Byrådet - 18-05-2015

Referat
Udvalg:
Dato:
Mandag, 18 maj, 2015 - 19:00
Hent som fil:
Lokation:

Punkt 63 Godkendelse af dagsorden

Indstillinger

Fagafdelingen indstiller


Beslutning i Byrådet den 18-05-2015

Godkendt inkl. tillægsdagsorden.


Punkt 64 1. budgetopfølgning samlesag hele kommunen

Sagsbeskrivelse

I henhold til kommunens principper for økonomistyring gennemføres der hvert år 3 overordnede budgetopfølgninger. Ved budgetopfølgningerne kan budgettet tilrettes i overensstemmelse med de retningslinjer, der gælder for budgetlægningen, det vil sige, at der kan tilrettes for:

·  Ny lovgivning

·  Byrådsbeslutninger

·  Ændret efterspørgsel på overførselsudgifterne

·  Fejl og mangler


For alle øvrige budgetmæssige afvigelser gælder rammestyringens principper – overskridelser på ét område skal finansieres via reduktioner på andre områder inden for udvalgets ramme. Hvis udvalget alligevel vælger at ansøge om tillægsbevillinger, som ikke er omfattet af ovenstående spilleregler, skal der særskilt tages stilling hertil i byrådet.

Nedenstående tabel viser ændringer som følge af 1. budgetopfølgning. I bilaget ”Økonomisk oversigt – 1. BO” vises den aktuelle økonomiske situation efter 1. budgetopfølgning.


Regnskabsopgørelse

1. budget-opfølgning

Forventet
regnskab

Skatter og generelle tilskud


-3.186,138

Serviceudgifter

-17,743

2.037,890

Øvrige driftsudgifter

-0,212

940,296

Renter

-5,099

14,017

Resultat af ordinær drift

-23,054

-193,935

Anlæg

-26,271

102,696

Resultat skattefinansieret område

-49,325

-91,239

Jordforsyning/Danmark C


-21,885

Brugerfinansieret område (drift og anlæg)

26,395

36,452

Resultat før finansielle poster

-22,930

-76,672

Låneoptagelse


-8,800

Afdrag på lån

3,895

102,630

Resultat i alt

-19,035

17,158

(+) = udgift/underskud (-) = indtægt/overskud; beløb i millioner kroner, netto


 

 

Kassebeholdning

1. budget-opfølgning

Forventet
regnskab

Likvide aktiver primo


106,710

Drift, anlæg og finansielle poster

19,035

-17,158

Øvrige finansforskydninger

-21,320

-36,262

Likvide aktiver ultimo


53,290

Likvide aktiver gennemsnit


279,000

(+) = aktiver (-) = passiver; beløb i millioner kroner, netto 


1. budgetopfølgning

Kolonnen ”1. budgetopfølgning” indeholder de tillægsbevillinger og omplaceringer, som udvalget ansøger om i denne sag, og som sendes videre til godkendelse i byrådet. Alle sager er specificeret i bilag på sagen. Nedenfor er de væsentligste sager gennemgået:


Resultat af ordinær drift 

Den ordinære drift er i alt tilrettet for -23,1 mio. kr. med henholdsvis -17,7 på serviceudgifter, -0,2 mio. kr. på øvrige driftsudgifter og -5,1 mio. kr. til renter.


Tilretningen på serviceudgifterne vedrører primært neutraliseringen af bufferpuljen på -20,0 mio. kr. Puljen er af teknisk karakter og har til formål at sikre overholdelse af servicerammen.


Tilretningen på serviceudgifterne indeholder desuden driftsbudget til Bülows Kaserne i 2015 på 1,0 mio. kr. fordelt med 0,8 mio. kr. til ejendomsskat og 0,2 mio.kr. til ejendomsforsikringer, da der i købssagen ikke var taget højde herfor.


I budgetlægningen for 2014 blev der indarbejdet en gevinst vedrørende frikøb af grunddata. Projektet er forsinket og der ansøges derfor om en tillægsbevilling på 0,2 mio. kr. Projektets forsinkelse rammer alle kommuner.


Budgetopfølgningen viser en rente tilpasning på 5,1 mio. kr. Rentetilpasningen vedrører dels en omplacering til øgede afdrag på lån, og dels en ændring af renten for mellemværendet mellem kommunen og det bruger finansierede område.


Anlæg og Jordforsyning

Den samlede tilretning af budgettet på anlæg ved 1. budgetopfølgning er -26,3 mio. kr. Tilretningen indeholder bl.a. omplacering i forbindelse med ny konteringspraksis vedrørende klimaprojekter på 27,0 mio. kr. Baggrunden er, at Økonomi- og Indenrigsministeriet har udsendt nye konteringsregler gældende fra 2015, som betyder at udgifter og indtægter vedrørende klimaprojekter skal registreres som brugerfinansieret aktivitet.


Der afsættes endvidere budget til udvendig vedligeholdelse af Bülows Kaserne i 2015 på 0,6 mio. kr. samt 0,1 mio. kr. vedrørende tinglysningsafgift. Byrådet godkendte 13. oktober 2014 købet af Bülows Kaserne, og der ansøges i 1. budgetopfølgning hermed om midler til udvendig vedligeholdelse.


Brugerfinansieret område

Den samlede regulering udgør 26,4 heraf 27,0 mio. kr. vedrørende ovenstående ændrede konteringspraksis for klimaprojekter. Der er desuden en tilpasning af renter jævnfør afsnittet om renter, hvor tilpasningen af renteniveauet ændres med 0,7 mio. kr.


Afdrag på lån

Budgetopfølgningen viser, at der sker en omplacering mellem renter og afdrag på lån på 3,9 mio. kr.


I bilaget ”1 budgetopfølgning 2015 – specifikation” er alle sager nævnt.


Anlægsbevilling

I henhold til bilag ”Ansøgning om anlægsbevilling – 1-Budgetopfølgning 2015” søges der i 1. budgetopfølgning om tillæg til anlægsbevillinger på 26,823 mio. kr.


Økonomiske konsekvenser

Se sagsbeskrivelse og vurdering


Vurdering

Principper for økonomistyring

Økonomi vurderer, at kommunens principper for økonomistyring er overholdt i budgetopfølgningen.


Overordnede mål i den økonomiske styring

Byrådet har i den økonomiske politik fastlagt retningslinjerne for den økonomiske styring af Fredericia Kommune. Kommunens overordnede mål i den økonomiske styring er balance i økonomien samt en gennemsnitlig likviditet på minimum 150 mio. kr.


I kommunens økonomiske politik beskrives balance i økonomien som opnået, når kommunens overskud på den ordinære drift kan dække anlægsudgifter og finansielle poster. Balancen i økonomien ved 1. budgetopfølgning viser et resultat i alt med et underskud på 17,2 mio. kr.


Budgetopfølgningen viser at kommunens gennemsnitlige likviditet er 279,0 mio. kr. Ifølge den økonomiske politik har kommunen en robust kassebeholdning, der kan modstå udsving i økonomien, og når likviditeten ved årets udgang er 150 mio. kr.


Sammenfattende vurderes det, at resultatet er tæt på balance, og at kassebeholdning er meget robust.


Forventninger til spar/lån

I forbindelse med udvalgenes budgetopfølgninger har fagafdelingerne indmeldt deres forventninger til spar/lån for 2015 til 2016. Forventningerne viser, at udvalgene samlet set vil anvende 37,7 mio. kr. af deres overførte midler fra 2014 til 2015.


Det er Økonomis vurdering, at fagafdelingerne vil anvende nogle af deres opsparede midler til de konkrete projekter; samtidig kan Økonomi dog konstatere at forbrugsprocenterne for serviceudgifterne ligger 2% under marts 2014, og antallet af fuldtidsansatte er faldet fra 3.919 til 3.894. På den baggrund er det Økonomis vurdering, at forventningerne til spar/lån bør neutraliseres i 1. budgetopfølgning, hvilket er sket i den økonomiske oversigt, som er vedlagt på sagen.


Indstillinger

Direktionen indstiller


  1. at budgetopfølgningen godkendes som beskrevet

Beslutning i Økonomiudvalget den 12-05-2015

Anbefales.


Beslutning i Byrådet den 18-05-2015

Godkendt som indstillet.


Punkt 65 Endelig vedtagelse af tillæg til Kommuneplan 2013 - 2025 - Særligt værdifulde landbrugsområder

Sagsbeskrivelse

Forslag til tillæg nr. 6 til Kommuneplan 2013 – 2025 for Trekantområdet – Udpegning af særligt værdifulde landbrugsområder har været i 8 ugers offentlig høring. Høringen udløb den 14. januar 2015.


Der er indkommet bemærkninger fra landbrugsorganisationer, Kulturstyrelsen, VejleMuseerne, en lokal borgergruppe samt en enkelt borger.


Bestyrelsen for Trekantområdet har den 20. februar 2015 drøftet tillægget, som derved er frigivet til politisk behandling i de enkelte byråd med henblik på endelig vedtagelse. Forud for drøftelsen havde repræsentanter for landbruget foretræde for bestyrelsen. Landbruget var repræsenteret af medlemmer af Jysk Landbrug, Vejle-Fredericia Landboforening og Kolding Herreds Landbrugsforening. 


Kommuneplantillægget indeholder en udpegning af særligt værdifulde landbrugsområder (SVL) med tilhørende retningslinje og redegørelse. Ved kommuneplantillæggets endelige godkendelse aflyses samtidig retningslinje 3.1.1. i Kommuneplan 2013 – 2025 for ”områder til landbrugsmæssig anvendelse” med tilhørende udpegning og redegørelse.


Bemærkninger fra offentlighedsfasen

Der er modtaget bemærkninger fra følgende:

  1. Vejle-Fredericia Landboforening, Kolding Herreds Landbrugsforening, Sønderjysk Landboforening, Jysk Landbrug (fælles skrivelse sendt til alle kommuner samt Trekantområdet Danmark)
  2. Centrovice (sendt til Middelfart Kommune)
  3. RAVKO lokaludvalg, Middelfart (sendt til Middelfart Kommune)
  4. Kulturstyrelsen (sendt til Vejle Kommune)
  5. VejleMuseerne (sendt til Vejle Kommune)
  6. Helge Poulin, Vamdrup (sendt til Kolding Kommune)

Bemærkningerne er samlet i vedlagte notat (bilag 1), som er udarbejdet af den tværkommunale arbejdsgruppe for kommuneplantillægget. Af notatet fremgår også arbejdsgruppens vurdering af de fremsendte bemærkninger med tilhørende indstilling.


Resumé af bemærkningerne 

Indholdet af den fælles henvendelse fra de 4 landbrugsorganisationer er i udgangspunktet en gentagelse af de synspunkter, som landboorganisationerne indsendte i forbindelse med idéfasen. Landbrugsorganisationerne fastholder deres ønske om, at hovedparten af al landbrugsjord i omdrift udpeges til SVL. Efter organisationernes opfattelse kan udpegningen føre til, at landbrugsjorde opdeles i A-jorde, som er særligt værdifulde og B-jorde, som ikke er. Efter organisationernes vurdering vil dette få store økonomiske konsekvenser for landbruget. 


Centrovice fremsætter et lignende synspunkt om, at al landbrugsjord som udgangspunkt er værdifuldt. Derudover har man hæftet sig ved en formulering i forslaget til kommuneplantillæg om, at udpegningsgrundlaget for potentiel natur i Trekantområdet, efter deres vurdering, er af varierende kvalitet. Centrovice understreger, at udpegningerne (generelt) må ske på et sagligt grundlag.


VejleMuseerne tilkendegiver, at udpegning af et område til SVL, hvor der i forvejen er udpeget kulturmiljøer, vil kunne påvirke de arkæologiske interesser negativt.


Kulturstyrelsen henstiller til, at bufferzonen ved Jelling Monumenterne vises på kort, og at det fremgår, at hensynet til verdensarven prioriteres i området.


Sluttelig har en borgergruppe og en enkelt borger fremført synspunkter om specifikke udpegninger i hhv. Middelfart og Kolding Kommune.


Det udarbejdede udkast til Tillæg nr. 6 til Kommuneplan 2013 – 2025 for Trekantområdet og Fredericia Kommune fremgår af bilag 3. 


Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Vurdering

Bemærkningerne fra Vejle-Fredericia Landboforening, Kolding Herreds Landbrugsforening, Sønderjysk Landboforening og Jysk Landbrug giver anledning til, at der foreslås tilføjet følgende tekst til redegørelsen i kommuneplantillægget, s. 6:


”Udpegningen forhindrer ikke, at husdyrproduktioner, der ligger uden for SVL-områder kan udvide, ligesom at der kan placeres staldanlæg uden for SVL-områder. Desuden vil udpegningen af SVL-områder ikke forhindre at landbrugsarealer kan drives intensivt uden for SVL-områder”.


Det vurderes, at landbrugsorganisationernes øvrige bemærkninger til selve metodikken bag udpegningen ikke giver anledning til ændringer i kommuneplantillægget.


Bemærkningerne fra Kulturstyrelsen om udpegning af et konkret område nord for Jelling medfører, at området nord for Jelling-monumenterne tages ud af SVL-udpegningen. Derudover medfører bemærkningerne fra VejleMuseerne, at der tilføjes følgende tekst i kommuneplantillæggets metodebeskrivelse, s. 8:


”Kulturmiljøområderne er udpeget i Kommuneplanen, og der kan ske udvikling i form af byggeri, anlæg og råstofgravning mm. inden for områderne, hvis der tages hensyn til de kulturhistoriske værdier. Derfor kan disse områder indgå i SVL-udpegningen”.


Bemærkningerne fra den lokale borgergruppe og den enkelte borger giver ikke anledning til ændringer i kommuneplantillægget.


Teknik & Miljø vurderer, at tillæg til Kommuneplan 2013-2025 for Trekantområdet – Udpegning af særligt værdifulde landbrugsområder kan vedtages med ovenstående ændringer. 

Indstillinger

Teknik & Miljø indstiller, at det indstilles overfor Økonomiudvalget og Byrådet, 

  1. at tillæg nr. 6 til Kommuneplan 2013 – 2025 vedr. Særligt værdifulde landbrugsområder vedtages endeligt, idet retningslinje 3.1.1. i Kommuneplan 2013 – 2025 for ”områder til landbrugsmæssig anvendelse” med tilhørende udpegning og redegørelse samtidig aflyses
  1. at der tilføjes supplerende tekst til kommuneplantillæggets redegørelse side 6 samt til kommuneplantillæggets metodebeskrivelse side 8
  1. at de indkomne bemærkninger besvares med udgangspunkt i arbejdsgruppens vurderinger (bilag 1)
  1. at henvendelsen fra Vejle-Fredericia landboforening, Kolding Herreds Landbrugsforening, Sønderjysk Landboforening og Jysk Landbrug besvares som det fremgår af bilag 2.

Beslutning i By- og Teknikudvalget den 29-04-2015

Indstillingen blev tiltrådt.

Beslutning i Økonomiudvalget den 12-05-2015

Anbefales.


Beslutning i Byrådet den 18-05-2015

Godkendt som indstillet.


Punkt 66 Forslag til Lokalplan 340, Bevaring af retiradebygningen i Fredericia Bymidte

Sagsbeskrivelse

By- og Teknikudvalget har tidligere behandlet sagen den 29. april 2015 og 28. august 2014.


Efter at BaneDanmark havde anmeldt nedrivning af ejendommen Norgesgade 48 (den gamle retiradebygning), beliggende på matr.nr. 789a, Fredericia Bygrunde, nedlagde Fredericia Kommune et § 14 forbud mod nedrivningen.

Det betyder, at der inden for et år skal offentliggøres et forslag til en lokalplan, der forhindrer det ansøgte. Fristen i den aktuelle sag er den 10. juni 2015.


Baggrunden for By- og Teknikudvalgets beslutning om at nedlægge nedrivningsforbud var, at bygningen indgår i en større bevaringsværdig helhed, hvori den tidligere godsbanebygning, den gamle stationsbygning og politistation og postkontor samt de endnu bevarede jernbanespor indgår.


Retiradebygningen ligger der, hvor vejen fra færgelejet gik op til selve stationsbygningen, og bygningen tjente til formål som retiradebygning (toiletbygning) for det tidligere færgeleje, hvor Lillebæltsfærgen lagde til frem til 1935, hvor den blev overflødig pga. Lillebæltsbroens åbning. 


Retiradebygningen vurderes at have national betydning, idet den er sidste spor af det tidligere færgeleje. Bygningen er optaget som bevaringsværdig i Kommuneplan 2013 – 2025, Fredericia Kommune.


Da nedrivningsforbuddet blev meddelt, var sigtet, at der kunne indarbejdes bestemmelser, som forhindrer, at bygningen kan nedrives, i ”Lokalplan 328, Arkitektur, Facader og Skilte i Fredericia Bymidte”, der var under udarbejdelse.

Da denne lokalplan imidlertid er blevet forsinket, besluttede By- og Teknikudvalget den 29. april 2015, at der skal udarbejdes en særskilt lokalplan, der alene omfatter retiradebygningen.


Der forelægges med denne sag et udkast til ”Forslag til Lokalplan 340, bevaring af retiradebygningen i Fredericia Bymidte” med henblik på vedtagelse i Byrådet den 18. maj og offentliggørelse inden den 10. juni 2015. Udkastet er under færdiggørelse og eftersendes senest den 13. maj.


Retiradebygningen er aktuelt udbudt til salg af BaneDanmark, idet bygningen med det omkringliggende grundareal frastykkes. Lokalplanforslaget omfatter den nye ejendom samt et areal, der udlægges som privat fællesvej til vejbetjening af såvel lokalplanområdet, som BaneDanmarks sporarealer.


Lokalplanforslagets hovedindhold er følgende:


1. Retiradebygningens bevarelse sikres

2. Anvendelsesmulighederne fastlægges

3. Den fremtidige vejadgang fastlægges


Ad. 2:

Lokalplanområdets og bygningens anvendelse fastlægges til erhvervsformål i miljøklasse 1-3. Det betyder, at den eksisterende bygning vil kunne indrettes til dagligvarebutikker, udvalgsvarebutikker, liberale erhverv, offentlig og privat service herunder blandt andet fitnesscenter, tankanlæg, bank og lignende, samt større og mindre industri, lager- og værkstedsvirksomhed samt kontorerhverv, restauranter og lignende funktioner.


Ad. 3:

BaneDanmark ønsker, at der åbnes mulighed for en ny selvstændig overkørsel til den nye ejendom. Af trafiksikkerhedsmæssige grunde bør dette ønske ikke imødekommes, idet den nye overkørsel vil komme til at ligge for tæt på rundkørslen ved enden af Norgesgade. I stedet må der etableres en fælles vejadgang via BaneDanmarks eksisterende overkørsel, hvilket vil være en praktisk mulighed og i overensstemmelse med kommuneplanens rammebestemmelser, som fastlægger, at ved en fremtidig omdannelse af erhvervsarealerne nord for Holstensvej skal hele området vejbetjenes fra Norgesgade.

Økonomiske konsekvenser

Ingen

Vurdering

Lokalplanen vil sikre, at retiradebygningen kan bevares som politisk besluttet. Lokalplanområdet vil senere kunne indgå i den kommende ”Lokalplan 328, Arkitektur, Facader og Skilte i Fredericia Bymidte”, og Lokalplan 340 vil således kunne aflyses med vedtagelsen af denne.


Der er udarbejdet en screening for planlægning efter Lov om Miljøvurdering af planer og programmer. På denne baggrund er det vurderet, at lokalplanen i forhold til det eksisterende plangrundlag ikke medfører nogen væsentlige indvirkning på miljøet i og omkring lokalplanområdet. Der skal derfor ikke udarbejdes en miljøvurdering i forbindelse med planlægningen.

Indstillinger

Teknik & Miljø indstiller, at det indstilles til Økonomiudvalget og Byrådet,


at   det foreliggende ”Forslag til Lokalplan 340, Retiradebygningen i Fredericia Bymidte” vedtages i Fredericia Byråd og efterfølgende udsendes i offentlig høring i 8 uger, med samtidig annoncering af, at beslutningen om ikke at udarbejde miljøvurdering af planforslaget kan påklages inden 4 uger, og


at   administrationen bemyndiges til at færdigredigere lokalplanforslaget inden offentliggørelsen.


Beslutning i By- og Teknikudvalget den 18-05-2015

Et flertal bestående af A og C anbefaler indstillingen. Et mindretal bestående af V og O stemte imod.


Beslutning i Økonomiudvalget den 18-05-2015

Et flertal bestående af A, C og F anbefaler indstillingen. Et mindretal bestående af O og V stemte imod.


Beslutning i Byrådet den 18-05-2015

Et flertal bestående af A, C, F og Ø tiltrådte indstillingen, mens et mindretal bestående af O og V stemte imod.


Punkt 67 Forslag til høring af vandområdeplan 2015 - 2021 for vandområdedistrkt Jylland og Fyn

Sagsbeskrivelse

Forslag til vandområdeplaner for planperioden 2015 - 2021 er i høring i perioden 22. december 2014 til 23. juni 2015. Samtidig er udkast til bekendtgørelse om miljømål, udkast til bekendtgørelse om indsatsprogrammer samt miljørapport for vandområdeplaner for anden planperiode i høring.


Forslag til vandområdeplan med kortmateriale (Naturstyrelsens MiljøGIS), bekendtgørelserne og miljørapporten kan findes på dette link.


http://naturstyrelsen.dk/vandmiljoe/vandplaner/vandomraadeplaner-2015-20...


Naturstyrelsen har udarbejdet fire vandområdeplaner for perioden 2015 – 2021. Planerne er vejledende og skal opfattes som informationsdokumenter. Vandområdeplanerne indeholder oplysninger om påvirkningerne af vandområderne, beskrivelse af overvågningen af vandområderne, vurdering af tilstanden i vandområderne, de miljømål, der gælder for det enkelte område, samt et resume af de indsatser, der skal gennemføres for at opfylde de fastlagte mål.


De bindende elementer findes i bekendtgørelserne om miljømål og indsatprogrammer.


Vandområdeplan 2015 – 2021 er dermed anderledes end vandplanen gældende for perioden 2010 – 2015, der var/er bindende for kommunens administration. Der skal for planperioden 2015 – 2021 heller ikke udarbejdes en kommunal vandhandleplan.


Fredericia Kommune er omfattet af Vandområdedistrikt 1, Jylland og Fyn.


Høringssvar

Teknik & Miljø har udarbejdet et forslag til høringssvar til statens offentlige høring af forslag til vandområdeplan 2015 – 2021 samt bekendtgørelserne.


Udkastet til høringssvar omfatter dels kommentering af faktuelle forhold, der ikke er korrekte, dels af forhold, der er betydende for det kommunale vandløbsarbejde. Udkastet er vedlagt som bilag 1.  

Økonomiske konsekvenser

Udkastet til høringssvar indeholder ikke elementer, der vil have økonomisk betydning for Fredericia Kommune.

Vurdering

Teknik & Miljø har gennemgået vandområdeplan med kortbilag og vurderet de forhold, som er beskrevet. Høringssvaret afspejler, at der er faktuelle fejl i planen, at de foreliggende virkemidler vurderes at være utilstrækkelige, at økonomien giver kommunerne udfordringer, og at samspillet med Naturstyrelsen og NaturErhvervstyrelsen undertiden vurderes at give anledning til vanskeligheder.


Af særlige forhold, som er fundet betydende kan nævnes følgende (i parentes er angivet henvisning til sidetal i udkastet til høringssvar):

  • Retningslinjerne for den kommunale administration er fjernet (side 2)
  • Begrænset dialog mellem Naturstyrelsen og kommunerne (side 3)
  • Ønske om at Naturstyrelsen og kommunen kan mødes for at tilpasse administrationen af sektorlovgivningen til samme niveau (foranlediget af klapning ved Treldenæs)(side 4)
  • Opfordring til at forbedre kommunens muligheder for at opnå en effektiv bekæmpelse af kæmpe/ japansk pileurt (side 5)
  • Statens overvågning ønskes udvidet (side 5 - 6)
  • Evt. igangsætning af oprensning ved Skanseodden afhængigt af screeningsresultatet (side 8)
  • De registrerede påvirkninger omfatter ikke f.eks. Skanseoddens olieforurening (side 11-12)
  • Naturstyrelsen har nedjusteret miljømålet for to vandløbsstrækninger, der både i 2000 og 2006 (seneste undersøgelser) har haft en bedre miljøtilstand (side 17-18)
  • Ønske om at få miljømålsat yderligere strækninger (side 18)
  • Der er anvendt undtagelsesbestemmelser på et (for) stort antal recipienter (side 20)
  • Ønske om merindsats i forhold til det foreslående indsatsprogram – både i vandløb, Rands Fjord og marine vandområder (side 21)
  • Badevandsstationerne forventes revideret i 2015, men kan ikke nå at blive meldt ind indenfor høringsfristen (side 23)
  • Det forventes, at en række gode projekter ikke kan gennemføres som følge af krav til omkostningseffektivitet og frivillighed (side 3 og 24)
  • Opgaven om etablering af vådområder er ikke afklaret. Der peges på, at kommunerne bør have opgaven fremadrettet (side 24)
  • Der anmodes om en ekstra-indsats i to vandoplande (til Gudsø Mølleå og Gudsø Bæk) (side 25)

Indstillinger

Teknik & Miljø indstiller, at det indstilles over for Økonomiudvalget og Byrådet,


- at det foreliggende udkast til høringssvar (bilag 1) tiltrædes og sendes til Naturstyrelsen som Fredericia Kommunes samlede bemærkninger i den offentlige høring af forslag til Vandområdeplan 2015 – 2021 samt de to bekendtgørelser


Beslutning i Miljø- og Energiudvalget den 28-04-2015

Indstillingen blev tiltrådt.


Beslutning i Økonomiudvalget den 12-05-2015

Anbefales


Beslutning i Byrådet den 18-05-2015

Godkendt som indstillet.


Punkt 68 Støttesag, Skema A - Boligkontoret Fredericia, I.P. Schmidt

Sagsbeskrivelse

Det blev besluttet af Byrådet den 02-02-2015 at sælge den historiske tidligere cigarfabrik i I.P. Schmidts Gård – Ved Landsoldaten / Nørre Voldgade til Boligkontoret Fredericia til etablering af 31 boliger.


Bygherren har fremsendt et skema A. Der er også fremsendt skitser til bebyggelse af arealet.


Projektet gennemføres efter lov om almene boliger.


Boligkontoret Fredericia har købt ejendommen af Fredericia Kommune med henblik på at etablere 31 nye boliger i de eksisterende bygninger De nuværende 28 boliger renoveres/ombygges, og der sker en tilvækst af 3 nye boliger i de tidligere administrationslokaler. Alle 31 boliger opføres med henblik på at etablere et seniorbofælleskab.


Endvidere køber Boligkontoret Fredericia den eksisterende p-kælder med 16 p-pladser, og der sker en udmatrikulering, så gårdrummet indgår i Boligkontoret Fredericias fremtidige matrikel.


P-kælder og gårdrum renoveres i forbindelse med renovering af boligerne og Bevaringsfonden for Fæstningsbyen Fredericia støtter facaderenoveringen af bygningerne Ved Landsoldaten 1-3.

Økonomiske konsekvenser

Byrådet besluttede på sit møde den 02-02-2015, at sælge I.P. Schmidt til Boligkontoret Fredericia.


Det blev endvidere besluttet på mødet, at de budgetmæssige konsekvenser for 2014 og 2015, skulle indarbejdes i budgettet, anlægsbevillingen frigives og en del af slagsprovenuet reserveres til etableringen af et alment seniorbofællesskab på I.P. Schmidts Gård.

Vurdering

Bygherren har fremsendt et skema A. Der er også fremsendt skitser til bebyggelse af arealet, og det vurderes, at den planlagte bebyggelse kan opføres inden for den gældende lokalplan.


Der opføres 31 almene familieboliger med et samlet areal på 2416 m2, og der er planlagt 27 2-rums og 4 3-rums boliger.


Der kan maksimalt godkendes følgende anskaffelsessum:

2.416 m2 á - maksimumsbeløb 46,170 mio. kr.


Anskaffelsessummen i den konkrete sag er angivet til 46,170 mio. kr.


Det er denne anskaffelsessum, som bygherren ansøger om godkendelse af, og den finansieres således:


Realkreditlån (88%)  40,630 mio. kr.

Kommunalt grundkapitallån (10%)    4,617 mio. kr.

Beboerindskud (2%)  0,923 mio. kr.


Ud over det kommunale grundkapitallån (som opkræves af Landsbyggefonden, efter at tilsagnet er meddelt, og når bygherren har dokumenteret, at der er afholdt udgifter) påtager kommunen sig en kommunal garanti for den del af lånet, som ligger ud over 60 % af ejendommens værdi. Tilsagnet gives under forudsætning af, at kommunen påtager sig denne garanti. Garantikravet kan ikke opgøres, før byggeriet er opført, og garantien opgøres teknisk set beløbsmæssigt indtil da til lånets størrelse. Når byggeriet er opført, opgøres garantien på grundlag af ejendommens værdi (markedsværdien). Garantikravet for dette konkrete tilsagn kendes først, når garantierklæringen fremsendes af långiver (realkreditinstituttet).


Afgivelse af kommunegarantien påvirker ikke kommunens låneramme.


Overblik over den kommunale økonomi


Indtægt

Udgift

Kommunalt grundkapitallån


4,617 mio. kr.

Grundsalg


13,750 mio. kr.

Kommunalt gebyr


0,114 mio. kr.

I alt


13,864 mio. kr.

4,617 mio. kr.

Samlet indtægt/udgift


9,247 mio. kr.


Med den oplyste anskaffelsessum er maksimumsbeløbet for 2015 udnyttet fuldt ud, og det betyder, at anskaffelsessummen ikke kan blive højere.

 

Bygherren har oplyst, at lejen for familieboliger vil udgøre 859,00 kr. pr/ m2. Den således beregnede leje lægges til grund ved godkendelsen af tilsagnet.


Indstillinger

Byråds- og ledelsessekretariatet indstiller til By- og Teknikudvalget overfor Økonomiudvalget, at anbefale at kommunen meddeler tilsagn til Boligkontoret Fredericia om støtte til opførelse af 31 familieboliger og godkender en anskaffelsessum på 46,170 mio. kr., og heraf udgør det kommunale grundkapitallån 4,617 mio. kr.


Kommunen påtager sig endvidere en kommunal garanti for den del af lånet, som ligger ud over 60% af ejendommens værdi.


Beslutning i By- og Teknikudvalget den 29-04-2015

Indstillingen blev tiltrådt.

Beslutning i Økonomiudvalget den 12-05-2015

Anbefales.


Beslutning i Byrådet den 18-05-2015

Godkendt som indstillet.


Punkt 69 Byfornyelse 2015

Sagsbeskrivelse

Teknik & Miljø har modtaget i alt 21 ansøgninger om at få del i byfornyelsesmidlerne 2015. Det drejer sig om 18 ansøgninger til ejerboliger og 2 ansøgninger til udlejningsboliger.


Der er i det kommunale budget for 2015 afsat 1,117 mio. kr. i puljen for byfornyelse, så der kan anvendes ca. 2.2 -2.5 mio. kr., da der gives 50-60 % refusion fra staten.


Fredericia Kommune har fået tildelt udgiftsramme fra staten på 0,6 mio. kr. for 2015. Beløbet er ikke tilstrækkeligt til at udnytte puljen fuldt ud.

Kommunalbestyrelsen kan beslutte at overdrage tildelt statslig udgiftsramme til en anden kommune, jf. lov om byfornyelse og udvikling af byer § 94, stk. 3. De kommuner, som er involveret i overdragelsen, aftaler indbyrdes, hvor store beløb de hver især henholdsvis skal afgive og have tilført. Aarhus Kommune har bedt Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter om at overføre 800.000 kr. af deres tildelte udgiftsramme til Fredericia Kommune. Fredericia Kommunes udgiftsramme er således nu tilstrækkelig.


I henhold til Byfornyelsesloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 863 af 3. juli 2014 (lov nr. 1366 af 16. december 2014 er indarbejdet), kan der til udlejningsejendomme ydes støtte op til 100 % af den støtteberettigede udgift.


Til ejerboliger kan der ydes støtte med op til 50 % af den støtteberettigede udgift og op til 75 % af den støtteberettigede udgift, såfremt ejerboligerne er bevaringsværdige eller fredede.

 

Staten yder refusion på 50 %, i det åbne land dog 60 %.

 

I 2014 blev der i Fredericia Kommune givet 30 % støtte til ejerboliger og 40 % til en enkelt udlejningsbolig.

 

Teknik & Miljø foreslår, at der i 2015 tildeles maksimalt mulig støtte til en enkelt ejendom for at forhindre nedrivning.

 

Teknik & Miljø foreslår, at alle øvrige ejerboliger i 2015 igen får støtte på 30 %, en mindre udlejningsejendom ligeledes 30 % og to store udlejningsejendomme 24 %. 

 

De støtteberettigede udgifter omfatter udelukkende udvendigt arbejde, herunder tag, vinduer, facade, trapper og lign. Der kan ikke gives støtte til indvendige arbejder. Arbejderne skal sikre eller forøge bygningernes bevaringsværdi.

 

Bliver den forventede støtteberettigede udgift væsentlig mindre end forudset, reducerer kommunen støttebeløbet tilsvarende i den enkelte byfornyelsessag. Støttebeløbet forøges dog ikke tilsvarende, hvis den forventede udgift bliver højere end forventet. I sådanne tilfælde skal der søges om mertilsagn.

 

Støttebeløbet udbetales med klausul om tilbagebetaling ved status- eller ejerskifte inden for 5-10 år efter udbetaling af støttebeløbet, afhængig af støttens størrelse, jf. kommunens folder om byfornyelse.

 

Det er en forudsætning for udbetaling af støtte, at utidssvarende forhold samt installationsmangler udbedres senest samtidig med gennemførelse af projektet.

Støtten tildeles projekter, som i 2015 opfylder et eller flere af følgende kriterier:

1.  Bygningen er ældre end 1960 og ligger i randbebyggelsen langs gaderne eller er synlig herfra. Ved istandsættelsen forbedres bybilledet, og byfornyelsesstøtten bliver således også en gevinst for de forbipasserende og hermed for byen som helhed.

2.  Bygningen præger bybilledet positivt gennem høj arkitektonisk kvalitet og bevaringsværdi 1-4. Støtten sikrer eller forhøjer bevaringsværdien.

3.  Bygningen præger et landsbymiljø eller villakvarter positivt gennem høj arkitektonisk kvalitet og bevaringsværdi 1-4. Støtten sikrer eller forhøjer bevaringsværdien.


Økonomiske konsekvenser

Ingen.


Vurdering

Det anbefales, at der gives tilskud til følgende ejerboliger i det åbne land:

Tvedgaard, Vejlby Kirkevej 30 – bevaringsværdi 3

Stuehus fra ca. 1800 med egnstypisk opstreget bindingsværk. Der er nu udarbejdet et skitseforslag, som viser, at bygningen kan indrettes til en god tidssvarende bolig. Ejerne er indstillet på at restaurere bygningen, såfremt der opnås maksimal mulig støtte. Samlet udgift til klimaskærmen er ca. 2.5 mio. kr. Teknik & Miljø foreslår en etapeopdeling over to år, så der i 2016 forlods reserveres midler til dette projekt.

 

Etape 1 i 2015 - 1.421.860 kr.

Gennemgribende istandsættelse af bindingsværksfacader

Nye vinduer og døre

 

Etape 2 i 2016– 1.078.140 kr.

Nyt tag og skorstene

Ny bagmur med isolering


Ejendommen Vejlby Kirkevej 30 er omfattet af Byggeskadefondens dækningsområde. I 2016 skal der afsættes midler til bidrag til Byggeskadefonden på 1,5 % de totale ombygningsudgifter på 2.500.000 kr. Bidraget betales af stat og kommune med halvdelen til hver. Den kommunale del af bidraget udgør 18.750 kr.


Støtteberettiget udgift i 2015 ca. 1.421.860 kr.

Foreslået støttebeløb 75 %, afrundet til  1.060.000 kr.

40 % fra byfornyelsespuljen    424.000 kr.

60 % fra staten     636.000 kr.

 

Støtteberettiget udgift i 2016 ca. 1.078.140 kr.

Foreslået støttebeløb 75 %, afrundet til   809.000 kr.

40 % fra byfornyelsespuljen    323.600 kr.

60 % fra staten    485.400 kr.


Damgården, Kolding Landevej 43 – bevaringsværdi 3
Stor 11 fags lystejendom fra 1850. Ejendommen står foran en gennemgribende restaurering i forbindelse med ejerskifte. I 2015 blev der givet tilsagn om støtte (30 %) på 435.000, kr. til de første udvendige arbejder, som er restaurering af de originale vinduer og den oprindelige støbejernstrappe. Nu søges der om støtte til reetablering af tre terrassedøre som oprindeligt.


Støtteberettiget udgift i 2015 ca. 155.845 kr.

Foreslået støttebeløb 30 %, afrundet til    45.000 kr.

40 % fra byfornyelsespuljen    18.000 kr.

60 % fra staten     27.000 kr.

 

Trelde Næsvej 25 – bevaringsværdi 3
Fint stråtækt bindingsværkshus fra 1868 med egnstypisk opstreget bindingsværk. Der søges om støtte til fornyelse af stråtaget.


Støtteberettiget ca. 218.000 kr.

Foreslået støttebeløb 30 %, afrundet til  65.000 kr.

40 % fra byfornyelsespuljen 26.000 kr.

60 % fra staten   39.000 kr.

 

Kirstinelund, Follerupvej 35 – bevaringsværdi 3
Stort stuehus fra 1897 i gul blank mur og med sort skifertag. Der søges om støtte til reparation af fuger og murværk.


Støtteberettiget ca. 81.250 kr.

Foreslået støttebeløb 30 %, afrundet til  24.000 kr.

40 % fra byfornyelsespuljen 9.600 kr.

60 % fra staten   14.400 kr.

 

Gudsø Engvej 3 – bevaringsværdi 4
Fint beliggende muret og pudset landarbejderhus fra 1934. Der søges om støtte til afrensning samt reparation af puds og maling med silikatmaling i lys farve.


Støtteberettiget ca. 42.750 kr.

Foreslået støttebeløb 30 %, afrundet til  13.000 kr.

40 % fra byfornyelsespuljen  5.200 kr.

60 % fra staten   7.800 kr.

 

Tornsagervej 17 – bevaringsværdi 4
Velproportioneret, symmetrisk stuehus fra 1918 med pudsede facader med fine detaljer. Skifertag. Der søges om støtte til afrensning samt til reparation af puds og maling med silikatmaling i lys farve.


Støtteberettiget ca. 162.500 kr.

Foreslået støttebeløb 30 %, afrundet til    48.000 kr.

40 % fra byfornyelsespuljen 19.200 kr.

60 % fra staten   28.800 kr.

 

Det anbefales, at der gives tilskud til følgende ejerboliger i villakvarterer uden for bymidten:

Svanevej 10 – bevaringsværdi 3
Fint beliggende muret og pudset funkisvilla fra 1934. Der søges om støtte til afrensning samt til reparation af puds og maling med silikatmaling i lys farve samt nye tagrender og nedløb.


Støtteberettiget ca. 196.786 kr.

Foreslået støttebeløb 30 %, afrundet til   58.000 kr.

50 % fra byfornyelsespuljen  29.000 kr.

50 % fra staten     29.000 kr.


Gefionsvej 20 – bevaringsværdi 4
Fint beliggende muret og pudset funkisvilla fra 1937. Ligger som et af en række ens huse. Der søges om støtte til afrensning samt til reparation af puds og maling med silikatmaling i lys farve samt nye kældervinduer og dør.


Støtteberettiget ca. 114.000 kr.

Foreslået støttebeløb 30 %, afrundet til  34.000 kr.

50 % fra byfornyelsespuljen 17.000 kr.

50 % fra staten    17.000 kr.


Dortheavej 4 – bevaringsværdi 4
Rødstens murermester villa fra 1930 med rødt tegltag. Der søges om støtte til ny tagdækning med rød vingetegl, lille dansk format, samt beklædning af kvistflunker med cementplader. Det bør stilles som betingelse for støtte, at beklædningen udføres i zink.


Støtteberettiget ca. 198.000 kr.

Foreslået støttebeløb 30 %   58.000 kr.

50 % fra byfornyelsespuljen 29.000 kr.

50 % fra staten   29.000 kr.

 

Havepladsvej 130 – bevaringsværdi 4
Fint muret rækkehus fra 1927. Der søges om støtte til reparation og delvis fornyelse af oprindelige kitfalsede vinduer.


Støtteberettiget ca. 105.000 kr.

Foreslået støttebeløb 30 %, afrundet til   30.000 kr.

50 % fra byfornyelsespuljen 15.000 kr.

50 % fra staten   15.000 kr.

 

Anders Billes Vej 32 – bevaringsværdi 4
Rødstens dobbelthus fra 1921 med rødt tegltag. Der søges om støtte til ny tagdækning med rød vingetegl, lille dansk format, samt nye tagrender og nedløb i zink.


Støtteberettiget ca. 188.000 kr.

Foreslået støttebeløb 30 %, afrundet til  56.000 kr.

50 % fra byfornyelsespuljen 28.000 kr.

50 % fra staten   28.000 kr.


Bertel Bruuns Vej 3 – bevaringsværdi 4
Stor murermestervilla fra 1938 med rødt tegltag og rød blank mur. Der søges om støtte til ny tagdækning med rød vingetegl, lille dansk format, samt nye tagrender og nedløb i zink og til reparation af murværk med delvis omfugning samt delvist nye vinduer.


Støtteberettiget ca. 429.000 kr.

Foreslået støttebeløb 30 %, afrundet til  128.000 kr.

50 % fra byfornyelsespuljen  64.000 kr.

50 % fra staten    64.000 kr.


 

Det anbefales, at der gives tilskud til følgende ejerboliger inden for bymidten:

Købmagergade 6B, 6 ejerlejligheder - bevaringsværdi 4

Stor ejendom i rød blank mur med fine detaljer fra 1929. Arkitekt Bodulf Billund. Der søges om tilskud til omfugning af facaden mod Købmagergade, reparation og vandskuring af gavl, hvor nedrevet nabobygning har været, samt fornyelse af 6 kældervinduer. Der er ansøgt om kunststofvinduer i kælder. Støtten bør gives under forudsætning af, at de eksisterende oprindelige vinduer bevares og istandsættes, eller at nye vinduer skal være tilsvarende.


Støtteberettiget ca. 150.000 kr.

Foreslået støttebeløb 30 %, afrundet til   45.000 kr.

50 % fra byfornyelsespuljen 22.500 kr.

50 % fra staten     22.500 kr.

 

Bjergegade 82 - bevaringsværdi 4

Byggeforeningshus fra 1900 i rød blank mur med fine detaljer. Arkitekt J.A. Bjerre. Der er ansøgt om træ-/alu-vinduer. Støtten bør gives under forudsætning af, at der isættes malede trævinduer.


Støtteberettiget udgift ca. 68.000 kr.

Foreslået støttebeløb 30 %, afrundet til  20.000 kr.

50 % fra byfornyelsespuljen 10.000 kr.

50 % fra staten   10.000 kr.

 

Kongensstræde 77 - bevaringsværdi 4

Stort symmetrisk byhus med frontkvist, opført 1877. Der søges om støtte til fornyelse af vinduer og hoveddøre i hele huset, nye tagrender og nedløb i zink samt reparation af puds og maling med silikatmaling i lys farve. Støtten bør gives under forudsætning af, at hoveddøren mod Kongensstræde udføres som traditionel tofløjet dør med overlys.


Støtteberettiget udgift ca. 203.000 kr.

Foreslået støttebeløb 30 %, afrundet til   60.000 kr.

50 % fra byfornyelsespuljen 30.000 kr.

50 % fra staten   30.000 kr.


Dronningensgade 10 - bevaringsværdi 4

Rødstens byhus fra 1895, som indgår i en bevaringsværdig helhed. Der søges om støtte til udskiftning af defekte/frostsprængte mursten i facaden mod Dronningensgade.


Støtteberettiget udgift ca. 12.500 kr.

Foreslået støttebeløb 30 %, afrundet til   4.000 kr.

50 % fra byfornyelsespuljen 2.000 kr.

50 % fra staten  2.000,-kr.

 

 

Prinsessegade 85 A +B - bevaringsværdi 3

Meget fint og velbevaret længehus fra 1888. Opført i blank rød mur med glaserede sten og fine detaljer. Der søges om tilskud til ny hoveddør udført som traditionel tofløjet dør med overlys.


Støtteberettiget udgift ca. 15.000 kr.

Foreslået støttebeløb 30 %, afrundet til   5.000 kr.

50 % fra byfornyelsespuljen  2.500 kr.

50 % fra staten   2.500 kr.

 

Dronningensgade 53 - bevaringsværdi 6

Mindre byhus, opført 1900. Der søges om støtte til ny tagkonstruktion med dækning af rød vingetegl, lille dansk format, samt ny skorsten med traditionelt udformet skorstenspibe.


Støtteberettiget udgift ca. 208.530 kr.

Foreslået støttebeløb 30 %, afrundet til  63.000 kr.

50 % fra byfornyelsespuljen 31.500 kr.

50 % fra staten   31.500 kr.

 

 

Det anbefales, at der gives tilskud til følgende udlejningsboliger inden for bymidten:


Kongensgade 76 – bevaringsværdi 4
Stor rødstensejendom med 5 boliger. Der søges om støtte til nye hvidmalede dannebrogsvinduer mod Kongensgade samt til reparation og maling af oprindelig port.


Støtteberettiget udgift ca. 127.000 kr.

Foreslået støttebeløb 30 %, afrundet til  38.000 kr.

50 % fra byfornyelsespuljen 19.000 kr.

50 % fra staten   19.000 kr.


Danmarksgade 54 – bevaringsværdi 6
Rødstensejendom, som er opført i 1896. Der er restauration i stueetagen og beboelse i de øvre etager. Bygningen er skæmmet af bræddebeklædning i stueetagen og har kraftige sætningsrevner. Der er planlagt en gennemgribende istandsættelse af hele ejendommen, hvorved bræddebeklædningen i stueetagen reduceres, og det oprindelige murværk igen bliver synligt.


Støtteberettiget udgift ca. 1.657.000 kr.

Foreslået støttebeløb 24 %, afrundet til   400.000 kr.

50 % fra byfornyelsespuljen  200.000 kr.

50 % fra staten    200.000 kr.


Ejendommen Danmarksgade 54 er omfattet af Byggeskadefondens dækningsområde. Bidrag på 1,5 % af de totale ombygningsudgifter på 1.657.000 kr. udgør 24.855 kr. Beløbet betales af stat og kommune med halvdelen til hver.


Vendersgade 54/Oldenborggade 8 – bevaringsværdi 4
Stor hjørneejendom, som er opført i 1896. Der er restauration og cafe i stueetagen og beboelse i de øvre etager. Der søges om støtte til fornyelse af alle vinduer og hoveddøre.


Støtteberettiget udgift ca. 830.000 kr.

Foreslået støttebeløb 25 %, afrundet til   200.000 kr.

50 % fra byfornyelsespuljen  100.000 kr.

50 % fra staten    100.000 kr. 


Indstillinger

Teknik & Miljø indstiller,

  1. at der træffes byfornyelsesbeslutning for: Vejlby Kirkevej 30, Kolding Landevej 43, Trelde Næsvej 25, Follerupvej 35, Gudsø Engvej 3, Tornsagervej 17, Svanevej 10, Gefionsvej 20, Dortheavej 4, Havepladsvej 130, Anders Billes Vej 32, Bertel Bruuns Vej 3, Købmagergade 6B, Bjergegade 82, Kongensstræde 77, Dronningensgade 10, Prinsessegade 85 A+B, Dronningensgade 53, Kongensgade 76, Danmarksgade 54,Vendersgade 54/Oldenborggade 8
  1. at byfornyelsesbeslutningen gennemføres i henhold til de enkelte ejendomssagsbeskrivelser ved træk på Fredericia Kommunes vejledende udgiftsramme og tilførsel af ekstra ramme fra Aarhus Kommune
  1. at der udbetales støtte på i alt 2.466.425 kr. til ansøgerne, idet Fredericia Kommune herefter modtager 60-50 % refusion fra staten, og nettoudgiften på 1.113.925 kr. finansieres af puljen til byfornyelse 2015
  1. at midlerne frigives
  1. at der reserveres 343.750 kr. (325.000 kr. til 2 etape og 18.750 kr. til ½ bidrag til Byggeskadefonden) af byfornyelsespuljen for 2016 til Vejlby Kirkevej 30

Beslutning i By- og Teknikudvalget den 29-04-2015

Indstillingen anbefales over for Økonomiudvalget og Byrådet.

Beslutning i Økonomiudvalget den 12-05-2015

Anbefales.


Beslutning i Byrådet den 18-05-2015

Godkendt som indstillet.


Punkt 70 Gang i byen - strategien

Sagsbeskrivelse

På baggrund af samarbejdet mellem By- og Teknikudvalget og Kultur- og Idrætsudvalget er strategien for ”Gang i Byen” nu klar til vedtagelse.


Strategien fremsendes til Byrådet til endelig vedtagelse. Sagen er behandlet i By- og Teknikudvalget og Kultur- og Idrætsudvalget den 29. april 2015 samt Økonomiudvalget den 12. maj 2015. Sagen fremlægges nu til vedtagelse i Byrådet med rettelser indarbejdet i sagsbeskrivelsen og bilag efter udvalgsbehandlingen.


Strategien ligger i forlængelse af Byrådets vision for Fredericia Kommune – herunder i særlig grad, at Gothersgade syd skal forbinde Gammel Havn med den eksisterende bymidte, og at byen skal udvikles i samarbejde med erhvervslivet samt at Fredericia skal være en attraktiv bosætningskommune og kendes på det gode værtskab.


Strategien:


Med strategien udpeges fire strategiske spor, der skal arbejdes ud fra med henblik på at skabe gang i bymidten: 

 

En samlet, levende bymidte

  • Fritid og kulturliv skaber oplevelser i byrummene
  • Bymidten og FredericiaC bindes sammen via Gothersgade
  • Nye passager - intime byrum med eventyr

Handelscentre med stærke profiler der supplerer hinanden

  • Tydelig rollefordeling mellem midtby og andre handelsområder i planlægning og rådgivning
  • Handelsbalance styrkes - flere dagligvarer og kædebutikker i centrum
  • Der arbejdes med klynger eksempelvis (internethandel eller fødevarespecialiteter)

Let at finde rundt

  • Navigation og sammenhæng i bymidten som i et storcenter
  • Lette adgangsforhold og parkering for alle typer trafik
  • Kollektiv trafik i bymidten – optimeres i forbindelse med igangværende generelle analyse af den kollektive trafik i Fredericia Kommune
  • Gothersgade syd - direkte sammenhæng for gående til gågadenettet

Partnerskabet

  • Bymidten som udstillingsvindue for virksomheder
  • Samarbejde om udvikling: branding, markedsføring, butikker, events mv.
  • Løbende dialog med byen og interessenter
  • FredericiaC om sammenhæng med bymidten

Samlet overblik over de strategiske spor findes i Bilag A – Gang i byen. 


Handlingsplan

 

Udvalgene har peget på en lang række handlinger, som ligger i forlængelse af strategien. Handlingsplanen beskriver for hvert af de strategiske spor aktiviteter og indhold. Udvalget vil løbende skulle tage stilling til, hvilke handlinger der sættes i gang.


I Bilag B - Handlingsplan ses det katalog over alle aktiviteter og handlinger, udvalgene har peget på som muligheder.


Det prioriteres at igangsætte en række udvalgte aktiviteter fra handlingskataloget hurtigst muligt.


Udvalgte aktiviteter

  1. Åbning af p-husets udkørsel til Prinsessegade, så der kan køres ud fra p-huset til Prinsessegade.
  2. Digitale pyloner ved indfaldsvejene - placeres ved de tre indfaldsveje: Snoghøj Landvej, Vejlevej og Egeskovvej, hvor der i dag er placeret en pylon for Shopping og to infoskilte, henholdsvis for Fredericia Kommune og Messe C.
  3. Etablering og drift af grønne opholdsmiljøer, bænke og fælleshaver i bymidten samt den sydlige del af bymidten som beskrevet i handlingsplanen. Aktiviteterne omfatter kun 2015 – derefter evalueres det om de skal fortsætte. 
  4. Skiltning i bymidten, så det er nemt at finde rundt (som i et storcenter) etableres i samarbejde med Fredericia Shopping.
  1. Åbning af toilet under rådhuset er behandlet på møde i By- og Teknikudvalget den 17. februar 2015 og vedtaget i Byrådet den 9. marts 2015.

Økonomiske konsekvenser

”Gang i Byen” indeholder en handlingsplan, der medfører udgifter i forbindelse med realisering.


Da det er en serie af handlinger, der løbende vil blive realiseret, efterhånden som der udarbejdes projektbeskrivelser, er der ikke noget samlet budget for handlingsplanen. Et overslag over økonomi for ”Gang i Byen” tegner et billede af, at der i forbindelse med budgetforhandlingerne bør afsættes 2 millioner kr. til realisering af handlingskataloget, såfremt man ønsker hele kataloget realiseret.


Til dækning af udgifterne for de aktiviteter i handlingsplanen, der sættes i gang år inden sommerferien anvendes midler overført fra 2014, som var tiltænkt udvikling af bymidten.


Udvalgte aktiviteter

1.  Åbning af p-husets udkørsel til Prinsessegade- etablering ca. 200.000 kr.

  1. Digitale pyloner ved indfaldsvejene – Pylonerne leases, og der vil være en forventet årlig udgift til leasing og drift på i alt ca. 130.000 kroner, som finansieres ved salg af informationsplads.
  2. Etablering og drift ( i 2015) af grønne opholdsmiljøer mv., anslås at beløbe sig til ca. 200.000 kr.
  3. Skiltning i bymidten anslås at beløbe sig til ca. 100.000 kr.
  4. Åbning af toilet under rådhuset – selvstændigt budget jf. tidligere sag

 

Tekst
(beløb i mio. kr.)

TB 2015

TB 2016

TB 2017

TB 2018

TB 2019

Anlægs-
bevilling

Fri-
givelse

 

 

 

 

 

 

 

 

Åbning af adgang til p-hus mod Prinsessegade (xa-50175)

0,200

0,200

Digitale pyloner (xg-50071-00008)

0,080 

0,130 

0,130 

0,130 

0,130 

 

Digitale pyloner (xg-50071-00008)

-0,080 

-0,130 

-0,130 

-0,130 

-0,130 

 

Grønne opholdsmiljøer (xg-20019)

0,100

 

 

 

 

 

Bænke (xg-20019)

0,020

Fælleshaver

(xg-20019)

0,080

 

 

 

 

 

Skiltning i bymidten (xg-20019)

0,100

Toilet under rådhuset

0

Udvikling af bymidten (xg-10041)

-0,500

I alt (- = kasseindlæg/
 + = kasseudlæg)

0,000

0,000

0,000

0,000

0,000

 

0,000 


Vurdering

”Gang i byen” indeholder både strategiske spor, der udstikker retning for udvikling af bymidten, og handlinger, der realiserer strategierne, samt markedsføring, der sikrer en bred kommunikation og synliggørelse af de initiativer, der sættes i gang.


Samlet set vurderes det, at det politiske arbejde ud fra strategien og handlingsplanen vil sætte gang i en positiv udvikling i bymidten, der både vil styrke bymidten som handelsby og tilbyde brugere mulighed for at få varierede oplevelser.


Indstillinger

By- og Teknikudvalget, Kultur- & Idrætsudvalget og Økonomiudvalget indstiller til Byrådet,

  1. At ”Gang i Byen” strategien og handlingsplan vedtages
  2. At yderligere budget til realisering af strategien indgår i de kommende budgetforhandlinger for budget 2016-2019

Beslutning i Byrådet den 18-05-2015

Godkendt som indstillet.


Punkt 71 "Gang i byen" - nye muligheder for borgerne

Sagsbeskrivelse

Borgmester og kommunaldirektør har været i dialog med den nye ejer af den tidligere Føtex-bygning. Dialogen har haft til formål at finde en løsning på, hvordan bygningen kan genåbnes med forretninger og dermed give midtbyen et nødvendigt løft.


Det foreslås, at bygningen ombygges til en ny kombineret forretnings- og kontorejendom med tre forretninger ud mod gågaden i Gothersgade og med kontorarealer i tre etager ud mod Danmarksstræde. Ombygningen gennemføres ved at nedrive 1. sal af bygningen ud mod Danmarksstræde, istandsætte stueetagen samt nyopføre yderligere 2 etager. Da der er tale om totalistandsættelse af stueetagen og nyopførsel af 2 etager, vil ny lejer kunne opnå maksimal indflydelse på ny indretning. Facaden ud mod Gothersgade bliver renoveret, så den passer ind i gadebilledet og vil præsentere bygningen flot. Tegnearbejdet for arbejdet er sat i gang.


Kontorarealerne udgør 3 etager á 600 m2 i alt 1.800 m2 samt 200 m2 kælder. Det indstilles, at Fredericia Kommune lejer kontorarealerne, og at lejemålet på Ryes Plads, hvor Jobcenteret i dag har til huse, opsiges. Der igangsættes efter den politiske behandling en proces, som skal sikre, at det nye lejemål udnyttes optimalt fra sommeren 2016.  


Planerne om renoveringen af den gamle Føtex-bygning ligger fint i tråd med strategien ”Gang i byen”, som også er på Økonomiudvalgets dagsorden. Renoveringen af bygningen er således med til at sikre en samlet, levende bymidte.


Økonomiske konsekvenser

Huslejen for det nye lejemål udgør i alt 1,610 mio. kr. årligt. Hertil skal lægges udgifter til sædvanlig drift (ejendomsskat, dækningsafgift, renovation, forsikring, reparation, vedligeholdelse m.m.) til anslået 175 kr. pr. m2, leje af 25 parkeringspladser til en årlig leje på 120.000 kr. samt udgifter til el, vand og varme på anslået 220.000 kr. årligt. Samlet husleje på i alt ca. 2,3 mio. kr.


Lejemålet indgås for en periode på 15 år og reguleres efter nettoprisindekset.


Huslejen kan fuldt finansieres ved opsigelse af Jobcenterets nuværende lejemål på Ryes Plads, som udgør 2,7 mio. kr. Den øgede besparelse anvendes til udmøntning af effektiviseringskravet, som henstår fra den gamle Masterplan. Oprindeligt var det tanken, at der allerede skulle være effektiviseringsgevinster fra medio 2015, og det indstilles derfor at den manglende effektivisering dækkes af puljen til flytning og ombygning i forbindelse med Masterplanen.  


De økonomiske konsekvenser kan herefter specificeres som følger:


Tekst
(beløb i mio. kr.)

TB 2015

TB 2016

TB 2017

TB 2018

TB 2019

Anlægs-
bevilling

Fri-
givelse

Leje af den tidligere Føtex -bygning

 

1,470

2,300

2,300

2,300

 

 

Opsagt lejemål Ryes Plads

 

-1,516

-2,700

-2,700

-2,700

 

 

Udmøntning af effektiviseringskrav

 

0,046

0,400

0,400

0,400

 

 

Dækning af manglende effektiviseringer

0,889

2,654

 

 

 

 

 

Reduktion af flytte- og ombygningsudgifter

-3,543

 

 

 

 

 

 

I alt (- = kasseindlæg/
 + = kasseudlæg)

-2,654

2,654

0,000

0,000

0,000

 

 


Vurdering

Se sagsbekrivelse og økonomiske konsekvenser.


Indstillinger

Borgmesteren indstiller

  1. at Fredericia Kommune lejer den nye kontorejendom i Danmarksstræde
  2. at lejemålet på Ryes Plads, hvor Jobcenteret i dag har til huse, opsiges
  3. at der igangsættes en proces, som skal sikre, at lejemålet udnyttes bedst muligt fra sommeren 2016
  4. at budgettet tilrettes med de i sagsbeskrivelsen økonomiske konsekvenser

Beslutning i Økonomiudvalget den 12-05-2015

Anbefales.


Beslutning i Byrådet den 18-05-2015

Godkendt som indstillet.


Punkt 72 Anlægsmidler til broer 2015-2019

Sagsbeskrivelse

Teknik & Miljø har sammen med en ekstern rådgiver vurderet tilstanden af Fredericia Kommunes broer, som ikke berører jernbanen. Derudover er der afholdt møde med Banedanmark vedrørende vurdering af de af Fredericia Kommunes broer, som berører jernbanen. Broerne er vurderet med henblik på at opstille en liste over behovet for reparationer i perioden 2016-2019, som viser et realistisk behov for økonomiske midler hertil.


På baggrund af vurderingerne kan det konstateres, at flere af broerne kan kategoriseres som værende i en tilstand, der ikke længere er sikkerhedsmæssigt tilstrækkelig forsvarlig, og at en udskiftning af konstruktionen eller dele af denne derfor er stærkt påkrævet. Manglende udførelse af reparationerne vil på et snarligt tidspunkt kunne resultere i bæreevnesvigt med risiko for tab af menneskeliv ved påkørsel selv ved lav hastighed.


Yderligere er der flere af broerne, som kræver en udskiftning af konstruktionsdele, idet manglende reparationer vil betyde acceleration af nedbrydningen og dermed udgøre en sikkerhedsrisiko og samtidig lede til uforholdsmæssigt store udgifter til reparationer på et senere tidspunkt.


Det skal tilføjes, at Fredericia Kommune aftalemæssigt er forpligtet til vedligeholdelse af diverse konstruktionsdele på Banedanmarks broer. I de fleste tilfælde foranstalter Banedanmark reparationerne, som bekostes af Fredericia Kommune.


Teknik & Miljø har udarbejdet følgende plan for renovering af broer i 2015. Der er i budgettet 6,505 mio. kroner, hvoraf de 3,778 mio. kroner er spar/lån fra 2014.


Bronr.

Bronavn.

Beløb i 2015

7

Prangervejsbroen 

 1,700 mio.

8

Prangervej over Indre ringvej

 0,240 mio.

9

Indre Ringvej

1,710 mio.

26

Stibro v/Møllebo Allé

0,200 mio.

27

Stibro v/afd. Krogsagervej 

0,745 mio.

28

Stibro v/Søndermarksvej 

 0,925 mio.

20420

Mølleskovvej 

0,250 mio.

 

Diverse reparationer herunder autoværn

0,735 mio.

 

I alt

6,505 mio.


Økonomiske konsekvenser

Tekst
(beløb i mio. kr.)

TB 2015

TB 2016

TB 2017

TB 2018

TB 2019

Anlægs-
bevilling

Fri-
givelse


 

 

 

 

 

 

 

Sikring af brobygværker (xa-50048)

 

 

 

 

 

 

2,727

 

 

 

 

 

 

I alt (- = kasseindlæg/
 + = kasseudlæg)

0,000

0,000

0,000

0,000

0,000

 

 


Vurdering

Teknik & Miljø vurderer, at udførelse af reparationerne i 2015 er stærkt påkrævet.


Teknik & Miljø vurderer, at nedenstående anlægsbudget ud fra en økonomisk og sikkerhedsmæssig betragtning vil være en hensigtsmæssig fordeling af udgifter i perioden 2016–2019. Dette vil forudsætte en budgetforøgelse.


Udgifter til BaneDanmark broer, hvor Fredericia Kommune har vedligeholdelsespligten eller dele heraf, er baseret på anlægsudgifter i foregående år.


Udgifter

2016

2017

2018

2019

I alt

Fredericia Kommune broer

 4,725

2,1

1,0

1,0 

8,825 mio. 

BaneDanmark broer

1,5 

1,5

1,5

1,5 

6,0 mio. 

I alt

6,225

3,6

2,5

2,5

14,825 mio.


 Der orienteres nærmere om dette på budgetseminaret.

Indstillinger

Teknik & Miljø indstiller,


at budget og bevilling tilrettes med de i afsnittet økonomiske konsekvenser anviste ændringer.

Beslutning i By- og Teknikudvalget den 29-04-2015

Indstillingen anbefales overfor Økonomiudvalget.

Beslutning i Økonomiudvalget den 12-05-2015

Anbefales


Beslutning i Byrådet den 18-05-2015

Godkendt som indstillet


Punkt 73 Renovering af halgulve i FIC, tillægsbevilling samt frigivelse af rådighedsbeløb

Sagsbeskrivelse


Med sagen foreslås at der investeres 2,3 millioner kroner i opgradering af hal 5 og 6 i Fredericia Idrætscenter – blandt andet med nye håndbold- og idrætsvenlige gulve.

--


Fredericia Håndbold Klub (FHK) har fået ny sportslig ledelse og har gode sportslige resultater med oprykning med både dame- og herreholdet. Klubben har konkrete visioner om at rykke yderligere op, så Fredericia igen kan få et Herrehåndboldhold på liganiveau. Visionen, der rækker frem mod 2020, indebærer også at forstærke det grundlæggende træningsarbejde og et mere intensivt ungdoms- og talentarbejde.


For at kunne arbejde med dette har FHK henvendt sig til kommunen med et ønske om at få flere haltimer i Fredericia Idrætscenter (FIC).


En væsentlig udfordring i forhold til at kunne imødekomme klubbens ønsker er at halgulvet i hal 5 og hal 6 ikke er egnet til håndboldspil.


En opgradering af hal 5 og hal 6 med et sportsgulv ligger i forlængelse af moderniseringsplanerne for FIC og vil øge hallens fleksibilitet i forhold til en lang række idrætsgrene, forbedre muligheden for at afholde turneringer og stævner i hallerne samt generelt bidrage til en øget oplevelse af kvalitet i Fredericia Idrætscenter.


Budget til opgradering af hal 5 og hal 6:



Anlægsbudget. Kr.

Nye sportsgulve (samme vinyloverflade som i hal 4) med det nødvendige supplerende sportsudstyr og opstrengning.


1.700.000

Nye højtalere og scoringsanlæg


100.000

Etablering af ca. 175 stk. vægmonterede klapstole


125.000

Ekstra gulvvaskemaskine 


125.000

Maling af lofter og spær

200.000


 

I alt

2.275.000


Det daglige vedligehold finansieres indenfor den driftsramme som FIC har i dag. Det øgede antal håndboldtimer vil medføre et øget behov for rengøring af hallerne, derfor er der i anlægsbudgettet afsat midler til anskaffelse af en ekstra gulvvaskemaskine til rengøring og fjernelse af klæbemidlet harpiks. 


I forbindelse med gulvskiftet anbefales det samtidigt at få malet inden gulvet skiftes. Desuden skal de nedslidte højtalere og scoringsanlæg skiftes, og der skal etableres 175 stk. fastmonterede klapstole i hal 6 således at hallerne bliver mere publikumsvenlige.


Der er ikke afsat budget til dette. Skal halgulvet etableres i indeværende budgetår (det kan nås til 1. september) skal der gives en kassefinansieret tillægsbevilling.


Økonomiske konsekvenser

Tekst
(beløb i mio. kr.)

TB 2015

TB 2016

TB 2017

TB 2018

TB 2019

Anlægs-
bevilling

Fri-
givelse

Renovering af gulve i hal 5 og 6 i FIC (Kultur- og Idrætsudvalget, xa-40xxx))

2,275 

 

 

 

 

2,275

2,275

I alt (- = kasseindlæg/
 + = kasseudlæg)

2,275

0,000

0,000

0,000

0,000

 


Vurdering

Kultur, Fritid & Turisme har været i dialog med FHK og Fredericia Idrætscenter og vurderingen er, at opgradering af hal 5 og hal 6 vil gøre at FHK kan arbejde videre med deres sportslige ambitioner i den kommende sæson 2015/2016.


Det forudsætter, at der samtidigt træffes beslutning om at de udnyttelsesmuligheder - som bliver resultatet af opgraderingen - reserveres til håndbold og prioriteres uden for den almindelige model for haltimefordeling.


Der er planlagt et haltimefordelingsmøde mellem klubberne i FIC den 6. maj, hvor der kan orienteres om udvalgets beslutning.

Indstillinger

Direktøren for Vækst indstiller


  1. at Kultur- og Idrætsudvalget træffer beslutning om at opgradere hal 5 og hal 6 for i alt 2,275 millioner kroner
  2. at der fremsendes en tillægsbevillingsansøgning på 2,275 millioner kroner til Økonomiudvalg og Byråd med anbefaling, i henhold til tabel under økonomiske konsekvenser.
  1. at den øgede kapacitet og fleksibilitet kommer FHK til gode

Beslutning i Kultur- og Idrætsudvalget den 29-04-2015

Godkendt som indstillet.

Beslutning i Økonomiudvalget den 12-05-2015

Anbefales.


Beslutning i Byrådet den 18-05-2015

Godkendt som indstillet


Punkt 74 Springgrav, Multilhal Kirstinebjergskolen - tillægsbevilling samt frigivelse af rådighedsbeløb

Sagsbeskrivelse

I forbindelse med opførelse af multihal ved Kirstinebjergskolen Afdeling Havepladsvej, har der været et ønske om, at den nye hal også skal huse springfaciliteter, der først og fremmest skal bruges af de lokale gymnastikforeninger, men også i folkeskolens idrætsundervisning.


Med sagen indstilles det at der gives en tillægsbevilling på 650.000 kroner så springgraven kan etableres i forbindelse med færdiggørelse af hallen i november 2015.


Derudover indgår følgende finansiering for at springgraven kan etableres.


1) Kultur og Fritidsudvalget har tidligere bevilliget 110.000 kroner som bidrager til at hallen kan forberedes til en springgrav. Med sagen indstilles at beløbet overføres til anlægsprojektet, der så i alt bliver på 760.000 kroner.


2) Tre gymnastikforeninger har tilkendegivet at de vil bidrage med i alt 225.000 kroner til finansiering af nødvendigt udstyr, såfremt springgraven etableres fuldt ud.

Økonomiske konsekvenser

Tekst
(beløb i mio. kr.)

TB 2015

TB 2016

TB 2017

TB 2018

TB 2019

Anlægs-
bevilling

Fri-
givelse

Springgrav, Multihal Kirstinebjergskolen (Børne – og Uddannelsesudvalget, XA-40037)

0,760 

 

 

 

 

0,760

0,760

Finansiering Kultur- og Idrætsudvalgets tilskudskonto (besluttet 26.11.2014)

-0,110

I alt (- = kasseindlæg/
 + = kasseudlæg)

0,650

0,000

0,000

0,000

0,000


Vurdering

Multihallen forventes endelig klar til brug i november 2015 og det vil derfor være hensigtsmæssigt, at springfaciliteterne samtidig vil være klar til ibrugtagning.

Indstillinger

Kultur, Idræt & Turisme indstiller, at Kultur- og Idrætsudvalget over for Økonomiudvalg og Byråd anbefaler,


1. at budgettet tilrettes med de under økonomiske konsekvenser anførte ændringer

Beslutning i Kultur- og Idrætsudvalget den 29-04-2015

Godkendt som indstillet.

Beslutning i Økonomiudvalget den 12-05-2015

Anbefales


Beslutning i Byrådet den 18-05-2015

Godkendt som indstillet.


Punkt 75 EIC og EGIF fodbold - tillægsbevilling samt frigivelse af rådghedsbeløb

Sagsbeskrivelse

I budget 2015 blev der afsat 2,5 millioner kroner til opførelse af nye omklædningsrum og møde/klublokale i Erritsø Idrætscenter til EGIF foldbold.


Erritsø Idrætscenter (EIC) og EGIF fodbold har nu fremsendt ansøgning om ekstra bevilling på 0,5 mio. kr.


Der er afholdt 2 licitationer over byggeriet og begge gange er det ikke lykkedes at få anlægsprisen langt nok ned. Der mangler sammenlagt 0,5 mio. kr. for at EGIF fodbold kan få de nødvendige faciliteter som erstatning for det gamle klubhus ved banerne.


Kultur, Idræt & Turisme anmoder i samme forbindelse om, at der meddeles anlægsbevilling på i alt 3,0 mio. kr., hvorved det samlede rådighedsbeløb på 3,0 mio. kr. hermed frigives.

Økonomiske konsekvenser

Tekst
(beløb i mio. kr.)

TB 2015

TB 2016

TB 2017

TB 2018

TB 2019

Anlægs-
bevilling

Fri-
givelse

EGIF Foldbold, klubfaciliteter (klubhus) (Kultur- og Idrætsudvalget, XA-40046)

0,500 

 

 

 

 

3,000

3,000


 

 

 

 

 

 

 

I alt (- = kasseindlæg/
 + = kasseudlæg)

0,500

0,000

0,000

0,000

0,000

 

 


Vurdering

Kultur, Idræt & Turisme kan ikke anvise finansiering inden for Kultur- og Idrætsudvalgets områder.

Indstillinger

Kultur, Idræt & Turisme indstiller, at Kultur- og Idrætsudvalget over for Økonomiudvalg og Byråd anbefaler,


1. at budgettet tilrettes med de under økonomiske konsekvenser anførte ændringer

Beslutning i Kultur- og Idrætsudvalget den 29-04-2015

Godkendt som indstillet.

Beslutning i Økonomiudvalget den 12-05-2015

Anbefales


Beslutning i Byrådet den 18-05-2015

Godkendt som indstillet.


Punkt 76 Fredericia Teater, regnskab 2014 og budget 2015

Sagsbeskrivelse

Regnskab

I egnsteateraftalen mellem Fredericia Kommune og Fredericia Teater fremgår det af punkt 8 i aftalen, at Fredericia Teater, hvert år skal indsende revideret regnskab, revisionsprotokollat og årsberetning efter godkendelse i bestyrelsen. Årsregnskab skal følge den til enhver tid gældende kommunale regnskabsinstruks, samt være revideret af en registreret eller statsautoriseret revisor.


Regnskabet skal efter godkendelse indsendes til Kunststyrelsen senest fem måneder efter regnskabsårets afslutning.


Regnskabet forventes godkendt af Fredericia Teaters bestyrelse på møde den 21. april 2015.


Årets resultat udviser et underskud på 5,3 mio. kr. Egenkapitalen er negativ med 18,8 mio. kr.


Revisionsfirmaet BDO’s påtegning angiver, at revisionen ikke har givet anledning til forbehold og det konkluderes herfra, at det interne årsregnskab giver et retvisende billede af institutionens aktiver, passiver og finansielle stilling pr. 31. december 2014 samt at resultatet af institutionens aktiviteter og pengestrømme for regnskabsåret 1. januar – 31. december 2014 er i overensstemmelse med årsregnskabsloven.


Budget 2015

Fredericia Teaters budget er fremsendt til Fredericia Kommune. Budgettet skal fremsendes til godkendelse jf. Fredericia Teaters vedtægter § 9.

Der forventes i 2015 et budget i balance. Der er i budgettet indarbejdet en forventning om, at indtægtssiden styrkes i form af nye sponsorater for 2,5 mio. kr. Der er ikke budgetteret med afdrag af gælden til Fredericia Kommune i budgetperioden, gælden til Fredericia kommune udgør ultimo 2014 i alt 14,7 mio. kr.


Budgettet indeholder ud over den daglige drift de væsentligste aktiviteter i 2015:

• Ole Lukøje/The Sandman

• Bleeding Love

• Uterus

• Shu-bi-dua The Musical


Økonomiske konsekvenser

Ingen


Vurdering

Regnskab

Det oprindelige fremsendte budget for 2014 udviste et forventet overskud på 1,4 mio. kr. inkl. påbegyndelse på afdrag af gæld til kommunen fra 2015. Teatrets ledelse oplyste dengang, at de 4 forestillinger, der var planlagt i 2014, var budgetteret konservativt både på udgifts- og indtægtssiden.

Dette budget blev udarbejdet i november/december 2013 inden den nye organisering og sammensætning af bestyrelse trådte i kraft i 2014.


Teatret vurderede ved 2. og 3. budgetopfølgning, at man forventede at opnå et 0-resultat ved udgangen af året, men tog samtidig også det forbehold ved 3. budgetopfølgning, at man ikke kendte tallene for Den Lille Havfrue i oktober.


Økonomi har gennemgået regnskabet for 2014, der udviser et underskud på 5,3 mio. kr.


Fredericia Teater oplyser, at underskuddet primært kan henføres til tab i forbindelse med Young Frankenstein samt konsekvensen af de tabsgivende beslutninger, som blev taget i 2013, men først har effekt i 2014.


Isoleret set oplyser Teatret at ”Den Lille Havfrue” gav overskud.


Årets resultat betyder, at Teatret ultimo 2014 har en negativ egenkapital på 18,8 mio. kr. Den negative egenkapital er udtryk for en presset økonomi og likviditet.


I forhold til likviditeten har Monjasa A/S tilkendegivet, at man vil understøtte Fredericia Teater i 2015, hvis/når der i henhold til budgettet er behov for supplerende likviditet.


For at imødekomme en holdbar fremtid for Fredericia Teater, arbejder ledelse og bestyrelse sammen i 3 hovedoverskrifter over 3 år:


2014: Oprydning og overblik

2015: Tilpasning

2016: Permanent balance.


Budget

Det fremsendte budget er opdelt i tre overskrifter, generelle forudsætninger samt forventninger til perioden og risici for Fredericia Teater


Endvidere er der udarbejdet særskilte driftsbudgetter for de aktiviteter/musicals, der finder sted i 2015. Teatret oplyser, at der i budget 2015 er taget højde for periodisering af omkostninger på afdelingsniveau, således at omkostninger forbundet med de enkelte forestillinger periodiseres og dermed fordeles over hele spilleperioden.

Teatret forventer, med den styrkede organisation, at have et større overblik over den aktuelle økonomiske situation samt en klar fordeling af ansvar og dermed forbedrede forudsætninger for større bevidsthed i forhold til omkostninger.


Økonomi noterer sig de nævnte risici som bl.a. indtægter på 2,5 mio. kr. i form af nye sponsorater og salg af eksterne forestillinger samt de enkelte forestillingers billetsalg.


I forbindelse med Byrådets behandling af Fredericia Teaters budget for 2014 var forventningen, at der i 2015 kunne påbegyndes afdrag af teatrets gæld til kommunen. Fredericia Teater oplyser, at der med de opstillede forudsætninger i budget 2015 ikke er råderum til at afdrage på gælden på nuværende tidspunkt.


Fredericia Teaters samlede gæld til Fredericia Kommune er pr. 1.1.2015 opgjort til 14,7 mio. kr. Gælden består af et ekstraordinært lån på 9,6 mio. kr. godkendt af Byrådet den 7. oktober 2013, (0,4 mio. kr. ikke udnyttet) Dertil består gælden af tidligere henstand på udbetaling af løn på 2,8 mio. kr. samt ekstra kvartalstilskud i 2012 på 2,3 mio. kr.


Sammenfattende vurdering

Sammenfattende er det Økonomis vurdering, at det med det nuværende ambitionsniveau er vanskeligt at skabe balance i økonomien og råderum til afdrag på teaterets gæld til Fredericia Kommune. Altså en vurdering i tråd med bestyrelsens vurdering.


Indstillinger

Kultur, Idræt og Turisme indstiller:

  1. at Fredericia Teaters budget for 2015 godkendes og videresendes til Økonomiudvalg og Byråd med anbefaling
  2. at Fredericia Teaters regnskab for 2014 godkendes og videresendes til Økonomiudvalg og Byråd med anbefaling

Beslutning i Kultur- og Idrætsudvalget den 29-04-2015

Godkendt som indstillet.


Beslutning i Økonomiudvalget den 12-05-2015

Anbefales


Beslutning i Byrådet den 18-05-2015

Godkendt som indstillet.


Punkt 77 Forlængelse af valgperiode for Folkeoplysningsrådet

Sagsbeskrivelse

Kultur- og Idrætsudvalget har sammen med Folkeoplysningsrådet drøftet muligheden for, at Folkeoplysningsrådets valgperiode forlænges fra medio 2015 til og med marts 2018. På den måde vil Folkeoplysningsrådets valgperiode igen følge Byrådets valgperiode, dog således at det er et nyt Byråd, der tager stilling til og godkender et nyt Folkeoplysningsråd og dets kompetencer.


Folkeoplysningsrådet og Kultur- og Idrætsudvalget bakker op omkring dette. Forslaget har været sendt i høring i 4 uger med et indkommet høringssvar. Høringssvaret var fra Aftenskolerne i Fredericia, der bakker op om forslaget.


Økonomiske konsekvenser

Ingen.


Vurdering

Kultur, Idræt & Turisme vurderer, at det er hensigtsmæssigt at forlænge Folkeoplysningsrådets valgperiode, særligt i forhold til de emner rådet arbejder med.


Indstillinger

Kultur, Idræt & Turisme indstiller, at


  • Folkeoplysningsrådets valgperiode forlænges fra medio 2015 til og med marts 2018.

Beslutning i Økonomiudvalget den 12-05-2015

Anbefales


Beslutning i Byrådet den 18-05-2015

Godkendt som indstillet.


Punkt 78 Godkendelse af vedtægtsændringer for Fredericia Idrætsdaghøjskole

Sagsbeskrivelse


Fredericia Idrætsdaghøjskole har fremsendt vedtægtsændringer til Fredericia Kommune, som er godkendt og underskrevet af bestyrelsen i Fredericia Idrætsdaghøjskole.

 

Ifølge vedtægten skal vedtægtsændringer også godkendes af Fredericia Kommune. Vedtægtsændringerne forelægges derfor nu til byrådets godkendelse samt borgmesterens underskrift.

 

Den nye vedtægt vedlægges som bilag.

 

Det drejer sig om følgende ændringer: 

 

I § 1 er tilføjet, at ” Tilbuddet Idræt i Dagtimerne er en fast bestanddel af skolens aktiviteter.”

 

§ 2 er blevet afkortet, således at den mere retmæssigt gør rede for det folkeoplysende, sundhedsfremmende og forebyggende virke, som skolen har i dag. Herunder hvordan skolen søger at bygge bro mellem sundhedssektoren og den frivillige idræt, og hvordan skolen arbejder med at skabe fællesskaber samt personlig udvikling.

 

§ 3 er slettet, idet ”Idræt i Dagtimerne” ikke længere har karakter af et projekt, men derimod som en integreret del af Fredericia Idrætsdaghøjskoles daglige virke.

De følgende paragraffers nummerering er derfor alle konsekvensrettet.

§ 3 i den nye vedtægt er ydermere forkortet således, at der ikke fremgår et afsnit om et sammenhængende skolemiljø, idet der ikke længere forefindes lærerværelse, undervisningslokaler med mere på domicilet. Derimod lejer Idrætsdaghøjskolen sig ind i Fredericia Idrætscenter efter behov.

 

§ 5 er tilrettet, så det nu fremgår, at bestyrelsen består af 5-6 medlemmer, der fordeler sig som følger:

”2 medlemmer udpeges af Fredericia byråd. 1 medlem udpeges af Fag- og Firma Sporten. 1 brugerrepræsentant udpeges af bestyrelsen. 1 brugerrepræsentant vælges af brugerne på et årligt møde. Bestyrelsen kan udover de 5 udpegede medlemmer vælge yderligere 1 medlem, der

vælges for 1 år af gangen.”

 

I § 10 er ordlyden omkring Fredericia Idrætsdaghøjskoles finansiering ændret således, at det er mere retvisende, idet der ikke længere sælges kurser, men derimod modtages deltagerbetaling, tilskud og støtte.


Økonomiske konsekvenser

Ingen.


Vurdering

Ingen.


Indstillinger

Byråds- og ledelsessekretariatet indstiller til, at byrådet godkender vedtægtsændringerne for Fredericia Idrætsdaghøjskole.


Beslutning i Økonomiudvalget den 12-05-2015

Anbefales


Beslutning i Byrådet den 18-05-2015

Godkendt som indstillet.


Punkt 79 Høring fra KKR-Syddanmark om eventuel kommunal overtagelse af regionale tilbud

Sagsbeskrivelse

Med baggrund i en lovændring som betyder, at kommunerne fremover kun kan overtage sociale tilbud fra regionen en gang midt i hver valgperiode, besluttede KKR Syddanmark i marts 2014, at der er behov for en strategisk drøftelse mellem kommuner af samspil og typer af tilbud, som Region Syddanmark fremadrettet skal drive.


KKR Syddanmark drøftede sagen ultimo 2014 og besluttede, at kommunerne skal samarbejde for at finde de rigtige løsninger, der giver højest mulig kvalitet til de lavest mulige omkostninger. Derudover blev det besluttet, at der er behov for viden om den enkelte kommunes overvejelser om eventuel overtagelse af konkrete tilbud.


I Fredericia Kommune er der placeret to regionale tilbud: Flydedokken og Center for Høretab.


Flydedokken er et botilbud til borgere, som har en invaliderende psykisk lidelse og et erkendt misbrug.


Center for Høretab er et tilbud til børn og unge med høretab. Tilbuddene omfatter en netværksbørnehave og et skoletilbud, hvor der er mulighed for tilhørende botilbud.


Voksenservice har foretaget en vurdering af grundlag for overtagelse af regionale tilbud på baggrund af oplysninger indhentet hos Region Syddanmark om de to tilbud.

Økonomiske konsekvenser

Flydedokken


Ejendommen på Vester Voldgade 19 vurderes til at have en ejendomsværdi på 7,4 mio. kr. Hertil kommer restafskrivning på 2, 4 mio. kr. Total anskaffelsessum på 9, 8 mio. kr.


Budget 2015 er på i alt 8,5 mio. kr. netto for Flydedokken.


Det vurderes at være en ulempe, at der er tale om en relativt lille økonomi. På grund af tilbuddets geografiske placering kan der ikke påregnes stordriftsfordele med andre tilbud i Fredericia Kommune. Fredericia Kommunes botilbud til borgere med sindslidelser ligger langt fra Flydedokken. Overtagelse af Flydedokken ligger ikke i tråd med Voksenservices handle- og udviklingsplan ”En ny vej 2.0” i forhold til målene om at skabe botilbud med større faglig kompetence og fleksibilitet, samt at få institutioner som har en volumen, der gør det muligt at drive dem med et udgiftsniveau, som ligger inden for budgetrammen.


Driften af Flydedokken bygger på en forudsætning om, at andre kommuner fortsat køber pladser på tilbuddet svarende til det nuværende antal pladser. Tendensen på landsplan er, at kommunerne – ligesom Fredericia Kommune – forsøger at hjemtage så mange borgere som muligt. Alternativt vil køber kommunerne forsøge at presse udbyderen på taksten med henblik på at opnå et billigere tilbud. Det giver samlet set svære betingelser for at opretholde en fornuftig drift. 


Center for Høretab


Bygningerne vurderes at have en ejendomsværdi på mere end 40 mio. kr. samlet set, som Fredericia Kommune i givet fald skulle overtage.


Budgettet for de enkelte enheder beregnes særskilt. Det samlede omkostningsbaserede budget i 2015 for Center for Høretab: Skole (børn + unge) og elevhjem (børn + unge) er på i alt 42,9 mio. kr. For Center for Høretab, Børnehørerådgivningen – som er VISO-finansieret – er budgettet på i alt 11,3 mio. kr.


Vurdering

Voksenservice vurderer, at der er faglige og enkelte driftsmæssige fordele ved at overtage Flydedokken i form af en bedre mulighed for at skabe sammenhæng til Fredericia Kommunes øvrige tilbud og mulighed for at Fredericia Kommune bedre vil kunne stille krav om repatriering til hjemkommunen for andre kommuners borgere.


Samlet set står den faglige gevinst ved at overtage Flydedokken ikke mål med omkostningerne ved de bygningsmæssige udfordringer og de svære betingelser for drift af det lille tilbud.


Det skal supplerende oplyses at Flydedokken har en satellit i Toftlund – Misbrugscenteret. Fredericia Kommune har administrativt drøftet Tønder Kommunes eventuelle overtagelse af dette regionale tilbud og administrationen i Tønder Kommune indstiller, at Tønder Kommune meddeler KKR-Syddanmark, at kommunen ikke ønsker at overtage driften af Misbrugscenteret i Toftlund.


Voksenservice vurderer, at Center for Høretab er for stort og for risikofyldt at drive for Fredericia Kommune.


Tidsplan:

  • Februar – april 2015: Høringsfase i kommunerne.
  • 17. juni 2015: Drøftelse i KKR-Syddanmark på baggrund af høringsresultater.
  • Juni – december 2015: Konkret beslutning om eventuel overtagelse.
  • Januar 2016 (senest): Region Syddanmark skal have besked om eventuel overtagelse af sociale tilbud.

Indstillinger

Voksenservice indstiller, at Fredericia Kommune meddeler KKR-Syddanmark, at kommunen ikke ønsker at overtage driften af Flydedokken og Center for Høretab.


Beslutning i Social- og Omsorgsudvalget den 29-04-2015

Anbefales.

Beslutning i Økonomiudvalget den 12-05-2015

Anbefales.


Beslutning i Byrådet den 18-05-2015

Godkendt som indstillet.


Punkt 80 Ansøgning om tilskud til Sommerrock 2015

Sagsbeskrivelse

Fredericia Shopping har fremsendt en ansøgning om tilskud til Sommerrock 2015, der afholdes den 29. maj.


I ansøgningen har Shopping Fredericia bl.a. anført følgende:


”Fredericia Shopping ønsker igen i år at gentage de sidste mange års succes med ”Sommerrock” i Fredericia Midtby, som tiltrækker folk langt udenfor bygrænsen. Et fyrtårn, som netop understreger at vi kan – når vi vil.

 

I 2015 er der ikke arrangeret Tallships, hvorfor eventen skal udvikles og økonomisk bæres af Fredericia Shoppings medlemskreds. En udgift på op til 500.000 kr. indeholdende musik, strøm, scener, lyd, toiletter, vagter og markedsføring i såvel trykte medier, radio samt digitale og muligvis også TV.

 

Konceptet er skabt og udviklet gennem årerne af Fredericia Shopping og er årets største event og handelsdag, hvor Fredericia ofte omdannes til et summende menneskehav som på et sydlandsk feriemål. I år spænder musikken på den store scene på Rådhuspladsen fra Fredericia Teater, DAD kunstner konkurrence med besøg af DAD´s frontfigur Jesper Binzer som dommer, partybandet ZIDIDADA, megapopulære Julias Moon – som netop spillede for Dronning Margrethe i Århus samt vores lokale stjerner fra Midt om Natten – som skaber en fest uanset, hvor de kommer.

 

Rundt om i alle gågader og på pladser vil der dagen og aftenen igennem være lokale bands bl.a. MTV aktuelle Suits Boulevard, som rider på succes i øjeblikket og traditionen tro Back to Beat og Sgt. Pepper på Ryes Plads.

 

Vi ansøger om et kontant tilskud på 175.000 , som skal anvendes til branding af Fredericia og eventet. Fredericia Shopping dækker den resterende del på foreningens aktivitets- og markedsføringsbudget, som dog er reduceret med 100.000. De 100.000 er årlig betaling til Business Fredericia, da Fredericia Shopping har valgt at bakke op omkring byens nye erhvervsforening – uagtet vi kunne kører business as usual uden.

Endvidere forventes sponsorindtægter gennem erhvervslivet. Pt. er 2 sponsorater på plads

 

I årene 2012, 2013 og 2014 har vi modtaget 75.000 kr årligt i tilskud fra Fredericia Kommune. Vi søger således om samme bidrag 75.000 kr samt yderligere 100.000 kr – efter vores indtræden og kontingentbetaling til Business Fredericia – som ellers vil reducere vores eventbudget med 100.000 kr, hvilket vil være ærgerligt for såvel byens handlende samt de gode indkøbsoplevelser.

 

Vi håber, at I vil behandle vores ansøgning positivt.”


Økonomiske konsekvenser

Der henstår for 2015 443.000 kr. i brandingpuljen, der ikke er forud disponerede.


Vurdering

Byråds- og ledelsessekretariatet skal bemærke, at tilskuddet på 75.000 kr. i perioden 2012 – 2014 er finansieret af Brandingpuljen.


Indstillinger

Byråds- og ledelsessekretariatet indstiller til økonomiudvalget at anbefale overfor byrådet om og i givet fald, hvordan det ansøgte skal imødekommes.


Beslutning i Økonomiudvalget den 12-05-2015

Økonomiudvalget anbefaler tilskuddet med finansiering fra Brandingpuljen.


Beslutning i Byrådet den 18-05-2015

Godkendt som indstillet af Økonomiudvalget.


Punkt 81 Forslag fra Enhedslisten - Skattely

Sagsbeskrivelse

 

Fra Enhedslisten er modtaget følgende forslag:

 

”Forslag ifht firmaer der benytter skattely

 

Baggrund


Da vi er opmærksomme på, at nogle firmaer og selskaber der byder ind på offentlige opgaver eller ønsker at sælge varer til det offentlige, anvender skattely eller andre metoder til at minimere eller undgå at betale skat, og da vi kan konstatere, at Silkeborg kommune – endda enstemmigt - har vedtaget et forslag identisk med det der her stilles, ønsker vi nedenstående beslutningsforslag sat på byrådets dagsorden.


Vi er klar over, at disse firmaer udnytter huller i lovgivningen og dermed handler på et lovligt grundlag; men vi finder det moralsk angribeligt og forkasteligt, at firmaer opfører sig så stærk konkurrenceforvridende over for firmaer, som betaler deres skat i Danmark. Særligt forkasteligt bliver det, når det sker for offentlige midler. Vi har et ansvar for, at skatteborgernes penge bliver brugt bedst muligt. Derfor ønsker vi, at Fredericia kun entrerer med selskaber, der ønsker at støtte det danske samfund.


Da det ikke er lovligt at udelukke et selskab fra et udbud pga manglende skattebetaling i Danmark, er det vigtigt at pointere, at det nedenstående forslag rummer to væsentlige formuleringer: ”Fredericia kommune ønsker at undgå” og ”vi tilstræber at undgå”.  Samtidig understreger vi, at de der ønsker at handle med kommunen på forlangende skal kunne redegøre for selskabets konstruktion og selskabets skattemæssige forhold. Dette vil – fuldt lovligt - forhåbentlig afholde en række selskaber fra at byde ind på et udbud, hvilket er målet. 


Beslutningsforslag:


Fredericia kommune ønsker at undgå at handle og/eller indgå aftaler om leverancer af varer eller tjenesteydelser med selskaber eller firmaer, der benytter skattely til at minimere overskud, henholdsvis minimere skat på udbyttebetaling.


Ligeledes tilstræber kommunen at undgå at handle og/eller indgå kontrakter med selskaber eller firmaer, der for at undgå at få et skattemæssigt overskud, bedriver handel med egne datterselskaber eller lignende placeret i såkaldt skattelylande.


På forlangende skal selskaber, der udfører aktiviteter for kommunen eller sælger varer til kommunen, redegøre for firmaets konstruktion, moderselskaber og datterselskaber, så der er fuld gennemsigtighed herom, herunder om de skattemæssige forhold.”


Økonomiske konsekvenser


Vurdering

-


Indstillinger

Byråds- og Ledelsessekretariatet indstiller til forslaget til behandling.


Beslutning i Byrådet den 18-05-2015

Byrådet besluttede at forslaget undersøges nærmere forinden den behandles endeligt. Sagen behandles af Erhvervskontaktudvalget i forbindelse med udarbejdelsen af forslag til ny udbuds- og indkøbspolitik.


Punkt 82 Jane Findahls udtræden af byrådet

Sagsbeskrivelse

Jane Findahl har skriftligt meddelt, at hun ønsker at udtræde af Fredericia Byråd, herunder Økonomiudvalget og Beskæftigelses- og Sundhedsudvalget med virkning fra den 18. maj 2015, idet hun den 1. juni 2015 tiltræder en stilling som Uddannelseschef i Odense Kommune.


Jane Findahl begrunder sit ønske om udtræden med, at stillingen i Odense Kommune er en niveau 2 chefstilling og at det forventede arbejdspres ikke vil være foreneligt med hvervet som byrådsmedlem i Fredericia Kommune.


Jane Findahl ønsker endvidere at udtræde af følgende hverv, hvor hun er udpeget i sin egenskab af byrådsmedlem:


-  Valgbestyrelsen (Folketingsvalg, EU-valg og Kommunalvalg)

-  Kommunernes Landsforening

-  Repræsentantskabet i Trekantområdet Danmark

-  Centerrådet for Ungdommens Uddannelsesvejledning

-  § 17, stk. 4 udvalget ”Udvikling af den politiske struktur”


Byrådet skal i medfør af § 103 i lov om kommunale og regionale valg godkende Jane Findahls ønske om udtræden. Et byrådsmedlem kan efter anmodning fritages for sit byrådshverv, såfremt byrådsmedlemmet på grund af sin helbredstilstand, varetagelse af andet offentligt hverv, forretninger eller lignende har en rimelig grund til ikke længere at kunne varetage sit byrådsarbejde.


Marianne Thomsen er SF’s 1. suppleant til byrådet, og kan indtræde i byrådet, såfremt Jane Findahls udtræden godkendes, jf. § 104 i lov om kommunale og regionale valg.


Økonomiske konsekvenser

Ingen.


Vurdering

Ingen.


Indstillinger

Byråds- og ledelsessekretariatet indstiller:

  1. At byrådet godkender Jane Findahls udtræden af byrådet samt øvrige hverv med virkning fra den 18. maj 2015.
  2. At byrådet godkender Marianne Thomsens indtræden i byrådet med virkning fra den 18. maj 2015.

 

 


Beslutning i Økonomiudvalget den 18-05-2015

Anbefales.


Beslutning i Byrådet den 18-05-2015

Godkendt som indstillet.


Punkt 83 Udpegning til udvalgsposter for udtrådt byrådsmedlem

Sagsbeskrivelse

I forbindelse med byrådsmedlem Jane Findahl, byrådsgruppe SF, anmodning om fritagelse fra medlemskabet af Fredericia Byråd, skal der besættes en række poster. 


Oversigt over Jane Findahl udvalgsposter, tillidsposter mv. som Jane Findahl er udpeget til af Byrådet, og som hun ønsker at udtræde af:


-  Valgbestyrelse (Folketingsvalg, EU-valg og Kommunalvalg)

-  Kommunernes landsforening

-  Ungdommens Uddannelsesvejledning UU

-  Økonomiudvalget

-  Beskæftigelses- og Sundhedsudvalget – formand

-  Udvikling af den politisk struktur – formand


Posterne skal besættes af den valggruppe, der besatte dem i forbindelse med konstitueringen.


Vurdering

Byråds- og Ledelsessekretariatet skal om de enkelte poster og hverv bemærke følgende:


 Valgbestyrelse (Folketingsvalg, EU-valg og Kommunalvalg)

  • Medlemmerne af valgbestyrelsen vælges af kommunalbestyrelsen henholdsvis regionsrådet ved forholdstalsvalg

 

Kommunernes Landsforening 

 

•  KL´s højeste myndighed er delegertmødet.

•  Hver af KL´s medlemskommuner vælger 1 stemmeberettiget for hver påbegyndt 8.000 indbygger i kommunen.

•  Byrådet vælger blandt sine medlemmer og efter forholds-talsvalgmåde, syv delegerede til delegeretmøder i KL samt stedfortrædere for disse.

 

Ungdommens Uddannelsesvejledning UU


  • Centererråd: Der nedsættes et Centerråd bestående af tre byrådsmedlemmer fra Fredericia Kommune og to politikere fra Middelfart Kommune.

 Økonomiudvalget

  • I henhold til Lov om kommunernes styrelse § 17, stk. 1 og § 18, stk. 1 samt styrelsesvedtægten for Fredericia Kommune, gældende pr. 1. januar 2014, vælger Byrådet 8 medlemmer til kommunens økonomiudvalg.

 

 

Beskæftigelses- og Sundhedsudvalget – formand

  • I henhold til lov om kommunernes styrelse § 17, stk. 1 og § 19 samt styrelsesvedtægt for Fredericia Kommune, gældende fra 1. januar 2014, vælger byrådet, blandt sine medlemmer, 7 medlemmer til Beskæftigelses- og Sundhedsudvalget.

 

§ 17, stk. 4 Udvikling af den politiske struktur – formand


  • Der udpeges et byrådsmedlem fra hvert af byrådets partier til udvalget.

Indstillinger

Byråds- og Ledelsessekretariatet indstiller til byrådet, at den valggruppe, der udpegede til posterne i forbindelse med konstitueringen foretager eventuelle ændringer og udpegninger som følge af Jane Findahls udtræden af byrådet. Posterne besættes blandt byrådets medlemmer.


  1. Valgbestyrelse (Folketingsvalg, EU-valg og Kommunalvalg)
  2. Kommunernes landsforening
  3. Ungdommens Uddannelsesvejledning UU
  4. Økonomiudvalget
  5. Beskæftigelses- og Sundhedsudvalget – formand
  6. Udvikling af den politiske struktur – formand

Beslutning i Byrådet den 18-05-2015

Byrådet udpegede følgende:


·  Valgbestyrelse (Folketingsvalg, EU-valg og Kommunalvalg) - Marianne Thomsen

·  Kommunernes landsforening (delegeret) - Marianne Thomsen 

·  Økonomiudvalget - Marianne Thomsen 

·  Beskæftigelses- og Sundhedsudvalget - Marianne Thomsen 

·  Udvikling af den politiske struktur - Marianne Thomsen og Jacob Bjerregaard 

·  UU Centerråd - Lasse S. Hansen 


Punkt 84 Opgrænsende arel til Kongens Kvarter (Lukket)

Punkt 85 Forslag fra Venstre - Offentlige pladser

Sagsbeskrivelse

Venstre har fremsendt følgende forslag:


Det er vigtigt for Venstre, at vi som kommune sikrer gode rammevilkår for erhvervslivet, herunder byens butikker. Det er også vigtigt for Venstre, at vi har en levende midtby med aktiviteter og mange handlende.

 

Venstre vil derfor i forbindelse med budgetforhandlingerne foreslå, at gågaderegulativet bliver afskaffet, så butikkerne uden betaling kan stille varer (udstillingsarealer/facademeter) og/eller borde og stole (ude-servering) udenfor deres butikker og cafeer. Venstre betragter dette som værende til gavn for hele byen, og det bør kommunen støtte op om, hvor vi kan. Derudover er Venstre også af den holdning, at butikkerne ikke skal betale for ovenstående, da der ikke - som viser det - er nogen grund til at pålægge butikker gebyrer for at etablere sig i Fredericia. Vi bør i stedet gøre alt, hvad vi kan for at gøre erhvervsklimaet så venligt og imødekommende som muligt.

 

Det følger således af vores forslag, at kommunen overtager udgiften til julebelysning/juletræer og permanent sætter det på budgettet (ca. 55.000 kr.). Det kommer alle borgere i Fredericia til gavn og bør derfor ud fra et ønske om at understøtte erhvervslivet blive afholdt af kommunen

fremadrettet.

 

Ovenstående ser Venstre gerne optaget som punkt i budgetforhandlinger som et led i en fortsat indsats for at gøre erhvervsklimaet bedre i Fredericia kommune, hvilket er i tråd med tankegangen bag etableringen af Business Fredericia. Venstre håber derfor også, at der i budgetlægningen vil være opbakning til forslaget fra de andre politiske partier.

 

På nuværende tidspunkt vil Venstre dog helt konkret komme med følgende forslag, som ligger i tråd med ovenstående, og som burde kunne afholdes indenfor udvalgets nuværende budget:

 

- Venstre foreslår, at der ikke opkræves betaling for leje af Axeltorv, Rådhuspladsen, JB Nielsens plads eller andre offentlige pladser.

 

Baggrunden for forslaget er, at vi er særlig interesseret i at udnytte de muligheder, som disse pladser giver og som følge heraf, at der bliver skabt liv i byen allerede her i foråret, hvorfor denne del af Venstres forslag ikke bør vente til budgetlægningen. Der er et stort uudnyttet potentiale her, og alle - som gerne vil skabe liv i byen - bør omkostningsfrit få mulighed for at prøve deres ideer af og være med til at skabe en levende midtby til gavn for hele Fredericia.


Indstillinger

Indstilles til udvalgets behandling.


Beslutning i By- og Teknikudvalget den 29-04-2015

Sagen videresendes til Økonomiudvalget.


Beslutning i Økonomiudvalget den 12-05-2015

Økonomiudvalget er positiv indstillet overfor forslaget og har derfor bedt administrationen om at belyse sagen i detaljer med henblik på behandling af forslaget i byrådet snarest muligt.

Nye oplysninger pr. 18. maj 2015

Forvaltningen oplyser, at en afskaffelse af betalingen for udeservering og benyttelse af gader og fortove til udstilling af varer koster 350.000 kroner årligt.

Det vurderes, at det vil være nødvendigt at fortsætte administrationen efter gågaderegulativet således at ledelinjer respekteres og anvendelse af vejarealet ikke kommer i konflikt med vejarbejde og andre aktiviteter. Som et led i at udbygge partnerskabet mellem kommunen og Fredericia Shopping øges samarbejdet om anvendelsen af gågaderne således at konflikter og unødig administration i højere grad undgås.

Det indstilles, at finansiering af forslaget tages med i budgetlægningen for 2016-2019.


Ønskes allerede fra 2015 en ophævelse af betalingen foreslår forvaltningen, at der bruges 100.000 kroner fra brandingpuljen. Det resterende beløb finansieres ved at administrationen af ordningen lettes når samarbejde med Fredericia Shopping øges og betalingen afskaffes. Det indstilles at direktionen følger op på beslutningen og en eventuel restfinansiering ved anden budgetrevision.


Beslutning i Byrådet den 18-05-2015

Et flertal bestående af A, C, F, O og V besluttede at betalingen for udeservering og benyttelse af pladser samt benyttelse af gader og fortove til udstilling af varer bortfalder fra indeværende år. 100.000 kr. finansieres fra brandingpuljen, mens restbeløbet finansieres ved at administrationen af ordningen lettes når samarbejde med Fredericia Shopping øges og betalingen afskaffes.


Et mindretal bestående af Ø stemte imod.