Byrådet - 13-12-2021

Overordnet set viser 3. budgetopfølgning, at kommunen har en sund økonomi med en robust kassebeholdning og et ambitiøst anlægsprogram. Med de nyeste forventninger er der et forventet forbrug på de ordinære serviceudgifter på 2.446,539 mio. kr., hvilket er 3,054 mio. kr. under den aktuelle ordinære serviceramme. Der forventes ved 3. budgetopfølgning en gennemsnitlig kassebeholdning på 448 mio. kr. ultimo 2021.

Der er en forventet nettoudgift som følge af COVID-19 på i alt 22,899 mio. kr. Fredericia Kommune har modtaget 7,800 mio. kr. i generel kompensation for COVID-19 udgifter. Merforbruget på 15,099 mio. kr. vedrørende COVID-19 i forhold til kompensationen vil indgå i opgørelsen af kommunens samlede forbrug i forhold til servicerammen. Dette betyder samlet set en forventet overskridelse af servicerammen på 12,045 mio. kr.

På overførselsudgifterne er der et forventet mindreforbrug på -30,000 mio. kr., som primært kan henføres til nedgang i antal ledige på arbejdsløshedspenge, kontanthjælp, førtidspension og ressourceforløb.

Der søges om en række budgetjusteringer og omplaceringer i 3. budgetopfølgning. Hvis disse godkendes, vil der herefter være et forventet merforbrug på 1,378 mio. kr. på de ordinære serviceudgifter og en forventet ekstraudgift til COVID-19 relaterede udgifter på 7,029 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget.

Bruttoanlægsrammen overskrides med 105,353 mio. kr. med det aktuelt forventede regnskab. Overskridelsen skyldes primært overførte budgetter fra 2020. Det skal bemærkes, at der herudover forventes behov for overførsel af ikke forbrugte anlægsmidler til 2022 i størrelsesordenen 63,435 mio. kr.

På anlæg er der behov for justering og frigivelse af anlægsbevillinger på en række projekter, dette er beskrevet i sagen og fremgår af vedlagte bilag.

På det brugerfinansierede område er der et forventet mindreforbrug på -0,231 mio. kr. vedrørende miniflexjob. På de øvrige udgiftsområder er der forventet balance i forhold til det korrigerede budget.

Det anbefales i sagen, at afskrive tilgodehavendet vedrørende Fredericia Teater i regnskab 2021 og nulstille de budgetterede afdrag på gælden.

Sagsbeskrivelse:

Økonomiudvalget får den samlede status på kommunens økonomi til behandling ved 3. årlige budgetopfølgninger. Budgetopfølgningerne skaber samlet overblik over indmeldingerne fra fagudvalgene og vurderingen af den samlede økonomi for Fredericia Kommune fremlægges.

Efter gennemgang i Økonomiudvalget skal budgetopfølgningen sendes videre til godkendelse i Byrådet. Budgetopfølgningerne skal sikre, at Byrådet løbende informeres om kommunens økonomi, herunder om servicerammen og anlægsbudgettet overholdes.

Ved budgetopfølgningerne kan budgettet rettes til, så det er i overensstemmelse med ny lovgivning, byrådsbeslutninger, fejl og mangler samt ændret efterspørgsel på overførselsudgifterne. Hvis forvaltningen ser behov for tilretninger af budgettet herudover, skal disse kunne finansieres indenfor fagudvalgets eksisterende budgetrammer.

SERVICEUDGIFTER:

Budgetopfølgningen viser en forventet overskridelse i forhold til korrigeret budget efter 3. budgetopfølgning på de ordinære serviceudgifter for hele kommunen på 1,378 mio. kr., som kan specificeres således:

• Miljø- og Teknikudvalget forventet mindreudgift -1,750 mio. kr.:

• Vintertjenesten -0,500 mio. kr.
• Rottebekæmpelse, øget indtægtsprovenu -1,000 mio. kr.
• Landsbypuljer, ikke forbrugte midler -0,750 mio. kr.
• Øgede gaspriser 0,500 mio. kr.

• Børne- og Skoleudvalget, forventet mindreudgift -13,649 mio. kr.
• Central strategisk budgetværn ikke udmøntet, mindreforbrug -3,600 mio. kr.
• Færre mellemkommunale elever og børn i dagpleje og SFO, mindreforbrug -4,900 mio. kr.
• Mindre fripladstilskud og større søskendetilskud, netto mindreforbrug -1,600 mio. kr.
• Øget efterspørgsel PPR, merforbrug 1,200 mio. kr.
• Øget forbrug af forebyggende foranstaltninger og færre børn på opholdssteder, døgninstitutioner og sikrede institutioner, netto mindreforbrug -3,300 mio. kr.
• Vakancer og budgetmæssige udsving i øvrigt, netto mindreforbrug -1,449 mio. kr.

• Kultur- og Idrætsudvalget forventet mindreudgift -2,288 mio. kr.:

• Eksternt projekt ”Lets go”, -0,500 mio. kr.
• Fredericia Idrætsråd, -0,200 mio. kr.
• Folkeoplysningsområdet, midler kan ikke nå at blive udbetalt i 2021, -1,588 mio. kr.

• Social- og Beskæftigelsesudvalget forventet merudgift 16,670 mio. kr.:

• Øget tilgang til eksterne botilbud, krisecentre og forsorgshjem, merudgift 16,900 mio. kr.
• Internt ASF-tilbud har ikke fuld effekt i indeværende år, merudgift 1,800 mio. kr.
• Udsving på øvrige driftskonti løn, vikar, administration, færre i minifleksjob m.v., netto mindreudgift -2,030 mio. kr.

• Senior- og Handicapudvalget, forventet merudgift 3,007 mio. kr.

• Indgået forlig med eksterne vikarbureau i tvistsag om leverede vikartimer, ekstraordinær indtægt på -3,000 mio. kr. (Byrådets godkendelse af forlig behandles i særskilt sag).
• Visitationen, forventet mindreforbrug kan henføres til udsving på en række aktiviteter bl.a. merudgift til BPA (Brugerstyret Personlig Assistance) samt mindreudgifter til mellemkommunale betalinger og borgere i respirator, -0,110 mio. kr.
• Plejen, forventet merudgifter primært vedrørende frit valg, overgang til seniorpension og øgede udgifter vedr. Ulleruphus, delvis finansieret ved en række mindreforbrug på øvrige aktiviteter, netto merudgift 5,360 mio. kr.
• Hjælpemidler og kommunikation, forventet merforbrug primært vedrørende hjælpemidler til borgere og udskiftning af gamle nødkald, delvist finansieret ved mindreforbrug på øvrige aktiviteter, netto merforbrug 0,500 mio. kr.
• Senior og Sundhed, forventet merforbrug vedrørende øgede udgifter til elever finansieret af mindre forbrug på centrale puljer og vakancer, netto mindreforbrug -0,295 mio. kr.
• Handicapområdet, egne enheder forventet merforbrug, der arbejdes med handleplan for at minimere udgifterne, netto 0,652 mio. kr. 
• Handicapområdet, ingen større projekter samt mindreudgifter Socialtilsyn m.v., mindreforbrug -0,500 mio. kr.
• Budgettildelingspulje Myndighed, forventet merforbrug 0,400 mio. kr.

• Sundhedsudvalget, forventet merudgift 0,372 mio. kr.:

• Stigning i behov for specialtandpleje, merforbrug 1,500 mio. kr.
• Stigning i efterspørgsel på hospiceophold, merforbrug 0,520 mio. kr.
• Borgere på specialiseret rehabilitering, merforbrug 0,500 mio. kr.
• Vikardækning ved langtidssygemeldinger, merforbrug 0,500 mio. kr.
• Udsving på øvrige aktiviteter samt mindreforbrug vedrørende pulje for bedre sundhed og færre udgifter til vederlagsfri fysioterapi, netto mindreforbrug -2,648 mio. kr.

• Uddannelsesudvalget, forventet mindreudgift -5,800 mio. kr.:

• Aktiviteter, mindreforbrug -4,000 mio. kr.
• FGU, færre elever, -1,800 mio. kr.

• Økonomiudvalget, forventet merudgift 4,816 mio. kr.:

• Drift og vedligeholdelse ejendomme rådhuset m.v.´, merudgift 3,500 mio. kr.
• Ryes Center, forlængelse af lejemålet samt fraflytningsudgifter, merudgift 2,500 mio. kr.
• Plejens administration, fraflytningsudgifter Danmarksgade, merudgift 0,500 mio. kr.
• Advokatbistand, merudgift 2,000 mio. kr.
• Prisreguleringspulje til imødegåelse af eventuel midtvejsregulering for faldende pris- og lønskøn kommer ikke til anvendelse og nulstilles, -7,518 mio. kr.
• Merudgifter ifm. udbetaling af erstatninger for arbejdsskader, 5,000 mio. kr.
• Udsving på en række øvrige drifts- og aktivitetsområder, netto mindreforbrug -1,166 mio. kr.

COVID-19:

Jævnfør principper for Økonomistyring gælder rammestyringsprincipperne i Fredericia Kommune. Dette gælder også for håndteringen af konsekvenserne af COVID-19. Hovedprincippet er, at udgifterne afholdes indenfor egen budgetramme. Der kan dog være situationer, hvor merudgiften ikke kan undgås.

Konsekvenserne af COVID-19 følges nøje af forvaltningen. Fredericia Kommune registrerer udgifter og mistede indtægter, som er relateret til håndtering af COCVID-19 særskilt, så det vil være muligt at følge op på udgifterne og eventuelle besparelser i forbindelse hermed.

Ved 3. budgetopfølgning er der for kommunen et forventet forbrug på 22,899 mio. kr. på COVID-19 relaterede udgifter, der er tale om udgifter til

Indarbejdet i korrigeret budget 15,870 mio. kr.

• Ekstra rengøring på skoler og i dagtilbud, 10,700 mio. kr.
• Ekstra rengøring i dagplejen, 1,600 mio. kr.
• Børn og Unge, Corona kompensation 0,900 mio. kr.
• Implementering af anlægsbudget og ekstra byggesagsbehandler, 1,137 mio. kr.
• FIC – mindre besøgstal, 2,000 mio. kr.
• FIC – forventede mistede indtægter 3,450 mio. kr.  (Corona kompensation)
• Forhøjelse af Coronapuljen inkl. overførsel af midler fra 2020, 1,722 mio. kr.
• Besøgsmidler på plejecentre og dagsture til plejehjemsbeboere, 0,856 mio. kr.
• Senior- og Handicapområdet, ekstra personale, rengøring, vikarer og test m.v., merudgift 3,450 mio. kr. (Corona kompensation)
• Sparede driftsudgifter på tværs af alle udvalg som følge af COVID-19. -10,700 mio. kr.
• Tilskud til E-sport, -0,019 mio. kr.
• Overført til julegaver, 0,674 mio. kr.
• Kommunikationsinitiativer 0,100 mio. kr.

Indarbejdet i forventede udgifter i 3. budgetopfølgning   7,029 mio. kr. 

• Podning på skoler, 5,000 mio. kr.
• Børn og Unge, sparede udgifter på besøg fra Grønland, færre elever og manglende mulighed for kompetenceudvikling i alt forventet besparelse -3,100 mio. kr.
• FIC – forventede mistede indtægter 0,932 mio. kr.
• Social- og Beskæftigelse, personale vacciner, merudgift 0,195 mio. kr.
• Senior- og Handicapområdet, ekstra personale, rengøring, vikarer og test m.v., merudgift 1,322 mio. kr.
• Sundhed, ekstra lønomkostninger mindre hold, merudgift 0,270 mio. kr.
• Ekstra lægekørsel, kviktest m.v. 1,610 mio. kr.
• Mistede indtægter i Rådhuskantinen 0,800 mio. kr.

ØVRIGE UDGIFTER:

På overførselsudgifter forventes et mindreforbrug på -30,000 mio. kr., som kan henføres til fald i antallet af ledige vedrørende ydelserne arbejdsløshedsdagpenge, førtidspension, kontanthjælp, ressourceforløb.

Beløbet kan lægges i kassen og efterfølgende anvendes til finansiering af en eventuel midtvejsregulering i 2022. Vurderingen er dog behæftet med en vis usikkerhed da udviklingen i COVID-19 stadig påvirker udgiftsniveauet. Derfor anbefaler forvaltningen, at budgettet ikke reguleres ved 3. budgetopfølgning.

Herudover er der på Børne- og Skoleområdet et forventet merforbrug på 0,500 mio. kr. vedrørende børn i hjemmetræning samt et forventet mindreforbrug på -0,500 vedrørende Senior- og Handicapområdet Merudgifter §100, merudgifter som er direkte forbundet med et varigt fysisk eller psykisk handicap fx udgifter til kørsel, medicin mv.

ANLÆG OG JORDFORSYNING/DANMARK-C:

Hvis de beskrevne justeringer i 3. budgetopfølgning godkendes, er der et forventet mindreforbrug på skattefinansieret anlæg inkl. jordforsyning og Danmark C på i alt 63,435 mio. kr., som kan henføres til forventede forskydninger mellem 2021 og 2022. Specifikation af de konkrete anlæg med beløb fremgår af vedlagte bilag – Forventede forskydninger på anlæg.

I forbindelse med de beskrevne omplacering af budgetbeløb mellem anlæg samt de to nye projekter vedrørende Krybberum i daginstitutionen Ta Fat og renovering af køkken på daginstitutionen Lynghøjen søges der endvidere om justering og frigivelse af anlægsbevillinger. Specifikation af de konkrete tilretninger af anlægsbevillinger fremgår af vedlagte bilag – Ansøgning om anlægsbevillinger.

Bruttoanlægsrammen er under pres og forventes ved 3. budgetopfølgning overskredet med 105,353 mio. kr. En stor del af overskridelsen kan henføres til aktiviteter fra lånedispensationen fra 2020, som er overført og færdiggjort i 2021. Der er ikke sanktion i regnskabssituationen, som følge af overskridelsen af bruttoanlægsrammen.

BRUGERFINANSIERET:

På brugerfinansieret drift er der under Social og Beskæftigelse et forventet mindreforbrug vedrørende minifleksjob på -0,231 mio. kr.  På det brugerfinansierede område i øvrigt er der i forbindelse med 3. budgetopfølgning en forventning om balance.

I forbindelse med de beskrevne omplaceringer af budgetbeløb mellem anlæg er der behov for tilsvarende justering af anlægsbevillinger. Specifikation af de konkrete tilretninger af anlægsbevillinger fremgår af vedlagte bilag – Ansøgning om anlægsbevillinger.

ALLE ØVRIGE UDGIFTSOMRÅDER:

Der er i budgetopfølgningen vedrørende skatter og tilskud, renter, låneoptagelse, afdrag og øvrige finansforskydninger ikke meldt nogen forventede afvigelser ind og områder forventes i balance.

Fredericia Kommune har fra advokaten fået oplyst, at kommunen ikke kan få andel i boet efter konkursen på Fredericia Teater.

Kommunens tilgodehavende på 17,166 mio. kr. afskrives derfor på balancen i regnskabet for 2021.

Der søges samtidig om nulstilling af det budgetterede fremtidige afdrag på 0,480 mio. kr. i 2021 og 2022. Nulstillingen fra 2023 og frem sker som teknisk tilretning ifm. opstart af budgetlægningen for 2023-2026.

1-4 anbefalet.

Fredericia Musicalteater har fremsendt en status på deres økonomi pr. 30. september 2021. Opfølgningen viser et samlet mindreforbrug på 4,0 mio. kr. i perioden og et forventet årsresultat på 2,5 mio. kr. i overskud, der tilskrives færre lønudgifter en forudsat i budgettet samt udskydelse af produktion af nye forestillinger til 2022.

Det indstilles, at sagen tages til efterretning.

Sagsbeskrivelse:

Fredericia Musicalteaters vedtægter foreskriver, at de skal sende en økonomisk opfølgning til Fredericia Kommune den 15. i hver måned. Musicalteatret har således fremsendt en status på deres økonomi pr. 30. september.

Opfølgningen viser et samlet mindreforbrug i perioden 1. januar – 30. september på 4,0 mio. kr. Mindreforbruget skyldes primært færre produktions-, personale- og markedsføringsomkostninger end forudsat i budgettet. Dette tilskrives en billigere produktion i 2021, da Shu-Bi-Dua genopsættes, samt at der ikke udvikles nye forestillinger endnu. Herudover er en stor del af personalestaben blevet ansat senere på året end forudsat i budgettet.

Det lavere omkostningsniveau modsvares af færre indtægter end forudsat i budgettet, der ligger -1,1 mio. kr. under budgetbeløbet. Dette henføres til et lavere salg i forsalget til Shu-Bi-Dua, hvilket ifølge Fredericia Musicalteater er typisk købsadfærd hos forbrugerne efter Corona, og at andre teatre har tilsvarende oplevelser.

Samlet set forventer Fredericia Musicalteater på nuværende tidspunkt et overskud for året på 2,5 mio. kr.

Økonomi, Personale og IT og Kultur og Turisme vurderer, at oplysningerne fra Fredericia Musicalteater er udarbejdet i tråd med god regnskabsskik og giver et realistisk billede af økonomien på nuværende tidspunkt.

Taget til efterretning og videresendt til Økonomiudvalget.

Taget til efterretning.

Fredericia Kommune har modtaget en ansøgning fra Bydelsforeningen i Kanalbyen, som ønsker, at Fredericia Kommune overtager af ejerskab og drift af kanalerne i Kanalbyen.

I forbindelse med dannelsen af bydelsforeningen i Kanalbyen i Fredericia, er Bydelsforeningen blevet opmærksomme på, at det er uhensigtsmæssigt, at ejerskab og drift af så vigtigt et element som kanalerne er placeret i Bydelsforeningen.

Sagsbeskrivelse:

Infrastruktur og Ejendomme har modtaget ansøgning om overtagelse af ejerskab og drift af kanalerne i Kanalbyen.

Det drejer sig om i alt ca. 383 m lang kanalstrækning, heraf ca. 310 m øst-vestgående og ca. 73 m sydgående kanal.

Ansøgningen fra Bydelsforeningen lyder således:

I forbindelse med dannelsen af bydelsforeningen i Kanalbyen i Fredericia, er vi blevet opmærksomme på, at det er uhensigtsmæssigt, at ejerskab og drift af så vigtigt et element som Kanalerne ligger i Grundejerforeningen (bydelsforeningen).

Vi har drøftet dette grundigt i bydelsforeningen og har på baggrund heraf truffet en beslutning om, at rette henvendelse til Fredericia Kommune, med henblik på at få en princip tilkendegivelse på, om Kanalernes ejerskab kunne overgå til Fredericia Kommune. Det er vores overbevisning, at det er for kompliceret en opgave at have liggende i en lægmandsdrevet forening, hvor de store vedligeholdelsesopgaver kommer hver 5. eller 10. år. Vi tror kommunen er bedre fagligt rustet til denne type opgaver.

Bydelsforeningen er indstillet på, at overdrage det opsparede budget, der er hensat i de foregående år til opgaven. Foreningen er endvidere indstillet på – at indgå i drøftelser om udførelse af andre driftsopgaver – eksempelvis i Søndervold naturpark, omkring nogle af de beboerrettede aktiviteter.

Infrastruktur og Ejendomme vurderer, at det er hensigtsmæssigt, at Fredericia Kommune overtager driften og ejerskabet af kanalerne.

Med ejerskab sikres fuld indflydelse, lige drift og vedligehold kan udføres med samme kvalitet som på de øvrige havnenære områder kommunen ejer og drifter.

Godkendt.

1-2 godkendt.

Ejerkommunerne godkendte i foråret 2020 en låneoptagelse til TVIS på 228 mio. kr. til udvidelse af transmissionsnettet, udskiftning af installationer på Skærbækværket, straksindfrielse af lån ved Ørsted, betaling for spildevandsanlæg samt omkostninger til ledningsflytninger i.f.m broarbejder. Konkret godkendte byrådet i Fredericia Kommune låneoptagelsen på sit møde den 27. april 2020. TVIS anmoder nu om yderligere låneoptagelse på 73 mio. kr. som følge af projektudvidelser og budgetoverskridelser.

Sagsbeskrivelse:

TVIS er et kommunalt interessent-selskab etableret efter §60 i Kommunalstyrelsesloven. Interessentkommunerne udgør:

• Middelfart med en ejerandel på 8,14%
• Kolding med en ejerandel på 28,87%
• Fredericia med en ejerandel på 31,68%
• Vejle med en ejerandel på 31,32%
   

TVIS er et varmetransmissionsselskab der køber varmen ved CrossBridge Energy, Ørsted, Energnist og en mindre del overskudsvarme fra aktiviteter i Middelfart, Vejle samt Fredericia. Varmen distribueres herefter til de tilsluttede varmeselskaber (se figur 1 og 2).

Fig. 1:

TVIS overvåger og vedligeholder 123 km transmissionsledninger og 60 stationer på tværs af fire kommuner i Trekantområdet og sørger for, at 9 fjernvarmeselskaber kan levere varme til 242.000 borgere.

Fig.: 2

Uddybning af aktiviteter.

I foråret 2020 godkendte byrådene i ejer-kommunerne TVIS’ låneanmodning på 228 mio. kr., markeret med gul i nedenstående tabel.

Der er behov for ekstra finansiering idet projektøkonomien samlet set er overskredet. Derudover er der behov for finansiering af de nye projekter.

Sammenhængen mellem låneanmodningen fra foråret 2020 (gul) og behovet for ny finansiering (orange) ses i nedenstående tabel.

Samlet set er det nye lånebehov 73 mio. kr.

Overskridelserne i Vejle (II samt IV) udgør 26,6 mio. kr. og skyldes blandt andet:
 

• Valg af øget dimension på Vejle-strækningen (DN250-DN300) (ca. 3 mio. DKK)
  • Ekstra materialeomkostninger
  • Ekstra dokumentationskrav (3. parts kontrol ved Force)
  • Ekstra entreprenøromkostninger (justering af tilbudslister)
• Ekstra omkostninger til interne medarbejdere (ca. 0,8 mio. DKK)
  • Intern hjælp i forbindelse idriftsættelse
• Reguleringer i tilbudslisterne på nedstående poster (gældende alle entrepriser både over og under jorden ca. 18,3 mio. DKK)
  • Ændrede tracéer bl.a. pga. krav fra Vejle Kommune, trafik- og borgerhensyn og uforudsete skjulte forhindringer, svært terræn mv.
  • Mere forurenet jord end antaget
  • Lossepladsgas i udgravninger
  • Uoplyste fremmedledninger som giver stop i produktionen
  • Udfordringer med grundvand og skybrud
  • Andre ændringer som er opstået i udførelsesfasen
• Ekstra ordinære prisstigninger på materialer i henhold til AB18 (ca. 2,0 mio. DKK)
• Udvidede krav til udseende af pumpestationer (ca. 1,0 mio. DKK)
• Omkostninger til kedelkørsel i Jelling og Bredsten/Balle ved en forsinkelse (ca. 1,5 mio. DKK)
• Ekstra omkostninger som følge af Banestyrelsens elektrificering, i Vejle Kommune. (ca. 1,8 mio. kr.).

Projekterne i Kolding og Vejle gav de eksisterende varmeforbrugere i TVIS en besparelse på godt 90,2 mio. kr. over projektperioden. Denne gevinst reduceres med ovennævnte 26,6 mio.kr.
 

Udvidelsen til Strib, Røjle og Vejlby (V):

Projektet omfatter etablering af en ca. 5 km transmissionsledning fra TVIS' transmissionssystem samt pumpe- og varmevekslerstation m.m.

Omkostninger, som TVIS afholder, i forbindelse med projektet er budgetteret til:

• Pumpestation ab Middelfart.
• 5.060 m transmissionsledning.
• Vekslerstation i Strib.

Det samlede budget er på 42 mio. kr., hvoraf der i budget 2021 er henlagt 4,0 mio. kr. til projektet, lånebehovet er derfor 38 mio. kr.

Besparelsen for TVIS’ eksisterende kunder over 20 år, er ved en tilslutnings procent startende på 20%, og en sluttende ved 75%, ligger på 26,4 mio.kr.

Overskudsvarme fra Everfuel (VI).
Projektforslaget vedrører etablering af en fjernvarmetransmissionsledning mellem Everfuel's brintanlæg ved Crossbridge Energy raffinaderiet og frem til TVIS' transmissionsledning ved krydset Egeskovvej og Ydre Ringvej i Fredericia med henblik på at udnytte den direkte overskudsvarme fra brintanlægget, idet denne overskudsvarme ikke kan afsættes til anden side.

Projektet omfatter:

• Tilslutningsledning – 1,2 km.
• Måler, ventiler mm.

Samlet budget 8.0 mio. DKK

Der er henlagt 1,4 mio. kr. til projektet, hvilket betyder at lånebehovet er 6,6 mio. kr.

Samlet anmodes der om ny finansiering på i alt 73 mio. kr.

I anlægsfasen optages en byggekredit på op til 73 mio. kr. ved KommuneKredit i Q4 2021. Byggekreditten konverteres efterfølgende til et endeligt fast forrentet lån ved KommuneKredit i Q2-2022. Renten på byggekreditten er i øjeblikket 0,01%.

KommuneKredit har udarbejdet låneberegning på et fast forrentet lån den 17. august 2021. Ved lånet (KK-fast 30 årige) skal TVIS betale en rente på 0,76 %.

TVIS’ bestyrelse godkendte ved 2. behandling den 24/9 2021 at Direktøren og Formanden kan underskrive låneaftalen vedr. forøget finansiering af lånepakke I til IV samt ny finansiering til udvidelserne af transmissionsledning til Strib og til Everfuel (lånepakke V og VI); jf. ovenstående sagsfremstilling. Der hjemtages lån jf. sagsfremstillingen i fastforrentet lån (KK-fast) med KommuneKredit med en låneramme på i alt 73 mio. kr.

Fællessekretariatet og Budget & Analyse skal bemærke, at låneoptagelsen ikke påvirker kommunes låneramme.

1-3 anbefalet.

Modtagestation Syddanmark MOTAS I/S, har fremsendt takster og gebyrer for 2022 til godkendelse, vedlagt bestyrelsens beretning, årsregnskabet for 2020 samt budgettet for 2022.

Vækst, Teknik og Klima anbefaler, at taksterne godkendes.

Sagsbeskrivelse:

MOTAS I/S har fremsendt takster for 2022 til godkendelse.

Af vedtægterne fremgår følgende: ”De af repræsentantskabets indstillede gebyrer jf. 8.2 fremsendes til kommunernes godkendelse vedlagt bestyrelsens beretning og årsregnskabet for det forløbne regnskabsår samt budget for det kommende regnskabsår”.

Selskabets udgifter til drift, administration og anlægsaktiviteter dækkes af selskabets gebyrer efter hvile-i-sig-selv-princippet.

For 2022 budgetteres der med en stigning i affaldsmængderne totalt på ca. 7 % i forhold til budget 2021, men lidt lavere end realiseret i 2020. Dette ud fra at i 2020 hentede MOTAS I/S større mængder fra genbrugspladserne som følge situationen omkring Corona. I 2022 forventes det, at borgerne igen får flere muligheder for andre aktiviteter og dermed i mindre grad end i 2020 leverer affald til genbrugspladserne.

Der budgetteres med, at årets resultat vil ende positivt med 26 t.kr., efter tilbageførsel af tidligere hensatte midler. I dette resultat er der indregnet, at både nyt overdækket lagerområde og bygning til håndtering af røde kasser er opført, og at der dermed afskrives på begge dele i 4. kvartal.

Efter opførelse af et overdækket lagerområde samt eventuelt arbejdsrum til håndtering af røde kasser vil MOTAS I/S fortsat råde over likvide midler på ca. 1.000 t.kr. samt mulighed for at trække 1.700 t.kr. på en kassekredit.

Taksterne for MOTAS I/S for 2022 fastholdes dermed uændret fra 2021.

Repræsentantskabet har den 11. juni 2021 godkendt årsregnskabet for 2020, budget for 2022, samt forslag til takster/gebyrer for 2022.

Årsberetning og regnskab for 2020 for MOTAS I/S er gennemgået, og det giver ikke anledning til bemærkninger. Det anbefales derfor, at takster og gebyrer for MOTAS I/S godkendes.

Anbefales.

Godkendt.

Efter nye regler skal kommunen fastsætte og opkræve gebyrer for konkret anvisning af erhvervsaffald og for jordflytning.

Reglerne er fastsat i Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets Affaldsaktør-bekendtgørelse, af 14. december 2020, og de trådte i kraft 1. januar 2021.

Sagsbeskrivelse:

Omkring indførelse af de nye regler har ministeriet i et høringsnotat af 9. december 2020 skrevet, at det i forbindelse med ophævelse af erhvervsadministrationsgebyret i december 2018, blev vurderet, at det vil være i strid med forureneren betaler-princippet, at finanslovsfinansiere kommunens opgaver vedrørende konkrete anvisninger af erhvervsaffald og anmeldelser af flytning af jord, og at disse opgaver skal gebyrfinansieres.

Gebyr for konkret anvisning af erhvervsaffald

Den nye regel om gebyr for konkret anvisning af erhvervsaffald er: ”Kommunalbestyrelsen skal fastsætte og opkræve et gebyr hos virksomheder, for hvilke kommunen foretager konkrete anvisninger, af erhvervsaffald. Gebyret skal dække de omkostninger, konkrete anvisninger giver anledning til, efter kommunen har foretaget forudgående klassificering, jf. Affaldsbekendtgørelsen. Gebyret skal differentieres, så det afspejler tidsforbruget ved den enkelte konkrete anvisning, dog således at gebyrstørrelsen kan inddeles i faste gebyrtrin fastsat af kommunalbestyrelsen”, jf. Affaldsaktør-bekendtgørelsens § 18, stk. 4.

I høringsnotatet af 9. december 2020 er det beskrevet, at gebyret skal alene dække kommunens omkostninger i forbindelse med anvisning af affald, som ikke er omfattet af de indsamlings- og anvisningsordninger, som er fastlagt i kommunens regulativ for erhvervsaffald. Den forudgående klassificering af affaldet indgår ikke i gebyret. På den baggrund vil der være et meget begrænset antal sager, hvor der skal opkræves et sådant gebyr. De relativt få henvendelser, som kommunen hidtil har modtaget omkring anvisning af erhvervsaffald, kan dog være komplekse og tidskrævende, i forhold til at analysere mulighederne for bortskaffelse af det pågældende affald, som ikke umiddelbart har kunnet bortskaffes til nogen af de kendte affaldsordninger.

Forvaltningen forslår derfor, at sagsbehandlingen i disse sager faktureres efter medgået tid i henhold til en beregnet timepris. Prisen er beregnet til 600 kr. pr. påbegyndt time, ekskl. moms.

Gebyr for jordflytning

Den nye regel for gebyr for jordflytning er: ”Kommunalbestyrelsen skal fastsætte og opkræve et gebyr hos virksomheder, der anmelder flytning af jord, som er erhvervsaffald, i henhold til Jordflytnings-bekendtgørelsen. Gebyret skal dække kommunens omkostninger i forbindelse med anmeldelse og dokumentation ved flytning af jord, som er erhvervsaffald. Gebyret skal differentieres, så det afspejler tidsforbruget ved den enkelte anmeldelse, dog således at gebyrstørrelsen kan inddeles i faste gebyrtrin fastsat af kommunalbestyrelsen”, jf. Affaldsaktør-bekendtgørelsens § 18, stk. 5.

Tidligere har udgifterne til administration af området været dækket af en fast årlig pris pr. ejendom.

Det er forvaltningens erfaring, at de fleste sager har et relativt begrænset tidsforbrug svarende til ca. 15 minutter. Tidsforbruget på mere komplicerede sager kan være flere timer. Tidsforbruget kan variere meget fra sag til sag, hvor størrelsen, kompleksiteten, kvalitet af anmeldelsen og den vedlagte dokumentation er afgørende.

En sag med stort tidsforbrug kan for eksempel være en anmeldelse fra et større byggeprojekt og et område, der er kortlagt som forurenet, hvor der er vedlagt en jordhåndteringsplan. Denne kan indeholde flere hundrede analyser og tilhørende forureningsinddeling, hvormed dette skal kontrolleres, før anmeldelsen kan anvises.

Forvaltningen foreslår derfor, at sagsbehandlingen for jordflytninger faktureres med et startgebyr, der dækker de faste omkostninger til it-udgifter, fakturering m.m., da disse udgifter vil være de samme for alle sager.

Der ud over foreslås opkrævet gebyr efter medgået tid, til for eksempel:

• Større sager med mange analyser, der skal gennemgås
• Gentagende ønsker om ændringer af den anmeldte jordflytning
• Sager på forureningskortlagte grunde, hvor der skal ske individuel vurdering af behovet for analyse og prøvetagning
• Opfølgning i forbindelse med lukning af sager (manglende/forkerte oplysninger)

Dvs. at der vil være to gebyrtrin, ekskl. moms:

• Startgebyr jordflytning: 125,- kr.
• Timepris for jordflytning: 600,- kr., som afregnes pr. påbegyndt kvarter

Den samlede pris for sagsbehandling for flytning af jord, som er erhvervsaffald, vil således blive minimum 125 kr. + 150 kr., dvs. 275 kr.

Gebyret opkræves hos den, der erhvervsmæssigt anmelder jordflytningen, typisk en vognmand, entreprenør eller rådgiver, der er tilknyttet det aktuelle projekt, hvor jorden stammer fra. Kommunen modtager stort set ingen anmeldelser om jordflytninger fra private. Hvis det fremover ændrer sig væsentligt, må gebyropkrævningen justeres i forhold til det.

Med disse gebyr-satser vurderes ordningen for jordflytning samt for konkret anvisning af erhvervsaffald at kunne hvile i sig selv.

Anbefales.

Godkendt.

Børne - og Skoleudvalget besluttede den 24-11-21 at anbefale frigivelse af anlægsmidler til færdiggørelse af udbygning af afdeling Skolesvinget.

Sagsbeskrivelse:

Børne - og Skoleudvalget anbefaler, at de resterende anlægsmidler, der er afsat til ud- og ombygning af afdeling Skolesvinget frigives til anvendelse i 2022.

Puljen er på 12,726 mio. kr., og skal efter planen færdiggøre renoveringsprojektet på afdeling Skolesvinget, således at bygningerne kan tages i anvendelse fra august 2022.

Ingen.

Anbefalet.

Vækst, Teknik & Klima fremlægger hermed Kommuneplan 2021-2033 for Fredericia Kommune og Trekantområdet til byrådets endelige vedtagelse og efterfølgende offentlig bekendtgørelse.

De 7 kommuner i Trekantområdet bekendtgør vedtagelsen af kommuneplanen samtidig, hvilket forventes at ske den 1. februar 2022.

Sagsbeskrivelse:

Den samlede kommuneplan for Fredericia Kommune består af en fælles kommuneplan for Trekantområdets 7 medlemskommuner og en lokale del for Fredericia Kommune.

Kommuneplanen er revideret i overensstemmelse med revisionsbeslutningen i Planstrategi 2019 for Fredericia Kommune og Trekantområdet. Planstrategien blev vedtaget i Fredericia Byråd den 7. oktober 2019.

Arbejdet med Kommuneplan 2021-2033 blev formelt igangsat af byrådet den 3. februar 2020.

Fredericia Byråd vedtog den 19. april 2021 Forslag til Kommuneplan 2021-2033 for Fredericia Kommune og Trekantområdet. Kommuneplanforslaget har efterfølgende været fremlagt i offentlig høring i 8 uger i perioden fra 4. maj til 30. juni 2021.

I kommuneplanforslaget udlægges der nye arealer til byudvikling i bl.a. Trelde og Skærbæk, hvilket har givet anledning til en række høringssvar fra beboerforeninger og borgere. Med afsæt i de indkomne høringssvar, har administrationen bedt byrådet om at genoptage den politiske drøftelse af disse arealudlæg i Trelde og Skærbæk forud for den endelige vedtagelse af kommuneplanen.

Den 6. september 2021 traf byrådet beslutning om, at den nye kommuneplanramme ”T.B.10 – Boligområde ved Karensminde” i Trelde skal fastholdes i den endelige kommuneplan. Byrådet traf ligeledes beslutning om, at den nye kommuneplanramme ”S.B.14 – Boliger, Skærbæk Nord” ændrer anvendelse til udelukkende at give mulighed for åben-lav bebyggelse og at den nordlige del af rammeområde ”S.B.12 – Boliger på østsiden af Skærbækvej” skal indgå i et nyt rammeområde, der kun giver mulighed for åben-lav bebyggelse, der er tilpasset landskabet.

Efterfølgende er der afholdt en supplerende høring i Skærbæk i perioden fra den 14. september til den 29. september 2021 vedr. justering af rammeområderne ”S.B.14 – Boliger, Skærbæk Nord” og ”S.B.12 – Boliger på østsiden af Skærbæk” i Skærbæk. 

I høringsperioden er der i alt modtaget 8 høringssvar til den fælles kommuneplan. 6 af høringssvarene er fra hhv. offentlige myndigheder, forsyningsselskaber og lignende, og 2 høringssvar er fra interesseorganisationer mv. Der er ikke modtaget høringssvar fra borgerne til den fælles del af kommuneplanen.

Fredericia Kommune har desuden modtaget 37 høringssvar til den lokale del af kommuneplanen, heraf 10 fra offentlige myndigheder, forsyningsvirksomheder og lignende, samt 27 høringssvar fra borgere, virksomheder og foreninger.

Der er vedlagt tre bilag, der sammenfatter de indkomne bemærkninger fra de to høringsperioder. Af bilagene fremgår administrationens indstilling til byrådet.

De tre bilag er følgende:

• Bilag 1 sammenfatter de foreløbige indsigelser og øvrige bemærkninger fra offentlige myndigheder, forsyningsselskaber og interesseorganisationer til forslaget til den fælles kommuneplan for Trekantområdet samt de indgåede aftaler med myndighederne.

• Bilag 2 sammenfatter de foreløbige indsigelser og øvrige bemærkninger fra Bolig- og Planstyrelsen og øvrige statslige myndigheder til forslaget til den lokale kommuneplan for Fredericia Kommune samt de indgåede aftaler med myndighederne.

• Bilag 3 sammenfatter de indkomne bemærkninger fra borgere, erhvervsliv, interesseorganisationer og foreninger til forslaget til den lokale kommuneplan for Fredericia Kommune både fra den ordinære høring og fra den supplerende høring.

De høringssvar, som Fredericia Kommune har modtaget, er samlet i en hvidbog, hvor høringssvarene gengives i deres fulde længde (jf. Bilag 5). 

Dialog med statslige myndigheder

I høringsperioden har Fredericia Kommune været i tæt dialog med Bolig- og Planstyrelsen og øvrige statslige myndigheder i forhold til, om kommuneplanforslaget stemmer overens med ”Oversigt over nationale interesser i kommuneplanlægning”.

Bolig- og Planstyrelsen har udarbejdet et notat af 7. juni 2021 med de statslige myndigheders foreløbige bemærkninger til planforslaget. Notatet blev drøftet på et møde mellem Fredericia Kommune, Bolig – og Planstyrelsen, Banedanmark, Miljøstyrelsen og Vejdirektoratet den 10. juni 2021. På baggrund af drøftelser har Fredericia Kommune sendt forslag til ændringer og suppleringer til planforslaget.

Dialogen er endt med, at Bolig- og Planstyrelsen har meddelt, at de ikke finder anledning til at fremsætte indsigelse efter planlovens § 29 stk. 1 mod kommuneplanforslaget under forudsætning af, at der ved endelig vedtagelse medtages de ændringer og suppleringer, som fremgår af aftalenotatet og notatet med statens bemærkninger og opfølgning.

Bilag 4 indeholder Bolig- og Planstyrelsens høringssvar, aftalenotat samt notat med statens bemærkninger og opfølgning.

De indgåede aftaler med de statslige myndigheder fremgår af bilag 1 og 2, og kræver byrådets endelige godkendelse.

Bolig- og Planstyrelsens bemærkninger til den fælles del af kommuneplanforslaget (Trekantområdet)

Fredericia Kommune har i samarbejde med de øvrige kommuner i Trekantområdet været i dialog med

• Bolig- og Planstyrelsen
• Miljøstyrelsen

Drøftelserne har ført til en fælles forståelse og enighed, der indebærer, at der er indgået en række aftaler omkring ændringer i den fælles kommuneplan, jf. bilag 1.

Dialogen har omhandlet følgende emner:

• Risikovirksomheder
• Naturområder, herunder de særligt værdifulde
• Grønt Danmarkskort
• Natura 2000-områder
• Produktionserhverv
• Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse

Vedr. Retningslinje for risikovirksomheder – redegørelse

Bolig- og Planstyrelsen har påpeget, at retningslinjens redegørelse ikke er tilstrækkelig præcis, særligt hvad angår planlægning ”indenfor en større passende afstand” af en risikovirksomhed. Forholdet har været drøftet mellem parterne, og på den baggrund er der aftalt en række justeringer af planforslagets redegørelse samt et nyt afsnit i kommuneplanens appendix, der beskriver planmyndighedens og risikomyndighedens roller og opgaver i forbindelse med planlægningen for risikovirksomheder, jf. bilag 1.

Vedr. Retningslinje for naturområder, herunder de særligt værdifulde - redegørelse

Miljøstyrelsen har påpeget, at lovgivningen stiller krav om, at alle Natura 2000-områder i kommuneplanen skal være udpeget som naturområder med særlige naturbeskyttelsesværdier (dvs. omfattet af udpegningen ”særligt værdifulde naturområder”).

De 7 kommuner i Trekantområdet finder det uhensigtsmæssigt, at alle arealer indenfor Natura 2000- områder automatisk skal udpeges som natur i kommuneplanen, idet Natura 2000-områder også omfatter arealer, der ikke udgør egentlig natur. Med kommunernes hidtidige praksis har det været muligt i kommuneplanen at skabe klarhed over arealer med egentlig naturindhold.

Kommunerne anerkender dog planlovens § 11a, stk. 2, som siger, at Natura 2000-områder skal udpeges som naturområder med særlige naturbeskyttelsesinteresser. For at imødekomme denne nye upræcished i udpegningen, bevares den præcise udpegning for potentielle naturområder og potentielle økologiske forbindelser indenfor Natura 2000-områder, hvilket har den konsekvens, at nogle arealer vil være udpeget både som naturområder og potentiel natur – altså en dobbeltudpegning. Der er indgået en aftale med Miljøstyrelsen om ordlyden af den nye tekst vedr. Natura 2000-områder, der skal tilføjes i den eksisterende redegørelse til retningslinjen, jf. bilag 1.

I praksis har ovenstående ingen betydning for Fredericia Kommune, da vi ikke har udpegninger af Natura 2000-områder.

Vedr. Retningslinje for Grønt Danmarkskort med tilhørende redegørelse

Miljøstyrelsen har påpeget, at den gældende retningslinje med tilhørende redegørelse for Grønt Danmarkskort ikke indfrier de statslige krav ift. redegørelse for udpegninger, prioriteringer og varetagelse af interesser for Grønt Danmarkskort.

Retningslinje og redegørelse er revideret således, at Miljøstyrelsens bemærkninger om prioritering, vægtning, digitale naturkort, sammenhæng på tværs af kommunegrænser, nationale krav mv. imødekommes. Som følge heraf er den gældende retningslinje for Grønt Danmarkskort med tilhørende redegørelse blevet erstattet med en ny tekst efter aftale med Miljøstyrelsen, jf. bilag 1.

Vedr. Natura 2000-områder, Produktionserhverv og Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse

Bolig- og Planstyrelsen har gjort opmærksom på et behov for at præcisere nogle forhold i kommuneplanen.

• Vedr. Natura 2000-områder henvises der til en forældet bekendtgørelse, hvilket skal opdateres.
• Vedr. produktionserhverv er fodnoten ikke tilstrækkelig, idet der skal henvises til planlovens definition.
• Vedr. Forsvarets Ejendomsstyrelse er der sket et navneskifte, hvorfor der skal konsekvensrettes til det nye navn.

De 7 kommuner i Trekantområdet har ikke haft indvendinger mod de nævnte opdateringer og de indarbejdes i kommuneplanen, jf. bilag 1. 

Forslag til ændringer af den fælles del af kommuneplanforslaget (Trekantområdet)

Der er indkommet forslag til ændringer af den fælles del af kommuneplanforslaget fra følgende parter:

• Region Syddanmark
• Energinet Gas TSO
• Energinet Eltransmission A/S
• Energistyrelsen
• Wind Estate A/S
• Eurowind (ikke modtaget i Fredericia)

Høringssvarene omhandler følgende emner:

• Råstofplan 2020
• Byudvikling
• Olie- og gasanlæg
• Eltransmissionsanlæg
• Geotermi
• Vindmøller, Solenergi, Power2X

Vedr. Råstofplan 2020 og Retningslinje for arealer til byudvikling - redegørelse

Region Syddanmark opfordrer til at indarbejde den nye Råstofplan 2020, der trådte i kraft den 20. juli 2021, i kommuneplanen. Regionen gør også opmærksom på, at formuleringen i redegørelse til retningslinje for arealer til byudvikling ikke er fyldestgørende for så vidt angår anvendelse af såvel råstofgraveområder som råstofinteresseområder. Bemærkningerne tages til efterretning, hvorfor afsnittet om råstofplanlægningen i kommuneplanens kapitel vedr. ”Forhold til anden planlægning” opdateres og redegørelse til retningslinje for arealer til byudvikling justeres som ønsket, jf. bilag 1.

Vedr. Retningslinje for olie- og gasanlæg

Energinet Gas TSO gør opmærksom på, at kommuneplanens retningslinje for olie- og gasanlæg bør erstattes med det fremsendte forslag, der indholdsmæssigt benævner de forskellige gastransmissionsledninger, der løber igennem Trekantområdet samt de bestemmelser, der gælder omkring disse. Ændringsforslaget tages til efterretning og indarbejdes i kommuneplanen, jf. bilag 1.

Vedr. Eltransmissionsanlæg, herunder Retningslinje for opstilling af vindmøller og Retningslinje for højspændingsanlæg

Energinet Eltransmission A/S har nogle tekniske bemærkninger og rettelser til deres eltransmissionsanlæg og de begrænsninger, der er i arealanvendelsen omkring dem. De gør opmærksom på, at de afstande på 50 meter, der omtales i retningslinje for opstilling af vindmøller og retningslinje for højspændingsanlæg er fra respektafstanden, ikke fra deklarationsarealet, som anført i de to retningslinjer. Det gøres også opmærksom på, at der henvises til en ikke længere gældende bekendtgørelse, og at Energinet har ændret navn. Alle bemærkninger tages til efterretning og indarbejdes i kommuneplanen, jf. bilag 1.

Vedr. Geotermi

Energistyrelsen gør opmærksom på, at der er åbnet op for ansøgninger om eneretstilladelse til efterforskning og indvinding af geotermisk energi, med henblik på fjernvarmeforsyning i afgrænsede områder, herunder behovet for placering af mindre centrale anlæg. Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer i kommuneplanen. I forbindelse med konkrete ansøgninger, vil der vil blive foretaget en vurdering af lokalitetsmuligheder, jf. bilag 1.

Vedr. Vindmøller, Solenergi, Power2X

Wind Estate A/S og Eurowind har et ønske om at få ændret bestemmelserne i retningslinje for vindmølleområder, for så vidt angår den indbyrdes afstand mellem vindmøllerne og harmoniforhold mellem vindmøllens tårn og rotordiameter. Eurowind foreslår ligeledes at udnytte den nyeste teknologi ift. solenergi, og at der gives mulighed for P2X ved eksisterende VE-anlæg. Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer i kommuneplanen, jf. bilag 1.

Generel opdatering

Den fælles kommuneplan opdateres endvidere i forhold til lovgivning og ny planlægning.

Det omhandler bl.a. Danmarks første havplan. I henhold til havplanens retsvirkning, må kommunerne ikke vedtage kommuneplaner i strid med havplanen, hvormed det af kommuneplanens redegørelse skal fremgå, hvordan denne forholder sig til havplanen som overordnet planlægning. Af hensyn til fremtidig planlægning indsættes der et nyt afsnit i kommuneplanens kapitel vedr. ”Forhold til anden planlægning”, hvormed der gøres opmærksom på havplanen og dens retsvirkning. Derudover foretages en opdatering vedr. Billund Lufthavn, jf. bilag 1.

Bolig- og Planstyrelsens bemærkninger til den lokale del af kommuneplanforslaget (Fredericia)

Fredericia Kommune har været i dialog med følgende omkring den lokale del af kommuneplanforslaget for Fredericia Kommune:

• Bolig- og Planstyrelsen
• Miljøstyrelsen
• Vejdirektoratet
• Banedanmark

Drøftelserne har ført til en fælles forståelse og enighed, der indebærer, at der er indgået en række aftaler omkring ændringer i den lokale kommuneplan, jf. bilag 2.

Derudover har Fredericia Kommune modtaget høringssvar fra:

• Haderslev Stift
• Kystdirektoratet
• Energinet Eltransmission A/S
• Energinet Gas TSO

Dialogen og høringssvarene omhandler følgende emner:

• Risikovirksomheder
• Erhvervslokalisering
• Transport- og logistikvirksomheder og andre transporttunge virksomheder
• Vejstøj
• Trafikanlæg og andre infrastrukturanlæg
• Udviklingsområder
• Klimatilpasning
• Grønt Danmarkskort
• Kulturhistoriske værdier
• Risikoområder
• Oversvømmelse og erosion
• Eltransmission
• Gastransmission

Vedr. Risikovirksomheder - redegørelse

Bolig- og Planstyrelsen har bemærket, at det ikke fremgår af kommuneplanens redegørelse, at alle relevante risikomyndigheder er hørt vedr. det nye arealudlæg til erhvervsområdet ved Stakkesvang. Det er aftalt med Bolig- og Planstyrelsen, at der i kommuneplanen indsættes en redegørelse vedr. rammeområderne TD.E.7A og TD.E.7B i forhold til inddragelse af alle relevante risikomyndigheder. Her indgår det ligeledes, hvordan kommunen har taget højde for risikomyndighedernes bemærkninger til det nye erhvervsområde, jf. bilag 2.  

Vedr. Retningslinje for erhvervslokalisering

Bolig- og Planstyrelsen bemærker, at de andre kommuner i Trekantområdet har et punkt i retningslinje for erhvervslokalisering, der ikke fremgår af Fredericia Kommunes retningslinje. Sætningen er ved en fejl udgået i forbindelse med digitaliseringen og genindsættes derfor, jf. bilag 2.  

Vedr. Transport- og logistikvirksomheder og andre transporttunge virksomheder

Vejdirektoratet har lavet en foreløbig indsigelse vedr. anvendelsen af de to ny erhvervsrammer i Stakkesvang (TD.E.7A og TD.E.7B). Ifølge ”Oversigt over nationale interesser i kommuneplanlægningen” skal erhvervsarealer langs motorveje prioriteres (dvs. forbeholdes) til transport- og logistikvirksomheder og andre transporttunge virksomheder. Den nationale interesse kan ikke tilsidesættes, med mindre der foreligger en særlig planlægningsmæssig begrundelse.

Grundet Stakkesvangs beliggenhed, vurderes erhvervsrammerne som uegnede til primært at skulle rumme transport- og logistikvirksomheder og andre transporttunge virksomheder. Fredericia Kommune har derfor fremsendt en redegørelse til Vejdirektoratet indeholdende en særlig planlægningsmæssig begrundelse for, hvorfor de to rammeområder ikke bør udlægges til sådanne virksomhedstyper, samt en redegørelse for, at der fortsat er rummelighed til transport- og logistikvirksomheder og andre transporttunge virksomheder i tilknytning til motorvejen andre steder i DanmarkC.

Vejdirektoratet har taget redegørelserne til efterretning, og har på den baggrund frafaldet sin opfordring til indsigelse. Der er derfor ikke foretage ændringer i kommuneplanen, jf. bilag 2.

Vedr. Vejstøj

Vejdirektoratet bemærker, at Fredericia Kommune udlægger nye boligområder i Snoghøj og Taulov, der er eller kan forventes at blive påvirket af støj fra Taulovmotorvejen. Vejdirektoratet har ingen bemærkninger til rammeområde ”E.B.17 – boligområde ved Sønderskov”, da der er fastlagt særlige bestemmelser vedr. støj i rammen.  Vejdirektoratet opfordrer kommunen til i rammeområde ”TD.B.4B – Boliger, Kolding Landevej/Kraftværksvej” at tilføje bestemmelser, der oplyser om, at der skal foretages en nærmere undersøgelse af støjpåvirkningerne forud for detailplanlægning af området for at sikre, enten at bebyggelsen afgrænses uden for støjkonsekvensområdet, eller at der kan opføres støjafgrænsning mod motorvejen. Det er aftalt med Vejdirektoratet, at der laves en tilføjelse i rammeområde TD.B.4B vedr. støj, jf. bilag 2.   

Vedr. Trafikanlæg og andre infrastrukturanlæg

Banedanmark har lavet en foreløbig indsigelse vedr. rammeområde ”N.B.4 – Erhvervsområde i Fredericia Nord, mellem Indre Ringvej og Banen”, da Banedanmark ikke finder, at der er overensstemmelse med de faktiske forhold i forhold til beskrivelse af aktiviteter, miljøklasse og støj. Banedanmark mener derfor, at der er behov for, at virksomhedskategori, miljøklasse og støjgrænse for rammeområdet opdateres.

Det er Fredericia Kommunes vurdering, at planloven ikke kan anvendes til at regulere støjen fra en konkret virksomhed. Støj reguleres efter miljøbeskyttelsesloven og her tages udgangspunkt i den faktiske anvendelse i naboområderne til virksomheden. I dialogen med Banedanmark har Fredericia Kommune redegjort for, hvorfor hverken virksomhedskategori, miljøklasse og støjgrænse for rammeområdet kan justeres, hvilket Banedanmark har taget til efterregning. Det er aftalt med Banedanmark, at kommuneplanramme N.B.4 justeres i afsnittet ”Karakter” og Mål”, så der er overensstemmelse mellem tekst og de faktiske forhold, jf. bilag 2.

Vedr. Udviklingsområder

Bolig- og Planstyrelsen bemærker, at Fredericia Kommune udlægger areal til byudvikling ved Sønderskov (rammeområderne E.T.1 og E.B.17), som er omfattet af bekendtgørelse om landsplandirektiv 2019 for udviklingsområder i kystnærhedszonen. Vedtagelse af Kommuneplan 2021-2033 vil indebære, at der dermed ”foreligger en endeligt vedtaget og offentliggjort planlægning for Grønt Danmarkskort, jf. planlovens § 11a, stk. 1, nr. 14 efter anbefalinger fra det lokale naturråd”, jf. bekendtgørelsens § 3. Betingelsen ift. bekendtgørelsens § 3 anses dermed for opfyldt, når kommuneplanen vedtages endeligt, jf. bilag 2.

Vedr. Klimatilpasning

Bolig- og Planstyrelsen ønsker kommunens bekræftelse på, at den fastsatte retningslinje for oversvømmelse og erosion skal forstås sådan, at planlovens princip udmøntes i kommuneplanen. Fredericia Kommune har orienteret Bolig- og Planstyrelsen om, at kortlægningen er gennemført på grundlag af et forsigtighedsprincip, og at der i hele kommunen kan forekomme oversvømmelse. På den baggrund kan det ikke udelukkes, at der vil kunne planlægges i områder, hvor der kan forekomme oversvømmelse, men der vil være planlægning, der ikke kan realiseres. Der vil ikke blive foretaget planlægning i områder, der kan blive udsat for erosion. Bolig- og Planstyrelsen tager dette til efterretning, jf. bilag 2.

Vedr. Grønt Danmarkskort

Miljøstyrelsen bemærker, at Fredericia Kommune opfylder det nye redegørelseskrav vedr. Grønt Danmarkskort, der er trådt i kraft den 1. april 2020. Efter høringsfristens udløb fremsender Miljøstyrelsen nogle afsluttende bemærkninger til de 7 kommuner vedr. Natura 2000-områder, på baggrund af de bemærkninger, Trekantområdets kommuner havde sendt til Miljøstyrelsen. Fredericia Kommune tager bemærkningerne til efterretning, jf. bilag 2.

Vedr. Retningslinje for kulturhistoriske værdier – redegørelse

Stiftsøvrigheden over Haderslev Stift bemærker, at redegørelsen til retningslinje for kulturhistoriske værdier bør opdateres med en formulering vedrørende baggrunden for registrering og udpegning af kirkeomgivelserne. Fredericia Kommune tager den foreslåede tilføjelse til redegørelsen vedr. kirkeomgivelser til efterretning og indarbejder sætningen som foreslået, jf. bilag 2.

De øvrige indkomne bemærkninger fra Haderslev Stift tages til efterretning.

Vedr. Risikoområder og Retningslinje for oversvømmelse og erosion

Kystdirektoratet vurderer umiddelbart, at kommuneplanforslaget ikke er i strid med risikostyringsplanen, herunder de tiltag, der planlægges for i risikostyringsplanen. Kystdirektoratet finder, at retningslinje for oversvømmelse og erosion opfylder de nationale interesser for kystbeskyttelse og klimatilpasning og har ingen bemærkninger til udarbejdelse af retningslinjekort, der knytter sig til oversvømmelse og erosion. Bemærkningerne tages til efterretning, jf. bilag 2.

Vedr. Eltransmission og Gastransmission

Energinet Eltransmission gør opmærksom på deres elanlæg, så den senere arealudnyttelse kan indrettes med hensyntagen til elanlæggenes tilstedeværelse. Det sker via en række tekniske bemærkninger. Energinet Gas TSO oplyser om generelle bestemmelser omkring gastransmissionsledningerne, som kommunen skal være opmærksom på i den fysiske planlægning.  Bemærkningerne tages til efterretning, jf. bilag 2.

Forslag til ændringer af den lokale del af kommuneplanforslaget (Fredericia)

Ordinær høring

I forbindelse med den ordinære høringsperiode fra den 4. maj til den 30. juni 2021 er der indkommet bemærkninger til og forslag til ændringer af den lokale del af kommuneplanforslaget fra følgende parter:

Vedr. Skærbæk:

• Simon Thorfinn
• Skærbæk Beboerforening v/Jonna Heebøll
• Inger og Flemming Juul

Vedr. Trelde:

• Vejlby Sogns Beboerforening v/Ulla Jensen
• Hanne Ladegaard Jensen / Rolf Jensen
• Petra Gutt og Gunner Nielsen
• Kolding Herreds Landbrugsforening (KHL) på vegne af Søren Frank

Vedr. Sønderskov:

• Anne Antonsen
• Peter H. Kromann
• Else Marie og Peter Thorning

Vedr. Havnen/Kanalbyen:

• Tænketanken GeoHav
• Kanalbyen v/Tim E. Halvorsen
• Associated Danish Ports A/S
• Karreforeningen Langebro v/Ib Bertelsen

Vedr. Andet:

• Janne Rahbæk
• Tom Honoré
• Grøn Kultur Danmark v/Preben H. Rosenberg
• Vejle-Fredericia Landboforening (VFL) og Kolding Herreds Landbrugsforening (KHL)
• Hans Sandager
• TVIS

For nærmere gennemgang af de indkomne bemærkninger og ændringsforslag til forslaget til den lokale kommuneplan for Fredericia Kommune henvises til bilag 3, hvor også administrationens vurdering og indstilling til byrådet fremgår.

Høringssvarene omhandler følgende emner:

Vedr. Skærbæk

Det nye arealudlæg af ”S.B.14 – Boliger, Skærbæk Nord” og udpegning af perspektivområdet nord for S.B.14 er kommet i betragtning på grund af et ønske fra lodsejer om, at arealet skulle bruges til byudvikling.

Lodsejer ønsker i sit høringssvar, at rammeområde S.B.14 udvides ud mod Kraftværksvej, så rammeområdet går helt ud til matrikelskel mod vest samt at en lille del af det fremtidige perspektivområde inddrages allerede nu. Dette af hensyn til eksisterende matriker og arronderinger. 

Skærbæk Beboerforening bemærker, at Skærbæk de seneste 5 år haf haft en voldsom udvikling på boligområdet, hvilket har medført, at Skærbæk ikke længere er den lille idylliske landsby, som de flest er flyttet til for at være en del af. 1/3 del af boligerne er i dag lejeboliger, og den andel forventes at stige, når den planlagte boligudbygning langs Skærbækvej i rammeområderne S.B.12 og S.B.11 vil blive realiseret.

Beboerforeningen vurderinger, at Skærbæk er mættet for en tid fremover med nye boligudbygninger. Ønsket er, at Skærbæk skal fortsætte med at være en unik landsby, der vokser med tiden, men hvor der er en langsigtet plan for udviklingen, så fordelingen mellem ejer- og lejeboliger og fordelingen mellem natur- og landsbyhensyn går op i en højere enhed. Det er beboerforeningens ønske, at den fremtidige boligudvikling sættes på pause og ses i en ny sammenhæng, da den ifølge beboerforeningen strider mod flere naturinteresser.

Beboerforeningen har særligt området langs Skærbækvej i fokus ift. en ændret anvendelse, hvor man gerne vil have etableret en ny bypark i nærheden af Dagli´Brugsen og grønne bælter langs Skærbækvej ud til Kolding Landevej. Hensigten er af få bundet de nye boligområder sammen med de ældre, og danne en indbydende ramme for byens beboere og gæster, som kommer kørende ind til Skærbæk.

En borger mener, at det er vigtigt, at man fastholder indtrykket af Skærbæk som en afgrænset landsby, og undgår ”urban sprawl” uden naturlig slutpunkt. Arealer til byudvikling nord for Langelandsvej og øst for Skærbækvej (beliggende i rammeområderne S.B.12 og S.B.11) bør derfor udtages, da det vil udgøre en god bygrænse for Skærbæk. Dermed er det nye arealudlæg til S.B.14 sådan set ok ift. bygrænsen. Ved at udtage de foreslåede områder, vil kommunens holdning om at undgå en sammenvoksning af Skærbæk og Taulov kunne fastholdes.

Den voldsomme byudvikling de senere år med nye parcelhuse, rækkehuse og punkthuse omkring Skærbækvej ændrer dramatisk indtrykket af byen i det område, hvor Skærbæk skifter karakter fra landsby til forstad. Ved at udtage arealer nord for Langelandsvej, kan man undgå en forværring af dette skifte.

Det er dejligt at mange vil flytte til Skærbæk, hvilket også er godt for byens faciliteter, men tempoet for den kommende udbygning bør forsinkes nogle år. 

Bolig.nu har i forbindelse med høringen af kommuneplantillæg nr. 24 (ifm. lokalplan 380 for Skærbækvej 85) gjort opmærksom på deres bekymring over, den kommende planlægning for nyt tæt-lav byggeri vil øge udbuddet af lejeboliger yderligere. Timingen er forkert, og mængden af boliger der ønskes opført i Skærbæk kan virke alt for massivt på et så lille samfund som Skærbæk. Bolig.nu gør opmærksom på, at der er store konkurrenceforskelle mellem privat og almen udlejning, hvilket gør udlejningssituationen for deres nyetablerede lejeboliger ganske ugunstig, hvilket har betydet, at kun halvdelen af lejemålene er udlejet på nuværende tidspunkt.   

Med afsæt i de indkomne høringssvar fra Skærbæk, er By- og Planudvalget, Økonomiudvalget og Byrådet blevet præsenteret for hovedlinjerne i de indkomne høringssvar, med henblik på at få genoptaget den politiske drøftelse af både eksisterende og nye arealudlæg i Skærbæk forud for endelig vedtagelse af kommuneplanen. 

Byrådet traf den 6. september 2021 beslutning om, at den nye kommuneplanramme ”S.B.14 – Boliger, Skærbæk Nord” ændrer anvendelse til udelukkende at give mulighed for åben-lav bebyggelse, og at den nordlige del af rammeområde ”S.B.12 – Boliger på østsiden af Skærbækvej” skal indgå i et nyt rammeområde, der kun giver mulighed for åben-lav bebyggelse, der er tilpasset landskabet, jf. bilag 3.

De øvrige bemærkninger har ikke givet anledning til ændringer, jf. bilag 3. 

Vedr. Trelde

Baggrunden for det nye arealudlæg til boligformål i Trelde ”T.B.10 – Boligområde ved Karensminde” skal findes i den vedvarende miljøkonflikt mellem landbrugsejendommen og bl.a. boligområdet Enggårdsparken mod øst vedr. lugtgener fra husdyrproduktionen. Et forhold der ifølge ejer af landbrugsejendommen nu er påklaget til Miljøklagenævnet.

Ved i kommuneplanen at rammelægge området til boligformål, gives en ny løsning på en fastlåst situation, som skyldes uhensigtsmæssig planlægning for år tilbage. En ændring i kommuneplanen skal betragtes som en politisk tilkendegivelse af, hvad byrådet ønsker, at området skal anvendes til.  Kommunen skal altid virke for kommuneplanens realisering. Det bliver dog først juridisk bindende for borgeren, når der er vedtaget en lokalplan. Uanset hvad, vil eksisterende lovlig anvendelse, dvs. landbruget, kunne fortsætte, indtil lodsejer ønsker at lade boligområdet realisere.

Lodsejer har i høringssvaret givet udtryk for, at udpegningen af ejendommen til byudvikling kan accepteres, men ser dog gerne, at arealet udvides mod syd.

Vejlby Sogns Beboerforening og enkelte borgere i Trelde har derimod et ønske om, at det nye arealudlæg T.B.10 bortfalder og dermed udgår af den endelige kommuneplan.

Et udpluk af argumenterne er følgende:

• Man ønsker at fastholde identiteten som et landsbymiljø, med en mere stille udvikling for fortsat at fastholde skole og institutioner, idræt, indkøbsmuligheder mv.
• Landsbyens kvalitet er gårdene og landbruget, de åbne vidder, skoven og stranden.
• Mange vælger området til for netop at nyde naturen og roen i et ikke tæt bebygget område, hvilket er en kvalitet at værne om.
• Landsbymiljøet vil blive ødelagt, hvis en af de større ejendomme i området udlægges som boligområde. Så ender en stor del af Trelde Næsvej med at blive et mere eller mindre sammenhængende forstadsområde.
• Der udtrykkes bekymring for, at det nye arealudlæg vil udviske den oprindelige landsby og ende som et nyt Erritsø eller Bredballe. En udvikling, som den i forvejen pressede infrastruktur ikke vil kunne bære. 
• Man ønske ikke, at Trelde udpeges som udviklingslandsby.
• Det er ikke rimeligt at nedlægge en gård med husdyrproduktion, da lugtgener er forventeligt, når man bor på landet.
• Der er i forvejen stor rummelighed i Østerby, så der er ikke behov for et nyt byudviklingsområde i Trelde.
• Der er brug for seniorboliger/boliger til ældre, der ønsker en mindre bolig i nærområdet. Her vil en placering tæt på Egeskov, hvor der er mulighed for indløb og aktiviteter i forhold til kirken og forsamlingshuset, være optimal.

Med afsæt i de indkomne høringssvar fra Trelde, er By- og Planudvalget, Økonomiudvalget og Byrådet blevet præsenteret for hovedlinjerne i de indkomne høringssvar, med henblik på at få genoptaget den politiske drøftelse af det nye arealudlæg i Trelde forud for endelig vedtagelse af kommuneplanen. 

Byrådet traf den 6. september 2021 beslutning om, at den nye kommuneplanramme ”T.B.10 – Boligområde ved Karensminde” i Trelde skal fastholdes i den endelige kommuneplan, jf. bilag 3.

De øvrige bemærkninger har ikke givet anledning til ændringer, jf. bilag 3.

Vedr. Sønderskov

En borger ønsker, at det nye rammeområde ”E.B.17 – Boligområde ved Sønderskov” får samme lokalplan som Argentinervej, da denne har tilgodeset, at husene falder godt i med naturen. Det ønskes ligeledes, at fredskoven mellem Argentinervej og E.B.17 bevares. Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer, jf. bilag 3.

En borger ønsker, på baggrund af historikken omkring den nu udgåede kommuneplanramme ”E.B.17 - Boligområde ved Sønderskovvej”, en klar definition af, hvad begrebet ”rekreativt område i landzone” betyder ift. anvendelse og bebyggelse. Det påpeges, at det er de omgivne grønne områder, der gør Sønderskov eksklusivt og attraktivt. Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer, jf. bilag 3.

To lodsejere bemærker, at deres ejendom bliver klemt inde mellem boligområdet ved Argentinervej og det kommende boligområde ved Sønderskov, hvilket vil besværliggøre dyrkning af jorden. De ønsker, at deres mark mod Kolding Landevej kan komme i betragtning ved. en evt. kommende udstykning til boligområde.

Det er Vækst, Teknik og Klimas vurdering, at når planlægningen for Sønderskovområdet på sigt igangsættes, vil det være naturligt at tænke ejendommen ind i en større sammenhæng. Det vil derfor være hensigtsmæssigt at afvente en sådan planlægning, inden der evt. foretages ændringer i kommuneplanens rammer for den pågældende ejendom. Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer, jf. bilag 3.

Vedr. Havnen/Kanalbyen

Tænketanken GeoHav har bemærkninger vedr. rammeområdet ”B.E.3 – Erhvervsområde, Havnen”. Det påpeges, at en opfyldning af Vesthavn forudsættes af en fuldstændig VVM-proces, der medregner områdets mangeårige miljøbelastning og sikrer borgerinddragelse gennem offentlig høring. Der udtrykkes betænkning over, at ADP A/S og datterselskaberne er undtaget af lov om offentlighed i forvaltningen. Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer, jf. bilag 3.   

Kanalbyen har bemærkninger vedr. Kanalbyen og havnen, samt VVM-proces vedrørende udbygning af Fredericia Havn. Der opfordres til, at balancen mellem en attraktiv by og en udviklingsorienteret havn fastholdes til glæde for hele Fredericia Kommune. Kanalbyen påpeger, at forhold som: Støj i forbindelse med havneudvidelsen; Emission fra skibe der anløber Fredericia Havn samt; Sikring af, at havnen udbygningsplaner ikke unødigt spærrer og forringer byens udsigt til Lillebælt, er væsentlige at få undersøgt yderligere for at sikre en god balance mellem by og havn. Kanalbyen ønsker at henlede byrådets opmærksomhed på et tidligere forslag om at placere lystbåde- og gæstesejlerhavn mellem Kanalbyen og havnen, som vil kunne sikre en ”bufferzone” mellem byomdannelsesområde og erhvervshavn. Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer, jf. bilag 3.

Associated Danish Ports A/S har bemærkninger vedr. rammeformuleringer omkring skibsstøj og henvisning til afsnit om støj i bydelsplan for bymidten samt vedr. sigtelinjer. ADP undrer sig over, at tidligere formuleringer vedr. skibsstøj er udgået af kommuneplanen, og de opfordrer til, at der i rammeområder relateret til Kanalbyen præciseres, at skibsstøj fra skibe ved kaj i visse tilfælde ikke er omfattet af grænseværdierne for virksomhedsstøj. Der ønskes ydermere, at der i kommuneplanrammerne under punktet ”Støj”, udtrykkeligt og generelt henvises til kommuneplanens afsnit omkring støj under afsnittet ”Rammer – Bymidten”. ADP bemærker, at en af bymidtens sigtelinjer går gennem rammeområdet B.E.3, hvilket også nævnes i rammen. ADP bemærker, at man gerne ser, at Fredericia Kommune ved byggesagsbehandlingen ikke sætter begrænsninger for en bygnings placering, som følge af kommuneplanens ønske om etablering af sigtelinjer.

Med ADP´s ønske om at få genindsat sætningen omkring skibsstøj i redigeret form, har Fredericia Kommune kigget nærmere på kommuneplanens nuværende indhold vedr. skibsstøj.

Der synes at være en uoverensstemmelse mellem på den ene side det paradigmeskifte, der tilsyneladende er sket i de statslige myndigheders tolkning omkring skibsstøj i forbindelse med udarbejdelse af LP333 for Kanalbyen, og på den anden side selve indholdet i redegørelse vedr. støj herunder skibsstøj, i afsnittet om bymidten (som findes under menuen ”Rammer”), og i rammebestemmelsen ”Skibsstøj fra skibe ved kaj er ikke omfattet af grænseværdier for virksomhedsstøj”.

På den baggrund er der opstået uklarhed om, hvordan Fredericia Kommune skal forholde sig til skibsstøj jf. miljøbeskyttelsesloven og den gældende kommuneplan.

Fredericia Kommune vurderer derfor, at en nærmere gennemgang af forholdene omkring skibsstøj og eventuel ændring i kommuneplanen bør ske enten som et kommuneplantillæg eller som en del af næste kommuneplanrevision, så der sikres den fornødne tid til en ordentlig gennemgang af historik og gældende lovgivning, og at der sikres en ordentlig planproces med tilhørende offentlighedsfase.

Fredericia Kommune vurderer ligeledes, at de ændringer, der er blevet foretaget i Kanalbyens rammer i forbindelse med udarbejdelse af ”Forslag til Kommuneplan 2021-2033” bør rulles tilbage til gældende ”Kommuneplan 2017-2029”, så den kommende planproces sker på det oprindelige plangrundlag.

Det betyder følgende:

• At sætningen ”Skibsstøj fra skibe ved kaj er ikke omfattet af grænseværdier for virksomhedsstøj” genindsættes i rammeområderne B.C.2, B.C.3, B.BE.3 og B.E.4.
• At sætningen ”Der er kun få boliger hvor støjen inkl. skibsstøj overskrider grænseværdierne for virksomhedsstøj” genindsættes i rammeområde B.BE.2, jf. bilag 3.

De øvrige bemærkninger har ikke givet anledning til ændringer, jf. bilag 3.

Karreforeningen Langebro ønsker, at kommuneplanrammen ”B.E.3 – Erhvervsområde, Havnen” tages op til fornyet revision og drøftelse samt høring blandt områdets naboer, idet man ikke finder det rimeligt, at ADP får mulighed for at udvide Vesthavnen, som offentliggjort af ADP. En udvidelse vil betyde øget håndtering af containere umiddelbart op af den nye bebyggelse på Langebro med støj og forurening fra de skibe, der skal benytte den nye containerterminal. En udvidelse af containerterminalen vil ligeledes betyde en væsentlig forøget støjbelastning og trafikale udfordringer på byens indfaldsveje. Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer, jf. bilag 3.

Vedr. Andet

En borger har bemærkninger vedr. solceller og vindmøller. Der stilles en række spørgsmål, herunder om kommunen har en overordnet strategi for placering af solcellefabrikker og vindmøller, om der er lavet beregninger af, hvor mange solceller/vindmøller der behøves, eller beregninger på anlægs levetid vs. gevinst og etableringsomkostninger, om der stilles krav om etablering af solceller på tagkonstruktioner, og om der stilles krav om CO2 beregninger på solanlæg. Der gøres opmærksom på, at det ikke er attraktivt at blive nabo til solcelleanlæg eller vindmøller, hvilket politikerne bør have med i overvejelserne, inden der gives tilladelse til disse. Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer, jf. bilag 3.

En borger har bemærkninger vedr. antenner. Det frarådes tilladelse til teleskop-antenner og antenner på over 8 meter. Dette af hensyn til risiko for, at antennen kan vælte – og evt. vælte ind på nabogrunden.  Såfremt antennehøjden tillades, bør der laves beregninger for alle indstillinger af anlægget. Dertil kommer det visuelle, hvor anlægget ligner en militærinstallation, som ikke ønskes placeret i en privat have. Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer, jf. bilag 3.

Grøn Kultur Danmark har en række bemærkninger vedr.:

• Folkesundhed og livskvalitet, som man ønsker et særligt afsnit om i kommuneplanen
• Allergier, hvor man ønsker at udvalgte kommuneplanrammer i Kanalbyen påføres bestemmelse som ”særlig folkesundhedsområde”, hvilket betyder allergivenligt og rygning forbudt

• Bymønster og befolkning, hvor kommunen bør fokusere på trivsel i stedet for bosætning
• Klima, hvor man ønsker en ny retningslinje for klimavenlige belægninger og tagflader
• Kanalbyen, som rummer særlige muligheder for at markere Fredericia som ”klimaby”
• Sigtelinjer, hvor der efterlyses en redegørelse for, hvordan sigtelinjen tænkes styrket, når den reelt er brudt af det nybyggede ”Toldkammmeret”
• Kollektiv trafik og cyklisme på tværs af Lillebælt, hvor der opfordres til etablering af eldrevet færge/vandforbindelse og en udvidet cykelforbindelse på tværs af Lillebælt.

Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer, jf. bilag 3.

Vejle-Fredericia Landboforening (VFL) og Kolding Herreds Landbrugsforening (KHL) har en række bemærkninger vedr.:

• Landbrug, herunder manglende opmærksomhed på områder til store husdyrbrug og biogasanlæg og ønske om konkretisering af kommuneplanens landskabsudpegninger;
• Lavbundsarealer og vådområder, som værktøj til at imødegå konsekvenserne af klimaforandringerne;
• Naturbeskyttelse, hvor der opfordres til dialog, når mulige naturområder skal nytænkes og planlægges anderledes,
• Grønt Danmarkskort, hvor videreudvikling så vidt muligt skal ske på kommunale og statslige arealer, og at der tages højde for at flytte natur med lav lav målsætning og lav naturværdi ved udlæg af erstatningsnatur
• Solcelleanlæg, biogas og klima, hvor placering bør prioriteres højt på andre arealer end dyrkningssikker landbrugsjord, fx kulstofrig lavbundsjord og tagflader
• Renseanlæg, hvor der bør sættes retningslinjer og mål for, hvordan spildevandet håndteres. Der bør være et lighedsprincip om beskyttelse af vores vandmiljø gældende både for kommune som landbrug.
• Infrastruktur og vejnet, hvor kommunen, i den konkrete planlægning for kommunens veje, henstilles til at tage hensyn til, at markerne kan passes med den nødvendige maskinkraft.

Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer, jf. bilag 3.

En borger bemærker, at flytningen af byudviklingsområdet Himmerigshuse mod nord bevirker, at den vestligste del af aflastningsområdet langs Vejlevej nu ligger udenfor et område udlagt til byudvikling. Det foreslås derfor, at rammeområde ”V.C.1 – aflastningscenter Vejlevej, Vestcentret” forlænges mod vest, så aflastningsområdet bliver omfattet af ramme V.C.1. Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer, jf. bilag 3.

Trekantområdets Varmetransmissionsselskab I/S (TVIS) gør opmærksom på, at to kommuneplanrammer, som er omfattet af ændringer i denne kommuneplanrevision, ligger i et tinglyst servitutbælte, hvilket der skal tages højde for i den videre planlægning. Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer, jf. bilag 3.

Supplerende høring i Skærbæk

Byrådet traf den 6. september 2021 beslutning om, at den nye kommuneplanramme ”S.B.14 – Boliger, Skærbæk Nord” ændrer anvendelse til udelukkende at give mulighed for åben-lav bebyggelse, og at den nordlige del af rammeområde ”S.B.12 – Boliger på østsiden af Skærbækvej” skal indgå i et nyt rammeområde, der kun giver mulighed for åben-lav bebyggelse, der er tilpasset landskabet.

Der er efterfølgende afholdt en supplerende høring i Skærbæk i perioden fra den 14. september til den 29. september 2021 vedr. justering af de to rammeområder.

På baggrund af den supplerende høring er der indkommet nye bemærkninger til og forslag til ændringer af den lokale del af kommuneplanforslaget fra følgende parter:

• Christian Mølvadgaard
• Lilian og Poul Pedersen
• Brugsforeningen Middelfart & Omegn v/ Direktør Ole Ebdrup Andreasen
• Simon Thorfinn
• Skærbæk Beboerforening v/ Jonna Heebøll
• Finn Søndertoft Pedersen
• Inger og Flemming Juul

For nærmere gennemgang af de indkomne bemærkninger og ændringsforslag til forslaget til den lokale kommuneplan for Fredericia Kommune henvises til bilag 3, hvor også administrationens vurdering og indstilling til byrådet fremgår.

Høringssvarene omhandler følgende emner: 

En borger udtrykker bekymring for, om de mange nye lejeboliger kan betyde, at Fredericia Kommune får mulighed for at send lejere til boligerne med tilskud, så det kan ende som socialt boligbyggeri. Derfor bør lejeboligkonceptet stoppes, og ejerboliger prioriteres. De nye boliger skaber mere trafik. I forbindelse med etableringen af den nye cykelsti, burde kommunen også have udvidet Skærbækvej. Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer, jf. bilag 3.

Et par har læst udbygningsplanerne i Skærbæk og set beboerforeningens anke, som de ikke er enig i. De bemærker, at landsbypræget for længst et gået tabt i Skærbæk. Det er en god idé at bygge huse langs Skærbækvej og gerne udlejningsboliger med grønne områder imellem. Det er ikke et naturområde, der bliver bebygget, men marker. Kolding Landevej udgør en naturlig grænse til Skærbæk. Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer, jf. bilag 3.

Brugsforeningen Middelfart & Omegn hilser nye boliger i Skærbæk meget velkomne. Den har netop overtaget ansvaret for DagligBrugsen, hvor der ikke de sidste 12 år har været en bæredygtig økonomi i butikken. Flere borgere er derfor afgørende for en bæredygtig fremtid for en dagligvarebutik, hvilket fravær af andre dagligvarebutikker i markedsområdet også er. Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer, jf. bilag 3.

En borger bemærker, at Skærbæk fortsat kommer til at vokse væsentligt over de næste par år igennem den fortsatte udvikling af Langelandsvejskvarteret. Ved ændringerne af S.B.12 og S.B.14 har kommunen anerkendt behovet for: at tempoet for byudviklingen nedsættes fremover, at boligsammensætningen er under betydelig forandring, og at der er en grænse for, hvor meget Skærbæk kan vokse i nordlig retning.

Borgeren fremfører et forslag om, at logikken omkring udviklingen af først rammeområde S.B.14 og siden perspektivområdet nord for S.B.14 (vest for Skærbækvej) overføres til arealet øst for Skærbækvej. Det vil sige, at arealet syd for Langelandsvej (S.B.12) skal ændres til kun at give mulighed for åben-lav bebyggelse, at arealet nord for Langelandsvej (S.B.12) skal udgå af kommuneplanen og udpeges som perspektivområde samt at den nordligste del af S.B.12 skal udgå af kommuneplanen. Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer, jf. bilag 3.

Skærbæk Beboerforening bemærker, at de siden afgivelse af det ordinære høringssvar har haft mange dialoger i byen og i beboerforeningens bestyrelse. Derudover er der afholdt to borgermøder. På borgermødet blev der lagt stor vægt på, at udviklingen og bosætningen nu skal have et visionært tilsnit, hvor naturen kommer i første række som den positive medspiller. Det åbner store muligheder for boligformer og naturudvikling i og omkring Skærbæk.

Ifølge beboerforeningen er ændringen af muligheden for tæt-lav bebyggelse i S.B.14 og den nordlige del af S.B.12 et helt utilstrækkeligt tiltag, alene set i lyset af Fredericia Kommunes egne målsætninger for bosætningsmiljøer (jf. kommuneplanens mål og visioner i afsnit 2.2 Boliger). Beboerne i Skærbæk er optaget af, at udviklingen af landsbyen sker i et moderat tempo, hvor landsbyen udvikles homogent og kvalitativt og ud fra et samlet langsigtet perspektiv.

Beboerforeningen appellerer til, at Fredericia Kommune genbesøger deres mangeårige målsætning om byudvikling og øget bosætning i Skærbæk. De seneste års aggressive vækst og udbygning i Skærbæk er i omfang og form i overkanten af, hvad det lille samfund kan bære. Fredericia Kommunes målsætning må afstemmes og ajourføres op imod den seneste strategi ”Fredericia for Verdensmålene”.

Beboerforeningen ønsker, at der udarbejdes en samlet attraktiv og kvalitativ helhedsplan, som går hånd i hånd med Fredericia Kommunes strategi ”Fredericia for Verdensmålene” og glæder sig til et konstruktivt samarbejde. 

Det er fortsat Vækst, Teknik og Miljøs vurdering, at der, med byrådets fokus på byudvikling i Skærbæk, er behov for at tænke den kommende byudvikling ind i en større sammenhæng, således, at Skærbæk kan fastholde de værdier og kvaliteter, der har været med til at gøre Skærbæk attraktiv som bosætningssted i første færd. Og gerne i dialog med Skærbæk Beboerforening og borgerne.

En eventuel igangsætning af en helhedsplan ligger udenfor rammerne af kommuneplanrevisionen. Det vil dog være Vækst, Teknik og Miljøs opfordring til byrådet, at der igangsættes en dialog med Skærbæk Beboerforening og borgerne omkring en sådan. Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer, jf. bilag 3.

En borger bemærker, at målsætningen om udvikling og bosætning skal revurderes, og have et 2021 visionært tilsnit, hvor naturen kommer i første række. Når der først er reserveret areal til bolig og industri, er der ingen vej tilbage med hensyn til skovrejsning. Skærbæk bryster sig med dens naturnære omgivelser, og det skal byen kunne blive ved med – også den dag, hvor byen er 3-4 gange større. Dette gøres kun ved strategisk at reservere arealerne nu.

Det er Vækst, Teknik og Klimas vurdering, at såfremt der er politisk opbakning til igangsætning af en helhedsplan for Skærbæk, vil indsigers bemærkninger om at få udarbejdet en skovrejsningsstrategi for Skærbæk være oplagt at medtænke i denne proces. Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer, jf. bilag 3.

Lodsejer har noteret sig, at den nordlige del af S.B.12 fastholdes som boligområde. Vedkommende opfordrer derfor til, at det sidste ”cirkelslag” på sigt kommer til at fortsætte hen over Skærbækvej (dvs. nord for det nye perspektivområde). På den måde vil Skærbæk starte samme sted, på hver side af Skærbækvej. Selv om ændringen til udelukkende åben-lav bebyggelse for S.B.14 og den nordlige del af S.B.12´s vedkommende, opfordres der alligevel til, at der kan gives mulighed for alternative boformer, som fx et lille område med seniorboliger / oldekolle / bofællesskaber / andelsboligforening / småhuse på små grunde / gårdhavehuse, hvis det er muligt. Afslutningsvil ønsker lodsejer, at S.B.14´s rammeafgrænsning mod vest bliver overvejet en ekstra gang.

Det er Vækst, Teknik og Klimas vurdering, at når planlægningen for S.B.14 igangsættes, bør det indgå i kommunens overvejelser, om det tilbageværende areal vest for S.B.14 kan anvendes til andet formål end boliger. Der vil være behov for at tænke det fremtidige restareal mellem Kraftværksvej og S.B.14 og perspektivområdet ind i en større sammenhæng for Skærbæks kommende udvikling, men under hensyntagen til de bindinger, bufferzonen langs gastransmissionsledningen kaster af sig. Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer, jf. bilag 3.

Generel opdatering

I kommuneplanforslaget er der udpeget en støjkonsekvenszone omkring Bredstrup-Pjedsted jagtforenings skydebane på Bredstrupvej 155. Der har ikke været skydebane siden 2016, og miljøgodkendelsen er derfor bortfaldet. Da skydebanen ikke længere eksisterer, bortfalder støjkonsekvenszonen omkring den lukkede Bredstrup-Pjedsted jagtforenings skydebane som arealudpegning i retningslinje for støjkonsekvenszone.

Sammenfattende redegørelse af miljøvurdering

I henhold til miljøvurderingsloven er der udarbejdet en miljøvurdering i forbindelse med den fælles Kommuneplan 2021-2033 for Trekantområdet (lov nr. 973 af 25/06/2020 om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM)). I miljørapporten er også medtaget vurdering af lokale byudviklingsarealer og de øvrige justerede arealudlæg, der er sket overvejende for udpegninger i det åbne land. De resterende ændringer i den lokale del af kommuneplanen er miljøscreenet i henhold til samme lov, hvor det er vurderet, at det ikke er nødvendigt at udarbejde en miljøvurdering. 

I forbindelse med den endelige vedtagelse af kommuneplanen, skal der udarbejdes en sammenfattende redegørelse af miljøvurderingen, der omfatter følgende:

• Hvordan miljøhensynet er integreret i planen
• Hvordan miljørapporten og de udtalelser, der er indkommet i offentlighedsfasen, er taget i betragtning
• Hvorfor den vedtagne plan er valgt på baggrund af de rimelige alternativer, der også har været behandlet
• Hvordan væsentligt miljøpåvirkninger af planen påtænkes overvåget

Den sammenfattende redegørelse indgår som en del af den endelige Kommuneplan 2021-2033 for Fredericia Kommune og Trekantområdet, og fremgår af vedlagte bilag 6.

Miljørapporten vedr. miljøvurdering af forslag til fælles Kommuneplan 2021-2033 for Trekantområdet samt Miljøscreening af Forslag til Kommuneplan 2021-2033 – Fredericia Kommunes lokale del ligger som bilag på den digitale kommuneplan under menuen ”miljøvurdering”. Her vil den sammenfattende redegørelse ligeledes ligge som bilag efter endelig vedtagelse af kommuneplanen.

Det videre forløb

Kommuneplanen er digital og kan tilgås på kommunens hjemmeside eller via følgende link. Det er stadig Forslag til Kommuneplan 2021-2033 for Fredericia Kommune og Trekantområdet der fremgår af hjemmesiden.

Når byrådet har truffet beslutning om indholdet i den endelige Kommuneplan 2021-2033, vil den digitale kommuneplan blive lukket for offentligheden, således at kommuneplanen kan blive konsekvensrettet på baggrund af byrådets beslutning.

Den endelige Kommuneplan 2021-2033 for Fredericia Kommune og Trekantområdet bliver tilgængelig i forbindelse med den offentlige bekendtgørelse den 1. februar 2022, hvor de 7 kommuner i Trekantområdet offentliggør samtidigt. Afsendere af høringssvar vil samtidig blive orienteret om byrådets beslutning.

Vækst, Teknik og Klima vurderer, at den endelige Kommuneplan 2021-2033 for Fredericia Kommune og Trekantområdet er i overensstemmelse med byrådets visioner, strategier og planer, og at kommuneplanen lever op til den gældende planlov og de statslige krav til kommuneplanlægningen.

Kommuneplanen er endvidere i overensstemmelse med de politiske beslutninger, der er truffet undervejs i revisionsprocessen, siden byrådet igangsatte kommuneplanrevisionen den 3. februar 2020.

De indstillede ændringer i forhold til kommuneplanforslaget, som angivet i Bilag 1, 2 og 3, vurderes ligeledes at være i overensstemmelse med ovenstående. 

Kommuneplan 2021-2033 for Fredericia Kommune og Trekantområdet vil medvirke til at skabe et godt og opdateret overblik for borgerne, et hensigtsmæssigt beslutningsgrundlag for byrådet samt et effektivt værktøj for administrationen.

Vækst, Teknik og Klima vurderer, at Kommuneplan 2021-2033 for Fredericia Kommune og Trekantområdet er tilstrækkeligt belyst ved miljørapporten. Vækst, Teknik og Klima vurderer, at lovgivningen er overholdt, og finder ikke, at der i offentlighedsperioden er fremkommet bemærkninger, der medfører behov for, at der skal foretages yderligere vurderinger og undersøgelser ud over dem, som fremgår i den sammenfattende redegørelse.

Anbefales.

Godkendt.

Med udgangspunkt i budgetforliget 2022, hvor der er afsat penge til biodiversitet og skovrejsning, peges der på 3 kommunale arealer, hvor er kan etableres skov.

Byrådet skal tage stilling til, hvorvidt 3 kommunale landbrugsarealer skal anvendes til skov og anden form for biodiversitet.

Sagsbeskrivelse:

Med udgangspunkt i fokus på DKVILD og biodiversitetsindsatser samt udmøntning af budgetforliget vedr. skov og biodiversitet; foreslås der etableret ny skov og andre biodiversitetsfremmende tiltag på tre kommunale arealer.

Areal 1 -  Matr.nr. 18d Egum Fredericia Jorder - 6,7 ha landbrugsjord

Arealet ligger op ad kommunens Sommerfugleskov. Træerne til Sommerfugleskoven blev betalt af organisationen Plant-et-træ – og Plant-et-træ har vist interesse for at finansiere tilplantning af det nye areal også.

Areal 2 - 7a Taulov by, Taulov - 4 ha landbrugsjord

Arealet ligger mellem et boligområde og motorvejen – og foreslås som skovrejsningsareal.

Areal 3 - 3b Egeskov, Fredericia Jorder og 68d Fredericia Kobbeljorder – i alt ca. 7 ha landbrugsjord

Arealet ligger langs med Egeskovvej og op til hhv. Ryttergrøftvejen og Genbrugspladsen på Ndr. Kobbelvej. Der er fældet poppeltræer langs med Egeskovvej pga. luftledninger og der er nu en smal bræmme med sommerblomster langs vejen. Arealet ligger inden for erhvervsrammen N.E.2B i kommuneplanen.  Arealet foreslås forskønnet via anlæg af sø, buske og træer samt hjemmehørende urtevegetation.

Alle indsatser vil understøtte Fredericia for Verdensmålene ift. Livet i naturen mm.

Natur & Miljø vurderer følgende:

Areal 1:

Det vil være oplagt at fordoble Sommerfugleskovens areal, med samme faglige tilgang som i den nuværende sommerfugleskov. Herved øges muligheden for at skovområdet reelt udgør et levested for forskellige arter mm. Finansieringen foreslås at ske via Plant-et-træ – subsidiært andre eksterne fonde; hvorved skoven vil kunne realiseres i 2022.

Areal 2:

Et oplagt skovrejsningsområde til skærmning og oplevelser på sigt for beboerne i Taulov. Finansieringen vil også kunne ske via Plant-et-træ, men Natur & Miljø foreslår at arealet tilplantes via midler fra lokale virksomheder, der ønskes at bidrage til skovrejsning – såfremt at der reelt er interesse herfor.

Dvs. at arealet henstår som landbrugsareal indtil at x antal lokale virksomheder har tilkendegivet økonomisk tilsagn, der kan finansiere skovrejsning på hele arealet – omtrentligt 140.000 kr. I fald at der ikke er opnået tilsagn nok i løbet af 2022 foreslås der søgt anden form for supplerende ekstern finansiering således at skovrejsningen senest realiseres i 2023.

Areal 3:

Arealet ligger på en af kommunens indfaldsveje og bør forskønnes, hvilket vurderes at kunne ske trods restriktioner grundet luft- og jordledninger. Det vil også være muligt at samtænke forbindelsen til den nye genbrugsplads. Hvis byrådet godkender at arealet anvendes til mindre skovpartier, buske og urtevegetation samt evt. en eller to søer; så vil det være en spændende fornyelse og forskønnelse af området. Det vil dog også betyde at det ikke kan sælges senere til erhvervsjord da der bliver tale om delvis fredskov og at en sø bliver omfattet af naturbeskyttelseslovens §3. Finansieringen til dette vil også kunne ske via eksterne midler og budgetmidlerne fra puljen til skovrejsning og biodiversitet jævnfør budgetforlig for 2022. T.o. er forvaltningen i dialog med Fredericia Spildevand & Energi A/S vedr. etablering og finansiering af en erstatningssø i området.

Anbefales.

1-3 anbefalet.

Byrådet afsatte midler til flytning af Lokalhistorisk Arkiv til Flydedokken i Budget 2021. Bygningen har vist sig ikke at være egnet til formålet. Derfor foreslås det i stedet at istandsætte lokaler på Bülows Kaserne og flytte arkivet der til.

Sagsbeskrivelse:

Lokalhistorisk arkiv har i dag til huse i lejede lokaler på Frederik III’s vej. Lokalerne er ikke tidssvarende og i forbindelse med budget 2021 afsatte Byrådet midler til at flytte arkivet til Flydedokken på Vester Voldgade.

Ved bearbejdelsen af projektet har det imidlertid vist sig, at hele Lokalhistorisk Arkiv ikke kan rummes i Flydedokken, og det vil dertil være betydeligt mere omkostningsfyldt at sikre tilgængeligheden til både læsesal og arkiverne i huset.

Arkivets nuværende lejemål er i en stand der kræver store vedligeholdelsesarbejder, hvis arkivet fortsat skal huses der. Arkivet er plaget af skimmelsvamp og senest er tekniske installationer brudt ned. Derfor har Ejendomsafdelingen undersøgt alternativ placering til arkivet i kommunale bygninger, og der kan findes en egnet placering på Bülows Kaserne med gode adgangsforhold med elevator.

Hvis Byrådet godkender ændring af anlægsprojektet vil Ejendomsafdelingen arbejde videre med detailplanlægning og projektering med henblik på at flytte Lokalhistorisk Arkiv til Bülows Kaserne i 2022. Projektet forventes i givet fald udbudt i december 2021 og igangsat primo 2022.

Ejendomsafdelingen vurderer, at en ombygning af Flydedokken ikke vil være tilstrækkelig til at dække arkivets behov. På samme måde vurderes det, at en flytning af arkivet til Bülows Kaserne falder i tråd med signalet fra Budget 2022 om at udvikle Bülows til Fredericia Kulturkaserne. Lokalhistorisk Arkiv er indstillet på at arkivet flyttes til Bülows i stedet for Flydedokken. Det vigtigste for arkivet er at finde egnede lokaler, som erstatter de nuværende, som er meget uhensigtsmæssige.

1-3 anbefalet.

Kommunen er udpeget som 1 af 14 risikoområder i Danmark iht. EU’s oversvømmelsesdirektiv. Derfor er kommunen forpligtet til at udarbejde en risikostyringsplan, der skal revideres hvert 6. år.

Der er udarbejdet en revurdering af den eksisterende risikostyringsplan fra oktober 2015, og der ligger nu en 2. generations plan, som er klar til godkendelse efter endt høringsperiode.

Planen hedder Fredericia Kommune Stormflodsplan 2021, og den har været i høring fra 5. marts til 5. september 2021. I høringsperioden er der indkommet et høringssvar, fra Kystdirektoratet og kommentarerne er indarbejdet.

Sagsbeskrivelse:

Fredericia Byråd vedtog for første gang en ”Risikostyringsplan” den 5. oktober 2015. Det er denne plan Vækst, Teknik & Klima nu har lavet status på og i bilaget kan ses den reviderede plan.

Formålet med Stormflodsplanen, som Vækst, Teknik & Klima har udarbejdet, er at fastsætte mål for styring af oversvømmelsesrisiciene.

Stormflodsplanen er en overordnet plan, som giver de overordnede rammer for kommuneplanen.

Planen tager udgangspunkt i Kystdirektoratets revurdering og en ny udpegning af områder med særlig risiko for oversvømmelse. Kystdirektoratet har i februar 2020 derudover udgivet en ny vejledning til udarbejdelse af kommunernes risikostyringsplaner (stormflodsplaner) for oversvømmelse, som beskriver kravene til planerne, samt udarbejdet nye fare- og risikokort for de udpegede områder, herunder Fredericia.

Stormflodsplanen tager udgangspunkt i de fare- og risikokort, som Kystdirektoratet stiller til rådighed. Stormflodsplanen omfatter alle aspekter af risikostyring med særlig vægt på forebyggelse, sikring og beredskab.

Stormflodsplanen har ophæng i ”Fredericia for Verdensmålene”, hvor planen hænger sammen med Verdensmål nr. 13: Klimaindsats. Delmål 13.1: Styrk modstandskraft og tilpasningsevnen til klimarelaterede katastrofer.

Proces og tidsplan:
Fredericia Kommune skal vedtage Stormflodsplanen i Byrådet den 13. december 2021, og planen skal derefter fremsendes til Kystdirektoratet.

Stormflodsplanen sætter de overordnede rammer for kommuneplanen. I Stormflodsplanen beskrives hvordan risikoen for oversvømmelse håndteres. Sammen med klimatilpasningsplanen og spildevandsplanen udgør den et vigtigt fagligt plan- og oplysningsgrundlag

Anbefales

Godkendt.

Revideret driftsaftale mellem Den Selvejende Plejebolig-Institution Ulleruphus og Fredericia Kommune sendes til godkendelse. Rettelserne i aftalen er en konsekvens af, at køkkenfunktionens drift er overgået til Fredericia Kommune.

Forvaltningen indstiller til Senior- og Handicapudvalget, at det anbefales Økonomiudvalget og Byrådet at godkende den reviderede driftsaftale.

Sagsbeskrivelse:

Ulleruphus er en selvejende institution og køkkenet har hidtil været driftet under ledelsen på Ulleruphus.

På Senior- og Handicapudvalgets møde d. 26. april 2021 blev det besluttet at indstille overfor bestyrelsen på Ulleruphus at lade Køkkenfunktionen overgå til Fredericia Kommune. Dette har bestyrelsen efterfølgende godkendt.

Den hidtil gældende driftsaftale skal dermed revideres forud for en virksomhedsoverdragelse af køkkenfunktionen. Det har givet anledning til at revidere driftsaftalen for at sikre, at aftalen er tidssvarende.

Rettelserne præciserer ansvaret hos henholdsvis Ulleruphus og Fredericia Kommune.

Driftsaftalen skal godkendes af Fredericia Kommune (Byrådet) samt Bestyrelsen på Ulleruphus.

Såfremt driftsaftalen godkendes, vil proces omkring virksomhedsoverdragelse af ansatte medarbejdere påbegyndes.

Det er forvaltningens anbefaling, at driftsaftalen godkendes. Formålet med rettelserne er en tydeliggørelse af ansvar indenfor de enkelte områder.

Godkendt.

Godkendt.

”Principper for økonomistyring” er senest blevet omfattende revideret i 2013. I den mellemliggende periode er en del ting blevet ændret, hvilket betyder, at der er behov for at revidere principperne.

De foreslåede ændringer beskrives i bilag til sagen og indstilles til godkendelse.

Sagsbeskrivelse:

”Principper for økonomistyring” er kommunens kasse- og regnskabsregulativ.

Et kasse- og regnskabsregulativ skal indeholde en kortfattet beskrivelse af de centrale dele af den kommunale økonomistyring.

”Principper for økonomistyring” er senest blevet omfattende revideret i 2013. I den mellemliggende periode er en del ting blevet ændret, hvilket betyder, at der er behov for at revidere principperne.

Det vurderes, at der er behov for ændringer i følgende afsnit i ”Principper for økonomistyring”:

• Overførselsadgang mellem årene (tidligere spar/lån)
• Ledelsestilsyn
• Intern afregning
• Kontantkasser
• Kreditkort

Ændringerne er beskrevet i bilag på sagen.

Forslag til ændringerne vedr. ledelsestilsyn er på baggrund af den seneste revisionsrapport drøftet med kommunens eksterne revision.

Desuden foretages redaktionelle ændringer som følge af ændrede organisatoriske forhold i kommunen.

En ny udgave af det samlede dokument ”Principper for økonomistyring” samt ”Positivlisten” vedr. overførselsadgang mellem årene er ligeledes vedlagt sagen.

Anbefalet.

Boligkontoret Futura Fredericia har anmodet om tilsagn til renovering og godkendelse af anskaffelsessum, lejereguleringen samt en garantistillelse for lånoptagelsen.

Sagsbeskrivelse:

Fredericia Kommune har modtaget en ansøgning om godkendelse af iværksættelse af renoveringsprojektet, fra Boligkontoret vedrørende Boligkontoret Futura Fredericia, afdeling 4505, Hybyhus.

Det er boligorganisationens vision, at leve op til de nugældende krav til brandsikring på plejecentret med 84 eksisterende ældreboliger. I denne forbindelse er formålet med renoveringen at højne brandsikkerheden, således at bygningen kan anvendes, af personer som ikke er selvhjulpne og personer som ikke har kendskab til flugtvejene.

Projektet omfatter bl.a. en etablering af flugtveje, flugtvejs- og panikbelysning, stigrør på alle etager, automatisk brandalarm, varslingsanlæg, automatisk sprinkleranlæg, automatisk brandventilation, slangevinder med formfast slange og mulighed for røgudluftning.

Til gennemførelse af projektet søges der om godkendelse af en samlet anskaffelsessum på 8.090.000 kr. Finansieringen sker igennem et ustøttet realkreditlån fra Nykredit Realkredit A/S. Nykredit Realkredit betinger en kommunegaranti på 100% af det samlede beløb på 8.090.000 kr.

Boligkontoret Futura Fredericia har søgt om Fredericia Kommunes godkendelse af lejereguleringen, med baggrund i, at renoveringen vil medføre en huslejestigning på 7,36%. Huslejen udgør på nuværende tidspunkt kr. 760,47 pr. kvadratmeter pr. år.

Ansøgningen indeholder godkendelse af at kommunen stiller kommunegaranti for de ustøttede lån. De ustøttede lån kan finansieres jf. almenboliglovens § 98, under forudsætningen af at renoveringsarbejdet har karakter af definitionen ”ekstraordinære arbejder” i almenboliglovens § 98. Begrebet ekstraordinære renoveringsarbejder er ikke fastlagt i lovens forarbejder eller i vejledningen om drift af almene boliger. Det er derfor kommunen, der beslutter, hvilke arbejder der kan betragtes som ekstraordinære renoveringsarbejder, og der er et vist rum til fortolkning.

Der vurderes i dette tilfælde at brandsikringen er et pålagt krav fra Transport-, Bygnings- og Boligministeriet, da der er tale om et plejehjem med borgere som ikke er selvhjulpne. Brandsikringen skal imødekommes og har ikke karakter af ordinær renovering og vedligeholdelse af bygningen.

Renoveringen vil medføre en huslejestigning på 7,36%, hvilket anses som værende forsvarligt i forhold til renoveringsprojektets størrelse, forbedringen og den forøgede sikkerhed som renoveringen medfører. På baggrund af dette godkendes huslejeforhøjelsen af Fællessekretariatet jf. almenlejelovens § 10, stk. 3.

Det er Fællessekretariatets vurdering, at en godkendelse af lånet er forsvarlig.

1-3 anbefalet.

Boligkontoret Fredericia har anmodet om tilsagn til et skema A vedr. en større renovering af afdeling 404, Christiansberg. Der søges om tilsagn til renovering og godkendelse af lejereguleringen, den samlede anskaffelsessum, garantistillelse herfor samt en kapitaltilførsel på 200.000 kr.

Sagsbeskrivelse:

Fredericia Kommune har modtaget en ansøgning om godkendelse af renoveringsprojekt, skema A, vedrørende Boligkontoret Fredericia, afdeling 404, Christiansberg.
 

Det er boligorganisationens vision, at de fysiske helhedsplaner skal være med til at realisere, at boligområdet skal fremtidssikres ved bl.a. at stå i stærkere konkurrence med tilsvarende boligområder i Fredericia.
 

Projektet omfatter bl.a. renovering af facader og gavle inkl. fundamenter og efterisolering, vinduer og døre i facaderne udskiftes, tagdækning udskiftes, tagrender og nedløb inkl. efterisolering af tagrum udskiftes, nye lette altaner inkl. nyt facadeparti, nye køkkener og badeværelser, ventilationsanlæg med varmegenvinding til udsugning og indblæsning, nyt varmeanlæg inkl. radiatorer og rør, nye brugsvandsinstallationer, nye afløb og faldstammer, nye elinstallationer og føringsveje for tv og internet, kloak renoveres i nødvendigt omfang, nyt slidlag på asfalt ejet af afdelingen og en ny opstribning af p-pladserne.
 

Andelen af det støttede lån i henhold til skema A udgør 47.915.000 kr. Den resterende del af den samlede anskaffelsessum på 129.632.000 kr., finansieres med ustøttede lån og indgår dermed i den samlede finansieringsplan for afdelingen.

Realkredit Danmark ønsker at der stilles regaranti på 100% for det støttede lån på 47.915.000 kr. Der ønskes yderligere en garanti på 100% for den del af det ustøttede lån som udgør 20.920.000 kr. Herudover ønsker Realkredit Danmark en garanti på 52,23% på resten af det ustøttede lån som udgør 60.797.000 kr.

Landsbyggefonden har vurderet, at der er behov for kapitaltilførsel i forbindelse med finansieringen af renoveringen af afdeling 404. Det er derfor en forudsætning for renoveringens gennemførelse, at der ydes en kapitaltilførsel på i alt 1.000.000 kr., hvoraf Fredericia Kommune yder 200.000 kr.

Det er en forudsætning for Landsbyggefondens støtte, at kommunen har accepteret at yde kapitaltilførslen på kr. 200.000, for at gennemføre den samlede byggesag.

Det er ligeledes en forudsætning for Landbyggefondens tilsagn om støtte jvf. almenboliglovens § 91, at skema A godkendes af kommunalbestyrelsen, herunder den samlede anskaffelsessum, samt givet tilsagn om kommunal garanti efter almenboliglovens § 91 stk. 13.

Det er Fællessekretariatets vurdering, at ansøgningen omfatter godkendelse af skema A, herunder den samlede anskaffelsessum, samt at kommunen stiller kommunegaranti efter reglerne i almenboliglovens § 91, stk. 13. Det følger endvidere af almenboliglovens § 91, stk. 14, at det er en forudsætning for kommunalbestyrelsens garanti efter stk. 13, at Landsbyggefonden påtager sig forpligtelse til at godtgøre kommunen halvdelen af dens eventuelle tab som følge af garantiforpligtelsen. Landsbyggefondens forpligtelse efter 1. pkt. er dog begrænset til indestående i landsdispositionsfonden.

Ansøgningen indeholder ikke lånetilbud for så vidt angår ustøttede lån, ansøgning om kommunal godkendelse for ustøttede lån skal behandles på et senere tidspunkt.

Ansøgningen indeholder derudover godkendelse af at kommunen stiller kommune garanti for de ustøttede lån. De ustøttede lån kan finansieres jf. almenboliglovens § 98. Renoveringsarbejdet er af sådan karakter, at det er omfattet af definitionen ”ekstraordinære arbejder” i almenboliglovens § 98. Begrebet ekstraordinære renoveringsarbejder er ikke fastlagt i lovens forarbejder eller i vejledning om drift af almene boliger. Det er derfor kommunen, der beslutter, hvilke arbejder der kan betragtes som ekstraordinære renoveringsarbejder. Fællessekretariatet vurderer at renoveringen er omfattet af almenboliglovens §98, eftersom renoveringen ikke har karakter af almindelig renovering og vedligeholdelse af bygningen.

Renoveringen vil medføre en huslejestigning på 33%, hvilket afspejler en omfattende forbedring og en stor renovering, hvorfor huslejestigningen er sagligt begrundet. Huslejestigningen er blevet af beboerne godkendt på afdelingsmødet. På baggrund af dette, godkendes huslejeforhøjelsen af Fællessekretariatet jf. almenlejelovens § 10, stk. 3. Huslejen udgør på nuværende tidspunkt kr. 640 pr. kvadratmeter pr. år og vil stige til 853 kr., svarende til en forhøjelse på 213 kr.

Med henvisning til ovenstående, er det Fællessekretariatets vurdering, at en godkendelse af ansøgningen er forsvarlig.

1-5 anbefalet.