Byrådet - 10-10-2016

Referat
Udvalg:
Dato:
Mandag, 10 oktober, 2016 - 17:00
Hent som fil:
Lokation:

Punkt 92 Godkendelse af dagsorden

Indstillinger

Politik og Kommunikation indstiller, at dagsordnen godkendes.

Beslutning i Byrådet den 10-10-2016

Godkendt. Punkt 109 og 110 flyttes op på dagsordnen.

Punkt 93 Omkonstituering i byrådet 10.10 2016

Sagsbeskrivelse

Det konservative byrådsmedlem Jean Brahe er gået bort, og Inger Nielsen er derfor indkaldt til byrådet som stedfortræder, jf. den kommunale og regionale valglov § 104.


Byrådet er blevet enige om en omkonstituering med følgende elementer:


Socialdemokraterne:

 

·  Steen Wrist Ørts beholder posten som formand i By- og Planudvalget

·  Ole Steen Hansen afgiver udvalgsposten i Uddannelsesudvalget

·  Laila Løhde Møller afgiver næstformandsposten i Uddannelsesudvalget og fortsætter som udvalgsmedlem

·  Lars Ejby afgiver udvalgsposten i Økonomiudvalget

·  Turan Savas udtræder af By- og Planudvalget

·  Turan Savas indtræder i Miljø- og Teknikudvalget

·  Christian Bro afgiver sin bestyrelsespost i produktionsskolen

·  Lars Ejby afgiver bestyrelsesposten i Fredericia Teater

·  Ole Steen Hansen indtræder som bestyrelsesmedlem i Fredericia Teater

·  Steen Wrist Ørts afgiver bestyrelsesposten i Energnist

·  Laila Løhde Møller indtræder som bestyrelsesmedlem i Energnist

·  Steen Wrist Ørts afgiver repræsentantskabet i Sydtrafik

·  Turan Savas indtræder i repræsentantskabet i Sydtrafik


Venstre:

 

·  Nikolaj Wyke indtræder som næstformand By- og Planudvalget

·  Christian Jørgensen indtræder som bestyrelsesmedlem i ADP


Dansk Folkeparti:

 

·  Inger Nielsen indtræder i Økonomiudvalget

·  Inger Nielsen indtræder som næstformand i Uddannelsesudvalget

·  Jan Schrøder afgiver udvalgsposten i Børne- og Skoleudvalget

·  Inger Nielsen indtræder som udvalgsmedlem i Børne- og Skoleudvalget

·  Kurt Halling indtræder som næstformand i Demokrati- og Borgerudvalget

·  Jan Schrøder indtræder som udvalgsmedlem i Miljø- og teknikudvalget

SF:

·  Marianne Thomsen afgiver næstformandsposten i borger- og demokratiudvalget og fortsætter som udvalgsmedlem

Enhedslisten:

 

·  Cecilie Roed Schultz indtræder som udvalgsmedlem i Økonomiudvalget


Konservative:

 

·  Jette Irene Kjær indtræder som udvalgsmedlem i Borger- og Demokratiudvalget

·  Klaus Nielsen indtræder i Produktionsskolens bestyrelse

Indstillinger

Politik og Kommunikation indstiller:


1. at byrådet godkender Inger Nielsens indtræden i byrådet


2. at byrådet godkender fordelingen af posterne med virkning fra 10. oktober 2016

Beslutning i Byrådet den 10-10-2016

Godkendt som indstillet.

Punkt 94 Ændring af styrelsesvedtægten for byrådet

Sagsbeskrivelse

I forbindelse med omkonstituering af byrådet skal styrelsesvedtægten revideres. Der sker ændringer i styrelsesvedtægtens §13, § 14, § 17 og § 18. Endvidere sker der ændringer i fordelingen af vederlag. Styrelsesvedtægten skal behandles af byrådet to gange med mindst 6 dages mellemrum, og herefter indsendes til Tilsynet.

 

I forbindelse med omkonstituering af byrådet pr. den 10. oktober 2016, skal styrelsesvedtægten revideres. Der sker ændringer i styrelsesvedtægtens § 13, § 14, § 17 og § 18 samt i fordelingen af vederlag.


I § 13 ændres antallet af medlemmer i By- og Planudvalget fra 7 til 5.

I § 14 ændres antallet af medlemmer i Miljø- og Teknikudvalget fra 5 til 7.


I § 17 og § 18 sker følgende ændringer:

”Hjælpemidler” flyttes fra Arbejdsmarkeds, og integrationsudvalget (§ 18) til Social- og Omsorgsudvalget (§ 17), således, at den umiddelbare forvaltning af opgaver i den forbindelse fremadrettet varetages af Social- og Omsorgsudvalget.

”Forebyggende hjemmebesøg” flyttes fra Social- og Omsorgsudvalget (§ 17) til Arbejdsmarkeds og -integrationsudvalget (§ 18), således at den umiddelbare forvaltning af opgaver i den forbindelse fremadrettet varetages af Arbejdsmarkeds, og integrationsudvalget.


Næstformanden for Demokrati- og Borgerudvalget vil fremadrettet modtage et vederlag, der udgør 5 % af borgmesterens vederlag. Dette medfører således en ændring i den resterende del, der er til fordeling, men medfører ikke egentlige tekstmæssige ændringer i styrelsesvedtægtens § 20 eller for de øvrige satser. De vederlag, der fordeles til de enkelte udvalgsformænd, næstformænd og udvalgsmedlemmer, jf. vederlagsbekendtgørelsens § 7, fremgår af nedenstående oversigt:


Udvalg

Formand

Næstformand

Kommentar

By og Plan

20

8

 

Miljø- og Teknik

20

8

 

Kultur- og Idræt

20

8

 

Børn- og Skole

23

8

 

Arbejdsmarked- og Integration

23

8

 

Social og Omsorg

23

8

 

Uddannelse

20

8

Børn- og Unge

8

0

§ 19-udvalget

Økonomi

0

0

 

Sundhed

8

0

§ 17, stk. 4 udvalg 

Demokrati og Borger

8

5

§ 17, stk. 4 udvalg

173

61

I alt

234

 

Rest til fordeling

71

 

Rest til fordeling 71 %, der fordeles ligeligt mellem de øvrige udvalgsmedlemmer, herunder medlemmer af Børn- og Ungeudvalget (§ 19), men ikke medlemmer af § 17, stk. 4-Udvalgene.


Det bemærkes, at der ikke, jf. beslutning i Byrådet den 10. december 2012, ydes vederlag til Folkeoplysningsrådet (tidl. Folkeoplysningsudvalget).


Styrelsesvedtægten skal behandles af byrådet to gange med mindst 6 dages mellemrum, og herefter indsendes til Tilsynet.


Den nye styrelsesvedtægt vil være gældende pr. 10. oktober 2016.


Udkast til styrelsesvedtægt er vedlagt som bilag.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Vurdering

Ingen.

Indstillinger

Politik og Kommunikation indstiller, at byrådet godkender:

  1. Ændringer i antal medlemmer i Miljø- og Teknikudvalget i § 14
  2. Ændringer i antal medlemmer i By- og Planudvalget i  § 13
  3. Ændringer i styrelsesvedtægtens opgavefordeling i § 17 og § 18
  4. Vederlag for formænd, næstformænd og udvalgsmedlemmer, jf. fordelingen i sagsbeskrivelsen.

Beslutning i Byrådet den 10-10-2016

Godkendt.

Punkt 95 Budgetforslag til 2. behandling

Sagsbeskrivelse

Status på budgetlægningen

Byrådet videresendte 29. august borgmesterens budgetforslag til den videre budgetlægning. I perioden 29. august til 2. september har forslaget været i høring.

Byrådet indgik 6. september 2016 budgetforlig for 2017-20. Budgetforliget tager udgangspunkt i byrådets vision for Fredericia, og er vedlagt sagen som bilag. Forliget afspejler, at Fredericia Kommune har en robust økonomi, hvor der er plads til investeringer.

 

Selvbudgettering/statsgaranti

Budgetforslaget bygger på den forudsætning, at kommunen vælger at tilmelde sig statsgarantien for udskrivningsgrundlaget i 2017. Forudsætningen er indarbejdet i 1. behandlingsbudgettet.

 

På baggrund af KL’s seneste skøn for væksten i udskrivningsgrundlaget samt Økonomi og Personales seneste skøn for befolkningsudviklingen ser det samlede regnestykke i forhold til valg af statsgaranti eller selvbudgettering ud til, at der under de givne forudsætninger vil være et samlet tab ved selvbudgettering på 4,4 mio. kr.

 

Der er dog en vis usikkerhed forbundet med valget og det forventede tab kan vendes til en gevinst. Dette vil imidlertid kræve en betydelig forøgelse i det forventede folketal eller en forøgelse i væksten på landsplan.

 

Statsgarantien for 2017 er meldt ud af Social- og Indenrigsministeriet ultimo juni 2016.

 

Økonomi og Personale har udarbejdet en risikoberegning, hvor der er regnet på forskellige scenarier for udviklingen i folketal og vækst. Risikoberegningen er vedlagt som bilag.

 

På baggrund af den aktuelle beregning, KL’s vurdering og en samlet vurdering af risici anbefaler Økonomi og Personale, at kommunen vælger at tilmelde sig statsgarantien.

 

Kirkernes økonomi

I forbindelse med vedtagelse af budgettet for 2017 fastsættes kirkeskatteprocenten for 2017. Provstiudvalget fastsætter ligningsbeløbet, mens kommunalbestyrelsen fastsætter skatteprocenten.

 

Budgetforslaget indeholder en fastholdelse af kirkeskatten på 0,88%. Økonomi og Personale vurderer, at en fastholdelse af kirkeskatten er en forudsætning for at opretholde et neutralt mellemværende mellem kirkerne og kommunen.

 

Frigivelse af anlæg

I forbindelse med budgetvedtagelsen indstilles at der i lighed med sidste år sker en frigivelse af nogle anlægsmidler. I anlægsoversigten, bilaget ”frigivelse af rådighedsbeløb 2017”, er en række projekter * markeret. Det indstilles, at beløbene frigives i forbindelse med budgetvedtagelsen.

Takster

På baggrund af budgetforslaget er der beregnet takster for 2017. Taksterne fremgår af bilag ”Takstoversigt budget 2017”.

Økonomiske konsekvenser

 

Vurdering

 

Indstillinger

Borgmesteren indstiller:

 

  1.               at budgetforliget drøftes og videresendes til Byrådets 2. behandling

Økonomi og Personale indstiller:

 

  1.               at kommunen vælger statsgaranti for udskrivningsgrundlaget i 2017
  2.               at kirkeskatten fastsættes uændret til 0,88%
  3.               at *markeret anlæg i anlægsoversigten frigives
  4.               at taksterne godkendes

Bilag

 

Beslutning i Byrådet den 10-10-2016

Godkendt.

Beslutning i Økonomiudvalget den 03-10-2016

Anbefales.

Punkt 96 Vedtagelse af forslag til lokalplan 332 Sønder Voldgadekvarteret og Tillæg 11 til Kommuneplan 2013 - 2025 med tilhørende miljørapport

Sagsbeskrivelse

By- og Teknikudvalget besluttede på sit møde den 22. september 2015 at igangsætte et lokalplanarbejde for et nyt bolig- og erhvervsområde i Sønder Voldgadekvarteret, FredericiaC.


Strategisk Udvikling har følgende udarbejdet et forslag til en lokalplan, der har til formål at muliggøre en realisering af et nyt spændende og attraktivt kvarter i Fredericia bymidte i sammenhæng med den eksisterende by.


Lokalplanforslaget dækker området syd for den eksisterende bebyggelse ved Oldenborggade mellem Gl. Havn ved Skibsbroen til den eksisterende erhvervshavn.


Planforslaget er vedlagt indstillingen som bilag 1.


Lokalplanens indhold og anvendelse

Lokalplanforslaget muliggør opførelse af en bebyggelse til blandede byfunktioner i form af boliger og erhverv i miljøklasse 1 – 3. I området kan der etableres serviceerhverv, liberale erhverv, offentlig og privat service, kultur, mv. og detailhandel i form af butikker til dagligvarer og udvalgsvarer.


Lokalplanen giver mulighed for, at der kan etableres nye byrum til ophold og oplevelser ved Slæbestedet, Pinnebergs Bastion og Skibsbroen.


Lokalplanen giver mulighed for at opføre 40.000 m2 etageareal, heraf ca. 27.000 m2 til boliger, ca. 11.000 m2 til erhverv og ca. 2.000 m2 til andre formål.


Bystruktur og områdets karakter

Den nordlige del af området fletter sig sammen med fæstningsbyen og dens lige gader, afgrænset af byhuse i 3 etager. Mellem Sønder Voldgade og Oldenborggade fastholdes den overordnede gade- og karréstruktur. Langs Oldenborggade, Vendersgade, Sundegade og Gothersgade fastholdes gadebilledet med byhuse i overvejende 3 etager, idet mange af dem er bevaringsværdige.


Vejbetjeningen af Sønder Voldgadekvarteret sker primært fra Norgesgade og Sønder Voldgade og sekundært fra Vendersgade. Vendersgade forlænges ned til Slæbestedet. Fra Slæbestedet er der etableret en ny forbindelse til Sønder Voldgade. I bebyggelsen nord for Sønder Voldgade etableres ikke nye veje.


Kig og sigtelinjen i den historiske bys gadenet fra Gothersgade videreføres ved havnepromenaden Skibbroen mod Lillebælt. Fisketorvet flyttes fra Sønder Voldgade til området ved Slæbestedet. På sigt videreføres Vendersgade mod syd helt ned til Slæbestedet, hvorved der opnås et langt kig fra den nordlige del af Vendersgade ud over bæltet.


Umiddelbart nord for Sønder Voldgade planlægges opført etageboliger eller rækkehuse i 3 etager, hvis gavle markerer gadestrukturen.


Den sydlige del af området er karakteristisk med nærheden til vandet, linjer fra kajkanten, pier og beddingsanlæg, der bryder med det lige gadenet. Her kan opføres punkthuse i 4 til 6 etager samlet omkring åbne grønne byrum med opholdsmuligheder. Området får en rustik havnekarakter med et stemningsfuldt miljø langs kajer og pier med havudsigt mod Lillebælt.


Bebyggelsen tilpasser sig områdets nuværende struktur og skala, hvor bygningerne er lavest mod Sønder Voldgade og bliver højere ud mod vandet. Skalaen afspejler områdets maritime karakter og historie som tidligere industriområde samt den store skala ud mod havneområdet.


Lokalplanens bebyggelse mod vest udlægges til erhvervs- og parkeringsformål. Herved skabes en klar afgrænsning og afskærmning af området mod Fredericia Havn af bebyggelser i op til 3-6 etager.


Punkthusene etableres på et forhøjet terrænniveau med henblik på at opnå en klimatilpasning af området. Denne hævning af området giver rum til at etablere parkeringsdæk under bebyggelsen samtidig med, at der gives mulighed for at etablere grønne byrum mellem husene.


Lokalplanens kortbilag viser områdets bebyggelses- og illustrationsplan, trafikal struktur samt principper for udstykning og klimasikring.


Der er vedlagt et skitseprojekt i bilag 2, som viser et forslag til, hvordan lokalplanforslagets muligheder kan realiseres i en helhed. Skitseprojektet viser forslag til en bebyggelse, som binder den eksisterende bymidte sammen med den nye bebyggelse, byggefelter, infrastruktur, parkering, ubebyggede arealer, m.m. Derudover lægger projektet op til, at der etableres et p-hus mellem Sundegade og Sønder Voldgade.


Kommuneplanen

Lokalplanforslagets bestemmelser er ikke i overensstemmelse med kommuneplanens anvendelsesbestemmelser for B.C.3 i forhold til den mere detaljerede anvendelse og bebyggelsesmulighederne.


For at bringe lokalplan i overensstemmelse med Kommuneplan 2013 – 2025 er der udarbejdet et tillæg til denne. Kommuneplantillægget er vedlagt indstillingen som bilag 3.


Aflysning af lokalplaner

En vedtagelse af lokalplanforslaget vil medføre en aflysning af Lokalplan 180, ”Område ved Fisketorvet”, 189 samt en del af nr. 68.


Miljøvurdering

I henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer skal planer, der kan få væsentlig indvirkning på miljøet, miljøvurderes.


På baggrund af en screening af lokalplanforslaget efter lovens § 3, stk. 1, nr. 3 er det vurderet, at de miljømæssige konsekvenser som følge af lokalplanens gennemførelse skal belyses nærmere i en miljøvurdering.


Der er gennemført en miljøvurdering af følgende parametre:


•  Støj

•  Risiko

•  Håndtering af eksisterende jordforurening

•  Luft, støv og lugt fra omgivende virksomheder

•  Klimatilpasning

•  Kystlandskab

•  Kulturarven, karréstrukturer

•  Skyggepåvirkning af omgivelser

•  Trafik


Miljøvurderingen fremgår af miljørapporten, der ledsager planforslaget. Miljørapporten er vedlagt som bilag 4.


Lokalplanforslaget indeholder et ikke-teknisk resumé af vurderinger af miljøpåvirkningerne.


Borgermøde

Det planlægges at afholde et borgermøde den 1. november 2016, hvor projektet præsenteres sammen med lokalplanforslaget.

Økonomiske konsekvenser

Det vurderes, at de afledte økonomiske konsekvenser ved realiseringen af de byggeprojekter og nye byrum, som lokalplanforslaget giver mulighed for, vil være af stor positiv betydning for Fredericias og FredericiaC’s fort-satte udvikling.


En realisering af lokalplanen vil indebære, at der skal udføres kryds- og fortovsjusteringer af de eksisterende kommunale veje inden for lokalplanens område.


I takt med udbygningen af området skal Fredericia Kommune overtage driften af dele af bydelens pladser og promenader. Således vil Skibbroen og Langebro med tilhørende kajanlæg samt Slæbestedet, Fisketorvet og Pinnebergs Bastion blive overtaget af kommunen.

Vurdering

Den planlagte bebyggelse vurderes at være i overensstemmelse med in-tentionerne i Udviklingsplanen for FredericiaC og kommuneplanens over-ordnede intentioner for udviklingen af FredericiaC.


Lokalplanen vil muliggøre realisering af et spændende og attraktivt kvarter i sammenhæng med den eksisterende by. Området vil tilføre Fredericia en attraktiv havnepromenade og nye byrum bl.a. ved Slæbestedet.

Indstillinger

Teknik & Miljø indstiller, at det indstilles overfor Økonomiudvalget og Byrådet,


-  at forslag til lokalplan 332 og tillæg 11 til Kommuneplan 2013 – 2025 med den ledsagende miljørapport vedtages og udsendes i offentlig høring i 8 uger, og


-  at Strategisk Udvikling bemyndiges til at foretage mindre redaktionelle rettelser inden offentliggørelse af planforslaget og miljørapporten.

Beslutning i Byrådet den 10-10-2016

Godkendt.

Beslutning i Økonomiudvalget den 03-10-2016

Anbefales.

Beslutning i By- og Planudvalget den 21-09-2016

Indstillingen blev tiltrådt.

Punkt 97 Endelig vedtagelse - Lokalplan 342 Boliger ved Erritsø Bygade og kommunplantillæg 12

Sagsbeskrivelse

Byrådet vedtog den 13. juni 2016 et forslag til Lokalplan 342 – Boliger ved Erritsø Bygade og tillæg nr. 14 til Kommuneplan 2013 – 2015. Planforslagene har været i offentlig høring i 8 uger fra den 22. juni til den 17. august 2016.


Planernes indhold

Planforslagene er udarbejdet på baggrund af en købsaftale mellem Fredericia Kommune og bygherre, i hvilken kommunen har påtaget sig forpligtelsen til at udarbejde et plangrundlag, som giver mulighed for at opføre boliger på grunden.


Med planforslagene er der mulighed for at anvende grunden beliggende Erritsø Bygade 6 – 8 til åben-lav eller tæt-lav boligbebyggelse i op til 1 etage. Den eksisterende bygning Erritsø Bygade 6 bevares og kan ombygges til boliger. Der gives mulighed for at bygningen Erritsø Bygade 8 kan rives ned.


Tillæg til Kommuneplan 2013 – 2025

Lokalplanforslaget er ikke i overensstemmelse med rammebestemmelserne for området i Kommuneplan 2013-2025, for så vidt angår anvendelsesbestemmelserne og bestemmelserne om mindste grundstørrelse samt bevaringsbestemmelser. Lokalplanen ledsages derfor af kommuneplantillæg nr. 14, der overfører lokalplanområdet fra rammeområde E.O.1 til rammeområde E.B.12, der udlægger området til boligområde.

Samtidig ændres minimumsgrundstørrelsen for tæt-lav boligbebyggelse fra 400 m2 til 300 m2, og der gives mulighed for mere end en bolig pr. grund, så tæt-lav boliger kan opføres på en storparcel.


Kommuneplantillægget ændrer bevaringskategorien for Erritsø Bygade 8 fra 4 til 5. Bygningen kan herefter nedrives. Ændringen sker på baggrund af en konkret vurdering af bygningens bevaringsværdi, samt at Erritsø Bygade 6, der er den oprindelige rytterskole, vil træde mere tydeligt frem med nedrivning af Erritsø Bygade 8.


Miljøvurdering

Afgørelsen om ikke at udarbejde miljøvurdering er offentliggjort sammen med offentliggørelsen af planforslagene. Der kom ingen indsigelser imod afgørelsen.


Høringsperiode

I høringsperioden indkom der i alt 3 bemærkninger/indsigelser, som i hovedtræk er beskrevet herunder. For en mere detaljeret gennemgang henvises til vedhæftede bilag 1. I bilag 2 kan indsigelserne læses i deres fulde ordlyd.


Informationsmøde

Der blev afholdt et informationsmøde den 7. september klokken 19.00 i Byrådssalen, hvor der var mulighed for at begrunde og forklare indsigelserne. Bemærkningerne fra informationsmødet fremgår af vedhæftede referat Bilag 3. I hovedtræk ønskede man bevaring af Erritsø Bygade 8, at området bliver udlagt som åben-lav boliger i stedet for tæt-lav bl.a. for at undgå den belastning et større antal boliger vil være for lokalområdet og at der ikke er mulighed for at hæve terrænet.


Bemærkning 1

Haderslev Stift:

Stiftet gør indsigelse mod kommuneplantillægget. Lokalplanen fastsætter bestemmelser om en maksimal højde på nybyggeri i 1 etage. Kommuneplantillægget giver mulighed for bebyggelse i 2 etager.

Stiftet gør indsigelse imod, at kommuneplantillægget giver mulighed for 2 etager, og foreslår, at kommuneplantillægget ændres, så det kun giver mulighed for 1 etage jf. lokalplanen.


Bemærkning 2

Erritsø Menighedsråd:

Menighedsrådet henstiller til, at Erritsø Bygade 6 (Rytterskolen) i videst muligt omfang bevares i sin nuværende bygningsform på grund af bygningens kulturhistoriske betydning, og at køber snarest muligt iværksætter renovering af bygningen.


Bemærkning 3

Lasse Oldenborg og 28 beboere i Erritsø:

  1. Man mener at det oprindelige udbudsmateriale fra første udbudsrunde bør fastholdes
  2. Der gøres indsigelse mod ændring af bevaringsværdi for Erritsø Bygade 8 med deraf følgende nedrivningstilladelse.
  3. Det ønskes bekræftet, at der maksimalt gives mulighed for bebyggelse i 1 etage.
  4. Der bør kun gives mulighed for opførelse af 1 bolig pr. grund.
  5. Terrænregulering ændres, så kun afgravning tillades.
  6. Grundstørrelser i den nugældende Byplanvedtægt 25 på 900 m2 med mulighed for at dispensere til 700 m2 fastholdes og kun åben-lav bebyggelse med maks. 1 bolig pr. grund tillades.

Vurdering af bemærkningerne

Bemærkning 1

Haderslev Stifts forslag om at ændre højden for nye bebyggelse for det den del af rammeområder, der er omfattet af kommuneplantillæg 14 er ikke relevant, da lokalplanens bestemmelser fastsætter der kun må opføres bebyggelse i 1 etage, og det er lokalplanens bestemmelser der skal administreres efter. Ved en evt. ansøgning om dispensation vil ansøgningen komme i naboorientering.


Bemærkning 2

Erritsø Menighedsråds bemærkning vurderes at være tilgodeset i lokalplanen i det omfang, det er muligt, da lokalplanen fastlægger, at Erritsø Bygade 6 ikke må nedrives. Bygningen må ikke ombygges eller ændres udvendigt uden byrådets tilladelse. En lokalplan medfører ikke handlepligt og kan ikke pålægge ejeren at iværksætte vedligeholdelse af bygningen.


Bemærkning 3

Indsigelserne til planforslagene vurderes som følger:


  1. Lasse Oldenborg og medunderskrivere mener, at udvikling af ejendommen Erritsø Bygade 6-8 bør ske i overensstemmelse med de første udbudsvilkår, der var i høring fra 9. februar til 1. marts 2016. Det nye udbudsmateriale var rettet til, bl.a. med oplysninger om at Fredericia Kommune var positivt indstillet overfor en evt. nedrivningstilladelse af Erritsø Bygade 8 samt man besluttede af spejderne skulle flytte, således ejendommen blev afleveret fri for lejere. Se Bilag 4 for nærmere beskrivelse af udbudsprocessen.
  2. Erritsø Bygade 8 – bygningen er ikke en del af den oprindelige Rytterskole, men er kommet til senere. Bygningen ligger med gavl i vejskel og tager dermed en del af indblikket til den oprindelige Rytterskole. Den nye bebyggelse, som lokalplanen giver mulighed for, ligger bagved eller tilbagetrukket fra Rytterskolen. Rytterskolen vil derfor fremstå mere markant fra Erritsø Bygade med nedrivningen af Erritsø Bygade 8. Bygningen er i dårlig bevaringsstand. Dette trækker også ned i bevaringsstatus, hvilket er årsagen til nedklassificering af bygningen og dermed mulighed for nedrivning.
  3. Lokalplanen giver mulighed for bebyggelse i maksimalt 1 etage. Jf. kommentarerne til stiftets indsigelse.
  4. For at give mulighed for opførelse af tæt-lav bebyggelse på en storparcel giver lokalplanen mulighed for mere end en bolig pr. grund for tæt-lav.
  5. Lokalplanens bestemmelse om terrænregulering giver mulighed for terrænregulering på 0,5 meter, hvilket vurderes at være det minimale, der kan gives mulighed for i forhold til at kunne optage mindre ujævnheder i grunden.
  6. I Erritsø og i området omkring lokalplanen er der en blanding af både åben - lav bebyggelse på grunde på omkring de 700 m2 og tæt-lav bebyggelse på mindre grunde. Lokalplan 342 giver mulighed for, at lokalplanområdet kan udnyttes til åben-lav boliger med en grundstørrelse på 700 m2 eller tæt-lav boliger med en grundstørrelse på 300 m2. Bebyggelse med både åben-lav eller tæt-lav boliger vurderes at passe ind i området og den blandede boligstruktur og størrelse på grunde, der er i området i forvejen. 

Økonomiske konsekvenser

Fredericia Kommune har solgt grunden til bygherre, som har mulighed for at forlange at kommunen køber grunden tilbage hvis planerne for den ikke vedtages endeligt.

Vurdering


Teknik & Miljø har udarbejdet et notat, ”Bilag 1 - Notat med indsigelser til lokalplan 342, Boliger ved Erritsø Bygade og kommuneplantillæg 14”, med udkast til Byrådets vurdering, begrundelse og svar til de bemærkninger/indsigelser, der er indkommet i høringsperioden.


Af notatet fremgår, at bemærkningerne/indsigelserne foreslås at medføre følgende ændringer af lokalplan 342:


Det er Teknik & Miljøs vurdering, at lokalplanen kan ændres på følgende punkter for at imødekomme indsigelserne.


§ 4.3 ved åben-lav bebyggelse må der kun opføres en bolig pr. grund.


§ 8.3 Ved opførelse af tæt-lav boliger må der maks. opføres 22 boliger i lokalplanområdet.


§ 8.11

Boligbebyggelse til tæt-lav bebyggelse må kun placeres indenfor byggefelterne, jf. kortbilag 4, og skal overholde en afstand til skel i lokalplanområdets afgrænsning på mindst 3 meter.


På side 12 i redegørelsen ændres afsnittet om årsdøgnstrafik. Tallet 30 rettes til 33:

”Årsdøgnstrafikken vurderes at stige med ca. 33 biler som følge af lokalplanområdets udbygning. Det antal biler vurderes ikke at medføre en stigning i støjniveauet, der er så stort, at det kan høres.”

Indstillinger

Teknik & Miljø indstiller, at det anbefales over for Økonomiudvalget og Byrådet,


-  at Lokalplanforslag 342, Boliger ved Erritsø Bygade, og Kommuneplantillæg 14 til Kommuneplan 2013 – 2025 vedtages endeligt med følgende ændringer i lokalplanen:

·  § 4.3 ved åben-lav bebyggelse må der kun opføres en bolig pr. grund.

·  § 8.3 Ved opførelse af tæt-lav boliger må der maks. opføres 22 boliger i lokalplanområdet.

·  § 8.11 Boligbebyggelse til tæt-lav bebyggelse må kun placeres indenfor byggefelterne, jf. kortbilag 4, og skal overholde en afstand til skel i lokalplanområdets afgrænsning på mindst 3 meter.

·  På side 12 i redegørelsen ændres afsnittet om årsdøgnstrafik. Tallet 30 rettes til 33:

”Årsdøgnstrafikken vurderes at stige med ca. 33 biler som følge af lokalplanområdets udbygning. Det antal biler vurderes ikke at medføre en stigning i støjniveauet der er så stort, at det kan høres.”

·  § 4.1 som tilføjes: ved åben-lav bebyggelse må der kun opføres en bolig pr. grund.

 

-  at Teknik & Miljø besvarer de indkomne bemærkninger til planforslaget med udgangspunkt i notatet vedlagt som bilag 1

 

-  at Teknik & Miljø bemyndiges til at foretage mindre redaktionelle rettelser inden offentliggørelse af lokalplanen

Beslutning i Byrådet den 10-10-2016

Godkendt.


Forvaltningen bemyndiges til at foretage mindre redaktionelle rettelser.

Beslutning i Økonomiudvalget den 03-10-2016

Anbefales.

Beslutning i By- og Planudvalget den 21-09-2016

Indstillingen blev tiltrådt.

Punkt 98 Forslag til Ophævelse af lokalplan 22A Havneområdet ved Kastelshavn/Gl Havn

Sagsbeskrivelse

Denne indstilling ses skal i sammenhæng med dagsordenspunktet ”Vedtagelse af forslag til Lokalplan 332 Sønder Voldgadekvarteret” (16/5535).


Lokalplan nr. 22A, Havneområdet Kastelshavnen/Gl. Havn, omfatter et område øst for Gl. Havn omkring Prinsessegade og Esplanaden (den tidligere Svovlsyrekaj) nærmere betegnet del af matrikel nr. 696t og del af matr. nr. 802 Fredericia Bygrunde. Lokalplanen blev vedtaget i 1981 og er vedlagt som bilag 1.


Lokalplanen fastlægger lokalplanområdets anvendelse til havneformål. Der må kun indrettes eller opføres bebyggelse til industri-, værksteds- handels-, fragtmands-, og oplagsvirksomhed, som byrådet skønner, har en naturlig driftsmæssig tilknytning til havnen. Derudover må området anvendes til offentlige formål, som har naturlig tilknytning til havnen.


Områdets bebyggelse blev nedrevet som led i oprydningen af Kemiras aktiviteter. Lokalplanområdet udgør i dag et ubebygget areal på ca. 5.000 m2 og anvendes til midlertidige aktiviteter som led i udviklingen af FredericiaC.


Lokalplanen er ikke længere i overensstemmelse med kommuneplanen og udviklingsplanen for FredericiaC, idet områdets fremtidige anvendelse er udlagt til centerformål (B.C.2).


Da anvendelsen er fastlagt i lokalplanens formålsbestemmelse, kan der ikke dispenseres fra planen, hvorfor planen bør aflyses.


FredericiaC P/S, der ejer arealet omfattet af lokalplanen, ønsker også, at planen bliver ophævet, idet området ønskes udnyttet i overensstemmelse med kommuneplanen og udviklingsplanen.


Retlige og faktiske konsekvenser ved ophævelsen

Ifølge planlovens § 33 er det muligt at aflyse lokalplaner for arealer i byzone. Før der kan træffes beslutning om ophævelse af en lokalplan, skal kommunen offentliggøre et forslag hertil.


Forslaget skal indeholde en redegørelse for de retlige og faktiske konsekvenser ved ophævelsen, når der ikke samtidig vedtages en ny lokalplan.


Sædvanligvis aflyses lokalplaner i forbindelse med, at der udarbejdes en ny lokalplan. Det er imidlertid ikke hensigtsmæssigt i dette tilfælde, da det ikke er endeligt fastlagt, hvordan en kommende bebyggelse vil blive udformet. Der er i øvrigt ingen aktuelle byggeplaner for området.


Området er i kommuneplanen udlagt til centerformål med blandede by-funktioner som boliger, erhverv i miljøklasse 1-3 herunder detailhandel og liberalt erhverv, caféer og hotel, offentlig og privat service herunder restauranter, offentlige formål og rekreative formål. Jf. bestemmelserne for B.C.2 må der opføres bebyggelse i op til 7 etager.


Der vil ikke umiddelbart kunne gives byggetilladelse til et byggeri i op til 7 etager som angivet i rammen, idet et sådant byggeri vil være lokalplan-pligtigt. Arealet vil derfor henligge ubebygget og kan fortsat anvendes til midlertidige anvendelser.


Efter en aflysning af lokalplan 22A vil området være omfattet af kommuneplanramme nr. B.C.2. samt bygningsreglementet.


Forslag til aflysning af lokalplan 22A er vedlagt som bilag 2.


Konsekvensen af ikke at ophæve lokalplanen

Såfremt lokalplanen ikke ophæves, vil det ved udarbejdelse af lokalplaner i naboområderne være nødvendigt at beskrive konsekvensen af, hvilken betydning det vil få, såfremt der indenfor lokalplan 22A opføres byggeri til industrivirksomhed. Det vil i givet fald kunne vanskeliggøre ny boligbebyggelse i naboområderne, herunder i Sønder Voldgadekvarteret.


Miljøvurdering

I henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer er der fore-taget en screening af konsekvenserne af aflysningen af planen. Det er vurderet, at aflysningen af lokalplan 22A ikke har en væsentlig påvirkning af miljøet, hvorfor der ikke er udarbejdet miljøvurdering.


Afgørelsen om ikke at udarbejde miljøvurdering offentliggøres samtidig med offentliggørelsen af forslaget om ophævelse af lokalplan 22A.

Økonomiske konsekvenser

Der er ingen økonomiske konsekvenser af aflysningen, men det vil have økonomiske konsekvenser for FredericiaC, hvis planen ikke aflyses, idet den kan vanskeliggøre byggeri på naboarealer.

Vurdering

Da de havnerelaterede aktiviteter og fabrikken er nedlagt og fjernet, har lokalplanen mistet sin aktualitet.


Da Lokalplan 22A ikke længere er i overensstemmelse med kommuneplanens rammer samt udviklingsplanen for FredericiaC, bør lokalplanen ophæves.

Indstillinger

Teknik & Miljø indstiller, at det anbefales overfor Økonomiudvalget og Byrådet,


-  at forslaget om ophævelse af lokalplan 22A vedtages og udsendes i offentlig høring i 8 uger, og

 

-  at Teknik & Miljø bemyndiges til at foretage mindre redaktionelle rettelser inden offentliggørelsen af forslaget om ophævelse af lokalplan 22A

Beslutning i Byrådet den 10-10-2016

Godtaget.

Beslutning i Økonomiudvalget den 03-10-2016

Anbefales.

Beslutning i By- og Planudvalget den 21-09-2016

Indstillingen blev tiltrådt.

Punkt 99 Genbehandling af anmodning om arealudlæg på Mølleskovvej til boligformål

Sagsbeskrivelse

Som led i en samlet behandling af indkomne forslag til kommuneplanrevisionen besluttede Byrådet den 2. maj 2016 at meddele afslag på et ønske om at få udlagt et område nord og syd for Mølleskovvej til boligformål. Det drejer sig om matriklerne 19f, 124, 112e og del af 44d, Erritsø By, Erritsø nord for Mølleskovvej og matriklerne 73b, 44dg og en del af 112a syd for Mølleskovvej. Området ejes af Peter Fløe via Stoustrup Holding ApS.


Efter ønske fra ansøger blev der afholdt et møde den 4. august 2016 med Teknik & Miljø, da der var udsigt til en løsning på støjudfordringen omkring ejendommen Røde Banke 100 (virksomheden P.L. Jessen). Støjproblematikken var en væsentlig begrundelse for ikke at udlægge arealet syd for Mølleskovvej til boligformål.


Det blev aftalt, at Teknik & Miljø - på baggrund af de nye oplysninger om ansøgers forventede køb af ejendommen Røde Banke 100 – skulle genfremsætte sagen for Byrådet med henblik på en fornyet politisk stillingtagen til, om området syd og nord for Mølleskovvej skal medtages i den igangværende revision af kommuneplanen for om muligt at udlægge det til byudvikling.


Teknik & Miljø tilkendegav følgende på mødet:


·  At det måtte forventes, at det ville blive indstillet til Byrådet, at området nord for Mølleskovvej (matriklerne 19f, 124, 112e og del af 44d Erritsø By, Erritsø) fortsat ikke medtages til byudvikling på grund af områdets omfattende naturbeskyttelse og de friluftsmæssige interesser mv., der knytter sig til området

·  At det kunne forventes indstillet til Byrådet, at området syd for Mølleskovvej søges medtaget i det kommende kommuneplanforslag som fremtidig boligområde, forudsat at problemerne med støj fra virksomheden på Røde Banke 100 løses.

·  At det i givet fald også ville blive indstillet til Byrådet, at et ubebygget areal på Mølleskovvej 49 (på mødetidspunktet tilhørende en anden privat lodsejer) medtages i et fremtidigt udlæg til boligformål.

·  At en forudsætning for, at der i kommuneplanen udlægges arealer til boligformål ved Mølleskovvej, er, at staten accepterer dette.


Ansøger udtrykte tilfredshed med dette.


Den 23. august kunne ansøger meddele, at han havde opkøbt Mølleskovvej 49 (matrikel 22cn) samt ejendommen Røde Banke 100 med den tilhørende virksomhed.


Ønsket er fortsat at få udarbejdet en lokalplan med henblik på etablering af tæt-lav bebyggelse – nu på både Møllesskovvej 51 (nord og syd for Mølleskovvej) og på Mølleskovvej 49. Ansøger er indstillet på, at han forud for vedtagelse af Forslag af Kommuneplan 2017-2029 skal sikre, at miljøgodkendelsen til virksomheden på Røde Banke 100 annulleres.


Ansøgers begrundelse for ansøgningen samt et forslag til bebyggelsesplan for Mølleskovvej 51, som han har fremsendt, er vedhæftet som bilag 1 og 2.

Økonomiske konsekvenser

Hvis der i kommuneplanen udlægges areal til boligformål ved Mølleskovvej, skal der påregnes udgifter til udvidelse af Mølleskovvej.

Vurdering

I forbindelse med Byrådets samlede behandling af indkomne forslag til kommuneplanrevisionen den 2. maj 2016, blev alle forslagene præsenteret som selvstændige sager med dertil hørende sagsbeskrivelse, vurdering af økonomiske konsekvenser samt anbefaling i et selvstændigt bilag.


Den oprindelige beskrivelse af forholdene omkring Mølleskovvej 49 og arealet nord og syd for Mølleskovvej (Mølleskovvej 51) kan genfindes i bilag 3.


Fælles for arealerne langs Mølleskovvej er, at de ligger i den vestligste ende af det dalstrøg, hvori Erritsø Bæk har sit forløb. Området indgår som en del af et større, sammenhængende dalstrøg, der kan følges fra Vejle Landevej i vest til kysten i Erritsø. Erritsø Bæk området rummer en meget varieret natur i form af eng, mose og overdrev med stor rekreativ værdi. Dertil kommer mange markante gamle hegn og smukke skovbryn. Dalstrøget er et betydeligt landskabselement, der ligger til grund for udpegningen af landskabsparken omkring Erritsø Bæk. Landskabeligt er der knyttet store oplevelsesværdier til området. Området er med sin bynære beliggenhed et af kommunens mest betydningsfulde grønne områder og ønskes fastholdt som naturområde med høj rekreativ værdi.


Arealet nord for Mølleskovvej (del af Mølleskovvej 51)

Forholdene for arealet nord for Mølleskovvej er de samme, som da Byrådet meddelte afslag på ansøgers anmodning den 2. maj 2016. (jf. bilag 3).


Arealet nord for Mølleskovvej grænser op til Erritsø Bæk mod vest og nord. Området ligger i byzone, men er udlagt som grønt område i byplanvedtægt 19. Hele området er udpeget som beskyttet natur, værdifuldt landskab og som økologisk forbindelse. Derudover er halvdelen af arealet udpeget som lavbundsareal. Ifølge klimatilpasningsprojektets modelberegning vil alle matrikler med undtagelse af 19f blive berørt af oversvømmelse. 


Da forholdene for arealet nord for Mølleskovvej er uændret, er Teknik & Miljøs vurdering fortsat, at området ikke bør anvendes til byudvikling, men derimod bevares som et natur- og landskabsområde.


Arealet syd for Mølleskovvej (del af Mølleskovvej 51)

En væsentlig begrundelse for, at Byrådet besluttede at afvise ønsket om at udlægge arealet syd for Mølleskovvej (del af Mølleskovvej 51) til boligformål i den kommende kommuneplan, var, at virksomheden på ejendommen Røde Banke 100 har en miljøgodkendelse, der tillader virksomheden at støje 60/60/60 dB. Hermed vil de vejledende støjgrænser for boliger ikke kunne overholdes på de arealer, der ønskes udlagt til boligformål. 


Denne hindring er nu fjernet med ansøgers opkøb af ejendommen samt hans accept af, at han forud for vedtagelse af Forslag til Kommuneplan 2017-2029 skal sikre, at miljøgodkendelsen til virksomheden på Røde Banke 100 annulleres. De mulige udfordringer med den tætte beliggenhed til erhvervsområdet syd for Røde Banke (E.E.4A) synes at kunne håndteres på acceptabel vis. Det er således Teknik & Miljøs vurdering, at de fremtidige støjforhold i området vil være af en sådan karakter, at de vejledende støjgrænser for boliger vil kunne overholdes, såfremt miljøgodkendelsen til virksomheden på Røde Banke 100 annulleres.


Arealet syd for Mølleskovvej er fortsat omfattet af en række forskellige bindinger og udpegninger, hvis formål er at bevare de betydelige natur- og landskabsværdier, som området rummer. En nærmere gennemgang findes i bilag 3.


Arealet rummer en række natur- og landskabsværdier, som der i videst muligt omfang bør tages hensyn til. Udlægges arealet til boligformål i kommuneplanen, må det derfor være en forudsætning, at der i den efterfølgende lokalplanlægning stilles nøje krav om tilpasning af bebyggelsen, så der tages de nødvendige hensyn til de natur- og landskabsværdier samt friluftsværdier, som området rummer. Ansøgers forslag til bebyggelsesplan bør derfor ikke godkendes i sin nuværende udformning.


Mølleskovvej 49

Mølleskovvej 49 er i Kommuneplan 2013-2025 udlagt som potentiel fremtidig byzone. Området ønskes på sigt inddraget til byudvikling, dog under forudsætning af en omdannelse af erhvervsområdet syd for Røde Banke (E.E.4A).


En af de afgørende begrundelser for, at Byrådet besluttede at afvise ønsket om at udlægge Mølleskovvej 49 til boligformål i den kommende kommuneplan var, at virksomheden på ejendommen Røde Banke 100 har en miljøgodkendelse, der tillader virksomheden at støje 60/60/60 dB. Hermed vil de vejledende støjgrænser for boliger ikke kunne overholdes. 


Denne hindring er nu blevet fjernet med ansøgers opkøb af ejendommen og samt hans accept af, at han forud for vedtagelse af Forslag af Kommuneplan 2017-2029 skal sikre, at miljøgodkendelsen til virksomheden på Røde Banke 100 annulleres. De mulige udfordringer med den tætte beliggenhed til erhvervsområdet syd for Røde Banke (E.E.4A) synes at kunne håndteres på acceptabel vis. Det er således Teknik & Miljøs vurdering, at de fremtidige støjforhold i området vil være af en sådan karakter, at de vejledende støjgrænser for boliger vil kunne overholdes, såfremt miljøgodkendelsen til virksomheden på Røde Banke 100 annulleres.


Den vestlige del af Mølleskovvej 49 er fortsat udlagt som bl.a. værdifuldt landskab og økologisk forbindelse (jf. bilag 3).


Udlægges arealet til boligformål i kommuneplanen, bør det være en forudsætning, at der i den efterfølgende lokalplanlægning stilles krav om tilpasning af bebyggelsen, så der tages mest mulig hensyn til de natur- og landskabsværdier, som området rummer.

Indstillinger

Teknik & Miljø indstiller, at By- og Planudvalget anbefaler overfor Økonomiudvalget og Byrådet,


1.  At det meddeles ansøger, at Byrådet fastholder sit afslag på anmodningen om at udarbejde en lokalplan med henblik på byudvikling af arealet nord for Mølleskovvej (matr. nr. 19f, 124, 112e og del af 44d, Erritsø By, Erritsø).

2.  At ansøger meddeles tilsagn om, at Fredericia Kommune vil arbejde på at ændre kommuneplanrammen for arealet syd for Mølleskovvej (matr. nr. 73b, 44dg og en del af 112a Erritsø By, Erritsø) til boligformål i forbindelse med udarbejdelse af Kommuneplan 2017-2029 med henblik på igangsætning af en lokalplanproces.

3.  At ansøger meddeles tilsagn om, at Fredericia Kommune vil arbejde på at ændre kommuneplanrammen for Mølleskovvej 49 (matr. nr. 22cn, Erritsø By, Erritsø) til boligformål i forbindelse med udarbejdelse af Kommuneplan 2017-2029 med henblik på igangsætning af en lokalplanproces.

4.  At det meddeles ansøger, at der i den efterfølgende lokalplanlægning skal tages mest muligt hensyn til de natur- og landskabsværdier og friluftsværdier, som området rummer ved disponeringen af området og ved bebyggelsens udformning mv.

Beslutning i Byrådet den 10-10-2016

Godkendt.

Beslutning i Økonomiudvalget den 03-10-2016

Anbefales.

Beslutning i By- og Planudvalget den 21-09-2016

Indstillingen blev tiltrådt.

Punkt 100 Supercykelforbindelse, anlægsprojekt

Sagsbeskrivelse

Fredericia Kommune ansøgte i 2014 Vejdirektoratets Supercykelstipulje med henblik på at opnå tilskud til etablering af en supercykelforbindelse mellem den gamle Lillebæltsbro og Fredericia bymidte.


Middelfart Kommune søgte ligeledes denne pulje om støtte midler til strækningen fra den gamle Lillebæltsbro til Middelfart Banegård.


Begge kommuner fik tilskud til denne cykelforbindelse, som for de mange cykelpendlere vil komme til at fremstå som en sammenhængende forbindelse mellem Middelfart Banegård og Fredericia Centrum. Strækningen er i alt ca. 10 km. Strækningen på den gamle Lillebæltsbro er ikke en del af projektet, da denne strækning ikke er kommunevej.


Teknik & Miljø er gået i dialog med Middelfart Kommunes Vejafdeling med henblik på at nedsætte en fælles projektorganisation, der skal have fokus på, at cykelforbindelsen vil blive oplevet som en sammenhængende forbindelse. Der vil være særlig fokus på kommunikation og fælles kampagnetiltag.


Der er i anlægsbudgettet for 2016 afsat 2,5 mio. til igangsættelse af projektet.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Vurdering

Det vurderes hensigtsmæssigt at nedsætte en fælles følgegruppe samt at afholde fælles workshops for de to kommuner.


Det vurderes hensigtsmæssigt at der er politisk deltagelse i følgegruppen fra begge kommuner. Der skal findes to repræsentanter fra hver kommune.


Der udarbejdes en projektbeskrivelse i fællesskab med Middelfart Kommune. En foreløbig udgave er vedlagt som bilag.


Det vurderes, at projektering og udførelse af første delstrækning kan igangsættes i 2016.


Der kan opstå behov for mindre arealerhvervelser i forbindelse med krydsombygningerne.

Indstillinger

Teknik & Miljø indstiller,

1.  at der findes 1 repræsentant fra By- og Planudvalget og 1 repræsentant fra Miljø- og Teknikudvalget

2.  at der arbejdes videre med en fælles projektorganisation med Middelfart Kommune med fokus på fælles kommunikation og følgegruppe

3.  at ekspropriationsudvalget bemyndiges til at indlede forhandlinger med de berørte lodsejere med henblik på indgåelse af aftaler om erhvervelse af arealer til projektet om fornødent ved ekspropriation

Beslutning i Byrådet den 10-10-2016

Godkendt.


Kurt Halling er ligeledes udpeget til styregruppen.  

Beslutning i Økonomiudvalget den 03-10-2016

Anbefales.

Beslutning i By- og Planudvalget den 25-05-2016

Indstillingen blev tiltrådt. Udvalget udpegede Steen Wrist Ørts til følgegruppen.

Punkt 101 Strategisk energiplan, 2020, Fredericia kommune

Sagsbeskrivelse

Den 13. juni 2016 tiltrådte Byrådet et forslag til ”Strategisk Energiplan, 2020” og ”Strategisk Energiplan, 2020 – kort fortalt”. Formålet med energiplanen er at fremme en omstilling til et mere fleksibelt energisystem med mindre energiforbrug og mere vedvarende energi. I planen udstikkes mål og rammer for de kommende års arbejde.


I udarbejdelsen af den strategiske energiplan har der været afholdt dialogmøder med en række eksterne aktører på området med henblik på en drøftelse af, hvordan vi i fællesskab kan fremme den grønne omstilling. Der har bl.a. været møder med TREFOR, Fredericia Fjernvarme, TVIS, Business Fredericia, Fredericia Spildevand og Energi A/S samt FredericiaC.


De to forslag har været i offentlig høring i perioden 17. juni til 24. august. Der er ikke indkommet bemærkninger i høringsperioden.

Økonomiske konsekvenser

Den strategiske energiplan peger på en bred vifte af handlinger for de kommende fire år. Nogle af handlingerne er en fortsættelse eller styrkelse af indsatser, der er i gang og kan rummes indenfor Miljø- og Teknikudvalgets sædvanlige budgetrammer. Det handler f.eks. om samarbejdet med energiselskaberne om at fremme energirenovering, fremme cykling gennem kampagner og samarbejdet med borgerne i Herslev om nye opvarmningskoncepter.


Andre tiltag, som f.eks. energirenovering af kommunens bygninger, er omkostningstunge. De vil kunne finansieres via låneoptag eller via ESCO-samarbejder.


For nogle indsatser er der lagt op til et samarbejde mellem en række ak-tører, f.eks. i indsatsen for at fremme nye energieffektive og grønne transportløsninger til tung tranport. En indsats som denne vil ske i samar-bejde med bl.a. Business Fredericia, Taulov Transportcenter og DanmarkC – Transport & Logostik. Her skal mulighederne for ekstern finansiering af et udviklingsprojekt afsøges. Fredericia Kommunes rolle i denne type af indsatser handler først og fremmest om at bringe de relevante parter sammen og at facilitere processen.   


Teknik & Miljø vil løbende afsøge mulighederne for udefra kommende medfinansiering via fondsansøgninger

Vurdering

Det vurderes, at den strategiske energiplan giver en fyldestgørende redegørelse for de udvalgte indsatsområder. Endvidere vurderes det, at de foreslåede pejlemærker frem mod 2035 og handlinger frem mod 2020 er realistiske og giver et godt grundlag for det videre arbejde med klima og energi i Fredericia Kommune.

Indstillinger

Teknik & Miljø indstiller, at det indstilles overfor Økonomiudvalget og Byrådet, at ”Strategisk Energiplan, 2020” samt ”Strategisk Energiplan 2020 – kort fortalt” vedtages endeligt

Beslutning i Byrådet den 10-10-2016

Godkendt.

Beslutning i Økonomiudvalget den 03-10-2016

Anbefales.

Beslutning i Miljø- og Teknikudvalget den 20-09-2016

Indstillingen blev tiltrådt.

Punkt 102 DONG Energy Skærbækværket - stillingtagen til delvis udtræden af Fredericia Spildevand og Energi A/S

Sagsbeskrivelse

Dong Energy Skærbækværket (SKV), som har tilslutningspligt til Fredericia Spildevand og Energi A/S (FRSE), har i juni 2015 ansøgt kommunen om delvis udtræden af FRSE for en ny spildevandsmængde på ca. 265.000 m3 renset røggaskondensatvand, som vil komme fra virksomhedens nye flisfyrede kedler. Der ønskes også delvis frakobling af tag- og overfladevand til FRSE’s kloaksystem.


Spilde-, tag- og overfladevand ønskes efter rensning hos SKV udledt direkte til Kolding Fjord.


I henhold til lovgivningen kan en delvis udtræden af FRSE ske, hvis følgende forudsætninger er opfyldt:


  • Der er givet tilladelse til direkte udledning fra Miljøstyrelsen (MST), som skal sikre, at afledningen ikke giver anledning til, at målsæt-ningerne for vandkvaliteten i Kolding Fjord ikke kan overholdes
  • Der sker ved delvis udtræden ikke en væsentlig forringelse af FRSE’s samlede økonomi
  • FRSE kan fungere teknisk forsvarligt efter SKV’s delvise udtræden
  • Den delvise udtræden er i overensstemmelse med kommunens spildevandsplan
  • Byrådet og SKV er enige om delvis udtræden

SKV er omfattet af MST’s godkendelseskompetence. MST har fremsendt en ”forhåndstilkendegivelse” med accept/tilladelse på en direkte udledning til SKV. Endelig tilladelse forventes at foreligge oktober 2016.


Ved partshøring i sagen har FRSE oplyst, at en delvis udtræden af SKV vil betyde en mindre økonomisk forringelse på ca. 300.000 kr. pr. år. Det giver dog ikke væsentlige konsekvenser for FRSE’s økonomi, hvor årsomsætningen er på ca. 120 millioner kr.


FRSE vil også forsat kunne opfylde kravene i deres udledningstilladelse for FRSE’s Renseanlæg ved SKV’s delvise udtræden, og den samlede spildevandsmængde vil ikke blive renset dårligere end hidtil.


Såfremt SKV delvis udtræder af FRSE, vil der efterfølgende blive udarbejdet forslag til tillæg til spildevandsplan, hvor tilslutningspligten ophæves for spildevandmængden fra SKV af røggaskondensatvand samt dele af tag- og overfladevand.


SKV’s delvise udtræden vil ikke skabe præcedens for øvrige virksomheder i kommunen med henvisning til spildevandsbekendtgørelsen § 16.


Ved den delvise udtræden vil der ikke ske nogen tilbagebetaling af tilslutningsbidrag til SKV, da der primært er tale om en ny spildevandsmængde fra virksomheden.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Vurdering

I henhold til lovgivningen er forudsætningerne for SKV’s delvise udtræden opfyldt, og Miljøstyrelsen har afgivet forhåndstilkendegivelse på tilladelse til direkte udledning.

Indstillinger

Teknik & Miljø indstiller, at det indstilles til Økonomiudvalget og Byrådet, at DONG Energy Skærbækværkets ansøgning om delvis udtræden af FRSE imødekommes.

Beslutning i Byrådet den 10-10-2016

Et flertal i byrådet bestående af S, V og DF stemte for at anbefale indstillingen. SF stemte imod. Ø undlod at stemme.

Beslutning i Økonomiudvalget den 10-10-2016

Et flertal i Økonomiudvalget bestående af S, V og DF stemte for at anbefale indstillingen. SF stemte imod.

Beslutning i Økonomiudvalget den 03-10-2016

Beslutning udsat og behandles ved et ekstraordinært Økonomiudvalgsmøde d. 10/10 2016.

Beslutning i Miljø- og Teknikudvalget den 20-09-2016

Indstillingen blev tiltrådt.

Punkt 103 Energnist I/S - vedtægtsændringer

Sagsbeskrivelse

Sagen vedrører godkendelse af vedtægtsændringer for det fælleskommunale selskab Energnist I/S.


Fredericia Kommune er sammen med 15 andre kommuner interessenter i Energnist I/S, der blev stiftet den 1. januar 2015 som resultat af fusionen af TAS I/S og L90.


I forbindelse med fusionen blev også vedtægter for selskabet godkendt af samtlige kommunalbestyrelser samt forhåndsgodkendt af Statsforvaltningen, betinget af, at vedtægterne præciseres i overensstemmelse med Statsforvaltningens bemærkninger, som fremsendt efterfølgende, hhv. den 30. september 2015 og 30. marts 2016 – vedlagt som bilag.


På baggrund af disse bemærkninger er der udarbejdet et tilrettet sæt vedtægter samt et sæt vedtægter, markeret med ændringerne – vedlagt som bilag. De anførte ændringer er afstemt med Statsforvaltningen.


I vedtægtsændringerne er det præciseret, at såfremt Energnist af en interessent bliver bedt om at sørge for andre kommunale affaldshåndteringsopgaver, udover at eje og drive affaldsforbrændingsanlæg, skal det godkendes af interessentkommunen og statsforvaltningen, fordi der i givet fald vil være tale om kompetenceoverførsel. Ad hoc opgaver for interessenterne må gerne løses i det omfang, der er hjemmel til det i kommunalfuldmagtsreglerne.


Desuden er det angivet, at statsforvaltningen skal have årsregnskabet med revisionspåtegning tilsendt til orientering og skal godkende mødediæter og/eller faste vederlag.


Fremsatte forslag i bestyrelsen er kun vedtaget, hvis der er flere stemmer for end imod forslaget.


Energnists bestyrelse godkendte ændringerne på møder hhv. den 30. november 2015 og 26. april 2016. Den 31. maj 2016 godkendte repræsentantskabet ændringerne med henblik på efterfølgende godkendelse i de 16 kommunalbestyrelser samt endelig godkendelse af Statsforvaltningen. Bestyrelsens og repræsentantskabets behandlinger er vedlagt som bilag.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Vurdering

Det vurderes, at de fremsendte vedtægtsændringer ikke giver anledning til nogen bemærkninger.

Indstillinger

Teknik & Miljø indstiller, at vedtægtsændringerne godkendes.

Beslutning i Byrådet den 10-10-2016

Godkendt.

Beslutning i Økonomiudvalget den 03-10-2016

Anbefales.

Beslutning i Miljø- og Teknikudvalget den 20-09-2016

Indstillingen blev tiltrådt.

Punkt 104 Tillæg nr. 4 til Fredericia Kommunes spildevandsplan - DONG Energy Skærbækværket, delvis udtræden af Fredericia Spildevand og Energi A/S

Sagsbeskrivelse

DONG Energy Skærbækværket har i 2015 ansøgt om tilladelse for udtrædelse af Fredericia Spildevand og Energi A/S for del af matr. nr. 4d, Skærbæk By, Taulov, jf. anden sag på dagorden. Området omfatter et samlet areal på ca. 105 ha, inden for de nuværende kloakoplande. Miljøstyrelsen har givet accept på en direkte udledningstilladelse til DONG Energy Skærbækværket. Den endelige tilladelse forventes at foreligge den 5. oktober 2016.


Forudsætningen for udtrædelse af Fredericia Spildevand og Energi A/S er, at Miljøstyrelsen godkender udledningen til Kolding Fjord, og at Fredericia Kommune herefter laver et tillæg til spildevandsplanen. Teknik & Miljø har derfor udarbejdet et udkast til forslag til tillæg nr. 4 til spildevandsplanen, der ophæver tilslutningspligten for en del af kloakopland SK9 (separatkloakeret) og SK4 (fælleskloakeret), se bilag 1.


Med tillægget fraskiver DONG Energy Skærbækværket sig retten til afledning af tag- og overfladevand og spildevand til Fredericia Spildevand og Energi A/S i området.


DONG Energy Skærbækværket er klar til opstart i oktober/november og har derfor bedt kommunen om at fremme sagen mest muligt, idet den meget sene udledningstilladelse fra Miljøstyrelsen har forsinket planerne væsentligt.


Det er vurderet juridisk, at sagen lovligt i forhold til spildevandsbekendtgørelsen og styrelsesvedtægten kan fremmes ved, at byrådet godkender, at tillægget sendes i offentlig høring, og at byrådet samtidig tillige godkender tillægget endeligt, forudsat at der ikke kommer indsigelser i høringsperioden.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Vurdering

Teknik & Miljø har ingen grund til at anfægte Miljøstyrelsens vurdering af, at direkte udledning til Kolding Fjord er miljømæssigt forsvarlig. Derfor anbefaler Teknik & Miljø,


-  at det udarbejdede udkast til forslag til tillæg til spildevandsplanen tiltrædes og sendes i offentlig høring, forudsat at Miljøstyrelsens udledningstilladelse forinden foreligger.

 

-  at der samtidig træffes beslutning om, at tillægget vedtages endeligt, idet forudsætningen herfor dog er, at der ikke indkommer indsigelser imod planforslaget i forbindelse med den offentlige høring.

Indstillinger

Teknik & Miljø indstiller, at det indstilles over for Økonomiudvalget og Byrådet, 

  1. at forslaget til tillæg nr. 4 til spildevandsplan tiltrædes og sendes i offentlig høring i 8 uger, når og hvis Miljøstyrelsen meddeler den endelige udledningstilladelse til DONG Energy Skærbækværket
  2. at forslaget til tillæg nr. 4 tillige samtidig kan betragtes som godkendt endeligt, hvis der ikke kommer indsigelser imod planforslaget i høringsperioden
  3. at Teknik & Miljø bemyndiges til at færdigredigere planforslaget, før det offentliggøres

Beslutning i Byrådet den 10-10-2016

Et flertal i byrådet bestående af S, V og DF stemte for at anbefale indstillingen. SF stemte imod. Ø undlod at stemme.

Beslutning i Økonomiudvalget den 10-10-2016

Et flertal i Økonomiudvalget bestående af S, V og DF stemte for at anbefale indstillingen. SF stemte imod.

Beslutning i Økonomiudvalget den 03-10-2016

Beslutning udsat, og behandles på et ekstraordinært Økonomiudvalgsmøde d. 10/10 2016.

Beslutning i Miljø- og Teknikudvalget den 20-09-2016

Indstillingen blev tiltrådt.

Punkt 105 Godkendelse af kommunegaranti

Sagsbeskrivelse

Fredericia Kommune har modtaget anmodning om 100 % kommunegaranti vedr. ustøttet lån på 12.689.000 kr. og 100 % kommunegaranti vedr. støttede lån på 12.694.000 vedrørende Aktivitetshuset i Sønderparken, boli.nu.


Kommunen har tidligere afgivet 100 % vedrørende støttede lån og ustøttede lån, der er således tale om en forhøjelse af disse.


Forhøjelsen for det ustøttede lån er:

Lånetype

Nuværende

Ansøgning

Forhøjelse

 

Støttet lån

12.459.000

12.694.000

235.000

 

Ustøttet lån

11.695.000

12.689.000

994.000

 


Stigningen i garantistillelsen påvirker ikke kommunen låneramme idet garantien tiltrædes jf. almenboliglovens § 98 og § 91.

Økonomiske konsekvenser

Garantien stilles efter reglerne i almenboligslovens § 127, hvorefter garantien omfatter den del af lånet, som på tidspunktet for lånets optagelse har pantesikkerhed ud over 60 pct. af ejendommens værdi. Garantien omfatter til enhver tid så stor en del af lånets restgæld og eventuelt forfaldne terminsydelser, som det oprindelige garantibeløb udgjorde af hovedstolen. Den del af restgælden, der ikke omfattes af garantien, har panteret forud for den garanterede del af restgælden. 

Indstillinger

Fællessekretariatet indstiller til Byrådet at godkende, at det tiltrædes en forøgelse af støttet lån således, at det nu udgør 12.459.000 kr. og en forøgelse af ustøttet lån således, at det nu udgør 12.689.000 kr. 

Beslutning i Byrådet den 10-10-2016

Godkendt.

Beslutning i Økonomiudvalget den 03-10-2016

Anbefales.

Punkt 106 Udvikling af profilinstitutioner i Fredericia

Sagsbeskrivelse

I byrådets vision 2020 står der følgende:


De mindste børns lyst til kreativ og fysisk udfoldelse skal udvikles via profilinstitutioner med målrettede tilbud tilpasset deres profil.

 

Der er afsat 4 mio. kr. til at udvikle en række profiler i de fire distriktsinstitutioner.


Der er blevet gennemført drøftelser i alle distrikter med forældre og medarbejdere omkring udviklingen af en profil.


I alt er der 11 institutioner, som ikke ønsker en profil på nuværende tidspunkt.


19 institutioner ønsker at udvikle/videreudvikle en profil i 2016-2017:


8 institutioner: Natur- og bevægelsesprofil

5 institutioner: Idrætsprofil

5 institutioner: Kulturprofil

1 institutioner: Digital-profil

1 institutioner: Innovationsprofil


Profilinstitutionerne opfylder kravet om, at de fortsat skal være et mangfoldigt og alsidigt tilbud – både til de mindste børn og til de lidt større børn. Profilerne giver også gode muligheder for at styrke samspillet med dagplejen og distriktsskolernes profiler.


De forskellige profiler blev gennemgået på Børne- og Skoleudvalgsmødet.

Økonomiske konsekvenser

Der er afsat i alt 4 mio. kr. til udvikling af profilinstitutioner på anlægsbudgettet på henholdsvis skole- og dagtilbudsområdet.


Det vurderes, at 2,8 mio. kr. skal anvendes til forhold, der vedrører drift. Det er opgaver i relation til:

  • Uddannelse/kurser/certificering
  • Materialer til indretning/læringsrum/IT
  • Vikarpulje
  • Kommunikationspulje

1,2 mio. kr. anvendes til anlægsopgaver, herunder ude- og indeværksteder samt legepladsindretning.


  Beløb i mio. kr.

 TB 2016

 Anlægsbevilling

 Frigivelse

Udvikling af profilinstitutioner (XA-40055-1)

-0,8

1,2

1,2

Pulje til projekt invest.,

B&U området (XA-40049-2)

-2,0



Overførsel til drift - dagtilbud

2,8



I alt (- = kasseindlæg / + = kasseudlæg)

0,0



Vurdering

Børn- og Unge vurderer, at profilinstitutioner vil styrke børnenes trivsel og læring samt bidrage til at fremme kommunens bosætningsstrategi.

Indstillinger

Børn og Unge anbefaler, at Børne- og Skoleudvalget drøfter og træffer beslutning om etablering af profiler samt fordelingen af de afsatte midler hertil, samt anbefaler Økonomiudvalget og Byrådet, at:


  • der meddeles anlægsbevilling til udvikling af profilinstitutioner samt frigivelse af 1,2 mio. kr. til formålet.

  • der overføres 2,8 mio. kr. af de samlede anlægsmidler til drift af projektet omkring profilinstitutioner.

Beslutning i Byrådet den 10-10-2016

Godkendt.

Beslutning i Økonomiudvalget den 03-10-2016

Anbefales.

Beslutning i Børne- og Skoleudvalget den 26-09-2016

Børne- og Skoleudvalget godkender Børn & Unges oplæg med enkelte tilretninger og indstiller til Økonomiudvalget og Byrådet at midlerne (4 mio. kr.) frigives til drift.

Punkt 107 Opfølgning på anlæg af kunstgræsbaner i EGIF, KFUM og TSIF

Sagsbeskrivelse

Byrådet har givet tilskud til anlæg af kunstgræsbaner i fodboldklubberne: TSIF (Taulov/ Skærbæk), EGIF (Erritsø) og KFUM (Nordbyen). Resultatet af den budgetterede fundraising i klubberne har været skuffende. For at kunne gennemføre projekterne indstilles at kommunens tilskud øges med i alt ca. 1 million kroner samt at der garanteres for en låneoptagelse på 500.000 kroner i KFUM.

 

--

 

Sagerne har tidligere været behandlet på Kultur og Idrætsudvalget den:

 

11/11-2015 KFUM (11-mands fodboldbane + multibane)

16/12-2015 TSIF (Multibane inkl. 8-mands fodboldbane)

24/02-2016 EGIF (11-mands fodboldbane + multibane)

 

I forhold til de oprindelige ansøgninger er der både lidt forskel på anlæggenes pris, men især har klubberne oplevet at det har været vanskeligt at få fonde til at støtte anlæggene. Begrundelsen er at kunstgræsbaner ikke længere er nye spændende projekter at gå ind i for fondene.

 

Kommunen har tidligere støttet etableringen af en kunstgræsbane på Fredericia Fodboldklubs baner, hvor en betydelig fondsstøtte fra AP Møller samt DBU var medvirkende til at projektet kunne gennemføres.

Økonomiske konsekvenser

Af tabellerne fremgår økonomien i den oprindelige ansøgning, den nuværende status og forvaltningens forslag til at finansiere restbeløbene.

 

EGIF

 

Oprindelig budget

Nuværende status

 

 

 

Samlede udgifter

3.978.500

3.168.148

Kommunal støtte

2.000.000

2.000.000

Egenfinansiering og Fonde

2.000.000

500.000

 

 

 

Balance

21.500

-668.148

 

 

 

Forslag til restfinansiering

 

 

- Yderligere kommunalt tilskud

 

500.000

- Prioriteringer i klubben

 

168.148

 

 

 

 

 

 

 

EGIF ansøgte oprindeligt om medfinansiering af anlægget inklusiv moms. Klubben har siden arbejdet med en ordning, efter samme model som KFUM, hvor der kan afløftes moms af anlægsudgiften. Reelt er anlægsudgiften derfor den samme men en betydelig del af den manglende finansiering dækkes nu af momsafløftningen.

 

I lyset af de reducerede muligheder for at få støtte fra fonde – herunder fra DBU - forslås at EGIF støttes med yderligere 500.000 kroner. EGIF har tilkendegivet at de kan finde de resterende midler ved prioriteringer i klubben og bakker op om løsningen.

 

 

 

KFUM

 

Oprindelig budget

Nuværende status

 

 

 

Samlede udgifter

3.186.135

*2.906.427

Kommunal støtte

1.400.000

1.400.000

Egenfinansiering og fonde

1.786.135

500.000

 

 

 

Balance

0

-1.006.427

 

 

 

Forslag til restfinansiering

 

 

- Yderligere kommunalt tilskud

 

500.000

- Lån optaget af klubben

 

500.000

 

 

 

*kun 11-mandsbane

 

KFUM arbejder med en model med frivillig momsregistrering, der jf. klubben betyder, at der kan opnås momsrefusion af anlægsudgiften.

 

KFUM har forslået alene at anlægge 11-mandsbanen, så selvom anlægsudgiften er reduceret er det altså også et mindre projekt. Samlet er det oprindelige projekt 800.000 kroner dyrere end oprindeligt antaget.

 

I lyset af de reducerede muligheder for at få støtte fra fonde – herunder fra DBU - forslås at KFUM støttes med yderligere 500.000 kroner samt at kommunen yder KFUM en kommunegaranti, der gør at klubben kan optage et 10-årigt lån til finansiering af de resterende 500.000 kroner. Klubben bakker op om denne løsning.

 

 

 

TSIF

 

Oprindelig budget

Nuværende status

 

 

 

Samlede udgifter

1.728.375

1.479.190

Kommunal støtte

1.400.000

1.400.000

Egenfinansiering og Fonde

385.000

193.000

 

 

 

Balance

56.625

113.810

 

 

 

Yderligere finansiering

 

 

- Øget kommunalt tilskud til at tilbagekøbe besparelser

 

60.000

 

 

 

 

 

 

 

TSIF har ved besparelser reduceret deres projekt med 163.000 kroner.

 

Forudsættes at TSIF som de øvrige klubber kommer ind under momsfritagelsen er der i projektet et overskud på 113.810 kroner. Besparelserne kan derfor undgås med en yderligere bevilling på 60.000 kroner. Det foreslås derfor at kommunen støtter projektet i Taulov med yderligere 60.000 kroner.

 

 

Finansiering af samlet løsning:

 

Samlet øget støtte til gennemførelse af projekterne:

 

 

Det fulde projekt i EGIF

500.000

11-mandsbane KFUM

500.000

Det fulde projekt i TSIF

60.000

 

 

Øget tilskud i alt

1.060.000

 

 

Lånegaranti (fragår kommunens låneramme)

500.000

 

 

 

Det foreslås at finansieringen af tilskuddet på 1.060.000 kroner samt den reducerede kommunale låneramme på 500.000 kroner finansieres inden for Kultur- og Idrætsudvalgets ramme. Det er der mulighed for fordi Kultur og Idrætsudvalget mange anlægsprojekter i 2016, har medført et ekstraordinært stort ikke-disponeret overskud i momsrefusion fra staten. Det endelige beløb vil overstige 1,5 million kroner. Det er midler som forvaltningen alternativt ville have indstillet skulle tilbageføres til kommunekassen ved regnskabsaflæggelsen.

Vurdering

Forvaltningen vurderer, at der for fremtiden er behov for højere grad af sikkerhed for at projekter kommunen yder tilskud til også kan gennemføres uden ekstra tilskud. Det gælder i særlig grad når projekterne i økonomi og kompleksitet svarer til de tre kunstgræsprojekter. Forvaltningen vil tage initiativ til at udvikle en fornyet model med dette formål.

Indstillinger

Fagafdelingen indstiller

 

-  at tilskuddet til kunstgræsprojektet i KFUM øges med 500.000 kroner

-  at tilskuddet til kunstgræsprojektet i EGIF øges med 500.000 kroner

-  at tilskuddet til kunstgræsprojektet i TSIF øges med 60.000 kroner

-  at der ydes en långaranti til KFUM på 500.000 kroner

-  at finansieringen af lånerammereduktionen samt de øgede tilskud sker indenfor Kultur- og Fritidsudvalgets ramme.

-  at anlægsbevillinger korrigeres i overensstemmelse hermed

Beslutning i Byrådet den 10-10-2016

Godkendt.

Beslutning i Økonomiudvalget den 03-10-2016

Anbefales.

Punkt 108 Rammeaftale på det specialiserede socialområde 2017

Sagsbeskrivelse

Rammeaftalen for det specialiserede socialområde og specialundervisningsområde er kommunalbestyrelsernes og Regionsrådets redskab til på tværs at styre den faglige udvikling, kapacitet og økonomi på det specialiserede socialområde.


Rammeaftalen skal godkendes af kommunalbestyrelserne og Regionsrådet.


Rammeaftalen består af en udviklingsstrategi og en styringsaftale.


Udviklingsstrategien er en aftale mellem de 22 kommuner i Syddanmark og Region Syddanmark om udvikling på det specialiserede socialområde.


I 2017 vil der være fokus på følgende indsatser:

  • Metoder i botilbud
  • Et tværsektorielt kompetenceprojekt ”Sammen om velfærd”
  • Videndeling om relevante temaer
  • Samarbejde med Sundhedsstrategisk forum og Region Syddanmark omkring spiseforstyrrelser
  • Tendenser og behov
  • Styring af udgifterne
  • Opfølgning på belægningen på tilbud på det specialiserede socialområde i Syddanmark
  • Belægnings- og driftsmøder med Region Syddanmark
  • Sikring af effektiv drift
  • Fælles fokus for de sikrede institutioner
  • Koordinering af lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger

Styringsaftalen lægger rammerne for kapacitets- og prisudviklingen for de tilbud, som Styringsaftalen omfatter. Styringsaftalen sikrer, at der tages stilling til de styringsmæssige forhold ved kommunernes køb og salg af pladser samt regionens salg af pladser.

Økonomiske konsekvenser

Der vil i 2017 være fokus på, at de samlede udgifter på det specialiserede socialområde i Syddanmark skal falde, minimum fastholdes i forhold til 2016 i alle kommuner og regionen.


Dette skal ske ved at fastholde fokus og øget effektivisering på de tilbud, der eksisterer samt via fokus på udvikling af nye og effektfulde tilbud.

Vurdering

Rammeaftalen binder aftalens parter og sikrer et gennemsigtigt økonomisk fundament og et fortsat fokus på økonomi og kvalitet, hvilket er afgørende for Fredericia Kommune både som køber- og sælgerkommune af ydelser på det specialiserede socialområde.

Indstillinger

Voksenservice indstiller, at Social- og Omsorgsudvalget anbefaler Byrådet, at rammeaftalen godkendes.

Bilag

Bilag til rammeaftalen 2017 kan ses på: http://www.socialsekretariatet.dk/index.php?id=64

Beslutning i Byrådet den 10-10-2016

Godkendt.

Beslutning i Økonomiudvalget den 03-10-2016

Anbefales.

Beslutning i Social- og Omsorgsudvalget den 19-09-2016

Anbefales.

Punkt 109 Rammeaftale om implementering af initiativ om faste læger tilknyttet plejecentre - mandat til Praksisplanudvalget

Sagsbeskrivelse

Som en del af satspuljeaftalen for 2016 er der afsat 100 mio. kr. til gradvis indfasning af en landsdækkende ordning med fast tilknyttede læger til beboere på plejecentre.

 

Ordningen indebærer, at beboerne får tilbudt en læge, som er fast tilknyttet plejecentret. Derudover indebærer aftalen, at der skal indgås en konsulentkontrakt mellem kommunen og den fast tilknyttede læge om at yde generel sundhedsfaglig rådgivning til personalet på plejecentret.

 

I forbindelse med forhandlinger mellem de tre parter i Praksisplanudvalget; PLO Syddanmark, Region Syddanmark og de syddanske kommuner om underliggende aftaler til Praksisplanen, har der været forhandlinger om en regional aftale ’Rammeaftale om implementering af initiativ om faste læger tilknyttet plejecentre’.

Parterne er blevet enige om følgende elementer i rammeaftalen:

  • Transport (max 30 min. pr. fremmøde) mellem lægens praksis og plejecenter medregnes i konsulenthonoraret på 901 kr. for den sundheds-faglige rådgivning.
  • Honorering for sundhedsfaglig behandling af beboere i forlængelse af den sundhedsfaglige rådgivning sker efter bestemmelsernes i de til enhver tid gældende regler i Overenskomst om almen praksis samt lokale/decentrale aftaler i region Syddanmark.
  • Der fastlægges ved den enkelte delaftales indgåelse en økonomisk ramme for ydelserne til sundhedsfaglig rådgivning.
  • Det enkelte kommunalt lægelige udvalg (KLU) rapporterer en gang årligt ud fra specifikke parametre til Praksisplanudvalget.

 

Da der lokalt i kommunerne er udtrykt et stort ønske om at komme i gang med implementering af initiativet, arbejder Praksisplanudvalget hen imod, at aftalen kan træde i kraft 1. oktober 2016. For at Praksisudvalget kan indgå aftalen, skal dette godkendes af den enkelte kommunes byråd. Derfor anmoder KKR Syddanmark om Fredericia Byråds mandat til, at Praksisplanudvalget kan indgå og underskrive aftalen.

Økonomiske konsekvenser

Den regionale aftale om plejehjemslæger tager afsæt i en national rammeaftale. I perioden 2016-2019 er der afsat 100 mio. kr. fra Satspuljen til en landsdækkende implementering af ordning med fasttilknyttede læger på kommunale plejecentre. Midlerne fordeles forholdsmæssigt mellem kommunerne. Finansiering efter 2019 er endnu ikke afklaret.

 

De 100 mio. kr. afsættes alene til at honorere de fast tilknyttede læger i forhold til den generelle sundhedsfaglige rådgivning af personalet på plejecentre. Midlerne dækker dermed ikke den kliniske behandling af beboeren, der fortsat finansieres over sygesikringen. Midlerne tilføres kommunerne over det kommunale bloktilskud.

 

I Syddanmark er der ca. 21. mio. kr. fra Satspuljen til implementering af initiativet om faste læger tilknyttet plejecentre. Pengene udbetales forholdsmæssigt via bloktilskud til de 22 kommuner. Midlerne er øremærket til implementering af initiativet. Kommunerne skal ikke binde anden økonomi til den lokale rammeaftale, end midlerne fra Satspuljen.

Vurdering

Pleje og Omsorg har drøftet rammeaftalens indhold med formandskabet i Bylægeforeningen og kommunens praksiskonsulent (i det følgende benævnt repræsentanterne for lægerne i Fredericia).

Aftalen indeholder 2 elementer: 

1)  Beboerne på det enkelte plejecenter tilbydes at vælge en læge, der er fast tilknyttet til plejecentret. Beboerne skal dog også oplyses om, at der fortsat er frit lægevalg iht. gældende lovgivning.

2)  Der indgås en konsulentkontrakt mellem den enkelte kommune og den fasttilknyttede læge til at yde generel sundhedsfaglig rådgivning til personalet på plejehjemscentret.

 

I Fredericia Kommune har vi ikke de lange afstande fra praksis til det enkelte Plejecenter, så lægerne i Fredericia kører allerede nu, ud og tilser deres patienter. Repræsentanterne for lægerne i Fredericia er bekymrede for, at et lægeskift med denne ordning vil betyde, at det gode - og ofte mangeårige - kendskab til en patient går tabt.

 

I forbindelse med den eventuelle iværksættelse af initiativet om fast tilknyttet læge på det enkelte plejecenter, skal man være opmærksom på det frie lægevalg. Dette indebærer, at borgeren enten kan vælge at beholde sin egen kendte praksislæge, eller vælge den læge, der bliver tilknyttet Plejecenteret. I nogle tilfælde vil det ikke være muligt at få et aktivt tilsagn fra en borger pga. fx demens. De vil i så fald beholde den læge, de allerede har.

 

Pleje og Omsorg vurderer, at der kan være fordele ved at få en fast tilknyttet læge til plejecentrene, og især hvis der er sammenfald med, at den pågældende læge også varetager den sundhedsfaglige vejledning. Gensidigt kendskab til hinanden, borgere, læge og personale imellem tror vi kan være en fordel. Fordelene er større jo flere der vælger den fast tilknyttede læge.

Pleje og Omsorg anbefaler, - såfremt det ønskes, at der skal gøre os erfaring med en fasttilknyttet plejecenterlæge, - at der startes op gradvist med ét plejecenter ad gangen, således at erfaringer og eventuelle tilretninger kan ske undervejs.

Pleje og Omsorg vurderer tillige, at man med fordel kan benytte den/de fast tilknyttede læge(-r) til at yde en generel sundhedsfaglig rådgivning til medarbejderne på plejecentrene, således som nævnt i element 2 i rammeaftalen. Den nærmere implementering af denne del af rammeaftalen er drøftet med repræsentanterne for lægerne i Fredericia og fastlægges senere.

I rammeaftalen er der en bestemmelse om at ”såfremt der er flere læger, der ønsker at være tilknyttet det samme plejecenter, så vælges den læge, hvis praksis der ligger tættest”. Det er vigtigt for Pleje og Omsorg, at den læge, der tilknyttes et plejecenter har både lyst, vilje, evne og en pædagogisk tilgang til opgaven, frem for at et afstandskriterium bliver endeligt afgørende for, hvem der ansættes. Pleje og Omsorg vil derfor anbefale, at det er kommunen der vælger/ansætter, blandt de læger, der måtte tilbyde sig. Derfor opfordrer Pleje og Omsorg til, at Byrådet overfor Praksisplanudvalget peger på enten at bestemmelsen helt fjernes eller at det gøres valgfrit for kommunen at anvende den. Ved valget vil der naturligvis blive taget behørigt hensyn til, at køretiden fra praksis op til 30 minutter indgår i afregningen.

Indstillinger

Pleje og Omsorg indstiller, at Social og Omsorgsudvalget overfor Byrådet anbefaler,


1.  at der gives mandat til Praksisudvalget i Syddanmark om underskrivelse af ”Rammeaftale om implementering af initiativ om faste læger tilknyttet plejecentre og

2.  at bestemmelsen i den foreslåede rammeaftale om, at der ved mulighed for valg mellem flere kandidater til samme plejecenter, skal vælges den læge, hvis praksis ligger nærmest, fjernes eller gøres valgfri for den enkelte kommune at anvende.

Beslutning i Byrådet den 10-10-2016

Godkendt.

Beslutning i Økonomiudvalget den 03-10-2016

Anbefales.

Beslutning i Social- og Omsorgsudvalget den 19-09-2016

Anbefales.

Punkt 110 Salg af jord

Sagsbeskrivelse

Lejbo Invest ApS, som for nylig har erhvervet den nødlidende udstykning på Langelandsvej i Skærbæk, har tilbudt Fredericia Kommune, at Fredericia Kommune kan erhverve jordstykket der er udlagt til alment nyttigt boligformål (jf. oversigtskort og skøderids) til en pris på 5 mio. kr. ekskl. moms. Samtidig har Fredericia Kommune tilsagn fra boligselskabet Boli.nu om, at boligselskabet vil købe jordstykket af Fredericia Kommune for en pris på 13.6 mio. kr. ekskl. moms. En betingelse for handlen er dog at Fredericia Kommune godkender skema A, som forventes at komme på dagsordenen på Byrådsmødet den 5. december.


Det konkrete projekt Boli.nu ønsker at realisere på ejendommen er vedlagt i bilag. Her er tale om 6 arkitektoniske punkthuse med i alt 60 boliger. Punkthusene vil blive opført som bæredygtigt byggeri.


I forbindelse med fastsættelsen af salgsprisen har Niels Henrik Billund, for Boli.nu (Statsautoriseret Ejendomsmægler) vurderet grundstykket (jf. ejendomsmæglervurdering vedlagt i bilag).

Økonomiske konsekvenser

Tekst
(beløb i mio. kr.)

TB 2016

TB 2017

TB 2018

TB 2019

TB 2020

Anlægs-
bevilling

Fri-
givelse

Købspris jord

5,000

 

 

 

 

5,000 

5,000

Salgsindtægt ved videresalg til Boli.nu

-13,600

-13,600

-13,600

I alt (- = kasseindlæg/
 + = kasseudlæg)

-8,600

0,000

0,000

0,000

0,000

 

 


Alle ovenstående budgetbevægelser er under Økonomiudvalget.

Vurdering

Det skal bemærkes i denne handel, at erhvervelsen og salget af ejendommen kan ske uden offentligt udbud, da salget sker til en almen boligorganisation og da salget til boligorganisationen sker til markedsprisen, jf. vurdering lavet af Statsautoriseret Ejendomsmægler Niels Henrik Billund. Det er dog en betingelse for salget uden udbud, at der foreligger tilsagn om, at kommunen vil yde støtte til opførelse af støttet byggeri. Sædvanlige aftaler om køb og videresalg af ejendommen beror på sagen.


Det provenu som Fredericia Kommune opnår ved videresalg af ejendommen tilføres kassen og reserveres til delvis dækning af den støtte, der skal ydes i form af grundkapital til det almene byggeri, der skal opføres på ejendommen (jf. bilag Projektet). Boli.nu har vurderet den samlet anskaffelsessum på projektet til at være kr. 129.880.080. I forbindelse med godkendelse af skema A, skal Fredericia Kommune yde støtte i form af 10 % af den samlede anskaffelsessum (grundkapital), som i dette tilfælde opgøres til kr. 12.988.080.

Fratrækkes indtægten ved salget af jorden på de kr. 8.600.000 den samlede grundkapital, bevirker det at kommunekassen i sidste ende skal supplere med kr. 4.388.080.

Indstillinger

Strategisk Udvikling indstiller til byrådet at boligjorden på Langelandsvej i Skærbæk erhverves for en pris på 5 mio. kr. ekskl. moms og videresælges til Boli.nu for en pris på 13,6 mio. kr. ekskl. moms og at provenu ved videresalg tilføres kassen og reserves til delfinansiering af grundkapitalindskud.

Beslutning i Byrådet den 10-10-2016

Godkendt.

Beslutning i Økonomiudvalget den 03-10-2016

Anbefales.

Punkt 111 Evt. køb af ejendom

Sagsbeskrivelse

Fredericia Kommune er blevet kontaktet af ejerne, Middelfart Sparekasse, om eventuel overtagelse af ejendommen Herslev Kirkevej 36, Herslev (Knudsens Gård). Arealet omfatter matr. nr. 10a, og 10s, Herslev by, Herslev og udgør i alt 8.439 m2 (jf. bilag oversigtskort). 

 

Knudsens Gård ligger hen som en ruin og virker trist og skæmmende i gadebilledet i Herslev.

 

De nuværende ejere, Middelfart Sparekasse, har overtaget grunden efter LBO’s konkurs. Middelfart Sparekasse ønsker ikke at udstykke arealet og har sat ejendommen til salg for 1 mio. kr. Sparekassen vurderer imidlertid nu, at ejendommen er svær at sælge, hvorfor de har kontaktet kommunen om evt. kommunal overtagelse af arealet.

 

Fredericia Kommune har holdt møde med ejerne og deres advokat, Jesper Knudsen, Andersen Partners, mhp. afklaring af vilkår og muligheder for kommunens eventuelle overtagelse af ejendommen.

På mødet tilkendegav kommunen positiv interesse overfor ideen om at overtage grunden, rive bygningerne ned, indrette arealet til fælles friareal for byens beboere og efterfølgende overdrage driften til Herslev Sogns Borgerforening mod, at købesummens størrelse var symbolsk, og at borgerforeningen er indforstået med at påtage sig den efterfølgende driftsopgave.

 

Ved efterfølgende dialog, har Middelfart Sparekasse oplyst, at de er villige til at sælge den samlede ejendom til en salgspris på 200.000 kr. ekskl. moms. Jf. bilag ”mail fra Middelfart Sparekasse”.


Såfremt Fredericia Kommune erhverver Knudsens Gård i Herslev, skal man regne med omkring 600.000 kr. yderligere afsat til nedrivning af ejendommen, samt 100.000 kr. til reetablering af området og eventuelle handelsomkostninger. Der er allerede afsat midler i det nuværende budget til nedrivning af gamle ejendomme, og på nuværende tidspunkt er der 460.000 DKK netto tilbage af budgettet efter den statslige refusion.  


Vedlagt i bilag er tilbud indhentet af Middelfart Sparekasse vedr. nedrivning af ejendommen. Udover udgiften til nedrivning af ejendommen må det forventes at yderligere 100.000 kr. skal afsættes til reetablering af arealet efter nedrivning. 

Økonomiske konsekvenser

Tekst
(beløb i mio. kr.)

TB 2016

TB 2017

TB 2018

TB 2019

TB 2020

Anlægs-
bevilling

Fri-
givelse

Nedrivning af Herslev Kirkevej 36 (XA-XXXXX), By- og Planudvalget

0,900

 

 

 

 

0,900

0,900

Investeringspuljen (XA-20010), Økonomiudvalget

-0,200

 

 

 

Pulje på drift, Demokrati og Borgerudvalget

-0,240

 

 

 

 

 

Nedrivningspuljen (XA-50207), By- og Planudvalget

-0,460

I alt (- = kasseindlæg/
 + = kasseudlæg)

0,000

0,000

0,000

0,000

0,000

 

 

Vurdering

Erhvervelse og nedrivning af Knudsens Gård vurderes at være i tråd med kommunens ønske om at rydde op og få fjernet nedslidte ejendomme i kommunen. Knudsens Gård i Herslev ligger på en så central grund i Herslev, at den skæmmer et stort område, hvorfor det vil give værdi til hele lokalsamfundet i Herslev at få saneret området. Knudsens Gård ligger på matrikel 10a – jf. bilag. Såfremt ejendommen erhverves, bør det undersøges nærmere om  matrikel 10s som er det grønne område der også følger med i handlen kan sælges som selvstændig byggegrund.

Indstillinger

Strategisk Planlægning indstiller til Byrådet, at

Ejendommen erhverves til 200.000 DKK samt nedrivning og efterfølgende reetablering af området igangsættes snarest.


Såfremt et køb bliver godkendt, bliver budget og bevillinger tilrettet med de i økonomiske konsekvenser anførte ændringer.

Beslutning i Byrådet den 10-10-2016

Godkendt.

Beslutning i Økonomiudvalget den 10-10-2016

Anbefales.

Beslutning i Demokrati- og Borgerudvalget den 07-10-2016

Anbefales.