Byrådet - 06-09-2021

Godkendt.

Overordnet set viser 2. budgetopfølgning, at kommunen i 2021 har en sund økonomi med en robust kassebeholdning og et ambitiøst anlægsprogram. Med de nyeste forventninger er der et forventet forbrug på ordinære serviceudgifter på 2.460,980 mio. kr., hvilket er et merforbrug på 11,387 mio. kr. i forhold til kommunens aktuelle serviceramme.

Der forventes på nuværende tidspunkt en gennemsnitlig kassebeholdning på 425 mio. kr. ultimo 2021.

Der er forventede udgifter til COVID-19 på 21,636 mio. kr. Fredericia Kommune har modtaget 7,800 mio. kr. i generel kompensation for COVID-19 udgifter. Merforbruget på COVID-19 i forhold til kompensationen vil indgå i opgørelsen af kommunens samlede forbrug i forhold til servicerammen,

Der søges om en række budgetjusteringer og omplaceringer i 2. budgetopfølgning, hvis disse godkendes, vil der være et forventet merforbrug på 13,993 mio. kr. på de ordinære serviceudgifter og en forventet ekstraudgift til COVID-19 relaterede udgifter på 5,766 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget.

Bruttoanlægsrammen overskrides med 133,741 mio. kr. med det aktuelle forventede regnskab, overskridelsen skyldes primært overførte budgetter fra 2020.

På anlæg er der behov for justering og frigivelse af anlægsbevilling på 6 projekter, dette er beskrevet i sagen.

På de øvrige udgiftsområder er der forventet balance i forhold til det korrigerede budget.

Sagsbeskrivelse:

Økonomiudvalget får den aktuelle status på kommunens økonomi til behandling ved 3 årlige budgetopfølgninger. Budgetopfølgningerne skaber samlet overblik over indmeldingerne fra fagudvalgene og vurderingen af den samlede økonomi for Fredericia Kommune fremlægges.

Efter gennemgang i Økonomiudvalget skal budgetopfølgningen sendes videre til godkendelse i Byrådet. Budgetopfølgningerne skal sikre, at Byrådet løbende informeres om kommunens økonomi, herunder om servicerammen og anlægsbudgettet overholdes.

Ved budgetopfølgningerne kan budgettet rettes til, så det er i overensstemmelse med ny lovgivning, byrådsbeslutninger, fejl og mangler samt ændret efterspørgsel på overførselsudgifterne. Hvis forvaltningen ser behov for tilretninger af budgettet herudover, skal disse kunne finansieres indenfor fagudvalgenes eksisterende rammer.

SERVICEUDGIFTER

Budgetopfølgningen viser en forventet overskridelse i forhold til korrigeret budget efter 2. budgetopfølgning for hele kommunen på 13,993 mio. kr., som kan specificeres således:

• Miljø- og Driftsudvalget: Vintertjenesten, -0,500 mio. kr.
• Børne- og Skoleudvalget: Primært vedrørende færre børn og unge på opholdssteder og sikrede institutioner, samt lavere børnetal på især dagplejen end forudsat, -7,600 mio. kr.
• Social- og Beskæftigelsesudvalget udsving på aktiviteterne forventet merudgift på 13,763 mio. kr., kan primært henføres til
  • Øget tilgang til eksterne døgntilbud samt krisecentre og forsorgshjem, merudgift 12,900 mio. kr.
  • Internt ASF-tilbud, har ikke fuld effekt i indeværende år, merudgift 1,800 mio. kr.
  • Udsving på øvrige driftskonti løn, vikar, licenser m.v. mindreudgift -0,937 mio. kr. 
• Senior- og Handicapudvalget forventet merudgift 6,432 mio. kr.
  • Visitationen, forventet mindreforbrug kan henføres til udsving på en række aktiviteter og mindreforbrug vedrørende mellemkommunale betalinger og madleverandører,-0,505 mio. kr.
  • Plejen, forventede merudgifter primært vedrørende frit valg, overgang til seniorpension og ny indkøbsaftale. Der arbejdes med handleplaner på området for at minimere udgiften, 4,737 mio. kr.
  • Hjælpemidler og Kommunikation forventet merforbrug primært vedrørende flere bevillinger biler og udskiftning af gamle nødkald samt driftsmæssige udsving på en række konti, 0,700 mio. kr.
  • Pleje og omsorg, forventet merforbrug vedrørende øgede udgifter til elever og mindre forbrug på centrale puljer, netto 0,500 mio. kr.
  • Handicapområdet, egne enheder forventet merforbrug, der arbejdes med handleplan på området for at minimere udgifterne, netto 0,500 mio. kr.
  • Handicapområdet, ingen større projekter mindreforbrug -0,300 mio. kr.
  • Budgettildelingspulje Myndighed, forventet merforbrug 0,800 mio.kr.
• Sundhedsudvalget forventet merudgift 0,122 mio. kr.
  • Udgifter til vikardækning ved langtidssygemelding, merforbrug 0,500 mio. kr.
  • Færre studerende/praktikanter, merforbrug 0,122 mio. kr.
  • Vederlagsfri fysioterapi, mindreforbrug -0,500 mio. kr.
• Økonomiudvalget forventet merudgift 1,736 mio. kr.
  • Vedligeholdelse ejendomme rådhuset m.v.  3,500 mio. kr.
  • Ryes Center, forlængelse af lejemålet samt fraflytningsudgifter merudgift 2,500 mio. kr.
  • Plejens administration, fraflytningsudgifter Danmarksgade merudgift 0,500 mio. kr.
  • Rådhuskantinen, mindreindtægter grundet hjemmearbejde m.v. mindre indtægt 0,800 mio. kr.
  • Advokatbistand 2,000 mio. kr.
  • Prisreguleringspulje til imødegåelse af eventuel midtvejsregulering for faldende pris- og lønskøn kommer ikke til anvendelse og nulstilles -8,642 mio. kr.
  • Sund og Velfærdsinnovation og Bosætning, mindre udgift til løn -0,130 mio. kr.
  • Tilskud til Fredericia Musicalteater, budget tilrettes jf. tilsagn merudgift 1,124 mio. kr.
  • Ekstraudgifter til værdihåndtering og særskilt revision, merudgift 0,084 mio. kr.

COVID-19

Jævnfør principper for Økonomistyring gælder rammestyringsprincipperne i Fredericia Kommune. Dette gælder også for håndtering af konsekvenserne af COVID-19. Hovedprincippet er, at udgifterne afholdes indenfor egen budgetramme. Der kan dog være situationer, hvor merudgiften ikke kan undgås.

Konsekvenserne af COVID-19 følges nøje af forvaltningen. Fredericia Kommune registrerer udgifter og mistede indtægter, som er relateret til håndtering af COVID-19 særskilt, så det vil være muligt at følge op på udgifterne og eventuelle besparelser i forbindelse hermed.

Ved 2. budgetopfølgning er der for kommunen et forventet forbrug på 21,636 mio. kr. på COVID-19 relaterede udgifter. Der er tale om udgifter til

Godkendte budgetter 8,070 mio. kr.

• Ekstra rengøring på skoler og i dagtilbud, 10,700 mio. kr.
• Ekstra rengøring i dagplejen, 1,600 mio. kr.
• Implementering af anlægsbudget og ekstra byggesagsbehandler, 1,137 mio. kr.
• FIC – mindre besøgstal, 2,000 mio. kr.
• Forhøjelse af Coronapuljen inkl. overførsel af midler fra 2020, 1,722 mio. kr.
• Besøgsmidler på plejecentre og dagsture til plejehjemsbeboere, 0,856 mio. kr.
• Sparede driftsudgifter som følge af COVID-19, -10,700 mio. kr.
• Tilskud til E-sport, -0,019 mio. kr.
• Overført til julegaver, 0,674 mio. kr.
• Kommunikationsinitiativer 0,100 mio. kr.

Forventet udgifter i 2. budgetopfølgning 13,566 mio. kr. 

• Podning på skoler, 5,000 mio. kr.
• Børn og unge, sparede udgifter på besøg fra Grønland, færre elever og manglende mulighed for kompetenceudvikling i alt forventet besparelse på -2,140 mio. kr.
• FIC – forventede mistede indtægter, 4,212 mio. kr.
• Social og Beskæftigelse, personale vaccine m.v. 0,195 mio. kr.
• Senior og Handicapområdet, ekstra personale, rengøring, vikarer og test m.v., merudgift 4,663 mio. kr.
• Sundhed, ekstra lønomkostninger, 0,086 mio. kr.
• Ekstra lægekørsel og kviktest 1,550 mio. kr.

ØVRIGE UDGIFTER

På øvrige udgifter er der indarbejdet forventede merudgifter på 1,037 mio. kr. i forhold til korrigeret budget og kan specificeres således:

• Børn og unge, øgede udgifter til tabt arbejdsfortjeneste til forældre vedr. børn der passes i hjemmet, øget udgift 6,549 mio. kr.
• Børn og unge, øget refusion i forhold til ovenstående -5,012 mio. kr.
• Forventede færre udgifter til merudgifter §-100 (dækning af borgerens eventuelle merudgifter på grund af deres alvorlige fysiske eller psykiske nedsatte funktionsevne), -0,500 mio. kr.

ANLÆG

Hvis de beskrevne budgetjusteringer i 2. budgetopfølgning godkendes, er der et forventet mindreforbrug på skattefinansiere anlæg inkl. jordforsyning/Danmark C på i alt 30,203 mio. kr., som alene kan henføres til forventede forskydninger mellem 2021 og 2022. Specifikation af de konkrete anlæg med beløb fremgår af vedlagte bilag – Forventede forskydninger på anlæg.

Der søges om frigivelse af anlægsbevilling på følgende projekter

• Miljø- og Teknikudvalget, Etablering af omlastestation (brugerfinansieret), 3,000 mio. kr.
• Miljø- og Teknikudvalget, Undergrundcontainere (brugerfinansieret), -3,000 mio. kr.
• Miljø-og Teknikudvalget, Gadelysrenovering 3,000 mio. kr.
• Økonomiudvalget, Udvendig bygningsvedligeholdelse, 1,200 mio. kr.
• Økonomiudvalget, Bygningsvedligeholdelse MesseC, -1,200 mio. kr.
• Økonomiudvalget, Byggemodning Fuglsang, Udgifter 0,818 mio. kr.
• Økonomiudvalget, Byggemodning Fuglsang, Indtægter -30,267 mio. kr.

Bruttoanlægsrammen er under pres og forventes ved 2. budgetopfølgning overskredet med 133,741 mio. kr. Der er ikke sanktion i regnskabssituationen, som følge af overskridelse af bruttoanlægsrammen.

ALLE ØVRIGE UDGIFTSOMRÅDER

I forhold til de korrigerede budgetter efter de beskrevne budgetjusteringer i 2. budgetopfølgning, forventes ikke yderligere forventede afvigelser på aktivitetsområderne. De vil alle blive fulgt nøje frem mod 3. budgetopfølgning.

1. Anbefalet.

2. Anbefalet.

Efter at Fredericia Byråd vedtog Forslag til Kommuneplan 2021-2033 for Fredericia Kommune og Trekantområdet den 19. april 2021, har kommuneplanforslaget været i offentlig høring i perioden fra den 4. maj til den 30. juni 2021.

I kommuneplanforslaget udlægges der nye arealer til byudvikling i bl.a. Trelde og i Skærbæk, hvilket har givet anledning til en række høringssvar fra beboerforeninger og borgere.

Med afsæt i de indkomne høringssvar fra Trelde og Skærbæk ønsker administrationen at præsentere byrådet for enkelte hovedlinjer i de indkomne høringssvar og på den baggrund at genoptage den politiske drøftelse forud for den endelige vedtagelse af Kommuneplan 2021-2033.

Såfremt denne politiske drøftelse giver anledning til ændringer i kommuneplanforslaget, vil der skulle afholdes en lovpligtig supplerende høring af de berørte parter, inden Kommuneplan 2021-2033 indstilles til endelig godkendelse.

Sagsbeskrivelse:

Et af de overordnede revisionstemaer i denne kommuneplanrevision er byudvikling, herunder nye arealudlæg til boliger og erhverv, omfordeling af arealer til byudvikling samt perspektivområder.

I den forbindelse er der udlagt en ny kommuneplanramme til boligformål i Trelde ”T.B.10 – Boligområde ved Karensminde” samt en ny kommuneplanramme til boligformål i Skærbæk ”S.B.14 – Boliger, Skærbæk Nord”.

Nord for S.B.14 er der endvidere udpeget et nyt perspektivområde, som endnu ikke er rammelagt, men alene indikerer en retning for mulig ny byudvikling i Skærbæk med længere tidshorisont end kommuneplanens 12 år. 

I fysisk planlægning er der oftest modsatrettede interesser på spil. Nogle interesser har så store bindinger, at en ændring ikke vil være mulig, mens andre interesser i højere grad kan afvejes imod hinanden. Uanset hvad, vil en ændret anvendelse altid ske på bekostning af noget andet.

Alle kommunens arealudlæg til boligformål har været igennem en grundig planproces med blandt andet konfliktsøgning og behandling i lokalplan- og miljøvurderingsgruppen samt udarbejdelse af miljøvurdering. Dertil kommer grundige politiske drøftelser på flere udvalgsmøder i løbet af 2020 samt flere byrådsbeslutninger. I den offentlige høring har arealerne været til gennemsyn hos de statslige myndigheder ift. de nationale interesser i kommuneplanlægningen, hvilket ikke har givet anledning til indsigelse.

Nedenstående gennemgang handler derfor ikke om, hvorvidt arealudlæggene kan udlægges i kommuneplanen til boligformål. Det handler derimod om, hvorvidt det er ønskværdigt at gøre det og evt. hvordan. Det er det, byrådet bedes tage stilling til endnu engang.

Vedr. Trelde

Den nye kommuneplanramme ”T.B.10 - Boligområde ved Karensminde” omfatter landbrugsejendommen på Trelde Næsvej 26. T.B.10 kan ses på kort 1 nedenfor.

Baggrunden for dette nye arealudlæg til boligformål skal findes i den vedvarende miljøkonflikt mellem landbrugsejendommen og bl.a. boligområdet Enggårdsparken mod øst vedr. lugtgener fra husdyrproduktionen. Et forhold der ifølge ejer af landbrugsejendommen nu er påklaget til Miljøklagenævnet.

Ved i kommuneplanen at rammelægge området til boligformål, gives en ny løsning på en fastlåst situation, som skyldes uhensigtsmæssig planlægning for år tilbage. En ændring i kommuneplanen skal betragtes som en politisk tilkendegivelse af, hvad byrådet ønsker, at området skal anvendes til.  Kommunen skal altid virke for kommuneplanens realisering. Det bliver dog først juridisk bindende for borgeren, når der er vedtaget en lokalplan. Uanset hvad, vil eksisterende lovlig anvendelse, dvs. landbruget, kunne fortsætte, indtil lodsejer ønsker at lade boligområdet realisere.

Lodsejer har i høringssvaret givet udtryk for, at udpegningen af ejendommen til byudvikling kan accepteres, men ser dog gerne, at arealet udvides mod syd. Dermed vil arealet udvides fra de nuværende ca. 7,7 ha til ca. 11 ha.

Vejlby Sogns Beboerforening og enkelte borgere i Trelde har derimod et ønske om, at det nye arealudlæg T.B.10 bortfalder og dermed udgår af den endelige kommuneplan.

Et udpluk af argumenterne er følgende:

• Man ønsker at fastholde identiteten som et landsbymiljø, med en mere stille udvikling for fortsat at fastholde skole og institutioner, idræt, indkøbsmuligheder mv.
• Landsbyens kvalitet er gårdene og landbruget, de åbne vidder, skoven og stranden.
• Mange vælger området til for netop at nyde naturen og roen i et ikke tæt bebygget område, hvilket er en kvalitet at værne om.
• Landsbymiljøet vil blive ødelagt, hvis en af de større ejendomme i området udlægges som boligområde. Så ender en stor del af Trelde Næsvej med at blive et mere eller mindre sammenhængende forstadsområde.
• Der udtrykkes bekymring for, at det nye arealudlæg vil udviske den oprindelige landsby og ende som et nyt Erritsø eller Bredballe. En udvikling, som den i forvejen pressede infrastruktur ikke vil kunne bære.
• Det er ikke rimeligt at nedlægge en gård med husdyrproduktion, da lugtgener er forventeligt, når man bor på landet.
• Der er i forvejen stor rummelighed i Østerby, så der er ikke behov for et nyt byudviklingsområde i Trelde.

T.B.10´s nuværende afgrænsning i kommuneplanforslaget kan ses på kort 1 nedenfor. På kortet vises ligeledes udpegningen af kulturmiljøet Trelde, hvoraf en del af T.B.10 er omfattet af denne udpegning.

Et kulturmiljø er defineret som et geografisk afgrænset område, der ved sin fremtræden afspejler væsentlige træk af den samfundsmæssige udvikling. Kulturmiljøer betegner således en helhed i form af landskabet og de kulturhistoriske spor. Kulturmiljøet i Trelde beskrives bl.a. således ”…Strukturen af den gamle til dels uudflyttede landsby anes mellem de nyere huse gennem de firlængede gårdanlæg, hvor flere bygninger er i bindingsværk…”

Kort 1. Trelde, med visning af kommuneplanrammer og udpegning af kulturmiljøet Trelde (rød markering)

Vedr. Skærbæk

Den ny kommuneplanramme ”S.B.14 – Boliger, Skærbæk Nord” er beliggende mellem Kraftværksvej og Skærbækvej, nord for Loddet og Overmarken. Nord for S.B.14 ligger det nye perspektivområde.  S.B.14 og perspektivområdet (grøn markering) kan ses på kort 2 nedenfor.

Det nye arealudlæg af S.B.14 og perspektivområde i kommuneplanen er kommet i betragtning på grund af et ønske fra lodsejer om, at arealet skulle bruges til byudvikling.

Lodsejer har i et høringssvar bl.a. givet udtryk for, at S.B.14 ønskes udvidet længere ud mod Kraftværksvej, så rammeområdet går helt ud til matrikelskel mod vest. Dette af hensyn til eksisterende matrikler og arronderinger. Det vil betyde, at rammen flytter mellem fra 61 og 85 meter længere mod vest, svarer til en rammeudvidelse på ca. 1,5 ha.

Skærbæk Beboerforening bemærker, at Skærbæk de seneste 5 år haf haft en voldsom udvikling på boligområdet, hvilket har medført, at Skærbæk ikke længere er den lille idylliske landsby, som de flest er flyttet til for at være en del af. 1/3 del af boligerne er i dag lejeboliger, og den andel forventes at stige, når den planlagte boligudbygning langs Skærbækvej i S.B.12 og S.B.11 vil blive realiseret.

Beboerforeningen vurderinger, at Skærbæk er mættet for en tid fremover med nye boligudbygninger. Ønsket er, at Skærbæk skal fortsætte med at være en unik landsby, der vokser med tiden, men hvor der er en langsigtet plan for udviklingen, så fordelingen mellem ejer- og lejeboliger og fordelingen mellem natur- og landsbyhensyn går op i en højere enhed.  Det er beboerforeningens ønske, at den fremtidige boligudvikling sættes på pause og ses i en ny sammenhæng, da den ifølge beboerforeningen strider mod flere naturinteresser.

Beboerforeningen har særligt området langs Skærbækvej i fokus ift. en ændret anvendelse, hvor man gerne vil have etableret en ny bypark i nærheden af Dagli´Brugsen og grønne bælter langs Skærbækvej ud til Kolding Landevej. Hensigten er af få bundet de nye boligområder sammen med de ældre, og danne en indbydende ramme for byens beboere og gæster, som kommer kørende ind til Skærbæk.

Beboerforeningen stiller sig til rådighed for at etablere en borgergruppe, der både kan involvere byen i planen for parken og søge fonde om tilskud til den.

En borger mener, at det er vigtigt, at man fastholder indtrykket af Skærbæk som en afgrænset landsby, og undgår ”urban sprawl” uden naturlig slutpunkt. Arealer til byudvikling nord for Langelandsvej og øst for Skærbækvej (beliggende i rammeområderne S.B.12 og S.B.11) bør derfor udtages, da det vil udgøre en god bygrænse for Skærbæk. Dermed er det nye arealudlæg til S.B.14 sådan set ok ift. bygrænsen. Ved at udtage de foreslåede områder, vil kommunens holdning om at undgå en sammenvoksning af Skærbæk og Taulov kunne fastholdes.

Den voldsomme byudvikling de senere år med nye parcelhuse, rækkehuse og punkthuse omkring Skærbækvej ændrer dramatisk indtrykket af byen i det område, hvor Skærbæk skifter karakter fra landsby til forstad. Ved at udtage arealer nord for Langelandsvej, kan man undgå en forværring af dette skifte.

Det er dejligt at mange vil flytte til Skærbæk, hvilket også er godt for byens faciliteter, men tempoet for den kommende udbygning bør forsinkes nogle år. 

Bolig.nu har i forbindelse med høringen af kommuneplantillæg nr. 24 (ifm. lokalplan 380 for Skærbækvej 85) gjort opmærksom på deres bekymring over, den kommende planlægning for nyt tæt-lav byggeri vil øge udbuddet af lejeboliger yderligere. Timingen er forkert og mængden af boliger, der ønskes opført i Skærbæk kan virke alt for massivt på et så lille samfund som Skærbæk. Bolig.nu gør opmærksom på, at der er store konkurrenceforskelle mellem privat og almen udlejning, hvilket gør udlejningssituationen for deres nyetablerede lejeboliger ganske ugunstig, hvilket har betydet, at kun halvdelen af lejemålene er udlejet på nuværende tidspunkt.   

Kort 2. Skærbæk, med visning af kommuneplanrammer, bevaringsværdigt landskab (mørkebrun markering), perspektivområde (grøn markering) og gastransmissionsledning (lysebrun markering)

De indkomne høringssvar som indgår i denne sagsbeskrivelse er ikke gengivet i et bilag. Høringssvar modtaget via det digitale høringsmodul kan ses via følgende LINK

Alle indkomne høringssvar til Forslag til Kommuneplan 2021-2033 for Fredericia Kommune og Trekantområdet vil blive politisk behandlet i forbindelse med endelig godkendelse af kommuneplanen. I den forbindelse samles alle høringssvar i deres fulde længde i en hvidbog, som vil være tilknyttet sagen som bilag.

Vedr. Trelde

Vækst, Teknik og Klima vurderer, at realiseringen af kommuneplanrammen ”T.B.10 – Boligområde ved Karensminde” vil få betydning for det eksisterende landsbymiljø. Arealudlægget skal derfor ses i lyset af den vedvarende miljøkonflikt omkring lugtgener, som, med den nuværende lovgivning, potentielt kan falde ud til klagers fordel. Der er i arealudlægget søgt at tage mest muligt hensyn til de lokale forhold på lokaliteten via formuleringen af kommuneplanrammens mål, jf. nedenstående:

Mål

Rammeområdet udgør ca. 7,7 ha. Området ved Karensminde skal udbygges til et attraktivt boligområde med nær adgang til rekreative områder i form af strand og skov. Det er målet at understøtte kulturmiljøet på en måde, så der i den nye bebyggelse tages hensyn til helheden med landsbyens struktur, karakter og identitet. Hovedhuset, Karensminde, og den firlængede bebyggelsesstruktur skal søges bevaret og integreret i den nye bebyggelse. Det bør tilstræbes, at området overvejende udnyttes til tæt-lav boligbebyggelse.

Som led i en lokalplanlægning for området skal der tages videst muligt hensyn til de natur- og landskabsværdier, som området rummer. Overgangen fra boligområdet til de omkringliggende natur- og landområder skal bearbejdes, så overgangen mellem bebyggelse og det åbne land ikke medfører en væsentlig visuel påvirkning af kystlandskabet.

Målsætningen om, at området overvejende skal udnyttes til tæt-lav bebyggelse, er formuleret med henblik på at kunne tilbyde andre boligtyper end dem, som er tilgængelige i Trelde og Østerby på nuværende tidspunkt. Dermed vil man som fx ældre, aleneboer eller enlig med børn have mulighed for at blive boende i lokalsamfundet, selv om ens boligbehov ændrer sig.

I forhold til rammens afgrænsning, er området gjort så stort, at det vurderes at være økonomisk rentabelt at igangsætte en byudviklingsprojekt, men under hensyntagen til kystnærheden således, at den nye bebyggelse ikke vil være synlig fra kysten. Da byudviklingsområdet ligger på et skrånende terræn hvor det stiger op mod syd, vil det af hensyn til påvirkningen af kystlandskabet være problematisk at udvide rammeområdet længere mod syd. 

Vedr. Skærbæk

Byrådet har gennem en årrække haft øget bosætning som målsætning. En af forudsætningerne for at kunne lykkedes med dette er, at der vedbliver at være tilgængelige og attraktive arealer til byudvikling forskellige steder i kommunen.

Kommunens struktur og geografi sætter klare rammer for den ønskede byudvikling. Der er bindinger i forhold til natur- og landskabsinteresser samt kystnærhedszone, hvor områderne skal beskyttes mod ændret anvendelse, og bindinger i forhold til infrastruktur og virksomheder, hvor der skal holdes afstand bl.a. på grund af støj. Byudviklingen skal derfor ske med stor omtanke, og mulighederne er reelt begrænsede.

Fredericia Kommunes bymønster består af en hovedby med div. bydele samt Erritsø/Snoghøj, lokalbyer, udviklingslandsbyer og vedligeholdelseslandsbyer. I det byhierarki udgør Skærbæk en lokalby. Skærbæk må derfor påregne, at en del af kommunens boligudbygning vil skulle ske her.

Vækst, Teknik og Klima medgiver, at Skærbæk gennem de seneste år har gennemgået en betydelig byudvikling set i forhold til Skærbæks størrelse. Byudviklingen er dog sket indenfor de områder, som gennem mange år har været rammelagt til boligformål i kommuneplanen.

Byrådet skal virke for kommuneplanens gennemførelse. Selv om kommuneplanen for hovedparten af rammeområdernes vedkommende giver mulighed for etablering af både åben-lav og tæt-lav bebyggelse, har efterspørgslen på lokalplanlægning for tæt-lav byggeri været massiv, hvilket også er tilfældet i Skærbæk. Hvorvidt de nye boliger er ejer- eller lejeboliger, er derimod ikke muligt at regulere i hverken kommuneplan eller lokalplan.

Det er Vækst, Teknik og Klimas vurdering, at det vil være uhensigtsmæssigt for kommunens fremtidige udviklingsmuligheder, hvis det nye arealudlæg ”S.B.14 – Boliger, Skærbæk Nord” bortfalder. Der er dog stor forståelse for, at der er behov for at tempoet i byudviklingen nedsættes, og at der gives tid til at tænke den kommende byudvikling ind i en større sammenhæng således, at Skærbæk kan fastholde de værdier og kvaliteter, der har været med til at gøre Skærbæk attraktiv som bosætningssted i første færd.

Det er derfor Vækst, Teknik og Klimas anbefaling, at det nye rammeområde ”S.B.14 – Boliger, Skærbæk Nord” ændrer anvendelse til udelukkende at give mulighed for åben-lav bebyggelse. Da forespørgslerne pt. udelukkende vedrører lokalplanlægning for tæt-lav bebyggelse, vil en fjernelse af muligheden for tæt-lav bebyggelse kunne udskyde realiseringen af det nye arealudlæg for en tid. Dermed gives der tid til at gentænke Skærbæks kommende udvikling i dialog med beboerforening og borgere.

Det indgår også i kommunens overvejelser, om der evt. via regulering af grundstørrelser for tæt-lav byggeri indirekte ligger en mulighed for at styre, hvorvidt boligerne ender som ejer- eller lejeboliger. Såfremt det har en betydning, kan det på sigt indgå i kommunens overvejelser for de endnu uudnyttede arealer til boligformål i kommuneplanen.

I forhold til Skærbæks fremtidige udvikling, vil det være naturligt, at byen udvides nord for Loddet og Overmarken. Byen bør dog ikke udvikles for langt mod nord, da det er vigtigt at fastholde en klar adskillelse mellem byområderne Taulov og Skærbæk.

Mod nord afgrænses S.B.14, så området med et cirkelslag flugter indkørslen til Langelandsvej og den byudvikling, der pågår i området syd for Langlandsvej. Perspektivområdet nord for S.B.14 vil flugte afgrænsningen af den næste etape af boligbyggeri nord for Langelandsvej og udgør dermed næste cirkelslag for byudviklingen af Skærbæk. Når denne etape er realiseret, bør Skærbæks udviklingsmuligheder betragtes som udtømte.

Den nordlige del af S.B.12 (ca. 6 ha) ligger uden for dette cirkelslag, og stikker således ud af det, der kan opfattes som en naturlig afgrænsning af Skærbæk. Området er desuden omfattet af landskabsinteresser. I lyset af de indkomne høringssvar, og i forhold til en naturlig afgrænsning af Skærbæk og en fortsat passende afstand mellem Skærbæk og Taulov, anbefaler Vækst, Teknik og Miljø, at den nordligste del af kommuneplanrammen ”S.B.12 - Boliger på østsiden af Skærbækvej” udgår af rammen (jf. den mørkebrune markering på kort 2). Alternativt kan muligheden for tæt-lav bebyggelse fjernes for dette område, så der kun kan laves åben-lav bebyggelse, og kun ved sikring af landskabskiler og –hensyn. 

I forhold til ønsket om at udvide S.B.14 mod vest, så er det Vækst, Teknik og Klimas vurdering, at den nuværende rammeafgrænsning skal fastholdes, således at arealudlægget til boligformål holdes udenfor den fastlagte bufferzone til gastransmissionsledningen.

Udvalget anbefalede at, T.B.10 fastholdes som boligområde i kommuneplanen. S.B:14 ændrer anvendelse til udelukkende at give mulighed for åben-lav bebyggelse. Den nordlige del af S.B.12 fastholdes som boligområde i kommuneplanen, men ændrer anvendelse til udelukkende at give mulighed for åben-lav bebyggelse.

Godkendt.

Søfartsstyrelsen har sendt udkast til Danmarks Havplan i høring indtil 30. september 2021. Havplanen har hjemmel i havplanloven, der gennemfører et EU-direktiv om rammer for maritim fysisk planlægning.

Plan & Arkitektur samt Natur & Miljø har gennemgået udkastet til havplanen. Vurderingen er, at der omkring Fredericias kystlinje ikke er tale om nye arealudlæg, som i sig selv vurderes at have betydning ift. de nuværende muligheder.

Natur & Miljø har yderligere været i dialog med bl.a. Kolding og Middelfart Kommuner med henblik på udarbejdelsen af et fælles udkast til høringssvar (bilag 2), som overordnet gør opmærksom på den bekymring kommunerne har ift. vandmiljøet i Lillebælt og gør opmærksom på det arbejde Naturpark Lillebælt arbejder med i regi af projekt Bælt i balance.

Sagsbeskrivelse:

Staten bestemmer over søterritoriet og jf. havplanloven planlægger staten for anvendelsen af de danske havarealer. Der har ikke tidligere været en samlet planlægning for de danske havarealer. Med forslag til Danmarks første havplan lægges der op til, at havarealet fremover administreres via zoner udlagt til forskellige formål. Havområderne opdeles i fire zonetyper:

1. Udviklingszoner til energisektoren til søs, råstofindvinding, akvakultur (fisk og skaldyr) og reservationer til transportinfrastrukturanlæg.

2. Særlige anvendelseszoner til sejladskorridorer, beskyttelsesforanstaltninger for luftfart, kabelkorridorer for vedvarende energi, konkrete landindvindingsprojekter og konkrete rørledningsprojekter.

3. Natur- og miljøbeskyttelsesområder - havstrategiområder, Natura 2000-områder, Ramsarområder, fredede områder og natur- og vildtreservater.

4. De generelle anvendelseszoner omfatter alle de områder i havplanen, der ikke er udlagt til andre formål.

Retsvirkningen omfatter alene offentlige myndigheder, men får afledte konsekvenser for borgere/virksomheder, der ikke kan opnå tilladelse til dispositioner i strid med en gældende havplan eller et offentliggjort forslag til havplan eller ændring af havplanen.

For hele havområdet gælder, at fiskeri, sejlads, rekreativ anvendelse, turisme og aktiviteter, der ikke kræver tilladelse, og som der ikke planlægges for med havplanen, kan foregå i alle zoner medmindre anden lovgivning forhindrer det, eller frem til der opføres faste anlæg, eller der indføres anden regulering, som begrænser anvendelsen.

Se bilag 1 og www.havplan.dk for et overblik ved Fredericia. Havplanen er den første digitale bekendtgørelse og kan derfor ikke udskrives i sin helhed.

Havplanen indeholder de oplistede zoner – og tager således ikke stilling til såkaldte ”servicelag”, herunder klappladser og ej heller til betydningen af de afledte (miljø-) påvirkninger som zoneudpegningerne medfører.

Natur & Miljø vurderer, at udkastet til Danmarks Havplan ikke i sig selv medfører restriktioner for havet/de kystnære arealer langs med Fredericias kyst. Der synes dog at være mangel på at planlægge ud fra havet som økosystem, hvilket bør påpeges i et høringssvar, da vi har stor interesse for at havet omkring os er i balance. Ligeledes fremgår det, at et havområde skal være udpeget til den pågældende aktivitet (f.eks. opdræt af skaldyr (muslinger)) for at man kan få lov til at anlægge det – f.eks. muslingeproduktion. Der kan altså være miljøforbedrende aktiviteter som begrænses af zoneudpegningen, hvilket, alt andet lige, vurderes at være uhensigtsmæssigt.

Høringssvaret godkendes. Plan, Byg & Miljø bemyndiges til at færdigredigere høringssvaret. Det blev besluttet, at opgaven forankres i Miljø- og Teknikudvalget.

Forvaltningen udarbejder høringssvar og indstiller til godkendelse i Miljø- og Teknikudvalget.

1. Anbefalet.

2. Anbefalet.

3. Anbefalet at opgaven forankres i Miljø- og Teknikudvalget.

4. Anbefalet at forvaltningen udarbejder høringssvar og indstiller til godkendelse i Miljø- og Teknikudvalget.

Der skal etableres boliger ved Dalsvinget 14, som er omfattet af lokalplan B35. Området er ikke tidligere indarbejdet i Spildevandsplanen. Dette tillæg nr. 1 til Spildevandsplan 2020 er udarbejdet for at sikre, at alle kloakerede oplande er beskrevet i kommunes spildevandsplan.

Sagsbeskrivelse:

Der etableres 24 boliger ved Dalsvinget 14, som separatkloakeres. Spildevandet tilsluttes Fredericia Spildevand og Energi A/S spildevandsledning, der leder til renseanlægget og tag-og overfladevand tilsluttes Fredericia Spildevand og Energi A/S regnvandsledning, der udleder til Erritsø Bæk. Oplandets totale størrelse er 10.490 m2.

Natur og Miljø vurderer, at tillægget er nødvendigt for at have et opdateret grundlag for Fredericia Kommunes administrationsgrundlag på spildevandsområdet. Idet lokalplan B35 er godkendt i 1975, er håndtering af spildevand ikke beskrevet.

Anbefales.

Godkendt.

Byrådet skal orienteres om Danmarkskortet, som omhandler kommunernes omgørelsesprocenter på sager på social-, børne- og voksenhandicapområdet, som er påklaget til Ankestyrelsen. Kortet er udarbejdet af Social- og Ældreministeriet.

Sagsbeskrivelse:

Social- og Ældreministeriet offentliggør hvert år oversigter over omgørelsesprocenterne af kommunernes afgørelser, som er påklaget til Ankestyrelsen.

Jf. retssikkerhedslovens § 79 b, skal byrådet inden udgangen af det år, hvor danmarkskortet er offentliggjort, behandle danmarkskortet på et møde. Kravet indebærer, at der hvert år skal ske en aktiv politisk behandling af danmarkskortet. Det danmarkskort, der er offentliggjort den 25.06.21, skal derfor behandles på et byrådsmøde inden udgangen af 2021.

Ankestyrelsen er en uafhængig klageinstans, som blandt andet behandler klagesager indenfor social- og beskæftigelsesområdet.

Oversigterne med omgørelsesprocenterne er kommuneopdelt, og omfatter afgørelser inden for udvalgte paragraffer i serviceloven (kaldet Danmarkskort). De tre oversigter/kort, som er offentliggjort, er:

1. Kortet for socialområdet generelt
2. Kortet specifikt for børnehandicapområdet
3. Kortet specifikt for voksenhandicapområdet 

Formålet med disse oversigter er at skabe gennemsigtighed om, hvor mange sager, som de enkle kommuner får omgjort, samt at skabe et sammenligningsgrundlag for kommunerne.

I oversigterne anvendes tre begreber:

Stadfæstelse: Det betyder, at Ankestyrelsen er enig i afgørelsen. Der sker ingen ændringer for den, der har klaget.

Hjemvisning: Det betyder, at kommunen skal genoptage sagen og afgøre den på ny. Det kan eksempelvis ske, hvis der mangler oplysninger i en sag, eller at den indeholder formelle mangler.

Ændring: Det betyder, at Ankestyrelsen er helt eller delvist uenige i afgørelsen og ændrer den.

Når en afgørelse hjemvises eller ændres, kaldes det, at kommunens afgørelse bliver omgjort. Det hedder det, selvom en hjemvisning ikke nødvendigvis betyder, at afgørelsen bliver ændret. Omgørelsesprocenten er derfor andelen af sager, der bliver omgjort (hjemvist eller ændret) ud af alle realitetsbehandlede sager.

Kortet for socialområdet generelt:

I Danmarkskortet for hele socialområdet ses det, at Ankestyrelsen har truffet 88 afgørelser der vedrører Fredericia Kommune i 2020. Det tilsvarende tal for 2019 var 57.

Af de 88 sager hvor der er truffet afgørelser, er 11 sager (13 %) ændret og 19 sager (22 %) hjemvist til fornyet behandling efter serviceloven. Samlet udgør det 30 sager, og omgørelsesprocenten er derfor på 34 %. I 2019 blev 25 sager omgjort og omgørelsesprocenten var på 44 %.

I forhold til kortet socialområdet generelt skal bemærkes, at Danmarkskortene for børne- og voksenhandicapområderne er en delmængde af hele socialområdet/Serviceloven. Det betyder, at man ikke kan lægge tallene fra de enkelte Danmarkskort sammen.

Kortet specifikt for børnehandicapområdet:

I Danmarkskortet for børnehandicapområdet indgår sager efter:

• Pasningstilbud, hjemmetræning m.m. §§ 32, 32a, 36, 39-40
• Merudgiftydelse § 41
• Tabt arbejdsfortjeneste §§ 42- 43
• Personlig hjælp og ledsagelse §§ 44 - 45

Det fremgår af Danmarkskortet at Ankestyrelsen har truffet 16 afgørelser der vedrører Fredericia Kommune i 2020. I 2019 var det 11 afgørelser.

Af de 16 sager blev de 2 (13 %) ændret og 4 (25 %) blev hjemvist til fornyet behandling. Dette svarer til en omgørelsesprocent på 38 % for 6 sager.  I 2019 blev 10 sager omgjort og omgørelsesprocenten var på 91 %

 Kortet specifikt for voksenhandicapområdet:

 I Danmarkskortet for voksenhandicapområdet indgår sager efter:

• Voksne - kontante tilskud § 95
• Voksne - borgerstyret personlig assistance § 96
• Voksne - ledsageordning § 97
• Voksne - merudgifter § 100

Det fremgår heraf, at Ankestyrelsen har truffet 4 afgørelser der vedrører Fredericia Kommune i 2020. I 2019 blev der truffet 5 afgørelser.

Af de 4 sager blev 1 sag (25 %) ændret og 1 sag (25 %)hjemvist til fornyet behandling. Dette svarer til en omgørelsesprocent på 50 %. I 2019 blev 1 sag omgjort og omgørelsesprocenten var på 20 %.

Det vurderes, at Fredericia Kommune ligger på et fornuftigt niveau, da det er forholdsmæssigt få sager der indgår i omgørelsesprocenten og omgørelsesprocenten generelt er faldende i forhold til 2019. I forhold til hvor mange sager der træffes afgørelse i hvert år, så er det en beskeden andel som påklages.

Når forvaltningen modtager en sag til fornyet behandling eller en sag omgøres, så gennemgås den internt med henblik på at drage læring ud til fremtidig sagsbehandling. Dette med henblik på løbende at tilpasse praksis og sikre en høj kvalitet i afgørelserne.

Orientering taget til efterretning.

Taget til efterretning.

Taget til efterretning.

Der skal træffes beslutning om tilladelse til forsøg med afbrænding af vegetationen på partier af Fredericia Vold.

Sagsbeskrivelse:

Slots- og Kulturstyrelsen samt Trekantbrand har givet tilladelse til, at Museerne i Fredericia udfører forsøg med afbrænding af vegetationen på partier af Fredericia Vold, nærmere bestemt vestsiden af Slesvigs Bastion. Forsøget kræver også Byrådets godkendelse.

Forsøget med afbrænding skal vise, om det er en fremtidig mulig driftsmetode, der både kan sikre en midlertidig reduktion af væksten, men samtidig tilføre vegetationen næringsstoffer og dermed revitalisere vækstlaget. Metoden kan altså understøtte biodiversitet og herved bidrage til en mere klimavenlig pleje af Volden.

Selve afbrændingsforsøget koordineres af driftsleder Jens Galby, Birkerød Kommune, som har stor erfaring med afbrænding af arealer udlagt i græs i bynære områder. 

Afbrændingen er samtidig sidemandsoplæring for medarbejdere ved Museerne i Fredericia og Entreprenørgården, så Fredericia Kommune selv kan forestå evt. fremtidige afbrændinger.

Der eksisterer ikke egentlige kurser i Danmark i afbrænding af græsarealer m.v.

Afbrændingen forberedes med vanding i en bræmme langs afbrændingsarealets ydre afgrænsninger samt rundt om træer. Ligeledes opdeles afbrændingsarealet ved hjælp af vand i mindre afbrændingszoner.  Herefter antændes vegetationen, og ilden styres i den respektive zone til vegetationen er afbrændt.

Under forsøget er der vandbeholder på toppen af bastionen, vanddunke med tud samt branddaskere til rådighed for mandskabet.

Der tages hensyn til vind med en grænse for vindhastighed.

Der tages ligeledes hensyn til vindretningen i den udstrækning, det kan lade sig gøre. Således er udpræget vestenvind optimal i forhold til at lede røg væk fra bykernen.

Der gøres opmærksom på dato for afbrændingsforsøget på diverse hjemmesider, facebooksider og i den lokale dagspresse.

Afbrændingsforsøget ønskes udført i efteråret 2021 eller i foråret 2022 afhængig af vejrliget. Længere perioder med nedbør (sne/regn) kan udsætte eller aflyse afbrændingsforsøget.

Kultur & Turisme vurderer, at det vil være en nyttig erfaring at udføre et afbrændingsforsøg på Fredericia Vold. Såfremt forsøget lykkes og er til gavn for driften af og vegetationen på Volden, vil det kunne give et ekstra redskab i plejen af Volden fremover.

Et flertal i udvalget bestående af Venstre og Socialdemokratiet indstiller sagen til Byrådets godkendelse. Nye Borgerlige stemte imod med den begrundelse, at forsøget kan skabe luftforurening.

Godkendt.

Nye Borgerlige stemte imod.

Der skal med sagen tages stilling til, om man i Fredericia Kommune vil gøre brug af mobile brevstemmesteder op til kommunalvalget den 16. november 2021.

Der vil fortsat som altid kunne brevstemmes på Fredericia Rådhus, hvorfor ordningen der lægges op til med mobile brevstemmesteder, vil være ud over det almindelige setup hvad angår muligheden for at brevstemme.

Sagsbeskrivelse:

Demokrati- og Borgerudvalget har i Budget 2021 fået til opgave at fremme valgdeltagelsen ved kommunalvalget den 16. november 2021. Demokrati- og Borgerudvalget har på udvalgsmøder i foråret drøftet valgaktiviteter, herunder brugen af mobile brevstemmesteder og fremlægger nu sag til Økonomiudvalget og Byrådet om rammer og økonomi.

Med sagen skal tages stilling til, om man i Fredericia Kommune vil gøre brug af mobile brevstemmesteder, om frigivelse af midler her til, og der gives en orientering om midler fra en ekstern pulje.

Midler fra ekstern pulje

Efter Demokrati- og Borgerudvalget drøftelser i foråret om mulighed for brug af mobile brevstemmesteder, er der, under Bolig- og Planstyrelsen, blevet oprettet en statslig pulje til valgbusser som brevstemmesteder. Der er afsat 5 mio. kr. i puljen i 2021, hvis formål er at understøtte kommunernes brug af valgbusser som brevstemmesteder ved kommunal- og regionalvalget den 16. november 2021.

Målgruppen er:

(A)   Vælgere, der bor eller opholder sig langt fra de andre steder i kommunen, hvor man kan brevstemme,

(B)   Områder med lav valgdeltagelse

(C)   Vælgergrupper med lav valgdeltagelse

Fredericia Kommune indsendte den 2. juli 2021 en ansøgning til puljen. Den 15. juli 2021 meddelte Bolig- og Planstyrelsen, at Fredericia Kommune på baggrund af den fremsendte ansøgning har fået bevilget et betinget tilsagn om tilskud fra puljen på i alt 71.339 kr. (bilag 1).

Midlerne kan anvendes i perioden fra den 1. juni til den 31. december 2021, og skal anvendes i overensstemmelse med bekendtgørelse nr. 1017 af 26. maj 2021 og ”Vilkår for tilskud fra Indenrigs- og Boligministeriets ansøgningspulje til valgbusser.

De ansøgte puljemidler dækker udgifter til:

• Leje af skurvogn
• Indkøb af 2 stemmebokse
• Lønudgifter til fragt af skurvogn
• Lønudgifter til valgtilforordnede
• Udgifter til formidling og reklamering

Setup for mobile brevstemmesteder

Op til kommunalvalget den 16. november 2021 kan der brevstemmes i perioden fra den 5. oktober til den 12. november 2021. Det mobile brevstemmested vil kunne udgøres af en skurvogn, hvor der vil være plads til to stemmebokse. Der vil som minimum skulle være to valgtilforordnede/medarbejdere til stede.

Det foreslås, at det mobile brevstemmested besøger fem forskellige lokationer i kommunen, hvor man i et angivet tidsrum på dagen vil kunne brevstemme. Der er i udvælgelsen af lokationer taget højde for at dække kommunen bredt, og at lokationerne lever op til de tilknyttede betingelser til midlerne fra den eksterne pulje: 

Lokation 1 – Skærbæk

Mobil brevstemmeenhed på parkeringspladsen ved Brugsen i Skærbæk. Mulighed for at brevstemme 2 dage i tidsrummet kl. 15-19.

Lokation 2 – Korskærparken

Mobil brevstemmeenhed ved medborgerhuset. Mulighed for at brevstemme 2 dage i tidsrummet kl. 12-16.

Lokation 3 – Fredericia Gymnasium

Stemmebokse indenfor. Mulighed for at brevstemme 2 dage i tidsrummet kl. 11-15.

Lokation 4 – IBC

Stemmebokse indenfor. Mulighed for at brevstemme 2 dage i tidsrummet kl. 11-15.

Lokation 5 – banegården:

Stemmebokse indenfor. Mulighed for at brevstemme 2 dage i et givent tidsrum.

Økonomiudvalget godkendte på møde den 21. juni 2021 økonomiske rammer for en række valgaktiviteter, som skal iværksættes ifbm. kommunalvalget den 16. november. Dette omhandler bl.a. indkøb af KL’s kampagne materiale, gratis busser på valgdagen og samarbejde med lokale medier. Brugen af mobile brevstemmeenheder på udvalgte lokationer vurderes sammen med de øvrige valgaktiviteter at være relevante og væsentlige bidrag ift. at skabe øget opmærksomhed hos borgerne i kommunen omkring kommunalvalget og bidrage til at højne valgdeltagelsen. 

1. Godkendt.

2. Godkendt.

3. Anbefalet.

4. Anbefalet.

Venstre stillede på Byrådsmødet den 25. januar 2021 et forslag om styrkelse af lokaldemokratiet i Fredericia. Forslaget blev oversendt til Demokrati- og Borgerudvalget, som har drøftet forslagene og forvaltningens oplæg til forslagene på to udvalgsmøder.

Det indstilles, at Økonomiudvalget anbefaler Byrådet at godkende indstillingerne i sagen.

Sagsbeskrivelse:

På byrådsmødet den 25. januar 2021 behandlede byrådet et forslag fra Venstre om styrkelse af lokaldemokratiet i Fredericia. Forslaget blev oversendt til Demokrati- og Borgerudvalget. Udvalget havde en indledende drøftelse på udvalgsmøde den 9. februar 2021. Udvalget drøftede sagen videre på udvalgsmøde den 28. april 2021 på baggrund af oplæg fra forvaltningen til de enkelte forslag.

Af forslaget fra Venstre fremgik, at det er essentielt, at det lokale demokrati og dialogen med borgerne i Fredericia styrkes, at lokaldemokratiet har de bedste forudsætninger for at udvikle sig, at der skal sikres en så høj grad af borgerinddragelse som muligt, og at der ses et behov for at styrke byråds- og udvalgsmøderne, da de på mange måder er et centrum for den politiske debat. De konkrete forslag fra Venstre var:

1. Byrådsmøderne fremrykkes med start til kl. 19.00, så endnu flere borgere får mulighed for at deltage aktivt.
2. Spørgetiden genindføres.
3. Muligheden for udvalgsforetræde styrkes og optimeres.
4. Der udvikles nogle forskellige muligheder/forslag til moderne og mere fleksible hørings-processer, som udvalgene efterfølgende kan søge inspiration i og vælge imellem.

På baggrund af Demokrati- og Borgerudvalgets drøftelser den 9. februar 2021 præsenterede forvaltningen den 28. april 2021 Demokrati- og Borgerudvalget for muligheder og begrænsninger i relation til de enkelte forslag.

Dagsordenspunktet fra Demokrati- og Borgerudvalgsmødet den 28. april vedlægges som bilag.

Se sagsbeskrivelse samt dagsordenspunktet fra Demokrati- og Borgerudvalgsmødet, som er vedlagt som bilag.

Sagen sendes tilbage til Demokrati- og Borgerudvalget til behandling af tidligere fremsatte ændringsforslag fra Enhedslisten:

1. Lokalbefolkningen skal have høringsret i sager, som vedrører deres lokalsamfund og inddrages før eller i det mindste samtidig med, at der indledes dialog med diverse investorer
2. Der skal gennemføres forsøg med borgerbudgetter, hvor borgerne i et lokalområde får mulighed for at disponere over et beløb til udvikling af dette område
3. Alle lukkede punkter på udvalgs- og byrådsmøder gøres som udgangspunkt åbne efter behandling, med mindre der er tungtvejende grunde til at undlade dette og indholdet fortsat er fortroligt efter behandling.
4. Mødereferater skal beskrive holdninger der har været under debatten af punkterne – ikke kun om medlemmerne følger indstillingerne.
5. Fredericias borgere skal kunne fremsætte borgerforslag. Enhedslisten foreslår, at forslag, som har opbakning for mindst 1% af de stemmeberettigede borgere i Fredericia Kommune, skal behandles på næstkommende byrådsmøde.

1. Et flertal bestående af Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Enhedslisten stemte for, at byrådsmødernes mødetidspunkt fastholdes i 2021. Venstre stemte imod.

2. Et flertal bestående af Socialdemokratiet og Enhedslisten stemte for, at der indføres to temacafeer i 2. halvår af 2021 og fire temacafeer i 2022, at forvaltningen bemyndiges til at facilitere og sætte rammerne for disse, og at tiltaget evalueres ultimo 2022. Venstre og Dansk Folkeparti stemte imod.

3. Anbefalet at forvaltningen arbejder videre med, at muligheden for foretræde bliver mere synlig på kommunens hjemmeside, at der udarbejdes en guide for udvalgsforetræde, og at der arbejdes videre med at genindføre træffetiden for formænd for fagudvalgene.

4. Anbefalet, at forvaltningen sammen med udvalgene arbejder videre med at udvikle mere moderne og fleksible høringsprocesser, og at Biblioteket tænkes ind i dette arbejde, bl.a. at der som et led i udviklingen af borgerdialog- og –inddragelse politisk bakkes op om at indføre Morgenpolitik som koncept faciliteret af Biblioteket.

5. Anbefalet af et flertal bestående af Socialdemokratiet, Venstre og Dansk Folkeparti. Enhedslisten stemte imod. Det vurderes, at dette allerede vil indgå i forvaltningens arbejde om udviklingen af mere moderne og fleksible høringsprocesser, jf. indstilling 4.

6. Anbefalet at dette ikke giver anledning til noget, da det vurderes, at forvaltningen administrerer efter loven ift. åbne og lukkede punkter.

7. Anbefalet at dette ikke giver anledning til noget, da der ifm. beslutningsreferater udelukkende er mulighed for at få en kort afvigende holdning ført til referat, hvis man stemmer imod, og at det står medlemmer frit efter møderne at dele egne holdninger fra udvalgsmøder.

Byrådet skal beslutte hvem fra administrationen, der bemyndiges til at kunne underskrive dokumenter i forening med byrådets formand eller næstformand.

Henset til de personalemæssige ændringer, der er sket i 2021, er der behov for en opdatering af bemyndigelsen.

Sagsbeskrivelse:

I henhold til Kommunestyrelseslovens § 32 skal dokumenter vedrørende kommunens køb og salg af fast ejendom, optagelse af lån og påtagelse af garantiforpligtelser underskrives af byrådets formand eller næstformand (næstformænd) og en person, der er bemyndiget dertil af byrådet. Det samme gælder i forhold til ophævelse af forbudspåtegninger og lignende, når det af påtegningen fremgår, at der kun kan disponeres over dokumenter med byrådets samtykke.

Henset til de personalemæssige ændringer, der er sket i 2021, er der behov for en opdatering af bemyndigelsen.

Byrådet skal tage stilling til, hvem fra administrationen, der skal bemyndiges til at kunne underskrive dokumenter i forening med byrådets formand eller næstformand.

Det er mest praktisk og hensigtsmæssigt, at der udpeges minimum to embedsmænd for at undgå unødvendige forsinkelser, når der er dokumenter til underskrift. Det anbefales på den baggrund, at kommunaldirektør Camilla Nowak, koncerndirektør Yelva Bjørnholdt Jensen samt koncerndirektør René Olesen udpeges som underskriftsbemyndigede sammen med borgmester Steen Wrist og 1. viceborgmester Susanne Eilersen.

Anbefalet.

Social og beskæftigelsesudvalget bad på udvalgsmødet d. 26.4.2021 forvaltningen om at udarbejde forslag til besparelser på 6 mio. kr. der skal være med til at dække et forventet merforbrug på udvalgets område.

Denne sag beskriver en potentiel besparelse ved at nedlægge ikke lovpligtige tilbud på misbrugsområdet.

Sagsbeskrivelse:

Fredericia kommune har en række ”kan”- tilbud på misbrugsområdet, som ikke er lovbestemt og dermed kan lukkes ned, hvis dette ønskes. ”Kan”- tilbuddene er oplistet nedenfor med tilhørende løn- og driftsbudgetter. Fælles for tilbuddene er, at de støtter op om behandlingsindsatsen og er med til at sikre en højere livskvalitet for brugerne.

Akademiet

Akademiet har et driftsbudget på 196.000 kr. samt et lønbudget på 1.107.000 kr. i 2021.

Akademiet er et tilbud for borgere indskrevet i Misbrugscentret, der har samtidig betydelig og varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller med særlige sociale problemer. Akademiet tilbyder denne målgruppe omsorg og pleje efter servicelovens § 102. Denne opgave er ikke lovbestemt og kan dermed lukkes ned.

Kontakten

Samværstilbud – Alkoholbehandling.

Kontakten har et driftsbudget på 103.000 kr. samt et lønbudget på 321.000 kr. i 2021.

Havnecaféen

Samværstilbud - Stofbehandling

Havnecaféen har et driftsbudget på 137.000 kr. samt et lønbudget på 439.000 kr. i 2021 inklusive aflønning af en medarbejder på Solstrålen.

Solstrålen

Solstrålen har et driftsbudget på 235.000 kr. 2021 (baseret på frivillige kræfter). Kommunen aflønner derudover en medarbejder på Solstrålen via Havnecaféens budget.

Huset 72 og Helhedsindsatsen

Huset 72 og Helhedsindsatsen er arbejdsmarkedsrettede indsatser til unge med misbrugsudfordringer, der leveres af misbrugsområdet. Der er ansat 5 medarbejdere i alt.

Der har siden 2017 været 56 deltagere igennem forløb ved indsatserne. Ud af disse har 33,93% ikke længere har et kontaktforløb i jobcenteret.

Ved lukning af tilbuddene vil nogle borgere skulle have misbrugsbehandling andetsteds, hvilket vil kunne øge udgifterne der. Der vil også være unge, der vil kunne falde fra et forløb, hvis det skal foregå i øvrige tilbud. De arbejdsmarkedsrettede indsatser får borgerne allerede i jobcenterregi.

Områderne får overført midler fra beskæftigelsesområdet til rusmiddelområdet i slutningen af hvert år. I 2021 er der et budget på 4,31 mio. kr.

Socialsygeplejerske

Socialsygeplejerske har et lønbudget på 433.000 kr. i 2021.

Konsekvenser

Borgerne vil kunne have behov for støtte fra hjemmeplejen og bostøtten. Borgergruppen vil potentielt være mere synlig i gadebilledet. Det vil blive vanskeligere, at fastholde behandlingen og mindske følgevirkningerne af en hård livsstil.

Voksen og ældre indstiller;

1. At udvalget drøfter mulighederne og vælger hvilke forslag forvaltningen arbejder videre med.

For Social- og Beskæftigelsesudvalget beslutning stemte: Socialdemokratiet, Enhedslisten og Nye Borgerlige.

Imod Social- og Beskæftigelsesudvalget beslutning stemte: Venstre og Dansk Folkeparti.

Socialdemokratiet stillede følgende ændringsforslag:

”At forvaltningen bliver bedt om at udarbejde to til tre forskellige forslag til reduktion af udgifter på misbrugsområdet for et beløb på mellem 500.000 og 600.000 kr.

Reduktionerne kan findes både på kan- og skal-tilbud ved at se på tilrettelæggelse og serviceniveau. Forslagene behandles på næstkommende udvalgsmøde. ”

For ændringsforslaget stemte: Socialdemokratiet, Enhedslisten og Nye Borgerlige.

Venstre og Dansk Folkeparti undlod at stemme.

Social- og Beskæftigelsesudvalgets beslutning om ikke at lukke tilbuddet fastholdes, og forvaltningen skal udarbejde to til tre forskellige forslag til reduktion af udgifter på misbrugsområdet for et beløb på mellem 500.000 og 600.000 kr. Reduktionerne kan findes både på kan- og skal-tilbud ved at se på tilrettelæggelse og serviceniveau, og forslagene skal behandles på næstkommende udvalgsmøde.