Byrådet - 15-12-2014

Kraches Gård er en selvejende ungdomsboliginstitution som betjener bl.a. Maskinmesterskolen. 

Byrådet godkendte på sit møde den 10-09-2012, at Fredericia Kommune kunne dække underskudssaldoen i årsregnskabet for 2010/2011. Samtidig garanteredes for underskudsdækning i årsregnskab 2011/2012. på kr. 282.091.

Beløbet er dog efter regnskabsårets afslutning noget højere. Underskud for 2010/11 udgjorde 224.052,71 kr. og for 2011/12 var underskuddet 366.377,25 kr. - samlet 590.429,96 kr.

Det er muligt jvf. boligbyggerilovens § 74 for en kommune at give tilsagn om lån, garanti eller tilskud til ungdomsboliger, når det skønnes at være påkrævet for ungdomsboligernes fortsatte drift.

Det følger endvidere, af bek. 666 af den 27. september 1991, at ved likvidation anvendes de fremkomme midler i første række til betaling af gæld. Er der herefter noget tilbage, bestemmer Bygge- og Boligstyrelsen anvendelsen heraf efter indstilling fra likvidator og kommunalbestyrelsen.

Efter konkursboet for ungdomsboligerne på Møllebo Allé viste det sig at der var et overskud. Beløbet blev opgjort til 1.468.000 kr.

Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter tiltrådte med henvisning til § 14, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 666 af 27. september 1991 om organisation i ungdomsboliger, der er opført med offentlig støtte, som ændret ved § 1 i bekendtgørelse nr. 193 af 15. marts 1994 (organisationsbekendtgørelsen), at overskydende provenu i konkursboet efter D.S.I. Møllebo Allés Ungdomsboliger på mere end 1 mio. kr. delvist kunne anvendes sikring af den videre drift for D.S.I. ungdomsboliginstitution Kraches Gård, ved nulstilling af driftsunderskud.

Ingen

Anbefales.

Fredericia Kommune har modtaget en ansøgning fra Boligkontoret Fredericia vedr. en renoveringsstøttesag omhandlende boligorganisationens afdeling 318, Ryes Plads.

Lovgrundlag: Almenboliglovens § 91 (lovbekendtgørelse 1023 af 21. august 2013), Landsbyggefondens regulativ og vejledning om støtte til opretning, udbedring, vedligeholdelse, forbedring, ombygning, sammenlægning af lejligheder og miljøforbedring i alment byggeri.

Kommunen har modtaget ansøgning, skema A, referat af afdelingsmøde med godkendelse af lejestigninger, og overslag over garantikravet fra det långivende realkreditinstitut. Der foreligger en skitse fra Landsbyggefonden, som har taget stilling til fordelingen mellem støttede lån og forbedringer.

Finansiering - Garanti

Det er oplyst, at Landsbyggefonden finder, at lejen vil kunne udgøre 728,- kr. pr. kvadratmeter efter tilskud (kapitaltilførsel via femtedelsordningen).

Det er angivet, at der skal stilles kommunal garanti for både støttet og ustøttet lån.

Landsbyggefonden forudsætter, for at den samlede byggesag kan gennemføres, skal der tillige godkendes en kapitaltilførsel på i alt 1.000.000 kr. (1/5-dels ordning), svarende til en kommunal andel på 200.000 kr.

Det er oplyst, at der er flere forhold som gør renovering nødvendig.

Bygningerne renoveres, blandt andet udføres følgende arbejder:

-  Ny gulvkonstruktion

-  Tagrenovering

-  Facaderenovering

-  Vinduer og døre udskiftes/renoveres

-  Indmuring af pap for spærring af opstigende grundfugt.

-  Køkken og bad renoveres

-  Installationer til bad og køkken fornyes

-  Der installeres decentralt balanceret ventilationsanlæg i hvert lejemål. 

Ifølge almenboliglovens § 37 skal arbejder forlægges til godkendelse på afdelingsmøde inden arbejdet iværksættes. Kommunen har modtaget referat fra ekstraordinært afdelingsmøde afholdt den 3. juni 2014. Samtlige fremmødte stemte for forslaget.

Sagen behandles af Landbyggefonden som en støttesag efter reglerne i almenboliglovens § 91, hvortil Landsbyggefonden yder ydelsesstøtte efter lovens regler herom.

Det er en forudsætning for Landsbyggefondens støtte, at kommunen stiller en garanti jf. almenboliglovens § 91, stk. 6. Landsbyggefonden regaranterer for halvdelen af kommunens eventuelle tab som følge af garantiforpligtigelsen efter reglerne i almenboliglovens § 91, stk. 7.

Det vurderes, at renoveringerne er nødvendige således at også boligerne i fremtiden vil være attraktive og tidssvarende. Det er tillige oplyst, at der er væsentlige forhold i forhold til boligernes tilstand som gør, at der vurderes at de ustøttede arbejder kan betragtes som ekstraordinære jf. almenboligloven § 98.

For så vidt angår de støttede og ustøttede lån har kommunen modtaget lånetilbud fra boligselskabet.

Garanti for lån ydet jf. almenboliglovens § 91 og § 98 påvirker ikke den kommunale låneramme.

For så vidt angår kapitaltilførslen vil denne være en forudsætning for projektets gennemførsel.

Anbefales.

Godkendt som indstillet.

Fredericia Idrætscenter (FIC) fik i marts godkendt en finansieret tillægsbevilling på 2,0 mil kr. til etablering af klubfitnessfaciliteter i og ved hal 4.

FIC ønskede at finansiere lånet med 0,500 mio. årlig med start i 2017.

Dette blev skærpet ved Byrådets godkendelse af bevillingen, således at der i stedet skulle afdrages med 0,500 mio. kr. i 2015, 2016, 2017 og 2018.

Etableringen er nu tilendebragt og faciliteten er taget i brug af ca. 250 medlemmer fra idrætsforeningerne, Fa. Eliteidræt og FC Fredericia og anlægsprojektet er opgjort til 1,600 mio. kr. Forskellen mellem det bevilgede og det faktiske beløb, skyldes at man på lånetidspunktet havde uafklarede forhold omkring konstruktioner og tekniske løsninger.

Den endelige opgørelse er med som bilag på sagen.

FIC beder sammen med opgørelsen Kultur- og Idrætsudvalget og Byrådet om at revurdere tilbagebetalingen. FIC ønsker, at det årlige afdrag reduceres og samtidig fordeles over fem år således:

•  år 2015: kr. 250.000,

•  år 2016: kr. 350.000,

•  år 2017: kr. 400.000,

•  år 2018: kr. 400.000

•  år 2019: kr. 200.000 (restbeløb)

Det blev beregnet, at tilbagebetalingen kunne finansieres via en forventet stigning i antallet af FICNESS-medlemmer til ca. 1600. FIC forventer ved årets udgang at nå ca. 1200 medlemmer, men tror at det vil tage længere tid end først antaget at nå målet med 1600 medlemmer, bl.a. fordi antallet af fitnessudbydere i kommunen er steget og forventes fortsat at ville stige.

Etableringen af klubfitness lokalet er en naturlig konsekvens af FICs Udviklingsplan 2020, hvor forskellige tilbud om motions- og sundhedsfremmende aktiviteter til en bred målgruppe øges i de nuværende rammer.

FIC’s revurdering af økonomien skal ses i lyset af konsekvenserne af den indarbejdede besparelse i forbindelse med budgetvedtagelsen for 2015 og overslagsårene. Dertil kommer at FIC i år 2015 og 2016 fortsat er i gang med at afdrage på det tidligere underskud, der opstod med baggrund i finanskrisen.

Godkendt som indstillet.

Godkendt som indstillet

Fredericia Kommune hjemtog i 2011-2012 en række opgaver på de specialiserede områder inden for høre, tale, syn og IKT fra Center for Kommunikation og Hjælpemidler i Vejle. Ydelserne omfatter bevilling af særlige hjælpemidler efter Lov om Social Service §§ 112 og 113 og specialundervisning efter Lov om specialundervisning for voksne. Fredericia Kommunes erfaring er, at der kan findes besparelser, samtidig med at opgaverne løses med større kvalitet, mere tværfaglighed, fokus på rehabilitering og nærhed for borgerne.

Middelfart Kommune har siden 2007 fået opgaver på de specialiserede ydelser varetaget gennem en aftale med Center for Rehabilitering og Specialrådgivning i Odense. Opgaverne løses dels i Odense og dels i Middelfart. Det har gennem årene været vanskeligt at få klarhed over, hvilke ydelser der reelt gives til borgerne i kommunen.

Det er fagligt vurderet, at der vil være en række fordele ved et tættere fælleskommunalt samarbejde mellem Middelfart og Fredericia Kommuner på de specialiserede ydelser, som omfatter høre, tale, syn og IKT områderne. Derfor er der arbejdet med nogle modeller for det formaliserede samarbejde.

Byrådet forhåndsgodkendte den 26. juni 2014 forslag om at arbejde videre med etablering af et § 60 selskab. I den videre arbejdsproces stod det dog efterfølgende klart, at der var mange ulemper ved denne løsningsmodel, dels var lederne betænkelige ved at løsrive opgaven fra kommunen og dels var modellen uhensigtsmæssig fordi myndighed og udførerdelen blev adskilt fra hinanden, da myndighedsopgaven lovgivningsmæssigt skal forblive i hver kommune. Endelig var der betænkeligheder i forhold til økonomistyring og bureaukrati.

Den tværkommunale arbejdsgruppe er i stedet for nået frem til at kunne anbefale følgende samarbejdsmodel inden for høre, tale, syn og IKT-områderne:

• Samarbejdet i opgaveløsningen forudsætter at afdelingsleder, nuværende medarbejdere og nyansatte medarbejdere, der skal varetage de specialiserede opgaver, får ansættelse i både Middelfart og Fredericia Kommune. Alle medarbejdere ansættes hermed i delte stillinger, såvel organisatorisk som fagligt, og de refererer til én fælles leder.
• Fordeling af timer til specialopgaverne løses ud fra en fordelingsnøgle, som tager afsæt i kommunernes indbyggertal.
• Den tværkommunale leder og medarbejderne i delte ansættelser får fælles base på Hjælpemidler & Kommunikation i Fredericia Kommune.

Inden arbejdet med etablering af et fælles medarbejderteam, hvor alle medarbejdere arbejder på samme matrikel, men i delte ansættelser, er der brug for en godkendelse fra de to kommunalbestyrelser til samarbejdsmodellen. Derfor forelægges denne sagsindstilling sideløbende i de to kommuners fagudvalg og kommunalbestyrelser. Samarbejdsaftalen vedlægges som bilag og uddybes på udvalgsmødet.

Formålet med en fælles opgaveløsning på de specialiserede ydelser er, at sikre mere nærhed og helhed i de borgerrelaterede ydelser, samt mere gennemskuelighed i den kommunale myndighedsopgave.

Fælles opgaveløsning vil medvirke til at sikre høj faglighed, mulighed for højere grad faglig specialisering og mindre sårbarhed gennem et større borgergrundlag inden for de specialiserede områder. Fælles opgaveløsning vil betyde bedre økonomisk styrbarhed gennem tydelighed omkring de ydelser, der tilbydes borgerne og en samlet set bedre udnyttelse af de økonomiske ressourcer. For Middelfart Kommune vil en fælles opgaveløsning også medføre kortere transporttid for borgerne.

Opgaverne inden for specialiserede ydelser løses forskelligt rundt om i landet. I Region Syddanmark har der hidtil været to regionale centre i (Odense og Vejle) og to kommunalt drevne centre i (Åbenrå og Esbjerg) på området. Regionens tilbud i Odense og Vejle er samlet i Center for Kommunikation og Velfærdsteknologi (CKV), som både Middelfart og Fredericia Kommuner har god dialog med CKV i det daglige samarbejde og gennem deltagelse i kunderådet for CKV.

Der vil også fremover være særlige specialopgaver, hvor der i hver kommune er ganske få borgere, og hvor der vurderes at være en fordel ved en regional opgaveløsning. Derfor anbefales det, at CKV inviteres med ind i dialogen omkring en fælleskommunal opgaveløsning på området, så det sikres, at borgere med særligt specialiserede behov forsat får disse dækket.

Anbefales til godkendelse i Økonomiudvalg og Byråd.

Godkendt som indstillet

Byrådet har i forbindelse med konstitueringen i december 2013 nedsat Erhvervskontaktudvalget under Byrådet med den opgave at arbejde for at udvikle tilliden, samarbejdet og relationerne mellem Fredericia Kommune og erhvervslivet.

Erhvervskontaktudvalget er i den forbindelse gået i tæt dialog med Fredericia Shopping, Fredericia Erhvervsforening, Fredericia Håndværkerforening samt Taulov Transportcenter. Udvalget har sammen med de fire erhvervsforeninger besøgt andre kommuner (erhvervsorganisationer) og har sideløbende dermed også besøgt flere lokale virksomheder. Formålet med ovennævnte proces har været at afdække ’Best Practice’ på erhvervsudviklingsområdet og samtidigt få lokale input til et bedre samarbejde mellem erhvervslivet og kommunen.

På baggrund af inputtene fra ovennævnte proces har Erhvervskontaktudvalget udarbejdet et forslag til, hvordan det fremtidige samarbejde mellem erhvervslivet og Fredericia Kommune kan udvikle sig i en positiv retning. Erhvervskontaktudvalget foreslår etableringen af foreningen Business Fredericia, som fremgår af bilag 1, som skal arbejde aktivt for erhvervsudviklingen i Fredericia Kommune. Erhvervskontaktudvalget har også udarbejdet et forslag til vedtægter for foreningen Business Fredericia, som fremgår af bilag 2.

Forslagene til hhv. organisationsdiagram og vedtægter sendes til behandling i byrådet, som har kompetencen til at vedtage den konkrete organisering for det fremtidige samarbejde. 

Ingen.

Et flertal bestående af A, F, O, V og Ø godkendte pkt. 1.

C undlod at stemme.

Pkt. 2 er godkendt som indstillet, dog således at borgmester Jacob Bjerregaard og Pernelle Jensen udpeges som bestyrelsesmedlemmer.

I aftalen om kommunernes økonomi for 2015 har KL aftalt med regeringen, at kommunerne senest den 1. januar 2016 skal have etableret op mod og maksimalt 20 beredskabsenheder organiseret i tværkommunale samarbejder. Det betyder i praksis, at antallet af beredskaber reduceres fra 86 til maksimalt 20 i Danmark.

Dannelsen af de fælles beredskaber skal ske indenfor den nuværende beredskabslovs rammer. Kommunerne skal dermed selv medvirke til, at der indgås de relevante aftaler om etablering af en række fælleskommunale selskaber i henhold til Lov om kommunernes styrelse § 60 jf. beredskabslovens § 10, stk. 3.

Det er en del af aftalen mellem KL og regeringen, at kommunerne under et bliver reduceret med 50 mio. kr. i 2015 og med 75 mio. kr. i 2016, som bliver taget i bloktilskuddet. Derudover er det forudsat i aftalen, at der kan frigøres 100 mio. kr. i kommunerne til omprioriteringer i kommunerne. Begge dele udmøntes af selskabet.

Billund, Fredericia, Kolding, Middelfart, Vejen og Vejle Kommuner har drøftet muligheden for et fælles beredskab. Disse drøftelser har ført til, at der nu er klarhed over, at en forudsætning for etableringen af et sådant kommunalt fællesskab på beredskabsområdet betyder, at der skal være enighed mellem kommunerne om en række spørgsmål, ligesom en række spørgsmål bør overlades til den fremtidige ledelse i selskabet.

Af væsentlige spørgsmål, der skal tages stilling til som forudsætning for etablering af et fælles beredskab bestående af Billund, Fredericia, Kolding, Middelfart, Vejen og Vejle Kommuner er følgende:

0.  Der dannes et fælleskommunalt selskab (§ 60 Selskab) og selskabet navngives.

1.  Ansættelse af beredskabsdirektør for det nye fælles beredskab.

2.a Fysisk placering af den overordnede ledelse og administration

2.b Fysisk placering af vagtcentral med tilhørerende operative funktioner.

3.  En administrationsaftale med en af deltagerkommunerne om økonomi, jura, IT, forsikringer, udbud, kommunikation samt løn og personalejuridiske funktioner.

4.  Hvorvidt det nye selskab skal have et uddannelsescenter på Beredskabscenter Gudsø.

5.  Den fysiske placering af en række understøttende funktioner til det operative beredskab.

6.  Hvordan det supplerende frivillige beredskab skal se ud i fremtiden.

7.  Hvilke sideaktiviteter, altså opgaver, som ligger ud over den beredskabsmæssige kerneopgave, selskabet skal kunne løse fremover.

8.  Fysisk placering af den brandtekniske byggesagsbehandling, brandsyn og beredskabsplanlægning.

9.  Beredskabskommissionens sammensætning og eventuel nedsættelse af bestyrelse, samt model for varetagelse af henholdsvis formandspost og næstformandspost i beredskabskommission og bestyrelse.

10.  Grundlaget for den fremtidige udgiftsfordeling samt fremtidige økonomiske udviklingspotentialer.

11.  Værdiansættelser og apportindskud.

12.  Ejendomme, faste installationer og materiel.

13.  Vilkår for udtræden.

14.  Det beredskabsmæssige serviceniveau på baggrund af en ny fælles risikobaseret dimensionering indenfor rammerne af det nye selskab, hvor redningsberedskabets forebyggende og afhjælpende indsats fastlægges med udgangspunkt i den enkelte kommunes risikoprofil.

·  Bilag 1 – Beredskabsbeslutninger: Notat fra konsulentgruppen (Direktionssekretær, Kolding kommune, Chefjurist, Fredericia, Stabschef, Teknik & Miljø, Vejle) – Etablering af et fælles beredskab i et fælleskommunalt selskab – emner til politisk stillingtagen.

Af hensyn til en sikring af, at beredskabet i alle kommuner fungerer under etableringen af et fælles beredskab vil selve etableringen skulle foregå i to faser. De to faser er følgende:

·  I Fase 1 nedsættes en ny beredskabskommission og der ansættes en overordnet ledelse af det nye selskab. I denne fase skal den nye beredskabskommission udarbejde en ny fælles risikobaseret dimensionering, der skal godkendes i deltagerkommunerne. Der sker en samling af nuværende vagtcentraler i en vagtcentral, for de kommuner, der har en sådan. For de kommuner der har ekstern vagtcentral (Falck) kan forhandlinger om hjemtagelse af opgaven påbegyndes umiddelbart efter etablering af nyt selskab, men ellers sker der ingen væsentlig ændring i nuværende forhold. Deltagerkommunerne bevarer således deres nuværende dimensionering og der sker ikke i denne fase ændringer i antal stationer eller deres status. Dette er i stil med situationen ved kommunalreformen i 2007. Fase 1 forventes gennemført på ca. 1 år og indfrier ikke det fulde økonomiske potentiale.

·  I Fase 2, der er en udviklings- og stabiliseringsfase, vil den nye fælles risikobaserede dimensionering blive færdiggjort. Det er i denne fase, at der vil ske ændringer af den nuværende fysiske placering af de enkelte kommuners beredskaber og antallet af medarbejdere vil blive tilpasset det nye selskabs behov. I denne fase skal det fulde økonomiske potentiale effektueres og deltagerkommunerne vil blive tilbudt det serviceniveau, der er nødvendigt i.f.t den risikobaserede dimensionering. Det er tillige i denne fase at der vil være mulighed for at indgå aftaler om selskabets løsning af andre opgaver for deltagerkommunerne. Denne fase forventes afsluttet i løbet af 2 – 3 år.

Historik

Fredericia Brand & Redning er med sine 125 år et af de ældste brandvæsner i Trekantområdet. Fredericias historie som en industriby og trafikknudepunkt har gennem tiden været dimensionsgivende for brandvæsnet størrelse og driftsform

I dag er Brand & Redning en moderne offentlig virksomhed, som er en integreret del af Fredericia kommunes virksomhed.

Det bemærkes, at den nye beredskabskommission efter beredskabslovens § 9, stk. 4 kan træffe beslutning om, at der ydes diæter, erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste og udgiftsgodtgørelse jf. § 16 a i lov om kommunernes styrelse for beredskabskommissionens medlemmer.

Modellen med en selskabsbestyrelse bestående af de deltagende kommuners borgmestre og honorar til en sådan bestyrelse har været undersøgt af embedsmandsgruppen og konklusionen er, at modellen med en selvstændig selskabsbestyrelse, under den nye fælles beredskabskommission, kan forventes godkendt af Statsforvaltningen. Tilsvarende gør sig gældende i forhold til de foreslåede honorar for den nye selskabsbestyrelse.

For at sikre den nye beredskabsdirektør et klart og tydeligt samspil med såvel Beredskabskommission som bestyrelse, skal formand og næstformand i såvel Beredskabskommission og bestyrelse være identiske.

Notat om beredskabsbeslutninger.

Anbefales