Fra Socialistisk Folkeparti er følgende forslag modtaget:

”Ændringsforslag til det udsendte oplæg til ny organisering af det kommunale fritidstilbud for børn og unge i Fredericia Kommune

Ændringsforslag fra SF Fredericia i forbindelse med det udsendte oplæg til ny organisering af det kommunale fritidstilbud for børn og unge i Fredericia Kommune:

”Som erstatning for områdeledelse, distriktsskoleledelse og anden ledelse vedr. børn og unge i distrikterne, skal der over de næste 3-5 år udvikles ”Børne- og Ungemiljøet” i hvert distrikt. ”Børne- og Ungemiljøet” er en tværfaglig enhed som favner og skaber sammenhæng mellem sundhedsplejen, dagtilbud, skole, SFO, klub, ungdomsskolen, Den Kreative Skole, tandplejen, PPR og familieafdelingen”.

Indledning:

Følgende refleksion er overskriften på ændringsforslaget:

Hvis vi nu skal fjerne et over 70 år gammelt forebyggende arbejde (klubområdet), er det så ikke værd at tænke sig grundigt om først? Specielt i Fredericias situation – bør vi da ikke gå en helt anden vej? Når vi fx ved, at rammerne for børne- og ungeindsatsen er i utakt og at indsatsen derfor ikke hænger godt nok sammen. De forskellige love – dagtilbudsloven, folkeskoleloven, serviceloven og sundhedsloven – der beskriver rammerne for det faglige arbejde har hver deres formålsparagraf. De forskellige lovgivningers syn på, hvad der er den rette indsats, udfordrer samarbejdet om barnet.

Lidt historie:

Det er denne 20 årige (1995 Bistandsloven § 73 a-d. 1998 Lov om Social Service § 19-28, 2007 Lov om Dagtilbud § 65) og i virkeligheden en meget ældre tradition om socialpædagogisk klubarbejde, som Fredericias traditioner har udgangspunkt i. Dette arbejde går helt tilbage til Børnenes Vel arbejde. Det startede i 1930´erne i Kongensgade og KFUM’s sociale arbejde med udgangspunkt i Ungdomsgården i Fynsgade som har rod i 1940erne. Det er dette historisk sammenhængende arbejde, der nu ophæves med et helt andet grundlag. Det første skridt hertil blev vel i virkeligheden taget administrativt i opsplitningen af området, hvor bl.a. Den Matrikelløse Klub blev udskilt fra klubområdet.

Spørgsmålet er: Er det klogt? Tør vi satse ensidigt på mere af det samme? Mere skole og mere foranstaltningsområde som de to store søjler (to søjler som står tilbage efter nedlæggelsen af institutionsafdelingen). Faktisk kommer det til at betyde, at der politisk skal tages beslutning om organisatoriske ændringer, mens det indholdsmæssige skubbes ud til skoledistriktsledelsen.

Kritik til overvejelse:

1.  Det virker underligt, at man i en tid i Fredericia med ganske høj kriminalitet, forholdsvis stor fattigdom og store vanskeligheder med at forbygge og skabe mønsterbrydning ift. kriminalitet og social arv, overvejer at nedbryde den sammenhængende indsats som klubområdet har. At splitte klubområdet op i skole og foranstaltningsområde, er formentligt ikke klogt – Fredericia Kommune spiller sig nogle vigtige og virkningsfulde redskaber af hænde. 

2.  Det kommunale notat hedder ”notat om fritidstilbud”, og bringer det socialpædagogiske fritidstilbud på niveau med private, kirkelige eller folkeoplysende fritidstilbud. Det er ikke fagligt korrekt, idet vi i Fredericia har en lang og stærk faglig tradition på det socialpædagogiske område. Den korrekte benævnelse er: Klubtilbud og andre socialpædagogiske fritidstilbud jf. Lov om Dagtilbud.

3.  Skolereformen skal være afsæt til at gøre noget ambitiøst nyt med henblik på opfyldelse af de meget sympatiske mål, som er indbefattet i skolereformen. Men børn og unges hverdagsliv rækker stadig langt ud over skolen. Ved at reducere klubtilbuddene til folkeskoleloven og ungdomsskoleloven, risikere vi at reducere de kvalitative og indholdsmæssige muligheder for at arbejde med demokratisk dannelse og socialpædagogisk arbejde i øvrigt, idet lovgivningerne er meget forskellige.

4.  Det er ikke ok, at foregøgle nedlæggelse af en række lederstillinger via to hovedsynspunkter: globaliseringen og at forudsætningen for kvalitet er skoleorganisering. Hvis der skal ske rationaliseringer i ledelseslaget, kan vi så ikke bare sige, at der skal være færre ledere og anerkende det som en præmis?

5.  Det står temmelig uklart, hvad der menes med kvalitet. I notatet kan læses, at forudsætningen for kvalitet er, at klubområdet ledes fra distriktsskolen, fordi det i sig selv vil skabe helhed og sammenhæng i børnenes liv. Faktisk har klubområdets organisering været kendetegnet ved helhed og sammenhæng siden klub 7000 blev en realitet. Det viser sig i øvrigt tydeligt ved, at klubområdet kan opdeles i hele tre søjler: skoleområdet, foranstaltningsområdet og Ungdommenshus.

Uanset hvilken lovgivning man opretter klubber efter gælder Dagtilbudslovens bestemmelser i alle kommuner. Fredericia Kommune vil nok ikke tabe en sag i tilsynsrådet – idet det opsøgende og målrettede forbyggende arbejde er at finde i det foranstaltende område. Men er det smart? Modarbejder det ikke bare intentionerne om samfundsmæssig inklusion og inklusion i folkeskolen? Det foranstaltende område og skoleområdet har fx rod i en eksklusions tradition, og klubområdet det stik modsatte.

Ændringsforslag:

SF’s ændringsforslag har rod i Fredericia Kommunes børne- og ungepolitik samt intentionerne i skolereformen. Men også at vi i den grad har brug for en tidlig og forebyggende børn og unge indsats, der rækker langt ud over skolens dagligdag, selvom indsatsen naturligvis skal udmøntes i sammenhæng med skolens dagligdag.

Der er brug for at nytænke og handle fælles på tværs af børne- og ungeområdet. Der er brug for at koncentrere indsatsen om fælles mål og det, der virkelig batter – i stedet for at det kun bliver et spørgsmål om struktur og organisering. Vi burde have en ny fælles formålsparagraf for ”Det gode børneliv”, som en ledestjerne i den faglige diskussion om børnene og de unges trivsel, udvikling og læring. Det har vi ikke, og det kræver et regeringstiltag, men vi kan lave en Fredericia-model for en fælles formålsparagraf, som samler indsatsen for det gode børneliv.

Det gode børneliv skal være styrende – ikke regler og forvaltningsstrukturer. Børn har krav på en fælles faglig indsats, der har barnet som omdrejningspunkt. Sundhedsplejersken, tandlægen, tandplejeren, pædagogen, læreren, psykologen og socialrådgiveren skal holde fokus på det gode børne- og ungeliv og samtidig bidrage med deres faglige viden. Et fælles fagligt fokus understøtter en tidlig indsats og et positivt udviklingsmiljø til gavn for alle børn. Alle faggrupper skal stræbe efter at nå de samme mål, og meget gerne i en ”enhed” som fremmer tilgangen til børnene og som forener de forskellige faggruppers formålsparagraffer.

Vi ønsker et sammenhængende børne- og unge miljø, der kan agere stærkt i det lokale arbejde og samtidig kan agere på tværs af de enkelte distrikter.

Samtidig vil vi have udviklingen koblet til målene og intentionerne i skolereformen. Men vi må ikke skabe vores egne blinde pletter ved at stirre så meget på skolereformen, at vi bliver blinde for at børne- og ungelivet leves ud over skolen, og at eksempelvis brud med den sociale arv rækker langt ud over skoletiden. Vi skal bruge skolereformen til et afsæt for noget unikt nyt, spændende og kvalitativt anderledes som først og fremmest skal skabe kvalitet i de pædagogiske/læringsmæssige møder som de fagligt professionelle har hver eneste dag med børn og unge. Det er dette møde, den pædagogiske og læringsmæssige opgave og ikke mindst den udfordring som sundhedsplejersker, lærere, pædagoger, socialarbejdere, tandplejere, tandlæger, psykologer og ledelse står over for hver eneste dag, vi skal kvalificere.

Vi skal med afsæt i reformen skabe et tværfagligt overskud i de lokale børne- og unge miljøer. Vi foreslår derfor et 3-5 årligt udviklingssigte – knyttet op på følgende målsætning:

Børne- og Ungemiljøet, er det væsentligste kommunale aktiv i den forebyggende og målrettede social- og sundhedsmæssige indsats over for børn og unge.

Med denne målsætning defineres:

”Enheden”, der skal udvikles strategisk (over 3-5 år) som ”Børne- og Ungemiljøet”, som er en tværfaglig sammenhæng mellem dagtilbud, skole, ungdomsskole, klub og familieafdeling og i tæt samspil med de kulturelle og idrætslige børne- og ungetilbud. ”Børne- og Ungemiljøet” som enhed træder i stedet for de øvrige distriktsledelser.

Der udarbejdes politiske målsætninger, som sigter på

·  Mindst 95 % af en ungdomsårgang tager en ungdomsuddannelse.

·  Ungdomskriminaliteten skal reduceres med 15 % pr. frem til 2020.

·  Den sociale arv skal brydes ikke kun ift. faglige resultater men også i forhold til deltagelse i hele børne- og ungdomslivet, som også indbefatter fritids- og foreningslivet.

Målsætningerne skal supplere folkeskolereformens mål og de kommunale mål i øvrigt.

Der skal sikres en stærk tværfaglig enhed, som kan arbejde på tværs i hele Børne- og Ungemiljøet.

Det betyder, at indtil ”Enheden” er udviklet kan følgende træde i stedet for det oplæg til ny organisering af det kommunale fritidstilbud, som er udsendt i høring:

Den Matrikelløse Klub og klubtilbuddene fra 6. klasse samles under det sammen lovgrundlag, enten Ungdomsskolelovgivningen med samme opgaveportefølje som under Lov om Dagtilbud - eller under lov om Dagtilbud.

Fritidstilbuddene fra 0. – 5. klasse samles under Lov om Folkeskolen med tilpasning af opgaveporteføljen, således at den matcher intentionerne i Lov om Dagtilbuds bestemmelser.

Den ledelsesmæssige reducering skal ske under en samlet vurdering af hele området klubtilbud, SFO – tilbud og ledelsen af folkeskolen.

Der iværksættes tværfaglige udviklingsprojekter, der udvikler metoder, der kan matche de politiske mål og som har afsæt i en kommende enhed ”Børne- og Ungemiljøet”, hvilket bevirker at der skal udvikles en intentionel læringsmæssig praksis for 0.-5. klasse og for 6.-9. klasse

Der arbejdes med metoder der kan sikre deltagelse i fritidslivet, fritidsjob og overgange samt fastholdelse i ungdomsuddannelserne.

Det vil være på sin plads at skabe en offentlig høring, hvor vi fx indbyder følgende:

BUPL (Henning Pedersen/Allan Bauman)

Ungdomsringen (Maja Panduro MF politisk ordfører S og formand for UR)

FOLA (Dorthe Boe Dambjørg)

Fællesbestyrelserne og distriktsbestyrelserne for dagtilbud, skoler, klub, Ungdomsskole og Den Kreative Skole

Ungdomsbyrådet

Byrådet ”

Efter forarbejdningen af oplægget er følgende korrigerende forslag modtaget fra Socialistisk Folkeparti:

”Vedr. udkast 2 til ny organisering af det kommunale fritidstilbud for børn og unge i Fredericia Kommune

Som udgangspunkt er der væsentlige forbedringer i forhold til udkast 1 – ikke mindst på den indholdsmæssige del. Men som jeg umiddelbart ser det, er der fortsat behov for en proces, der kan definere de politiske mål med udgangspunkt i hele børne- og ungelivet. Og organisatorisk er der ikke nævnt noget om Børne- og Ungemiljøer.

Jeg mener også stadig, at der er brug for at styrke den pædagogiske ledelseskraft, på vejen mod Børne- og Ungemiljøerne, de primære argumenter herfor er:

·  Skolereformens intentioner om ”Den Åbne Skole”, hvilket betyder sammenhæng i læringsmiljøerne også efter kl 15.00 og ud over de 200 skoledage

·  Forbinde kultur, fritids- og foreningslivet med skolen

·  Skolereformens intentioner om bedre trivsel, dygtigere børn uanset social baggrund – og respekt for skolens fagligheder, som hviler på lærer- og pædagogprofessionen

·  Styrket opsøgende og udgående indsats 24x7x365 dage om året med henblik på tryghed og kriminalitetsforebyggelse for herved at efterleve de skitserede mål i oplæg nr. 2, hvilket kræver styrket tværfaglig indsats – det nuværende SSP samarbejde bør efter min mening fremadrettet se således ud: SSPK (skole, social, politi og klub)

·  Styrke arbejdet med demokrati og medborgerskab inden for rammerne af skolen og fritids/ungdomslivet

Eksempel på struktur på vej mod Børne- og Unge Miljøer:

Der oprettes komplementært og sammenhængende til nuværende skoledistrikter 5 Fritids- og Ungdomsdistrikter, der sammen med skoleditriktet udgør den lokale enhed.

Fritidsleder 0.-6. klasse omdefineres til FU-leder (fritids- og ungdomsdistrikts leder), hvilket betyder, at fritidsleder 0.-6. Klasse udgår. FU-lederen har ansvaret fra 0. Klasse -18 år

Ungdosmskolen overgår fra at være en selvstændig juridisk enhed til at være et tværgående lovgrundlag for 6.-9. Klasse, og ungdomsskolens forpligtelse overtages af Fritids- og ungdomsdistriktet. Ungdomsskolens bestyrelse kan overgå til distrikskolens bestyrelse. Det blev vedtaget i forbindelse med regelforenklingen, og betyder at Ungdomsskolen kan implementeres på distriktskolerne (og i deres skolebestyrelser). Dette vil være afgørende for implementeringen af Den Åbne Skole.

Et fritids- og ungdomsdistrikt er matchende skoledistriketet, og deler bestyrelse med diskriktskolen, som kan opdeles i skoleråd og fritids/ungeråd (der skal naturligvis udarbejdes retningslinjer, der sikrer børn og unges indflydelse)

Opgaveporteføljen fra klubbernes nuværende lovgrundlag (lov om dagtilbud) tages med over i et kommende fritids- og ungdosmdistrikt via politisk beslutning i Byrådet. Det sikrer børn og unges indflydelse på deres tilbud, udgående indsatser, særlige indsatser for udsatte børn og unge samt en særlig forpligtelse på alle børn og unge uanset om de bruger de kommende tilbud eller ej.

Distriktsskolelederen og FU-lederen udgør distriktets strategiske ledelsesteam. Der er fortsat pædagogiske ledere under disse og kan fx være afdelingslederen i skolen, så læring bliver varetaget bredt i skoletiden. Koordinationsopgaverne kan der udpeges koordinatorer til at varetage.

Der knyttes opsøgende klubarbejde fra Den Matrikelløse Klub til hvert distrikt med reference til FU-lederen og distriktsskolederen.

Lederen af ungdomsskolen og den planlagte afdelingsleder bliver FU- ledere. Der ansættes derudover 3 FU- ledere, hvoraf en er den nuværende ledelse i DMK, og der oprettes en tværgående SSPK koordinator.

Hvad forstår vi ved  Fritids og ungemiljøer?

Fritids- og ungemiljøer oprettes efter lov om  ungdomsskole fra 6. klasse og folkeskoleloven fra 0.-5. kl. Men som nævnt således at den nuværende opgaveportefølje fra Lov om Dagtilbud tages med i FU via politisk beslutning i byrådet.

Ved FU-miljø (Fritids- og Ungdomsmiljø) forstås et pædagogisk børne- og ungemiljø, der arbejder med kvalificering af børn og unges selvbestemmelse og læring. Det kan foregå organiseret som et projektorienteret pædagogisk arbejde, der fungerer matrikelløst i det åbne rum, hvor børn og unge tager ophold eller indenfor kendte fysiske rammer

FU – miljøet kan også forstås som en fysisk ramme – en institution – med et formelt medlemskab og med en række mere eller mindre fastlagte aktiviteter der er fremmende for børn og unges læring. Udgangspunktet er at klubben, er børnenes og de unges klub, og at aktiviteterne tilrettelægges i samarbejde med børn og unge.

Jeg mener, at ovenstående forståelser af FU-miljø, kan medvirke til at fremme koblingen mellem skole, skoletid og forskellige organiseringer omkring børn og unges fritidsliv, her kan FU-miljøet blive den vigtigste katalysator for begrebet ”Den Åbne Skole” – i et sammenhængende børne- og unge miljø og dermed være medvirkende til succes for folkeskolereformens implementering.

Fritids- og ungemiljøet som lokalt kraftcenter for fritids- og ungdomslivet vil bl.a. betyde:

·  Fritids- og ungdomsmiljøernes betydning for større børn og unges trivsel og læring - ikke mindst når det gælder udsatte børn og unge – kan blive en væsentlig faktor for at gøre folkeskolereformen til en succes.

·  Der skal kunne skabes partnerskaber med kultur, fritids- og foreningslivet bl.a. via fritidsspilfordelere

·  Distrikternes børne- og ungdomskulturer skal kunne analyseres og kortlægges med henblik på at kunne iværksætte særlige indsatser for udsatte børn og unge med kobling til folkeskolen.

·  En langt stærkere SSP indsats”