Byrådet - 09-03-2015

Sagsbeskrivelse:

Godkendt, dog udgår pkt. 28.

Der var afbud fra Christian Bro, i stedet mødte Laila Løhde Møller.

Dagsordenspunktet indeholder tidsplan og budgetprocedure for budgetlægningen 2016-19. Budgetlægning er en tværgående opgave, og budgetproceduren skal medvirke til at skabe klarhed omkring den tekniske budgetlægning og opgavefordelingen i forbindelse med udarbejdelsen af budgettet.

I henhold til den kommunale styrelseslov skal Økonomiudvalget senest 15. september udarbejde forslag til kommunens årsbudget for det kommende år til Byrådet. Forslaget skal ledsages af budgetoverslag for en 3 årig periode. Økonomiudvalgets forslag til budget skal gennem 2 behandlinger i Byrådet med mindst 3 ugers mellemrum. Byrådet skal senest 15. oktober vedtage årsbudgettet.

Som opstart til budgetlægningen 2016-19 godkender Byrådet tidsplan for budgetlægningen samt budgetproceduren. Forslag til tidsplan er udarbejdet af Direktionen på baggrund af et oplæg fra administrationen.

Økonomi indstiller

at budgetprocedure og tidsplan for budgetlægningen 2016-19 godkendes

Godkendt som indstillet.

Baggrund

By- og Teknikudvalget besluttede på sit møde den 25. november 2014 at igangsætte udarbejdelsen af et lokalplanforslag for en karré syd for Ol-denborggade og nord for kanalen.

Et udkast til lokalplanforslag er udarbejdet på baggrund af kommuneplanen og udviklingsplanen for FredericiaC. Lokalplanen har til formål at muliggøre opførelse af byggeri i et byggefelt syd for Oldenborggade.

Lokalplanens indhold

Lokalplanen omfatter et område på ca. 2.000 m². Karréens anvendelse fastlægges til boligformål, erhvervsformål i virksomhedsklasse 1-2 samt til overdækket parkering. Taget af parkeringsanlægget skal etableres som et grønt opholdsareal. Karréen opføres med åbninger i facadebebyggelsen, der giver mulighed for gennemgang gennem karréens gårdrum.

Bygninger kan opføres i 2 til 6 etager, så der skabes en variation i karré-ens bygningshøjder. Der kan opføres maksimalt 5.800 m² etageareal i området. Af dem kan de 5.800 m² alle være til boligformål. En mindre del på maksimalt 600 m² kan være til erhverv. Der kan i givet fald opføres tilsvarende færre m² til boliger.

Vejadgangen til kælderparkeringen skal ske fra lokalgaden vest for karré-en.

For at klimasikre lokalplanens område hæves det fremtidige terræn til minimum kote 2,5 DVR90.

Virksomheder - risiko

Sydøst for lokalplanområdet ligger Shells Havneterminal, som håndterer ind- og udskibning af olie- og gasprodukter og derfor er udpeget som en risikovirksomhed. Der er foretaget beregninger af den samfundsmæssige risiko, som dokumenterer, at de funktioner, bebyggelse og anlæg, som kommuneplantillæg nr. 7 og lokalplanforslaget giver mulighed for, kan overholde de acceptkriterier, som Miljøstyrelsen har fastsat.

Risikoforhold for lokalplanområdet er nærmere beskrevet i den miljørap-port, der ledsager lokalplanen.

Kommuneplanen

Lokalplanområdet ligger indenfor rammeområde B.BE.2 ”Blandet bolig og erhverv syd for Oldenborggade”.

Ændrede kommuneplanrammer

Kommuneplanens gældende rammer for lokalplanens område fastlægger, at der maksimalt kan opføres 5.700 m², fordelt med maksimalt 3.000 m² til boligformål og 2.700 m² til erhverv. Lokalplanforslagets bestemmelser er ikke i overensstemmelse med kommuneplanens rammebestemmelser for B.BE.2 i forhold til anvendelsen og bebyggelsesmuligheder i karré 6. For at opnå en anden og mere fleksibel anvendelsesfordeling, som be-skrevet ovenfor, er der udarbejdet et forslag til tillæg 7 til Kommuneplan 2013-2025, der ledsager lokalplanforslaget.

Tilsvarende er der i forslaget til kommuneplantillægget fastlagt en anden og mere fleksibel anvendelsesfordeling for karré 7+8 omfattet af lokalplan 330. Kommuneplanens gældende rammer for karré 7+8 fastlægger, at der kan opføres maksimalt 7.900 m², fordelt med maksimalt 7.900 m² til boligformål og maksimalt 350 m² til erhverv. Der kan i givet fald opføres tilsvarende færre m² til boliger. I kommuneplantillæg 7 foreslås, at forde-lingen ændres således, at der maksimalt kan etableres 650 m² til erhverv og tilsvarende 300 m² færre til boliger.

En anden grund til at lave kommuneplantillæg 7 er, at ifølge de gældende rammer må etagehøjden i karré 6 ikke overstige 4 etager. I lokalplanfor-slaget foreslås bebyggelse i op til 6 etager. Kommuneplantillæg nr. 7 giver derfor mulighed for maksimalt 6 etager i karré 6 omfattet af lokalplan-forslag 331.

Miljørapport

Der er udarbejdet en miljørapport, der ledsager lokalplanen. På baggrund af en screening af lokalplanen efter lovens § 3, stk. 1, nr. 3 vurderes det, at de miljømæssige konsekvenser som følge af lokalplanens gennemfø-relse skal belyses nærmere i en miljøvurdering.

På baggrund af screeningen er der gennemført en miljøvurdering af bl.a. følgende parametre:

•  Støj

•  Risiko

•  Håndtering af eksisterende jordforurening

•  Luft, støv og lugt fra omgivende virksomheder

•  Klimatilpasning

•  Kystlandskab

•  Kulturarven, karréstrukturer, voldanlæg

•  Skyggepåvirkning af omgivelser

Miljørapporten beskriver disse emner i forhold til lokalplanen.

Teknik & Miljø vurderer, at lokalplanen muliggør opførelse af en arkitekto-nisk spændende bebyggelse med attraktive boliger, hvoraf nogle får udsigt ud over den netop etablerede kanal. Der bliver desuden mulighed for at indrette centralt beliggende lokaler til erhvervsformål.

Det, i forhold til den gældende kommuneplan, øgede antal etager er fast-sat ud fra et ønske om større variation i bygningshøjderne. Når en mindre del af bebyggelsen får 6 etager, vil en tilsvarende mindre del få højder på 2-3 etager. Den bebyggelse lokalplanen muliggør viderefører den historiske bystrukturs nord-sydgående gader. Teknik & Miljø vurderer, at bebyggelsen ikke medfører en reel påvirkning af kysten, da lokalplanområdet ligger i forlængelse af den eksisterende bystruktur. Det vurderes heller ikke, at bebyggelsen vil ændre væsentligt på panoramakiggene fra voldanlægget.

Indstillingen blev tiltrådt.

Godkendt som indstillet.

Forslag til ”Lokalplan 329 Vestcentret, Center og erhvervsområde ved Vejlevej” blev vedtaget den 23. september 2014 af By- og Teknikudvalget, den 30. september 2014 af Økonomiudvalget og den 6. oktober 2014 af Byrådet. Planforslaget har været i offentlig høring i 8 uger fra den 22. oktober til den 17. december 2014.

Planforslaget er udarbejdet for at muliggøre opførelsen af et nyt Vestcenter samt at gennemføre en samlet planlægning af centerområdet ved Vejlevej, så det kommer til at leve op til nuværende og fremtidige behov for detailhandel.

Med lokalplanen er der mulighed for at opføre ny bebyggelse til eksempelvis butikker, servicevirksomheder, kontorer og lignende.

Lokalplanen opstiller krav til butiksstørrelser og muliggør, at området kommer til at indeholde dagligvarebutikker samt store udvalgsvarebutikker.

Lokalplanen har desuden til formål at fastlægge bestemmelser for placering og udformning af ny bebyggelse, sikre hensigtsmæssige adgangs- og parkeringsarealer til områdets funktioner samt bevare områdets beplantningsstruktur.

Lokalplanen er i overensstemmelse med Kommuneplan Fredericia 2013-2025.

Det er ved en screening af planen vurderet, at der ikke skal udarbejdes miljøvurdering.

Høringsperiode

I høringsperioden indkom der i alt tre bemærkninger/indsigelser, som i hovedtræk er beskrevet herunder. For en mere detaljeret gennemgang

henvises til vedlagte notat (Indsigelsesnotat).

Bemærkning 1

Rune Kjældgaard, som er bygherre og har igangsat lokalplanarbejdet, har indsendt indsigelse mod minimumsstørrelsen på butikker på 500 m². Han mener, at minimumsstørrelsen er begrænsende for områdets fremtidige udvikling, og at det vil gavne butiksområdet, hvis der vil være mulighed for at indpasse små butikker mellem de store.

Teknik & Miljø har holdt møde med bygherre om indsigelsen for at få belyst, i hvilken grad han vil være interesseret i følgende kompromisløsninger inspireret af Viborg-modellen:

• Fastholde minimum 500 m2, dog må visse butikstyper være mindre.
• Droppe minimum 500 m2, men indføre bestemmelser om butikstyper for alle butiksstørrelser.

Bygherre er ikke interesseret i disse løsninger, da de vil indebære, at lokalplanen skal sendes i fornyet offentlig høring, hvilket vil forsinke processen ca. 4 måneder. Det samme vil være tilfældet, hvis bestemmelsen om, at butikker minimum skal være 500 m2, helt udtages af lokalplanen: Det kræver planloven, når der ændres i et lokalplanforslags anvendelsesbestemmelser.

Derfor ændres indsigelsen efter mødet til et ønske om at ændre formuleringen af bestemmelsen til:

”Bruttoetagearealet til butiksformål for den enkelte butik skal som udgangspunkt være 500 m².”

Dette vil muligvis kunne betragtes som en redaktionel ændring, der ikke kræver fornyet høring.  

Bemærkning 2

Vinding Gruppen, som administrerer bygningen på matrikel nr.1 gk Fredericia Stadsjorder, som er nabo til Vestcentret og omfattet af lokalplanen, gør indsigelse mod minimumsstørrelsen på butikker på 500 m², da dette vil forringe fremtidige muligheder for udnyttelsen af deres bygning.

Hvis minimumsstørrelserne bibeholdes i lokalplanen, ønsker indsiger, at det præciseres, at eksisterende lovlige butikker kan forsætte som hidtidig med mulighed for også at genudleje butikslokaler under 500 m².

Indsiger mener, at der fremtidigt kan opstå tvivl om muligheden for genudlejning af et ledigt lejemål under 500 m², hvilket kan resultere i tomme butikslokaler.

Derudover ønskes to parkeringspladser udtaget af planen, således at vareleveringen kan fortsætte uændret fra bygningens vestside.

Bemærkning 3

Bemærkning modtaget fra LIFA, bygherres rådgiver i forbindelse med ejendomsdannelsen. Forslag om supplerende bestemmelser i forhold til den etapevise udvikling af området, hvilket vil kræve en ejendomsmæssig opdeling ved udstykning eller ejerlejligheder.

Konkret foreslås, at der suppleres med bestemmelser eller noter, der præciserer følgende:

Til § 5.1 foreslås tilføjet følgende meningsdannelse:

Det kan tillades, at de enkelte parceller udstykkes som sokkelgrunde.

Til § 8.6 foreslås tilføjet følgende meningsdannelse:

Hvis en ejendom udstykkes i sokkelgrunde, kan en ideel andel af fællesarealet indregnes i bebyggelsesprocenten, forholdsmæssigt efter bruttoetageareal. Andelen fastlægges i en tinglyst servitut.

Dialogmøde

Den 2. december 2014 afholdt Fredericia Kommune dialogmøde om detailhandel i Vestbyen. På mødet præsenterede COWI detailhandelsanalysen og Teknik & Miljø præsenterede lokalplanforslaget for Vestcentret. Efterfølgende var der debat, som primært drejede sig om minimumsstørrelser. Referatet fra mødet er vedhæftet som en del af høringssvarene.

Teknik & Miljø vurderer, at der med lokalplan 329 skabes det nødvendige plangrundlag, som giver mulighed for opførelse af et nyt Vestcenter.

Teknik & Miljø har udarbejdet et notat, ”Indsigelsesnotat”, med udkast til Byrådets vurdering og svar til de bemærkninger/indsigelser, der er indkommet i høringsperioden. Af notatet fremgår, at bemærkningerne/indsigelserne foreslås at give anledning til følgende ændringer:

I lokalplanens redegørelse uddybes den planmæssige begrundelse for, at lokalplanen fastsætter en minimumsstørrelse for butikker på 500 m².

På s. 8 efter afsnit tre indsættes følgende tekst:

Nye butikker skal være mindst 500 m². Området skal således forsat anvendes til større butiksenheder, der er svære at indpasse i bymidten. Derved sikres, at området reelt er et supplement til detailhandlen i Fredericia midtby frem for en konkurrent til de mindre butikker i bymidten.

At indsætte ”som udgangspunkt” i bestemmelsen som foreslået af Rune Kjældgaard vil formentlig betyde, at kommunen reelt ikke kan forhindre en given butik, som efter kommunens vurdering vil konkurrere for meget med bymidten. Det vil dermed modarbejde en strategi om mere liv i bymidten. Derfor anbefales det, at indsigers forslag til ny formulering ikke imødekommes.

2. Note Ad 3,5 ændres til følgende:

Eksisterende lovlige butikker, med et bruttoetageareal under 500 m², kan forsætte som hidtidig med mulighed for genudlejning.

3. § 5.1 tilrettes således:

Udtages af paragraffen: Ingen grund må udstykkes mindre end 1000 m².

Der indsættes i stedet: Det kan tillades, at de enkelte parceller udstykkes som sokkelgrunde.

Til § 8.6 tilføjes følgende:

Hvis en ejendom udstykkes i sokkelgrunde, kan en ideel andel af fællesarealet indregnes i bebyggelsesprocenten, forholdsmæssigt efter bruttoetageareal. Andelen fastlægges i en tinglyst servitut.

Øvrige bemærkninger/ indsigelser medfører efter Teknik & Miljøs vurdering ikke ændringer af planen. 

Teknik & Miljø gør opmærksom på, at det er afgørende for bygherre, at lokalplanen bliver endeligt vedtaget i februar.

Indstillingen blev tiltrådt.

Godkendt som indstillet.

Fredericia Idrætscenter (FIC) har fremsendt ansøgning om en tillægsbevilling på 1,050 mio. kr. til gennemførelse af en renovering af den mobile bro og den mobile bund i svømmehallen.

Der blev i forbindelse med budgetvedtagelsen for 2015 afsat et rådighedsbeløb på 1,35 mio. kr. til denne vedligeholdelse af det nedslidte hæve-/sænkesystem i 50 m bassinet.

Nærmere undersøgelser har vist, at det afsatte rådighedsbeløb er for lavt, hvorfor der fremsendes ansøgning om yderligere 1,050 mio. kr.

Kultur, Idræt og Turisme anmoder om, at der meddeles anlægsbevilling på i alt 2,4 mio. kr., hvorved det samlede rådighedsbeløb på 2,4 mio. kr. hermed frigives.

50 m bassinet blev senest renoveret i 1998/1999. I den forbindelse blev den daværende nedslidte hæve-/sænkekonstruktion udskiftet til et nyt og mere fleksibelt system.

Der har de sidst 8-9 år være stigende problemer med at ændre indstillingerne på den bevægelige bund og bro, der er placeret midt i svømmehallen. Problemerne opstår når glideklodserne sætter sig fast i styrene, som er indstøbt i bassinvæggene. Når det sker, så er systemet ubrugeligt og det tager ofte flere dage inden de nødvendige undervandsreparationer er gennemført.

Dette er til stor gene for de mange aktiviteter der foregår i svømmehallen, idet de ofte er afhængige af vanddybder og bassinlængde/-opdeling.

Systemet er nu så nedslidt, at der ikke længere kan gennemføres tilpasninger af de glidende dele. 

I forlængelse af budgetvedtagelsen blev Rambøll Danmark A/S, der var bygherrerådgiver ved etableringen, sat på opgaven. Rambøll har vurderet og undersøgt problemet nærmere. I vedlagte notat (bilag 1) redegøres der for problemstillinger og løsningsforslag.

Renoveringsprojektet har vist sig at blive mere kompliceret end først antaget. Dette har betydet at opgavens omfang, den planlagte reparations tid og økonomi er blevet revurderet.

Det har været nødvendigt at få foretaget afklarende undervandsundersøgelser samt udtage betonboreprøver af bassinvæggene.

Undersøgelserne har vist, at den først antagne arbejdsproces ikke kan bruges. En flytning af broen og bunden er nu nødvendig, inden at reparationsarbejdet kan igangsættes.

Det er desuden blevet afklaret, at det tilhørende tekniske system er udgået af produktion og det kniber derfor med at få reservedele. Det nye system der skal installeres, er mere omfangsrigt og driftsikkert i forhold til antal drivmotorer og styresystemer.

På baggrund af Rambølls rådgivning har der i januar 2015 været afholdt udbud på renoveringsprojektet.

Efter udbuddet er det FIC’s anbefaling, at renoveringen gennemføres således.

Lukning:

·  Svømmehallen, badeland og terapibassin lukkes i perioden mandag d. 4.5. til fredag 26.6. (knap 8 uger). Det tager 8 dage at tømme og fylde svømmebassinet igen. I lukkeperioden vil FIC gennemføre andre vedligeholdelsesaktiviteter som normalt ville medføre gener for kunderne. Disse udgifter afholdes af FIC’s egne driftsmidler og forventes at løbe op i 335.000 kr.

Økonomi:

Svømmehallen er en væsentlig facilitet for byens borgere, skoler og foreningsliv. Svømmehallen har en høj benyttelsesgrad.

Det er derfor vigtigt, at bassinerne kan anvendes fleksibelt i forhold til de forskellige målgruppers behov.

Fredericia Idrætscenter kan ikke anvise finansiering inden for eget driftsbudget.

Godkendt som indstillet.

Godkendt som indstillet.

Ved budgetforliget for 2015 blev det besluttet at afsætte midler til at gøre toiletterne på Rådhuset under byrådssalen tilgængelig for borgerne. Det vil sige åbne op ud mod Gothersgade, etablere skillevæg med videre. Der er i budgettet afsat et beløb på 160.000 kr. til formålet. Det er forudsat, at der ikke gennemføres en større renovering af de nuværende toiletter.

Forslag om etablering af et handicaptoilet er imidlertid kommet op fra enkelte borgere, hvilket er en udvidelse af projektet. Udvidelsen med etablering af et handicaptoilet vil koste ekstra 200.000 kr. Til blandt andet at:

• etablere niveaufri adgang ud mod rådhuspladsen
• etablere handicap egnet dørautomatik
• sammenlægge to af de nuværende toiletter til et handicap toilet

Der vil således efter ændringen være to almindelige M/K toiletter og et handicap toilet. På nuværende tidspunkt er der to herrer og to dame toiletter.

Ejendomsafdelingen vurderer, at etablering af et handicap toilet i midtbyen imødekommer borgernes og turisternes efterspørgsel.

Indstillingen blev tiltrådt.

Godkendt som indstillet af Økonomiudvalget

Der er i 2015 afsat en anlægspulje på 745.000 kr. til vedligehold og renovering af legepladser i skoler og daginstitutioner. Der er behov for at få frigivet disse midler, således at de kan anvendes i 2015.

Der blev afsat en tilsvarende pulje i 2014, som ikke blev anvendt fuldt ud.  Der er således overført 322.000 kr. fra 2014. Den samlede pulje i 2015 er på 1,067 mio. kr.

Puljen var i 2014 på 1,347 mio. kr. inklusiv opsparede midler.

Der er indkommet ansøgninger fra 25 skoler og daginstitutioner. Der er ansøgninger for omkring 2 mio. kr. Derudover indeholder en række ansøgninger ikke prisoverslag, hvorfor de ansøgte beløb reelt er langt større.

En arbejdsgruppe har på baggrund af skolers og daginstitutioners ansøgninger fordelt 0,761 mio. kr. ud af puljen på 1,067 mio. kr.

Heri indgår pulje på 0,200 mio. kr. til udgifter i relation til legepladseftersyn, byggetilladelser og rådgivning. Denne post er lidt mindre end det der blev afsat i 2014.

Bilag med forslag til fordelingen af anlægsmidlerne er vedlagt sagen.

Fordeling af anlægsmidlerne

Der hovedsageligt lagt vægt på, at sikre at legepladserne bliver vedligeholdt, således at de lever op til gældende standarder.

Det er fremsat mange ønsker om nye tiltag på legepladserne – særligt på skolerne. Det har ikke været muligt at imødekomme hovedparten af disse grundet puljens størrelse og puljens hovedformål.

Hele puljen er ikke fordelt, idet der i løbet af året typisk opstår uforudsete opgaver, der vil være behov for at afhjælpe.

En række projekter kræver, at der i institutionen findes egenfinansiering, og dermed skal de tildelte midler ses som et tilskud.

Udvalget tiltræder Børn og Unges anbefaling.

Godkendt som indstillet.

I februar og marts 2015 forelægges støttesag om opførelse af 6 almene ældreboliger på Plejecentret Stævnhøj til behandling i By- og Teknikudvalget, Økonomiudvalget og Byrådet. Nærværende sag vedrører finansiering af de forventede anlægs- og driftsudgifter vedrørende de 6 plejeboliger.

I forbindelse med vedtagelsen af budgettet for 2015-2018 blev det besluttet at lægge driften af kommunens to dagcentre sammen, således at alle dagcenterbrugere fremover kommer på Plejecenter Othello. I den forbindelse blev dagcenterlokalerne på Plejecenter Stævnhøj ledige.

På mødet i Social- og Omsorgsudvalget d. 14. januar 2014 blev det besluttet, at anbefale opførelse af 6 almene ældreboliger, som lever op til de krav, der er til boliger for plejekrævende beboere i både soverum og badeværelser i de ledige lokaler på Stævnhøj.

Ved at etablere 6 almene ældreboliger i det tidligere dagcenter opnås en fornuftig anvendelse af tiloversblevne lokaler. Dertil kommer, at der gennem hele 2014 har været stigende venteliste til en ældrebolig på et plejecenter. Der har i perioden været mellem 50 og 58 på ventelisten, heraf i gennemsnit 10 der ikke har haft specielle ønsker, og som derfor er omfattet af plejeboliggarantien på 2 måneder. Det har således i perioden ikke været muligt at opfylde garantien for 10 borgere. De 6 plejeboliger vil afhjælpe dette i væsentligt omfang.

Der har undervejs i drøftelserne været overvejet at etablere aflastningsboliger, idet der også er behov for dette. Boligerne indrettes så de kan anvendes til både permanente ældreboliger og aflastningsboliger. Beslutning om anvendelsen er ikke fastlåst, men kan ændres efterfølgende. Som udgangspunkt forventes det dog at behovet for aflastningsboliger, tænkes ind i et kommende Sundhedshus.

Der opføres 6 almene ældreboliger med et samlet areal på 502 m2 Og det er planlagt at alle 6 boliger består af 2 rum.

Tilsagn om offentlig støtte kan meddeles i medfør af § 115 i almenboligloven og omfatter statens betaling af ydelsesstøtte vedrørende realkreditbelåning samt kommunal udlån af grundkapital og garanti for realkreditlån.

Lejen for de almene ældreboliger vil udgøre 985 kr./år. pr m2. Den således beregnede leje lægges til grund ved godkendelsen af tilsagnet. Månedlig husleje for en 67 m² ældrebolig ekskl. forbrug er beregnet til 5.472 kr.

Der skal ikke stilles kommunal garanti for lånet, når lånet optages i Kommunekredit. Det er oplyst at lånet optages i kommunekredit.

De årlige driftsudgifter til plejepersonale mv. udgør 4.353 mio. kr. fra 2017.

Finansieringen heraf sker ved omfordeling indenfor plejens budget, da de 6 borgere i dag passes under fritvalgsrammen.

Godkendt som indstillet af Social og Omsorgsudvalget og Økonomiudvalget

Byrådet godkendte den 10. december 2012 skema A for Boligkontoret Fredericia afd. 307 Korskærparken samt stillede kommunal garanti jf. almenboliglovens § 91, stk. 6 med an anskaffelsessum på 140.401.564 kr.

Den 4. marts 2013 godkendte Byrådet en stigning i anskaffelsessummen således at den nye anskaffelsessum blev på 167.450.942 kr. Denne stigning skete på grund af den overordnede landsdækkende beregning af beboerbetalingsprocenten i Landsbyggefondens renoveringsstøttesager.

Boligselskabet har nu bedt kommunen om at godkende en ny anskaffelsessum, idet der er overskridelser på de støttede og ustøttede arbejder, overskridelserne skyldes stigning i byggeomkostninger.

På den baggrund søger boligselskabet om godkendelse på ny forhøjet støttebeløb ved godkendelse af skema B. Beløbet er kr. 186.541.519 kr.

Landsbyggefonden har godkendt stigningen under forudsætning af kommunens godkendelse.

Kommunal garanti stilles efter almenboliglovens § 91 stk. 6.

Renoveringsprojektet indeholder tillige ustøttede lån der er anslået til 102.330.507 kr. Det vides ikke, om der for det ustøttede lån skal stilles kommunal garanti, og i fald der skal, hvor stor denne bliver. Garantien bliver på mellem 50% og 100% af lånet. Garantien påvirker ikke kommunens låneramme, da garantien stilles jf. almenboliglovens § 98.

Samlet afgav Fredericia Kommune i marts et tilsagn på kr. 167.450.942. Der ansøges om en forhøjelse til 186.541.519 kr. Det er en forhøjelse på 19.090.577 kr.

Det vurderes, at ansøgningen omfatter godkendelse af skema B, samt at kommunen stiller kommunegaranti efter reglerne i almenboliglovens § 91, stk. 6. Det følger endvidere af almenboliglovens § 91, stk. 7, at det er en forudsætning for kommunalbestyrelsens garanti efter stk. 6, at Landsbyggefonden påtager sig forpligtelse til at godtgøre kommunen halvdelen af dens eventuelle tab som følge af garantiforpligtelsen. Landsbyggefondens forpligtelse efter 1. pkt. er dog begrænset til indestående i landsdispositionsfonden.

Garantistillelsen påvirker ikke kommunens låneramme jf. § 3, stk. 2, 1 pkt. i Bekendtgørelse om kommunernes låntagning og meddelelse af garantier m.v. 

For så vidt angår de ustøttede lån vides det endnu ikke om der er behov for kommunal garanti.

De ustøttede lån kan finansieres jf. almenboliglovens § 98. Efter almenboliglovens § 98 kan kommunen dog yde garanti for lån til ekstraordinære renoveringsarbejder. Begrebet ekstraordinære renoveringsarbejder er ikke fastlagt i lovens forarbejder eller i vejledning om drift af almene boliger. Socialministeriet har i en vejledende udtalelse i maj 2010 udtalt, at det er almindeligt antaget, at det er kommunerne, der beslutter, hvilke arbejder der kan betragtes om ekstraordinære renoveringsarbejder, og at der er et vist rum for fortolkning.

Lånene vil ikke påvirke kommunens låneramme.

Anbefales.

Fra SF er modtaget følgende forslag:

”På vej mod at blive CO2-neutral kommune - forslag fra SF

Fredericia kommune har besluttet at være CO2 neutral i 2030.

Det kræver store omlægninger på mange forskellige områder at nå dette mål - f.eks. reduktion af energiforbrug fra fossile brændstoffer til opvarmning og til el, reduktion af madspild, genbrug samt ikke mindst reduktion af CO2 udledning fra transport.

SF foreslår, at Miljø- og Energiudvalget fremlægger en plan for, hvordan arbejdet frem mod slutmålet i 2030 skal tilrettelægges. Vel vidende at arbejdet må udvikles løbende, foreslår SF videre, at den første indsats retter sig mod transportsektoren, da denne er ganske stor i Fredericia kommune, og her muligvis er nogle ’lavthængende frugter" at høste. Planen kan f.eks. omfatte initiativer, der sikrer et bedre flow i trafikken, idet en mere glidende trafik vil medføre lavere energiforbrug for køretøjerne. Ligeledes kunne kommunen evt. tage initiativ til at reducere mængden af køretøjer med varer til detailhandlen gennem koordination og planlægning, ligesom man kunne anspore til at anvende biogasdrevne køretøjer til dette formål. Endvidere kunne man forestille sig et samarbejde og måske partnerskaber med transportfirmaer af enhver slags med henblik på at få flere køretøjer til at anvende biogas. Som det fremgår af nedenstående artikel fra Energinet.dk, er der et udviklingspotentiale på området, som SF mener, Fredericia kommune med fordel kunne bidrage til at fremme:

Biogas til transport

Hvis man bruger biogas i biler, busser og lastbiler, forbedrer det klimaregnskabet. Derfor overvejes det at fremme anvendelsen af biogas til transport i Danmark Sideindhold

Når biogas bruges som brændstof i køretøjer til vejtransport, så reduceres udledningen med den mængde drivhusgasser, der stammer fra den benzin eller diesel, som biogassen erstatter. Oven i kan man lægge den reduktion af drivhusgasser, som biogasproduktionen medfører i forbindelse med landbrugets håndtering af husdyrgødning.

Erfaringer fra udlandet tyder på, at transportsektoren udgør det kundesegment, som har den største betalingsvillighed for biogas. Salg af biogas til transport kan dermed styrke det økonomiske grundlag for at øge produktionen af biogas og dermed begrænse udledningen af drivhusgasser både i transportsektoren og landbruget.

Da der er behov for at finde nye virkemidler til at reducere udledningerne af drivhusgasser i transportsektoren, overvejes det i Danmark at fremme anvendelsen af blandt andet biogas i busser, lastbiler og personbiler. Men også naturgas er inde i billedet, fordi det giver en ren forbrænding, der reducerer CO2-udledningen med cirka en fjerdedel sammenlignet med benzin.

På den baggrund har flere danske undersøgelser set på udviklingen i blandt andet Sverige og Tyskland, hvor både naturgas og biogas i en lang årrække har været anvendt som brændstof i busser, lastbiler og personbiler.

Stigende antal gasbiler i Sverige
Sverige begyndte at bruge naturgas til vejtransport omkring 1995, og udviklingen tog fart i 2001. I 2006 var der cirka 65 gasfyldeanlæg og godt 8.000 køretøjer, hvoraf de 550 var busser. I juni 2011 var der indregistreret i alt cirka 35.000 personbiler, cirka 1.700 gasbusser og cirka 1.000 lastbiler. Omkring 10 procent af alle bybusser i Sverige er gasdrevne.

Baggrunden for udviklingen er et svensk mål om, at transportsektoren skal være fri for fossile brændsler i 2030. En høj prioritering af biogas skal ses i sammenhæng med et relativt stort råvarepotentiale. Det samlede biogaspotentiale fra affald og restprodukter anslås at kunne forsyne 900.000 svenske biler med brændstof. Hvis man medtager termisk forgasning af træ er der potentiale for en væsentligt større produktion af VE-gasser.

I praksis er udviklingen først og fremmest trukket i gang af de svenske kommuner, der er gået foran med etablering af biogasanlæg samt indkøb af gasdrevne bybusser og andre kommunale køretøjer. På den måde er der kommet gang i udbygningen af et gasforsyningsnet med fyldestationer, så det efterhånden også er blevet muligt for virksomheder og privatpersoner at benytte gasdrevne køretøjer.

Gas til transport kaldes ”fordonsgas” i Sverige. Da der ikke er tilstrækkeligt med biogas til at dække efterspørgslen i Sverige, blandes biogas og naturgas ofte til 50 procent biogas og 50 procent naturgas. Det er også muligt at få 100 procent biogas på det svenske marked.

Renere luft i tyske byer
I Tyskland er behovet for at reducere luftforurening i byerne en væsentlig bevæggrund for en stigning i antallet af gasbiler. Gasbiler medfører nemlig mindre luftforurening end køretøjer på især diesel. Dette gælder både udledning af partikler og Nox (kvælstofoxider).

I Tyskland var der i 2011 indregistreret 95.000 naturgasdrevne køretøjer. Desuden var der 430.000 køretøjer, som er bygget til såkaldt autogas eller LPG (liquefied petroleum gas) – en gas, der er produceret på basis af fossil olie. Der var 900 gasfyldestationer.
Tyskland har Europas højeste biogasproduktion pr. indbygger, men der har i mindre grad været fokus på at udnytte biogassen i transportsektoren. Siden 2009 er der sket en vækst i opgradering og salg af biogas til transport. Der var i 2012 80 tankstationer, der tilbød 100 procent biogas, mens 200 omkring fyldestationer blandede opgraderet biogas og naturgas.

Muligheder i Danmark
Med et veludbygget naturgasnet er der mulighed for, at Danmark kan anvende såvel naturgas som biogas som brændstof i transportsektoren. Biogas kan opgraderes og distribueres via naturgasnettet, og gasfyldestationer kan blive forsynet fra naturgasnettet.

Både opgradering af biogas og gasfyldestationer er velafprøvede teknologier, og en lang række bilproducenter fremstiller serieproducerede køretøjer, der bruger gas som brændstof. Dermed er der ikke teknologiske barrierer for at udvikle et dansk marked.

Samtidig kan Danmark trække på erfaringerne fra Sverige og Tyskland. Det kan være erfaringer med, hvordan man kan få markedet i gang ved at omstille transportflåder til gas, eksempelvis bybusser. Danmark kan også trække på erfaringer med hensyn til geografisk og økonomisk optimal placering af gasfyldestationer og valg af incitamenter til at fremme den ønskede udvikling.

SF foreslår,

1. at Miljø- og Energiudvalget fremlægger en plan for, hvordan arbejdet frem mod slutmålet i 2030 skal tilrettelægges, og
2. at den første indsats retter sig mod transportsektoren”

Forslaget blev drøftet.