Byrådet - 03-11-2014

Referat
Udvalg:
Dato:
Mandag, 3 november, 2014 - 17:30
Hent som fil:
Lokation:

Punkt 144 Godkendelse af dagsorden

Indstillinger

Fagafdelingen indstiller


Beslutning i Byrådet den 03-11-2014

Godkendt.

Der er afbud fra Ole Steen Hansen, i stedet mødte Laila Løhde Møller.


Punkt 145 Implementering af besparelser 2015-2018

Sagsbeskrivelse

I forbindelse med de vedtagne besparelser på budget 2015-2018, skal det drøftes, hvorledes rammebesparelsen på i alt 4,45 mio. kr. på fritidsområdet kan implementeres.


Rammebesparelserne tager udgangspunkt i de politiske ønsker og udmeldinger, der har indgået i forbindelse med budgetvedtagelsen.


MED-udvalgene på Børne- og Uddannelsesudvalgets område er løbende orienteret om besparelserne, og konsekvenserne af budgetvedtagelsen er således allerede til drøftelse i MED-udvalgene.


Der vil på baggrund af MED-udvalgenes drøftelser blive lavet en opsamling af bemærkninger og anbefalinger, som forelægges på Børne- og Uddannelsesudvalgets møde. Oplægget fremsendes snarest efter sidste møde i MED-udvalgene.


Temaer til drøftelse

En række temaer har indgået i overvejelserne i forbindelse med rammebesparelserne. Blandt temaerne er: 

  • Færre matrikler på fritidsområdet
  • Personalereduktioner afledt af færre matrikler
  • Reduktion i åbningstiden på fritidsområdet
  • Færre midler til pædagogiske tiltag afledt af reduceret åbningstid
  • Reduktion i antal ansatte.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Vurdering

Der kan knyttes en række generelle kommentarer til de enkelte besparelsestemaer:


Matrikler

Erritsø Fritidscenter og Midtbyklubben er lukket, men der er fortsat udgifter forbundet med dem, så længe de ikke er afhændet.


Erritsø Fritidscenter er sat til salg og Midtbyklubben forsøges overdraget til anden anvendelse i kommunalt regi.


Andre matrikler, som tages ud af drift, vil være omfattet af de samme problemstillinger som anført ovenfor.


Forvaltningen vil løbende have fokus på disse besparelser, og vil alternativt finde midlertidige kompenserende besparelser.


Forvaltningen vil analysere, hvorledes der yderligere kan tilpasses i bygningsmassen, således at den samlede besparelse kan opnås.


Følgende kriterier kan lægges til grund, hvis der skal peges på lukning af yderligere matrikler:

  • søgningen til fritidstilbuddet,
  • vurdering af det pædagogiske tilbud sat i forhold til de samlede personaleressourcer

Reduceret åbningstid

En reduktion i åbningstiden kan gennemføres, således at den har virkning fra 1. januar 2015 i alle fritidstilbud.


Et alternativ er at reducere åbningstiden med 15 minutter pr. dag og 30 minutter pr. gang i aftentilbud:


  1. Eftermiddagsmodulerne vi således lukke kl. 16.45 mod i dag kl. 17.00. 
  1. Aftenmodulerne vil være på 2 ½ time mod i dag 3 timer.

Kommende åbningstid: kl. 18.30-21.00 eller kl. 19.00-21.30.


Selvom der er tale om en serviceforringelse, så vurderes det, at en samling af børn på færre matrikler kombineret med reduceret åbningstid, er en optimal løsning.

  Det vurderes, at en række funktioner reduceres i omfang og bliver billigere, når de skal udføres på færre matrikler. Det er eksempelvis åbning og lukning af fritidstilbud, indkøb, ledelse, vikardækning, vedligehold og andre driftsudgifter.


Der er også lavet en beregning af besparelsen ved at lukke eftermiddagstilbuddene 30 minutter tidligere end i dag (dvs. fremadrettet kl. 16.30).


Det vurderes, at en reduktion på 15 minutter giver den bedst mulige service for forældre med pasningsbehov sidst på eftermiddagen.


Reduceret budget til materialer og inventar

Når åbningstiden reduceres, skal der samtidig tages højde for, at der vil være mindre forbrug på inventar og øvrigt forbrug af pædagogisk materialer.


Indstillinger

Børn og Unge indstiller til Børne- og Uddannelsesudvalget, at:


  • Forvaltningen på baggrund af udvalgets drøftelser indleder tilpasning af udgifterne på fritidsområdet for i alt 4,45 mio. kr.

Beslutning i Børne- og Uddannelsesudvalget den 28-10-2014

Børne- og Uddannelsesudvalget anbefaler overfor Økonomiudvalget og byrådet følgende besparelser/takststigninger:

 

 

 

 

 

 

 

Matrikler – der ikke længere skal benyttes

Midtbyklubben

108.000

Nymarksvej

218.000

Erritsø Fritidscenter

345.000

Ryttergrøftsvejens Skole

316.000

Materialer

 

Diverse materialekonti

313.000

Åbningstid

 

14 dages sommerferielukning (uge 29 og 30)

350.000

Takster

 

0-2 klasse: ( + kr. 100 heldags, + kr. 65 eftermiddag, + kr.  35 morgen kr. pr. måned)

618.000

3 klasse:  ( + kr. 100 heldags, + kr. 65 eftermiddag,+  kr.  35 morgen kr. pr. måned)

178.000

4-6 klasse (+ kr. 100 kr. pr. måned)

273.000

Personale

 

Mindre ledelse og omlægning af opgaver

300.000

Ændret ledelsesstruktur i Ungdomsskolen

350.000

Generelle personalereduktioner

1.081.000

Samlede besparelser

 

 

 

 

 

4.450.000


Beslutning i Økonomiudvalget den 03-11-2014

Økonomiudvalget anbefaler Børne- og Uddannelsesudvalgets indstilling.


Beslutning i Byrådet den 03-11-2014

Godkendt som indstillet af Børne- og Uddannelsesudvalget og Økonomiudvalget.