Byrådet - 08-09-2014

Fagafdelingen indstiller

I henhold til kommunens principper for økonomistyring gennemføres der hvert år 3 overordnede budgetopfølgninger. Ved budgetopfølgningerne kan budgettet tilrettes i overensstemmelse med de retningslinjer, der gælder for budgetlægningen, det vil sige, at der kan tilrettes for:

·  Ny lovgivning

·  Byrådsbeslutninger

·  Ændret efterspørgsel på overførselsudgifterne

·  Fejl og mangler

For alle øvrige budgetmæssige afvigelser gælder rammestyringens principper – overskridelser på ét område skal finansieres via reduktioner på andre områder inden for udvalgets ramme. Hvis udvalget alligevel vælger at ansøge om tillægsbevillinger, som ikke er omfattet af ovenstående spilleregler, skal der særskilt tages stilling hertil i Byrådet.

Ved de overordnede budgetopfølgninger gives der endvidere en status på udvalgenes indsatsområder i aktivitetsbeskrivelserne. Denne status kan ses i udvalgssagerne.

Nedenstående tabel viser ændringer som følge af 2. budgetopfølgning. I bilaget ”Økonomisk oversigt – 2. BO” vises den aktuelle økonomiske situation efter 2. budgetopfølgning.

Samlet set giver 2. budgetopfølgning et kasseindlæg på 13,862 mio. kr.

2. budgetopfølgning

Kolonnen ”2. budgetopfølgning” indeholder de tillægsbevillinger og omplaceringer, som udvalget ansøger om i denne sag, og som sendes videre til godkendelse i Byrådet. Alle sager er specificeret i bilag på sagen.

Nedenfor er de væsentligste sager gennemgået:

Resultat af ordinær drift 

Den skattefinansierede drift er rækkerne skatter og generelle tilskud, serviceudgifter, øvrige driftsudgifter og renter. Der er en samlet budgettilretning på i alt -38,823 mio. kr. med henholdsvis -0,694 mio. kr. på skatter og tilskud, -17,694 mio. kr. på serviceudgifter, -18,635 mio. kr. på øvrige driftsudgifter og -1,800 mio. kr. til renter.

Budget tilretningen på skatter og tilskud med -0,694 mio. kr. vedrører øgede momsrefusioner samt tilbagebetaling af dækningsafgift og grundskyld. Tilretningen af momsrefusion foretages på baggrund af en momsscreening foretaget af BDO, og på 6,000 mio. kr. Tilbagebetalingen af dækningsafgift udgør 3,700 mio. kr., mens grundskyld er 1,068 mio. kr. begge er en konsekvens af klager til SKAT.

Budgettet tilrettes på serviceudgifterne med i alt -17,694 mio. kr., der primært vedrører fjernelse af budgetbufferpuljen samt tilpasning af budgettet i forhold til ny lovgivning konsekvenser af kommuneaftalen, der blev indgået i juni mellem KL og Regeringen. Bufferpuljen på 20,000 mio. kr. inddrages med henblik på at lette presset på servicerammen.

Budgettet tilrettes på øvrige driftsudgifter med -18,635 mio. kr. på grund af en forventning om reducerede overførselsudgifter som konsekvens af ny lovgivning. I kommuneaftalen var der en forventning om en for alle kommuner samlet nedgang i udgifterne på 2,500 mia. kr. I aftalen var der ingen midtvejsregulering i forhold til denne forventning.

Renter 

Budgettet tilrettes med de nyeste forventninger til renteudviklingen med i alt -1,800 mio. kr.

Anlæg og Jordforsyning/Danmark C

Budgettet er tilrettet som konsekvens af tidligere beslutninger. Den samlede tilretning for områderne er -4,369 mio. kr.

Låneoptagelse

Budgettet tilrettes med -54,755 mio. kr. i konsekvens af at det støttede byggeri af Bofællesskab på Thygesminde Allé er afsluttet og endeligt lån hjemtaget.

Afdrag på lån

Budgettet tilrettes med -0,500 mio. kr. i forhold til afdragsprofilerne på de aktuelle lån, besparelsen er blandt andet en konsekvens af, at afslutningen af byggeri og dermed den endelige låntagning vedrørende opførelse af Bofællesskab på Thygesminde Allé er blevet forsinket.

Øvrige finansforskydninger

Der er udlignet en byggekredit på 56,724 mio. kr. i forbindelse med afslutningen af opførelse af bofællesskab på Thygesminde Allé. 

2. budgetopfølgning indebærer at der søges om bevillinger i henhold til ovenstående tekst og tabel, der desuden er specificeret i bilaget ”2. budgetopfølgning 2014 – specifikation”, hvor alle sager er nævnt.

I henhold til bilaget ”ansøgning om anlægsbev-tillægsanlægsbev – 2 BO 2014” søges om anlægsbevilling på 2,895 mio. kr., tillæg til anlægsbevilling på -58,755 mio. kr. samt frigivelser for i alt -52,983 mio. kr.

Halvårsregnskab

Det er besluttet af folketinget, at alle kommuner skal lave et halvårsregnskab, der indeholder en oversigt over de poster, der er bogført pr. 30. juni samt forventet regnskab. Forbruget viser samtidige posteringer i perioden, mens forventet regnskab er identisk med den i tabellen tidligere i sagen. I nedenstående tabel vises de to poster sammen med det vedtagne budget 

Det bør bemærkes, at 1. halvårs forbrug ikke kan benyttes til at forudsige helårsregnskabet, da der er store udsving i, hvornår de forskellige regninger kommer og bliver konteret. Det forventede regnskab er et udtryk for en vurdering af, hvordan hele året forventes at forløbe, og her er halvårsregnskabet kun et af flere værktøjer.

Bilaget ”Regnskabsopgørelse halvår” indeholder en oversigt over forbruget på politisk niveau.

Økonomi indstiller

1. at budgettet tilrettes med de i sagsbeskrivelsen anførte ændringer
2. at sagen videresendes til Byråd

Godkendt som indstillet.

Fredericia byråd vedtog den 24. juni 2014 at udsende et forslag til Fredericia Kommunes Affalds- og ressourceplan 2014-2024, i høring i 8 uger, frem til den 20. august 2014.

Høringen er sket via annoncering i avisen og på kommunens hjemmeside.

Der er ikke kommet høringssvar.  

På baggrund af høringen foretages ingen ændringer af Affalds- og ressourceplanen.

I Fredericia Kommune har vi gennem årene været i front på affaldsområdet med hensyn til konstant at fremme genanvendelsen.

Som en af de seneste aktiviteter kan nævnes en ”Event” med at afholde et arrangement med en genbrugscafe den 28. juni 2014 på genbrugspladsen på Bundgårdsvej, hvor der blev sat særlig fokus på genbrug og sortering af diverse nye affaldstyper.

Det vurderes, at kommunens Affalds- og ressourceplan lever op til de overordnede målsætninger og krav på affaldsområdet.

Indstillingen blev tiltrådt.

Godkendt som indstillet.

Staten (Naturstyrelsen) skal senest den 22. december 2014 sende et udkast til vandområdeplaner for 2. planperiode (2016–2021) i 6 måneders offentlig høring.

I den forbindelse skal kommunerne indsende forslag til det supplerende indsatsprogram til forbedring af de fysiske forhold i vandløb. Fristen er den 7. oktober 2014.

Formålet med vandområdeplanerne er overordnet at sikre en god miljøtilstand i kystområder, søer, vandløb og grundvand, fastlægge miljømål for recipienterne samt at fastlægge indsatsprogrammer med henblik på at opnå de fastlagte miljømål. Planlægningen sker med udgangspunkt i miljømålsloven, der implementerer EU’s vandrammedirektiv, samt i loven om vandplanlægning.

Kommunerne har ansvaret for at udarbejde konkrete forslag til den supplerende vandløbsindsats med henblik på opfyldelse af miljømålene. Det vil sige den del af indsatsprogrammet, der drejer sig om forbedring af de fysiske forhold i vandløbene samt om fjernelse af spærringer, der hindrer fisk og smådyr i frit at bevæge sig i vandløbene. Kommunerne har også ansvaret for at gennemføre de konkrete indsatser.

Natur & Miljø har udarbejdet et udkast til forslag til supplerende indsatsprogram for Fredericia Kommune i tæt samarbejde med de øvrige kommuner og Vandrådet i hovedvandoplandet Lillebælt/Jylland.

Vandrådet har en bred sammensætning af repræsentanter fra ”grønne” organisationer og erhvervsorganisationer. Det har haft en rådgivende funktion ift. kommunernes arbejde med indsatsprogrammerne, og det er kommet med anbefalinger til prioritering af de vandløb, der skal gøres en indsats i, samt med anbefalinger til, hvilke virkemidler der bør foretrækkes. Samarbejdet mellem Vandrådet og kommunerne har været meget konstruktivt.

Af udkastet til forslag til indsatsprogram fremgår det, at der i perioden 2016–2021 skal gennemføres vandløbsprojekter i Surkær Bæk, Øsdal Bæk, Gammelby Mølleå og Erritsø Bæk. Det drejer sig om forskellige indsatser, som vurderes at føre til målopfyldelse i ca. 15 km vandløb. De konkrete indsatser fremgår af kortbilag.

Fredericia Kommune har forholdt sig til Vandrådets anbefalinger, hvilket i vidt omfang afspejler sig i forslaget til indsatsprogrammet. Principperne er fraveget for ét vandløb (Erritsø Bæk), hvor prioriteringen (omkostningstunge virkemidler) skal ses i sammenhæng med de igangværende tiltag på klimaområdet.  

De foreslåede indsatser i Fredericia Kommune er skønnet til at beløbe sig til 1,3 mio. kr. Det er midler, som kommunen skal søge om via de tilskudsordninger, som staten stiller til rådighed.  

For hovedvandoplandet Lillebælt/Jylland er rammen en samlet økonomi på 27,3 mio. kr. og et krav om målopfyldelse på mindst 65 km vandløb samt fjernelse af mindst 11 spærringer. Kommunerne foreslår for nuværende, at der fjernes 16 spærringer og gennemføres indsatser på ca. 160 km vandløb.

Fem medlemmer af Vandrådet Lillebælt/Jylland, repræsenterende landbrugs- og akvakulturinteresser, har fremsendt en generel udtalelse vedrørende Naturstyrelsens udpegning af vandløb med henblik på at få kommunerne i hovedvandoplandet til at udpege vandløb, som ikke har en chance for at opfylde miljømålene. Det er ikke Natur & Miljøs vurdering, at en sådan udpegning er relevant for Fredericia Kommune. Sekretariatskommunen for Vandrådet sender udtalelsen til Naturstyrelsen, der er rette myndighed, sammen med kommunernes forslag til det supplerende indsatsprogram.

Natur & Miljø vurderer, at Fredericia Kommune sammen med de øvrige kommuner i hovedvandoplandet opfylder statens minimumskrav for indsatsprogram for Lillebælt/Jylland.

Indstillingen blev tiltrådt.

Godkendt som indstillet

FredericiaC, By & Erhverv og Vej & Park har i fællesskab udarbejdet et forslag til hvilke dele af den nye bydels infrastruktur (veje, stier, pladser, grønne områder, promenader, kanaler mv.) Fredericia Kommune skal eje og stå for drift og vedligeholdelse af og hvilke dele kommende beboere skal stå for via medlemskab af et antal bydelsforeninger.

Fredericia Kommunes advokat har bistået Fredericia Kommune med udarbejdelsen af aftalegrundlaget. Aftalerne er godkendt i FredericiaCs bestyrelse den 4. juni 2014.

Forslag til drifts- og vedligeholdelsesaftale

I forslag til driftsaftale foreslås, at Fredericia Kommune overtager drift og vedligeholdelse af

·  Hovedgade, inklusiv vejbroer

·  Gågader

·  Kajpromenader

·  De fire store byrum i Sdr. Voldgadekvarteret og i detailhandelsområdet

·  Havne/kajanlæg mod Gl. Havn og Lillebælt

·  Den grønne kile

·  Kvarterspark mod Shell

Hovedgaderne udgør det primære vejnet til områderne og udlægges som offentlig vej.

Gågader udlægges som offentlig vej tilsvarende byens eksisterende gågader.

Kajpromenaderne mod Lillebælt og Gl. Havn er allerede i dag en stor attraktion for hele byen og forventes også i fremtiden at have stor søgning af byens og regionens borgere og bør derfor have status som offentlig vej.

Havne/kajanlæg hænger naturligt sammen med promenaderne og foreslås derfor også som offentligt anlæg.

Den grønne kile gennem den nye bydel danner forbindelse til det eksisterende voldterræn og må forventes at få stor søgning – også af folk uden for området. Området foreslås derfor udlagt til offentligt område. Kvar­tersparken mod Shell får en størrelse, der også gør den interessant som offentligt grønt område.

Der etableres et antal bydelsforeninger, der overtager drift og vedligeholdelse af den øvrige infrastruktur, hvortil der i øvrigt bliver adgang for offentligheden, herunder

·  Lokalgader

·  Kanal/kanalanlæg

·  Kanalpromenade

·  Gangbroer

·  Byrum, torv

·  Gårdrum i karreerne

Fredericia Kommune vurderer, at kanalerne får en karakter og intimitet, der gør, at de primært henvender sig til beboerne i området. Tilsvarende vurderes det, at kanalpromenaderne får en bredde og en karakter, der gør, at de også primært henvender sig til beboerne i området. Lokalgader og kanalpromenader udlægges derfor til private fællesveje, og kanalerne overdrages til bydelsforeningerne. Til sammenligning kan det oplyses, at det i Sluseholmen også er grundejerne, der har ansvaret for driften af kanaler, broer og kanalpromenader.

I alle kommunale boligudstykninger udlægges boligvejene også som privat fællesveje, og driften varetages af grundejerne.

Parkeringsanlæggene skal drives af bydelens beboere og erhvervsdrivende.

Se bilaget ’Kort over fordeling af drifts- og vedligeholdelsesopgaver’.

Driftsøkonomi

By & Erhverv, Vej & Park og FredericiaC har i fællesskab drøftet plejeniveauer og levetidsforventninger på belægninger, inventar mv. På basis heraf har By & Erhverv, Vej & Park og FredericiaCs rådgivere (Rambøll) overslagsmæssigt beregnet de årlige udjævnede drifts- og vedligeholdelsesudgifter, når bydelen er fuldt udbygget. Beregningerne viser, at de samlede udjævnede drifts- og vedligeholdelsesudgifter beløber sig til mellem 7,3 og 8,5 mio. kr., når bydelen er fuldt udbygget. Med den foreslåede fordeling udgør kommunens andel omkring 5 mio. kr. årligt.

Se bilaget ’Oversigt over overslagsmæssige drifts- og vedligeholdelsesudgifter’.

Indfasning af driftsudgifter

FredericiaC påbegyndte byggemodningen af Oldenborggadekvarteret i juli 2014, og det forventes at de første dele af infrastrukturen er klar til at overdrage til kommunen til drift fra 2016. Det gælder hovedgaden fra Oldenborggade til kanalen, vejbroen over kanalen samt kanalpromenade med klimasikring fra Oldenborggade til kanalen.

FredericiaC foreslår, at kommunen fra 2017 overtager driften af kajanlægget i Sdr. Voldgadekvarteret samt den inderste del af østsiden af Gl. Havn. I 2018 overtager kommunen ifølge forslag til driftsaftale driften af resten af kajpromenaden på samme strækning. Der er på nuværende tidspunkt ikke aftalt yderligere om overtagelsestakten, men som udgangspunkt følger den byggemodningen af de enkelte dele af bydelen. Det må bortset fra de to første kvarterer formodes, at FredericiaC ikke vil byggemodne, før man sælger byggeretterne.

Vilkår for overdragelse

De enkelte elementer anlægges og betales af FredericiaC og overdrages til kommunen i takt med, at bydelen udbygges. De nærmere vilkår for overdragelsen er beskrevet i ’Aftale mellem Fredericia Kommune og FredericiaC om infrastruktur’. Enkelte bilag til aftalen er under udarbejdelse, men der er tale om bilag uden relevans for stillingtagen til aftalen. Der er også bilag, der har et omfang, der gør, at der i stedet er linket til deres placering.

Aftalens formål er at regulere principperne for det fremtidige samarbejde mellem parterne i relation til anlæg, overdragelse samt drift og vedligeholdelse af infrastrukturen. Aftalen bygger på et gensidigt samarbejde for at sikre dialog og enighed om forprojekter og hovedprojekter, inden disse udbydes. Ligeledes sikrer den, at væsentlige ændringer i projekterne med betydningen for den fremtidige drift og vedligeholdelse sker i enighed mellem parterne. Samarbejdet sker på sædvanligvis mellem FredericiaC og Fredericia Kommune som fremtidig driftsansvarlig og vejmyndighed.

Bydelsforeningsvedtægter

Opgaver og forpligtigelserne, der påhviler bydelsforeningerne, er beskrevet for den bydelsforening, som Oldenborggadekvarteret bliver en del af.

Se ’Vedtægter for Bydelsforeningen Oldenborggadekvarteret’. De øvrige bydelsvedtægter vil blive opbygget på samme måde. Enkelte bilag til vedtægten er under udarbejdelse, men der er tale om bilag uden relevans for stillingtagen til vedtægten. Der er også bilag, der har et omfang, der gør, at der i stedet er linket til deres placering.

Af særlig relevans for Fredericia Kommune er bestemmelserne i punkterne 6.4, 21.3, 22.1 og 24.1, hvor der er omtalt forhold omkring ejendomsret, men ikke drifts- og vedligeholdelsespligt i forhold til visse arealer samt krav om Fredericia Kommunes tiltrædelse af vedtægter samt mulighed for, at FredericiaC, hvis Fredericia Kommune ønsker det, har mulighed for at overdrage FredericiaCs påtaleret efter vedtægterne til Fredericia Kommune.

Det skal oplyses, at medlemskontingenterne ikke er endelig fastsatte, og at dette og ændringer heraf opfattes som et forhold, der kan reguleres af FredericiaC og senere de enkelte bydelsforeninger uden Fredericia Kommunes tiltrædelse.

Det er sædvanlig administrationspraksis, at lokalplaner, der fastsætter bestemmelse om, at grundejerforeningsvedtægter/bydelsforenings­vedtægter skal godkendes af byrådet, godkendes administrativt.

Ved udarbejdelse af forslag til fordeling af drifts- og vedligeholdelsesopgaverne mellem kommunen og bydelsforeningerne har By & Erhverv og Vej & Park lagt vægt på at overtage de dele, som i videst muligt omfang henvender sig til handlende og gæster i bydelen, mens de dele bydelsforeningerne overtager i højere grad henvender sig til bydelens kommende beboere og ansatte.

Anbefales.

Godkendt som indstillet.

I Handle- og udviklingsplanen ”En ny vej 2.0” som blev godkendt af Byrådet i december 2013 er beskrevet et bygningsspor.

Formålet med bygningssporet er at øge volumen på de enkelte tilbud således der opnås større fagligt fundament og fleksibilitet. Der vil på sigt være mulighed for driftsoptimering samt besparelser ved opsigelse af private lejemål og samling af botilbuddene i de kommunale bygninger.

”Bygningssporet 2.0” medfører at Nestlegaarden får antallet af pladser reduceret fra 11 faste og 2 akut pladser, til 9 faste og 2 akut pladser. Botilbuddet Ny vej får 5 pladser. Det er vurderingen, at det fremadrettet vil dække behovet for denne type pladser.

Ungdomskollegiets bygninger på Nymarksvej en indrettet således, at der er 4 værelser, 2 badeværelser og en fælles stue/køkken i hvert hus. Det betyder, at beboerne deler badeværelser. Det vil være muligt at ombygge således, at køkken og stue inddrages til ekstra badeværelser så beboerne har et badeværelse hver. I 2 af husene til Nestlegården laves der ekstra badeværelser således, at det fastholdes, at hver beboer har sit eget badeværelse. Det sidste hus bruges til bl.a. akutpladser/aflastning, og her vurderes det ikke at være nødvendigt med ekstra badeværelser. Der skal ikke ske bygningsændringer i tilbuddet ”Ny Vej”.

Der er reserveres 1,9 mio. kr. til dette formål, behandlet og godkendt på Byrådsmøde d. 27.01.2014. Beløbet tages af ” udviklingspulje specialiserede socialområde til opbremsning af udgiftsvækst”

Der er lavet et tilbud på ombygning af kontorbygningen/fælleshuset, således at der udover det fælles opholdskøkken som findes i bygningen også laves en fælles opholdsstue.

På baggrund af gennemgang af bygningerne er der yderligere brug for 2 badeværelser samt generelt vedligehold i forbindelse med udflytning.

Dvs. yderligere 0,3 mio. kr.  hvilket er behandlet og godkendt på Social- og Omsorgsudvalgets møde d. 09.04.2014. Beløbet tages af ” udviklingspulje specialiserede socialområde til opbremsning af udgiftsvækst”

Der vil være flytteudgifter i forbindelse med bygningsspor 2.0. Da det er midlertidige boliger (SSL §107) er borgere der flytter med fra Nestlegården og ind på Nymarksvej pligtig til at betale for egne flytteomkostninger.

Med denne renovering og ombygning af Nymarksvej vil alle borgere der er i §107 tilbud i Fredericia Kommune have eget badeværelse. Renoveringerne skaber mulighed for at borgerne bor i mindre huse, som dog er i tæt lavt miljø med adgang til gode udendørsarealer. Den større volumen i antallet af boliger gør at der kan etableres et større fagligt miljø for medarbejderne og en driftsmæssig optimering i særdeleshed i forhold til nattevagtdækningen.

Godkendt.

Godkendt som indstillet.

Boligkontoret Fredericia har fremsendt ansøgning om tilsagn til opførelse af 53 familieboliger beliggende på den tidligere skole i Købmagergade,

Dalegade samt Sjællandsgade. Boligerne tænkes opført som et seniorbofællesskab.

Boligselskabet Boligkontoret Fredericia har fremsendt et skema A. Der er også fremsendt skitser til bebyggelse af arealet, og det vurderes, at den planlagte bebyggelse kan opføres inden for den gældende lokalplan

Der opføres/ombygges 53 familieboliger almene boliger med et samlet areal på 5211 m2, og der er planlagt 13 2-rums, 40 3-rums boliger.

Der kan maksimalt godkendes følgende anskaffelsessum:

5.211 m2 a maksimumsbeløb kr. 18.930 = 108.287.000 kr.

Det er denne anskaffelsessum, som bygherren ansøger om godkendelse af, og den finansieres således:

• Realkreditlån (88%)95.292.500 kr.
• Kommunalt grundkapitallån (10%) 10.828.700 kr.
• Beboerindskud (2%) 2.165.800 kr.

Ud over det kommunale grundkapitallån (som opkræves af Landsbyggefonden, efter at tilsagnet er meddelt, og når bygherren har dokumenteret, at der er afholdt udgifter) påtager kommunen sig en kommunal garanti for den del af lånet, som ligger ud over 60% af ejendommens værdi. Tilsagnet gives under forudsætning af, at kommunen påtager sig denne garanti. Garantikravet kan ikke opgøres, før byggeriet er opført, og garantien opgøres teknisk set beløbsmæssigt indtil da til lånets størrelse. Når byggeriet er opført, opgøres garantien på grundlag af ejendommens værdi (markedsværdien). Garantikravet for dette konkrete tilsagn kendes først, når garantierklæringen fremsendes af långiver (realkreditinstituttet).

Med den oplyste anskaffelsessum er maksimumsbeløbet for 2014 udnyttet fuldt ud, og det betyder, at anskaffelsessummen ikke kan blive højere. 

Bygherren har oplyst, at lejen for familieboliger vil udgøre 972.- kr. pr. kvadratmeter. Den således beregnede leje lægges til grund ved godkendelsen af tilsagnet.

Alment boligbyggeri skal opføres indenfor fastsatte maksimumbeløb, der i 2014 udgør kr. 18.930 pr. m² for almene familieboliger i Fredericia Kommune. Derudover udgør energitillægget for etagebyggeri i 2014 kr. 1.120 pr. m² til opfyldelse af gældende energikrav. Energitillægget gives til de nybyggede boliger – 2.711 m² fordelt på 30 boliger.

I alt giver det et maksimumsbeløb på kr. 19.476 pr. m² i samlet anskaffelsessum inkl. moms for nærværende projekt.

Derudover kommer støtte fra Bevaringsfonden for Fæstningsbyen Fredericia – dette er ikke indeholdt i den samlede anskaffelsessum.

Udgiften til finansiering af kommunal grundkapital tages af provenu ved grundsalget.

Anbefales.

Godkendt som indstillet.

De godkendte folkeoplysende foreninger i Fredericia Kommune er opdelt i 4 grupper:

1. Børne- og ungdomsforeninger (der er med i BUS)
2. Idrætsforeninger (der er med i SIF)  
3. Andre godkendte foreninger (uden samråd)
4. Aftenskoler (der er med i AIF)

Ifølge Folkeoplysningsloven skal kommunerne stille kommunale lokaler gratis til rådighed for de godkendte folkeoplysende foreninger, i det omfang lokalerne er ledige. I loven skelnes der ikke mellem hvilken type forening, det er. Kommunen kan evt. opkræve et gebyr for brug af lokalerne, hvis kommunen yder supplerende lokaletilskud. Fredericia Kommune yder et lokaletilskud på 65 % samt mulighed for ekstraordinært lokaletilskud.

Når de folkeoplysende foreninger låner kommunale lokaler, er de ligestillede, når de låner skolelokaler (klasselokaler, gymnastiksale og skolehaller).

De er også ligestillede, når de låner et af varmtvandsbassinerne i kommunen (i Fredericia Idrætscenter eller på sygehuset). Når de låner andre kommunale lokaler, herunder i Fredericia Idrætscenter, er de imidlertid ikke altid ligestillede. Der er en forskel i gebyr mellem idrætsforeninger, der er med i SIF, og alle andre godkendte foreninger (herunder både spejdere, idrætsforeninger der ikke er med i SIF, aftenskoler, kulturelle foreninger m.fl.).

I Fredericia Idrætscenter er der en række aftenskoler, der låner lokaler. I varmtvandsbassinerne er gebyret standardiseret, men det er det ikke i forhold til lån af de andre lokaler. Udlån til andre grupper af godkendte folkeoplysende foreninger er begrænset i idrætscenteret. 

I de selvejende haller er der intet udlån, eller også er foreningerne ligestillede, i det begrænsede omfang de låner timer. Men der er ingen principielle beslutninger vedrørende dette. Gebyrerne i de selvejende haller fremskrives årligt sammen med Fredericia idrætscenter og Kultur, Idræt & Turisme, samt i kontrakten mellem de selvejende haller og Kultur, Idræt & Turisme.

Kultur, Idræt & Turisme indstiller til Folkeoplysningsrådet, at de anbefaler følgende til Kultur- og Idrætsudvalget, at:

1. Alle godkendte folkeoplysende foreninger i Fredericia kommune ligestilles i forhold til lån af kommunale lokaler, herunder ved lån af lokaler i Fredericia Idrætscenter.
2. Foreningerne også ligestilles i forhold til lån af lokaler i de selvejende idrætshaller.
3. Ligestillingen af de folkeoplysende foreninger gælder i det omfang, at der er tale om aktiviteter og undervisning inden for folkeoplysningsområdet.
4. Der i forhold til ovenstående ikke kompenseres for eventuelle tabte indtægter.
5. At ligestillingen træder i kraft pr. 1.1.2015, i det omfang den ikke allerede er gældende.  

Anbefales.

Erfaringerne fra de seneste byrådsmøder viser, at en størsteparten af de spørgsmål, der stilles i den mundtlige del af spørgetiden, enten er af meget personlig karakter eller at spørgsmålene ikke kan besvares af byrådet, da byrådet ikke har haft mulighed for at forberede sig på spørgsmålet. For at forbedre udbyttet af spørgetiden foreslås reglerne for spørgetiden ændret, således at spørgsmålene altid skal stilles skriftligt inden byrådets møde. Herved sikres at spørgsmål som ikke hører til under spørgetiden kan besvares på anden vis, og at byrådet har haft mulighed for at forberede sig på besvarelsen af øvrige spørgsmål.

Det foreslås derfor at regelsættet for spørgetiden kommer til at se således ud:

”Regler for spørgetid ved Fredericia Kommune

§ 1

I forbindelse med hvert ordinært byrådsmøde afholdes forud for behandlingen af sager for åbne døre spørgetid af maksimalt en halv times varighed.

I år med kommunalvalg bortfalder spørgetiden i månederne september, oktober, november og december.

§ 2

Spørgsmål kan stilles af enhver borger med bopæl i Fredericia Kommune. Spørgeren skal oplyse sit navn og sin adresse.

§ 3

Spørgsmål skal stilles skriftligt, og skal være Fredericia Kommune i hænde senest 12 dage før det byrådsmøde, hvor spørgsmålet ønskes besvaret.

§ 4

Spørgsmål kan stilles til Byrådet. Borgmesteren afgør, hvem der på Byrådets vegne skal besvare spørgsmålet. Borgmesteren sikrer, at spørgsmålene sendes til hele Byrådet senest 4 dage før mødet.

§ 5

Spørgsmål skal vedrøre kommunens forhold, og være af almen interesse for kommunens borgere. Der kan af samme spørger kun stilles spørgsmål vedrørende ét emne til besvarelse i samme spørgetid

§ 6

Følgende spørgsmål afvises af borgmesteren på byrådets vegne:

·  Spørgsmål, der indeholder angreb på personer eller røber oplysninger om enkeltpersoners rent private forhold eller andre oplysninger, der ikke må offentliggøres,

·  Spørgsmål, der vedrører ansættelsesretlige forhold for kommunens ansatte, herunder indgåede kollektive aftaler og overenskomster på tjenestemands- og overenskomstområdet, 

·  spørgsmål, der vedrører sager, der er optaget på dagsordenen for samme dags byrådsmøde

·  spørgsmål, der genfremsættes i samme eller lignende form tidligere end 6 måneder efter den seneste besvarelse.

Spørgsmål vedrørende faktiske forhold, der kan besvares administrativt, foranlediger borgmesteren besvaret direkte til den pågældende.

§ 7

Spørgeren skal være til stede ved spørgsmålets besvarelse. Hvis spørgsmålet ikke kan besvares på det møde, som spørgeren ønsker sit spørgsmål besvaret på, så gives der spørgeren skriftligt besked om, på hvilket byrådsmøde spørgsmålet tages op.

Andre medlemmer af byrådet kan få ordet for en kort korrigerende eller supplerende udtalelse.

Spørgeren får sluttelig adgang til at knytte en kommentar af maksimalt 2 minutters varighed til svaret og evt. korrigerende eller supplerende udtalelse på spørgsmålet, hvorefter besvarelsen af spørgsmålet er afsluttet.

§ 8

Spørgetiden ledes af borgmesteren, som også afgør tvivlsspørgsmål vedrørende disse regler. ”

Godkendt som indstillet, idet § 6, sidste pkt. udgår. Det bemærkes endvidere at borgere, der har behov, kan få hjælp til at skrive sine spørgsmål til byrådet.

Godkendt som indstillet