Byrådet - 01-02-2016

Referat
Udvalg:
Dato:
Mandag, 1 februar, 2016 - 17:00
Hent som fil:
Lokation:

Punkt 1 Godkendelse af dagsorden

Indstillinger

Fagafdelingen indstiller


Beslutning i Byrådet den 01-02-2016

Godkendt.


Punkt 2 Endelig vedtagelse af lokalplan 323 Boliger på stadiongrunden og kommuneplantillæg 12

Sagsbeskrivelse

Byrådet vedtog den 5. oktober 2015 Forslag til Lokalplan 323 – Boliger på stadiongrunden og tillæg 12 til Kommuneplan 2013-25. Planforslaget har været i offentlig høring i 8 uger fra den 7. oktober til den 2. december 2015.


Lokalplanen 323s indhold

Lokalplanforslaget er udarbejdet for at muliggøre tæt-lav og åben-lav boligbebyggelse med op til 57 boliger.


Lokalplanområdet er disponeret med en vejstruktur, der følger grundens ovale form og boligklynger, der følger vejene. Der kan etableres to overkørsler til Baldersvej, mens overkørslen til 6. Julivej lukkes.


Grunden er forurenet, der stilles derfor skærpede krav til jordarbejder og anvendelse.


Af planforslaget fremgik, at planen skal sikre et centralt placeret fælles fri- og opholdsareal med mulighed for et regnvandsbassin på højst 400 m2 samt offentligt tilgængelige stier.


Lokalplanen er vedlagt indstillingen som bilag 1.


Kommuneplantillæg 12

Der er udarbejdet et kommuneplantillæg i forbindelse med lokalplanen for at ændre mindstegrundstørrelsen for tæt-lav boligbebyggelse fra 400 m2 til 290 m2.


Offentlig høring

I høringsperioden indkom fire bemærkninger/indsigelser. For en detaljeret gennemgang henvises til vedlagte indsigelsesnotat.


Indsigelserne berører:

  • opholdsarealers og regnvandbassins størrelse og placering
  • udvidelse af lokalplanområdet
  • vejforhold og overkørsler, herunder om stier skal være offentligt tilgængelige eller private
  • beplantning i og udenfor lokalplanområdet,
  • den ubebyggede grund som bevaringsværdigt kulturmiljø

Indsigelserne er til dels rettet mod forhold udenfor lokalplanområdet, herunder trafikregulering og beplantning på Baldersvej. Disse videresendes til de berørte fagafdelinger til vurdering efterfølgende.


Den mest fremtrædende indsigelse, Teknik & Miljø foreslår imødekommes, er udvidelse af regnvandsbassinet, og den deraf følgende omlægning af fri- og opholdsarealer.


Ændringsforslaget er fremkommet ved, at i forlængelse af planlægningen af det nye boligområde samarbejder bygherre og Fredericia Spildevand om et spildevandsprojekt. I projektet agerer regnvandsbassinet i lokalplanområdet fælles forsinkelsesbassin for stadiongrunden og Gudekvarteret. Udløbet fra bassinet ledes til voldgraven via det eksisterende kloaksystem.


Dette betyder at den maksimalt tilladte størrelse af regnvandsbassinet skal ændres fra 400 m2 til 600 m2. Det tager plads fra det fælles opholdsareal, som så skal udlægges adskilt frem for samlet.


Stier i lokalplanområdet

I offentlighedsfasen har bygherre ønsket at bestemmelsen, om at stierne i lokalplanområdet skal være offentligt tilgængelige, udtages.


Teknik & Miljø har i lokalplanforslaget angivet, at stier skal være offentligt tilgængelige for at sikre mobiliteten i området for bløde trafikanter.

At udlægge stierne offentligt tilgængelige ville medføre, at kommunen skal sikre adgang for gående fra Nymarksvej til lokalplanområdet.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Vurdering

Teknik & Miljø vurderer, at det er fælles interesse at arbejde for etableringen af den fælles regnvandshåndtering. Det vurderes derfor i det specifikke tilfælde som en gangbar løsning at øge størrelsen af regnvandsbassinet på bekostning af sammenhængen i opholdsarealet. Opholdsarealer udlægges i stedet adskilt og med forskellige kvaliteter og karakterer.


Teknik & Miljø vurderer, at det er rimeligt at stadiongrundens vej- og stinet følger grundens ejerforhold jf. Lov om private fællesveje, således at så længe grunden er privat, er stierne også private, og i tilfælde af at grunden udstykkes, overgår stierne til at være private fælles stier med offentlig adgang.

Indstillinger

Teknik & Miljø indstiller, at det anbefales over for Økonomiudvalget og Byrådet,

  1. at Forslag til lokalplan 323 Boliger på stadiongrunden og kommuneplantillæg 12 vedtages endeligt med de anførte suppleringer/ændringer
  2. at Teknik & Miljø besvarer de indkomne bemærkninger til planforslaget med udgangspunkt i indsigelsesnotatet
  3. at Teknik & Miljø bemyndiges til at foretage mindre redaktionelle rettelser inden offentliggørelse af lokalplanen

Udvalgsformanden har besluttet, at afstemningen kan foregå elektronisk, dvs. pr. mail. Dette er undtagelsesvis muligt, fordi der er tale om enkeltstående sager, og fordi der ikke er tale om et åbent møde.


Forudsætningen er, at alle udvalgsmedlemmer er enige i fremgangsmåden. Der laves efter afstemningen en sædvanlig beslutningsprotokol til underskrivelse snarest muligt.


Samtlige udvalgsmedlemmer bedes senest mandag d. 18. januar 2016 kl. 12:00 pr. mail til Gitte Engelbrecht, gitte.engelbrecht@fredericia.dk, hvorvidt de er enige i fremgangsmåden, og samtidig tilkendegive, hvorvidt de stemmer for indstillingen, stemmer imod indstillingen eller undlader at stemme.


Såfremt den elektroniske afstemning ikke accepteres af alle udvalgsmedlemmer, indkaldes udvalget til et ekstraordinært udvalgsmøde med henblik på behandling af sagen.

Beslutning i By- og Planudvalget den 12-01-2016

Godkendt som indstillet.


Beslutning i Økonomiudvalget den 25-01-2016

Anbefales 


Beslutning i Byrådet den 01-02-2016

Godkendt som indstillet.


Punkt 3 Forslag til lokalplan 321, Erhverv nordvest for Indre Ringvej/Vesterbrogade

Sagsbeskrivelse

På baggrund af en ansøgning herom besluttede By- og Teknikudvalget på sit møde den 13. maj 2015 at åbne mulighed for at etablere et supermarked på Indre Ringvej 25 tæt på Fredericia Banegård, forudsat at de trafikale udfordringer imødegås. Plan & Byg har derfor udarbejdet et udkast til forslag til Lokalplan 321 at tilvejebringe et lokalplangrundlag herfor.


Indre Ringvej 25 ligger nord for krydset Vesterbrogade/Indre Ringvej i et industriområde. På den modsatte side af Indre Ringvej ligger en eksisterende Nettobutik samt boliger. På den modsatte side af Vesterbrogade ligger der boliger, butikker mv.


Kommuneplan 2013-25

Lokalplanområdet reguleres af kommuneplanramme N.C.1.

Rammeområdet er i Kommuneplan 2013-25 udlagt til bydelscenter med mulighed for etablering af butikker, offentlig og privat service og virksomheder i miljøklasse 1-2, som kun giver ringe påvirkning af omgivelserne.


Områdets anvendelse fastlægges til dagligvarebutikker, offentlig og privat service og virksomheder i miljøklasse 1-2.


Gang i byen

Gang i byen-strategien, oprindeligt detailhandelsplanen, peger på, at Byrådet med fordel kan arbejde for at koncentrere butikkerne i bymidten af hensyn til byens nuværende størrelse og købekraft, for ikke at udvande oplevelsen af butiksudbuddet.


Lokalplan 321

Udkastet til lokalplanforslaget fastlægger områdets anvendelse til erhverv med mulighed for opførelse af højst én dagligvarebutik eller offentlig og privat service. Planen muliggør ikke etablering af udvalgsvarebutikker og boliger.


Grunden disponeres med en zone friholdt for bebyggelse langs Indre Ringvej og i øvrigt et rummeligt byggefelt for at imødekomme det aktuelle eller alternative byggeprojekter.


Planen giver mulighed for etablering af to overkørsler til lokalplanområdet fra den øst-vest gående sidevej til Indre Ringvej nord for lokalplanområdet. Derved muliggøres ensretning af kørsel med varetransport, hvorved bakkemanøvrer, i eksempelvis kundeparkeringsområder, undgås.


Ansøger har den 25. november 2015 udtrykt ønske om mulighed for at opføre mere end én dagligvarebutik i lokalplanområdet, eller senere have muligheden for at opdele byggeriet i flere dagligvarebutikker. Dette ønskes for at skabe fleksibilitet.


Støjforhold

I nærheden af lokalplanområdet ligger boliger: Mod øst i 50 m afstand og mod syd i 70 m afstand. Da det konkrete projekt, som er årsag til udarbejdelsen af lokalplanen, omfatter etablering af en dagligvarebutik, er udvikleren blevet bedt om at udarbejde en støjredegørelse. Den er ikke modtaget endnu, men vil ligge klar ved By- og Teknikudvalgets møde.


Eventuelle mindre væsentlige forhold, som afdækkes i forbindelse med støjredegørelsen, vil kunne indarbejdes i lokalplanforslaget, inden dette offentliggøres.


Miljøvurdering

Det er ved en screening af planen vurderet, at der ikke skal udarbejdes miljøvurdering.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Vurdering

Teknik & Miljø vurderer, at det foreliggende lokalplanudkast lever op til By- og Tekniudvalgets forudsætning om at de trafikale udfordringer imødegås, hvis der skal åbnes mulighed for et supermarked på Indre Ringvej 25.


Teknik & Miljø finder det desuden i overensstemmelse med Gang i byen-strategien at fastlægge, at der ikke kan etableres udvalgsvarebutikker indenfor lokalplanområdet.


Teknik & Miljø vurderer, at muligheden for indretning af mere end en dag-ligvarebutik kan risikere at modarbejde Gang i byen-strategien ved even-tuel yderligere centerdannelse udenfor bymidten. Muligheden for indretning af flere end en dagligvarebutik anbefales derfor ikke.

Indstillinger

Teknik & Miljø indstiller, at det indstilles over for Økonomiudvalget og Byrådet,

  1. at forslag til lokalplan 321 vedtages,
  2. at lokalplanforslaget sendes i offentlig høring i 8 uger,
  3. at der ikke gives mulighed for etablering af mere end én dagligvarebutik,
  4. at Teknik & Miljø bemyndiges til at færdigredigere planforslaget, herunder tilføjelse af bemærkninger om støjredegørelsens resultat, inden det sendes i høring.

Beslutning i By- og Teknikudvalget den 15-12-2015

Indstillingen blev tiltrådt.


Beslutning i Økonomiudvalget den 25-01-2016

Anbefales 


Beslutning i Byrådet den 01-02-2016

Godkendt som indstillet


Punkt 4 Ekspropriation Bredstrup

Sagsbeskrivelse

Arealerhvervelsen til etablering af dobbeltrettet cykelsti langs den nordlige del af Bredstrupvej fra Ydre Ringvej til Ågade omfatter forhandlinger med de berørte lodsejere med henblik på indgåelse af aftaler om erhvervelse af arealer til projektet om fornødent ved ekspropriation, eftersom Byrådet den 13. april 2015 bemyndigede ekspropriationsudvalget hertil. Der blev indgået frivillige aftaler med alle lodsejere på Bredstrupvej med undtagelse af en lodsejer.


Der blev den 16. december 2015 gennemført åstedsforretning på én berørt ejendom med den pågældende lodsejer. Åstedsforretningen fandt sted foregik ude på stedet, hvor ekspropriationsprocessen og de projektmæssige forudsætninger blev gennemgået, og hvor der var mulighed for at stille spørgsmål til ekspropriationen. Resultatet af ekspropriationen fremgår af ekspropriationsprotokollen.


I 4 ugers indsigelsesperioden efter åstedsforretningen er der ikke indkommet bemærkninger til projektet. Når Byrådets ekspropriationsbeslutning er meddelt, har lodsejer og andre retlige interesserede desuden fire ugers klagefrist over projektet til Vejdirektoratet.


Under åstedsforretningen har ekspropriationsudvalget fastlagt lodsejerens tilbudte ’samlede erstatning’ efter principperne i DANVA aftalen 2015 indgået mellem Landbrug og Fødevarer, Dansk Vand- og Spildevandsforurening og Foreningen af Vandværker i Danmark. Der vil sandsynligvis komme en senere regulering efter opmåling, da afgrænsningen ind til driftsarealet ønskes etableret i en lige linie. Den økonomiske efterregulering vil omfatte afgrødeerstatning for det vinterhvede, der er tabtgået.


Lodsejeren gjorde under åstedsforretningen opmærksom på, at han havde en udgift på 2.000 kr. til at få fremstillet et nyt markkort. Ekspropriationsudvalget accepterede denne udgift og erstatningsbeløbet udgør herefter 47.766,35 kr..  Lodsejeren accepterede skriftligt erstatningstilbuddet samt projektets udformning.

Økonomiske konsekvenser

Hvis det fremsatte ’samlede erstatningstilbud’ ikke tiltrædes inden fire uger fra modtagelsen af Byrådets beslutning indbringes erstatningsspørgsmålet for taksationskommissionen. Fredericia Kommune betaler omkostninger til taksations- og overtaksationskommissionen.


Fredericia Kommune udbetaler erstatningen så hurtigt som muligt efter erstatningens endelige fastsættelse. Inden udbetalingen vil panthaverne normalt blive anmodet om accept af erstatningens udbetaling til ejeren. Hvis panthaverne kræver del i erstatningen, vil udbetalingen ske i prioritetsorden.


Udgifter svarende til det tilbudte ’samlede erstatningstilbud’ (47.766,35 kr.) er indeholdt i anlægsmidlerne til ’Etablering af cykelsti langs Bredstrupvej’ til arealerhvervelse.

Vurdering

Ekspropriation af arealet er en forudsætning for anlægsprojektet ’Etablering af cykelsti langs Bredstrupvej’. Såfremt der ikke eksproprieres vil det betyde, at cykelstien afbrydes og cyklisterne føres ud på Bredstrupvej, som er klassificeret som farlig skolevej. Derfor kan det ikke tilrådes, at cyklisterne, hvoraf en stor del er skolebørn, ledes ud på Bredstrupvej.

 

Da lodsejer accepterede erstatningstilbuddet under åstedsforretningen vurderes det derfor ikke, at fastsættelsen af erstatningen vil skulle ske af taksationskommissionen, evt. overtaksationskommissionen.

Indstillinger

Teknik & Miljø indstiller til Byrådet:


  1. At der træffes beslutning om ekspropriation efter bestemmelserne i kapitel 10 i Lov om offentlige veje (lovbekendtgørelse nr. 1520 af 27. december 2014) § 96.
  2. At Teknik & Miljø bemyndiges til at afslutte erstatningsspørgsmålet i henhold til forligsprotokollen eller ved taksation.

Udvalgsformanden har besluttet, at afstemningen kan foregå elektronisk, dvs. pr. mail. Dette er undtagelsesvis muligt, fordi der er tale om enkeltstående sager, og fordi der ikke er tale om et åbent møde.


Forudsætningen er, at alle udvalgsmedlemmer er enige i fremgangsmåden. Der laves efter afstemningen en sædvanlig beslutningsprotokol til underskrivelse snarest muligt.


Samtlige udvalgsmedlemmer bedes senest mandag d. 18. januar 2016 kl. 12:00 pr. mail til Gitte Engelbrecht, gitte.engelbrecht@fredericia.dk, hvorvidt de er enige i fremgangsmåden, og samtidig tilkendegive, hvorvidt de stemmer for indstillingen, stemmer imod indstillingen eller undlader at stemme.


Såfremt den elektroniske afstemning ikke accepteres af alle udvalgsmedlemmer, indkaldes udvalget til et ekstraordinært udvalgsmøde med henblik på behandling af sagen.

Beslutning i By- og Planudvalget den 12-01-2016

Godkendt som indstillet.


Beslutning i Økonomiudvalget den 25-01-2016

Anbefales 


Beslutning i Byrådet den 01-02-2016

Godkendt som indstillet.


Punkt 5 Øget service og lavere gebyrer på byggesagsområdet

Sagsbeskrivelse

Byrådet har afsat 2 mio. kr. i budget 2016-19 til at forbedre vilkår og service på byggesagsområdet og reducere omkostningerne ved at søge byggetilladelse.


For at få størst værdi af de afsatte midler foreslås

  1. øget gebyrfri service.
  2. øget dialog og rådgivning i forbindelse med forberedelse og kvalificering af byggeansøgningen.
  3. at gebyret i mindre byggesager reduceres og gøres uafhængig af forbrugt tid.

I dag afregnes service, rådgivning og hjælp med en fast timepris.


I små ukomplicerede byggesager efterspørges typisk lavere gebyrer samt praktisk hjælp til at få lavet en ansøgning. I større sager efterspørges snarere dialog, rådgivning og hurtig fleksibel sagsbehandling. Sagsbehandlingens effektivitet og kvalitet har langt større betydning for den samlede økonomi i støtte projekter, men reducerer også det antal timer, der afregnes.

Økonomiske konsekvenser

De 2 mio. kr. fordeles således:

 

1 mio. kr.: Gebyret for ansøgninger om småbygninger (garager, carporte, drivhuse, skure og lignende) fastsættes til 1.445 kroner, hvilket gennemsnitligt indebærer en halvering i forhold til nuværende niveau.

 

1 mio. kr.: To nye medarbejdere skal sikre imødekommende gebyrfri dialog i forberedelsesfasen, sikre effektiv sagsbehandling ved behov for dispensationer samt ved klagesager.

Vurdering

Den professionelle entreprenør og håndværker vil opleve hurtigere og mere dialogorienteret sagsbehandling (særligt i forbindelse med dispensations- og andre komplicerede sager), et lavere timeforbrug og dermed færre omkostninger og bedre projekter.

 

Husejeren og den professionelleentreprenør og håndværker vil i små byggesager opleve, at byggesagsgebyret har et mere rimeligt niveau i forhold til byggeprojektets omfang, og at der er sikkerhed for gebyrets størrelse uanset hvor meget rådgivning, der er behov for.

 

Andet

Det timebaserede gebyr fastholdes i større byggesager, men flere timer i den indledende dialog vil være gebyrfri og det samlede antal timer reduceres.


Løsningen er lavet i samspil med Business Fredericia.

Indstillinger

Direktøren for Vækst indstiller at


- gebyret på småbygninger fastsættes til 1.445 kroner uafhængigt af timeforbrug

 

- at der ansættes to medarbejdere til de beskrevne formål med henblik på at øge service og reducere de samlede omkostninger ved at søge byggesager


Beslutning i By- og Teknikudvalget den 15-12-2015

Indstillingen blev tiltrådt.


Beslutning i Økonomiudvalget den 25-01-2016

Anbefales 


Beslutning i Byrådet den 01-02-2016

Godkendt som indstillet.


Punkt 6 Tillæg til spildevandsplan - omklassifikation af vandløb til spildevandsteknisk anlæg

Sagsbeskrivelse

Fredericia Kommune har i samarbejde med Fredericia Spildevand & Energi A/S udarbejdet et forslag til tillæg til Fredericia Kommunes Spildevandsplan 2013 – 2017.


Fredericia Kommune er i gang med at nedklassificere en række vandløb fra offentlige vandløb til private vandløb. I forbindelse med udarbejdelse af ”Plan for den administrative status for vandløb i Fredericia Kommune”, som er en sammenfattende plan til brug for ned- og opklassificering af vandløbene, viste der sig behov for at gennemgå samtlige offentlige spildevandsudløb, der leder til private åbne eller rørlagte forløb.


Gennemgangen har ført til de nedenstående forslag om ændring af klassifikation mellem vandløb og spildevandstekniske anlæg. Fredericia Spildevand & Energi A/S indgår desuden privatretlige aftaler med lodsejerne ved otte regnvandsudledninger, så de private lodsejere friholdes for vedligeholdelsen af forløb, der modtager en stor andel spildevand (overfladevand).  


I praksis gennemføres ændring af klassifikationen ved at vedtage dette tillæg til spildevandsplan. Kortmaterialet i spildevandsplanen ajourføres ved næste revision af spildevandsplanen.

 


Følgende vandløb foreslås omklassificeret til spildevandstekniske anlæg

 

 

Øvre del af Skovhavebækken

Skovhavebækken er et 870 m langt åbent, ikke målsat vandløb. Vandløbet er et offentligt vandløb, der fødes af rørlagte regnvandssystemer. Der er fine fysiske forhold og en fin ørredbestand efter udsætning. Vandløbet modtager regnvand fra 12 ledningsforløb og er hydraulisk overbelastet ved regnvejrshændelser. For at reducere belastningen af vandløbet etableres der to forsinkelsesbassiner på den øvre del af vandløbet. Det første bassin er et overløbsbassin. Bassinet inddrager 35 m af vandløbet og vil fremadrettet blive defineret som spildevandsteknisk anlæg. Forsinkelsesbassinet længst nedstrøms er et gennemløbsbassin, hvor Skovhavebækken løber i sit oprindelige forløb, når bassinet ikke er i brug som forsinkelsesbassin. Denne del bevares som vandløb. Samtidig med vedtagelsen af tillæg til spildevandsplan ophæves vandløbsregulativet for Skovhavebækken for strækningen 835 – 870. 


Omklassifikationen omfatter matriklerne 11 b og 27 a, Erritsø By, Erritsø.


Forløbet kan ses på bilag 1.


Øvre del af Erritsø Bæk

Den øverste del af Erritsø Bæk er rørlagt og er registreret både som vandløb og som spildevandsteknisk anlæg i Spildevandsplan 2013 - 2017. Vandløbsregulativet for Erritsø Bæk er fra 2001 og beskriver det daværende vandløb som en 958 m rørlagt strækning og en 298 m lang åben strækning opstrøms jernbanen. I 2005 er der etableret en regnvandsledning (spildevandsteknisk anlæg), som erstatning for det hidtidigt rørlagte vandløb. Samtidig er hele strækningen opstrøms jernbanen rørlagt, så der nu udelukkende er åbne forløb ind gennem tre regnvandsbassiner.


Den rørlagte strækning er i vandplanen defineret som et stærkt modificeret vandløb. 


Der er tale om lovliggørelse af eksisterende forhold. Samtidig med vedtagelsen af tillæg til spildevandsplan ophæves vandløbsregulativet for Erritsø Bæk fra station 5706 - 4450.


Den rørlagte strækning vil fremover være registreret som spildevandsteknisk anlæg ned til udløbet fra det længst nedstrømsbeliggende regnvandsbassin. Herfra er der tale om et offentligt vandløb indtil udløb i Lillebælt. 


Omklassifikationen omfatter matriklerne 7a og 11a, Tårup by, Taulov, 11cz, 17 cs og 116b, Erritsø by, Erritsø, samt 18f, 18c, 18g, 7d, 7c, 11a og 26a, Henneberg Ladegård, Erritsø


Forløbet kan ses på bilag 1.


Kobbelgrøften, vestlig del, station 0 - 380

Den vestligste del af Kobbelgrøften er registreret både som vandløb og som spildevandsteknisk anlæg i Spildevandsplan 2013 - 2017. Vandløbsregulativet for Kobbelgrøften er fra 2000 og beskriver det daværende vandløb som bestående af to mindre grøfter, hvor den ene løber fra st. 0 – st. 300 og den anden fra st. 300 – st. 690. Begge grøfter afvandede til en regnvandsledning i st. 300. I 2002 er der etableret en regnvandsledning (spildevandsteknisk anlæg), som erstatning for den åbne grøft. Regnvandsledningen har en diameter på 40 cm og omfatter 380 m af de to grøfter.


Kobbelgrøften er ikke omfattet af vandplanen og består i dag på strækningen 0 – 380 m udelukkende af en terrænfordybning.  


Der er tale om lovliggørelse af eksisterende forhold.


Den rørlagte strækning vil fremover være registreret som spildevandsteknisk anlæg. Regnvandsledningen afleder til et regnvandsbassin og derfra videre i regnvandsledninger til Ullerup Bæk.  


Omklassifikationen omfatter matriklerne 43cg, 43cf, 92ap og 92ad, Fredericia Kobbeljorder


Forløbet kan ses på bilag 1.

Økonomiske konsekvenser

Vedligeholdelsen af den øvre del af Skovhavebækken overtages af Fredericia Spildevand & Energi A/S. Den kommunale besparelse er dog teoretisk.


Vedligeholdelsen af den øvre del af Erritsø Bæk og den vestligste del af Kobbelgrøften er siden etablering af regnvandsledningerne blevet varetaget af Fredericia Spildevand & Energi A/S. Der er således ikke nogen økonomisk konsekvens af denne omklassifikation.  

Vurdering

Teknik & Miljø vurderer, at realisering af Tillæg nr. 3 til Spildevandsplan 2013 – 2017 vil være i overensstemmelse med ønsket om at behandle lodsejere med sammenlignelige forhold ens. Tillægget vil samtidig være foreneligt med de hensyn, der skal tages ifølge vandløbsloven og miljømålsloven.

Indstillinger

Teknik & Miljø indstiller, at det indstilles over for Økonomiudvalget og Byrådet,  

  1. At forslag til Tillæg nr. 3 til Spildevandsplan 2013 – 2017 godkendes og sendes i offentlig høring i 8 uger.
  2. At administrationen bemyndiges til at færdigredigere forslaget, inden det offentliggøres.

Beslutning i Miljø- og Energiudvalget den 15-12-2015

Indstillingen blev tiltrådt.


Beslutning i Økonomiudvalget den 25-01-2016

Anbefales 


Beslutning i Byrådet den 01-02-2016

Godkendt som indstillet.


Punkt 7 Godkendelse af låneoptagelse for TVIS

Sagsbeskrivelse

TVIS har ved brev af 23. december 2015 fremsendt anmodning om Fredericia Kommunes godkendelse af selskabets låneoptagelse af et lån i Kommune Kredit på 251 mio. kr. til investering i nye transmissionsledninger.


Projektet vedrører investeringer i nye transmissionsledninger i henholdsvis Vejle, Kolding og Middelfart Kommuner med henholdsvis 106 mio. kr. i Vejle, 82 mio. kr. i Kolding og 63 mio. kr. i Middelfart.


Investeringen i nye transmissionsledninger skal sikre, at yderligere 7 varmeselskaber kan aftage varme fra TVIS. I forhold til forsyning fra TVIS med boligvarme, vil projektet betyde en forøgelse heraf med 10 % for TVIS.


TVIS oplyser, at renter og afdrag indregnes i varmeprisen i de respektive interessentkommuner svarende til investeringen i egen kommune. TVIS oplyser yderligere, at der er automatisk låneadgang til investeringen og en godkendelse af låneoptagelsen vil derfor ikke påvirke Fredericia Kommunes låneramme.


TVIS oplyser tillige, at med et bortfald af grundbeløbet i 2019 vil varmeudgiften for beboere i de nye 7 varmeselskabers områder betyde en forøgelse af den gennemsnitlige varmeudgift fra 15.000 kr. p.a til gennemsnitligt 19.000 kr. p.a. I de eksisterende forsyningsområder for allerede tilsluttede varmeselskaber er den gennemsnitlige varmepris p.t på 13.300 kr. p.a med et yderligere fald i 2018 på yderligere 2.000 kr. p.a pr. husstand., når den nye aftale med DONG, om leverance fra Skærbækværket, træder i kraft.


Økonomiske konsekvenser

Ingen umiddelbare økonomiske konsekvenser for Fredericia Kommune, bortset fra, at interessentkommunerne alle hæfter solidarisk og direkte for samtlige lån optaget af et kommunalt fællesskab organiseret efter Lov om Kommunernes Styrelse § 60.


Vurdering

Fællessekretariatet skal bemærke, at en udvidelse af TVIS´s forsyningsområde vil have en række fordele for TVIS, der bl.a. er følgende:

  • Udvidelse af forsyningen øger behovet for produktion af varme, som medførere en effektivitet for producenterne af varme, hvilket igen medfører en besparelse pr. GJ som TVIS aftager.
  • Der skabes rum for udvidelse af Shell leverancer, biogasanlæg mm., og dermed billigere priser.
  • Mere grøn varme og stabile varmepriser.
  • CO2 reduktioner for de nye varmeselskaber, der tilsluttes.

Det bemærkes, at den prismæssige fordel for varmeaftagere i Fredericia Kommune vil være mindre end i de nye områder, der planlægges tilsluttet.


Det bemærkes yderligere, at TVIS forudsætter en senere ændring af vedtægten for TVIS i.f.t kommunernes nuværende aftaler om maksimalt varmeaftag fra TVIS. Hvis ikke vedtægten ændres på dette punkt, vil en udbygning ikke være attraktiv for de kommuner, hvori de nye forsyningsområder er beliggende, da disse kommuner så vil øge overskridelsen af deres maksimale varmeaftag. En overskridelse af det maksimale varmeaftag udløser en form for ”strafafgift” svarende til, at der for overskridelsen skal betales maksimalpris for varmen, der aftages ud over maksimalgrænsen.


Fredericia Kommune har isoleret set og kortsigtet ikke en stor interesse i, at der optages yderligere varmeselskaber i TVIS´s forsyningsområde og at der sker en vedtægtsændring, da det prismæssigt ikke vil betyde den store fordel for kunderne i Fredericia Kommune. Derimod har Fredericia Kommune en interesse heri på lidt længere sigt jf. de ovenstående skitserede fordele.


TVIS forventer at fremsende forslag til vedtægtsændringer til deltagerkommunerne indenfor ca. 2 måneder. Vedtægtsændringer kræver på tilsvarende vis som låneoptagelse, samtlige interessenters godkendelse.


Indstillinger

Fællessekretariatet indstiller til økonomiudvalget at anbefale overfor byrådet, at den ansøgte låneoptagelse godkendes.


Beslutning i Økonomiudvalget den 25-01-2016

Anbefales.


Beslutning i Byrådet den 01-02-2016

Godkendt som indstillet.


Punkt 8 Miljømål for Fredericia Spildevand og Energi A/S

Sagsbeskrivelse

Fredericia Spildevand og Energi A/S og Fredericia Kommune har sammen udfærdiget kontrakt om gennemførelse af særlige indsatser på 3 nye miljømål, som skal være med til at sikre aktiviteter til gavn for sundhed og miljø i kommunen.


De nye miljømål, der er blevet godkendt i Fredericia Spildevand og Energi A/S’ bestyrelse den 7. oktober 2015, omhandler følgende:


Miljømål:

Driftsudgifter i kr. pr. år

Anlægs- og driftsperiode

1.  At sikre en god svovlbrintebekæmpelse (svovlbrinte reducerer ledningssystemets levetid) i kloaksystemet ved investering i svovlbrintemålere, opsætning af filtre på pumpestationer, ekstra udluftningsbrønde ved pumper, kemikalie-doseringsanlæg, at begrænse lugtgener fra renseanlægget for beboere og erhverv i lokalområdet.

 

1.324.120

2016 -

2.  At etablere måleudstyr på samtlige overløbsbygværker til måling af overløb til recipienter/udløb, og hermed redskab til planlægning af miljøforbedringer i forhold til recipienter.


500.150

2016 -

3.  At forbedre rensning af spildevand på renseanlægget i forhold til statens udlederkrav.

 

1.119.000

2016 -

Samlet driftsudgifter i kr. pr. år:

2.943.270

 


Fredericia Spildevand og Energi A/S vil i medfør af vandsektorloven og bekendtgørelse om driftsomkostninger til gennemførelse af miljø- og servicemål ansøge Forsyningssekretariatet om tillæg til deres prisloft i 2016 til at dække udgifterne til ovennævnte miljømål.


Fredericia Spildevand og Energi A/S ønsker at igangsætte miljøaktiviteterne under forudsætning af, at Forsyningssekretariatets vil give lov til at hæve prisloftet i 2016 med baggrund i kontraktens omtalte miljømål.


Driftsomkostninger til de 3 miljøaktiviteter dækkes af Fredericia Spildevand og Energi A/S’ takstfinansiering.


Såfremt godkendelse ikke opnås i Forsyningssekretariatet til at hæve prisloft 2016, bortfalder kontrakten med kommunen.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Vurdering

Det er Teknik & Miljøs vurdering, at kontrakten for de nye miljømål for Fredericia Spildevand og Energi A/S er i overensstemmelse med de regler, der er for udarbejdelse af miljømål for forsyningsselskaber.

Indstillinger

Teknik & Miljø indstiller, at det indstilles til Økonomiudvalget og Byrådet,


-  at kontrakten mellem Fredericia Spildevand og Energi A/S og Fredericia Kommune godkendes med henblik på anvendelse af Fredericia Spildevand og Energi A/S til ansøgning til Forsyningssekretariatet om hævning af prisloft 2016.

Beslutning i Miljø- og Energiudvalget den 15-12-2015

Indstillingen blev tiltrådt.


Beslutning i Økonomiudvalget den 25-01-2016

Anbefales 


Beslutning i Byrådet den 01-02-2016

Godkendt som indstillet.


Punkt 9 Frigivelse af anlægsmidler til infrastruktur

Sagsbeskrivelse

Der blev i foråret 2015 afholdt anlægsseminar i Byrådet, og der blev drøftet problemstillinger med efterslæb på vedligeholdelsen af den kommunale infrastruktur med mere. Dette medførte, at der i budgetvedtagelsen for 2016 blev afsat en pulje på 17,05 mio. til at løfte denne problemstilling. Samtidig blev der afsat 10,5 mio. kr. til allerede i 2015 at indhente efterslæbet på store dele af vejvedligeholdelsen, hvilket medførte, at der blev gennemført udbud på asfaltarbejder, og at disse blev gennemført i september og oktober 2015.


I henhold til anlægsseminaret er den anbefalede fordeling af de 17,05 mio. som følger:


  • Veje: 4,1 mio. kr. årligt.
  • Sideudvidelser af veje: 1,4 mio. kr. i 2016 og 1,4 mio. kr. i 2017.
  • Interne stier: 3 mio. kr. i 2016 og 2,5 mio. kr. i 2017.
  • Fortove: 3 mio. kr. årligt
  • Vejafvanding: 1 mio. kr. årligt
  • Broer: 0,5 mio. kr. i 2016, 5,1 mio. kr. i 2017 og herefter 1 mio. kr. årligt
  • Træer: 0,25 mio. kr. årligt
  • Byudstyr: 1,5 mio. kr. i 2016 og 1,0 mio. kr. i 2017 og herefter 0,3 mio. kr. årligt
  • Striber: 2,3 mio. kr. i 2016, 1,3 mio. kr. i 2017 og herefter 0,3 mio. kr. årligt

Veje: Der er ca. 400 km offentlige veje i kommunen, hvoraf de 193 km vedligeholdes i en funktionskontrakt. Der er i det ordinære anlægsbudget afsat 5 mio. til det samlede vejnet + cykelstier. Heraf anvendes de 2,5 mio. kr. til funktionskontrakten. Det betyder, at der er 2,5 mio. kr. tilbage til den resterende del af vejnettet + cykelstierne.


En analyse af vejnettet og tilstanden af dette har vist, at der et behov for årligt at anvende ekstra 4,1 mio. kr. om året for at sikre, at vejnettet og cykelstierne ikke forfalder og derved medfører flere udgifter på sigt.


Sideudvidelser: Nogle af kommunens veje er for smalle i forhold til trafikbelastningen. Derfor har kommunen alt for store udgifter til vedligeholdelse af rabatterne langs disse veje. Dette kan løse ved at lave sideudvidelser. Det anbefales, at der i 2016 anvendes 1,4 mio. kr. på de strækninger, hvor det er mest påkrævet. Der resterende nødvendige sideudvidelser udføres i 2017.  

 

Interne stier: Der er i Fredericia Kommune ca. 21 km af disse stier mellem boligområder, og de anvendes af skolebørn og beboere i områderne. Stierne er alle 30 til 40 år gamle og trænger nu til renovering både i form af nedskæring af beplantningen langs stierne samt i form af renovering af selve belægningen mv. Anbefalingen er, at dette arbejde udføres i løbet af 2016 og 2017, således at der anvendes 3 mio. kr. i 2016 og 2,5 mio. kr. i 2017 på dette. Herefter vil stierne kunne holdes inden for den ordinære driftsramme i en lang årrække.


Fortove: Der er ca. 270 km fortove i kommunen, og der i det ordinære anlægsbudget afsat 1,5 mio. til renovering af disse. Dette betyder, at mange fortove i dag ikke er tilstrækkelig vedligeholdt. Derfor bør der anvendes ekstra midler til dette. Anbefalingen er, at der anvendes 3 mio. kr. mere årligt. I 2016 anbefales det, at de 2,5 mio. kr. anvendes til forbedringer i forbindelse med cykelstiprojektet mellem Fredericia banegård og Middelfart, idet en del af fortovene på denne strækning trænger til renovering, og da dette med fordel kan se som et led i cykelstiprojektet.  


Vejafvanding: Kommunen har ca. 11.000 vejbrønde inkl. stikledninger. Hvis tilstanden af vejbrøndene og stikledningerne skal undersøges, vil dette kræve TV-inspektion, og dette er omkostningstungt. Anbefalingen er derfor, at der ikke anvendes resurser på dette, men at de brønde og stikledningen, der falder sammen, udskiftes, når dette sker. Erfaringen fra tidligere år er, at dette ca. koster ca. 1 mio. kr. om året. Derfor bør der afsættes 1 mio. til dette formål.


Broer: Kommunen har 30 broer/tunneler, 17 gang/cykelstitunneler, 9 større gennemløb samt 63 broer, der tilhører enten Vejdirektoratet eller Banedanmark. Kommunen har på en lang række af Banedanmarks broer helt eller delvist vedligeholdelsespligten. Dette betyder, at såfremt Banedanmark mener det er nødvendigt at foretage brorenovering, skal kommunen bidrage med sin andel. Vurderingen er, at der årligt vil skulle anvendes 1,5 mio. kr. i gennemsnit på dette. Kommunen har i 2015 gennemgået samtlige broer og konstateret, at flere af dem trænger til en kraftig renovering. Enkelte broer bør helt udskiftes. En del af disse arbejder var oprindeligt planlagt til 2016, men det har vist sig, at der med fordel kan udskydes arbejde for ca. 3 mio. kr. til 2017. Anbefalingen er derfor, at der afsættes 0,5 mio. kr. udover de 2,7 mio. kr., der er afsat  i det ordinære anlægsbudget.  


Træer: Der er ca. 500 bytræer inden for voldene og ca. 1000 vejtræer i kommunen. Flere af disse er i løbet af en årrække fældet på grund af sygdom. Dette er sket uden, at der er foretaget genplantning. Flere træer vil i de kommende år skulle udskiftes. Anbefalingen er, at der sker en løbende genplantning og udskiftning. Der bør årligt afsættes 0,250 mio. kr. til dette formål. De første træer, der genplantes i 2016, anbefales at være træer i bymidten.


Byudstyr: Her er der tale om bænke, skilte, kantpæle, affaldsspande, pullerter, stibomme m.m., der er i dårlig stand og flere steder helt mangler. Anbefalingen er, at der anvendes 1,5 mio. kr. i 2016 og 1,0 mio. kr. i 2017 på genanskaffelse og udskiftning. Fremadrettet bør der afsættes 0,3 mio. kr. til løbende udskiftning af byudstyr.  


Striber: I takt med at asfalten og striberne i en årrække ikke er blevet tilstrækkelig vedligeholdt, står vi i dag med flere strækninger, der helt mangler opstribning. Anbefalingen er, at der anvendes 2,3 mio. kr. i 2016 og 1,3 mio. kr. i 2017 til genopstribning af en lang række veje i kommunen. Dette skal ske koordineret med vedligeholdelse af asfaltbelægningerne. Samtidig bør der fremadrettet afsættes 0,3 mio. kr. fra 2018 og frem til løbende vedligeholdelse af striberne.

Økonomiske konsekvenser

Teknik & Miljø anbefaler, at midlerne fordeles som beskrevet. De økonomiske konsekvenser kan ses i dette skema.


Tekst
(beløb i mio. kr.)

TB 2016

TB 2017

TB 2018

TB 2019

TB 2020

Anlægs-
bevilling

Fri-
givelse

Asfaltprojekter (xa-50032)

4,100

4,100

4,100

4,100

4,100

4,100

4,100

Sideudvidelser

1,400

1,400

1,400

1,400

Interne Stier

3,000

2,500

3,000

3,000

Renovering af fortove (xa-50053)

0,500

3,000

3,000

3,000

3,000

0,500

0,500

Vejafvanding

1,000

1,000

1,000

1,000

1,000

1,000

1,000

Broer (xa-50048)

0,500

5,100

1,000

1,000

1,000

0,500

0,500

Træer

0,250

0,250

0,250

0,250

0,250

0,250

0,250

Byudstyr

1,500

1,000

0,300

0,300

0,300

1,500

1,500

Striber

2,300

1,300

0,300

0,300

0,300

2,300

2,300

Supercykelsti (xa-50211)

2,500

2,500

2,500

Anlæg infrastruktur (xa-50206)

-17,050

-19,650

-9,950

-9,950

-9,950

I alt (- = kasseindlæg/
 + = kasseudlæg)

0,000

0,000

0,000

0,000

0,000

17,050 

17,050

Vurdering

Teknik & Miljø vurderer, at der fremadrettet vil være mulighed for at kunne vedligeholde kommunens infrastruktur fornuftigt, hvis de på budgettet afsatte midler anvendes som forslået.


Teknik & Miljø vurderer ligeledes, at det vil være vigtigt med en god kommunikationsplan i forhold til de forskellige indsatser.  

Indstillinger

Teknik & Miljø indstiller,


-  at midlerne anvendes som foreslået, og at budget og bevilling tilrettes med de i afsnittet økonomiske konsekvenser anviste ændringer.


Beslutning i Miljø- og Teknikudvalget den 19-01-2016

Indstillingen blev tiltrådt.


Beslutning i Økonomiudvalget den 25-01-2016

Anbefales 


Beslutning i Byrådet den 01-02-2016

Godkendt som indstillet.


Punkt 10 Frigivelse af anlægsmidler - Klimavenlig udestue på Tavlhøj

Sagsbeskrivelse

På Aktivitetscenteret Tavlhøj i Taulov, har der gennem flere år været behov for lokaler, der kan rumme aktiviteter for større grupper. Tavlhøj er et aktivt seniorhus med over 400 medlemmer, der benytter huset til utallige aktiviteter i stærke sociale fællesskaber.


På baggrund af ønskerne fra Tavlhøjcenteret er der i budget 2016 afsat 2 mio. kr. til opførelse af en klimavenlig vinterstue, så det nu bliver muligt at understøtte centeret med nogle fysisk tidssvarende rammer. Der er sat gang i et samarbejde mellem brugerne af aktivitetscenteret og kommunens Ejendomsafdeling, med henblik på at få den bedst mulige løsning indenfor den afsatte økonomiske ramme.


Disse midler ønskes nu frigivet.

Økonomiske konsekvenser

Tekst
(beløb i mio. kr.)

TB 2015

TB 2016

TB 2017

TB 2018

TB 2019

Anlægs-
bevilling

Fri-
givelse

Udestue til Tavlhøj
(XA-30033)

 

 

 

 

 

2,000

2,000

I alt (- = kasseindlæg/
 + = kasseudlæg)

0,000

0,000

0,000

0,000

0,000

 

 


Vurdering

Ingen.

Indstillinger

Pleje og Omsorg indstiller, at Social- og Omsorgsudvalget til Økonomiudvalget og byrådet anbefaler

  • At budgettet tilrettes med de under Økonomiske konsekvenser anførte ændringer.

Beslutning i Økonomiudvalget den 25-01-2016

Anbefales


Beslutning i Byrådet den 01-02-2016

Godkendt som indstillet.


Punkt 11 Det Bruunske Pakhus til Tøjhuset - anlægsbevilling samt frigivelse af rådighedsbeløb

Sagsbeskrivelse

I forbindelse med budgetvedtagelsen for 2016 blev der i investeringsoversigten afsat 4 mio. kr. til de forventede udgifter til flytning af spillestedet Det Bruunske Pakhus til Tøjhuset.


Kultur & Idræt anmoder om, at der meddeles anlægsbevilling på det samlede beløb på 4 mio. kr., samt at rådighedsbeløbet frigives.


Der er nedsat en styregruppe, der skal sikre en proces, der fører til indretning af Tøjhuset som Fredericias nye spillested, der skal være kendetegnet af


· høj akustisk kvalitet, hvor både den rytmiske og klassiske musik har de bedste vilkår

·  sceneindretninger, der tilgodeser de bedste rammer for musikere

·  publikumsområder, der tilgodeser de bedste rammer for tilhørerne

·  en indretning, der indbyder til gode musikalske og sociale oplevelser

·  café- og køkkenfaciliteter, der imødekommer behov for servering i forbindelse med alle arrangementer

·   afvikling af Tøjhusets funktion som kostumedepot for Fredericia Teater, herunder en fremtidig genhusning af depotet

·  udendørsarealer, der indbyder til aktiviteter

·  beslutning om spillestedets fremtidige navn, logo mv.


Styregruppen skal sikre alle myndighedsgodkendelser. Styregruppen skal sikre at projektet gennemføres under de økonomiske og politiske hensigter, der ligger til grund for projektets beslutning, jf. Byrådets budget 2016. Styregruppen skal tilvejebringe et forslag til grundlag for brugen af Tøjhuset som forsamlingshus jf. den hidtidige praksis med ”kulturelle dage”. Dette forslag skal forelægges Kultur- og Idrætsudvalget til beslutning.

Styregruppen skal sikre en god dialog med interessenter og områdets beboere og desuden at projektet samarbejder med den igangværende ”Gang-i-byen”-strategi.

Styregruppen nedsætter en række arbejdsgrupper, der refererer til styregruppen.


På baggrund af et tidligere udarbejdet økonomisk overslag vil anvendelsen af den 4. mio. kr. ske med følgende estimerede fordeling:


Bygningsrelaterede arbejder – 2 mio. kr.

Indretning – 1,5 mio. kr.

Øvrige omkostninger, herunder flytning af kostumedepot – 0,5 mio. kr.

Økonomiske konsekvenser

Tekst
(beløb i mio. kr.)

TB 2015

TB 2016

TB 2017

TB 2018

TB 2019

Anlægs-
bevilling

Fri-
givelse

Det Bruunske Pakhus til Tøjhuset (Kultur- og Idrætsudvalget, XA-40056)

 

 

 

 

 

4,000

4,000


 

 

 

 

 

 

 

I alt (- = kasseindlæg/
 + = kasseudlæg)

0,000

0,000

0,000

0,000

0,000

 

 


Vurdering

Ingen

Indstillinger

Kultur og Idræt indstiller

  1. at Kultur- og Idrætsudvalget over for Økonomiudvalg og Byråd anbefaler, at der meddeles anlægsbevilling på 4,0 mio. kr., hvorved rådighedsbeløbet frigives pr. 1.1.2016.

Beslutning i Kultur- og Idrætsudvalget den 16-12-2015

Godkendt.


Beslutning i Økonomiudvalget den 25-01-2016

Anbefales


Beslutning i Byrådet den 01-02-2016

Godkendt som indstillet.


Punkt 12 Kulturhistorisk formidlingscenter, anlægsbevilling/frigivelse af rådighedsbeløb

Sagsbeskrivelse

I forbindelse med Budget 2016 er der afsat 0,500 mio. kr. til forundersøgelse af mulighederne for at etablere et kulturhistorisk formidlingscenter. Undersøgelsen gennemføres i første halvdel af 2016 og vil ske i et samarbejde mellem Landskomitéen til Renovering af Fredericia Vold og Fredericia Kommune. Opgaven er politisk forankret i Kultur- og Idrætsudvalget og administrativt og fagligt i Kultur & Idræt.


Arbejdet skal føre frem til et prospekt, der indeholder klare forslag til indhold, formidling og funktion af et kulturhistorisk formidlingscenter. Prospektet, der skal have en karakter, der vil kunne bruges til fundraising, skal præsenteres for Byrådet i løbet af 2016 med henblik på beslutning om et eventuelt videre forløb.


En estimeret anvendelse af de 500.000 kr. fordeler sig således:


Rådgivning, ekstern bistand, blandt andet fra Nationalmuseet - 300.000 kr.

Tilrettelæggelse og produktion af prospekt – 150.000 kr.

Formidling samt driftsomkostninger – 50.000 kr.

Økonomiske konsekvenser

Tekst
(beløb i mio. kr.)

TB 2015

TB 2016

TB 2017

TB 2018

TB 2019

Anlægs-
bevilling

Fri-
givelse

Fæstningscenter(Kultur- og Idrætsudvalget, XA-40060)

 

 

 

 

 

0,500

0,500


 

 

 

 

 

 

 

I alt (- = kasseindlæg/
 + = kasseudlæg)

0,000

0,000

0,000

0,000

0,000

 

 


Vurdering

Ingen

Indstillinger


Kultur og Idræt indstiller


  1. at Kultur- og Idrætsudvalget over for Økonomiudvalg og Byråd anbefaler, at der meddeles anlægsbevilling på 0,500 mio. kr., hvorved rådighedsbeløbet frigives pr. 1.1.2016.

Beslutning i Kultur- og Idrætsudvalget den 16-12-2015

Godkendt.


Beslutning i Økonomiudvalget den 25-01-2016

Anbefales 


Beslutning i Byrådet den 01-02-2016

Godkendt som indstillet.


Punkt 13 VM i orienteringsløb

Sagsbeskrivelse

Resumé

Trekantområdet Danmark ønsker i tæt samarbejde med Sport Event Denmark (SEDK) og Dansk Orienterings Forbund (DOF) at byde på værtskabet for verdensmesterskaberne i orienteringsløb 2020.

 

Trekantområdet Danmark, DOF og SEDK har udarbejdet et budget, og det offentlige finansieringsbehov til VM i orienteringsløb er budgetteret til kr. 4.340.000. samt et finansieringsbehov på kr. 200.000 til udarbejdelse af bud.

 

I denne sag skal der tages stilling til, om Fredericia Kommune skal indgå i projektet med en finansiering på 651.000 kr.

 


Økonomiske konsekvenser

Økonomi vedrørende udarbejdelse af bud:

SEDK vurderer, at der er et finansieringsbehov på kr. 200.000 til udarbejdelse af bud.

SEDK dækker 75 % af denne udgift, og Trekantområdet Danmark dækker de resterende kr. 50.000 til udarbejdelse af bud. Det indebærer en udgift til hver af de tre byer på 16.500 kr. Såfremt der opnås enighed om at byde, vil denne udgift skulle realiseres uanset, om buddet vindes eller ej.

 

Økonomi vedr. afholdelse af mesterskabet:

Trekantområdet Danmark, DOF og SEDK har udarbejdet et budget, og det offentlige finansieringsbehov til VM i orienteringsløb er budgetteret til kr. 4.340.000.

 

Heraf vil SEDK dække 50 %, og Trekantområdet Danmark skal dække kr. 2.170.000.

Denne udgift realiseres naturligvis kun, såfremt buddet om mesterskabet vindes.

Der er ikke budgetteret med leje af venues, så byerne skal ligeledes stille stævneplads og løbsområde til rådighed uden beregning.

 

Trekantområdet Danmark foreslår, at den kommunale finansiering på kr. 2.170.000 deles med 40 % til Vejle (kr. 868.000) og 30 % (kr. 651.000) til henholdsvis Fredericia og Kolding.

Baggrunden for denne fordeling er, at Vejle vil få flere overnatninger end de to andre byer på grund af at stævneeventen ligger i Vejle.


 

Sagen medfører, at der reserveres 651.000 kr.. til medfinansiering af VM i orienteringsløb i 2020.

Det forudsættes, at stævneplads og løbsområde stilles til rådighed uden beregning.


Vurdering

Trekantområdet vil i tæt samarbejde med Sport Event Denmark (SEDK) og Dansk Orienterings Forbund (DOF) byder på værtskabet for verdensmesterskaberne i orienteringsløb 2020.

 

Idéen om et værtskab for et VM i orienteringsløb er kommet frem fra både Vejle Kommune, Trekantområdet Danmark og orienteringsklubber i Vejle, Jelling og Kolding.

 

I foråret 2015 har der været indledende drøftelser internt i Trekantområdet, og ideen er blevet luftet over for DOF og SEDK.

 

Der er efterfølgende blevet rettet en formel koordineret henvendelse fra Trekantområdet i september 2015, og første møde blev afholdt i oktober 2015 med deltagelse fra DOF, SEDK, Trekantområdet, Vejle Kommune og Kolding Kommune.

 

I orienteringsløb har man haft ét stort samlet mesterskab med både skov og sprint, som foregår i byerne. Det internationale forbund har dog i august 2015 besluttet at ændre deres mesterskabsstruktur, så man fra 2020 holder sprint på lige år og skov i ulige år fra 2021.

 

Strategien er derfor først at ansøge om sprint i 2020, og skulle dette bud ikke vindes, kan skov ansøges til 2021. Foreløbigt holder eventtrekanten med SEDK, DOF og Trekantområdet fokus 100% på Sprint.

 

Århus har også vist interesse, men DOF og SEDK har valgt at byde sammen med Trekantområdet, såfremt den påkrævede finansiering og kommunale tilslutning kan findes.

 

I Sprint er der tre discipliner: individuel, mix stafet og stafet. Hvert løb kræver et urbant område med snørklede veje, baggårde og gerne interessante/historiske bygninger.

 

Orienteringsløberne vurderer, at løbene skal løbes i centrum af byerne, og at hver by kan huse ét af de tre løb.


I hver af de tre byer, Vejle, Kolding og Fredericia, skal der bruges en stævneplads samt et område i centrum af byen på ca. 1x1 km, som skal afspærres i 1,5 dag. Det giver byerne en unik mulighed for branding, idet løbene finder sted i centrum af de gamle bykerner.

Stævnecenter og sekretariat skal placeres i én by, shuttlebusservice og hotelpakker vil ske fra denne by.

 

Trekantområdet Danmark foreslår, at Vejle bliver hovedby, da der er gode forudsætninger for et centralt beliggende stævnecenter og sekretariat ved DGI-byen med en god hotelkapacitet i umiddelbar nærhed.

 

Orienterings-VM har en attraktiv add-on, idet der er tradition for publikumsløb, hvor medrejsende orienteringsløbere løber på VM-ruterne. Antallet ligger typisk på omkring 2.000 medrejsende løbere, som skal bo i området i 6-7 dage.

 

Til orientering kan oplyses, at Skotland i 2015 afholdt VM med 6.000 løbere.

 

Der er budgetteret med 1.500 løbere i 2020, fordi det er det første VM med Sprint alene.

Publikumsløbet bliver et 5-dages etapeløb, og der forventes 14.000 publikumsovernatninger i eventen.


Indstillinger

Politik og Kommunikation indstiller


1.  at der bevilliges 16.500 kr. til udarbejdelse af budmateriale

2.  at tilskuddet på 651.000 kr. godkendes og indarbejdes i budget 2020

3. at bevillingen til VM i Orienteringsløb og Fredericia Kommunes deltagelse er betinget af, at afviklingen datomæssigt ikke konflikter med afviklingen af Challenge Fredericia


Beslutning i Økonomiudvalget den 14-12-2015

Udsat


Beslutning i Byrådet den 01-02-2016

Godkendt som indstillet


Beslutning i Økonomiudvalget den 25-01-2016

Anbefales


Punkt 14 Afinvestering i sort energi

Sagsbeskrivelse


Forslag er stillet af Enhedslisten og Socialistisk Folkeparti i Fredericia Byråd:

 

Det foreslås,

- at byrådet træffer principbeslutning om, at Fredericia Kommune afvikler investeringer i de 200 virksomheder på ”Carbon Underground 200” listen

- At byrådet pålægger Økonomiforvaltningen at udarbejde et forslag til politisk behandling om, hvordan der skal afinvesteres. Forslaget skal fremlægges til politisk behandling inden september 2016.

 

Motivering:

Fredericia Kommune skriver i den nyligt vedtagne vision: ”Fredericia skal være en grøn, bæredygtig vækstkommune, der investerer i naturen”. Alligevel har Fredericia Kommune, ifølge et svar til Enhedslisten, investeret i virksomheder, som ikke lever op til denne vision.


Det ønsker vi at lave om på. Det er stærkt problematisk, at Fredericia Kommune har penge investeret i fossil-selskaber, hvis målrettede produktion er en direkte hindring for den grønne omstilling som Fredericia Kommune kæmper så ihærdigt for at fremme


Derudover er investeringer i sort energi også risikofyldte investeringer.

Dels fordi der netop er vedtaget ambitiøse klimamål til COP21 i Paris i december 2015. Hvis disse målsætning skal efterleves, så betyder, det at vi må stoppe afbrændingen af fossile brændstoffer, hvilket vil få værdien af de sorte energiselskaber til at falde. Og dels fordi det bliver dyrere og dyrere at udvinde de fossile brændstoffer, alt imens at vedvarende energiformer bliver billigere. Over tid vil den sorte energisektor altså miste markedsandele til den grønne.


Også af denne grund synes vi det er fornuftigt at afinvestere.

Forslaget tager udgangspunkt i Carbon Underground 200 listen (CU200), der rangerer de 200 største firmaer indenfor olie, gas og kul, baseret på deres kendte reserver.


Pt. har Fredericia Kommune investeringer i 3 virksomheder på CU200-listen. Det drejer sig pt. om i alt 297.000 kr., hvilket må vurderes at være muligt at omplacere. Forslaget drejer sig primært om at sende et signal om, at vi ikke som grøn bæredygtig vækstkommune investerer i sort energi. At afinvestere vil være et af de skridt vi må tage, for at nå vores vision.


På verdensplan har mere end 50 kommuner frasolgt investeringer i fossil energi, herunder eksempelvis Oslo (Norge), Örebro (Sverige), Boxtel (Holland), Oxford, Bristol (England), Portland, Seattle, San Francisco (USA), Victoria (Canada), Canberra, Melbourne (Australien) og Christchurch (New Zealand). Byrådet i Roskilde vedtog i september at blive den første kommune i Danmark, der vil boykotte fossile investeringer. Og Oslo fulgte efter i oktober og blev verdens første hovedstad, der gjorde det samme. Siden vedtog også København af afinvestere.

Vi foreslår at Fredericia Kommune følger trop.


Indstillinger

Byrådet drøfter


Beslutning i Byrådet den 01-02-2016

Byrådet indstiller, at Økonomiafdelingen udarbejder et oplæg til beslutning om Fredericia Kommunes investeringsprofil. I denne forbindelse drøftes forslaget om at afinvestere i sort energi.  

Punkt 15 Projekt Deleby

Sagsbeskrivelse


SF i Fredericia Byråd har stillet følgende forslag:


Projekt Deleby

Middelfart, Lejre og Nyborg gør det. De deler. De er med i ”Projekt Delekommune” under projektledelse af Dansk Arkitektur Center og Realdania samt Erhvervsstyrelsens Grøn Omstillingsfond, og der er endnu plads til flere deltagere - meget gerne jyske kommuner, og er der noget, jyder kan, så er det at se det fornuftige ved at dele, bytte og derigennem skabe (mer)værdi og vækst.


Kort fortalt er projektets ide, at kommuner, virksomheder og ildsjæle sammen skal ”udvikle nye deleøkonomiske koncepter og forretningsmodeller” inden for områder som fællesaktiviteter, transport, affald, redskaber, faciliteter og byrum.


Ud over de nævnte kommuner er der også dialog med en række virksomheder og interesseorganisationer om deltagelse i projekterne - bl.a. Uber, BL -Danmarks Almene Boliger, Danmarks Idrætsforbund og DGI. Projektet binder kommuner, virksomheder, interesseorganisationer og ikke mindst borgere sammen om den fælles opgave at dele og samskabe til gavn for fællesskabet så vel som for den enkelte borger. Et enkelt lille eksempel på en deletanke er fra Lejre, hvor der nu er frugtlunde og nyttehaver, hvor der før var kommunale græsplæner. Hos os kan man måske sige, at vi allerede har deletanken med i samarbejdet med Middelfart om hjælpemidler - hvilket ikke er set andre steder i landet.


Målet med projektet er også at skabe ressourceoptimering, grønne arbejdspladser og at engagere kommunen, borgere og virksomheder bredt i bæredygtig vækst. Fredericias strategi for bæredygtighed rummer mål, der i høj grad ligner disse - og det ligger derfor lige for at melde sig ind i dette fællesskab og få del i og bidrage til den synergi, det skaber.

Gennem medlemskab af Projekt Deleby forpligter man sig til at identificere og arbejde med projekter inden for de nævnte områder - meget gerne med fokus på, at andre kommuner kan deltage og være med i videndeling om projekterne. Emneområderne ligger som nævnt tæt op af dem, vi har identificeret som indsatsområder i såvel Vision 2020 som i Bæredygtighedsstrategien, og det vil være et incitament for interesserede borgere ’udefra’ at slå sig ned i en kommune, der på denne nyskabende måde arbejder med samskabelse mellem kommune, borgere og virksomheder m.fl.


Deltagelse i projektet koster et indmeldelsesgebyr (engangsbeløb) på 150.000 kr og en forpligtelse ti lat arbejde med delprojekter af forskellig art (som vi selv definerer), at være igangsættende og understøttende samt sørge for videndeling med andre af projektets deltagere (op til 200 timer/år) og falder godt i tråd med arbejdet i Grønt Sekretariat i øvrigt.

SF foreslår på denne baggrund, at Fredericia kommune bliver deltager i Projekt Deleby, og at Miljø og Teknik tager opgaven ind under rammerne af f.eks. Bæredygtighedsstrategien.

Marianne Thomsen, SF


Fra projektbeskrivelsen, udarbejdet af Dansk Arkitektur Center (DAC), indsættes nedenstående om formål og målgruppe, ligesom projektbeskrivelsen i sin helhed vedhæftes som bilag:


 The Danish Architecture Centre (DAC) is Denmark’s national centre for the development and dissemination of knowledge about architecture, building and urban development. The DAC’s core funding is provided by a public-private partnership between Realdania and the Danish government. The government is represented by: the Danish Ministry for Business and Growth, the Danish Ministry of Culture, the Danish Ministry of the Environment, and the Danish Ministry of Climate, Energy and Building

 


 

Deleby

Introduktion

Deleøkonomien er i gang med at indtage verden. Byer som New York, Amsterdam og Seoul har allerede udarbejdet deleøkonomiske strategier og etableret partnerskaber med virksomheder, foreninger og borgergrupper.


Sidste år var 40% af alle amerikanere direkte involveret i deleøkonomi. Det tilsvarende tal for os danskere kun 3%, og bl.a. derfor er der fra politisk og erhvervsmæssig side fokus på at udbrede deleøkonomiske modeller som et redskab til at skabe vækst og nye bæredygtige og kvalitative samfundsløsninger.


Deleøkonomien rummer potentialet til at skabe nye omkostningseffektive og vækstgenerende løsninger på udfordringer som ressourcehåndtering, mobilitet og velfærd, men det kræver at vi formår at udvikle nye og bæredygtige deleøkonomisk baserede forretningsmodeller. Og så kræver det, at der skabes nye alliancer og ny udveksling mellem kommuner, selskaber og virksomheder på den ene side og almindelige borgere, ildsjæle og iværksættere på den anden.

 

Deleby vil være det første samlede danske initiativ, der systematisk vil udbrede viden om deleøkonomi til danske byer og skabe rammerne om at udvikle konkrete nye eksempelprojekter for lokalt forankrede men nationalt skalerbare deleøkonomiske koncepter og forretningsmodeller. Deleby vil gøre dette indenfor rammerne af en åben, national brainstorm, der engagerer danskerne bredt i at dele mere og i at forløse potentialerne for at skabe bæredygtig vækst og nye kvaliteter i byerne.

 

Formål

Dansk Arkitektur Center (DAC) søsætter i efteråret 2015 projektet ’Deleby’, som skal fremme udbredelsen af deleøkonomiske forretningsmodeller og delekoncepter i bredere forstand med afsæt i en række udvalgte ’delebyer’. Målet er i et nationalt perspektiv at understøtte øget ressourceeffektivisering, flere miljøvenlige løsninger, samt skabelsen af nye grønne arbejdspladser.


Dette gøres ved at:

· Udvikle konkrete deleøkonomiske eksempelprojekter i med afsæt i de udvalgte delebyer, som belyser potentialet i deleøkonomiske forretningsmodeller og som kan skaleres nationalt og evt. internationalt.

· Fremme innovative partnerskaber og udvikling af konkrete nye deleøkonomiske forretningsmodeller mellem kommuner, virksomheder, foreningsliv og organisationer, som også leder til flere grønne arbejdspladser.


· Udbrede viden om deleøkonomiens muligheder og delekoncepter i bred forstand for at fremme bykvaliteter, optimere ressourceforbrug, fremme grøn mobilitet, styrke resiliens og fremme fællesskabsdannelse og tryghed.


· Engagere danskerne bredt i at dele uudnyttede ressourcer hinanden og med lokalsamfundet og dermed bidrage til at skabe lokale kvaliteter og udvikling.


Indstillinger

Byrådet drøfter


Beslutning i Byrådet den 01-02-2016

Der blev på mødet fremsat følgende ændringsforslag fra Socialistisk Folkeparti:


SF foreslår, at byrådet beder Miljø- og Teknikudvalget samt Arbejdsmarkeds- og Integrationsudvalget i fællesskab om at undersøge, om der kan etableres et grundlag for at deltage i ’Projekt Deleby’ i regi af Dansk Arkitektur Center og Real Dania.


Kort fortalt er projektets ide, at kommuner, virksomheder og ildsjæle skal ”udvikle nye deleøkonomiske koncepter og forretningsmodeller” inden for områder som fællesaktiviteter såsom eksempelvis deling af redskaber, faciliteter og byrum. Middelfart kommune har meldt sig som deltager i projektet, og adspurgt om de kan se muligheder for deleprojekter de to kommuner imellem, peger den projektansvarlige på, at der kunne være et potentiale i at ’dele’ maskinpark mellem de to kommuner. Ligeledes mener han, at der kan tænkes at være et potentiale i at dele nye digitaliseringsløsninger og i at dele ’vidensressourcer’. Mange flere områder kan formentlig deles - det vil vi lade være op til folk med ’fingeren på pulsen’ om at udvikle. Væsentligt her er at pege på, at det for kommunen vil være interessant at opnå en økonomisk gevinst gennem deleprojekter - midler, der kan anvendes på borgernær service i stedet.


Projektet understøtter gennemførelse af pilotprojekter og giver mediedækning af de initiativer (branding), der opstår af projektet. Ligeledes er der sparring og facilitering af udviklingsprocesserne til de deltagende parter - ligesom projektet driver en database med opsamling af alle projekter, så man kan ’dele’ og plukke det, man kan se muligheder i.


Byrådet sender sagen med ændringsforslaget til behandling i hhv. Miljø- og Teknikudvalget og Arbejdsmarkeds- og Integrationsudvalget.


Punkt 16 Annoncering og Henvisningsprovision

Sagsbeskrivelse

Der ligger en gammel byrådsbeslutning omkring ejendomsformidleres ret til provision i forbindelse med henvisning af kunder til kommunale parcelhusgrunde. Vedlagt i bilag ses den gamle aftale.


Da aftalen er gammel og kun benyttes sjældent og af meget få ejendomsformidlere i byen, er det et ønske fra Strategisk Planlægning at få mandat til at opsige denne aftale, så den ikke længere gælder for fremtidige udstykninger herunder ej heller for udstykningen på Argentinervej. 


I stedet for den gamle aftale foreslår Strategisk Planlægning man i stedet udbyder annonceringen af de enkelte grunde på Boligsiden.dk til de lokale ejendomsmæglere. For at få lov til at sætte sine grunde ”til salg” på Boligsiden.dk skal man være medlem af Dansk Ejendomsmæglerforening og have en ejendomsmægler butik. Af selvsamme grund kan Fredericia Kommune ikke annoncere på dette absolut mest brugte medie uden at dette gøres gennem en ejendomsmægler. Arbejdet fra ejendomsmæglerens side, skal bestå i at sagerne oploades enkeltvis til Boligsiden.dk, billede materiale og tekst leverer Fredericia Kommune. Når der så efterfølgende kommer henvendelser på de enkelte grunde, videresendes disse blot til Fredericia Kommune, og Fredericia Kommune vil så selv stå for kontrakt udarbejdelse mv. Altså her er kun tale om en simpel aftale om markedsføring på Boligsiden.dk, der indbefatter et engangsgrundgebyr pr. grund der oploades til Boligsiden.dk. Selve aftalen omkring annoncering på Boligsiden.dk vil blive udbudt til byens ejendomsmæglere og de kan så hver især byde ind med deres priser for denne ydelse. Da ydelsen er den samme vil den ejendomsmægler der fremkommer med det billigste tilbud blive valgt.


Det vurderes at ejendomsmæglerne vil være interesseret i at annoncere disse grunde til en fornuftig pris på Boligsiden.dk, da det vil tælle positivt i deres individuelle statistikker omkring antal solgte enheder i kommunen mv. Udgifterne til annoncering på Boligsiden.dk finansieres gennem annoncebudgettet der ligger på salg af parcelhusgrunde samt ved besparelse på betaling af henvisningsprovision. 


Økonomiske konsekvenser

Ingen


Vurdering

Ingen


Indstillinger

Strategisk Planlægning indstiller til Byrådet, at Strategisk Planlægning får mandat til at opsige den gamle aftale omkring henvisningsprovision til ejendomsformidlere og i stedet udbyder annonceringen på Boligsiden.dk af de enkelte grunde til byens ejendomsmæglere.


Beslutning i Økonomiudvalget den 25-01-2016

Anbefales


Beslutning i Byrådet den 01-02-2016

Godkendt som indstillet.