruges direkte i udviklingen af den fælles dagsorden til SFR-møderne og den styrkede kommunikation mellem Børne- og Uddannelsesudvalgets formand samt distriktsformændene - repræsenteret ved den halvårlige formand.
  1. Distriktsformændene er meget enige om, at det overordnede mål er at styrke kvaliteten i Fredericias skolevæsen for, at skolerne kan være med til at styrke byens samlede udvikling.

Forslaget fra Distriktsinstitutionen Erritsø:


1.a   Antallet af møder:

Der afholdes 2-4 møder årligt afhængigt af indhold. Der afholdes et stort fællesmøde, hvor politikerne deltager. Et af møderne kunne afholdes således at politikerne inviteres til et distrikt, hvor det er distriktsinstitutionen, som har udarbejdet dagsordenen. Dette skulle gerne resultere i at skabe mere relation og nærvær i debatterne.


1.b  Hvordan kan møderne gøres mere nærværende:

Der sættes mere fokus på tovejskommunikation, da det fremmer dialog og det giver en følelse af at have medindflydelse. Emner og problematikker drøftes i gruppearbejde og konklusion heraf, fremlægges til debat for alle deltagende. Dette for at varierer og for at hæmme envejskommunikation.


1.c  Hvem kan deltage:

Alle repræsentanter fra institutionerne kan deltage.


1.d  Skal der være tilmelding:

Der skal ske tilmelding til mødet af hensyn til mødets afholdelse. Ligeledes for at fremme og forberede repræsentanter og politikerne bedst muligt. Når indkaldelsen til dagsordenen udarbejdes, ønskes der medindflydelse.


1.e  Hvor skal møderne afholdes:

Møderne afholdes på neutral grund, herunder HR-Fredericia.


1.f  Møder for 0-5 år, skoleområdet eller begge:

Der afholdes i alt tre møder årligt, se nedenstående:


1. Møde er vedrørende 0-18 årige.

2. Møde er vedrørende 0-5 årige.

3. Møde er for alle forældre.


Se i øvrigt noter fra fællesrådsmøderne i november og december 2014, hvor emnet blev drøftet. Disse er vedhæftet som bilag.


Økonomiske konsekvenser

Ingen.


Vurdering

Ingen


Indstillinger

Børn og Unge indstiller,


at Børne- og Uddannelsesudvalget drøfter de to indkomne forslag.

 


Beslutning i Børne- og Uddannelsesudvalget den 17-03-2015

Børne- og Uddannelsesudvalget anmoder Børn og Unge om at udarbejde oplæg til nye model(ler) for Fællesrådsmøder (eller tilsvarende) til drøftelse på det kommende Børne- og Uddannelsesudvalgsmøde.


Punkt 33 Skolernes ferieplan 2017/18

Sagsbeskrivelse

Børn og Unge har udarbejdet forslag til ferieplan for skoleåret 2017/2018, og ønsker at sende følgende i høring:


Det er ved bekendtgørelse fastlagt, at sommerferien starter den sidste lørdag i juni, dvs. lørdag den 30.6 2018.


Skolerne:  1. skoledag mandag den 14.8. 2017


Fritidsområdet:  Begynder mandag den 31.7. 2017


Efterårsferie:  Mandag den 16.10 2017 - fredag den 20.10 2017


Juleferie:  Torsdag den 21.12 2017 – tirsdag den 2.1 2018


Vinterferie:  Mandag den 12.2 2018 – fredag den 16.2 2018


Påskeferie:  Mandag den 26.3 2018 – mandag den 2.4 2018


Bededagsferie:  Fredag den 27.4 2018


Kr. Himmelfart:  Torsdag den 10.5 2018 – fredag den 11.5 2018


Pinseferie:  Mandag den 21.5 2018


Grundlovsdag:  Tirsdag den 5.6. 2018


Sommerferie:

For skolerne:  Starter lørdag den 30.6 2018


Mandag den 2.7. 2018 er starten på sommerferiepasning i fritidsområdet (ugerne 27 og 28).


Fritidsområdets afdelinger er ferielukket i ugerne 29 og 30.


I henhold til aftale mellem Fredericia Lærerkreds og Fredericia Kommune afholder lærere m.fl. i folkeskolen ferie mandag den 16. oktober til og med fredag den 20. oktober 2017 samt onsdag den 4. juli 2018 til og med tirsdag den 31. juli 2018.


Økonomiske konsekvenser

Ingen.


Vurdering

Ingen


Indstillinger

Børn og Unge indstiller, at forslaget til skolernes ferieplan sendes i høring hos distriktsskolerne samt hos skolebestyrelserne i perioden 18.3 2015 til 1.5 2015.


Beslutning i Børne- og Uddannelsesudvalget den 17-03-2015

Børne- og Uddannelsesudvalget tiltræder Børn og Unges indstilling, med den tilføjelse at Ungebyrådet også modtager høringsforslaget.


Punkt 34 Orientering (Lukket)