Kultur- og Idrætsudvalget - 25-05-2016

Referat
Dato:
Onsdag, 25 maj, 2016 - 15:30
Hent som fil:
Lokation:

Punkt 36 Besøg i Fredericia Idrætscenter

Sagsbeskrivelse

Udvalgsmødet afholdes på Fredericia Idrætscenter, Vestre Ringvej 100 i mødelokale 2.

Økonomiske konsekvenser

Ingen

Vurdering

Ingen

Indstillinger

Ingen

Beslutning i Kultur- og Idrætsudvalget den 25-05-2016

Orientering taget til efterretning.

Punkt 37 Godkendelse af dagsorden

Indstillinger

Indstilles til godkendelse

Beslutning i Kultur- og Idrætsudvalget den 25-05-2016

Godkendt som indstillet.

Punkt 38 1. budgetopfølgning 2016 - Kultur og Idrætsudvalget

Sagsbeskrivelse

I henhold til kommunens principper for økonomistyring gennemføres der hvert år 3 overordnede budgetopfølgninger. Ved budgetopfølgningerne kan budgettet tilrettes i overensstemmelse med de retningslinjer, der gælder for budgetlægningen, det vil sige, at der kan tilrettes for:

•  Ny lovgivning

•  Byrådsbeslutninger

•  Ændret efterspørgsel på overførselsudgifterne

•  Fejl og mangler


For alle øvrige budgetmæssige afvigelser gælder rammestyringens principper – overskridelser på ét område skal finansieres via reduktioner på andre områder inden for udvalgets ramme. Hvis udvalget alligevel vælger at ansøge om tillægsbevillinger, som ikke er omfattet af ovenstående spilleregler, skal der særskilt tages stilling hertil i byrådet.


Udvalgets økonomi fra vedtaget budget (korrigeret budget) til forventet regnskab er vist i nedenstående skema. Tallene dækker perioden til og med marts måned.


Mio. kr.

Korrigeret budget

1. budget-opfølgning

Forventning spar/lån

Forventet regnskab

Drift

Serviceudgifter


 Kultur og Idræt

103,521

0,067

-3,017

100,571

Serviceudgifter i alt

103,521

0,067

-3,017

100,571

Drift i alt

103,521

0,067

-3,017

100,571


Anlæg

19,378

0

-2,738

16,640

 


Anlæg i alt

19,378

0

-2,738

16,640


Total

122,899

0,067

-5,755

117,211

+ = udgift / lån af næste år (underskud),

 - = indtægt / opsparing (overskud)


I det følgende er indholdet i de enkelte kolonner kort beskrevet:


Korrigeret budget

Kolonnen ”Korrigeret Budget” dækker over dels vedtaget budget, Spar/lån 2015<>16 samt evt. meddelte tillægsbevillinger til 2016. 


1. budgetopfølgning

Kolonnen ”1. budgetopfølgning” indeholder de tillægsbevillinger og omplaceringer, som udvalget ansøger om i denne sag, og som sendes videre til godkendelse i byrådet.


De ordinære budgetopfølgningssager omfatter:

Omplacering på 0,067 mio. kr. vedr. Barselsfonden


Der ansøges endvidere om anlægsbevilling / tillægsbevilling til anlægsbevilling iht. bilaget ”Oversigt over ansøgning om anlægsbevilling/tillægsbevilling til anlægsbevilling” på sagen.


Forventning Spar/lån

Kolonnen ”Forventning Spar/lån” dækker over opsparing til senere eller lån af næste års budget. I henhold til kommunens principper for økonomistyring er der fri adgang til spar/lån på serviceudgifter. Ved et evt. merforbrug indenfor udvalgets ramme er der altså mulighed for at indhente dette i det følgende år. Spar/lån behandles og godkendes ved regnskabsafslutningen.


Spar/lån på drift er primært puljer hvor der løbende søges om udbetaling. Ved 1. budgetopfølgning er der ingen ansøgninger. Det forventes dog, at der bliver søgt om tilskud fra puljerne.


Spar/lån på anlæg er primært puljer til løbende udbetaling til vedligehold af haller samt klimaskærm. Desuden har Depotgården en opsparing til etablering af en café.


For en yderligere specifikation af sagerne henvises der til bilaget ”Specifikation – 1.-Budgetopfølgning 2016” på sagen.

Økonomiske konsekvenser

Der henvises til afsnittene ”Sagsbeskrivelse” samt ”Vurdering”.

Vurdering

Der forventes et budget i balance.

Indstillinger

Økonomi indstiller:


1.  at budgettet tilrettes med de i sagsbeskrivelsen anførte ændringer

2.  at sagen videresendes til Økonomiudvalget og Byrådet

Bilag

Specifikation 1. budgetopfølgning

Oversigt over ansøgning om meddelte anlægsbevillinger/tillægsbevilling til anlægsbevilling.

Beslutning i Kultur- og Idrætsudvalget den 25-05-2016

Godkendt.

Punkt 39 Revision af Fredericia Ordningen - ny tilskudsmodel

Sagsbeskrivelse

Folkeoplysningsrådet har fremsendt et udkast til en revideret Fredericia Ordning. Fredericia Ordningen er den kommunale tilskudsordning til de frivillige folkeoplysende foreninger i kommunen. Den reviderede model og dens konsekvenser er blevet drøftet i Kultur- og Idrætsudvalget og i forlængelse af dette fremsættes nedenstående model.


Udgangspunktet for den reviderede tilskudsmodel er følgende principper:


  • Lighed som retfærdighedsprincip
  • Støtte til foreningsdannelse
  • Prioritering af ungdomsarbejde
  • Gennemsigtighed
  • Let administration – for både foreninger og Kommunen

Revideret Fredericia Ordning

Fredericia Ordningen administreres centralt, og alle foreninger og deres ansøgninger ligestilles, så alle foreninger modtager det samme foreningstilskud og samme tilskud pr. medlem under 25 år.


Tilskudskrav:

  1. Foreningen skal være godkendt som en frivillig folkeoplysende forening hjemmehørende i Fredericia kommune og have aktiviteter for børn og unge.
  2. Foreningen skal have mindst 10 aktive medlemmer under 25 år, det accepteres dog, at en forening i et år kun har 5 aktive medlemmer under 25 år.

Tilskudsformer:

Fredericia Ordningen består af tre forskellige former for tilskud. Tilskud udbetales efter indsendt og godkendt ansøgning. Tilskuddene udbetales en gang om året.


  1. Foreningstilskud
    Tilskuddet udbetales til foreninger, der har eget årsregnskab og eget CVR nr. Tilskuddet foreslås at være 3.000 kr. pr. år.
  2. Medlemstilskud

Tilskuddet udbetales til foreninger i forhold til antal medlemmer under 25 år.

  1. Kursustilskud

Tilskuddet udbetales til foreninger, der har haft instruktører for børne- og ungdomshold på kurser i løbet af året. Der ydes også tilskud til lederkurser i bestyrelsesarbejde. Kursustilskuddet kan kun søges ved indlevering af ansøgningsskema og bilag for kurserne.


a)  De første 3.500 kr. af en kursusudgift dækkes med op til 80 %, pr. kursus eller pr. grundmodul i uddannelsesforløb, dog kun for kurser op til 10.000 kr.

b)  Kursusudgifter fra 3.500 kr. til 10.000 kr. dækkes med op til 50 % af det resterende inden for rammen.

c)  Der gives ikke tilskud til befordring.

d)  Der gives kun tilskud til kurser i Danmark.


Foreningstilskud og medlemstilskud betales forud, på baggrund af det foregående års oplysninger.


Kursustilskud udbetales bagud på baggrund af indberetninger af faktisk gennemførte kurser.


Ansøgningsperioden er fra den 1. december til den 5. januar for alle ansøgninger.


 

Administration af de tre tilskudsformer:

Den samlede ramme til Fredericia Ordningen fordeles på følgende måde:


70 % af den samlede tilskudsramme anvendes til forenings- og medlemstilskud. Først fordeles foreningstilskud, herefter medlemstilskud, der er variabelt. Eventuelt overskud overføres til året efter.

30 % af den samlede tilskudsramme anvendes til kursustilskud. Eventuelt overskud overføres til året efter.


I den nuværende Fredericia Ordning findes der, under puljen til SIF-foreninger, et ungdomstimetilskud og et svømmetimetilskud. Disse puljer overføres til det fælles forenings- og medlemstilskud.


Der er foretaget konsekvensberegninger af udkastet til den reviderede Fredericia Ordning – se bilag 1.


Overgangspuljer

Som følge af konsekvenserne af de ændrede tilskudsvilkår nedsættes tre overgangspuljer, for at mindske de økonomiske tab for foreningslivet. Alle overgangspuljerne administreres centralt og tilskud beregnes centralt. Alle puljer beregnes efter tab i år 1, og udfases i løbet af 5 år, med en årlig reduktion på 20 %.


1.  Der oprettes en pulje på 80.000 kr. til en udviklings- og overgangspulje for foreningerne under Børne- og Ungdomskorpsenes Samråd (BUS).

2.  Der oprettes en pulje på 95.000 kr. til facilitetstilskud til foreninger med svømning, undervandssport og dykning for børn og unge. Tilskuddet beregnes som forholdet mellem andelen af medlemmer under 25 år og antallet af afviklede timer, sat i relation til alle ansøgningerne og den samlede pulje. Det er kun foreninger med timer i EIC og FIC, der kan søge dette tilskud.

3.  Der oprettes en pulje på 200.000 kr. til facilitetstilskud til foreninger hvis primære aktivitet er en af hal-inde-idrætterne for børn og unge (badminton, basketball, bordtennis, håndbold, volleyball – og judo, atlet-aktiviteter, bueskydning og keglespil). Tilskuddet beregnes som ovenstående facilitetstilskud, så det er afhængigt af den enkelte forenings timer i idrætshallerne og af medlemssammensætningen i den enkelte forening, samt det samlede antal af ansøgninger og den samlede pulje. Det er kun foreninger med timer i FIC og de selvejende haller, der kan søge denne pulje.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Vurdering

En revision af Fredericia Ordningen vil betyde ændrede tilskudskriterier, hvilket vil medføre, at nogle foreninger vil modtage mere i tilskud, mens andre vil modtage mindre.


Den nuværende tilskudsordning betales bagud, og udbetales af to omgange, dels i juni/juli og dels i december/januar, efter det faktiske antal medlemmer. I den nye ordning foreslås det, at udbetalingen sker forud, men på baggrund af det foregående års tal. Det betyder, at foreningerne i overgangsåret vil få udbetalt et halvt års tilskud i december/januar, og et helt års tilskud i januar, sammen med en mulig kompensation. Denne ændring vil gøre det lettere for foreninger med fald i tilskuddet, at håndtere den økonomiske overgang.


Samtidig oprettes tre overgangspuljer, som der skal findes ny finansiering til inden for Folkeoplysningsområdet, primært via overskud på Lokaletilskudsområdet.

Indstillinger

Kultur & Idræt indstiller, at


  1. Kultur- og Idrætsudvalget godkender den reviderede tilskudsmodel med henblik på at sende den i høring i 4 uger.
  2. Kultur- og Idrætsudvalget behandler høringssvar og et endeligt udkast til revideret model på augustmødet, hvorefter det sendes til godkendelse i Byrådet.
  3. Den reviderede tilskudsmodel træder i kraft pr. 1. januar 2017
  4. De foreslåede overgangsordninger udfases over en 5-årig periode, hvor tilskuddet nedsættes med 20 % hvert år.
  5. Overgangsordningerne finansieres fra Folkeoplysningsområdet, primært fra overskud på lokaletilskudsområdet.
  6. Kultur- og Idrætsudvalget modtager en årlig status til drøftelse i første kvartal.

Beslutning i Kultur- og Idrætsudvalget den 25-05-2016

Godkendt. Testberegninger vedlægges høringsmaterialet.

Punkt 40 Ny kultur- og idrætspolitik 2016

Sagsbeskrivelse


Processen med at tilvejebringe en ny kultur- og idrætspolitik er inde i sin afsluttende fase. Forslag til ny politik (bilag 1) blev sendt i høring i perioden den 11. april til den 8. maj. Nu foreligger høringssvarene, der i resumé er samlede i bilag 2. Alle høringssvar ligger på sagen.


Forud er gået en proces med

  • politiske drøftelser med udpegning af seks indsatsområder
  • borgermøde
  • invitation til foreninger, institutioner og enkeltpersoner til at bidrage med input og forslag til den ny politik
  • politiske drøftelser af resultaterne
  • forslag sendt i høring

I bilag 3 foreligger forslag til endelig ny politik, hvor de indkomne høringssvar (med rødt) samt opmærksomhed om nogle sproglige vendinger (med grønt) er indarbejdet under hensyntagen til de politiske tilkendegivelser for rammerne af en ny politik.

Økonomiske konsekvenser

Ingen

Vurdering

Ingen

Indstillinger

Kultur & Idræt indstiller


  • at udvalget gennemgår det reviderede forslag til ny politik (bilag 3) med henblik på godkendelse eller afvisning af de indkomne forslag

  • at det endelige forslag sendes til byrådets godkendelse

Beslutning i Kultur- og Idrætsudvalget den 25-05-2016

Det reviderede forslag blev gennemgået og korrigeret og Kultur- og Idrætsudvalget sender herefter et endeligt forslag til byrådets godkendelse.

Punkt 41 Fredericia Teater - regnskab 2015

Sagsbeskrivelse

I henhold til egnsteateraftalen skal Fredericia Teater hvert år inden 1. april fremsende revideret regnskab, årsberetning og revisionsprotokollat efter godkendelse i bestyrelsen. Årsregnskabet skal følge den til enhver tid gældende kommunale regnskabsinstruks, samt være revideret af en registreret eller statsautoriseret revisor.


Regnskabet skal efter godkendelse i kommunen indsendes til Kunststyrelsen senest 5 måneder efter regnskabsårets afslutning.


Årets regnskabsresultat udviser et overskud på 2,5 mio. kr., som overføres til forbedring af egenkapitalen, som herefter fortsat er negativ med 16,3 mio. kr.


Regnskabet er godkendt uden bemærkninger på møde i Fredericia Teaters bestyrelse den 31. marts 2016.


Regnskabet er revideret af BDO efter internationale standarder om revision, yderligere krav i henhold til dansk lovgivning og god offentlig revisionsskik. Revisor har ikke taget nogen forbehold og konklusionen er, at årsregnskabet giver et retvisende billede af institutionens aktiver, passiver og finansielle stilling pr. 31. december 2015 samt at resultatet af institutionens aktiviteter og pengestrømme for regnskabsåret er i overensstemmelse med årsregnskabsloven.


I teaterets ledelsesberetning henvises til Fredericia Teaters 3-årige udviklingsstrategi

2014: Oprydning og overblik

2015: Tilpasning

2016: Permanent balance


Fredericia Teaters bestyrelse betegner resultatet som særdeles tilfredsstillende og fremhæver at resultatet primært skal ses som en konsekvens af

-  Den interne styring af teaterets daglige økonomi

-  Shu-bi-dua – The musical er blevet et større hit end forventet

Økonomiske konsekvenser

Ingen

Vurdering

Der er i overensstemmelse med budgettet gennemført opsætning af 4 forestillinger i 2015:

-  Ole Lukøje / The Sandman

-  Bleeding Love

-  Uterus

-  Shu-bi-dua, The Musical


og målet om 3 årlige forestillinger i henhold til egnsteateraftalen er dermed opfyldt.


Det oprindelige budget for 2015 udviste en forventning om et resultat i balance. I forbindelse med behandlingen af budgettet blev eksternt salg af forestillinger, billetsalg til de enkelte forestillinger samt budgetterede sponsorindtægter på 2,5 mio. kr. nævnt som de største risici i budgettet.


Årets resultat med et overskud på 2,5 mio. kr. betyder at Fredericia Teater har fået vendt de senere års negative trend men fortsat har en negativ egenkapital på 16,3 mio. kr. ultimo 2015. Den negative egenkapital er et særligt opmærksomhedspunkt fremadrettet.


Det skal bemærkes, at Fredericia Teaters egenkapital vil blive påvirket positivt af Byrådets beslutning om eftergivelse af gæld og ekstra tilskud i forbindelse med Byrådets budgetvedtagelse for 2016-19. Fredericia Teaters budget for 2016 viser en forventning om en fortsat negativ men væsentligt forbedret egenkapital ultimo 2016.


Fredericia Teater har i regnskabet påbegyndt afdrag af gælden på 9,6 mio. kr. til Fredericia Kommune. Der er registreret afdrag på 0,5 mio. kr., hvilket ikke var indregnet i det oprindelige budget.


Det fremsendte regnskab med ledelsesberetning og revisionspåtegning giver ikke anledning til kommentarer fra Økonomi.


Det skal bemærkes, at en ny tolkning af reglerne i Skat betyder, at egnsteatre skal til at betale skat af det eventuelle overskud, de vil overføre til næste års budget. Teatrenes interesseorganisation har henvendt sig til kulturministeren om afklaring af problemstillingen.

Indstillinger

Kommunaldirektøren indstiller

  1. at Fredericia Teaters regnskab for 2015 godkendes

Beslutning i Kultur- og Idrætsudvalget den 25-05-2016

Godkendt.

Punkt 42 Support Our Scene, ansøgning om støtte til hardcore-festival

Sagsbeskrivelse

Fredericia Kommune har modtaget en henvendelse fra Gitte og Michael Buus om støtte til en hardcore festival på FredericiaC den 30. juli 2016.


Af det fremsendte budget fremgår en samlet udgift på 48.000, der søges finansieret af entréindtægter på 22.500 (150 betalende gæster) og sponsorater på 25.500.


Festivalen arrangeres på privat initiativ men i samarbejde med FredericiaC.


Erfaringerne fra sidste års festival er positive og både arrangørerne og FredericiaC ønsker at fortsætte samarbejdet.


Hardcore-musikken har årelange traditioner i Fredericia, navnlig med en række succesfulde festivaler i Ungdommens Hus. Ungdommens Hus arrangerer ikke længere hardcore-festivals men metalfestivals, der har en blødere lyd.


Det er vanskeligt at yde offentligt tilskud til arrangementer, der finansieres af private midler, idet det jo indebærer muligheden for overskudsgivende virksomhed til arrangøren. En mulighed er at give en underskudsgaranti, så man herigennem tilkendegiver støtte til initiativet.


Økonomiske konsekvenser

Ingen

Vurdering

Kultur & Idræt vurderer, at initiativet understøtter Fredericia som en musikby med et meget bredt udbud af genrer.

Indstillinger

Kultur & Idræt indstiller,


  • at udvalget bevilger en underskudsgaranti på 10.000 kr.
  • at finansieringen sker af udvalgets tilskudspulje, hvor der resterer 440.000 kr.

Beslutning i Kultur- og Idrætsudvalget den 25-05-2016

Godkendt.

Punkt 43 Udviklingsplan for Den Kreative Skole 2017-2019

Sagsbeskrivelse


På Kultur- og Idrætsudvalgets møde den 6. april blev rammerne for en udviklingsplan for Den Kreative Skole fremlagt og drøftet.


Den Kreative Skoles bestyrelse og ledelse har arbejdet videre med planerne, der nu foreligger i endelig form.


Formand for Den Kreative Skole, Bobby Bathia og skoleleder Arne Gaardsted Jørgensen fremlægger planen.

Indstillinger

Kultur & Idræt indstiller


  • at udvalget drøfter udviklingsplanen

 

  • at udvalget drøfter, hvorvidt det vil fremme de økonomiske ønsker i udviklingsplanen i de kommende budgetforhandlinger

Beslutning i Kultur- og Idrætsudvalget den 25-05-2016

Kultur- og Idrætsudvalget kvitterer for oplægget og arbejder videre med sagen.

Punkt 44 Ansøgning om midler til nyt halgulv, tribune mv. i Bredstrup-Pjedsted hallen

Sagsbeskrivelse

Bredstrup Pjedsted Hallens bestyrelse har fremsendt ansøgning om tilskud til nyt halgulv og tribune, i alt 764.533 kr., til Bredstrup Pjedsted Hallen.


Undersøgelser har vist, at det nuværende halgulv er slidt efter næsten 30 års brug. En nedslibning og reparation vil koste ca. 200.000 og vil kun kunne holde en kort årrække, hvorfor bestyrelsen vurderer, at en udskiftning er den bedste og mest rentable løsning.


Bestyrelsen ønsker i samme omgang at forny tribunen, så den får samme standard og udseende som et nyt gulv. Hertil kommer et ønske om også at udskifte de tilhørende stole.


Bestyrelsen har opsparet 100.000 kr. og har desuden ansøgt fonde, dog uden held. 


Bestyrelsen har undersøgt priser og kvalitet, se bilag, i forhold til behovet og er kommet frem til følgende:


Nyt halgulv i stor sal, gymnastiksal og fitnessrum:  678.333 kr.

Tribune og stole:  186.200 kr.

Egenfinansiering:   -100.000 kr.

Udgifter i alt:  764.533 kr.


Byrådet bevilgede i forbindelse med Budget 2016 1.175 mio. kr. til forbedring af idrætsfaciliteter, herunder 600.000 til nyt gulv i Bredstrup Pjedsted Hallen. Af puljen er brugt 75.000 til gymnastikforeningernes springgrav i Kirstinebjerghallen og 150.000 til Fredericia Sejlklubs opførelse af bådskur. Der resterer således 950.000 kr. i puljen.

Økonomiske konsekvenser

Ingen

Vurdering

Ingen

Indstillinger

Kultur & Idræt indstiller,

  • at udvalget bevilger 600.000 til nyt halgulv fra puljen til idrætsfaciliteter, hvor der resterer 950.000 kr.
  • at udvalget tager stilling til, hvorvidt det ønsker yderligere at støtte Bredstrup Pjedsted Hallens udskiftning af tribune mv. og i givet fald, at en støtte finansieres af puljen til idrætsfaciliteter.

Beslutning i Kultur- og Idrætsudvalget den 25-05-2016

Kultur- og Idrætsudvalget bevilger 764.533 kr. til nyt halgulv mv. i Bredstrup Pjedsted Hallen.

Punkt 45 Vedligeholdelse af klimaskærme ved spejderfaciliteter

Sagsbeskrivelse

I juni 2015 udarbejdede Ejendomscenteret vedligeholdelsesplaner for en 10-årig periode for klimaskærme for de 9 spejderhytter i Fredericia. Vedligeholdelsesplanerne viser et samlet behov for vedligeholdelse på 3.187.000 kr. over de næste 10 år. Det årlige vurderede behov ligger mellem 178.000 kr. – 548.000 kr. (se bilag 1). Klimaskærmene er den udvendige del af spejderhytterne.


Vedligeholdelsesplanerne kan dels bruges af det enkelte korps (forening), til at prioritere vedligeholdelsesopgaver, og dels i et kommunalt perspektiv til at prioritere mellem vedligeholdelse og etablering af nye spejderhytter der, hvor det ikke kan svarer sig at vedligeholde. Samtidig kan det indgå i udviklingsarbejde og muligt samarbejde mellem forskellige korps.


I 2013 blev der lavet en tilsvarende vedligeholdelsesoversigt over klimaskærme for idrætsfaciliteter. Efterfølgende blev der i budget 2014 afsat 1,1 mio. kr. til vedligeholdelse af klimaskærme for idrætsfaciliteter.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Vurdering

Det er Kultur & Idræts vurdering, at korpsene (foreningerne) i Fredericia kommune vil have svært ved selv at finansiere vedligeholdelsen af klimaskærmen fremadrettet med den eksisterende økonomi og inden for rammen af det normale lokaletilskud.


Hvis klimaskærmene forfalder, vil det i sidste ende betyde lukning af spejderhytter og formentligt også det tilhørende korps, og dermed et tab for lokalsamfundet og særligt børnenes muligheder for at udvikle sig, have socialt samvær og lære mange dannelsesmæssige færdigheder.

Indstillinger

Kultur & Idræt indstiller, at Folkeoplysningsrådet drøfter, hvorvidt de vil anbefale Kultur- og Idrætsudvalget, at de prioriterer 300.000 kr. årligt til vedligehold af spejderhytter i en kommende tiårig periode i forbindelse med budgetforhandlingerne for 2017.

Beslutning i Kultur- og Idrætsudvalget den 25-05-2016

Sagen udsat med henblik på yderligere oplysninger.

Beslutning i Folkeoplysningsrådet den 03-05-2016

Folkeoplysningsrådet anbefaler Kultur- og Idrætsudvalget, at de prioriterer 300.000 kr. årligt til vedligehold af spejderhytter i en kommende tiårig periode i forbindelse med budgetforhandlingerne for 2017.

Punkt 46 Fredericia Cykle Club søger om tilskud til MTB bane

Sagsbeskrivelse

Fredericia Cycle Club søger om et tilskud på 450.000 kr. til bygning af en Mountainbike bane i Madsby Parken, som de vil opføre i yderste højre hjørne på Dronningepladsen bag ved Monjasa Park og Idrætscenteret (bilag 2).


Mountainbike banen skal bruges til ungdomstræning, så unge kørere kan lære at køre på mountainbike, inden de skal køre på anlagte ruter i skovene, hvilket kræver god teknik. Det er samtidig en bane til leg og bevægelse på cykel.

Det er tanken at lave en åben bane, som alle kan bruge døgnet rundt – men som forbeholdes ungdomstræning én gang pr. uge (8 år og opefter).


Mountainbike banen består af to anlæg. Dels en teknik bane (yderst), der byder på rockgardens, drops, north shore og små hop, dels en pumptrack (inderst), hvor man kan træne hop, pumpeteknik og flow (på en pumptrack bane lærer man teknik, der ikke kan læres i skoven).

Typisk anlægger man pumptrackbanen inderst og så teknik sporet rundt om. (jf. bilag 1 - MTB anlæg - bemærk dog at placeringen på vedhæftede kort ikke er retningsgivende for ønsket placering af aktuelt anlæg på Dronningepladsen).


Fredericia Cycle Club har indhentet et tilbud på bygning af en mountainbike bane hos Dirt Builders (bilag 1).


Fredericia Cykle Club oplyser, at det vil koste ca. 150.000 kr. ex. moms at opføre pumptrack banen, mens teknikbanen vil koste 300.000 kr. ex moms.


Fredericia Cycle Club oplyser, at de har ansøgt Nordea Fonden om støtte på 100.000 kr. til formålet.

Økonomiske konsekvenser

Ingen

Vurdering

Idrætslige og miljømæssige perspektiver


Fredericia Cycle Clubs ønske om at anlægge en mountainbike bane støtter op om den trend, der er i motionsidrætten i Danmark.
Tilgangen til mountainbike er stor blandt mange aldersgrupper, både børn, unge og voksne – herunder familier.

Det fører bl.a. til, at flere mountainbike anlæg etableres i mange kommuner i Danmark i disse år. Nordea Fonden har således støttet opførelsen af andre MTB anlæg.


Kultur & Idræt vurderer, at et mountainbikeanlæg vil kunne motivere en øget idrætsdeltagelse lokalt, dels blandt cykelinteresserede, men i høj grad også blandt motionister og grupper af inaktive borgere, der gerne vil bevæge sig i hverdagen og måske vil kunne finde en motivation i at lege på et cykelteknisk anlæg, der samtidig kan ”lette” overgangen til mere udfordrende cykelaktiviteter i skovene omkring Fredericia.


Mountainbike anlægget vil have fokus på leg og bevægelse og det er klubbens mål at få mange børn til at bruge banen. Det er samtidig klubbens idé, at lade anlægget være et åbent anlæg for alle, hvilket skaber størst mulig fleksibilitet for at mange kan prøve banen, når det passer den enkelte.


Placering
Fredericia Cycle Club angiver Dronningepladsen i Madsbyparken som ønsket sted for banen. Det ”forstyrrer umiddelbart ingen.


Der er samtidig flere perspektiver i det. For det første bor flere motionsforeninger i Fredericia Idrætscenter (FIC). Der er således kort adgang til banen for mange – herunder med mulighed for omklædning.
For det andet vil initiativet i høj grad kunne supplere tilbuddet af aktiviteter i og omkring FIC og skabe et øget fokus på ude aktiviteter.


FIC gør opmærksom på, at en mountainbike bane vil være et godt aktiv for Madsby Parken. FIC godkender placeringen af anlægget.


Vurdering

FIC vurderer dog, det kan være en god idé at vente med at bygge anlægget til en helhedsplan for Madsby Parken bliver realiseret.

 

Det er Kultur & Idræts samlede vurdering, at en etablering af anlægget ad to omgange kan være en hensigtsmæssig løsning. Det er muligt at anlægge de to baner hver for sig. En anlæggelse af pumptrack banen til 150.000 kr. vil sætte gang i aktiviteterne og udviklingen af klubbens ungdomsarbejde. Det vil samtidig være en løsning, der kan indlemmes og udvikles i en kommende helhedsplan. Vælger man den totale løsning med begge baner, låser man mere af for helhedsorienterede løsninger.


Hvis Kultur- og Idrætsudvalget ønsker at bevilge midler, vil en finansiering kunne ske af puljen til idrætsfaciliteter, der blev afsat i forbindelse med Budget 2016 og hvoraf der resterer 950.000 kr.

Indstillinger

Kultur & Idræt indstiller sagen til drøftelse.

Beslutning i Kultur- og Idrætsudvalget den 25-05-2016

Kultur- og Idrætsudvalget bevilger 150.000 kr. til etablering af en pumptrack-bane. Etape 2 vil blive taget op til fornyet overvejelse, når en helhedsplan for Madsby Parken foreligger, formentlig i 1. halvår 2017.

En helhedsplan kan anvise anden brug af området.

Finansiering sker af puljen til idrætsfaciliteter.

Punkt 47 Fredericia Kajakklub stormskade ansøgning om tilskud

Sagsbeskrivelse

Fredericia Kajak Klub søger om tilskud til renovering af deres klubfaciliteter ved Østerstrand. Klubben søger om 135.600 kr. (inklusiv moms kr. 168.750 kr. (bilag 1 a og b – ansøgning).


Der søges til følgende formål:
1) Renovering af mur efter stormskade 29. nov. 2015, i alt 89.000 kr.
  ekskl. moms.

2) Yderligere reparationer af faciliteter, sokkel, fuger,
  aco-rende mm. i alt 46.600 kr. ekskl. moms.


Foreløbig har foreningen modtaget i alt 44.500 kr. (+moms) fra forsikringsselskab til renovering efter stormskade samt 11.500 kr. til yderligere reparationer fra Kultur- og Idrætsudvalgets pulje ”klimaskærm”.


Om stormskade: (pkt. 1)
I forbindelse med stormen 29. nov. 2015 blev Fredericia Kajak Klubs bygning beskadiget. Klubben skriver: Vi skal renovere muren ned mod vandet, da den er revnet pga. storm. Den skal pilles ned og sættes op igen, da vindtrækbånd er gået i stykker.

 

Pris på udbedring af skaden er 89.000 kr. + moms.
Stormskaden er behandlet som en forsikringssag og prisen er fastsat af MT Højgård. Fredericia Kajak Klub er af forsikringsselskabet Topdanmark d. 8. februar 2016 blevet tildelt 50 % af beløbet til at udbedre skaden, i alt 44.500 kr. + moms. (bilag 2, skadesbrev).


Yderligere reparationer: (pkt. 2)
I forhold til ansøgning om støtte til yderligere reparationer er Fredericia Kajak Klub 8. april 2016 blevet støttet med 11.500 kr. til vedligehold af klimaskærm. (Pulje til vedligehold af klimaskærm).


Fredericia Kajakklub har 184 aktive medlemmer, hvoraf 96 er over 25 år og ikke i bestyrelsen eller trænere. De modtager lokaletilskud til deres klubhus – i 2015 modtog de 28.452 kr. i lokaletilskud.


Fredericia Kajakklub havde i 2014 et overskud på 82.000 kr.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Vurdering

Fredericia Kommunes Ejendomsafdeling har vurderet det samlede ansøgningsmateriale - herunder gennemlæsning af skadesrapporten i forbindelse med stormskaden (bilag 3).

Ejendomsafdelingen vurderer, at den fastsatte pris på 89.000 kr. for udbedring af stormskaden er en rimelig pris. Ejendomsafdelingen anbefaler, at Kultur- og Idrætsudvalget støtter med 44.500 kr. – til den resterende del af udgifterne til udbedring efter stormskade, med henblik på at sikre ejendommen mod følgeskader og nye stormskader.


I forhold til kajaklubbens ansøgning om støtte til yderligere reparationer blev Kajakklubben tildelt 11.500 kr. i støtte til vedligehold af klimaskærm, jf. udarbejdet vedligeholdelsesrapport på området, og det anbefales ikke, at der støttes yderligere til dette formål.


Kultur & Idræt vurderer, at der kan gives ekstraordinært lokaletilskud til Fredericia Kajakklub til udbedring af stormskaden. Der er pt. 303.000 kr. i puljen til ekstraordinære lokaletilskud.

Indstillinger

Kultur & Idræt indstiller, at Folkeoplysningsrådet anbefaler Kultur- og Idrætsudvalget, at


  • Støtte Fredericia Kajak Klub med i alt 44.500 kr. + moms i alt 55.625 kr. til udbedring af faciliteter ved stormskade.
  • Tilskuddet finansieres via puljen til Ekstraordinært Lokaletilskud.

Beslutning i Kultur- og Idrætsudvalget den 25-05-2016

Godkendt.

Beslutning i Folkeoplysningsrådet den 03-05-2016

Folkeoplysningsrådet anbefaler, at Kultur- og Idrætsudvalget bevilger et ekstraordinært lokaletilskud på 65 % af de 55.625 kr., dog først reduceret med 52 %, som er antallet af medlemmer over 25 år, som ved ordinært lokaletilskud. Beløbet svarer til 17.355 kr.

Punkt 48 Fredericia Roklub - ansøgning om ekstraordinært lokaletilskud til renovering

Sagsbeskrivelse

Fredericia Roklub søger om ekstraordinært lokaletilskud til to projekter. Klubben har kun indhentet to tilbud på det første projekt, og det er derfor kun dette, der er medtaget i denne ansøgning. Der forventes at komme en ansøgning til det andet projekt, når klubben har indhentet et tilbud mere på denne opgave.


Fredericia Roklub søger om tilskud til udskiftning af deres varme genvindingsanlæg i deres motionsrum. Anlægget er forældet. De har modtaget to tilbud på opgaven, hvoraf det billigste er på 125.000 kr. (se bilag).


Fredericia Roklub havde i december 2015 124 medlemmer, hvoraf 79 var over 25 år og ikke i bestyrelsen eller trænere. Fredericia Roklub modtager lokaletilskud til deres klubhus. I 2015 modtog de 26.796 kr.


Fredericia Roklub havde et overskud i 2015 på ca. 16.000 kr. på den ordinære drift, og på samlet ca. 140.000 kr. pga. sponsorer og gaver.


Roklubben søger om et tilskud til projektet, som de håber, kan være klar i november 2016.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Vurdering

Kultur & Idræt vurderer, at der kan gives ekstraordinært lokaletilskud til Fredericia Roklubs første projekt, og at tilskuddet kan være 65 % af de 125.000 kr., som ved ordinært lokaletilskud – i alt 81.250 kr.


Et tilskud kan finansieres af puljen til ekstraordinært lokaletilskud, hvor der pt. er 303.000 kr.

Indstillinger

Kultur & Idræt indstiller, at Folkeoplysningsrådet anbefaler Kultur- og Idrætsudvalget, at


  • Der bevilges et ekstraordinært lokaletilskud på op til 81.250 kr. til Fredericia Roklubs første projekt.
  • Tilskuddet finansieres via puljen til Ekstraordinært Lokaletilskud.

Beslutning i Kultur- og Idrætsudvalget den 25-05-2016

Godkendt.

Beslutning i Folkeoplysningsrådet den 03-05-2016

Folkeoplysningsrådet anbefaler, at Kultur- og Idrætsudvalget bevilger et ekstraordinært lokaletilskud på 65 % af de 125.000 kr., dog først reduceret med 64 %, som er antallet af medlemmer over 25 år, som ved ordinært lokaletilskud. Beløbet svarer til 29.250 kr.

Punkt 49 Delegationsplan for Kultur- og Idrætsudvalget

Sagsbeskrivelse

Fredericia Byråd har vedtaget en ny styrelsesvedtægt pr. 1. januar 2016, som indebærer en ændret udvalgsstruktur og dermed også en ændret opgavefordeling mellem udvalgene.


I den forbindelse er der udarbejdet forslag til delegationsplan som viser dels hvilke sager, som afgøres af hvilke politiske organer, dels hvilke sager der afgøres/varetages af organisationen.

Økonomiske konsekvenser

Ingen

Vurdering

Ingen

Indstillinger

Fællessekretariatet indstiller, at Byrådet godkender delegationsplanen.

Beslutning i Kultur- og Idrætsudvalget den 25-05-2016

Godkendt.

Punkt 50 Silvermoon Persuit - forslag om maritim event i Fredericia

Sagsbeskrivelse

Fredericia Kommune har modtaget et forslag (se bilag)fra event designer Morten Brandt Rasmussen om at etablere en maritim event i Fredericia i perioden 2016-2018.


Morten Brandt Rasmussen har erfaring med maritime event og var i 2012-2015 medvirkende i Siverrudder Challenge, som er hjemmehørende i Svendborg.


Den foreslåede event, som kaldes Silvermoon Pursuit – Fredericia, er en sejlsportsbegivenhed for shorthandsejlads.


Konceptet er sejlads ved fuldmåne en weekend i august. Der er tre løb på henholdsvis 200, 105 og 55 sømil. De har alle start og mål ud for FredericiaC. Fuldmånen øger sejlernes sikkerhed og giver dem en stærk og intens maritim oplevelse. Sejlerne i de tre løb forventes at komme i mål lørdag middag.


En oversigt over deltagerne ved et Silvermoon Pursuit – Fredericia er 20-30 skippere det første år, 150 skippere andet år og 300 skippere tredje år.


Det første år vil eventen have udgifter på 414.000, det tredje år 765.070 kr. Af bilaget fremgår en række forslag om afledte effekter af eventen, blandt andet undervisningsvirksomhed, udvikling af eventen til et officielt mesterskab mv., ligesom der peges på de mulige økonomiske gevinster i form af overnatninger mv.


Efter aftale med formandskabet er det meddelt Morten Brandt Rasmussen at det på grund af økonomi og ressourcer ikke er muligt at gennemføre et arrangement i 2016.

Økonomiske konsekvenser

Ingen

Vurdering

Ingen

Indstillinger

Kultur & Idræt indstiller at udvalget beslutter, hvorvidt der skal arbejdes videre med sagen.

Beslutning i Kultur- og Idrætsudvalget den 25-05-2016

Kultur- og Idrætsudvalget ønsker ikke at arbejde videre med sagen.

Punkt 51 Triatlon Nordisk officiel mesterskab

Sagsbeskrivelse

Fredericia Triatlon Team har fået tildelt værtskabet for de officielle nordiske mesterskaber i Triatlon på de korte distancer i 2016.


De nordiske mesterskaber i triatlon afvikles i samarbejde med Dansk Triatlon Forbund.


Mesterskaberne finder sted i Fredericia i dagene 27-28. august 2016.

Mesterskaberne finder sted ved Østerstrand og således ikke ved Fredericia C, som er tilfældet i forbindelse med Challenge tidligere i august måned


Fredericia Triatlon Team har forespurgt på mulighederne for at etablere en skandinavisk ungdomscamp på Bülows Kaserne i forbindelse med eventen.

Det forventes at deltagerne vil komme til Fredericia fra om torsdagen i ugen op til.


Der ansøges om tilskud, dels til markedsføring, i alt 35.000 kr. dels til gennemførelse af en række aktiviteter i alt 20.000 kr. (jf. bilagene 1-2).


Et tilskud vil kunne finansieres af udvalgets tilskudspulje, hvor der resterer 440.000 kr.


Økonomiske konsekvenser

Ingen

Vurdering


 

Ved at påtage sig et værtsskab for nordisk mesterskab i triatlon på de korte distancer, er det Fredericia Triatlons mål at bringe sig i spil i forhold at få værtskabet for europæiske mesterskaber og en evt. World Cup afdeling på sigt, der er pointgivende på den internationale scene.


De nordiske mesterskaber har fokus på de korte distancer, hvor fredericianske atleter har potentiale til at begå sig sportsligt.


Det lokale sportslige potentiale betyder endvidere, at eventen vil kunne lokke flere lokale tilskuere til begivenheden.

Indstillinger

Kultur & Idræt indstiller, at udvalget bevilger 55.000 kr. som finansieres af udvalgets tilskudspulje.

Beslutning i Kultur- og Idrætsudvalget den 25-05-2016

Kultur- og Idrætsudvalget bevilger 20.000 kr. til gennemførelse af aktiviteter. Udvalget sender ansøgningen om tilskud på 35.000 kr. til markedsføring videre til Økonomiudvalget. Finansiering af udvalgets tilskud sker af tilskudspuljen.

Punkt 52 Orientering om Kulturfestival og Kulturnat 2016

Sagsbeskrivelse

Planlægningen af Trekantområdets Kulturfestival i uge 35 samt Kulturnat i Fredericia den 2. september er i fuld gang. Hovedtrækkene i de to begivenheder foreligger nu. På mødet vil vedlagte bilag blive gennemgået.

Økonomiske konsekvenser

Ingen

Vurdering

Ingen

Indstillinger

Kultur & Idræt indstiller, at udvalget tager orienteringen til efterretning.

Beslutning i Kultur- og Idrætsudvalget den 25-05-2016

Taget til efterretning.

Punkt 53 Orientering om udviklingsplan for Den historiske Miniby

Sagsbeskrivelse

I 2015 overtog Fredericia Idrætscenter ansvaret for Legeparken og Den historiske Miniby. I den forbindelse blev det konstateret, at besøgstallene i Den Historiske Miniby igennem en længere årrække havde været faldende ikke mindst set i lyset af besparelser og en presset driftsøkonomi.

Med udgangspunkt i den nye organisatoriske forankring og den aktuelle situation i Den Historiske Miniby blev det besluttet at igangsætte en proces med deltagelse af repræsentanter for Foreningen Danske Seniorer, Minibyens venner og FIC.  Arbejdet blev påbegyndt i slutningen af

2015 og afsluttet i begyndelsen af april 2016 med formulering af en fremtidsplan.


Centerdirektør Bent Bjerre Jørgensen orienterer på mødet om udviklingsplanen med henblik på udvalgets godkendelse.

Økonomiske konsekvenser

Ingen

Vurdering

Ingen

Indstillinger

Kultur & Idræt Indstiller at udvalget godkender udviklingsplanen.

Beslutning i Kultur- og Idrætsudvalget den 25-05-2016

Kultur- og Idrætsudvalget godkender udviklingsplanen.

Punkt 54 Orientering (Lukket)