Byrådet - 07-12-2015

I henhold til kommunens principper for økonomistyring gennemføres der hvert år 3 overordnede budgetopfølgninger. Ved budgetopfølgningerne kan budgettet tilrettes i overensstemmelse med de retningslinjer, der gælder for budgetlægningen, det vil sige, at der kan tilrettes for:

·  Ny lovgivning

·  Byrådsbeslutninger

·  Ændret efterspørgsel på overførselsudgifterne

·  Fejl og mangler

For alle øvrige budgetmæssige afvigelser gælder rammestyringens principper – overskridelser på ét område skal finansieres via reduktioner på andre områder inden for udvalgets ramme. Hvis udvalget alligevel vælger at ansøge om tillægsbevillinger, som ikke er omfattet af ovenstående spilleregler, skal der særskilt tages stilling hertil i byrådet.

Nedenstående tabel viser ændringer som følge af 3. budgetopfølgning. I bilaget ”Økonomisk oversigt 3BO” vises den aktuelle økonomiske situation efter 3. budgetopfølgning.

3. budgetopfølgning

Kolonnen ”3. budgetopfølgning” indeholder de tillægsbevillinger og omplaceringer, som udvalget ansøger om i denne sag, og som sendes videre til godkendelse i byrådet. Alle sager er specificeret i bilag på sagen. Overordnet set kan sagerne dels i sager med bevillingsmæssig konsekvens (kassesager) og omplaceringer. Nedenfor er de væsentligste sager gennemgået:

Sager med bevillingsmæssige konsekvenser - kassesager 

Samlet set giver 3. budgetopfølgning et kasseindlæg på 6,177 mio. kr., som kan specificeres som følger:

Der er indgået ny aftale mellem Danske Regioner og regeringen, og der lægges i alt -0,504 mio. kr. i kassen.

Dele af kommuneaftalen mellem KL og regeringen havde konsekvenser for 2015, og der er således en samlet tilretning vedrørende lovmæssige ændringer (DUT) på 2,191 mio. kr.

I forbindelse med Byrådets godkendelse af etableringen af Trekantområdets Brandvæsen på mødet den 7. september 2015 blev det blandt andet besluttet, at udgifter i forbindelse med selskabets etablering fordeles efter befolkningstallet pr. 1. januar 2015.

Etableringsudgifterne er ikke endeligt opgjort af Vejle Kommune endnu, men Fredericia Kommunes andel forventes at blive i størrelsesordenen 0,500 mio. kr. Der er ikke afsat midler i budgettet til denne udgift og der er i budgetopfølgningen indregnet tillægsbevilling på 0,500 mio. kr. til finansiering af den regning, der modtages ultimo 2015.

Sammenlægning af beredskaber var helt oprindeligt planlagt med virkning fra 2015. Der er ved budgetlægningerne for 2014-17 og 2015-18 i budgetåret 2015 indregnet dels en lokal kommunal forventet effektiviseringsgevinst på 0,750 mio. kr. som følge af sammenlægning af beredskaber samt en central effektiviseringsgevinst på beredskabsområdet på 0,467 mio. kr. som konsekvens af lov- og cirkulæreprogrammet 2015. Gevinsterne kan ikke realiseres, da sammenlægningen sker fra 2016. Det indstilles derfor, at der gives en tillægsbevilling på i alt 1,717 mio. kr.

Udgifterne til boligstøtte stiger, idet der er en stigning i antallet af borgere, der er berettigede til boligstøtte samtidig med en stigning i gennemsnitsudgiften. Den samlede merudgift udgør med i alt 2,782 mio. kr.

Fredericia Kommune har modtaget et tilskud fra Dong vedrørende energibesparende foranstaltninger. Beløbet på i alt -0,109 mio. kr. lægges i kassen.

I årets budgetlægning blev der afsat 0,250 mio. kr. som et markedsføringsbidrag til håndbolden fra 2016 og frem.  Beløbet blev afsat, under forudsætning af, at der i budgettet allerede var afsat 0,100 mio. kr. Det har imidlertid vist sig, at der kun var afsat budget i 2013 og 2014, af det tidligere byråd. Derfor indstilles det, at der bevilges yderligere 0,100 mio. kr. i budgetopfølgningen, og at beløbet indarbejdes i de kommende års budgetter.

Omplaceringer

Budgetopfølgningen indeholder omplaceringer mellem udvalgene. Der er blandt andet tale om udmøntning af barselsfonden og tilretning af budgetterne vedrørende befordring. Befordring foreslås, tilrettet idet der i forbindelse med budgetopfølgningen er lavet en analyse af omfanget af befordring på udvalgenes områder.

Analysen af befordring viser, at omfanget særligt på Børne- og Uddannelsesudvalgets område er faldet markant i forhold til tidligere. Mindre udgifterne udgør i alt 2,1 mio. kr. Fredericia Kommune har investeret i sikring af skoleveje med det formål at skabe bedre og mere sikre skoleveje for kommunens borgere og samtidig fremme cyklisme. Investeringen antages at have indflydelse på behovet for befordring af især skoleelever. På kørselskontoret viser den mindre befordring sig i form af færre indtægter. Kørselskontoret har forsøgt at tilpasse antallet af chauffører til det ændrede behov, men tilpasningen tager tid som følge af opsigelsesvarsler. Ved budgetopfølgningen indstilles det derfor, at der i 2015 omplaceres 2,1 mio. kr. fra Børne- og Uddannelsesudvalget til By- og Teknikudvalget til udligning af de manglende indtægter.

Analysen viser endvidere, at der er sket en skævvridning mellem Social- og Omsorgsudvalget og Børne- og Uddannelsesudvalget som følge af den differentierede takststruktur, hvor det eksempelvis koster ekstra at medbringe hjælpemidler. Det indstilles på den baggrund, at der fra 2016 og frem laves en permanent omplacering fra Børne- og Uddannelsesudvalget til Social- og Omsorgsudvalget på 2,1 mio. kr. For 2015 håndteres problemet inden for rammerne.

I bilaget ”3. budgetopfølgning 2015 – specifikation” er alle sager nævnt.

Anlægsbevilling

I henhold til bilag ”Ansøgning om anlægsbevilling – 3. budgetopfølgning 2015” søges der om tillægsbevilling til anlægsbevilling på i alt -3,204 mio. kr. og anlægsbevilling på 0,700 mio. kr.

Direktionen indstiller

1. at budgetopfølgningen godkendes som beskrevet

Godkendt som indstillet.

Økonomi har modtaget budgetforslag for 2016 fra MOTAS I/S til godkendelse af takster. Derudover har Økonomi modtaget årsberetning og revisionspåtegnet årsrapport for 2014.

I henhold til selskabets vedtægter skal takster for MOTAS I/S sendes til behandling og godkendelse i interessentkommunerne.

Regnskabet for 2014 viser et overskud på 967.269 kr. mod et budgetteret underskud på -415.250 kr.

MOTAS I/S takstblad viser, at taksterne til håndterings- og administrationsgebyr er uændret i forhold til taksterne i 2015. Takstbladet fremgår af bilag 1.

Regnskabet for 2014 for MOTAS I/S er gennemgået, og det giver ikke anledning til bemærkninger.

Indstillingen blev tiltrådt.

Godkendt som indstillet

”Bekendtgørelse af lov om vintervedligeholdelse og renholdelse af veje” fra 1997 er ophævet. I stedet er det juridiske grundlag for snerydning, glatførebekæmpelse og renholdelse nu lagt ind i ”Lov om offentlige veje” og ”Lov om private fællesveje”. I den forbindelse skal alle kommuner fastlægge et nyt vinter- og renholdelsesregulativ, så der kan henvises til det gældende lovgrundlag.

Ændringerne på lovområdet medfører ikke behov for de store ændringer på den praktiske vintertjeneste.

Vintervejklasser og -stiklasser

Regulativet er udarbejdet ud fra Vejdirektoratets paradigme, og klassificeringen er tilpasset dette. Baggrunden herfor er et ønske fra Vejdirektoratet om, at alle kommuner bruger samme klassificering.

Med hensyn til vintervejklasser passer den nuværende klassificering med det nye paradigme. Det betyder, at Fredericia Kommune kan bibeholde 4 vintervejklasser.

Når det gælder vinterstiklasser, er stierne i det nuværende regulativ opdelt i vinterklasse 1 og 2. Det ny paradigme lægger op til inddeling i 4 stiklasser:

• Klasse 1 er Primære hovedstier i større byer, der vinterbetjenes døgnet rundt. Denne type findes ikke i Fredericia Kommune. 

• Klasse 2 er Øvrige Hovedstier og skolevejsstier. I det gældende regulativ er disse benævnt ’klasse 1’. I det nye regulativ vil de klassificeres som ’Klasse 2’. 

• Klasse 3 er Lokale stier, der vinterbetjenes på hverdage. Denne type findes ikke i Fredericia Kommune. 

• Klasse 4 er Øvrige stier. I gældende regulativ er de benævnt ’klasse 2’. I det nye regulativ vil de være klassificeres som ’Klasse 4’.

Grundejerpligten

En betydningsfuld ændring handler om grundejerpligten. Tidligere kunne vi pålægge en grundejer en grundejerpligt på alle de fortove, som grunden grænsede op til. Dette er ikke i overensstemmelse med den nye vejlov. Nu skal det, der populært er blevet kaldt ”den sænkede skovls” princip, anvendes. Dvs. at en grundejer skal kunne udføre sin grundejerpligt uden at løfte sneskovlen:

Figur 7, Pligten for ejeren af en ejendom, der grænser til 2 kommuneveje. Da der kun er adgang til den ene, og fortovet på den anden side ikke ligger i ubrudt forlængelse af adgangen, kan pligten på siden uden adgang ikke pålægges grundejeren.

Man skal kunne tage sin egen grundejerpligt uden at skulle passere en andens grundejerpligt.

Dette betyder, at kommunen overtager grundejerpligten på de på gældende strækninger.

Private fællesveje og -stier

I det gamle regulativ er grundejere grænsende til private fællesveje og –stier pålagt at snerydde og glatførebekæmpe vejen/stien, uanset om det er en betydningsfuld vej eller en blind boligvej.

Dette kan Vejdirektoratet ikke længere acceptere, da vi herved gør forskel på de offentlige mindre betydningsfulde veje og tilsvarende private fællesveje. På baggrund af at Vejdirektoratet ikke kan acceptere den nuværende praksis, er der i det nye regulativ indført, at private fællesveje, svarende til offentlige klasse 4-veje, friholdes for snerydning/glatførebekæmpelse.

Private fællesveje vil stadig være pålagt renholdelsen, hvilket kommunen også er pligtig til på klasse 4-vejene. Dette er beskrevet på regulativets side 7.

Teknik & Miljø vurderer, at Vejdirektoratets paradigme danner et godt grundlag for det nye regulativ. Derfor er det fulgt, hvor det giver mening for Fredericia Kommune.

Udsat.

Anbefales

På By- og Teknikudvalget og Kultur- og Idrætsudvalgets temamøde den 29. oktober 2015 drøftede udvalgene den fremtidige udvikling af Gothersgade.

Der er allerede en udvikling i gang i Gothersgade med caféer, butikker og lignende funktioner, som skaber liv og udadvendte aktiviteter i gaden, der er med til at skabe et fodgængerflow mellem handelsgaderne og FredericiaC.

Udvalgene ønsker med udviklingen i Gothersgade at skabe rammerne, der understøtter den udvikling.

Gaden fortsætter som gågade med kørsel tilladt som nu på strækningen mellem Sjællandsgade og Oldenborggade, og der arbejdes med at undersøge hvordan der bedst kan skabes sikre krydsningsmuligheder for fodgængere af Oldenborggade og Sjællandsgade.

Det undersøges nærmere, hvordan den sydlige del af Gothersgade mest hensigtsmæssig udvikles i forhold til det nye anlæg til klimasikring omkring Gl. Havn og den nye byudvikling omkring Sønder Voldgade.

Der holdes et møde den 24. november hvor By- og Teknikudvalget og Kultur- og Idrætsudvalget samt interessenter i udvikling af Gothersgade området inviteres til at diskutere ønsker og muligheder.

Det vurderes, at det vil være hensigtsmæssigt at igangsætte en proces hvor der på baggrund af projektering nærmere undersøges løsningsmuligheder for krydsning af gader og anlæg af den sydlige del af Gothersgade mellem Oldenborggade og Sønder Voldgade.

Det vurderes også hensigtsmæssigt, at der i samarbejde med områdets interessenter igangsættes mindre initiativer, der løfter kvaliteter i byrummene i gaden og omkring Tøjhuset.

Indstillingen blev tiltrådt.

Godkendt som indstillet

Med sagen sættes fokus på den politiske del af processen med kommuneplanen.

Der tages også hul på den konkrete kommuneplanrevision med en stillingtagen til, om vi fortsat ønsker at benytte os af rækkefølgebestemmelser som styringsværktøj i byudviklingen.

Sagen her efterfølges af yderligere to dagsordenspunkter vedrørende kommuneplanrevisionen. Sagerne omhandler de indkomne forslag og idéer til kommuneplanrevisionen samt de potentielle nye boligudlæg vi evt. skal søge at få indarbejdet i kommuneplanen.

--

Den 7. september 2015 vedtog byrådet at igangsætte arbejdet med Kommuneplan 2017-2029. Kommuneplanrevisionen vil kun omhandle udvalgte dele af kommuneplanen, jf. Planstrategi 2015.

Temaerne, der skal revideres i den fælles kommuneplan for Trekantområdet, er følgende:

• Sikre attraktive boligmiljøer i Trekantområdet
• Forbedre adgang og kvalitet i natur- og kystområderne
• Udarbejdelse af ”et grønt Danmarkskort”

Temaerne, der skal revideres i den lokale kommuneplan kun gældende for Fredericia Kommune, er følgende:

• Bymidten – Kommunens vækstdriver
• Bosætning – Attraktive boliger og bomiljøer
• Erhverv – Viden og arbejdspladser
• Vand og land – Natur- og landskabsværdier

Byrådet besluttede endvidere den 7. september, at yderligere to emner skal indgå i kommuneplanrevisionen:

• Det ene emne vedrører kommunens arealudlæg til boliger.
• Det andet emne vedrører begrebet landskabsparker og en eventuel afvikling af udpegningen. Den kommende Naturpark Lillebælt overlapper tre af de fire landskabsparker. Det skal afklares, om det er muligt at forenkle udpegningerne, så der ikke er overlap imellem dem, idet naturparkudpegningen baseres på flere af de elementer, som ligger til grund for mandskabsparkerne.

Revision af den fælles kommuneplan for Trekantområdet

I arbejdet med den fælles kommuneplanrevision er der nedsat en tvær-kommunal arbejdsgruppe for hvert af de tre revisionsemner, som skal forestå revisionen.

Derudover er der nedsat en GIS-gruppe, der skal forestå arbejdet med opdatering af kortmaterialet til både den fælles og den lokale del af kom-muneplanen.

De tre arbejdsgruppers arbejde planlægges præsenteret som selvstændi-ge temaplaner, således at det tydeliggøres, hvor der reelt foretages en revision af den fælles kommuneplan.

Foruden de tre revisionsemner, skal hele den fælles kommuneplan opda-teres i forhold til gældende lovgivning, forældet tekst/tal mv. Denne revi-sion er udelukkende af administrativ karakter.

Trekantområdets bestyrelse (borgmestrene) og styregruppe (kommunal-direktørerne) har undervejs i processen den konkrete politiske og admini-strative beslutningskompetence.

Det er således i det regi, at arbejdsgruppernes kommissorier, procesfor-løb og tidsplan for kommuneplanrevisionen er godkendt.

Den politiske involvering i den fælles kommuneplanrevision er besluttet at forløbe således:

• Den 4. februar 2016 vil de 6 byråd blive involveret i et inspirationsmøde, hvor den fælles kommuneplans revisionsemner vil blive præsenteret og drøftet.
• Inden forslaget til Kommuneplan 2017-2029 sendes til politisk be-handling i de 6 byråd, vil politikerne få udkastet til politisk høring i april-maj 2016. Tilbagemeldingerne vil blive indarbejdet i det endelige forslag til Kommuneplan 2017-2029.

Den efterfølgende politiske involvering vil ske via de 6 byråd i forbindelse med godkendelse af forslag til Kommuneplan 2017-2029 (august-september 2016), behandling af høringssvar fra offentlighedsfasen (januar 2017) samt endelig vedtagelse af Kommuneplan 2017-2029 (april 2017).

Revision af den lokale kommuneplan for Fredericia Kommune

Revisionen af den lokale kommuneplan er styret af indholdet i den lokale del af Planstrategi 2015.

Planstrategi 2015 angiver den retning, byrådet ønsker, at kommunen skal udvikle sig i over de næste 12 år. Planstrategien sætter dermed rammer-ne for den ønskede udvikling, som både Kommuneplan 2017-2029 og konkrete lokalplaner skal afspejle. Planstrategien består dermed både af en række strategiske tilkendegivelser om en ønsket udvikling samt helt konkrete revisionsemner.

Succeskriteriet for den lokale del af kommuneplanen er, at byrådet skal kunne genfinde de kommuneplanrelevante dele af byrådets Vision 2020 i Kommuneplan 2017-2029. Med kommuneplanrelevant menes de elementer, som har direkte ophæng i fysisk planlægning.

Kommuneplanrevisionen vedrører blandt andet kommuneplanens rammer for lokalplanlægning. Eksempelvis bliver erhvervsrammerne gennemgået med henblik på at skabe bedre forhold for erhvervslivet, og der arbejdes med nye arealudlæg til boligformål. 

Andre dele af revisionen er af mere tekstmæssig karakter, hvor det handler om at få opdateret vision, mål, redegørelse og handlinger i kommuneplanens forskellige kapitler, så de stemmer overens med byrådets Vision 2020 samt gældende strategier, handleplaner mv. vedtaget siden sidste kommuneplanrevision. 

Resultatet af revisionsarbejdet planlægges præsenteret på en sådan måde, at det tydeligt fremgår, hvad revisionen reelt vedrører.

Derudover skal hele den lokale kommuneplan opdateres ift. gældende lovgivning, forældet tekst/tal mv. Denne revision er udelukkende af admi-nistrativ karakter.

 Den politiske involvering forud for kommuneplanrevisionen: 

• Som en forløber til kommuneplanrevisionen har By- og Teknikud-valget, Økonomiudvalget og byrådet været involveret i udarbejdel-sen og vedtagelsen af Planstrategi 2015.

Den politiske involvering i den lokale kommuneplanrevision er planlagt således:

• Indtil nu har By- og Teknikudvalget, Økonomiudvalget og Enhedslisten været involveret i arbejdet med kommunens arealudlæg til boliger, som udgør et af den lokale kommuneplans revisionsemner. 
• Inden forslaget til Kommuneplan 2017-2029 sendes til politisk be-handling i de 6 byråd, vil politikerne få udkastet til politisk høring i april-maj 2016. Tilbagemeldingerne vil blive indarbejdet i det en-delige forslag til Kommuneplan 2017-2029.
• I perioden frem til den politiske høring vil den politiske involvering hovedsageligt ske via konkrete indstillinger, der er nødvendige for sikring af fremdriften for udarbejdelsen af forslag til Kommuneplan 2017-2029.

Den efterfølgende politiske involvering vil ske i forbindelse med godken-delse af forslag til Kommuneplan 2017-2029 (august-september 2016), behandling af høringssvar fra offentlighedsfasen (januar 2017) samt endelig vedtagelse af Kommuneplan 2017-2029 (april 2017).

En uddybet tidsplan fremgår af Bilag 1. Detaljeret tidsplan for udarbejdel-se af Kommuneplan 2017-2029. 

Forslag om at udtage rækkefølgebestemmelser i kommuneplanen

Efter ønske fra det tidligere byråd blev der indarbejdet rækkefølgebestemmelser i Kommuneplan 2013-2025. Byrådet ønskede at understøtte bymidtens udvikling ved, at der blev indført bestemmelser for, i hvilken rækkefølge de forskellige bolig- og erhvervsområder i kommunen som helhed skulle udvikles. 

Formålet med rækkefølgebestemmelserne er, at en kommune til en vis grad kan styre, at udbygningen af nye områder og omdannelsen af ældre byområder finder sted i en takt, der sikrer en hensigtsmæssig byudvikling, der tager hensyn til kommunens og investorernes økonomiske muligheder. Rækkefølgebestemmelserne angiver, i hvilken rækkefølge udbygningen skal ske.

Ifølge planloven har kommunen pligt til at udarbejde en lokalplan, hvis der er overensstemmelse mellem et ønske om at udvikle et område og kommuneplanen. Når der er rækkefølgebestemmelser i kommuneplanens rammer, kan byrådet modsætte sig at tilvejebringe en lokalplan, hvis det er i strid med rækkefølgebestemmelserne. 

Byrådet kan dog ikke nægte udnyttelsen af en eksisterende detaljeret byplanvedtægt eller lokalplan, der er tilvejebragt før kommuneplanen. For Fredericia Kommunes vedkommende svarer det til, at ca. 29 pct. af den samlede rummelighed til boliger er undtaget af rækkefølgebestemmelserne i Kommuneplan 2013-2025.

Rækkefølgen i Fredericia Kommune omhandler grupper af boligområder. Inden for den enkelte gruppe vil igangsætning af lokalplaner blive styret efter, hvor bygherrer og projektmagere ønsker at gennemføre deres projekter (se Bilag 2. Rækkefølgebestemmelser i Kommuneplan 2013-2025).

Da rækkefølgebestemmelserne blev indarbejdet i Kommuneplan 2013-2025 blev det besluttet, at bestemmelserne skulle tages op til overvejelse ved denne kommuneplanrevision. I Planstrategi 2015 er der således noteret, at vi ved kommuneplanrevisionen vil ”Undersøge om der er behov for at revidere rækkefølgebestemmelserne for såvel bolig- som erhvervsområder”.

I praksis har rækkefølgebestemmelserne været gældende i knap 2 år. Pt. er erfaringen med rækkefølgebestemmelserne og principperne bag, at de ikke fungerer efter hensigten som styringsværktøj til specifikt at understøtte udviklingen i bymidten. Det skyldes primært, at gruppe 1, som har 1. prioritet i rækkefølgebestemmelserne, omfatter mange andre områder end blot bymidten.

En mulighed er at stramme rækkefølgebestemmelserne yderligere. Det kan gøres ved at minimere den enkelte gruppes omfang, så de omfatter færre områder end nu. Det vil formodentlig være en fordel for udvikling af bymidten. Omvendt vil det medføre yderligere begrænsninger for potentielle investeringer, hvis developerne ikke ønsker at investere de områder, der står øverst på listen i rækkefølgebestemmelserne. Det kan i yderste konsekvens hæmme mulighederne for den ønskede boligudvikling og befolkningstilvækst, som kommunen efterspørger.

En anden erfaring er, at der kan opstå nogle projekter og muligheder, som er så særlige, at vi er villige til at investere kommunale midler i byudvikling udenfor bymidten og fravige rækkefølgebestemmelserne via dispensation. 

Tiden er en anden, end da rækkefølgebestemmelserne blev indarbejdet. Spørgsmålet er, om vi fortsat ønsker at have mulighed for til en vis grad at styre byudviklingen, eller om det vil være mere hensigtsmæssigt at lade efterspørgslen og markedet råde i større omfang end tilfældet er nu.

Det, at vi pt. arbejder på at udlægge nye arealer til boligformål i områder, der falder helt uden for rammerne af rækkefølgebestemmelserne, kunne tale for, at vi fjerner den planlægningsmæssige hindring, som rækkefølgebestemmelserne reelt udgør.

Fastholdes rækkefølgebestemmelserne i Kommuneplan 2017-2029 vil der være behov for at revidere den nuværende version, så eventuelt nye arealudlæg bliver indlemmet i rækkefølgebestemmelserne.

Erfaringen med begrebet rækkefølgebestemmelser er den, at de i den nuværende form ikke fungerer efter hensigten om at fremme bymidtens udvikling.

Skal kommunen opnå en befolkningstilvækst via en udvikling af nye attraktive boligområder, vil det være fordelagtigt at lade efterspørgslen og markedet styre byudviklingen i højere grad, end tilfældet er nu.

Strategisk planlægning vurderer derfor, at det vil være hensigtsmæssigt at fjerne den planlægningsmæssige hindring, som rækkefølgebestemmelserne reelt udgør, for at øge mulighederne for at udvikle nye attraktive boligområder.

Indstillingen blev tiltrådt.

Godkendt som indstillet

FredericiaC har forud for igangsættelse af det første byggeri i den nye bydel haft nedsat en arbejdsgruppe med det formål at fremsætte forslag til navngivning af samtlige gader, promenader, kanaler og pladser for hele udviklingsplanens område. Arbejdsgruppen har været sammensat af repræsentanter fra Fredericia Kommune, Museerne i Fredericia og FredericiaC.

Udgangspunktet for navneforslaget har været at understrege samhørigheden mellem den nye bydel og den eksisterende bymidte. Forslaget tager derfor udgangspunkt i områdets og byens kulturhistorie. Bestræbelserne har desuden gået på at finde positive og værdiskabende navne til området. Arbejdsgruppen har endvidere foreslået at historierne bag navngivningen kommer til at fremgå af navneskiltningen i området.

FredericiaCs bestyrelse har drøftet og godkendt det samlede oplæg til navngivning samt forslag til skiltning og oversender nu forslaget til Fredericia Kommune til Byrådets videre behandling.

Overordnede rammer for navngivningen

For at understøtte den nye bydels sammenbinding med den eksisterende bymidte er gadenavnene Købmagergade og Kongensstræde videreført i den nye bydel. Købmagergade videreføres ubrudt ned til den ny bro over kanalen med tilslutning til Lillebælt.

For at overholde principperne for navngivning af gader i den eksisterende by, er den vandrette forlængelse navngivet Skanseodden. Navnet Skanseodden er allerede benyttet i området som den yderste odde/næs af Fredericia by mod Lillebælt og har derfor en naturlig tilknytning til området.

Prinsessegade videreføres ikke, idet den overgår fra at være en trafikgade i bymidten til at være en promenade inden for projektområdet. Det er derfor valgt at navngive promenaden Gl. Havn.

De øvrige stræder i bymidten videreføres ikke i den nye bydel. Det skyldes at det er uhensigtsmæssigt i forhold til at orientere sig at benytte samme navn på en gade der er afbrudt undervejs, aktuelt af de øst - vestgående kanaler.

Principper for forslaget til navngivning ved FredericiaC

Arbejdsgruppen har fulgt en række grundprincipper for navngivning af gader, veje, stræder, pladser, torve og kanaler.

De nord-syd gående lige gader foreslås navngivet efter den danske konges hertugelige besiddelser; Delmenhorst og Pinneberg.

Kanalerne navngives efter den kongelige familie, der havde tilknytning til Fredericia som eksempelvis Frederiks Kanal efter Frederik den 3. og med henvisningen til den oprindelige vision om en kanalby.

De tre gader, som forbinder FredericiaC-området med det eksisterende gadenet har forbindelse til voldene samt til området Carolinelund.

Gadestrækningerne mod Lillebælt refererer henholdsvis til den militære badeanstalt, der var placeret i området, og til den militære søfart med tilknytning til Fredericia.

De mindre gader og stræder i den vestlige del af FredericiaC-området henviser til de produkter, der kom ind til havnen som sukker, kalk, salt og kul samt til virksomhederne ved havnen, f.eks. Havnemøllen, Gl. Pakhusstræde og Loehrsvej.

De tre store pladser i FredericiaC-området er ved Kongens Punkt som angav udgangspunktet for anlægget af voldene samt til byens styre på henholdsvis Præsidentens Plads og Borgmesterens Plads sammen med Ilulissat Plads med henvisning til Fredericias grønlandske venskabsby.

De mindre pladser/torve henviser til personer med tilknytning til området som købmand Utzon, sukkerkoger Kracke og gæstgiver Hürup. Herudover er der Færøs Plads, hvor Færøs Bastion oprindeligt lå.

På den østlige side af Gl. Havn ses henvisninger til havneadministrationen med Toldkammeret, Langebro og Skibsbroen samt Pinneberg Bastion hvor den oprindelige bastion lå.

Se bilag ”Navngivning af gader, promenader, kanaler og pladser i FredericiaC”

Se bilag ”Historierne bag navngivningen FredericiaC”

Forslag til skiltning FredericiaC

For at bidrage til almen oplysning om byens historie og historierne der knytter sig til de konkrete navne foreslås at historien skal fremgå direkte af skiltningen i bydelen som en undertekst til vejnavnene.

Eksempel på undertekst på skiltning af Frederiks Kanal

”Frederik 3. var konge af Danmark 1648-1670 og grundlagde Fredericia i 1650. I 1660 blev Frederik 3. Danmarks første enevælde konge.”

Se bilag ”Referencebillede af gadeskilt med historisk undertekst”

Det er vurdering, at Fredericias kulturhistorie er et oplagt og naturligt udgangspunkt for forslag til navngivning af gader, pladser, promenader og kanaler i den nye bydel. Forslaget om at forlænge Købmagergade og Kongensstræde ned i bydelen er med til at skabe sammenhæng mellem den eksisterende og den nye bydel. Det er vurderingen at forslaget om at lade historierne bag navngivningen fremgå af skiltningen er en oplagt måde at formidle byens historie på til byens borgere og besøgende. Det er endelig vurderingen at de konkrete forslag til navngivning vil give gode adresser til kommende beboere og virksomheder i den nye bydel.

Anbefales.

Projekt Bridgewalking blev etableret som et samarbejde mellem Middelfart Kommune og Fredericia Kommune med det formål 1) at drive og udvikle attraktionen Bridgewalking på en sikker og professionel måde og 2) at et fremtidigt overskud fra Bridgewalking anvendes til naturaktiviteter og til at fremme turisme i Lillebæltområdet.

Som etableringsomkostninger blev der i forbindelse med vedtagelsen af budget 2015 afsat 2,5 mio. kr., som bl.a. skulle bruges til at sikre en opgang fra Jyllandssiden ved Snoghøj.

Middelfart Kommune har med baggrund i samarbejdet fremsendt regning på beløb, hvorfor der anmodes om anlægsbevilling på 2,5 mio. kr. samt frigivelse af rådighedsbeløbet.

Ingen

Godkendt

Godkendt som indstillet

Byrådet godkendte den 10. december 2012 skema A for Boligkontoret Fredericia afd. 214, Korskærparken samt stillede kommunal garanti for støttede lån jf. almenboliglovens § 91, stk. 6. med en anskaffelsessum på 42.060.741 kr.

Ansøgningen indeholdt ikke lånetilbud for så vidt angik ustøttede lån, ansøgning om kommunal godkendelse for ustøttede lån skulle derfor behandles på et senere tidspunkt.

Den 4. marts 2013 godkendte Byrådet en forhøjelse på de støttede lån til 66.183.741 kr.

Boligselskabet har nu fremsendt endelig budgetredegørelse, hvoraf det fremgår, at anskaffelsessummen ved skema B udviser et beløb på 84.620.808 kr. Dette er en stigning fra skema A på 18.437.066 kr. Stigningen skyldes indeksering af byggeudgifter.

Renoveringsprojektet indeholder tillige ustøttede arbejder. Kommune har nu modtaget lånetilbud samt erklæring om kommune garanti for ustøttet lån på 64.981.200 kr.

Fællessekretariatet indstiller, at der gives tilsagn om at godkende den øgede anskaffelsessum samt stille garanti for det ustøttede lån. 

Godkendt som indstillet

I forbindelse med folkeskolereformen blev der indført en ny bestemmelse, som giver kommunerne mulighed for at afkorte elevernes skoledag mod at der til gengæld – i samme omfang - tillægges ekstra personale i fagtimer.

Understøttende undervisning kan altså veksles til to medarbejdere i den fagopdelte undervisning.

Der er peget på denne mulighed i det såkaldte hyrdebrev, af den 26. august 2015 til kommunerne fra partierne bag folkeskolereformen.

I forbindelse med folkeskolereformen blev der indført en ny bestemmelse i folkeskoleloven, som giver kommunerne mulighed for at afkorte undervisningstiden ved at konvertere den understøttende undervisning til to-voksenundervisning i fagundervisningen. 

Muligheden kan anvendes generelt for klasser i indskolingen og for klasser på mellemtrin og udskoling med helt særlige behov. Man vil lokalt kunne beslutte at benytte muligheden, hvis det vurderes at være den rigtige løsning for at sikre klassens trivsel og faglige udvikling. 

Godkendelse gives som udgangspunkt af kommunalbestyrelsen for et år ad gangen, men kan fornyes årligt, hvis det vurderes fortsat at være den rette løsning.

Kommunalbestyrelsen kan selv foretage hver enkelt godkendelse, men den kan også vælge at delegere denne kompetence til forvaltningen eller til den enkelte skole (skolelederen eller skolebestyrelsen).

Uanset om kommunalbestyrelsen har delegeret sin beføjelse eller ej, spiller skolebestyrelsen en vigtig rolle, når muligheden for at afkorte skoledagen bringes i spil. 

Skolebestyrelsen vil altid skulle afgive en udtalelse, inden der kan træffes beslutning om at afkorte skoledagen. Derudover er det skolebestyrelsens opgave at føre tilsyn med skolens virksomhed, og det indebærer også at føre tilsyn med, at de ressourcer, der ellers ville have været brugt til den understøttende undervisning, også bliver overført til flere voksne i klassen i fagundervisningen.

Børne- og Uddannelsesudvalget følger Børn & Unges indstilling.

Godkendt som indstillet.

Byrådet udpegede 02-12-2013 i forbindelse med konstitueringen efter kommunalvalget Peder Rasmussen som repræsentant for Fredericia Kommune i Brugerrådet for Naturstyrelsen.

Peder Rasmussen, har meddelt, at han ønsker at udtræde, hvorfor der skal udpeges en ny repræsentant for Fredericia Kommune.

Formålet med brugerrådet er at give lokale myndigheder, organisationer og brugere af statens skove indflydelse på drift og benyttelse af Skov-og Naturstyrelsens arealer. Brugerrådet skal styrke de lokale brugeres engagement i driften og benyttelsen af befolkningens skove, og de skal øge brugernes indflydelse herpå.

Brugerrådet for Randbøl distrikt (tillige driftscenter for Skov-og Naturstyrelsen (Driftsregion Syd)) sammensættes med særlig hensyntagen hertil.

Randbøl distrikt forvalter Skov-og Naturstyrelsens arealer i Billund, Kolding, Vejle, Fredericia, Hedensted og Horsens kommuner, sidstnævnte dog kun i Gl. Horsens kommune. I samme område har distriktet ansvaret for forvaltning af skovloven og jagtloven, såvel som de er partner eller projektejer i store naturprojekter i samme område.

Randbøl distrikt dækkes af 1 brugerråd, som dog kan nedsætte midlertidige eller mere varige underudvalg eller arbejdsgrupper.  For tiden findes følgende særlige grupper:

-  Randbøl Hede udvalg

-  Jægerforum

De naturskoler, som distriktet har etableret i samarbejde med Billund, Vejle og Hedensted kommuner har egentlige bestyrelser.

Brugerrådet bør jfr. Skov- og Naturstyrelsens generelle retningslinjer højest have 14 medlemmer foruden distriktets repræsentation og ad-hoc-deltagere.

Medlemmerne af brugerrådet skal have lokal tilknytning.  I de tilfælde, hvor repræsentationen har relation til de landsdækkende og regionale funktioner kan en repræsentant være bosiddende udenfor distriktets normale myndighedsområde (f.eks. en repræsentant for træindustrien). Medlemmet behøver således ikke være medlem af byrådet.

Fast repræsentation

Skovrideren er formand og distriktet fungerer som sekretariat for brugerrådet.

Følgende organisationer og myndigheder tilbydes plads i brugerrådet med hver 1 medlem:

- 1  repræsentant for Vejle kommune

- 1  repræsentant For Kolding kommune

- 1 repræsentant for Hedensted kommune

- 1 repræsentant for Billund kommune

- 1 repræsentant for Fredericia kommune

- 1 repræsentant for Horsens kommune

- 1 repræsentant for Friluftsrådets i området kreds 10, trekantområdet og for kreds 7, Søhøjlandet

-1 repræsentant for Danmarks Naturfredningsforening 

-1 repræsentant for Danmarks Idræts- Forbund.

-1 repræsentant for Danske Træindustrier

-1 repræsentant for Landbruget, udpeget af Vejle-Fredericia Landboforening 

-1 repræsentant for Dansk Ornitologisk Forening, Vejle

Ingen

Byrådet udpegede Karsten Byrgesen