Byrådet - 31-10-2016

Dagsorden
Udvalg:
Dato:
Mandag, 31 oktober, 2016 - 17:00
Hent som fil:
Lokation:
Dagsorden publiceret:
Fredag, 15 marts, 2019 - 18:01

Punkt 115 Godkendelse af dagsorden

Indstillinger

Politik og Kommunikation indstiller, at Byrådet godkender dagsordnen.

Punkt 116 Byrådets Borgerdialogmøde om frivillighed

Sagsbeskrivelse

Demokrati- og Borgerudvalget har - som en del af udvalgets kommissorium - fået til opgave at videreudvikle dialogen med Fredericias borgere og at arbejde med kommunens frivillighedsindsats.


Mandag d. 31. oktober afholdes for anden gang Byrådets Borgerdialogmøde, hvor dialogen om frivillighed i Fredericia sættes på dagsordnen.


Byrådet opdeles i 5 hold, der kommer til at stifte bekendtskab med nogle af civilsamfundets mange forskelligartede initiativer i Fredericia Kommune. Formålet er at starte en dialog om frivillighed og give inspiration til kommunens frivillighedspolitikker. Demokrati- og Borgerudvalget vil arbejde videre med aftenens erfaringer og idéer i deres videre arbejde med frivillighed.


Efter godkendelse af byrådsmødets dagsorden vil byrådspolitikerne og de fremmødte borgere blive inddelt i fem grupper, der herefter tager på besøg hos frivillige og deres organisationer. Hver gruppe tildeles en opgave i forlængelse af besøget, der afslutningsvist præsenteres i en fælles opsamling i Det Bruunske Pakhus.


Borgerdialogmødet vil være åbent for borgere og presse, der ligeledes har mulighed for at følge grupperne ude på besøgene.


Borgerdialogmødets program:

17.00 - 17.30: Byrådet samles i Det Bruunske Pakhus og godkender dagsorden. Derefter introduktion til aftenens program v. Christian Jørgensen

17.30 - 18.45: Grupperne besøger de frivillige

18.45 - 19.00: Sandwich i Det Bruunske Pakhus

19.00 - 20.00: Fælles opsamling i Det Bruunske Pakhus


Byrådet og de deltagende borgere besøger følgende initiativer:


Kirkens Korshærs varmestue

I Kirkens Korshærs varmestue arbejder frivillige og ansatte dagligt sammen om at skabe et fællesskab og fristed for mennesker, der på forskellige måder er mærket af eksempelvis ensomhed, hjemløshed, misbrug eller psykiske lidelser.

 

Opsøgende gadeplansarbejde med unge v. Den Matrikelløse Klub

Den Matrikelløse Klub er en del af Fredericia Kommunes forebyggende indsats målrettet unge. De deltagende politikere og borgere vil her få et indblik i det opsøgende gadeplansarbejde og mulighederne i samarbejde mellem kommunen og frivillige borgere og foreninger. 

 

 

 

 

Venligboernes Café på Bülows Kaserne

I Venligboernes Café på Bülows Kaserne vil borgere og politikere få et indblik i Venligboernes frivillige indsats med at facilitere sociale aktiviteter og praktisk hjælp til flygtninge i kommunen. 

 

 

FredericiaC

FredericiaC rummer flere frivillige initiativer. Borgere og politikere vil her møde frivillige, der engagerer sig i bl.a. krydstogtturisme og byhaverne i projektet ’Grow Your City’.

 

 

Seniorhuset I.P. Schmidt

Borgere og politikere vil i Seniorhuset I. P. Schmidt møde frivillige engageret indenfor forskellige dele af især ældreområdet. Desuden vil kommunens Brobygger for Stærke Sociale Fællesskaber fortælle om sit samarbejde med de frivillige.

Indstillinger

Politik og Kommunikation indstiller, at Byrådet og de deltagende borgere drøfter emnet frivillighed.