Byrådet - 21-02-2022

Referat
Udvalg:
Dato:
Mandag, 21 februar, 2022 - 17:00
Hent som fil:
Lokation:
Dagsorden publiceret:
Torsdag, 17 februar, 2022 - 04:45
Referat publiceret:
Tirsdag, 22 februar, 2022 - 22:20

Punkt 1 Godkendelse af dagsorden

Beslutning i Byrådet den 21-02-2022

 

Godkendt.

Punkt 2 Budget 2022-2025 - tilpasning til ny fagudvalgsstruktur pr. 1. januar 2022

Sagsresumé

I forbindelse med konstitueringen af nyt byråd pr. 1. januar 2022 skal bevillingsrammerne tilpasses den nye udvalgsstruktur.

 

Sagen er en formel godkendelse af de bevillingsmæssige omplaceringer af budget 2022-2025 fra den tidligere udvalgsstruktur til den nye udvalgsstruktur pr. 1. januar 2022.

 

Sagsbeskrivelse:

Den nye styrelsesvedtægt, gældende fra 1. januar 2022, indebærer en ny udvalgsstruktur.

 

Sagen omhandler tilpasning af budget 2022-2025 til de nye udvalg i overensstemmelse med opgavesammensætningen i den nye styrelsesvedtægt.

 

For nuværende er en del af udgifterne på beskæftigelsesområdet vedrørende unge under 30 år forblevet placeret under Beskæftigelse- og Sundhedsudvalget. Det er således alene budgettet til Uddannelseshjælp, som er flyttet til Unge- og Uddannelsesudvalgets ramme.

 

De samlede tilretninger af rammerne gælder for 2022 og overslagsårene 2023-2025, og omfatter alle budgetterne indenfor udvalgenes områder dvs. serviceudgifter, øvrige driftsudgifter, anlæg, renter m.v.

 

På udvalgsniveau har ovennævnte justeringer følgende bevillingsmæssige konsekvenser:

 

Tabel 1

 

Netto, hele 1.000 kr. (2022-pris)
korr.budget pr. 28-01-2022

Korrigeret budget
2022 (før)

Korrigeret budget
2022 (efter)

Netto-
ændring
2022

By- og Planudvalget

47.356

 

 

Teknisk Udvalg

 

125.280

77.924

Miljø- og Teknikudvalget

93.472

 

 

Klima-, Energi- og Miljøudvalget

 

11.944

-81.528

Bosætnings- og Turismeudvalget

0

2.815

2.815

Børne- og Skoleudvalget

981.325

 

 

Børne- og Skoleudvalget

 

1.009.804

28.479

Kultur- og Idrætsudvalget

102.429

 

 

Kultur- og Idrætsudvalget

 

101.966

-463

Social- og Beskæftigelsesudvalget

1.131.464

 

 

Beskæftigelses- og Sundhedsudvalget

 

1.189.016

57.552

Senior- og Handicapudvalget

712.338

 

 

Senior- og Socialudvalget

 

899.454

187.116

Sundhedsudvalget

311.113

0

-311.113

Uddannelsesudvalget

37.478

 

 

Unge- og Uddannelsesudvalget

 

69.505

32.027

Økonomiudvalget

-3.416.975

 

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget

 

-3.409.784

7.191

Total

0

0

0

 

Økonomiske konsekvenser

Der er alene tale om en omfordeling af budget 2022 og overslagsårene i henhold til ny udvalgsstruktur pr. 1. januar 2022.

 

Jævnfør kommunens økonomiske politik er udvalgenes rammer udtryk for bevillingsniveauet, som med denne sag godkendes.

Vurdering

Ingen.

Indstillinger

Kommunaldirektøren indstiller, at de beskrevne bevillingsmæssige ændringer i 2022 og frem, jfr. tabel 1, godkendes.

Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 07-02-2022

Godkendt.

Beslutning i Byrådet den 21-02-2022

 

Godkendt.

Punkt 3 Frigivelse af anlægsmidler - DanmarkC - Infrastruktur

Sagsresumé

Der er i budgettet for 2022 afsat 9,5 mio. kr. til Danmark C – infrastruktur. Denne sag behandler frigivelse af anlægsmidlerne for 2022.

Sagsbeskrivelse:

Det går godt med salg af erhvervsjord i Danmark C og udviklingen af området, hvor flere virksomheder flytter til. Vi skal være på forkant og sikre, at infrastrukturen er gearet til de kommende års mængder af trafik på baggrund af den positive vækst i virksomheder og aktivitet.

Taulov Transportcenter vokser i disse år med stor hast. Med den statslige infrastrukturplan fulgte en pulje med penge til projekter langs statsvejene. Her er det kort før jul offentliggjort, at der er afsat penge til en om- og udbygning af Afkørsel 61 v. Taulov.

I de kommende år er der fra denne anlægspulje afsat følgende midler: 9,5 mio. kr. i 2022, 32 mio. i 2023, 15,5 mio. i 2024, 25 mio. i 2025 og 22 mio. i 2026.

Midlerne skal i de kommende år benyttes til at:

  • Ombygge krydset Herslevvej / Vejle Landevej / Vejlevej til en rundkørsel
  • Etablere lyskryds v. Kolding Landevej / Vejle Landevej
  • Medfinansiere ombygningen af Afkørsel 61 på strækningen mellem Dronningens Kvarter og Europavej.
  • Ombygge rundkørslen v. Vejle Landevej / Skærbækvej til lyskryds.
  • Etablere lyskryds ved Baronessens Kvarter hvor denne kobles på Vejle Landevej
  • Etablere cykelstier på Børupvej og Stakkesvang

Med denne sag frigives midlerne for 2022, således at arbejdet med ovenstående projekter kan igangsættes. Udførelsen vil ske løbende i perioden frem mod 2026.

Med denne sag tages ligeledes beslutning om, at Vækst, Teknik og Klima bemyndiges til, at indgå samarbejdsaftale med Vejdirektoratet, omkring medfinansiering af ombygningen af Afkørsel 61.

Økonomiske konsekvenser

Anlægsmidlerne på 9,5 mio. kr. for 2022 frigives, og anvendes til de beskrevne projekter.

(beløb i mio. kr.)

TB 2020

TB 2021

TB 2022

TB2023

Anlægs-
bevilling

Fri-
givelse

XA-50408 Infrastruktur DanmarkC, Taulov

 

 

 

 

9,5

9,5

 

 

 

 

 

 

 

I alt (- = kasseindlæg/
 + = kasseudlæg)x½

 

 

 

 

 

 


 

Vurdering

Infrastruktur og Ejendomme vurderer, at de 9,5 mio. kr. der frigives og anvendes i 2022 sikrer, at projekterne kan komme godt i gang, ligesom projekterne for de kommende år kan planlægges og skitseres.

Det vurderes ligeledes hensigtsmæssigt, at der gives bemyndigelse til at indgå samarbejdsaftale med Vejdirektoratet således, at arbejdet med Afkørsel 61 kan starte, så snart Vejdirektoratet er klar, og henvender sig med en aftale.

Indstillinger

Vækst, Teknik og Klima indstiller at, Teknisk Udvalg anbefaler Økonomiudvalget og Byrådet

  1. At der gives anlægsbevilling samt frigivelse af rådighedsbeløb på 9,5 mio. kr.
  2. At Vækst, Teknik og Klima bemyndiges til at indgå samarbejdsaftale/medfinansieringsaftale med Vejdirektoratet vedr. ombygning af Afkørsel 61 Taulov.

 

Beslutning i Teknisk Udvalg den 24-01-2022

Anbefales.

Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 07-02-2022

  1. Anbefalet
  2. Anbefalet

Beslutning i Byrådet den 21-02-2022

 

  1. Godkendt.
  2. Godkendt.

Punkt 4 Endelig vedtagelse af delvis ophævelse af byplanvedtægt 2 for et område af Skærbæk By

Sagsresumé

Byplanvedtægt 2 for Skærbæk By er fra 1950 og omfatter en del af den ældre del af Skærbæk by. En mindre del omkring Skærbæk Havnegade er i byplanvedtægten fastlagt til et industriområde med mulighed for udvidelse af det nu lukkede skibsværft.

 

Vækst, Teknik og Klima har modtaget ansøgning om at opføre to boliger i området ved Skærbæk Havnegade 41. Der ønskes en delvis ophævelse af byplanvedtægt 2, så anvendelsen kan være boliger, i overensstemmelse med den gældende kommuneplan.

 

Forslag til delvis ophævelse af byplanvedtægt 2 har været fremlagt i offentlig høring i 4 uger fra den 14. oktober til 11. november 2021. Der er ikke kommet bemærkninger til forslaget til ophævelse i høringsperioden. På den baggrund anbefales det, at ophævelsen vedtages endeligt uden ændringer.

 

Sagsbeskrivelse:

Vækst, Teknik & Klima har på baggrund af en henvendelse fra en rådgiver og en privat udvikler udarbejdet forslag til delvis ophævelse af byplanvedtægt 2 for et område af Skærbæk By.

 

Byplanvedtægtens indhold

Byplanvedtægten har fastlagt anvendelsen for området ved Skærbæk Havnegade 41 til industriområde. Området kan anvendes til udvidelse af bådebyggeri og bebyggelse mv. i forbindelse med købmandsvirksomhed.

 

Området ved Skærbæk Havnegade 41 er i dag omkranset af boligområde og kan ikke anvendes til erhvervsformål som beskrevet i byplanvedtægten. Skibsværftet er i dag nedlagt og området, hvor skibsværftet var lokaliseret, anvendes i dag til boligformål.

Udviklingen i området i forhold til de fysiske forhold bevirker, at plangrundlaget problematisk at administrere efter.

 

Forhold til Kommuneplan 2017 – 2029

Området, hvor byplanvedtægten ønskes ophævet, ligger i rammeområde S.BE.1 - Boliger og Erhverv, Skærbæk By. Området må anvendes til blandede byfunktioner, boliger, butikker, service, offentlige formål samt til virksomheder, herunder mindre fremstillings- og servicevirksomhed i tilknytning til en butik. Der kan etableres virksomheder i miljøklasse 1-2 jf. kommuneplanens generelle rammer. Området er en del af bymidteområdet i Skærbæk.

Der er en maksimal bebyggelsesprocent på 50, og boliger må maksimalt være 2 etager med en højde for byggeri på op til 8,5 m.

Den gamle byplanvedtægts anvendelse for området til industriområde med mulighed for udvidelse af skibsværft er ikke i overensstemmelse med kommuneplanens rammebestemmelser. Et skibsværft er i miljøklasse 4-7.

 

Retlige og faktiske konsekvenser ved ophævelsen

Ifølge planlovens § 33 er det muligt at aflyse byplanvedtægter/ lokalplaner for arealer i byzone uden vedtagelse af en ny lokalplan. Forløbet følger den samme procedure som ved vedtagelse af almindelige lokalplaner. For det areal, hvor lokalplanen ophæves, gælder herefter kommuneplanens rammer samt kommuneplanens generelle rammer. Desuden vil de generelle bebyggelsesregulerende bestemmelser i bygningsreglementet gælde.

 

Fremtidige projekter skal vurderes for at afklare, om der er pligt til at udarbejde og vedtage en ny lokalplan. Byrådet kan jf. planlovens § 12 modsætte sig udstykning, bebyggelse og ændret anvendelse, der ikke er i overensstemmelse med kommuneplanen.

 

Konsekvensen af ikke at ophæve byplanvedtægten

Såfremt byplanvedtægten ikke ophæves, vil dens bestemmelser være gældende for alt byggeri på trods af, at byplanvedtægtens anvendelsesbestemmelser ikke er i overensstemmelse med kommuneplanens rammebestemmelser.

 

Offentlig høring

Forslag til delvis ophævelse af byplanvedtægt 2 har været fremlagt i offentlig høring i 4 uger fra den 14. oktober til 11. november 2021.

Der er ikke kommet bemærkninger til forslaget til ophævelse i høringsperioden.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Vurdering

Vækst, Teknik og Klima vurderer, at Byplanvedtægt 2 for det pågældende område ved Skærbæk Havnegade 41 ikke egner sig til at administrere efter, idet byplanvedtægtens foreskrevne anvendelse til industriområde ikke er foreneligt med omgivelserne.

 

Det er ikke muligt at dispensere fra byplanvedtægtens anvendelsesbestemmelser. Vækst, Teknik og Klima vurderer derfor, at det vil være hensigtsmæssigt at ophæve en del af Byplanvedtægt 2, således der gives mulighed for boliger.

 

Det er forvaltningens vurdering, at en ændring af anvendelsen til to boliger i området ikke er lokalplanpligtigt, hvorfor der ikke skal udarbejdes en lokalplan.

 

Vækst, Teknik og Klima vurderer, at der med en delvis ophævelse af byplanvedtægt 2 for et område af Skærbæk By skabes det nødvendige plangrundlag, som sikrer områdets fremtidige anvendelse til blandede byfunktioner, boliger, butikker, service, offentlige formål samt til virksomheder, herunder mindre fremstillings- og servicevirksomhed i tilknytning til en butik.

Indstillinger

Vækst, Teknik & Klima indstiller til Teknisk Udvalg, at det anbefales overfor Økonomiudvalget og Byrådet

 

  1. At den delvise ophævelse af byplanvedtægt 2 for et område af Skærbæk By vedtages
  2. At Vækst, Teknik & Klima bemyndiges til at foretage mindre redaktionelle rettelser inden offentliggørelsen af en delvis ophævelse af byplanvedtægt 2 for et område af Skærbæk By.

 

Beslutning i Teknisk Udvalg den 24-01-2022

Anbefales.

Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 07-02-2022

  1. Anbefalet
  2. Anbefalet

Beslutning i Byrådet den 21-02-2022

 

  1. Godkendt.
  2. Godkendt.

Punkt 5 Endelig vedtagelse af lokalplan 369 - Boliger Krogsagervej Erritsø

Sagsresumé

Vækst, Teknik og Klima har udarbejdet et forslag til Lokalplan 369 – Boliger Krogsagervej, Erritsø, med det formål, at muliggøre opførelse af tæt-lav eller alternativt åben-lav boligbebyggelse i max. 1 etage. Ud over at give mulighed for boligbebyggelse, sikrer lokalplanen, at der fastlægges den overordnede placering og omfang af den kommende bebyggelse, samt nødvendig vejadgang, parkeringsareal og fælles opholdsarealer. Udnyttes lokalplanen til tæt-lav boligbebyggelse, skal der bygges inden for fastlagte byggefelter.

 

Lokalplanen har været offentliggjort i fire ugers høring fra den 14. oktober til den 11. november 2021. I høringsperioden er der kommet en enkelt bemærkning til planen.

 

Sagsbeskrivelse:

Vækst, Teknik og Klima har på baggrund af en henvendelse fra en privat udvikler udarbejdet forslag til Lokalplan 369 – Boliger Krogsagervej, Erritsø. Byrådet godkendte forslaget til lokalplanen den 11. oktober 2021.

 

Lokalplanområdet er beliggende i Erritsø bycentrum og afgrænses af Erritsø Bygade mod nord, Krogsagervej mod øst, parcelhuse i ét til halvandet plan mod syd og rækkehuse i ét plan mod vest. Ejendommen er således omgivet af boliger af varierede typer, størrelser og højder. Lokalplanområdet omfatter alene ejendommen Krogsagervej 2.

 

Lokalplanens indhold

Lokalplanen har til formål at muliggøre, at området udvikles til nye attraktive boliger i Erritsø. Lokalplanen fastlægger den overordnede placering og omfang af den kommende bebyggelse, samt vejadgang, parkering og grønne opholdsarealer. Lokalplanen giver mulighed for at opføre 8 boliger i form af rækkehuse (tæt-lav boligbebyggelse) i én etage eller alternativt op til 4 boliger i form af parcelhuse, også i én etage.

 

Hvis lokalplanen udnyttes til tæt-lav boligbebyggelse, disponeres området således, at bebyggelsen placeres inden for byggefelter langs områdets vestlige og nordlige afgrænsning. Områdets sydøstlige del udlægges til fælles parkeringsareal. Det centrale område mellem byggefelterne og parkeringsarealet skal anvendes til fælles opholdsarealer. Ved de enkelte boligenheder skal der etableres private haver. Mindre bygninger til udhusformål, f.eks. cykelskure, opbevaringsskure og lign., kan etableres udenfor byggefelterne og f.eks. placeres, så bygningerne er med til at skærme opholdsarealerne fra parkeringsarealerne.

 

Lokalplanområdet skal vejbetjenes fra Krogsagervej, hvor grunden også har en eksisterende indkørsel. Den eksisterende bolig inden for området er registeret med en bevaringsværdi på 4. Der er i forbindelse med udarbejdelsen af lokalplanen søgt om og givet tilladelse til nedrivning af den eksisterende bebyggelse.

 

Forhold til Kommuneplan 2017 – 2029

Lokalplanforslaget ligger i rammeområde E.C.1B - Bydelscenter, Erritsø Butikstorv og Erritsø Bygade, og er i overensstemmelse med Kommuneplan 2017-2029 for Fredericia Kommune.

 

Støjredegørelse

Der er i forbindelse med udarbejdelsen af lokalplanforslaget blevet foretaget en støjredegørelse som viser, at mindre dele af området kan være påvirket af støj over gældende grænseværdier fra trafikken på Erritsø Bygade. For at imødekomme denne udfordring indeholder lokalplanforslaget bestemmelser om, at der skal etableres støjvægge, der hvor beregninger sandsynliggør, at opholdsarealer eller adgangsgivende stier påvirkes af støj fra vejen. Støjvæggene skal desuden beplantes og må maksimalt være 1,8 m høje, så de syner af mindst muligt i området.

 

Høring

Lokalplanforslaget har været offentliggjort i høring i perioden den 14. oktober til den 11. november 2021.

I høringsperioden har forvaltningen modtaget én bemærkning til lokalplanforslaget. Bemærkningen er indgivet af en nabo umiddelbart vest for lokalplanområdet, som ønsker at den eksisterende beplantning mod Erritsø Bygade i områdets nordvestlige hjørne beskæres, da den giver anledning til skyggegener i dennes have. Bemærkningen fremgår af bilag 2.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Vurdering

Vækst, Teknik og Klima vurderer, at der med lokalplan 369 skabes det nødvendige plangrundlag, som sikrer områdets fremtidige anvendelse som boligområde. Lokalplanen sikrer, at boligerne får tilstrækkelige udearealer til fælles ophold, tilstrækkeligt antal parkeringspladser mv., samt at regnvandshåndtering sikres på grunden.

 

I lokalplanen udlægges byggefelter, som tæt-lav boligbebyggelse skal bygges inden for. Vækst, Teknik og Klima vurderer, at byggefelterne er med til at sikres passende hensyn til de omkringliggende naboer.

 

Der er sideløbende med udarbejdelsen af lokalplanen søgt nedrivningstilladelse til at nedrive den bevaringsværdige bygning. Nedrivningsansøgningen har været behandlet, og er godkendt.

 

Lokalplanforslaget fastlægger, at den eksisterende beplantning langs Erritsø Bygade udlægges som plantebælte, da det grønne præg langs vejen er en karaktergivende kvalitet i området, som ønskes bevaret.

Forvaltningen vurderer dog, at der kan skrives en undtagelse ind i lokalplanens bestemmelser, som sikrer, at beplantning tættest på det vestlige skel kan beskæres, for at mindske skyggegener for naboerne.

 

Forvaltningen foreslår derfor at udlægget til plantebælte reduceres på lokalplanens kortbilag, således at det placeres med en afstand af ti meter til lokalplanens vestlige afgrænsning. Forvaltningen foreslår endvidere, at plantebæltet reduceres med den samme afstand til den østlige afgrænsning, for at bevare oversigtforholdene ved krydset mellem Krogsagervej og Erritsø Bygade.

 

Vækst, Teknik og Klima vurderer på dette grundlag, at lokalplan 369 kan vedtages med den nævnte ændring på baggrund af det indgivne høringssvar.

Indstillinger

Vækst, Teknik og Klima indstiller til Teknisk Udvalg, at det anbefales overfor Økonomiudvalget og Byrådet, at:
 

  1. Lokalplan 369 – Boliger Krogsagervej, Erritsø vedtages endeligt med nævnte ændring og
     
  2. Teknik & Miljø bemyndiges til at foretage mindre redaktionelle rettelser inden offentliggørelsen af lokalplanen.

Beslutning i Teknisk Udvalg den 24-01-2022

Anbefales.

Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 07-02-2022

  1. Anbefalet
  2. Anbefalet

Beslutning i Byrådet den 21-02-2022

 

  1. Godkendt.
  2. Godkendt.

Punkt 6 Tillæg 1 til Spildevandsplan 2020 - behandling af høringssvar

Sagsresumé

Forslag til Tillæg 1 til Spildevandsplan 2020, blev vedtaget af Fredericia Byråd den 6. september 2021, har været i offentlig høring i 8 uger i perioden den 5. oktober 2021 til 30. november 2021

 

Der skal etableres boliger ved Dalsvinget 14, som er omfattet af lokalplan B35. Området er ikke tidligere indarbejdet i Spildevandsplanen. Dette tillæg nr. 1 til Spildevandsplan 2020 er udarbejdet for at sikre, at alle kloakerede oplande er beskrevet i kommunens spildevandsplan

 

Sagsbeskrivelse:

Der etableres 24 boliger ved Dalsvinget 14, som separatkloakeres.  Spildevandet tilsluttes Fredericia Spildevand og Energi A/S spildevandsledning, der leder til renseanlægget og tag-og overfladevand tilsluttes Fredericia Spildevand og Energi A/S regnvandsledning, der udleder til Erritsø Bæk. Oplandets størrelse er 10.490 m2.

 

I høringsperioden er der indkommet 1 høringssvar fra Beboerne på Dalsvinget, Foreningen Dalsvinget info, som har stillet 5 konkrete spørgsmål til håndtering af overfladevand i forbindelse med etablering af boliger ved Dalsvinget 14.

 

Tillæg 1 kan ses på Fredericia Kommunes Spildevandsplan 2020

 

Høringssvaret fra Beboerne på Dalsvinget, Foreningen Dalsvinget info samt fyldestgørende svar fra Natur og Miljø vil blive gennemgået nøjere på udvalgsmødet.

Økonomiske konsekvenser

Ingen

Vurdering

Det indkomne høringssvar giver ikke anledning til, at tillægget skal ud i fornyet offentlig høring.
Natur og Miljø anbefaler, at der ikke sker ændringer af tillæg 1 til Spildevandsplan 2020, men at Beboerne på Dalsvinget, Foreningen Dalsvinget info får fremsendt et fyldestgørende svar på fremsendte høringssvar

Indstillinger

Plan, Byg og Miljø indstiller, at Klima-, Energi- og Miljøudvalget anbefaler Økonomi- og Erhvervsudvalget og Byrådet, at Tillæg nr. 1 til Spildevandsplan 2020 vedtages endeligt.

Beslutning i Klima-, Energi- og Miljøudvalget den 24-01-2022

Anbefales.

Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 07-02-2022

Anbefalet.

Beslutning i Byrådet den 21-02-2022

 

Godkendt.

Punkt 7 Visionsproces for byrådet 2022 - godkendelse af konsulentfirma og proces

Sagsresumé

Med Budget 2022 besluttede forligspartierne at få udarbejdet en vision for Fredericia Kommune. Forvaltningen har indhentet to tilbud på facilitering af en inddragende og åben visionsproces. Det indstilles til Økonomi- og Erhvervsudvalget at vælge, hvilket af de to konsulentfirmaer, der skal understøtte processen, samt beslutte hvornår visionen skal være klar til politisk beslutning. Herudover indstilles det, at forvaltningen bemyndiges til at gå i dialog med det valgte firma om den videre proces.

 

Sagsbeskrivelse:

I Fredericia Kommune er mange store strategiske projekter sat i gang, og flere er på vej. De seneste års udvikling er en fælles fortjeneste for erhvervsliv, civilsamfund, borgere og kommune, og den kommende tid byder på endnu flere store og vigtige beslutninger. Dette nødvendiggør en fælles retning og et fortsat tæt samarbejde med både civilsamfund, borgere og erhvervsliv.

 

Derfor skal der udarbejdes en ny vision for Fredericia Kommune for den kommende årrække. Målet er, at visionsarbejdet skal være åbent og inddragende og inkludere flest mulige interessenter i byen samt sætte tydelige pejlemærker for Fredericia kommunes udvikling.

 

Til at understøtte processen om udarbejdelsen af den nye vision har forvaltningen indhentet to tilbud på konsulentbistand.

 

De to konsulentfirmaer har fået til opgave at udarbejde et tilbud, som:

-          Understøtter en inddragende og åben visionsproces, hvor både erhvervsliv, civilsamfund, borgere, ledere og medarbejdere inddrages i udarbejdelsen af en ny vision for Fredericia Kommune.

-          Sikrer et tydeligt ejerskab for processen hos hele byrådet.

-          Sikrer, at der udarbejdes en vision, som favner hele byen, er visionær og ambitiøs og sætter retning for Fredericia kommunes udvikling og fremtid.

-          Indeholder to tidsplaner: En hvor visionen ligger klar til politisk godkendelse i september 2022 forud for budgetprocessen og en, hvor visionen ligger klar til politisk godkendelse i december 2022.

 

De to tilbud er vedlagt som bilag.

 

Forvaltningen vil indgå i en konkret dialog og samarbejde med det valgte konsulentfirma for at sikre den bedst tilrettelagte visionsproces, og vil løbende justere processen, så den lever op til byrådets ønsker.

 

Økonomiske konsekvenser

Visionsprocessen finansieres med de 400.000 kr. som er afsat til formålet i Budget 2022.

Vurdering

Det er forvaltningens vurdering, at begge tilbud lever op til de krav, der er stillet til processen, således at visionsprocessen kan gennemføres på tilfredsstillende vis.

Indstillinger

Direktionen indstiller

  1. At økonomi- og erhvervsudvalget beslutter, hvilket af de to konsulentfirmaer der skal understøtte visionsarbejdet.
  2. At økonomiudvalget beslutter, om der skal være en vision klar til politisk godkendelse i september 2022 eller december 2022.
  3. At økonomi- og erhvervsudvalget bemyndiger forvaltningen til at gå i dialog med det valgte konsulentfirma og tilpasse procesplanen, så det bedst muligt understøtter de politiske ønsker og visionsprocessens mål.
  4.  At økonomi- og erhvervsudvalget oversender sagen til orientering til byrådet.

 

Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 07-02-2022

  1. Udvalget valgte efter indstilling fra forvaltningen LEAD.
  2. Udvalget besluttede, at der skal sigtes efter at være nogle pejlemærker klar til september 2022, men at en grundig proces vægtes højt.
  3. Godkendt.
  4. Oversendes til Byrådet.

 

Beslutning i Byrådet den 21-02-2022

 

Taget til efterretning.

Punkt 8 Proces for udarbejdelse af politik for aktivt ejerskab

Sagsresumé

I efteråret 2021 fik Fredericia Kommune udarbejdet en redegørelse om forhold i ADP A/S. Redegørelsen anbefalede bl.a., at Fredericia Kommune med fordel kunne udøve et tydeligere og mere aktivt ejerskab af ADP A/S. I forlængelse heraf gives i sagen et forslag til proces for udarbejdelse af politik for aktivt ejerskab af kommunens selskaber, ligesom et forslag til forvaltningens understøttelse af udøvelsen af politikken også beskrives.

 

Det indstilles, at Økonomi- og Erhvervsudvalget godkender procesplanen og bemyndiger forvaltningen til at forestå det videre arbejde.

 

Sagsbeskrivelse:

I efteråret 2021 fik Fredericia Kommune udarbejdet en redegørelse om forhold i ADP A/S. Redegørelsen anbefalede bl.a., at Fredericia Kommune med fordel kunne udøve et tydeligere og mere aktivt ejerskab af ADP A/S. Der er fra politisk side ønske om, at denne anbefaling efterkommes.

 

Aktivt ejerskab handler om, hvordan man bruger de rettigheder, man har som (med)ejer af et selskab. Hvordan kan man fx tilkendegive sine forventninger (både af retlig og ikke-retlig karakter), og hvordan kan man få indflydelse på selskabets langsigtede værdidannelse – fx inden for lokalt engagement, miljø, grøn omstilling og fremtidige vækstområder.

 

Som det fremgår af Fredericia Kommunes styrelsesvedtægt, har Økonomi- og Erhvervsudvalget ansvar for ”varetagelse af Fredericia Kommunes aktionærrolle og ejerinteresser i selskaber”. Derfor forelægges udvalget med denne sag en proces, der sikrer, at udvalget og byrådet får drøftet Fredericia Kommunes aktive ejerskab – både ift. ADP A/S, men også generelt.

 

Der lægges med denne sag op til, at forvaltningen skal gennemføre en afdækning af erfaringer fra andre kommuner ift. det optimale setup for aktivt ejerskab, og at der skal være en bred politisk drøftelse omkring aktivt ejerskab, og hvordan dette bedst opnås. Med udgangspunkt i afdækningen og drøftelserne udarbejdes en overordnet ”Politik for aktivt ejerskab for Fredericia Kommune”, som suppleres af konkrete målsætninger/strategier for navngivne selskaber.

 

Det er væsentligt, at politikken har en naturlig sammenhæng til byrådets vision, og procesplanen vil derfor blive tilpasset dette arbejde. Herudover skal det sikres, at vedtægter og aktionæroverenskomster/ejeraftaler er i tråd med politikken. Dette kræver et grundigt udrednings- og analysearbejde fra forvaltningens side.

 

En politik for aktivt ejerskab er et ikke-retligt dokument, som beskriver Fredericia Kommunes ambitioner og visioner for virksomheden. Det kan fx være ift. grøn omstilling eller CSR (Corporate Social Responsibility). Aktionæroverenskomsten/ejeraftalen er derimod et retligt dokument, der regulerer det indbyrdes forhold mellem ejerne af et selskab. Den fastsætter således rammerne for det fælles ejerskab af selskabet. Selskabets vedtægter regulerer selskabets forhold (navn, formål, ejerandele, kapitalandele, ledelsesorganer m.v.). Vedtægterne vedtages på selskabets generalforsamling. 

 

Selskaber - afgrænsning

Fredericia Kommune har forskellige ejerandele/interesser i flere forskellige selskaber, og det foreslås, at den overordnede politik omhandler alle disse, men at formuleringen af konkrete mål for navngivne selskaber afgrænses til at omhandle selskaber, hvor kommunen som ejer kan udøve væsentlige ejerinteresser (fx ved selskaber hvor Fredericia Kommune har bestemmende indflydelse eller ved at selskabet løser opgaver, der har væsentlig interesse for kommunen).

 

Ved bestemmende indflydelse forstås ejerskab eller rådighed over stemmerettigheder, således at der direkte eller indirekte ejes mere end 50 % af aktiekapitalen, eller rådes over mere end 50 % af stemmerne. Med en afgrænsning til selskaber, hvor kommunen har bestemmende indflydelse, sikres det, at kommunen med sin ejerpolitik kan få reel indflydelse.

 

Henset til den meget klare anbefaling i redegørelsen omkring ADP A/S gennemgås ejeraftale og vedtægter for ADP A/S allerede inden den overordnede politik er fastlagt.

 

Arbejdet omkring afdækning er erfaringer og de indledende drøftelser ift. den overordnede politik for aktivt ejerskab igangsættes i løbet af foråret 2022 og knyttes tæt sammen med arbejdet med udarbejdelsen af byrådets vision, så der sikres en tæt kobling. Den endelige politik forventes godkendt inden årets udgang.

 

Procesplan

Forankring af opgaven i forvaltningen

Til understøttelse og udviklingen af arbejdet med det aktive ejerskab nedsættes et tværgående selskabsteam i Fredericia Kommune, hvor der er juridiske, økonomiske og andre relevante kompetencer. Teamet er forankret i Politik, Strategi og Jura.

 

Ud over at facilitere udarbejdelsen af en politik for aktivt ejerskab og en gennemgang af ejeraftaler og vedtægter for alle relevante selskaber, skal teamet også udarbejde principper for, hvordan vi i Fredericia Kommune arbejder med vores selskaber, og hvordan vi sikrer et tæt partnerskab og løbende opfølgning på vores samarbejder.

 

Processen internt i forvaltningen skal i denne sammenhæng defineres nærmere, ligesom det også skal undersøges, om der er behov for kompetenceudvikling af medarbejdere i denne forbindelse.

Økonomiske konsekvenser

Økonomi- og Erhvervsudvalget vil blive forelagt en sag, når det præcise omfang i relation til de økonomiske konsekvenser kendes.

Vurdering

Se sagsbeskrivelsen.

Indstillinger

Direktionen indstiller, at Økonomi- og Erhvervsudvalget,

1)       Godkender forslag til procesplan for udarbejdelse af en politik for aktivt ejerskab

2)       Bemyndiger forvaltningen til at forestå det videre arbejde

3)       Oversender sagen til orientering til byrådet.

Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 07-02-2022

  1. Godkendt med den tilføjelse at udvalget ønsker, at alle de selskaber, som Fredericia Kommune er en del af, tænkes ind i processen.
  2. Godkendt.
  3. Oversendes til Byrådet.

 

Beslutning i Byrådet den 21-02-2022

 

Taget til efterretning.

 

Punkt 9 Ramme for byrådets spørgetid

Sagsresumé

I konstitueringsaftalen for 2022-2025 besluttede konstitueringspartierne, at der efter hvert ordinære byrådsmøde skal være spørgetid. Byrådet forelægges nu en ramme for spørgetiden til vedtagelse.

 

Sagsbeskrivelse:

I konstitueringsaftalen for 2022-2025 besluttede konstitueringspartierne, at der efter hvert ordinære byrådsmøde skal være spørgetid. Byrådet forelægges nu en ramme for spørgetiden til vedtagelse.

 

Der er udarbejdet en ramme for spørgetiden som tager udgangspunkt i de oprindelige spørgetidsregler 2004. Se vedlagte udkast.

 

Det vurderes, at mundtlige spørgsmål er mest i tråd med hensigten omkring åbenhed og dialog med en spørgetid, hvorfor skriftlige spørgsmål ikke foreslås indført som en mulighed.

 

Spørgetidsreglerne fra 2004 vedlægges til orientering.  

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Vurdering

Ingen.

Indstillinger

Kommunaldirektøren indstiller, at Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler Byrådet at godkende den vedhæftede ramme for byrådets spørgetid.

Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 07-02-2022

Anbefalet.

Beslutning i Byrådet den 21-02-2022

 

Venstre stillede ændringsforslag om, at punkt 7 i rammen for spørgetid udgår.

 

Det konservative Folkeparti stillede ændringsforslag om, at det indarbejdes i rammen for spørgetid, at også repræsentanter for virksomheder hjemmehørende i Fredericia kan stille spørgsmål i spørgetiden.

 

Rammen for spørgetid blev godkendt med de stillede ændringsforslag, som forvaltningen indarbejder.

 

Punkt 10 Oprettelse af et § 35 stk. 2 udvalg - folkeoplysningsråd for 2022-2026

Sagsresumé

JI henhold til Folkeoplysningslovens § 35, stk. 2 skal alle kommuner nedsætte et udvalg, der sikrer, at den folkeoplysende virksomhed i kommunen inddrages på en række områder. For at opfylde dette, indstilles det, at der nedsættes et folkeoplysningsråd, der i sin form og kompetencefordeling ligner det nuværende folkeoplysningsråd, dog med nogle mindre ændringer i kompetencefordelingsplanen.

 

Sagsbeskrivelse:

I henhold til Folkeoplysningsloven er alle kommuner lovmæssigt forpligtigede til at nedsætte et udvalg inden for den kommunale forvaltning, jf. lovens § 35 stk. 2. Udvalget skal som minimum inddrages i relation til:

 

1)    den i § 34 nævnte politik for den folkeoplysende virksomhed

2)    kommunens budget for den folkeoplysende virksomhed og

3)    kommunens regler for tilskud til den folkeoplysende virksomhed.

 

Fredericia Kommune har et folkeoplysningsråd, hvis funktionsperiode udløber i marts 2022. Byrådet skal derfor tage stilling til, hvordan det kommende råd skal sammensættes, og hvordan kompetencefordelingsplanen skal være.

 

Det nuværende folkeoplysningsråd og det forrige Kultur- og idrætsudvalg har tilkendegivet, at de anbefaler, at der nedsættes et folkeoplysningsråd med lignende sammensætning og kompetencefordelingsplan, dog med nogle mindre ændringer af kompetencefordelingsplanen (se bilag 1). Det skal dog bemærkes, at idrætten i det nye råd foreslås repræsenteret ved to medlemmer fra Idrætsrådet og ikke det tidligere SIF.

 

I 2017 blev det besluttet at indføre diæter for folkeoplysningsrådets medlemmer. Dette foreslås også videreført.

 

Udover det nye råd skal der også nedsættes en udviklingspulje under folkeoplysningsområdet. Midler fra denne pulje skal både kunne tildeles det organiserede foreningsliv, selvorganiserede grupper og nye organisationsformer. Det foreslås, at den eksisterende udviklingspulje videreføres. 

 

Folkeoplysningsrådet skal sikre, at viden og synspunkter, fra og inden for folkeoplysningsområdet og de aktive foreninger herunder, bliver hørt i det politiske system. Endvidere at der bliver brugerinddragelse på de områder, rådet beskæftiger sig med.

 

Byrådet kan beslutte, at det nye råd skal have et minimum af kompetencer - det vil fx sige høringsret, når det gælder de tre ovenfor nævnte punkter. Byrådet kan også vælge at delegere flere, samme eller yderligere kompetencer til det nye råd, som det nuværende folkeoplysningsråd har.

Økonomiske konsekvenser

Budgettet for folkeoplysningsområdet ændres ikke som følge af nedsættelsen af rådet og udviklingspuljen, da disse allerede indgår i Budget 2022.

Vurdering

Idræt, Kultur og Turisme vurderer, at det fortsat giver mening med et samlet råd/udvalg, hvor både de frivillige folkeoplysende foreninger og foreninger med voksenundervisning er samlet og kan drøfte emner, der enten berører et af hovedområderne i loven eller begge hovedområder.

 

Indstillinger

Direktøren for Børn, Unge og Kultur indstiller, at Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler Byrådet at godkende, at:

 

  1. Der nedsættes et § 35 stk. 2 udvalg, der benævnes Folkeoplysningsrådet.
  2. Vedlagte sammensætning og kompetencefordelingsplan for Folkeoplysningsrådet.
  3. Folkeoplysningsrådet modtager diæter for møder og tilsynsbesøg.
  4. Udviklingspuljen under Folkeoplysningsrådet videreføres.
  5. Folkeoplysningsrådets funktionsperiode bliver fra april 2022 og til og med marts 2026.

Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 07-02-2022

  1. Anbefalet
  2. Anbefalet
  3. Anbefalet
  4. Anbefalet
  5. Anbefalet

Beslutning i Byrådet den 21-02-2022

 

1-5 Godkendt.

Punkt 11 Medlemsskab af den Vestdanske Filmpulje samt udpegning

Sagsresumé

I Budget 2022 besluttede forligspartierne, at Fredericia Kommune skulle søge om optagelse i foreningen Den Vestdanske Filmpulje med et årligt bidrag på 0,500 mio. kr. Foreningens bestyrelse har nu behandlet Fredericia Kommunes ansøgning og meddelt, at Fredericia Kommune er optaget som nyt medlem. I den forbindelse skal der ske udpegning til foreningens bestyrelse.

 

Sagsbeskrivelse:

I Budget 2022 besluttede forligspartierne, at Fredericia Kommune skulle søge om optagelse i foreningen Den Vestdanske Filmpulje med et årligt bidrag på 0,500 mio. kr. med et udviklingssigte, herunder branding, bosætning og turisme. Forligspartierne ønsker bl.a. med medlemskabet, at kendskabet til alle Fredericias fortræffeligheder udbredes endnu mere, og at fortællingen om Fredericia formidles på flere måder end det sker i dag.

 

Foreningen bestyrelse har behandlet Fredericia Kommunes ansøgning og meddelt, at Fredericia Kommune er optaget som nyt medlem.

 

Den Vestdanske Filmpulje er en forening, som har et almennyttigt formål med et kulturelt sigte. Foreningen yder støtte til produktion af film, TV- og multimedieproduktion i det vestdanske område. Foreningen yder støtte til kunstnerisk interessante produktioner m.v., der har kulturel reference til det vestdanske område og som understøtter udviklingen af et lokalt film- og TV-miljø til gavn for beskæftigelsen i det vestdanske område. Som medlemmer af foreningen kan optages interesserede vestdanske regioner, kommuner samt formidlere af statslig filmstøtte. For at blive medlem af foreningen skal der indbetales et årligt bidrag.

 

Foreningen ledes af generalforsamlingen, mens den daglige ledelse varetages af en bestyrelse. Bestyrelsen påser, at foreningen drives i overensstemmelse med dens formål. Bestyrelsen vælges for 2 år ad gangen på generalforsamlingen i april måned i lige år, og Fredericia Byråd skal i den forbindelse udpege ét medlem til valg på generalforsamlingen i april 2022.

 

Følgende kommuner er medlem af Den Vestdanske Filmpulje:

Frederikshavn Kommune

Hjørring Kommune

Holstebro Kommune

Randers Kommune

Ringkøbing-Skjern Kommune

Silkeborg Kommune

Syddjurs Kommune

Viborg Kommune

Tønder Kommune

Aarhus Kommune

 

Økonomiske konsekvenser

Det årlige bidrag på 0,500 mio. kr. finansieres af det afsatte beløb under Økonomi- og Erhvervsudvalget.

 

Vurdering

Ingen.

 

Indstillinger

Kommunaldirektøren indstiller, at

1)       Økonomi- og Erhvervsudvalget og Byrådet tager orienteringen om optagelsen til efterretning.

 

2)       Byrådet udpeger 1 medlem til bestyrelsen for Den Vestdanske Filmpulje.

Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 07-02-2022

Taget til efterretning.

Beslutning i Byrådet den 21-02-2022

 

1)       Taget til efterretning.

2)       Byrådet udpegede den til enhver tid siddende formand for Kultur- og Idrætsudvalget og udpegede derfor for nuværende Peder Tind.

 

Punkt 12 Berigtigelse af udpegninger til Bevillingsnævnet

Sagsresumé

I forbindelse med det konstituerende møde den 7. december 2021 skete der udpegninger til udvalg, råd og nævn, herunder til Bevillingsnævnet. I forbindelse med udpegningen til Bevillingsnævnet blev der ved en fejl udpeget ét politisk medlem for meget og de eksterne medlemmer blev ikke udpeget. Derfor forelægges Byrådet nu en sag til berigtigelse af dette.

 

Sagsbeskrivelse:

Byrådet kan nedsætte et bevillingsnævn til at træffe afgørelser, der efter restaurationsloven ellers er henlagt til byrådet. Bevillingsnævnet træffer afgørelser efter restaurationsloven. Nævnet træffer afgørelser om tilladelse til servering af stærke drikke hos restaurationer og ved enkeltstående arrangementer.

 

Bevillingsnævnet skal bestå af én repræsentant fra politiet, som vælges af politidirektøren, ét økonomisk sagkyndigt medlem, der vælges af Byrådet, og indtil 6 andre medlemmer. Det er ikke et krav, at de udpegede er medlemmer af Byrådet.

 

I Fredericia Kommune er der tradition for, at arbejdsgiversiden og arbejdstagersiden hver er repræsenteret med ét medlem i bevillingsnævnet. HORESTA og 3F er derfor blevet anmodet om at indstille medlemmer til byrådets udpegning, som medlemmer af bevillingsnævnet.

 

3F indstiller i den sammenhæng Ken Hugo Wagenholdt, gruppeformand for 3F Fredericia og Henriette Kolle Jørgensen.

 

HORESTA indstiller i den sammenhæng Henriette Vadstrup Sørensen Hotel chef, Fuglsangcenteret og Einar Kring Direktør, Hotel Fredericia.

 

Den 7. december 2021 blev følgende udpeget:

Søren Larsen

Ole Steen Hansen

Tommy Rathlitz Nielsen

Peder Tind

Susanne Eilersen

Arne Thomsen som økonomisk sagkyndigt medlem.

I forbindelse med udpegningen til Bevillingsnævnet blev der ved en fejl udpeget ét politisk medlem for meget og de eksterne medlemmer blev ikke udpeget. Det er i den forbindelse blevet oplyst, at Susanne Eilersen udtræder. Byrådet forelægges nu sagen til en samlet berigtigelse.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Vurdering

Ingen.

Indstillinger

Kommunaldirektøren indstiller, at Byrådet

1)       Udpeger ét medlem fra 3F

2)       Udpeger ét medlem fra Horesta

3)       Tager tilretningen af nævnet til efterretning.

 

Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 07-02-2022

Videresendes til Byrådet.

Beslutning i Byrådet den 21-02-2022

 

1)       Byrådet udpegede Ken Hugo Wagenholdt.

2)       Byrådets udpegede Henriette Vadstrup Sørensen.

3)       Taget til efterretning.

Punkt 13 Sydtrafik - udpegning af suppleant til bestyrelsen

Sagsresumé

Udpegning af en suppleant for John Nyborg til Sydtrafiks bestyrelse.

 

Sagsbeskrivelse:

Byrådet udpegede ved byrådsmødet den 7. december 2021 John Nyborg til Sydtrafiks repræsentantskab.

 

Efter en vedtægtsændring, der fik sin endelige godkendelse den 3. december 2021, får repræsentantskabsmedlemmerne automatisk en plads i bestyrelsen. Denne ændring betyder, at der nu også skal udpeges en suppleant til bestyrelsesmedlemmet. Suppleanten indtræder i alle tilfælde af medlemmets forfald.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Vurdering

Ingen.

Indstillinger

Kommunaldirektøren indstiller til Byrådet blandt sine medlemmer at udpege en suppleant for John Nyborg til Sydtrafiks bestyrelse.

Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 07-02-2022

Videresendes til Byrådet.

Beslutning i Byrådet den 21-02-2022

 

Byrådet udpegede Turan Savas.

Punkt 14 Udpegning til Elbohallen

Sagsresumé

Udpegning af medlem til Elbohallens bestyrelse og forretningsudvalg.

 

Sagsbeskrivelse:

Bent Bregendahl ønsker at trække sig fra posten som medlem af Elbohallens bestyrelse, og der skal derfor udpeges et nyt medlem til at indtræde i bestyrelsen.

 

Institutionens formål er at drive hallen til brug af sportsklubber, ungdomsklubber samt til motion, foredrag, udstillinger og andre arrangementer.

 

Institutionen ledes af en bestyrelse og et forretningsudvalg.

 

Bestyrelsen består af følgende medlemmer:

 

  • To medlemmer udpeget af Fredericia Byråd.
  • tre siddende medlemmer af forretningsudvalget.
  • To medlemmer udpeget fra hver af de tilsluttede sportsforeninger, dog fire medlemmer for de sportsforeninger, der har mere end 300 registrerede medlemmer.
  • Et medlem udpeget af erhvervslivet.
  • Et medlem udpeget af områdets husholdningsforening.
  • Et medlem udpeget af landbrugere.
  • Et medlem udpeget af Taulov skole
  • Et medlem udpeget af Skærbæk Beboerforening.
  • Et medlem udpeget af Støttemads.
  • Et medlem udpeget af Taulov Fællesråd

 

De to medlemmer udpeget af Byrådet er automatisk medlem af forretningsudvalget, der består af 5 medlemmer og har ansvaret for den daglige ledelse.

 

Byrådets bestyrelsesmedlemmer vælges for valgperioden.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Vurdering

  • Ingen.

Indstillinger

Kommunaldirektøren indstiller til Byrådet at udpege ét medlem til bestyrelsen og forretningsudvalget for den Selvejende Institution Elbohallen. Den udpegede behøver ikke at være medlem af byrådet.

Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 07-02-2022

Videresendes til Byrådet.

Beslutning i Byrådet den 21-02-2022

 

Byrådet udpegede Lone Thomhav.

Punkt 15 Udpegning af medlemmer til § 17 stk. 4-udvalget vedr. Kulturkasernen

Sagsresumé

Byrådet skal godkende medlemmer af § 17 stk. 4-udvalget vedrørende Kulturkasernen.

 

Sagsbeskrivelse:

Byrådet har besluttet at nedsætte et midlertidigt udvalg (§17. stk. 4) til rådgivning vedr. opgaven med at etablere et kultur- og kunstmiljø på Bülows Kaserne - også kaldet Kulturkasernen. Udvalget nedsættes under Kultur- og Idrætsudvalget og dets funktionsperiode er foreløbig til udgangen af 2022.

 

Et flertal i Kultur- og Idrætsudvalget bestående af Venstre og Socialdemokratiet udpegede på sit møde den 28. januar 2022 medlemmerne til udvalget, idet tre medlemmer allerede var udpeget i forbindelse med det konstituerende møde, nemlig:

 

Turan Savas (formand), medlem af byrådet

Niels Martin Vind (næstformand), medlem af byrådet

Kirsten Vad Knudsen (Radikale Venstre)

 

På mødet den 28. januar 2022 udpegede Kultur- og Idrætsudvalget yderligere to politiske repræsentanter, nemlig:

 

Louis Lindholm, medlem af byrådet

Lars Olesen (Socialistisk Folkeparti)

 

Foruden de fem politisk udpegede medlemmer udpegedes endvidere:

 

Kristian Bendix Drejer, erhvervsdirektør, Business Fredericia

Torben Venndt, formand for Kunstcenteret ved Christianskirken

Lars Bent Petersen, rektor for Det kgl. danske Kunstakademi

Bernt Dahl, grundlægger af og næstformand i bestyrelsen for Kentaur

 

Udvalget kan via Kultur- og Idrætsudvalget anmode byrådet om udpegning af yderligere tre medlemmer. Udvalget kan desuden indbyde eksterne mødedeltagere ad hoc.

 

Supplerende oplysninger

I forbindelse med Kultur- og Idrætsudvalgets behandling af sagen den 28. 1. 2022 blev følgende protokolleret:

Ændringsforslag: Nye Borgerlige kan ikke på det forelæggende grundlag stemme for nedsættelse af udvalget vedrørende Kulturkasernen. Nye Borgerlige anmoder om, at der sættes en strategisk retning, hvorefter et udvalg kan nedsættes.

Ændringsforslaget blev stemt imod af det resterende udvalg.

Udvalget drøftede og besluttede et forslag til sammensætning af medlemmer til §17 stk.4 udvalg vedr. Kulturkasernen. Forslaget behandles på næstkommende byrådsmøde den 21. februar 2022.

Økonomiske konsekvenser

 

Ingen.

Vurdering

 

Ingen.

Indstillinger

 

Et flertal i Kultur- og Idrætsudvalget, bestående af Venstre og Socialdemokratiet, indstiller, at byrådet

  1. Udpeger de to politiske medlemmer

 

  1. Udpeger de fire ikke-politiske medlemmer

 

Beslutning i Byrådet den 21-02-2022

 

Nye Borgerlige stillede følgende ændringsforslag:

” Kulturkaserneudvalget sammensættes med tre politikere (jf. Fredericia byråds konstitueringsaftale af 18. november 2021), fire politisk udpegede medlemmer (som indstillet), samt op til fem repræsentanter fra det lokale foreningsområde, hvoraf mindst en skal repræsentere det nuværende foreningsliv på Bülows kaserne. Hertil ad hoc medlemmer efter behov. Byrådet beder udvalget om at udarbejde et kommissorie, der godkendes i Kultur- og Idrætsudvalget samt byrådet inden udgangen af 2. kvartal 2022”

 

For stemte: Nye Borgerlige.

Imod stemte: Socialdemokratiet, Venstre, Dansk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti, Enhedslisten og Socialistisk Folkeparti.

 

Forslag bortfaldet.

 

Indstilling 1:

Et flertal bestående af Socialdemokratiet, Venstre, Dansk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti, Enhedslisten og Socialistisk Folkeparti udpegede Louis Lindholm og Lars Olesen.

Nye Borgerlige stemte imod.

 

Indstilling 2:

Et flertal bestående af Socialdemokratiet, Venstre, Dansk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti, Enhedslisten og Socialistisk Folkeparti udpegede Kristian Bendix Drejer, Torben Venndt, Lars Bent Petersen og Bernt Dahl.

Nye Borgerlige stemte imod.

 

Punkt 16 Salg af areal til tæt/lav bebyggelse Fuglsang Allé (Lukket)

Punkt 17 Underskriftsside

Sagsresumé

Byrådet skal godkende beslutningsprotokollen.

 

Sagsbeskrivelse:

Byrådet skal godkende beslutningsprotokollen.

 

For at godkende beslutningsprotokollen, skal hvert medlem underskrive ved at trykke Godkend i First Agenda.

Indstillinger

Fagafdelingen indstiller