Børne- og Uddannelsesudvalget - 27-04-2015

Referat
Dato:
Mandag, 27 april, 2015 - 11:30
Hent som fil:
Lokation:

Punkt 35 Godkendelse af dagsorden

Indstillinger

Indstilles til godkendelse.


Beslutning i Børne- og Uddannelsesudvalget den 27-04-2015

Godkendt.


Punkt 36 Besøg i Familie & Børnesundhed, Gothersgade 20 B

Sagsbeskrivelse

Udvalgsmødet afholdes i Familie & Børnesundhed, Gothersgade 20B indledningsvis vil der være oplæg fra PPR, Familierådgivning og Sundhedsplejen.


Økonomiske konsekvenser

Ingen


Vurdering

Ingen


Indstillinger

Fagafdelingen indstiller


Beslutning i Børne- og Uddannelsesudvalget den 27-04-2015

Orientering taget til efterretning.


Punkt 37 Temadrøftelse : Tidlig indsats på 0 - 18 års området

Sagsbeskrivelse

Drøftelse af tidlig indsats i Familie og Børnesundhed med afsæt i KL’s udspil.

Økonomiske konsekvenser

Ingen

Vurdering

Sagen er til drøftelse.

Indstillinger

Familie og Børnesundhed indstiller sagen til drøftelse.


Beslutning i Børne- og Uddannelsesudvalget den 27-04-2015

Børne- og Uddannelsesudvalget har drøftet temaet ”tidlig indsats på 0 – 18 års området”


Punkt 38 1. budgetopfølgning 2015 - Børne- og Uddannelsesudvalget

Sagsbeskrivelse

I henhold til kommunens principper for økonomistyring gennemføres der hvert år 3 overordnede budgetopfølgninger. Ved budgetopfølgningerne kan budgettet tilrettes i overensstemmelse med de retningslinjer, der gælder for budgetlægningen, det vil sige, at der kan tilrettes for:


•  Ny lovgivning

•  Byrådsbeslutninger

•  Ændret efterspørgsel på overførselsudgifterne

•  Fejl og mangler


For alle øvrige budgetmæssige afvigelser gælder rammestyringens principper – overskridelser på ét område skal finansieres via reduktioner på andre områder inden for udvalgets ramme. Hvis udvalget alligevel vælger at ansøge om tillægsbevillinger, som ikke er omfattet af ovenstående spilleregler, skal der særskilt tages stilling hertil i Byrådet.


Udvalgets økonomi fra vedtaget budget til forventet regnskab er vist i nedenstående skema. Tallene dækker perioden til og med marts måned.


Mio. kr.

 Korrigeret budget

 1. budget-opfølgning

 Forventning spar/lån

 Forventet regnskab

Drift





Serviceudgifter





Dagtilbud

  220,058

  0,179

-4,000

  216,237

Familie og Børnesundhed

  185,774

  0,050

  -14,710

  171,114

Skoler

  446,870

  0,633

-4,000

  443,503

Serviceudgifter i alt

  852,702

  0,862

-22,710

830,854

 

 

 

 

 

Overførselsudgifter

 

 

 

 

Familie og Børnesundhed

   6,806

 

 

  6,806

Overførselsudgifter i alt

  6,806

0,000

0,000

  6,806

 

 

 

 

 

Centrale refusionsordninger

 

 

 

 

Dagtilbud

 

 

 

0,000

Familie og Børnesundhed

  -2,166

 

 

  -2,166

Centrale refusionsordninger i alt

  -2,166

0,000

0,000

  -2,166

 

 

 

 

 

Drift i alt

  857,342

  0,862

  -22,710

  835,494


 

 

 

 

Anlæg

 

 

 

 

Dagtilbud

  3,919

 

  -3,174

  0,745

Familie og Børnesundhed

 

 

 

0,000

Skoler

  27,920

 

0,000

  27,920

Anlæg i alt

   31,839

0,000

-3,174

  28,665


 

 

 

 

Total

  889,181

  0,862

  -25,884

  864,159


+= udgift / lån af næste år (underskud)

- = indtægt / opsparing (overskud)


I det følgende er indholdet i de enkelte kolonner kort beskrevet:


Korrigeret budget

Kolonnen ”Korrigeret Budget” dækker over dels vedtaget budget, Spar/lån 2014<>15 samt evt. meddelte tillægsbevillinger til 2015. 


1. budgetopfølgning

Kolonnen ”1. budgetopfølgning” indeholder de tillægsbevillinger og omplaceringer, som udvalget ansøger om i denne sag, og som sendes videre til godkendelse i byrådet.


Der er primært foretaget omplaceringer vedrørende barselsfonden og rotationsprojektet i Børn og Unge.


Med baggrund i det faldende børnetal i Fredericia Kommune vil Børn og Unge i samarbejde med Økonomi foretage en samlet beregning på, hvad den manglende mængderegulering i 2015 betyder for henholdsvis Dagtilbud og Skoler. På baggrund heraf vil det være op til det politiske niveau at beslutte i hvilken grad det faldende børnetal skal afspejles i budgetlægningen.


Beregning af mængderegulering vil foreligge til budgetlægningen 2016 og 2. budgetopfølgning 2015.


Forventning Spar/lån

Kolonnen ”Forventning Spar/lån” dækker over opsparing til senere eller lån af næste års budget. I henhold til kommunens principper for økonomistyring er der fri adgang til spar/lån på serviceudgifter. Ved et evt. merforbrug indenfor udvalgets ramme er der altså mulighed for at indhente dette i det følgende år. Spar/lån behandles og godkendes ved regnskabsafslutningen.


For en yderligere specifikation af sagerne henvises der til bilaget ”Specifikation – 1.-Budgetopfølgning 2015” på sagen.


Økonomiske konsekvenser

Der henvises til afsnittene ”Sagsbeskrivelse” samt ”Vurdering”.


Vurdering

Dagtilbud


Dagtilbud forventer ved 1. budgetopfølgning 2015 et mindreforbrug på 4,000 mio. kr. på driften. Dette skyldes primært det faldende børnetal samtidig med bortfald af mængdereguleringsmodellen.


På anlæg forventes et mindreforbrug på 3,174 mio. kr. Dette vedrører primært pasningsgarantipuljen, samt en pulje til renovering af institutionerne.


Udviklingen følges tæt i samarbejde med Økonomi.


Familie & Børnesundhed


Familie & Børnesundhed forventer ved 1. budgetopfølgning et mindreforbrug på 14,710 mio. kr. Dette svarer til det beløb der blev overført ved Spar/lån 2014 <>2015.  Da forventningen kun baserer sig på årets 3 første måneder, er det med et forbehold. Kommer der nogle dyre anbringelsessager, kan det hurtigt forrykke billedet. 


Udviklingen følges løbende i samarbejde med økonomi.


Skoler


Skoler forventer ved 1. budgetopfølgning 2015 et mindreforbrug på 4,000 mio. kr. på driften. Dette skal ses i sammenhæng med overført Spar/lån 2014<>2015 på 8,199 mio. kr.


Det forventes således, at skolerne vil forbruge af deres opsparede midler i 2015. Midlerne vil blive anvendt til nyansættelser, indkøb af nyt inventar, investering i IT m.m.  


På anlæg forventes intet Spar/lån.


Børn og Unge følger, i samarbejde med Økonomi, udviklingen tæt.


Indstillinger

Familie & Børnesundhed og Børn & Unge indstiller:


  1. at budgettet tilrettes med de i sagsbeskrivelsen anførte ændringer
  2. at sagen videresendes til Økonomiudvalget og Byrådet

Beslutning i Børne- og Uddannelsesudvalget den 27-04-2015

Indstillingens to punkter tiltrådt.


Punkt 39 Tandlæge for udsatte - tandfyldninger

Sagsbeskrivelse

På udvalgsmøderne i marts i Beskæftigelses- og Sundhedsudvalget, Social- og Omsorgsudvalget samt i Børne- og Uddannelsesudvalget blev der givet en status på projektet om tandlæge til udsatte borgere.


I forbindelse med denne status har Dansk Folkeparti stillet forslag om, at der bliver lavet en beregning af udgifter til tandfyldninger hos patienter, der benytter klinikken pr. år.


Nedenfor er der lavet en beregning på, hvad tandfyldninger vil koste for de udsatte, der benytter klinikken. Beregningen er foretaget på et skøn fra de frivillige tandlæger over, hvor mange, der har behov for permanente fyldninger.


Økonomiske konsekvenser

Ingen.


Vurdering

Beregning på udgifter til tandfyldninger

 

Antal borgere på klinikken pr. år (skøn)

Antal der vurderes at have behov for en fyldning (skøn)

Antal der har behov for mere end en fyldning – her regnes med 2 fyldninger (skøn)

Ca. gennemsnitlig pris for fyldninger i kr. (priserne ligger et sted mellem 1000 kr. og 1900 kr. afhængig af fyldningens størrelse)

Udregning

(Antal fyldninger gange pris)

I alt

90

50

40

1.500

130 x 1.500

195.000

 

Det vurderes , at det vil koste omkring 195.000 kr. årligt, hvis der skal betales for permanente fyldninger hos de udsatte borgere, der benytter klinikken.


Ifølge den kommunale cheftandlæge, så er der tale om normal procedure, når man laver en midlertidig fyldning. Alle borgere, der går til egen tandlæge med et lignende tandproblem, vil ligeledes få boret i tanden, renset tanden og få en midlertidig fyldning med en besked om at få en ny tid, hvor der bliver foretaget en rodbehandling og en efterfølgende permanent fyldning.


Vurderingen er, at en udsat borger, der har fået en midlertidig fyldning på klinikken, ikke blot skal have lavet en permanent fyldning hos egen tandlæge men også har behov for en rodbehandling, inden den permanente fyldning.


Dette vil medføre yderligere udgifter til tandbehandling for den, der skal have lavet en fyldning og en rodbehandling.


Der er rettet henvendelse til de frivillige tandlæger for at få lavet dette skøn over behovet for fyldninger. I den forbindelse er de også blevet spurgt til muligheden for at lave fyldninger på klinikken. Der er ingen af tandlægerne, der ønsker at foretage fyldninger som led i det frivillige arbejde – og der er dermed ikke mulighed for at tilbyde fyldninger på klinikken ”De Skæve Tænder”.


Mulighed for tilskud til tandlæge i dag

For nogle af de udsatte, der kommer hos ”De Skæve Tænder”, er der i dag mulighed for tilskud ved henvendelse i Borgerservice og/eller Ydelsescentret afhængigt af tandlægeregningens størrelse og afhængig af vedkommendes indkomst og ydelsesgruppe. I vedhæftede bilag findes en kort beskrivelse af proceduren, samt hvem, der har ret til tilskud og hvor meget der kan dækkes.

 

Evaluering

Projektet ”De Skæve Tænder” følges tæt og bliver evalueret i slutningen af 2015. I evalueringen vil der blandt andet være fokus på behovet for tilbuddet hos ”De Skæve Tænder”, tandsundheden hos målgruppen, tilfredsheden hos målgruppen samt behovet og mulighederne for øvrige tandbehandlinger.


Evalueringen vil danne baggrund for videre anbefalinger vedr. tandhjælp for udsatte borgere.


Evalueringen vil fx afdække evt. behov for:


  • At støttepersoner følger de udsatte til tandlæge
  • Hjælp til ansøgning om enkeltydelser
  • Økonomisk rådgivning eller lignende.

Indstillinger

Sundhed indstiller,


1.  at sagen om tandlæge for udsatte drøftes i Beskæftigelses- og Sundhedsudvalget 

2.  at orienteringen om tandlæge for udsatte tages til efterretning i Børne- og Uddannelsesudvalget og i Social- og Omsorgsudvalget.


Beslutning i Børne- og Uddannelsesudvalget den 27-04-2015

Orientering taget til efterretning.


Punkt 40 Status på anlægsopgaver

Sagsbeskrivelse

Status på Børn- og Ungeområdets forskellige anlægsprojekter vil blive forelagt på mødet.


Økonomiske konsekvenser

Ingen.


Vurdering

Ingen.


Indstillinger

Børn og Ungeafdelingen indstiller overfor Børne- og Uddannelsesudvalget, at sagen tages til efterretning.


Beslutning i Børne- og Uddannelsesudvalget den 27-04-2015

Børne- og Uddannelsesudvalget tager status til efterretning.

Punktet drøftes videre på Børne- og Uddannelsesmødet den 2. juni 2015.


Punkt 41 Privat dagpleje - halvdagsmodul

Sagsbeskrivelse

En privat dagplejer har anmodet om at kunne udbyde et halvdagmodul.


I dag findes der i privat og kommunal regi alene heldagstilbud svarende til 48 timer pr. uge.


Der har tidligere været udbudt 32 timers pladser i kommunalt regi, dog ikke 24 timers dagpleje.


Fakta

Dagplejepladsen vil blive omlagt fra en heldagsplads til en halvdagsplads. Der vil ikke kunne indskrives to halvdagsbørn pr. dag.


En halvdagsplads vil således være 24 timer pr. uge.


Dagplejeren vil få udbetalt halvt tilskud til barnet.


Private dagplejere har kontrakter, der kan ændres med tre måneders varsel.


Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Vurdering

Det vurderes, at der vil være en begrænset efterspørgsel efter halvdagsmoduler.


Til sammenligning er efterspørgslen efter halvdagsmoduler i daginstitutionerne omkring 3 % af samlede efterspørgsel på daginstitutionsområdet i Fredericia Kommune.


Indstillinger

Børn og Unge indstiller til Børne- og Uddannelsesudvalget, at der træffes afgørelse om godkendelse af halvdagsplads i privat dagpleje.


Beslutning i Børne- og Uddannelsesudvalget den 27-04-2015

Børne- og Uddannelsesudvalget godkender halvdagsplads i privat dagpleje.


Punkt 42 Omorganisering af dagplejen

Sagsbeskrivelse

Der iværksættes en ny organisering og struktur i dagplejen fra 1. maj 2015.


Formålet er:

- at sikre at dagplejen fremadrettet er tidssvarende og bæredygtig

- at dagplejens distrikter matcher distriktsopdelingen på det øvrige 0-18 års område

- at styrke pædagogikken, tilsyn og ledelsen i dagplejen

- at tilpasse ressourcerne til områdekoordinator og koordinatorfunktionen til det færre antal dagplejere.


Den overordnede struktur ændres der ikke ved. Antallet af ledelsestimer bibeholdes for at sikre en bedre kvalitet omkring tilsyn og opfølgning hos den enkelte dagplejer.


Der er generelt tale om en tilpasning af organisationen, som samtidig styrker pædagogikken gennem et tættere samarbejde med daginstitutionerne.


Dagplejen hører fortsat organisatorisk til ude i de enkelte distrikter, og den faglige tværgående funktion varetages af distriktsleder Hanne Nielsen.


Tidsplan

De konkrete ændringer og tidsplanen fremgår af vedlagte bilag.


De berørte parter i FMU og LMU er inddraget.


Økonomiske konsekvenser

Ingen.


Vurdering

Med omorganiseringen forventes målsætningerne at kunne indfries.


Indstillinger

Børn og Unge indstiller til Børne- og Uddannelsesudvalget, at sagen tages til efterretning.


Beslutning i Børne- og Uddannelsesudvalget den 27-04-2015

Orienteringen taget til efterretning.


Punkt 43 Modeller for udvalgets fællesrådsmøder med dagtilbud og skole

Sagsbeskrivelse

Børne- og Uddannelsesudvalget afholder hvert år omkring fire møder med bestyrelserne på både dagtilbuds- og skoleområdet.


Møderne er normalt fastlagt for cirka et år frem. Møderne har været en vekslen mellem information og drøftelser af forskellige aktuelle temaer. Fremmødet har været meget svingende men ofte har tilslutningen været beskeden.


Børne- og Uddannelsesudvalget har i 2014 og hen over vinteren 2015 haft nogle overvejelser i samspil med bestyrelserne om, hvilken form og indhold disse fællesrådsmøder skal have fremadrettet. Drøftelserne og de skriftlige tilbagemeldinger fra bestyrelserne har mundet ud i, at Børne- og Uddannelsesudvalget har ønsket at drøfte tre modeller for fællesrådsmøder.


Forslag til modeller for fællesrådsmøder:



Model 1

Model 2

Model 3

Mål

At forsøge med mere samskabelse – inddragelse og dialog bredt

At være i dialog om behovet for justeringer/nye tiltag

At være lyttende til udviklingsbehov i dagtilbud og i skolen

Målgruppe


0 – 18 år

Delvis opdelt på

dagtilbud og skole + fælles møder


Opdelt på

0-5 år (dagtilbud)

6-18 år (skole/fritid)

Organisering

Facebook-gruppe med ad hoc fora tilknyttet.


Ikke fast møderække.

Ad hoc dialogmøder varsles 6 uger før afholdelse.

5 årlige møder, hvoraf 2 er fællesmøder for både dagtilbud og skole.

Fastlagt et år frem.


4 årlige møder på hvert af de to områder.

Fastlagt et år frem.

Deltagere

Ikke faste mødedeltagere til ad hoc fora – åben for alle interesserede også elever fra 13 år og op.

Alle bestyrelsesmedlemmer kan deltage.

Et bestyrelsesmedlem samt et medlem af matrikel/forældrerådene kan deltage.

Dagsordner

Forslag til drøftelser i ad hoc fora fremsættes via facebook.


Udvalget beslutter dagsorden for møde i ad hoc fora.


Dagsordensudvalg (har en lukket facebook-gruppe, hvor dagsordensforslag fremsættes)

Udvalgsformanden har beslutningsretten ift. endelig dagsorden.

Dagsordensudvalg mødes om punkter til dagsorden.

Udvalgsformanden har beslutningsretten ift. endelig dagsorden.

Mødetype


Ikke et fast antal dialogmøder.

Faste årlige 2 timers møder.

Faste årlige 2 timers møder.


Økonomiske konsekvenser

Ingen


Vurdering

Børn og Unge vurderer


-  at det vil være hensigtsmæssigt at tage en hurtig drøftelse om de tre modeller med formændene fra bestyrelserne på dagtilbuds- og skoleområdet.


Indstillinger

Børn og Unge indstiller


-  at Børne- og Uddannelsesudvalget drøfter de tre modeller.

 

-  At Børne- og Uddannelsesudvalget træffer beslutning om ny mødedato, som kan udmeldes til bestyrelsesformændene.


Beslutning i Børne- og Uddannelsesudvalget den 27-04-2015

Med udgangspunkt i model 2 – med ændringen at der lægges op til, at der årligt afholdes 4 møder på skole- & dagtilbudsområdet hvoraf de to er fællesmøder – anmodes Børn & Unge om at arrangere et møde med Børne- og Uddannelsesudvalget og bestyrelsesformanden med henblik på at træffe beslutning om en ny model for afholdelse af fællesrådsmøder på 0-18 års området.

En ny model skal implementeres fra skoleåret 2015/2016 og evalueres efter dette skoleår.


Punkt 44 Orientering: Projekt Grøn Generation

Sagsbeskrivelse

Børne- og Uddannelsesudvalget og Miljø- og Energiudvalget vedtog den 11. marts 2014, at Fredericia Kommune deltager i projekt ”Grøn Generation”.


Denne vedtagelse var en forudsætning for kommunens deltagelse, hvor kommunen forpligter sig til politisk at vedtage en strategi for bæredygtighed gennem uddannelse – UBU – inden 2017. Der deltager ni andre kommuner i projektet, Sønderborg, Horsens, Kolding, Randers, Hvidovre, Høje Tåstrup, Lejre, Næstved og Vallensbæk kommuner.


Grøn Generation er et treårigt projekt, som har til formål at styrke børn og unges kompetencer i forhold til at bidrage til det bæredygtige samfund. Dette ligger helt i tråd med den kommunale naturfagsstrategi, som Børn og Unge er i gang med at implementere i dagtilbud og skoler.

Missionen for Grøn Generation er, at børn bliver bevidste om bæredygtige valgmuligheder og handler derefter.


I Fredericia har vi valgt at rette fokus på at inddrage lokale virksomheder og andre relevante aktører, der kan støtte op om børn og unges forståelse for, hvordan vi udvikler på et mere bæredygtigt samfund. Målet er bl.a. at give børn og unge en indsigt og forståelse for den lokale energiforsyning, give dem viden om vand og spildevand, arbejde med affald som ressource, at sortere affald samt hvordan der bliver arbejdet med at beskytte naturen.  Undervisningsforløb med lokale eksempler skal give eleverne forståelse for, hvorledes egen handling påvirker det omgivende miljø og give dem handlekompetence til bæredygtig adfærd.


De lokale samarbejdspartnere er foreløbig Fredericia Spildevand og Energi A/S, Fredericia Fjernvarme, Teknik & Miljø (Affald og Genbrug samt naturvejleder), Madsby Legepark og Fredericia Museum.


Da projektet omfatter børn fra indskolingen til 18 år, har vi samlet en gruppe undervisere fra Fredericia Gymnasiet, EUC Lillebælt og Grundskolen, der sammen med de lokale aktører aftaler undervisningens rammer og indhold.


Det er planen, at projekt Grøn Generation i Fredericia Kommune i løbet af de kommende par år skal afspejle sig i det læringsmiljøet, som børn og unge fra dagtilbud til ungdomsuddannelse indgår i.


Projektet er godt i gang, og der inviteres til et midtvejsseminar den 6. maj 2015 med deltagelse af politikere fra de ti deltagende kommuner. Da projektet går på tværs af Børn og Unge og Teknik & Miljø, er politikere fra hvert område inviteret med.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.


Der er årligt afsat 50.000 kr. i Børn og Unge til at løfte initiativer.

Vurdering

Projekt Grøn Generation er godt i gang.

Indstillinger

Børn og Unge samt Teknik & Miljø indstiller,


-  at orienteringen tages til efterretning

Beslutning i Børne- og Uddannelsesudvalget den 27-04-2015

Orientering taget til efterretning.


Punkt 45 Orientering (Lukket)