Byrådet - 10-10-2016

Det konservative byrådsmedlem Jean Brahe er gået bort, og Inger Nielsen er derfor indkaldt til byrådet som stedfortræder, jf. den kommunale og regionale valglov § 104.

Byrådet er blevet enige om en omkonstituering med følgende elementer:

Socialdemokraterne:

·  Steen Wrist Ørts beholder posten som formand i By- og Planudvalget

·  Ole Steen Hansen afgiver udvalgsposten i Uddannelsesudvalget

·  Laila Løhde Møller afgiver næstformandsposten i Uddannelsesudvalget og fortsætter som udvalgsmedlem

·  Lars Ejby afgiver udvalgsposten i Økonomiudvalget

·  Turan Savas udtræder af By- og Planudvalget

·  Turan Savas indtræder i Miljø- og Teknikudvalget

·  Christian Bro afgiver sin bestyrelsespost i produktionsskolen

·  Lars Ejby afgiver bestyrelsesposten i Fredericia Teater

·  Ole Steen Hansen indtræder som bestyrelsesmedlem i Fredericia Teater

·  Steen Wrist Ørts afgiver bestyrelsesposten i Energnist

·  Laila Løhde Møller indtræder som bestyrelsesmedlem i Energnist

·  Steen Wrist Ørts afgiver repræsentantskabet i Sydtrafik

·  Turan Savas indtræder i repræsentantskabet i Sydtrafik

Venstre:

·  Nikolaj Wyke indtræder som næstformand By- og Planudvalget

·  Christian Jørgensen indtræder som bestyrelsesmedlem i ADP

Dansk Folkeparti:

·  Inger Nielsen indtræder i Økonomiudvalget

·  Inger Nielsen indtræder som næstformand i Uddannelsesudvalget

·  Jan Schrøder afgiver udvalgsposten i Børne- og Skoleudvalget

·  Inger Nielsen indtræder som udvalgsmedlem i Børne- og Skoleudvalget

·  Kurt Halling indtræder som næstformand i Demokrati- og Borgerudvalget

·  Jan Schrøder indtræder som udvalgsmedlem i Miljø- og teknikudvalget

SF:

·  Marianne Thomsen afgiver næstformandsposten i borger- og demokratiudvalget og fortsætter som udvalgsmedlem

Enhedslisten:

·  Cecilie Roed Schultz indtræder som udvalgsmedlem i Økonomiudvalget

Konservative:

·  Jette Irene Kjær indtræder som udvalgsmedlem i Borger- og Demokratiudvalget

·  Klaus Nielsen indtræder i Produktionsskolens bestyrelse

Godkendt som indstillet.

Anbefales.

Byrådet vedtog den 13. juni 2016 et forslag til Lokalplan 342 – Boliger ved Erritsø Bygade og tillæg nr. 14 til Kommuneplan 2013 – 2015. Planforslagene har været i offentlig høring i 8 uger fra den 22. juni til den 17. august 2016.

Planernes indhold

Planforslagene er udarbejdet på baggrund af en købsaftale mellem Fredericia Kommune og bygherre, i hvilken kommunen har påtaget sig forpligtelsen til at udarbejde et plangrundlag, som giver mulighed for at opføre boliger på grunden.

Med planforslagene er der mulighed for at anvende grunden beliggende Erritsø Bygade 6 – 8 til åben-lav eller tæt-lav boligbebyggelse i op til 1 etage. Den eksisterende bygning Erritsø Bygade 6 bevares og kan ombygges til boliger. Der gives mulighed for at bygningen Erritsø Bygade 8 kan rives ned.

Tillæg til Kommuneplan 2013 – 2025

Lokalplanforslaget er ikke i overensstemmelse med rammebestemmelserne for området i Kommuneplan 2013-2025, for så vidt angår anvendelsesbestemmelserne og bestemmelserne om mindste grundstørrelse samt bevaringsbestemmelser. Lokalplanen ledsages derfor af kommuneplantillæg nr. 14, der overfører lokalplanområdet fra rammeområde E.O.1 til rammeområde E.B.12, der udlægger området til boligområde.

Samtidig ændres minimumsgrundstørrelsen for tæt-lav boligbebyggelse fra 400 m² til 300 m², og der gives mulighed for mere end en bolig pr. grund, så tæt-lav boliger kan opføres på en storparcel.

Kommuneplantillægget ændrer bevaringskategorien for Erritsø Bygade 8 fra 4 til 5. Bygningen kan herefter nedrives. Ændringen sker på baggrund af en konkret vurdering af bygningens bevaringsværdi, samt at Erritsø Bygade 6, der er den oprindelige rytterskole, vil træde mere tydeligt frem med nedrivning af Erritsø Bygade 8.

Miljøvurdering

Afgørelsen om ikke at udarbejde miljøvurdering er offentliggjort sammen med offentliggørelsen af planforslagene. Der kom ingen indsigelser imod afgørelsen.

Høringsperiode

I høringsperioden indkom der i alt 3 bemærkninger/indsigelser, som i hovedtræk er beskrevet herunder. For en mere detaljeret gennemgang henvises til vedhæftede bilag 1. I bilag 2 kan indsigelserne læses i deres fulde ordlyd.

Informationsmøde

Der blev afholdt et informationsmøde den 7. september klokken 19.00 i Byrådssalen, hvor der var mulighed for at begrunde og forklare indsigelserne. Bemærkningerne fra informationsmødet fremgår af vedhæftede referat Bilag 3. I hovedtræk ønskede man bevaring af Erritsø Bygade 8, at området bliver udlagt som åben-lav boliger i stedet for tæt-lav bl.a. for at undgå den belastning et større antal boliger vil være for lokalområdet og at der ikke er mulighed for at hæve terrænet.

Bemærkning 1

Haderslev Stift:

Stiftet gør indsigelse mod kommuneplantillægget. Lokalplanen fastsætter bestemmelser om en maksimal højde på nybyggeri i 1 etage. Kommuneplantillægget giver mulighed for bebyggelse i 2 etager.

Stiftet gør indsigelse imod, at kommuneplantillægget giver mulighed for 2 etager, og foreslår, at kommuneplantillægget ændres, så det kun giver mulighed for 1 etage jf. lokalplanen.

Bemærkning 2

Erritsø Menighedsråd:

Menighedsrådet henstiller til, at Erritsø Bygade 6 (Rytterskolen) i videst muligt omfang bevares i sin nuværende bygningsform på grund af bygningens kulturhistoriske betydning, og at køber snarest muligt iværksætter renovering af bygningen.

Bemærkning 3

Lasse Oldenborg og 28 beboere i Erritsø:

1. Man mener at det oprindelige udbudsmateriale fra første udbudsrunde bør fastholdes
2. Der gøres indsigelse mod ændring af bevaringsværdi for Erritsø Bygade 8 med deraf følgende nedrivningstilladelse.
3. Det ønskes bekræftet, at der maksimalt gives mulighed for bebyggelse i 1 etage.
4. Der bør kun gives mulighed for opførelse af 1 bolig pr. grund.
5. Terrænregulering ændres, så kun afgravning tillades.
6. Grundstørrelser i den nugældende Byplanvedtægt 25 på 900 m² med mulighed for at dispensere til 700 m² fastholdes og kun åben-lav bebyggelse med maks. 1 bolig pr. grund tillades.

Vurdering af bemærkningerne

Bemærkning 1

Haderslev Stifts forslag om at ændre højden for nye bebyggelse for det den del af rammeområder, der er omfattet af kommuneplantillæg 14 er ikke relevant, da lokalplanens bestemmelser fastsætter der kun må opføres bebyggelse i 1 etage, og det er lokalplanens bestemmelser der skal administreres efter. Ved en evt. ansøgning om dispensation vil ansøgningen komme i naboorientering.

Bemærkning 2

Erritsø Menighedsråds bemærkning vurderes at være tilgodeset i lokalplanen i det omfang, det er muligt, da lokalplanen fastlægger, at Erritsø Bygade 6 ikke må nedrives. Bygningen må ikke ombygges eller ændres udvendigt uden byrådets tilladelse. En lokalplan medfører ikke handlepligt og kan ikke pålægge ejeren at iværksætte vedligeholdelse af bygningen.

Bemærkning 3

Indsigelserne til planforslagene vurderes som følger:

1. Lasse Oldenborg og medunderskrivere mener, at udvikling af ejendommen Erritsø Bygade 6-8 bør ske i overensstemmelse med de første udbudsvilkår, der var i høring fra 9. februar til 1. marts 2016. Det nye udbudsmateriale var rettet til, bl.a. med oplysninger om at Fredericia Kommune var positivt indstillet overfor en evt. nedrivningstilladelse af Erritsø Bygade 8 samt man besluttede af spejderne skulle flytte, således ejendommen blev afleveret fri for lejere. Se Bilag 4 for nærmere beskrivelse af udbudsprocessen.
2. Erritsø Bygade 8 – bygningen er ikke en del af den oprindelige Rytterskole, men er kommet til senere. Bygningen ligger med gavl i vejskel og tager dermed en del af indblikket til den oprindelige Rytterskole. Den nye bebyggelse, som lokalplanen giver mulighed for, ligger bagved eller tilbagetrukket fra Rytterskolen. Rytterskolen vil derfor fremstå mere markant fra Erritsø Bygade med nedrivningen af Erritsø Bygade 8. Bygningen er i dårlig bevaringsstand. Dette trækker også ned i bevaringsstatus, hvilket er årsagen til nedklassificering af bygningen og dermed mulighed for nedrivning.
3. Lokalplanen giver mulighed for bebyggelse i maksimalt 1 etage. Jf. kommentarerne til stiftets indsigelse.
4. For at give mulighed for opførelse af tæt-lav bebyggelse på en storparcel giver lokalplanen mulighed for mere end en bolig pr. grund for tæt-lav.
5. Lokalplanens bestemmelse om terrænregulering giver mulighed for terrænregulering på 0,5 meter, hvilket vurderes at være det minimale, der kan gives mulighed for i forhold til at kunne optage mindre ujævnheder i grunden.
6. I Erritsø og i området omkring lokalplanen er der en blanding af både åben - lav bebyggelse på grunde på omkring de 700 m² og tæt-lav bebyggelse på mindre grunde. Lokalplan 342 giver mulighed for, at lokalplanområdet kan udnyttes til åben-lav boliger med en grundstørrelse på 700 m² eller tæt-lav boliger med en grundstørrelse på 300 m². Bebyggelse med både åben-lav eller tæt-lav boliger vurderes at passe ind i området og den blandede boligstruktur og størrelse på grunde, der er i området i forvejen. 

Teknik & Miljø har udarbejdet et notat, ”Bilag 1 - Notat med indsigelser til lokalplan 342, Boliger ved Erritsø Bygade og kommuneplantillæg 14”, med udkast til Byrådets vurdering, begrundelse og svar til de bemærkninger/indsigelser, der er indkommet i høringsperioden.

Af notatet fremgår, at bemærkningerne/indsigelserne foreslås at medføre følgende ændringer af lokalplan 342:

Det er Teknik & Miljøs vurdering, at lokalplanen kan ændres på følgende punkter for at imødekomme indsigelserne.

§ 4.3 ved åben-lav bebyggelse må der kun opføres en bolig pr. grund.

§ 8.3 Ved opførelse af tæt-lav boliger må der maks. opføres 22 boliger i lokalplanområdet.

§ 8.11

Boligbebyggelse til tæt-lav bebyggelse må kun placeres indenfor byggefelterne, jf. kortbilag 4, og skal overholde en afstand til skel i lokalplanområdets afgrænsning på mindst 3 meter.

På side 12 i redegørelsen ændres afsnittet om årsdøgnstrafik. Tallet 30 rettes til 33:

”Årsdøgnstrafikken vurderes at stige med ca. 33 biler som følge af lokalplanområdets udbygning. Det antal biler vurderes ikke at medføre en stigning i støjniveauet, der er så stort, at det kan høres.”

Godkendt.

Forvaltningen bemyndiges til at foretage mindre redaktionelle rettelser.

Indstillingen blev tiltrådt.

Som led i en samlet behandling af indkomne forslag til kommuneplanrevisionen besluttede Byrådet den 2. maj 2016 at meddele afslag på et ønske om at få udlagt et område nord og syd for Mølleskovvej til boligformål. Det drejer sig om matriklerne 19f, 124, 112e og del af 44d, Erritsø By, Erritsø nord for Mølleskovvej og matriklerne 73b, 44dg og en del af 112a syd for Mølleskovvej. Området ejes af Peter Fløe via Stoustrup Holding ApS.

Efter ønske fra ansøger blev der afholdt et møde den 4. august 2016 med Teknik & Miljø, da der var udsigt til en løsning på støjudfordringen omkring ejendommen Røde Banke 100 (virksomheden P.L. Jessen). Støjproblematikken var en væsentlig begrundelse for ikke at udlægge arealet syd for Mølleskovvej til boligformål.

Det blev aftalt, at Teknik & Miljø - på baggrund af de nye oplysninger om ansøgers forventede køb af ejendommen Røde Banke 100 – skulle genfremsætte sagen for Byrådet med henblik på en fornyet politisk stillingtagen til, om området syd og nord for Mølleskovvej skal medtages i den igangværende revision af kommuneplanen for om muligt at udlægge det til byudvikling.

Teknik & Miljø tilkendegav følgende på mødet:

·  At det måtte forventes, at det ville blive indstillet til Byrådet, at området nord for Mølleskovvej (matriklerne 19f, 124, 112e og del af 44d Erritsø By, Erritsø) fortsat ikke medtages til byudvikling på grund af områdets omfattende naturbeskyttelse og de friluftsmæssige interesser mv., der knytter sig til området

·  At det kunne forventes indstillet til Byrådet, at området syd for Mølleskovvej søges medtaget i det kommende kommuneplanforslag som fremtidig boligområde, forudsat at problemerne med støj fra virksomheden på Røde Banke 100 løses.

·  At det i givet fald også ville blive indstillet til Byrådet, at et ubebygget areal på Mølleskovvej 49 (på mødetidspunktet tilhørende en anden privat lodsejer) medtages i et fremtidigt udlæg til boligformål.

·  At en forudsætning for, at der i kommuneplanen udlægges arealer til boligformål ved Mølleskovvej, er, at staten accepterer dette.

Ansøger udtrykte tilfredshed med dette.

Den 23. august kunne ansøger meddele, at han havde opkøbt Mølleskovvej 49 (matrikel 22cn) samt ejendommen Røde Banke 100 med den tilhørende virksomhed.

Ønsket er fortsat at få udarbejdet en lokalplan med henblik på etablering af tæt-lav bebyggelse – nu på både Møllesskovvej 51 (nord og syd for Mølleskovvej) og på Mølleskovvej 49. Ansøger er indstillet på, at han forud for vedtagelse af Forslag af Kommuneplan 2017-2029 skal sikre, at miljøgodkendelsen til virksomheden på Røde Banke 100 annulleres.

Ansøgers begrundelse for ansøgningen samt et forslag til bebyggelsesplan for Mølleskovvej 51, som han har fremsendt, er vedhæftet som bilag 1 og 2.

I forbindelse med Byrådets samlede behandling af indkomne forslag til kommuneplanrevisionen den 2. maj 2016, blev alle forslagene præsenteret som selvstændige sager med dertil hørende sagsbeskrivelse, vurdering af økonomiske konsekvenser samt anbefaling i et selvstændigt bilag.

Den oprindelige beskrivelse af forholdene omkring Mølleskovvej 49 og arealet nord og syd for Mølleskovvej (Mølleskovvej 51) kan genfindes i bilag 3.

Fælles for arealerne langs Mølleskovvej er, at de ligger i den vestligste ende af det dalstrøg, hvori Erritsø Bæk har sit forløb. Området indgår som en del af et større, sammenhængende dalstrøg, der kan følges fra Vejle Landevej i vest til kysten i Erritsø. Erritsø Bæk området rummer en meget varieret natur i form af eng, mose og overdrev med stor rekreativ værdi. Dertil kommer mange markante gamle hegn og smukke skovbryn. Dalstrøget er et betydeligt landskabselement, der ligger til grund for udpegningen af landskabsparken omkring Erritsø Bæk. Landskabeligt er der knyttet store oplevelsesværdier til området. Området er med sin bynære beliggenhed et af kommunens mest betydningsfulde grønne områder og ønskes fastholdt som naturområde med høj rekreativ værdi.

Arealet nord for Mølleskovvej (del af Mølleskovvej 51)

Forholdene for arealet nord for Mølleskovvej er de samme, som da Byrådet meddelte afslag på ansøgers anmodning den 2. maj 2016. (jf. bilag 3).

Arealet nord for Mølleskovvej grænser op til Erritsø Bæk mod vest og nord. Området ligger i byzone, men er udlagt som grønt område i byplanvedtægt 19. Hele området er udpeget som beskyttet natur, værdifuldt landskab og som økologisk forbindelse. Derudover er halvdelen af arealet udpeget som lavbundsareal. Ifølge klimatilpasningsprojektets modelberegning vil alle matrikler med undtagelse af 19f blive berørt af oversvømmelse. 

Da forholdene for arealet nord for Mølleskovvej er uændret, er Teknik & Miljøs vurdering fortsat, at området ikke bør anvendes til byudvikling, men derimod bevares som et natur- og landskabsområde.

Arealet syd for Mølleskovvej (del af Mølleskovvej 51)

En væsentlig begrundelse for, at Byrådet besluttede at afvise ønsket om at udlægge arealet syd for Mølleskovvej (del af Mølleskovvej 51) til boligformål i den kommende kommuneplan, var, at virksomheden på ejendommen Røde Banke 100 har en miljøgodkendelse, der tillader virksomheden at støje 60/60/60 dB. Hermed vil de vejledende støjgrænser for boliger ikke kunne overholdes på de arealer, der ønskes udlagt til boligformål. 

Denne hindring er nu fjernet med ansøgers opkøb af ejendommen samt hans accept af, at han forud for vedtagelse af Forslag til Kommuneplan 2017-2029 skal sikre, at miljøgodkendelsen til virksomheden på Røde Banke 100 annulleres. De mulige udfordringer med den tætte beliggenhed til erhvervsområdet syd for Røde Banke (E.E.4A) synes at kunne håndteres på acceptabel vis. Det er således Teknik & Miljøs vurdering, at de fremtidige støjforhold i området vil være af en sådan karakter, at de vejledende støjgrænser for boliger vil kunne overholdes, såfremt miljøgodkendelsen til virksomheden på Røde Banke 100 annulleres.

Arealet syd for Mølleskovvej er fortsat omfattet af en række forskellige bindinger og udpegninger, hvis formål er at bevare de betydelige natur- og landskabsværdier, som området rummer. En nærmere gennemgang findes i bilag 3.

Arealet rummer en række natur- og landskabsværdier, som der i videst muligt omfang bør tages hensyn til. Udlægges arealet til boligformål i kommuneplanen, må det derfor være en forudsætning, at der i den efterfølgende lokalplanlægning stilles nøje krav om tilpasning af bebyggelsen, så der tages de nødvendige hensyn til de natur- og landskabsværdier samt friluftsværdier, som området rummer. Ansøgers forslag til bebyggelsesplan bør derfor ikke godkendes i sin nuværende udformning.

Mølleskovvej 49

Mølleskovvej 49 er i Kommuneplan 2013-2025 udlagt som potentiel fremtidig byzone. Området ønskes på sigt inddraget til byudvikling, dog under forudsætning af en omdannelse af erhvervsområdet syd for Røde Banke (E.E.4A).

En af de afgørende begrundelser for, at Byrådet besluttede at afvise ønsket om at udlægge Mølleskovvej 49 til boligformål i den kommende kommuneplan var, at virksomheden på ejendommen Røde Banke 100 har en miljøgodkendelse, der tillader virksomheden at støje 60/60/60 dB. Hermed vil de vejledende støjgrænser for boliger ikke kunne overholdes. 

Denne hindring er nu blevet fjernet med ansøgers opkøb af ejendommen og samt hans accept af, at han forud for vedtagelse af Forslag af Kommuneplan 2017-2029 skal sikre, at miljøgodkendelsen til virksomheden på Røde Banke 100 annulleres. De mulige udfordringer med den tætte beliggenhed til erhvervsområdet syd for Røde Banke (E.E.4A) synes at kunne håndteres på acceptabel vis. Det er således Teknik & Miljøs vurdering, at de fremtidige støjforhold i området vil være af en sådan karakter, at de vejledende støjgrænser for boliger vil kunne overholdes, såfremt miljøgodkendelsen til virksomheden på Røde Banke 100 annulleres.

Den vestlige del af Mølleskovvej 49 er fortsat udlagt som bl.a. værdifuldt landskab og økologisk forbindelse (jf. bilag 3).

Udlægges arealet til boligformål i kommuneplanen, bør det være en forudsætning, at der i den efterfølgende lokalplanlægning stilles krav om tilpasning af bebyggelsen, så der tages mest mulig hensyn til de natur- og landskabsværdier, som området rummer.

Godkendt.

Indstillingen blev tiltrådt.

Den 13. juni 2016 tiltrådte Byrådet et forslag til ”Strategisk Energiplan, 2020” og ”Strategisk Energiplan, 2020 – kort fortalt”. Formålet med energiplanen er at fremme en omstilling til et mere fleksibelt energisystem med mindre energiforbrug og mere vedvarende energi. I planen udstikkes mål og rammer for de kommende års arbejde.

I udarbejdelsen af den strategiske energiplan har der været afholdt dialogmøder med en række eksterne aktører på området med henblik på en drøftelse af, hvordan vi i fællesskab kan fremme den grønne omstilling. Der har bl.a. været møder med TREFOR, Fredericia Fjernvarme, TVIS, Business Fredericia, Fredericia Spildevand og Energi A/S samt FredericiaC.

De to forslag har været i offentlig høring i perioden 17. juni til 24. august. Der er ikke indkommet bemærkninger i høringsperioden.

Det vurderes, at den strategiske energiplan giver en fyldestgørende redegørelse for de udvalgte indsatsområder. Endvidere vurderes det, at de foreslåede pejlemærker frem mod 2035 og handlinger frem mod 2020 er realistiske og giver et godt grundlag for det videre arbejde med klima og energi i Fredericia Kommune.

Godkendt.

Indstillingen blev tiltrådt.

Sagen vedrører godkendelse af vedtægtsændringer for det fælleskommunale selskab Energnist I/S.

Fredericia Kommune er sammen med 15 andre kommuner interessenter i Energnist I/S, der blev stiftet den 1. januar 2015 som resultat af fusionen af TAS I/S og L90.

I forbindelse med fusionen blev også vedtægter for selskabet godkendt af samtlige kommunalbestyrelser samt forhåndsgodkendt af Statsforvaltningen, betinget af, at vedtægterne præciseres i overensstemmelse med Statsforvaltningens bemærkninger, som fremsendt efterfølgende, hhv. den 30. september 2015 og 30. marts 2016 – vedlagt som bilag.

På baggrund af disse bemærkninger er der udarbejdet et tilrettet sæt vedtægter samt et sæt vedtægter, markeret med ændringerne – vedlagt som bilag. De anførte ændringer er afstemt med Statsforvaltningen.

I vedtægtsændringerne er det præciseret, at såfremt Energnist af en interessent bliver bedt om at sørge for andre kommunale affaldshåndteringsopgaver, udover at eje og drive affaldsforbrændingsanlæg, skal det godkendes af interessentkommunen og statsforvaltningen, fordi der i givet fald vil være tale om kompetenceoverførsel. Ad hoc opgaver for interessenterne må gerne løses i det omfang, der er hjemmel til det i kommunalfuldmagtsreglerne.

Desuden er det angivet, at statsforvaltningen skal have årsregnskabet med revisionspåtegning tilsendt til orientering og skal godkende mødediæter og/eller faste vederlag.

Fremsatte forslag i bestyrelsen er kun vedtaget, hvis der er flere stemmer for end imod forslaget.

Energnists bestyrelse godkendte ændringerne på møder hhv. den 30. november 2015 og 26. april 2016. Den 31. maj 2016 godkendte repræsentantskabet ændringerne med henblik på efterfølgende godkendelse i de 16 kommunalbestyrelser samt endelig godkendelse af Statsforvaltningen. Bestyrelsens og repræsentantskabets behandlinger er vedlagt som bilag.

Det vurderes, at de fremsendte vedtægtsændringer ikke giver anledning til nogen bemærkninger.

Godkendt.

Indstillingen blev tiltrådt.

Fredericia Kommune har modtaget anmodning om 100 % kommunegaranti vedr. ustøttet lån på 12.689.000 kr. og 100 % kommunegaranti vedr. støttede lån på 12.694.000 vedrørende Aktivitetshuset i Sønderparken, boli.nu.

Kommunen har tidligere afgivet 100 % vedrørende støttede lån og ustøttede lån, der er således tale om en forhøjelse af disse.

Forhøjelsen for det ustøttede lån er:

Stigningen i garantistillelsen påvirker ikke kommunen låneramme idet garantien tiltrædes jf. almenboliglovens § 98 og § 91.

Fællessekretariatet indstiller til Byrådet at godkende, at det tiltrædes en forøgelse af støttet lån således, at det nu udgør 12.459.000 kr. og en forøgelse af ustøttet lån således, at det nu udgør 12.689.000 kr. 

Anbefales.

Byrådet har givet tilskud til anlæg af kunstgræsbaner i fodboldklubberne: TSIF (Taulov/ Skærbæk), EGIF (Erritsø) og KFUM (Nordbyen). Resultatet af den budgetterede fundraising i klubberne har været skuffende. For at kunne gennemføre projekterne indstilles at kommunens tilskud øges med i alt ca. 1 million kroner samt at der garanteres for en låneoptagelse på 500.000 kroner i KFUM.

--

Sagerne har tidligere været behandlet på Kultur og Idrætsudvalget den:

11/11-2015 KFUM (11-mands fodboldbane + multibane)

16/12-2015 TSIF (Multibane inkl. 8-mands fodboldbane)

24/02-2016 EGIF (11-mands fodboldbane + multibane)

I forhold til de oprindelige ansøgninger er der både lidt forskel på anlæggenes pris, men især har klubberne oplevet at det har været vanskeligt at få fonde til at støtte anlæggene. Begrundelsen er at kunstgræsbaner ikke længere er nye spændende projekter at gå ind i for fondene.

Kommunen har tidligere støttet etableringen af en kunstgræsbane på Fredericia Fodboldklubs baner, hvor en betydelig fondsstøtte fra AP Møller samt DBU var medvirkende til at projektet kunne gennemføres.

Forvaltningen vurderer, at der for fremtiden er behov for højere grad af sikkerhed for at projekter kommunen yder tilskud til også kan gennemføres uden ekstra tilskud. Det gælder i særlig grad når projekterne i økonomi og kompleksitet svarer til de tre kunstgræsprojekter. Forvaltningen vil tage initiativ til at udvikle en fornyet model med dette formål.

Godkendt.

Som en del af satspuljeaftalen for 2016 er der afsat 100 mio. kr. til gradvis indfasning af en landsdækkende ordning med fast tilknyttede læger til beboere på plejecentre.

Ordningen indebærer, at beboerne får tilbudt en læge, som er fast tilknyttet plejecentret. Derudover indebærer aftalen, at der skal indgås en konsulentkontrakt mellem kommunen og den fast tilknyttede læge om at yde generel sundhedsfaglig rådgivning til personalet på plejecentret.

I forbindelse med forhandlinger mellem de tre parter i Praksisplanudvalget; PLO Syddanmark, Region Syddanmark og de syddanske kommuner om underliggende aftaler til Praksisplanen, har der været forhandlinger om en regional aftale ’Rammeaftale om implementering af initiativ om faste læger tilknyttet plejecentre’.

Parterne er blevet enige om følgende elementer i rammeaftalen:

• Transport (max 30 min. pr. fremmøde) mellem lægens praksis og plejecenter medregnes i konsulenthonoraret på 901 kr. for den sundheds-faglige rådgivning.
• Honorering for sundhedsfaglig behandling af beboere i forlængelse af den sundhedsfaglige rådgivning sker efter bestemmelsernes i de til enhver tid gældende regler i Overenskomst om almen praksis samt lokale/decentrale aftaler i region Syddanmark.
• Der fastlægges ved den enkelte delaftales indgåelse en økonomisk ramme for ydelserne til sundhedsfaglig rådgivning.
• Det enkelte kommunalt lægelige udvalg (KLU) rapporterer en gang årligt ud fra specifikke parametre til Praksisplanudvalget.

Da der lokalt i kommunerne er udtrykt et stort ønske om at komme i gang med implementering af initiativet, arbejder Praksisplanudvalget hen imod, at aftalen kan træde i kraft 1. oktober 2016. For at Praksisudvalget kan indgå aftalen, skal dette godkendes af den enkelte kommunes byråd. Derfor anmoder KKR Syddanmark om Fredericia Byråds mandat til, at Praksisplanudvalget kan indgå og underskrive aftalen.

Pleje og Omsorg har drøftet rammeaftalens indhold med formandskabet i Bylægeforeningen og kommunens praksiskonsulent (i det følgende benævnt repræsentanterne for lægerne i Fredericia).

Aftalen indeholder 2 elementer: 

1)  Beboerne på det enkelte plejecenter tilbydes at vælge en læge, der er fast tilknyttet til plejecentret. Beboerne skal dog også oplyses om, at der fortsat er frit lægevalg iht. gældende lovgivning.

2)  Der indgås en konsulentkontrakt mellem den enkelte kommune og den fasttilknyttede læge til at yde generel sundhedsfaglig rådgivning til personalet på plejehjemscentret.

I Fredericia Kommune har vi ikke de lange afstande fra praksis til det enkelte Plejecenter, så lægerne i Fredericia kører allerede nu, ud og tilser deres patienter. Repræsentanterne for lægerne i Fredericia er bekymrede for, at et lægeskift med denne ordning vil betyde, at det gode - og ofte mangeårige - kendskab til en patient går tabt.

I forbindelse med den eventuelle iværksættelse af initiativet om fast tilknyttet læge på det enkelte plejecenter, skal man være opmærksom på det frie lægevalg. Dette indebærer, at borgeren enten kan vælge at beholde sin egen kendte praksislæge, eller vælge den læge, der bliver tilknyttet Plejecenteret. I nogle tilfælde vil det ikke være muligt at få et aktivt tilsagn fra en borger pga. fx demens. De vil i så fald beholde den læge, de allerede har.

Pleje og Omsorg vurderer, at der kan være fordele ved at få en fast tilknyttet læge til plejecentrene, og især hvis der er sammenfald med, at den pågældende læge også varetager den sundhedsfaglige vejledning. Gensidigt kendskab til hinanden, borgere, læge og personale imellem tror vi kan være en fordel. Fordelene er større jo flere der vælger den fast tilknyttede læge.

Pleje og Omsorg anbefaler, - såfremt det ønskes, at der skal gøre os erfaring med en fasttilknyttet plejecenterlæge, - at der startes op gradvist med ét plejecenter ad gangen, således at erfaringer og eventuelle tilretninger kan ske undervejs.

Pleje og Omsorg vurderer tillige, at man med fordel kan benytte den/de fast tilknyttede læge(-r) til at yde en generel sundhedsfaglig rådgivning til medarbejderne på plejecentrene, således som nævnt i element 2 i rammeaftalen. Den nærmere implementering af denne del af rammeaftalen er drøftet med repræsentanterne for lægerne i Fredericia og fastlægges senere.

I rammeaftalen er der en bestemmelse om at ”såfremt der er flere læger, der ønsker at være tilknyttet det samme plejecenter, så vælges den læge, hvis praksis der ligger tættest”. Det er vigtigt for Pleje og Omsorg, at den læge, der tilknyttes et plejecenter har både lyst, vilje, evne og en pædagogisk tilgang til opgaven, frem for at et afstandskriterium bliver endeligt afgørende for, hvem der ansættes. Pleje og Omsorg vil derfor anbefale, at det er kommunen der vælger/ansætter, blandt de læger, der måtte tilbyde sig. Derfor opfordrer Pleje og Omsorg til, at Byrådet overfor Praksisplanudvalget peger på enten at bestemmelsen helt fjernes eller at det gøres valgfrit for kommunen at anvende den. Ved valget vil der naturligvis blive taget behørigt hensyn til, at køretiden fra praksis op til 30 minutter indgår i afregningen.

Godkendt.

Anbefales.

Fredericia Kommune er blevet kontaktet af ejerne, Middelfart Sparekasse, om eventuel overtagelse af ejendommen Herslev Kirkevej 36, Herslev (Knudsens Gård). Arealet omfatter matr. nr. 10a, og 10s, Herslev by, Herslev og udgør i alt 8.439 m² (jf. bilag oversigtskort). 

Knudsens Gård ligger hen som en ruin og virker trist og skæmmende i gadebilledet i Herslev.

De nuværende ejere, Middelfart Sparekasse, har overtaget grunden efter LBO’s konkurs. Middelfart Sparekasse ønsker ikke at udstykke arealet og har sat ejendommen til salg for 1 mio. kr. Sparekassen vurderer imidlertid nu, at ejendommen er svær at sælge, hvorfor de har kontaktet kommunen om evt. kommunal overtagelse af arealet.

Fredericia Kommune har holdt møde med ejerne og deres advokat, Jesper Knudsen, Andersen Partners, mhp. afklaring af vilkår og muligheder for kommunens eventuelle overtagelse af ejendommen.

På mødet tilkendegav kommunen positiv interesse overfor ideen om at overtage grunden, rive bygningerne ned, indrette arealet til fælles friareal for byens beboere og efterfølgende overdrage driften til Herslev Sogns Borgerforening mod, at købesummens størrelse var symbolsk, og at borgerforeningen er indforstået med at påtage sig den efterfølgende driftsopgave.

Ved efterfølgende dialog, har Middelfart Sparekasse oplyst, at de er villige til at sælge den samlede ejendom til en salgspris på 200.000 kr. ekskl. moms. Jf. bilag ”mail fra Middelfart Sparekasse”.

Såfremt Fredericia Kommune erhverver Knudsens Gård i Herslev, skal man regne med omkring 600.000 kr. yderligere afsat til nedrivning af ejendommen, samt 100.000 kr. til reetablering af området og eventuelle handelsomkostninger. Der er allerede afsat midler i det nuværende budget til nedrivning af gamle ejendomme, og på nuværende tidspunkt er der 460.000 DKK netto tilbage af budgettet efter den statslige refusion.  

Vedlagt i bilag er tilbud indhentet af Middelfart Sparekasse vedr. nedrivning af ejendommen. Udover udgiften til nedrivning af ejendommen må det forventes at yderligere 100.000 kr. skal afsættes til reetablering af arealet efter nedrivning. 

Erhvervelse og nedrivning af Knudsens Gård vurderes at være i tråd med kommunens ønske om at rydde op og få fjernet nedslidte ejendomme i kommunen. Knudsens Gård i Herslev ligger på en så central grund i Herslev, at den skæmmer et stort område, hvorfor det vil give værdi til hele lokalsamfundet i Herslev at få saneret området. Knudsens Gård ligger på matrikel 10a – jf. bilag. Såfremt ejendommen erhverves, bør det undersøges nærmere om  matrikel 10s som er det grønne område der også følger med i handlen kan sælges som selvstændig byggegrund.

Godkendt.

Anbefales.