Byrådet - 10-11-2014

Sagsbeskrivelse:

Godkendt.

Der var afbud fra Ole Steen Hansen, i stedet mødte Laila Løhde Møller.

Der var afbud fra Cecilie Roed Schultz, i stedet mødte Jørn Henner.

Der var endvidere afbud fra Turan Savas og Jan Schrøder.

Et flertal i udvalget bestående af A og C anbefaler indstillingen med bemærkning om, at ejendommen Gothersgade 34, Vagtbygning til Tøjhuset udgår af listen over bevaringsværdige bygninger.

Et mindretal i udvalget bestående af O tiltræder flertallets anbefaling med en bemærkning om, at følgende ejendomme tillige udgår af listen over bevaringsværdige bygninger:

• Vester Voldgade 15.

Et mindretal i udvalget bestående af V tiltræder flertallets anbefaling med en bemærkning om, at følgende ejendomme tillige udgår af listen over bevaringsværdige bygninger:

• Vester Voldgade 15.
• Vejlby Kirkevej 30.
• Vejle Landevej 74, stuehus og ladebygninger.

Et flertal bestående af A, C, F og Ø godkendte indstillingen fra By- og Teknikudvalget.

Et mindretal bestående af O tiltræder flertallets beslutning med en bemærkning om, at de ønsker følgende ejendomme tillige udgår af listen over bevaringsværdige bygninger:

• Vester Voldgade 15.

Et mindretal bestående af V tiltræder flertallets beslutning med en bemærkning om, at de ønsker følgende ejendomme tillige udgår af listen over bevaringsværdige bygninger:

• Vester Voldgade 15.
• Vejlby Kirkevej 30.
• Vejle Landevej 74, stuehus og ladebygninger.

Trekantområdets kommuner har udarbejdet forslag til tillæg til kommuneplan 2013 – 2025 for Trekantområdet – Særligt værdifulde landbrugsområder. Forslaget er vedlagt som bilag 1. Forslaget er godkendt at Trekantområdets bestyrelse den 18. juni 2014.

Der er i Fredericia Kommune udpeget 3133 hektar særligt værdifulde landbrugsområder, hvilket svarer til 23,6 % af kommunens samlede areal. I udpegningen er der taget vidtgående hensyn til by- og erhvervsudviklingen. Udpegningen har tidligere været forelagt By- og Teknikudvalget i april 2014 (dagsordenspunkt nr. 45). 

Udpegningen af særligt værdifulde landbrugsområder er udført efter en fælles metode, som er godkendt af Trekantområdets styregruppe for Plan & Infrastruktur. Der er vedlagt et notat, der i hovedtræk redegør for, hvilke hensyn der har gjort sig gældende for udpegningen i Fredericia Kommune. Notatet fremgår af bilag 2.

Der vedlægges yderligere tre baggrundsnotater (bilag 3, 4 og 5). De tre notater beskriver hhv. fleksibiliteten i udpegningen, hvilke mulige konsekvenser udpegningen har for kommunerne, samt eksempler på udpegning af særligt værdifulde landbrugsområder i andre kommuner. Notaterne har dannet baggrund for en præsentation af forslaget til kommuneplantillæg for Trekantområdets borgmestre og kommunaldirektører i maj og juni måned.

Tilbagemeldinger fra foroffentligheden, 9. – 30. april

Som led i foroffentligheden deltog landbrugets interesseorganisationer i et teknikermøde den 10. april med repræsentanter fra Trekantområdets kommuner, hvor udpegningen og ikke mindst metodikken bag udpegningen blev præsenteret. Derudover har Dialogforum i Fredericia Kommune modtaget direkte orientering om, at et udkast til forslag var udarbejdet.

På mødet den 10. april var udmeldingen fra landbruget, at der skulle udpeges så meget omdriftsareal som muligt, som kunne indgå i særligt værdifulde landbrugsområder, og at udpegningen så efterfølgende kunne justeres ved en revision af kommuneplanerne. Landbrugsorganisationerne har efterfølgende udtrykt deres synspunkter i et fælles brev til Trekantområdet. Brevet er vedlagt som bilag 6.

Arbejdsgruppen for den fælles kommuneplan vedr. særligt værdifulde landbrugsområder oplyste på mødet, at denne tilgang også har været udgangspunktet for planlægningen. Vurderingen er, at når der skal tages hensyn til natur og byudvikling samt fremtidssikring af landbruget, så er den foreslåede udpegning netop et udtryk for, at så meget som muligt af landbrugsjorden indgår i udpegningen.

Trekantområdets borgmestre og kommunaldirektører har drøftet landbrugets bemærkninger og anbefaler, at der ikke ændres på udpegningen forud for den offentlige høring, men at planforslaget sendes i offentlig høring i 8 uger.

Foruden bemærkningerne fra landbrugsorganisationerne har ejerne af en ejendom i Østerby, Trelde Næsvej 178, indsendt en række kommentarer til foroffentlighedsfasen (se bilag 7). Kommentarerne vedrører den specifikke udpegning i Fredericia Kommune med udgangspunkt i deres ejendom. De stiller spørgsmålstegn ved, hvorfor et areal nær ved campingpladsen på Trelde Næs ikke indgår i udpegningen for særligt værdifulde landbrugsområder.

By & Erhverv har i den anledning oplyst, at årsagen til, at det pågældende areal ikke indgår i udpegningen er, at det er relativt lille, og at der er en række bindinger på området, som gør, at det ikke kan medtages som særligt værdifuldt landbrugsområde, jf. metodikken. By & Erhverv anbefaler således, at der ikke ændres på udpegningen forud for den offentlige høring.

Screening for Miljøvurdering

Som en del af planlægningsarbejdet er der udarbejdet en miljøscreening, jf. lov om miljøvurdering af planer og programmer. Screeningen af forslag til kommuneplantillæg - Kommuneplan for Trekantområdet 2013-2025 omfatter de ændringer, der er foretaget i hovedstruktur og retningslinjer i forhold til den gældende kommuneplan.

Resultatet af screeningen er, at der ikke skal gennemføres en miljøvurdering af planforslaget, jf. miljøvurderingslovens § 4 stk. 3. Afgørelsen om ikke at udarbejde en miljøvurdering af kommuneplantillægget, offentliggøres sammen med forslaget til kommuneplantillæg. Screeningen er vedlagt som bilag 8.

Den videre tidsplan for behandling af kommuneplantillægget

Styregruppen for Plan- og Infrastruktur har godkendt følgende tidsplan:

• Forslag til kommuneplantillæg sendes i offentlig høring i alle 6 kommuner i perioden 19. november 2014 – 14. januar 2015
• Opsamling på den offentlige høring fra 14. januar – 28. januar 2015
• Endelig vedtagelse i de enkelte byråd i marts 2015

Orientering i Miljø- og Energiudvalget

Sagen forelægges til orientering for Miljø- og Energiudvalget på dets møde den 28. oktober 2014.

Sagens historik

Af planlovens § 11 a fremgår det, at kommuneplanen skal indeholde ret-ningslinjer, der sikrer varetagelsen af de jordbrugsmæssige interesser, herunder udpegningen og sikringen af særlig værdifulde landbrugsområder. Staten har, som led i offentliggørelsen af de øvrige statslige interesser i kommuneplanlægningen 2013, stillet en række krav til denne planlægning, bl.a. om hvordan den skal tilvejebringes, og hvad den skal indeholde. Det er således en lovbunden opgave, at der skal foretages en udpegning af særlig værdifuld landbrugsjord.

Trekantområdets kommuner har i fællesskab arbejdet med denne opgave, men nåede ikke til en afklaring af, hvilke områder der skulle udpeges som særligt værdifulde, inden Kommuneplan 2013 – 2025 skulle vedtages en-deligt. Kommuneplanen blev endeligt vedtaget den 9. december 2013.

Udpegningen af særligt værdifulde landbrugsområder vedtages derfor som et tillæg til Kommuneplan 2013 på samme vis, som klimatilpasningsplanen bliver det.

De særligt værdifulde landbrugsområder er de områder, der skal søges forbeholdt til landbrugsdrift. Her vil udviklingsmulighederne og investeringssikkerheden for landbrugserhvervet derfor være større end andre steder. Den samlede udpegning af særlig værdifuld landbrugsjord i Trekantområdet fremgår af vedlagte bilag. Det er muligt at zoome helt tæt ind på udpegningen i Fredericia Kommune.

Planlægningen forhindrer ikke, at husdyrproduktioner, der ligger uden for de udpegede områder, kan udvides, ligesom at der kan placeres staldanlæg udenfor de udpegede områder. Husdyrproduktioner reguleres således fortsat gennem husdyrloven og kan udvides i et omfang, så kravene til beskyttelse af natur og miljø fortsat kan overholdes.

Et udkast til forslag har tidligere været præsenteret i By- og Teknikudvalget den 8. april 2014 (dagsordenspunkt nr. 45), hvor udvalget godkendte at sende udkastet i 14 dages foroffentlighed i april måned.

By & Erhverv vurderer, at forslaget til tillæg til kommuneplan 2013 – 2025 for Trekantområdet – Særligt værdifulde landbrugsområder opfylder kravene til de statslige interesser i kommuneplanlægning 2013.

Anbefales.

Godkendt som indstillet

Byggesagsgebyr skal fra 1. januar 2015 opgøres efter medgået tid i den enkelte sag i henhold til ændringer i byggeloven. Lovens intentioner er at sikre, at ansøger betaler efter den ydelse ansøger modtager.

Ansøger motiveres på den måde til at indsende fyldestgørende ansøgninger og hjælp til selvhjælp i forhold til kort sagsbehandlingstid.

Jo bedre ansøgningsmateriale, jo kortere ventetid.

Kommunen fastlægger gebyrniveauet, og kan vælge i hvilken grad gebyrerne skal dække omkostninger i forbindelse med byggesagsbehandling efter byggeloven (behandling efter anden lovgivning f.eks. en dispensation fra en lokalplan er derfor ikke omfattet). Omkostninger, der må medregnes, omfatter: løn, lokaler, IT-systemer, fællesudgifter (ledelse, kurser, møder, telefon, befordring mm.).

Omkostninger, der ikke dækkes af gebyr, skal skattefinansieres.

Tidsforbruget skal udspecificeres i faser, og gebyrindtægterne må ikke overstige de samlede omkostninger. Kommunen kan undtage visse sagstyper eller dele af sagsbehandlingen for gebyr. Udgifter til behandling af disse opgaver må ikke pålægges de øvrige sagstyper.

Timeprisen skal være ens for alle sager. Dog kan der opkræves fast gebyr for simpelt byggeri (garager, carporte, overdækninger, skure mm).

Ny lovgivning fastlægger, at gebyr fastsat efter tidsforbrug forfalder til betaling, når bygningen lovligt kan tages i brug. Kommunen kan dog vælge at opkræve gebyret i to rater. Her vil første rate forfalde til betaling, når byggetilladelsen eller dispensationen meddeles, og anden rate vil forfalde til betaling, når bygningen lovligt kan tages i brug.

For nuværende opkræves gebyret, når der er udstedt byggetilladelse.

Der er særskilte gebyrer for 5 forskellige kategorier både med faste takster og takster fastsat efter byggeriet størrelse.

Vedlagte bilag ”Betalingsvedtægt for byggesagsbehandling i Fredericia Kommune” er administrationens forslag til hvorledes byggesagsgebyrer beregnes og opkræves i forbindelse med sagsbehandling af byggesager efter den 31. december 2014.

I 2013 blev der i Fredericia opkrævet 2,45 mio. kr. i byggesagsgebyr. Omkostningerne til området var 3,66 mio. kr., og en timepris på 759 kr. ville i 2013 kunne dække den del, der kan opkræves gebyr for.

Nogle kommuner har valgt at afskaffe byggesagsgebyret helt og lader dermed området være rent skattefinansieret. Disse kommuner ser afskaffelsen som signalværdi, der hjælper til at gøre det attraktivt at placere virksomhed i kommunen.

Hvis gebyret afskaffes, må der forventes flere ansøgninger, der ikke fører til byggeri. Desuden vil noget af incitamentet for ansøgerne til at indsende fyldestgørende ansøgninger forsvinde.

Byggesagsgebyret udgør i langt de fleste erhvervssager en meget lille del af byggeudgifterne, og der er gennem årene kommet meget få klager over gebyrets størrelse. Det er By & Erhvervs vurdering, at byggesagsgebyrets størrelse har mindre indflydelse på valg af kommunen til placering af virksomheder.

Derfor anbefaler By & Erhverv overordnet at opkræve gebyr svarende til de faktiske omkostninger.

Der kan dog argumenteres for at undlade gebyropkrævning for visse dele af byggesagsbehandlingen, når det kan fremme sagsgangen, eller opkrævning virker åbenlyst urimeligt.

En gratis forhåndsdialog i hver sag vil tilskynde ansøgere til at søge vejledning hos kommunen, inden de projekterer byggeri. Her er der mulighed for løfte kvaliteten af ansøgningsmaterialet, og der kan i mange tilfælde findes en løsning, der overholder lovgivningen.

Hvis kommunens afgørelse påklages til klageinstansen f.eks. af en nabo, kan dette medføre et uforholdsmæssigt stort gebyr, som ansøgeren ofte ikke har indflydelse på. Den del af sagsbehandlingen bør derfor undtages.

By & Erhverv anbefaler at undtage forhåndsdialog af sædvanligt omfang samt klagesager til klageinstans fra gebyr.

Simpelt byggeri omfatter garager, carporte, skure, drivhuse, åbne overdækninger mm. Der er stor forskel på omfanget og tidsforbruget i disse sager, dels fordi ansøgningsmaterialets kvalitet varierer, og dels fordi reglerne overskrides i en stor del af sagerne.

Ved fast pris vil en ansøger, der indsender fyldestgørende materiale for et mindre byggeri (der overholder reglerne), via gebyret komme til at bidrage til behandling af mangelfulde ansøgninger og sager med længerevarende behandling. Det kan i nogle sager give et uforholdsmæssigt højt gebyr i forhold til tidsforbruget. Desuden vil incitamentet til at indsende fyldestgørende ansøgningsmateriale forsvinde.

Opgørelse efter tidsforbrug forventes at få flere ansøgere til både at indsende fyldestgørende ansøgningsmateriale og at søge vejledning med henblik på at opføre byggeri, der kan godkendes uden særlig behandling.

By & Erhverv anbefaler, at simpelt byggeri afregnes efter tidsforbrug.

Hvis der opkræves i én rate, vil det først kunne ske, når byggeriet lovligt kan tages i brug, ofte 12-24 måneder efter sagen er behandlet.

Opkrævning i to rater vil medføre, at den største del af gebyret forfalder til betaling, når byggetilladelsen er givet. Det resterende beløb kan opkræves, når sagen afsluttes.

By & Erhverv anbefaler at dele opkrævningen i to rater.

Anbefales.

Godkendt som indstillet.

TVIS har fremsendt en anmodning om Fredericia Kommunes tiltrædelse af en vedtægtsændring, der vil betyde en ændring af aflønningen af bestyrelsesmedlemmer fra mødediæter til et fast årligt honorar.

Beslutninger om vedtægtsændringer for TVIS forudsætter jf. vedtægten for TVIS § 9.4 deltagerkommunernes godkendelse og beslutninger om vedtægtsændringer forudsætter jf. vedtægten for TVIS § 9.3 to behandlinger i bestyrelsen for TVIS med mindst 4 ugers mellemrum.

Bestyrelsen for TVIS har behandlet sagen henholdsvis den 25. september og den 30. oktober 2014.

Vedtægtsændringen består i følgende ændring af vedtægtens § 8.11:

Gældende § 8.11:

”Bestyrelsen fastsætter et årligt honorar til formanden og næstformanden. Øvrige bestyrelsesmedlemmer samt bestyrelsens suppleanter modtager diæter og godtgørelse for mistet arbejdsfortjeneste ved deltagelse i møde i eller for bestyrelsen efter reglerne i lov om kommunernes styrelse.”

Ny § 8.11:

”Bestyrelsen fastsætter et årligt honorar til bestyrelsens medlemmer. Bestyrelsens suppleanter modtager diæter og godtgørelse for mistet arbejdsfortjeneste ved deltagelse i møde i eller for bestyrelsen efter reglerne i lov om kommunernes styrelse.”

Bestyrelsen i TVIS har på baggrund af bestyrelsesmedlemmernes forventede tidsforbrug på bestyrelsesarbejdet besluttede følgende honorar:

1. Formanden  kr. 100.000.
2. Næstformanden  kr.  50.000.
3. Øvrige bestyrelsesmedlemmer  kr.  25.000.

Vedtægtsændringen indebærer ingen ændringer i formands- og næstformandshonoraret.

TVIS har ved fastsættelsen foretaget en sammenligning af bestyrelseshonoraret for sammenlignelige selskaber. TVIS har tillige oplyst, at den samlede årlige udgift til faste honorarer til bestyrelsens ni medlemmer herefter udgør kr. 325.000.

Byråds- og ledelsessekretariatet skal bemærke, at vedtægtsændringen og herunder honoraret forudsætter samtlige deltagerkommuners tiltrædelse og en efterfølgende godkendelse ved Statsforvaltningen jf. henholdsvis vedtægtens § 9.4 og § 12.1.

Anbefales.

Den 1. januar 2015 fusionerer Det Danske Musicalakademi med landets øvrige scenekunstuddannelser og bliver dermed en del af en samlet statsinstitution under Kulturministeriet. Det Danske Musicalakademi skifter i den forbindelse navn til Den Danske Scenekunstskole, Fredericia.

Fredericia Kommune har gennem en årrække haft en markedsføringsaftale med Det Danske Musicalakademi.

Denne aftale ønskes videreført på samme vilkår som i dag og der er i den forbindelse udarbejdet et forståelsespapir mellem Kulturministeriet og Fredericia Kommune for perioden 2015 – 2018 med mulighed for forlængelse. Forståelsespapiret vil danne baggrund for den kommende markedsføringsaftale, som herefter skal indgås mellem Fredericia Kommune og Kulturministeriet med virkning fra 1. januar 2015.

Udkastet skal hermed ses som en konsekvens af, at aftaleparterne er ændret samtidig med at navnet er ændret til Den Danske Scenekunstskole, Fredericia.

Udkastet er med som bilag på sagen.

Kultur, Idræt & Turisme vurderer, at udkastet kan godkendes til endelig indgåelse af egentlig markedsføringsaftale.

Aftalen indeholder de betingelser, der stilles til Den Danske Scenekunstskole, Fredericia, hvor Fredericia Kommune som modydelse forpligter sig til at betale et årligt beløb (som hidtil). Der er i budgettet afsat 2,407 mio. kr. netto i 2015 samt i overslagsårene. Af aftalen fremgår endvidere fordelingen af bygningsmæssige udgifter.

Godkendt idet Kultur- og Idrætsudvalget anbefaler, at man fastholder uddannelsens nuværende navn: Det danske Musicalakademi.

Godkendt som indstillet af Kultur- og Idrætsudvalget.

Fremsendes med anbefaling til godkendelse i Økonomiudvalg og Byråd.

Godkendt som indstillet

Som led i bestræbelserne på at sikre konkurrencedygtige takster for affaldsforbrænding og fjernvarme i de midt- og vestjyske kommuner, der ejer L90 og TAS ønskes de to selskaber fusioneret til et nyt fælles selskab med navnet Energnist I/S.

Fusionen har været drøftet på møder i februar og september 2014 med borgmestrene i de i alt 16 ejerkommuner og der er især lagt vægt på

at fusionen reducerer risikoen for takststigninger som følge af ændrede affaldsmængder: TAS er sårbar overfor fald. L90 er sårbar overfor stigninger.

at der bliver øget konkurrence. Fusionen vil medføre et stort robust selskab med betydelig konkurrencekraft. Det reducerer risici for tab og øger muligheden for værdiskabelse for ejerne.

at fusionspotentialet er ca. 300 mio. kr. til gavn for borgerne. Selskabet har dermed givet et væsentlig bidrag til at opfylde kravet om effektivisering  af affaldsforbrændingsanlæggene i aftalen mellem KL og Regeringen. Potentialet fordeles med ca. 2/3 til affaldskunderne og 1/3 til varmekunderne.

at fusionen reducerer risici ved ændring af afgifterne som f. eks. senest forsyningssikkerhedsafgiften, der ville have ramt supplerende flisfyring.

  at alle ejerkommuner får plads og dermed indflydelse i bestyrelsen.

På grundlag af en rapport fra december 2010 fra et tværministerielt udvalg om forbrænding af affald har der nu i flere år været forventning om en liberalisering af reglerne for affaldsforbrænding med en hel eller delvis afskaffelse af hvile-i-sig-selv-princippet og kommunernes anvisningsret, kombineret med et krav om udskillelse af aktiviteten i selvstændige aktieselskaber.

Et afgørende formål med ændringerne er at effektivisere affaldsforbrændingssektoren og rapporten vurderer, at der er tale om et økonomisk potentiale af størrelsesorden 3-400 mio. kr. p.a.

Senest har regeringen som led i vækstplanen aftalt med KL at nedsætte en fælles arbejdsgruppe, som skal stille forslag til effektiviseringer inden for sektoren på 200 mio. kr. p.a. i 2020.

Disse forhold har betydet, at affaldsforbrændingssektoren i de senere år har haft fokus på, hvordan man skal indrette sig, så man er godt rustet til en situation med øget konkurrence.

Ønsket om at være godt forberedt på en situation med øget konkurrence gælder naturligvis også L90 og TAS, som i 2013 indledte drøftelser om en evt. fusion. Baggrunden var bl.a. det forhold, at L90 p.t. har overskud og TAS underskud af forbrændingsegnet affald fra egne kommuner. Drøftelserne mundede ud i en hensigtserklæring i september måned 2013 om udarbejdelse af et beslutningsgrundlag til en fusionsaftale senest den 15. juni 2014 til efterfølgende politisk behandling. Hensigtserklæringen blev efterfølgende forlænget til den 1. november 2014.

I forlængelse heraf blev der i efteråret 2013 gennemført en analyse af potentialet for en sådan fusion. Resultatet blev beskrevet i en rapport i december måned, som blev præsenteret og drøftet på et møde i februar 2014 for borgmestrene i ejerkommunerne. På mødet blev det konkluderet, at der var grundlag for at fortsætte processen med henblik på at realisere synergierne, som blev opgjort til ca. 300 mio. kr. for perioden 2014-2029, og gøre selskabet robust over for risici og styrke konkurrencevnen.

På et fælles møde den 26. september 2014 blev borgmestrene præsenteret for et konkret forslag til en fusion og det blev konkluderet, at fusionen gennemføres med virkning fra den 1. januar 2015 efter godkendelse i samtlige ejerkommuner.

Fusionsgrundlaget:

Fusionsaftalen indeholder følgende hovedelementer:

• Repræsentantskab med en repræsentant fra hver kommune - stemmer efter ejerandele.

• Bestyrelsen - stemmer efter hoveder.

• Overgangsbestyrelsen består at de to selskabers bestyrelser suppleret med medlemmer fra de kommuner, som ikke pt. er repræsenteret i L90"s bestyrelse.

• Der etableres overgangsforretningsudvalg bestående af de nuværende 2 formænd og 3 næstformænd.

• Ejerandele er baseret på indbyggerantal – justeres hvert fjerde år.

• Domicil: Herning.

• Kommunerne hæfter som hidtil for den eksisterende gæld.

• Hæftelse for ny gæld sker efter ejerandele i Energnist I/S og selskabets samlede gældsforpligtelse må ikke overstige gælden på fusionstidspunktet + 100 mio. kr.

• Der etableres en solidarisk transportordning.

• Der anvendes en udligningsordning mellem de to selskaber i 5 år, således at fusionsgevinsten fordeles ligeligt pr. ton.

• Over/underdækninger fra tidligere år afvikles over en 5-årig periode.

• Der oprettes et teknisk råd og en faggruppe.

Beslutningsgrundlaget herunder fusionsaftalen (Vedlagt som bilag) med tilhørende bilag giver en nærmere beskrivelse af hovedelementerne. Fusionen skal godkendes af Statsforvaltningen.

Byråds- og ledelsessekretariatet skal bemærke følgende:

• Fredericia Kommunes ejerandel i det nye selskab opgøres på grundlag af indbyggertal og Fredericia Kommunes ejerandel bliver på 5,67%, hvilket betyder, at Fredericia Kommune ikke alene kan stands beslutninger, der jf. vedtægtens § 10.7 kræver kvalificerede flertal.
• Udgangspunktet, når der træffes beslutninger, er simpelt flertal.
  Dog er der for visse beslutninger et krav om kvalificeret flertal på 2/3 af de afgivne stemmer i et repræsentantskabsmøde samt at der skal ske godkendelse i deltagerkommunernes kommunalbestyrelser. Forudsætningen for en gyldig beslutning er her, at de kommuner, der godkender, tilsammen ejer mindst 85 % af Energnist I/S.

Der er lagt op til, at repræsentantskabet med kvalificerede flertal kan træffe beslutning om følgende:

1.  Investeringsbeslutning(er), herunder låneoptagelse(r) (undtagen låneomlægninger) som medfører en forøgelse af den samlede hæftelse for deltagerkommunerne på mere end 100 mio. kr. set i forhold til den samlede hæftelse på fusionstidspunktet.

2.  Fusion eller anden form for sammenlægning eller længerevarende strategisk samarbejde med andre selskaber.

3.  Vedtægtsændringer

4.  Opløsning af Energnist I/S

5.  Optagelse af nye deltagerkommuner.

Der bliver herved tale om, at et kvalificeret flertal kan sætte sine beslutninger igennem på væsentlige områder.

• Vedtægtsændringer skal jf. vedtægtens pkt. 10.8 – 10.9 udover kvalificeret flertal i repræsentantskabet (se foregående punkt) også godkendes i deltagerkommunernes kommunalbestyrelser.
• Energnist I/S vil være et kommunalt fællesskab omfattet af § 60 i den kommunale styrelseslov. Et kommunalt fællesskab er en del af den offentlige forvaltning. Betegnende for et kommunalt fællesskab er også, at der er tale om en special-kommune, hvor eksempelvis forvaltningsloven, offentlighedsloven og den kommunale styrelseslov anvendes.
• Statsforvaltningen udøver sædvanligvis kun et legalitetstilsyn, dvs. en vurdering af, om lovgivningen er overholdt. Ved spørgsmål om godkendelse af vedtægter for et kommunalt skal Statsforvaltningen udøve såvel et legalitetstilsyn som et hensigtsmæssighedstilsyn.
• Vedtægtens pkt. 3.4 giver Energnist I/S mulighed for at udføre opgaver i aktie- eller anpartsselskaber, der 100 % ejes af Energnist I/S. Dette betyder, at opgaveløsningen og mulighederne for at føre kontrol flyttes længere væk fra deltagerkommunerne.
• Der er jf. vedtægtens pkt. 10.1 personsammenfald mellem medlemmer af repræsentantskabet og bestyrelsen. Da der samtidig etableres et forretningsudvalg, der måske bliver den reelle bestyrelse, kan det ikke udelukkes, at Statsforvaltningen rejser spørgsmål om hensigtsmæssigheden af en sådan konstruktion vedrørende de besluttende organer i Energnist I/S.
• Ifølge vedtægtens pkt. 11.10 skal vederlag til bestyrelsen godkendes af repræsentantskabet. Dette må anses for utilstrækkeligt. Vederlag til bestyrelsen skal efter sædvanlig praksis på området også godkendes af Statsforvaltningen.
• At tiltrædelse af beslutningsgrundlag herunder fusionsaftale betyder, at hvervet for de af byrådet udpegede seks repræsentantskabsmedlemmer med suppleanter i TAS, ophører ved udgangen af 2014.

Beslutningsgrundlag inklusiv fusionsaftale og vedtægter af 10. oktober 2014.

Godkendt som indstillet. Byrådet udpegede Kenny Bruun Olsen som medlem af repræsentantskabet og Steen Wrist Ørst som suppleant.