Børne- og Uddannelsesudvalget - 28-10-2014

Referat
Dato:
Tirsdag, 28 oktober, 2014 - 08:00
Hent som fil:
Lokation:

Punkt 89 Godkendelse af dagsorden

Indstillinger

Indstilles til godkendelse.


Beslutning i Børne- og Uddannelsesudvalget den 28-10-2014

Godkendt.


Punkt 90 Besøg på Erritsø Fællesskole, afd. Bygaden

Sagsbeskrivelse

Udvalgsmødet afholdes på Erritsø Fællesskole, afd. Bygaden mødelokale v/lærerværelset i klynge 7 hvor skoleleder Kurt Simonsen indleder med en introduktion og afslutter med en rundvisning.


Økonomiske konsekvenser

Ingen


Vurdering

Ingen


Indstillinger

Ingen


Beslutning i Børne- og Uddannelsesudvalget den 28-10-2014

Introduktion til skolen er givet.


Punkt 91 3. budgetopfølgning 2014 - Børne- og Uddannelsesudvalget

Sagsbeskrivelse

I henhold til kommunens principper for økonomistyring gennemføres der hvert år 3 overordnede budgetopfølgninger. Ved budgetopfølgningerne kan budgettet tilrettes i overensstemmelse med de retningslinjer, der gælder for budgetlægningen, det vil sige, at der kan tilrettes for:

•  Ny lovgivning

•  Byrådsbeslutninger

•  Ændret efterspørgsel på overførselsudgifterne

•  Fejl og mangler


For alle øvrige budgetmæssige afvigelser gælder rammestyringens prin-cipper – overskridelser på ét område skal finansieres via reduktioner på andre områder inden for udvalgets ramme. Hvis udvalget alligevel vælger at ansøge om tillægsbevillinger, som ikke er omfattet af ovenstående spil-leregler, skal der særskilt tages stilling hertil i Byrådet.


Ved de overordnede budgetopfølgninger gives der endvidere en status på udvalgets indsatsområder i aktivitetsbeskrivelserne Dagtilbud, Klubtilbud, Familie og børnesundhed samt Skoler. Status på indsatsområder vedlæg-ges som bilag.


Udvalgets økonomi fra vedtaget budget til forventet regnskab er vist i nedenstående skema. Tallene dækker perioden til og med september måned 2014.


Mio. kr.

 Korrigeret

budget

 3. budget-opfølgning

 Forventning spar/lån

 Forventet

 regnskab

Drift





Serviceudgifter





Dagtilbud

218,487

0,557

-0,200

218,844

Klubtilbud

27,663

-0,182

-3,000

24,481

Familie og Børnesundhed

190,638

0,425

-27,200

163,863

Skoler

426,239

-0,684

-3,500

422,055

Serviceudgifter i alt

863,027

0,116

-33,900

829,243

 

Overførselsudgifter

Familie og Børnesundhed

6,714

-

-

6,714

Overførselsudgifter i alt

6,714

-

-

6,714

 

Centrale refusionsordninger

Familie og Børnesundhed

-2,133

-

-

-2,133

Centrale refusionsordninger i alt

-2,133

-

-

-2,133

 

Drift i alt

867,608

0,116

-33,900

833,824


Anlæg

Dagtilbud

4,258

-

-2,500

1,758

Klubtilbud

0,000

-

0,000

0,000

Familie og Børnesundhed

0,751

-

0,000

0,751

Skoler

35,246

0,225

-10,000

25,471

Anlæg i alt

40,255

0,225

-12,500

27,980


Total

907,863

0,341

-46,400

861,804

+ = udgift / lån af næste år (underskud),

- = indtægt / opsparing (overskud)


Korrigeret budget

Kolonnen ”Korrigeret budget” dækker over vedtaget budget og tidligere meddelte tillægsbevillinger samt spare-/låneoverførsler fra 2013 (godkendt af Byrådet d. 24. marts 2014).


3. budgetopfølgning

Kolonnen ”3. budgetopfølgning” indeholder de tillægsbevillinger og ompla-ceringer, som udvalget ansøger om i denne sag, og som sendes videre til godkendelse i Byrådet.


Under serviceudgifter søges der om tillægsbevillinger på i alt 0,116 mio. kr. Alle er ordinære budgetopfølgningssager, som hovedsageligt vedrører overførsel af befordringsbudget til Social- og Omsorgsudvalget samt udmøntning af barselsfonden.


Der søges om tillægsbevilling til anlægsbevilling på 0,225 mio. kr. som følge af omplacering af midler fra drift til anlæg. Samtidig ønskes rådighedsbeløbet frigivet.


For en yderligere specifikation af sagerne henvises der til bilaget på sagen.


Forventet Spar/lån

Kolonnen ”Forventet Spar/lån” dækker over opsparing til senere eller lån af næste års budget. I henhold til kommunens principper for økonomistyring er der fri adgang til spar/lån på serviceudgifter. Ved et eventuelt merforbrug inden for udvalgets ramme er der altså mulighed for at indhente dette i det følgende år. Spar/lån behandles og godkendes ved regnskabsafslutningen.


Dagtilbud

Dagtilbud forventer at overføre et overskud på 0,200 mio. kr. i spar/lån til 2015.


På anlægssiden forventes det, at dagtilbud overfører 2,500 mio. kr. til 2015. Heraf vedrører 1,500 mio. kr. pasningsgarantipuljen og 1,000 mio. kr. vedrører den prioriterede pulje til renovering af daginstitutioner.


Familie & Børnesundhed


Familie og børnesundhed forventer ved 3. Budgetopfølgning at overføre 27,200 mio. kr. vedrørende driften til 2015.


I Budgetforliget 2014 – 2017 er der øremærket midler til en række projekter og lovbestemte tiltag. Det er forudsat at finansiering af disse midler sker inden for budgettet. Derfor er det også nødvendigt at der en robusthed i økonomien, da ovenstående projekter og tiltag i de kommende år, vil ligge beslag på økonomiske ressourcer, via opsparede Spar/Lån midler. Det fremgår af nedenstående uddybende forklaringer.


Lovbestemte tiltag

En række tiltag som er lovbestemt, har økonomisk betydning. Det drejer sig om flg. tiltag:


Tiltag

2015

Mio kr.

2016

Mio kr.

2017

Mio kr.

2018

Mio kr.

Uddybning

Dubo

0,650

0,650

0,650

0,650

Digitalisering – udsatte børn og unge. En fælles it-løsning der skal fremme effektivitet, gennemsigtighed og kvalitet på området udsatte børn og unge.

Tilsynsreform-

Sociale tilsyn

1,000

1,000

1,000

1,000

Betaling til tilsynsmyndigheden for tilsyn med bl.a. plejefamilier

Børnehuse

0,350

0,350

0,350

0,350

Objektiv finansiering af børnehuse + brug af børnehuse.


Ovenstående udgifter er faste fortløbende driftsomkostninger, som skal afholdes inden for familie & børnesundheds budgetramme. I første om-gang finansieres de via opsparede spar/lån midler, og på sigt skal der skabes luft i nuværende driftsbudgetter, således at ovenstående tiltag kan finansieres inden for nuværende driftsbudgetter.


Forebyggende indsatser

Ud over ovenstående tiltag, er der igangsat en række forebyggende indsatser. En række af disse indsatser har indtil videre været finansieret af eksterne projektmidler. For næsten alle ekstern finansieret indsatser gælder, at finansiering udløber i løbet af det næste års tid. De fleste af indsatserne har haft en så god effekt, at de skal forankres i den kommunale organisation efter udløbet af den eksterne finansiering. Finansiering af disse, skal ske inden for egen budgetramme, og i første omgang vil det også ske for opsparede spar/lån midler. Det drejer sig om flg. indsatser:


Tiltag

2015

Mio kr.

2016

Mio kr.

2017

Mio kr.

2018

Mio kr.

Uddybning

Særtog

0,400

0,700

0,700

0,700

Støtte til tidligere anbragte unges integration i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet.

Unge Mødre

0,150

0,500

0,500

0,500

Støtte og hjælp til unge mødre så de er rustet til at klare sig som andre jævnaldrende og andre mødre.

Fritidspas


0,900

0,900

0,900

Hjælp og støtte til børn og unge til at komme i gang med fritidsaktiviteter.

KKP


0,300

0,800

0,800

Koordinerende Kontakt Person ordning. Arbejder med tidlig indsats over for børn og familier.


Projekterne Særtog, Unge Mødre og Fritidspas er alle ekstern finansierede projekter, der skal forankres i den kommunale organisation. Ovenstående beløb er de forventede beløb der skal til for at videreføre projekterne. Der skal derfor også på sigt skabes luft i budgetterne til at en fremadrettet finansiering af disse.


KKP ordningen er en lokal ordning, hvor der er sat ekstra ressourcer ind, for at arbejde med den forebyggende indsats. Indsatsen her vil forhåbentlig også få en afsmittende effekt på andre områder i den kommunale organisation.


Ud over ovenstående projekter er der igangsat en række andre nye tiltag, som også har en forebyggende effekt:


•  Familieorienteret misbrugsbehandling

•  Skilsmisse projekt

•  Øget behandlingstilbud til unge misbrugere


Projekterne kører p.t. som pilotprojekter, og finansieres af opsparede spar/lån midler.


Ovenstående tiltag er medvirkende til at budgettet på døgninstitutioner fra 2016 nedskrives med 3,5 mio. kr. årligt. Det er håbet at de forebyggende indsatser kan medvirke til at der på sigt kan ske en endnu større reduktion af budgetterne på foranstaltningsområdet.


Andre oplysninger:

I 2015 skal der jf. budget 2015-18, af spar/lån midlerne, tilgå 5,0 mio. kr. til den kommunale kasse.


Familie og Børnesundheds spar/lån forventes p.t. ca. 1,5 mio. kr. mindre end sidste års spar/lån. Tidligere på året var der forventning om et endnu lavere niveau for spar/lån.


Årsagen til ændringen er primært, at der har verseret nogle mellemkommunale refusionssager, som er anket til Ankestyrelsen.

Fredericia kommune har vundet disse sager. Ankestyrelsen har i september måned truffet beslutning om, at vi ikke er betalingskommune. Der er lang behandlingstid i Ankestyrelsen, hvilket gør at der nu er ekstra mange penge på foranstaltningsområdet.


Samtidig hermed har vi ikke haft nogle unge som har modtaget en dom, som har belastet budgettet på sikret institution. 


Ansættelsesstoppet i kommunen har betydet et stort fald i produktionen af § 50 undersøgelser (børnefaglige undersøgelser). Der forventes, en afsmittende effekt på udgifter til foranstaltningsområdet i 2015, når sagerne er blevet undersøgt og vurderet.


På anlægssiden forventes ingen spar/lån.


Skoler


Skoler forventer ved 3. budgetopfølgning at overføre 6,500 mio. kr. vedrørende driften til 2015.


På anlægssiden forventes det, at Skoler overfører 10,000 mio. kr. til 2015. Dette vedrører opførelse af multihal på Kirstinebjergskolen.

Økonomiske konsekvenser

Der henvises til afsnittene ”Sagsbeskrivelse” samt ”Vurdering”.

Vurdering

Dagtilbud

Udnyttelsesgraden ligger i årets første ni måneder på 98,0 %. Indførelse af lønsumsstyring i stedet for normstyring har sat økonomien højt på dagsordenen i institutionerne. Arbejdet med at tilpasse organisationen til den nye økonomiske ramme efter indførelse af lønsumsstyring samt tilpasning til faldende børnetal ser nu ud til at lykkedes, idet budgettet for 2014 forventes overholdt. Udviklingen følges tæt i samarbejde med Økonomi. 


Familie & Børnesundhed

Det forventes at Familie og Børnesundhed har et mindreforbrug på 27,2 mio. kr. Der er dog mange indsatser i de kommende år, som skal finansieres af dette mindreforbrug, jf. kommentarerne under sagsbeskrivelsen.  

Udviklingen følges tæt i samarbejde med Økonomi.


Skoler

Skoler og fritidstilbud forventer et mindreforbrug på ca. 6,500 mio. kr. Dette er for at imødegå de kommende besparelser på specielt fritidsområdet.


Mindreforbruget forventes primært at ville opstå som følge af tilbageholdenhed på Skolers fælleskonti.  


Børn og Unge følger, i samarbejde med Økonomi, udviklingen tæt.

Indstillinger

Familie og børnesundhed og Børn og Unge afdelingen indstiller:


  1. at budgettet tilrettes med de i sagsbeskrivelsen anførte ændringer
  2. at sagen videresendes til Økonomiudvalg og Byråd

Beslutning i Børne- og Uddannelsesudvalget den 28-10-2014

Indstillingen tiltrådt.


Punkt 92 Implementering af besparelser 2015-2018

Sagsbeskrivelse

I forbindelse med de vedtagne besparelser på budget 2015-2018, skal det drøftes, hvorledes rammebesparelsen på i alt 4,45 mio. kr. på fritidsområdet kan implementeres.


Rammebesparelserne tager udgangspunkt i de politiske ønsker og udmeldinger, der har indgået i forbindelse med budgetvedtagelsen.


MED-udvalgene på Børne- og Uddannelsesudvalgets område er løbende orienteret om besparelserne, og konsekvenserne af budgetvedtagelsen er således allerede til drøftelse i MED-udvalgene.


Der vil på baggrund af MED-udvalgenes drøftelser blive lavet en opsamling af bemærkninger og anbefalinger, som forelægges på Børne- og Uddannelsesudvalgets møde. Oplægget fremsendes snarest efter sidste møde i MED-udvalgene.


Temaer til drøftelse

En række temaer har indgået i overvejelserne i forbindelse med rammebesparelserne. Blandt temaerne er: 

  • Færre matrikler på fritidsområdet
  • Personalereduktioner afledt af færre matrikler
  • Reduktion i åbningstiden på fritidsområdet
  • Færre midler til pædagogiske tiltag afledt af reduceret åbningstid
  • Reduktion i antal ansatte.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Vurdering

Der kan knyttes en række generelle kommentarer til de enkelte besparelsestemaer:


Matrikler

Erritsø Fritidscenter og Midtbyklubben er lukket, men der er fortsat udgifter forbundet med dem, så længe de ikke er afhændet.


Erritsø Fritidscenter er sat til salg og Midtbyklubben forsøges overdraget til anden anvendelse i kommunalt regi.


Andre matrikler, som tages ud af drift, vil være omfattet af de samme problemstillinger som anført ovenfor.


Forvaltningen vil løbende have fokus på disse besparelser, og vil alternativt finde midlertidige kompenserende besparelser.


Forvaltningen vil analysere, hvorledes der yderligere kan tilpasses i bygningsmassen, således at den samlede besparelse kan opnås.


Følgende kriterier kan lægges til grund, hvis der skal peges på lukning af yderligere matrikler:

  • søgningen til fritidstilbuddet,
  • vurdering af det pædagogiske tilbud sat i forhold til de samlede personaleressourcer

Reduceret åbningstid

En reduktion i åbningstiden kan gennemføres, således at den har virkning fra 1. januar 2015 i alle fritidstilbud.


Et alternativ er at reducere åbningstiden med 15 minutter pr. dag og 30 minutter pr. gang i aftentilbud:


  1. Eftermiddagsmodulerne vi således lukke kl. 16.45 mod i dag kl. 17.00. 
  1. Aftenmodulerne vil være på 2 ½ time mod i dag 3 timer.

Kommende åbningstid: kl. 18.30-21.00 eller kl. 19.00-21.30.


Selvom der er tale om en serviceforringelse, så vurderes det, at en samling af børn på færre matrikler kombineret med reduceret åbningstid, er en optimal løsning.

  Det vurderes, at en række funktioner reduceres i omfang og bliver billigere, når de skal udføres på færre matrikler. Det er eksempelvis åbning og lukning af fritidstilbud, indkøb, ledelse, vikardækning, vedligehold og andre driftsudgifter.


Der er også lavet en beregning af besparelsen ved at lukke eftermiddagstilbuddene 30 minutter tidligere end i dag (dvs. fremadrettet kl. 16.30).


Det vurderes, at en reduktion på 15 minutter giver den bedst mulige service for forældre med pasningsbehov sidst på eftermiddagen.


Reduceret budget til materialer og inventar

Når åbningstiden reduceres, skal der samtidig tages højde for, at der vil være mindre forbrug på inventar og øvrigt forbrug af pædagogisk materialer.


Indstillinger

Børn og Unge indstiller til Børne- og Uddannelsesudvalget, at:


  • Forvaltningen på baggrund af udvalgets drøftelser indleder tilpasning af udgifterne på fritidsområdet for i alt 4,45 mio. kr.

Beslutning i Børne- og Uddannelsesudvalget den 28-10-2014

Børne- og Uddannelsesudvalget anbefaler overfor Økonomiudvalget og byrådet følgende besparelser/takststigninger:

 

 

 

 

 

 

 

Matrikler – der ikke længere skal benyttes

Midtbyklubben

108.000

Nymarksvej

218.000

Erritsø Fritidscenter

345.000

Ryttergrøftsvejens Skole

316.000

Materialer

 

Diverse materialekonti

313.000

Åbningstid

 

14 dages sommerferielukning (uge 29 og 30)

350.000

Takster

 

0-2 klasse: ( + kr. 100 heldags, + kr. 65 eftermiddag, + kr.  35 morgen kr. pr. måned)

618.000

3 klasse:  ( + kr. 100 heldags, + kr. 65 eftermiddag,+  kr.  35 morgen kr. pr. måned)

178.000

4-6 klasse (+ kr. 100 kr. pr. måned)

273.000

Personale

 

Mindre ledelse og omlægning af opgaver

300.000

Ændret ledelsesstruktur i Ungdomsskolen

350.000

Generelle personalereduktioner

1.081.000

Samlede besparelser

 

 

 

 

 

4.450.000


Punkt 93 Endelige takster 2015 Dagtilbud

Sagsbeskrivelse

På baggrund af gældende bestemmelser om forældrebetaling for kommu-nale dagtilbud, fremlægges vedlagte forslag til takstblad for forældrebeta-ling i kommunale og selvejende daginstitutioner i Fredericia Kommune.

Beregningen af forældrebetalingen tager udgangspunkt i bekendtgørelsen om forældrebetaling for ophold i dag- og klubtilbud til børn.

 

Dagtilbud – generelt:

I beregningsgrundlaget for taksterne indgår samtlige driftsudgifter, som kan indregnes jf. dagtilbudsloven.

 

Beregningen er foretaget på baggrund af en ny og mere detaljeret prog-nose end ved beregning af de foreløbige takster.

 

En væsentlig forudsætning i beregningen af taksterne i Fredericia Kom-mune er forventningerne til efterspørgslen efter typen af dagtilbud samt hvordan efterspørgslen af de forskellige moduler fordeler sig.

 

Forventningen til modulerne er lagt på samme niveau, som har været gældende i 2014:

 

Forventet efterspørgsel efter forskellige moduler

Modul

9½ timer

7 timer

0-2 års området

56 %

44 %

3-5 års området

68 %

32 %

 

 

 

Dagplejen

Heldagsplads i 12 månedlige rater.

Taksten er steget fra 2.250 kr. til 2.340 kr., svarende til en årspris på 28.080 kr.

Stigningen på 4,0 % skyldes den generelle prisstigning på lønninger samt en ændret forventning til antallet af børn i forhold til ved takstberegningen i 2014.

 

Institutionerne

 

0-2 år:

Heldagsplads med 11 månedlige rater.

Taksten er steget fra 3.190 kr. til 3.350 kr., svarende til en stigning på 5,0 %. Taksterne for deltidspladser er steget tilsvarende.

Årsprisen for et fuldtidsmodul udgør herefter 36.850 kr. og for et 35-timers modul 27.500 kr.

 

3-5 år:

Heldagsplads med 11 månedlige rater.

Taksten er steget fra 1.900 kr. til 1.930 kr., svarende til en stigning på 1,6%. Taksterne for deltidspladser er steget tilsvarende.

Årsprisen for et fuldtidsmodul udgør herefter 21.230 kr. og for et 35-timers modul 15.950 kr.

 

I takstændringerne er indregnet den generelle prisstigning på lønninger. At takstændringerne ligger på forskellige niveauer, +5,0 % for de 0-2 årige og +1,6 % for de 3-5 årige, skyldes dels en ændret forventning til det samlede antal børn der skal passes i dagtilbud, dels en ændret forventning til modulordningen i forhold til 2014.

 

Samlet set forventes der 97 færre børn som skal passes i kommunale dagtilbud end ved takstberegningen i 2014. Heraf er 78 3-5 årige børn. Den forholdsvise store nedgang i antallet af 3-5 årige børn påvirker taksterne for samtlige børn, idet de faste udgifter ved at drive dagtilbud fordeles med lige stor vægt på samtlige børn, uanset alder.

 

Frokostordning 0-5 år

Takst med 11 månedlige rater.

Taksten er steget med 2,0 % fra 558 kr. til 569 kr. svarende til en årspris på 6.259 kr. Stigningen svarer til den generelle prisstigning. Taksten gæl-der kun for de institutioner hvor forældrene har tilvalgt frokostordningen.

 

Økonomiske konsekvenser

Ingen

Vurdering

Ingen

Indstillinger

Børn og Unge afdelingen indstiller


at takstblad for forældrebetaling i selvejende og kommunale daginstituti-oner og dagpleje i Fredericia Kommune i 2015 fremsendes til godkendelse i Økonomiudvalget og Byrådet.

Beslutning i Børne- og Uddannelsesudvalget den 28-10-2014

Fremsendes med anbefaling til godkendelse i Økonomiudvalg og Byråd.


Punkt 94 Godkendt tilsyn af Dagmargården

Sagsbeskrivelse

Den 26. august fik Børne- og Uddannelsesudvalget forelagt tilsynsrapporter vedrørende private daginstitutioner.


Tilsynsrapporten vedrørende Dagmargården var ikke vedlagt, fordi der var aftalt møde med Dagmargården om tilsynet.


Der foreligger nu en tilsynsrapport for Dagmargården som vedlægges. 

Økonomiske konsekvenser

Ingen.


Vurdering

Der er ingen anmærkninger i tilsynsrapporten for Dagmargården, som lever op til de krav, der stilles til private dagtilbud.

Indstillinger

Børn og unge indstiller til Børne- og Uddannelsesudvalget, at:


  • Sagen tages til efterretning.

Beslutning i Børne- og Uddannelsesudvalget den 28-10-2014

Sagen tages til efterretning.


Punkt 95 Ændring af skolestyrelsesvedtægt

Sagsbeskrivelse

I forbindelse med indførelse af folkeskolereformen og ny folkeskolelov pr. 1.8. 2014, samt vedtagelse og etablering af nyt kommunalt fritidstilbud for børn og unge i Fredericia Kommune, skal der ske en tilretning af Skolestyrelsesvedtægt for Fredericia Kommunale Skolevæsen.

Økonomiske konsekvenser

Ingen


Vurdering

I forbindelse med indførelse af folkeskolereformen og ny folkeskolelov pr. 1.8. 2014 er der åbnet op for en mulighed til at supplere skolebestyrelserne med indtil 2 ekstra repræsentanter for det lokale erhvervsliv, lokale ungdomsuddannelsesinstitutioner eller lokale foreninger.


Ifølge det af byrådet den 24. marts 2014 vedtagne ”oplæg til ny organisering af det kommunale fritidstilbud for børn og unge i Fredericia Kommune” skal der etableres fritidsråd, der refererer til skolebestyrelserne. Dette kræver en tilretning af Skolestyrelsesvedtægt for Fredericia Kommunale Skolevæsen.


Som led i gennemførelsen af regelforenklinger med større frihed til kommunerne er det ikke længere lovbestemt, at der dannes pædagogisk råd på skolerne.

Byrådets notat om ”Folkeskolernes ramme for implementering af ny skolereform i Fredericia Kommune” gør det op til skolens ledelse at beslutte, i dialog med skolens ansatte, hvilke former for fora omkring den pædagogiske udvikling, der skal være på skolen.


Derfor foreslås dannelsen af pædagogisk råd skrevet ud af skolernes styrelsesvedtægt.


Ændringerne er indarbejdet i udkast til Skolestyrelsesvedtægt for Fredericia Kommunale Skolevæsen, og tilføjet med rødt i forhold til den eksisterende skolestyrelsesvedtægt.


I henhold til Skolestyrelsesvedtægten kan ændringer af vedtægten kun finde sted efter indhentet udtalelse fra skolebestyrelserne.


Børn og Unge foreslår derfor, at udkast til Skolestyrelsesvedtægt for Fredericia Kommunale Skolevæsen sendes i høring i skolebestyrelserne i perioden den 30/10 til 19/12 2014.

Indstillinger

Børn og Unge indstiller, at udkast til Skolestyrelsesvedtægt for Fredericia Kommunale Skolevæsen sendes i høring i skolebestyrelserne i perioden den 30/10 til 19/12 2014.

Bilag

Skolestyrelsesvedtægt forslag 06102014


Beslutning i Børne- og Uddannelsesudvalget den 28-10-2014

Indstillingen tiltrådt.


Punkt 96 Revidering af styrelsesvedtægt ungdomsskolebestyrelsen 2014

Sagsbeskrivelse

I forbindelse med Fredericia Kommunes nye organisering af det kommunale fritidstilbud for børn og unge i Fredericia Kommune vil der skulle ske en konsekvenstilretning af styrelsesvedtægten for ungdomsskolebestyrelsen i Fredericia Kommune.


 Ungdomsskolebestyrelsen har på et møde den 21. juli 2014 behandlet forslag til ændringer i ungdomsskolens styrelsesvedtægt.


Ifølge den nuværende styrelsesvedtægt for ungdomsskolebestyrelsen består ungdomsskolebestyrelsen af 7 medlemmer med stemmeret samt 4 medlemmer uden stemmeret.

3 af de 4 medlemmer uden stemmeret skulle udpeges af organisationer (Pædagogisk Fællesråd, FamilieNet Lillebælt og Klub 7000), som bl.a. i forbindelse med det nye fritidstilbud er blevet nedlagt.

Desuden har ungdomsskolen overtaget fritidstilbuddet for de 13. – 18. årige i Fredericia. Dette betyder et tættere samarbejde mellem ungdomsskolen og afdelingsskolelederne.


Derfor foreslås en ændring af ungdomsskolebestyrelsens sammensætning og en revision af styrelsesvedtægterne for ungdomsskolebestyrelsen.


Det endelig forslag til nye styrelsesvedtægter for ungdomsskolebestyrelsen er vedlagt som bilag med titlen ” Forslag til styrelsesvedtægt for ungdomsskolebestyrelsen 2014”

Økonomiske konsekvenser

Ingen

Vurdering

Ingen

Indstillinger

Børn og Unge indstiller, at forslaget til ny styrelsesvedtægt for ungdomsskolebestyrelsen sendes til høring i ungdomsskolebestyrelsen i perioden 30/10 til 19/12 2014.

Bilag

Forslag til styrelsesvedtægt for ungdomsskolebestyrelsen 2014


Beslutning i Børne- og Uddannelsesudvalget den 28-10-2014

Indstilling tiltrådt.


Punkt 97 Ferieplan folkeskolerne Fredericia Kommune 2016/17

Sagsbeskrivelse

Forslag til ferieplan for skoleåret 2016/2017 har været til høring på skolerne og i skolebestyrelserne.


Det er ved bekendtgørelse fastlagt, at sommerferien starter den sidste lørdag i juni, dvs. lørdag den 24.6 2017.


Børn og Unge har sendt følgende forslag i høring:


Skolerne:  1. skoledag onsdag den 10.8. 2016


Fritidsområdet:  Begynder mandag den 1.8. 2016


Efterårsferie:  Mandag den 17.10 2016 - fredag den 21.10 2016


Juleferie:  Torsdag den 22.12 2016 – mandag den 2.1 2017


Vinterferie:  Mandag den 13.2 2017 – fredag den 17.2 2017


Påskeferie:  Mandag den 10.4 2017 – mandag den 17.4 2017


Bededagsferie:  Fredag den 12.5 2017


Kr. Himmelfart:   Torsdag den 25.5 2017 – fredag den 26.5 2017


Pinseferie:  Mandag den 5.6 2017


Sommerferie:

For skolerne:  Starter lørdag den 24.6 2017


Mandag den 3/7. 2017 er starten på sommerferiepasning i fritidsområdet (ugerne 27, 28, 29 og 30)


I henhold til aftale mellem Fredericia Lærerkreds og Fredericia Kommune afholder lærere m.fl. i folkeskolen ferie mandag den 17. oktober til og med fredag den 21. oktober 2016 samt tirsdag den 4. juli 2017 til og med mandag den 31. juli 2017.


Økonomiske konsekvenser

Ingen


Vurdering

Der er indkommet høringssvar fra en skole, mens 4 skoler ikke har udtalt sig.


En skole tager ferieplanen til efterretning.


På denne baggrund vurderer Børn og Unge, at skolerne tilslutter sig forslaget til ferieplan.


I forbindelse med juleferien vurderer skolerne selv behovet for at holde åbent i fritidstilbud ud fra retningslinjerne om Fredericia Kommunes fritidstilbud i skoleregi.


Indstillinger

Børn og Unge indstiller til Børne- og Uddannelsesudvalget, at Børn og Unges forslag til ferieplan for skoleåret 2016/17 godkendes.

Bilag

Kalender 2016/2017


Bilag til ferieplan 2016/17


Høringssvar Ullerup Bæk Skolen


Beslutning i Børne- og Uddannelsesudvalget den 28-10-2014

Godkendt.


Punkt 98 Orientering om ansøgning fra 3F

Sagsbeskrivelse

Den selvejende daginstitution 3F har ansøgt om at blive omdannet til en fleksibel daginstitution.


I dag kan 3F kun optage børn i alderen 3-5 år, hvilket begrænser deres muligheder for at opnå fuld belægning på alle 40 pladser.


Forvaltningen arbejder med at vurdere behovet for dagtilbudspladser i hele kommunen. Forvaltningen har i den forbindelse svaret 3F, at der tidligst kan svares på deres ansøgning, når vurderingen af pladsbehovet på dagtilbudsområdet er forelagt for Børne- og Uddannelsesudvalget, og der eventuelt er truffet beslutning om den fremtidige dimensionering.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Vurdering

Ingen.


Indstillinger

Børn og Unge indstiller til Børne- og Uddannelsesudvalget, at sagen tages til efterretning.


Beslutning i Børne- og Uddannelsesudvalget den 28-10-2014

Sagen tages til efterretning.


Punkt 99 Orientering (Lukket)