Folkeoplysningsrådet - 11-01-2017

Referat
Dato:
Onsdag, 11 januar, 2017 - 18:00
Hent som fil:
Lokation:

Punkt 1 Godkendelse af dagsorden

Sagsresumé

Sagsbeskrivelse:

Godkendelse af dagsorden.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Vurdering

Ingen.

Indstillinger

Kultur & Idræt indstiller, at dagsordenen godkendes.

Beslutning i Folkeoplysningsrådet den 11-01-2017

Godkendt.

Punkt 2 Anerkendelse af foreningernes indsatser for folkeoplysning, eks. årets aftenskole, årets spejderleder, årets kulturforening og lign.

Sagsresumé

Folkeoplysningsrådet og Kultur- og Idrætsudvalget har sammen drøftet muligheden for at anerkende de folkeoplysende foreningers indsats og engagement. Folkeoplysningsrådet skal drøfte deres ønsker i forlængelse af dette.


Sagsbeskrivelse:

Folkeoplysningsrådet og Kultur- og Idrætsudvalget har sammen drøftet muligheden for at anerkende de folkeoplysende foreningers indsats og engagement. Det kunne være i form af årets spejdergruppe, årets aftenskole, årets frivillig, årets indsats for en særlig gruppe og lign. Idrætsområdet har deres egen idrætsfest, hvor bl.a. deres talenter og medaljetagere anerkendes.


Ud fra mødet med Kultur- og Idrætsudvalget skal Folkeoplysningsrådet drøfte deres ønsker til en anerkendelse af de folkeoplysende foreningers indsats og engagement. Rådet skal drøfte form, indhold og økonomi, og om det kunne foregå på den årlige kulturnat.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Vurdering

Kultur & Idræt vurderer, at det vil være et positivt tiltag at anerkende de folkeoplysende foreningers indsats og engagement.


Folkeoplysningsrådet kan bruge midler fra deres egen driftspulje og eller fra indsatspuljen.

Indstillinger

Kultur & Idræt indstiller sagen til drøftelse.

Beslutning i Folkeoplysningsrådet den 11-01-2017

Folkeoplysningsrådet gennemgik bilaget og godkendte det med bemærkninger. Sagen tages op igen på næste møde.

Beslutning i Folkeoplysningsrådet den 06-12-2016

Folkeoplysningsrådet ønsker at holde et mindre arrangement på et par timer i maj 2017, med et let traktement, og med anerkendelse af de frivillige på folkeoplysningsrådet. En pris inden for aftenskoleområdet, en for idrætsområdet, en for spejderområdet, en for de andre godkendte foreninger og en for området for selvorganiserede. Det kan enten være hele foreningen, en gruppe eller en enkelt person. Indstillinger fra foreningerne selv. Rådet afsætter 25.000 kr. af deres driftsmidler til arrangementet. Rådet ønsker et konkret oplæg til arrangementet til næste møde.

Beslutning i Folkeoplysningsrådet den 09-11-2016

Sagen udsættes til næste møde.

Punkt 3 Forberedelse af fællesmøde mellem Kultur- og Idrætsudvalget og Folkeoplysningsrådet d. 28.2.2017

Sagsresumé

Sagsbeskrivelse:

Der ønskes en drøftelse af, hvilke områder Folkeoplysningsrådet ønsker at diskutere med Kultur- og Idrætsudvalget på det kommende fællesmøde i februar.

 

Følgende punkter foreslås medtaget:

 

  1. Velkommen
  2. Gennemgang af overgangen fra den gamle Fredericia Ordning til den nye
  3. Retning for anerkendelse af foreningernes indsatser for folkeoplysning
  4. Status på tilsynsbesøg hos foreningerne



Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Vurdering

Ingen.

Indstillinger

Kultur & Idræt indstiller sagen til drøftelse.

Beslutning i Folkeoplysningsrådet den 11-01-2017

Folkeoplysningsrådet godkendte dagsordenen og ønsker også et orienterende punkt vedr. rådets arbejde i 2017.

Punkt 4 Indsatsområde og indsatspulje under Folkeoplysningsrådet 2017

Sagsresumé

Drøftelse og beslutning vedr. indsatsområde og indsatspulje under Folkeoplysningsrådet for 2017.

Sagsbeskrivelse:

Folkeoplysningsrådet har tidligere drøftet forskellige muligheder for indsatsområde og indsatspulje, uden en endelig afklaring af anvendelsen af indsatspuljen.

 

I efteråret 2016 er der blevet afsat op til 100.000 kr. til overgangsordningen mellem den gamle Fredericia Ordning og den nye (reviderede) Fredericia Ordning. Derudover er der også blevet afsat midler til digitalisering og tilskud til kurser i Fredericia Idrætslederakademi (FIA). Der resterer ca. 100.000 kr. i puljen i 2016.

 

Følgende kunne være mulige indsatsområder for 2017:

 

  1. Tilflyttere – gratis medlemskab af en forening i et år
  2. Materialepulje som foreninger kan søge tilskud fra
  3. Foredragsrække med fokus på frivillighed
  4. Handicappede
    a.  Tilskud til foreninger der laver aktiviteter for handicappede b.  Undersøgelse af handicappedes muligheder for at deltage i folkeoplysende aktiviteter
    c.  Temadag om aktiviteter for handicappede med både kommunale- og foreningsrepræsentanter
  1. Tilskud til aktiviteter for særlige målgrupper, f.eks. ADHD, socialt udsatte og handicappede
  2. Frivillig i Fredericia med et arrangement for foreningsfrivillige

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Vurdering

Ingen.

Indstillinger

Kultur, Idræt & Turisme indstiller sagen til drøftelse, og at Folkeoplysningsrådet angiver hvilket indsatsområde, der skal være for 2017, samt nogle kriterier for ansøgning om tilskud fra Indsatspuljen.

Beslutning i Folkeoplysningsrådet den 11-01-2017

Folkeoplysningsrådet ønsker at der arbejdes videre med punkt 1. og at der kommer et oplæg om det på næste møde.

Beslutning i Folkeoplysningsrådet den 06-12-2016

Sagen udsættes til næste møde.

Punkt 5 Kommende sager til Folkeoplysningsrådet d. 11.1.2017

Sagsresumé

Sagsbeskrivelse:

Forslag til emner til behandling i Folkeoplysningsrådet fra rådets medlemmer.

 



Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Vurdering

Ingen.

Indstillinger

Kultur & Idræt indstiller sagen til drøftelse.

Beslutning i Folkeoplysningsrådet den 11-01-2017

Folkeoplysningsrådet ønsker at blive ligestillet med de andre kommunale råd i forhold til diæter og lign.

Punkt 6 Orienterende sager til Folkeoplysningsrådet d. 11.1.2017

Sagsresumé

Sagsbeskrivelse:

Gensidig orientering.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Vurdering

Ingen.

Indstillinger

Kultur & Idræt indstiller til gensidig orientering.

Beslutning i Folkeoplysningsrådet den 11-01-2017

Gensidig orientering foretaget.