Miljø- og Teknikudvalget - 05-04-2016
Punkt 22 Godkendelse af dagsorden
Indstillinger
Fagafdelingen indstiller
Beslutning i Miljø- og Teknikudvalget den 05-04-2016
Godkendt.
Punkt 23 Regnskab 2015 og Spar/Lån 2015<>2016, Miljø- og Energiudvalget
Sagsbeskrivelse
Miljø- og Teknikudvalget skal i forbindelse med denne økonomirapportering godkende regnskabet for 2015, Spar/Lån for 2015/2016 for Miljø- og Energiudvalgets område.
Regnskabsresultat for 2015 inkl. Spar/lån: | |||||
Mio. kr. | Regnskab 2015 | Korrigeret budget | Rest | Spar/lån | Afvigelse |
Drift |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Serviceudgifter, drift | |||||
|
|
|
|
|
|
Grønne aktiviteter | 0,333 | 0,567 | 0,234 | -0,234 | 0,000 |
Miljøbeskyttelse | 0,500 | 1,034 | 0,534 | -0,534 | 0,000 |
Vandløb | 1,047 | 2,181 | 1,134 | -1,167 | -0,033 |
Strandområder | 1,080 | 1,086 | 0,006 | 0,000 | 0,006 |
Naturpleje | 0,480 | 0,567 | 0,087 | 0,000 | 0,087 |
Kommunale skove | 0,667 | 0,739 | 0,072 | 0,000 | 0,072 |
Serviceudgifter, drift i alt | 3,775 | 5,607 | 1,832 | -1,701 | 0,131 |
|
|
|
|
|
|
Drift i alt | 3,775 | 5,607 | 1,832 | -1,701 | 0,131 |
Anlæg |
|
|
|
|
|
Skattefinansieret anlæg i øvrigt | |||||
Miljø og energi | 2,987 | 4,704 | 1,717 | -1,848 | -0,131 |
Skattefinansieret anlæg i øvrigt i alt | 2,987 | 4,704 | 1,717 | -1,848 | -0,131 |
Anlæg i alt | 2,987 | 4,704 | 1,717 | -1,848 | -0,131 |
Brugerfinansieret | |||||
|
|
|
|
|
|
Brugerfinansieret drift | |||||
|
|
|
|
|
|
Affaldsbehandling | -14,147 | -0,643 | 13,504 | 0,000 | 13,504 |
|
|
|
|
|
|
Brugerfinansieret drift i alt | -14,147 | -0,643 | 13,504 | 0,000 | 13,504 |
|
|
|
|
|
|
Brugerfinansieret anlæg | |||||
|
|
|
|
|
|
Affaldsbehandling | 3,237 | 22,096 | 18,859 | -18,860 | -0,001 |
Brugerfinansieret anlæg i alt | 3,237 | 22,096 | 18,859 | -18,860 | -0,001 |
Brugerfinansieret i alt | -10,911 | 21,453 | 32,364 | -18,860 | 13,504 |
Total | -4,149 | 31,764 | 35,913 | -22,409 | 13,504 |
|
|
|
|
|
|
+ = overskud / lån af næste år | |||||
- = underskud / overførsel til næste år |
Regnskab 2015
De enkelte aktiviteter under serviceudgifter – drift på Miljø- og Energiudvalgets område udviser alle overskud i 2015. I alt ønskes 1,701 mio. kr. overført til 2016 via spar/låneordningen. 0,131 mio. kr. ønskes anvendt til clearing af overforbrug på anlægget Vandløb – restaureringsprojekter.
På anlægssiden ønskes clearet 0,286 mio. kr. fra Naturplan til Paddesø projektet.
På det brugerfinansierede område ønskes det overskydende budget i 2015 ikke overført til 2016. Der arbejdes med takstnedsættelse for private fra 2017, som skal bringe balance i driften af området.
Overskuddet fra det brugerfinansierede anlæg ønskes overført til 2016, hvor der arbejdes på en afklaring af behovet for flytning af genbrugsplads mm.
Spar/lån
For en yderligere specifikation af sagerne henvises der til bilaget ”Miljø- og Energiudvalget – specifikation spar-lån 2015”
Afvigelse
I forbindelse med regnskabsafslutningen for 2015 er der foretaget en gennemgang af udvalgenes opsparede midler. I gennemgangen er igangværende projekter og prioriterede midler opgjort, og de overskydende beløb foreslås i denne sag overført til Investeringspuljen.
|
Aflæggelse af anlægsregnskaber over 2 mio.kr.
Nedenstående anlæg aflægges endeligt i forbindelse med aflæggelsen af årsregnskab 2015:
XA-50002 Køb af 1 stk. ballepresser: Oprindeligt blev projektet vurderet til at ville koste 1,996 mio. kr. Den endelige pris blev 2,289 mio. kr.
Økonomiske konsekvenser
Se afsnittet sagsbeskrivelse.
Vurdering
Se afsnittet sagsbeskrivelse.
Indstillinger
Teknik & Miljø indstiller,
at regnskab 2015 og Spar/Lån godkendes som beskrevet i sagen.
Beslutning i Miljø- og Teknikudvalget den 05-04-2016
Indstillingen blev tiltrådt.
Punkt 24 Budgetlægning i udvalgene
Sagsbeskrivelse
Denne sag har til formål, at igangsætte drøftelser af udvalgenes budgetter for de kommende år.
Byrådet har med vedtagelsen af budgetproceduren 2017-20 fastlagt de overordnede principper for budgetlægningen. Principperne tager udgangspunkt i den økonomiske situation, som Fredericia Kommune har med afslutningen af regnskabet for 2015. Samtidig afspejler budgetproceduren Byrådets ønsker om dels at overholde den økonomiske politik og dels at understøtte kommunens vision 2020.
Som en del af budgetproceduren giver Byrådet udvalgene mulighed for i foråret 2016 at drøfte prioriteringer inden for egen ramme. Udvalgenes økonomiske ramme skal som udgangspunkt overholdes, men der gives mulighed for at drøfte løsning af økonomiske udfordringer og finansiering af eventuelle ønsker. Ønskerne kan være anlægsønsker, som fører til sparede driftsudgifter eller øgede indtægter og på den måde tjener sig selv hjem over en periode. Udvalgene kan endvidere i løbet af foråret gå i dialog med relevante interessenter med henblik på at sikre samskabelsen i budgetprocessen.
Økonomiske konsekvenser
Ingen.
Vurdering
Se sagsbeskrivelsen.
Indstillinger
Økonomi indstiller, at udvalgenes budgetmæssige situation drøftes.
Beslutning i Social- og Omsorgsudvalget den 04-04-2016
Udvalget er som udgangspunkt indstillet på, at økonomiske udfordringer løses inden for udvalgets område.
Beslutning i Miljø- og Teknikudvalget den 05-04-2016
Sagen blev drøftet.
Beslutning i By- og Planudvalget den 06-04-2016
Sagen blev drøftet.
Beslutning i Børne- og Skoleudvalget den 05-04-2016
Udvalgenes budgetmæssige situation drøftet.
Beslutning i Kultur- og Idrætsudvalget den 06-04-2016
Sagen blev drøftet og udvalget tilkendegav prioriterede emner.
Beslutning i Arbejdsmarkeds- og Integrationsudvalget den 06-04-2016
Drøftet.
Administrationen udarbejder notat på baggrund af drøftelsen, og fremlægger notatet på næstkommende møde i udvalget.
Punkt 25 Frigivelse af anlægsmidler til kystrenovering på Østerstrand
Sagsbeskrivelse
Byrådet har i anlægsbudgettet for 2016 afsat 3 mio. kr. til kystrenovering på Østerstrand. Disse midler ønskes frigivet, således at projektet kan gennemføres.
Projektet omhandler en renovering af stenhøfderne langs stranden samt en sandfodring på kysten. Formålet er at opnå en effektiv beskyttelse mod erosion samt en rekreativ forbedring af strandoplevelsen. Det er målet, at sandfodringen skal genetablere en bredere og mere sandfyldt kystlinje, som fandtes tilbage omkring 1950. Området, der kystrenoveres, ligger direkte ud for Østerstrand og strækker sig mellem Fredericia Roklub og Fredericia Kajakklub/Dame Roklubben. Kystsikringen omkring roklubberne indgår i projektet.
Teknik & Miljø har indgået aftale med rådgivningsfirmaet Rambøll A/S om mulige løsningsscenarier. Dansk Hydraulisk Institut har som forundersøgelse i 2015 anbefalet en løsningsmodel, hvor de eksisterende stenhøfder fjernes til fordel for få, men større høfdeanlæg og dertil en blød kystsikring i form af sandfodring. Denne løsning er en model, som Kystdirektoratet generelt anbefaler, idet de landskabelige ændringer er mere skånsomme end de traditionelle hårde anlæg som for eksempel skråningsbeskyttelse opbygget i kampesten.
Teknik & Miljø har med udgangspunkt i ovenstående udarbejdet et forslag, hvor de små stenhøfder fjernes og erstattes af tre større høfder (en høfde nord for badeanstalten, samt to syd for badeanstalten). Høfderne tænkes udført som de historiske pælehøfder, der findes langs stranden, men blot i en størrelse, der svarer til de eksisterende badebroer. Pælehøfderne kan forsynes med et brodæk i træ og kan således også fungere som rekreativt anlæg, for eksempel som badebro eller til ophold. Rambøll er på nuværende tidspunkt i færd med at regne på denne løsningsmodel.
Rambøll har opsat en tidsplan for projektets gennemførelse, hvor analyse og forarbejder, inkl. udbud gennemføres frem til maj 2016. For at undgå anlægsarbejde i badesæsonen anbefaler Rambøll, at udførelse afventer badesæsonens afslutning, således at projektet realiseres i perioden september til november 2016. Teknik & Miljø undersøger muligheden for at fremskynde gennemførelsen, for eksempel ved at opdele anlægsarbejdet i forskellige faser, for eksempel anlæg af høfder inden eller samtidigt med badesæsonen og sandfodring efter badesæsonen.
Økonomiske konsekvenser
Anlægsmidlerne på 3,0 mio. kroner frigives og anvendes til projektering og udførelse af kystrenoveringsprojektet. Projektet vil medføre afledt drift, omfanget kan ikke beskrives før projektet er endeligt projekteret.
Mio. kr. | TB 2016 | TB 2017 | TB 2018 | TB 2019 | TB 2020 | Anlægs- | Fri- |
|
|
|
|
|
|
| |
Øster Strand (xa-50210) |
|
|
| 3,000 | 3,000 |
Vurdering
Det er en forudsætning for, at projektet kan igangsættes, at de afsatte midler frigives.
En gennemførelse af kystrenoveringen, hvor få, men større høfder erstatter de mange små høfder, vil gøre Østerstrand mere attraktiv og unik ved samtidig rekreativ udnyttelse af høfdeanlæggene.
Omlægningen af parkeringspladsen vil være i overensstemmelse med Vision Østerstrand. Der er som nævnt risiko for, at dansepladsen/den multifunktionelle plads ikke kan gennemføres som planlagt. I givet fald skal der findes en anden løsning, der sikrer etablering af et hensigtsmæssigt aktivitetsområde på arealet, hvor den nuværende parkeringsplads ligger.
Indstillinger
Teknik & Miljø indstiller til Økonomiudvalget og Byrådet, at budget og bevilling tilrettes med de i afsnittet økonomiske konsekvenser anviste ændringer.
Beslutning i Miljø- og Teknikudvalget den 05-04-2016
Indstillingen blev tiltrådt.
Punkt 26 Status for klimatilpasningsprojekterne i Korskilde Sø, Erritsø Bæk og Ullerup Bæk
Sagsbeskrivelse
I 2013 besluttede byrådet at igangsætte klimatilpasningsprojekter i hhv. Korskilde sø, Erritsø Bæk og Ullerup Bæk. Fredericia Spildevand og Energi A/S og Fredericia Kommune har siden da arbejdet tæt sammen om indsatserne.
Den overordnede tilgang til projekterne er, at de vil afhjælpe kendte problemstillinger med hensyn til oversvømmelse af byområder og indfaldsveje. Derudover vil der med projekterne blive skabt mulighed for flere bynære naturoplevelser, øget rekreativ værdi og bedre rensning af regnvandet.
Nedenfor oplistes status for de enkelte delprojekter med henblik på orientering, diskussion og beslutning om indsatser.
På udvalgsmødet gennemgås status for de tre projekter mere detaljeret.
KORSKILDE SØ OG LAR-LØSNINGER
Formål
Det eksisterende regnvandsbassin oprenses og udvides, og der etableres LAR-løsninger (LAR = Lokal Afledning af Regnvand) i et nærliggende fælleskloakeret område.
Korskilde Sø projektets formål er at reducere risikoen for overløb af spildevand til regnvandsbassinet og reducere sårbarheden overfor klimaændringer.
Status
Projekterne forventes afsluttet i foråret 2016.
ERRITSØ BÆK
Formål
Etablering af en eller flere permanente søer eller vådområder samt voldanlæg ved Fredericia Centralrenseanlæg.
Erritsø Bæk projektets formål er, at reducere risikoen for oversvømmelse af renseanlægget og Strandvejen ved Røde Banke.
Status
Forundersøgelser er foretaget i 2015. Voldanlæg ved Fredericia Centralanlæg er påbegyndt. Sø mellem Holmbjerggårdsvej og Krogtoftevej forventes realiseret i 2016. Projekt for Forsinkelsesbassin vest for Mølleskovvej er påbegyndt.
Der er behov for at Fredericia Kommune køber arealer til realisering af restaurering af Erritsø Bæk Projektet.
ULLERUP BÆK
Formål
Etablering af en eller flere permanente søer eller vådområder.
Ullerup Bæk projektets formål er at reducere risikoen for oversvømmelse af Vejlevej ved Madsbyparken, området ved Fredericia Banegård og Strandvejen ved Prangervej.
Status
Projektet er i planlægningsfasen og forventes realiseret i 2017-18.
Økonomiske konsekvenser
Budgettet for alle projekter forventes overholdt. Der er oplagte forskønnende/rekreative tiltag ind i projekterne. Disse er ikke indeholdt i budgettet.
Det bemærkes samtidig, at der i forbindelse med undersøgelser af projekttiltagene er konstateret behov for at øge driften af de eksisterende anlæg i vandløbene, herunder ristebygværker og højvandsklapper.
Vurdering
De oplistede projekter i Ullerup Bæk kan håndtere behovet for at tilbageholde regnvand i op til en 20 års hændelse, og målet med indsatserne er derfor opnået. Madsbysøen forventes dog at kunne rumme mere end serviceniveauet.
I Erritsø Bæk kan forsinkelsesbassinet rumme op imod en 100 års hændelse, mens der i oplandet mellem Mølleskovvej og Strandvejen reelt mangler forsinkelse/håndtering af omkring 3000 m3 vand, for at serviceniveauet er nået, trods etablering af regnvandsbassinet mellem Krogtoftevej og Holmbjerggårdsvej.
Indstillinger
Teknik & Miljø indstiller,
- At orienteringen om status for projekterne tages til efterretning.
- At ekspropriationsudvalget bemyndiges til at indlede forhandlinger med de berørte lodsejere med henblik på indgåelse af aftaler om tinglyste deklarationer/erhvervelse af arealer til projektet om fornødent ved ekspropriation.
Beslutning i Miljø- og Teknikudvalget den 05-04-2016
Indstillingen blev tiltrådt.
Punkt 27 Godkendelse af varmeforsyningsprojektforslag - Argentinervej
Sagsbeskrivelse
TREFOR Varme A/S har ved projektforslag af 28. januar 2016 ansøgt om Fredericia Kommunes godkendelse til etablering af fjernvarmeforsyning af boliger ved – omfattet af Lokalplan nr. 289 Boliger ved Sønderskovvej.
Projektforslaget omhandler udvidelse af fjernvarmeforsyningsområde for 6.300 m² boligenheder og etablering af distributions- og stikledninger.
Forsyningsformen er fjernvarme, som produceres ved henholdsvis naturgasbaseret kraftvarme, overskudsvarme og affaldsbaseret varme.
Der sker ingen ændring i forsyningsformen. Projektet medfører heller ikke ændringer i energiform eller varmeleverandører.
Projektet giver ikke anledning til ændringer i de nuværende varmeforsyningsplaner og i områdeafgrænsningen mellem naturgas og fjernvarme.
Der fastlægges ikke tilslutningspligt eller forsyningspligt i projektet. Der er fastlagt tilslutningspligt i lokalplanen.
I de samfundsøkonomiske beregninger er der anvendt individuelle anlæg baseret på Luft/Vand varmepumpe som reference. Beregningerne viser, at der opnås en fordel ved realisering af projektforslaget.
Økonomiske konsekvenser
Ingen.
Vurdering
Projektforslaget er behandlet i henhold til Bekendtgørelse af lov om varmeforsyning (LBK nr. 1307 24/11/2014) samt Bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg (projektbekendtgørelsen) (BEK nr. 1124 af 23/09/2015).
I henhold til projektbekendtgørelsen skal projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg forelægges kommunalbestyrelsen til godkendelse. I Fredericia Kommunes tilfælde har Byrådet uddelegeret denne kompetence til Miljø- og Teknikudvalget.
Ved sagens behandling skal der foretages en energimæssig, samfundsøkonomisk og miljømæssig vurdering af projektet. Det skal ved vurderingen påses, at projektet er i overensstemmelse med varmeforsyningsloven, herunder formålsbestemmelsen. Herunder skal berørte parter høres med henblik på eventuelle bemærkninger til projektet.
Projektet kan kun godkendes, hvis det er samfundsøkonomisk fordelagtigt og ikke ændrer på områdeafgrænsningen mellem naturgasforsyningen og fjernvarmeforsyningen.
VVM-screening
Der er foretaget VVM-screening af projektet, og det er vurderet, at det ansøgte ikke kræver udarbejdelse af VVM-redegørelse. Denne afgørelse er annonceret på Fredericia Kommunes hjemmeside. Klagefristen udløber…
Høring
Der er foretaget høring ved forsyningsselskaberne Fredericia Fjernvarme a.m.b.a., DONG Gas Distribution A/S, Trekantområdets Varmetransmissionsselskab I/S, ejere og vejejere.
Høringsfristen udløber…
Samlet vurdering
Teknik & Miljø vurderer, at projektet
- er samfundsøkonomisk fordelagtigt
- er i overensstemmelse med varmeforsyningsloven
- ikke ændrer på områdeafgrænsningen mellem naturgasforsyningen og fjernvarmeforsyningen
Indstillinger
Teknik & Miljø indstiller,
- at administrationen bemyndiges til at godkende Projektforslag Fjernvarmeforsyning til Argentinervej, Fredericia, såfremt der ikke kommer klager eller høringssvar, der skal behandles, inden fristen for disse udløber.
Beslutning i Miljø- og Teknikudvalget den 05-04-2016
Indstillingen blev tiltrådt.
Punkt 28 Godkendelse af varmeforsyningsprojektforslag - Thygesminde Allé
Sagsbeskrivelse
Fredericia Fjernvarme har ved projektforslag af 28. januar 2016 ansøgt om Fredericia Kommunes godkendelse til etablering af fjernvarmeforsyning af tæt-lav boligbebyggelse ved Thygesminde Allé – omfattet af Lokalplan 210 Boliger og erhverv nord for Vejlevej, Thygesminde.
Projektforslaget skal myndighedsbehandle i henhold til lov om varmeforsyning (LBK nr. 1307 24/11/2014) samt Bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg (projektbekendtgørelsen) (BEK nr. 1124 af 23/09/2015).
I henhold til projektbekendtgørelsen skal projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg forelægges kommunalbestyrelsen til godkendelse. I Fredericia Kommunes tilfælde har Byrådet uddelegeret denne kompetence til Miljø- og Teknikudvalget.
Ved sagens behandling skal der foretages en energimæssig, samfundsøkonomisk og miljømæssig vurdering af projektet. Det skal ved vurderingen påses, at projektet er i overensstemmelse med varmeforsyningsloven, herunder formålsbestemmelsen. Herunder skal berørte parter høres med henblik på eventuelle bemærkninger til projektet.
Projektet kan kun godkendes, hvis det er samfundsøkonomisk fordelagtigt og ikke ændrer på områdeafgrænsningen mellem naturgasforsyningen og fjernvarmeforsyningen.
Projektforslaget omhandler udvidelse af forsyningsområde for 5.805 m² boligenheder og etablering af distributions- og stikledninger til Thyges-minde Allé 41–78.
Forsyningsformen er fjernvarme, som produceres ved henholdsvis naturgasbaseret kraftvarme, overskudsvarme og affaldsbaseret varme.
Projektet giver ikke anledning til ændringer i de nuværende varmeforsyningsplaner og i områdeafgrænsningen mellem naturgas og fjernvarme.
Der fastlægges ikke tilslutningspligt eller forsyningspligt i projektet.
I de samfundsøkonomiske beregninger er der anvendt individuelle anlæg baseret på varmepumpe med jordvarme som reference. Beregningerne viser, at der opnås en fordel ved realisering af projektforslaget.
VVM-screening
Der er foretaget VVM-screening af projektet, og det er vurderet, at det ansøgte ikke kræver udarbejdelse af VVM-redegørelse. Denne afgørelse er annonceret på Fredericia Kommunes hjemmeside og i lokalavisen. Klagefristen er ikke udløbet endnu.
Høring
Der er foretaget høring ved forsyningsselskaberne TREFOR Varme A/S, DONG Gas Distribution A/S, Trekantområdets Varmetransmissionsselskab I/S, ejere og vejejere. Høringsfristen er ikke udløbet endnu.
Økonomiske konsekvenser
Ingen.
Vurdering
Teknik & Miljø vurderer, at projektet
- er samfundsøkonomisk fordelagtigt
- er i overensstemmelse med varmeforsyningsloven
- ikke ændrer på områdeafgrænsningen mellem naturgasforsyningen og fjernvarmeforsyningen.
Indstillinger
Teknik & Miljø indstiller, at administrationen bemyndiges til at godkende Projektforslag til etablering af fjernvarmeforsyning af tæt-lav boligbebyggelse ved Thygesminde Allé, såfremt der ikke modtages rettidige klager eller høringssvar.
Beslutning i Miljø- og Teknikudvalget den 05-04-2016
Indstillingen blev tiltrådt.
Punkt 29 Gadelys - ny belysningsplan
Sagsbeskrivelse
I perioden fra 2001 til 2008 blev gadelyset i Fredericia renoveret. Mange lamper blev skiftet, og træmaster blev skiftet til stålmaster. Hovedparten af lyskilderne er i dag højtryksnatrium. De sidste kviksølvlyskilder blev udskiftet i 2014.
Der blev opsat 130 målerskabe til de knap 12.000 lamper, som er opstillet i kommunen. Hvert skab blev udstyret med et styringssystem, så spændingen kunne sænkes. I den indre by (indenfor Volden) sænkes spændingen dog ikke.
Disse tiltag betød at det årlige strømforbrug blev reduceret fra ca. 5 mio. kWh til knap 3 mio. kWh.
I 2015 havde vi et forbrug til el og drift af gadelys på 6,8 mio. kr. Budgettet var ca. 0,5 mio.kr. lavere. Forventningen er, at forbruget i 2016 og årene frem vil blive højere endnu, da der fra leverandørside vil ske en prisfremskrivning. Disse prisfremskrivninger vil formodentlig blive højere end kommunens prisfremskrivninger.
I 2008 blev Belysningsplan Fredericia 2008 udarbejdet, og med baggrund i denne blev alt offentligt gadelys leaset ud efter afholdelse af et offentligt udbud. TeknikGruppen vandt licitationen og har kontrakt på gadelyset til udgangen af 2016. Vi har option til at kunne forlænge kontrakten med 2 år.
LED er meget energibesparende i forhold til vore nuværende natrium-lyskilder og har en levetid på 80-100.000 timer. Natrium-lyskilder holder kun 16-20.000 timer. Gadelyset er tændt ca. 4.000 timer om året.
Teknik & Miljø har løbende fulgt udviklingen på belysningsområdet og har bl.a. besøgt DOLL (Danish Outdoor Lighting Lab), som er Danmarks nationale testcenter for udendørslys og Smart City-løsninger. Udviklingen af LED belysningen går rigtig stærkt, og der vil være gevinster ved at udarbejde en ny belysningsplan med henblik på at kunne overgå til LED gadebelysning.
Økonomiske konsekvenser
Projektet er en del af Fredericia på forkant, hvor der i 2016 skal findes 22 mio. kr. stigende til 88 mio. kr. i 2019. Hvorfor effektiviseringen ved overgang til LED vil indgå som et bidrag til Fredericia på forkant.
Vurdering
Det er Teknik & Miljøs vurdering, at der kan spares på både elforbruget og driftsomkostningerne.
I forbindelse med Fredericia på forkant har konsulentfirmaet Prokura blandt andet set på gadebelysning og er i en foreløbig vurdering nået frem til, at den årlige eludgift kan reduceres med 40 % fra 4,9 mio. kr. til 1,9 mio. kr.., De årlige driftsomkostninger vurderes til at kunne reduceres fra 1,3 mio. kr. til 0,8 mio. kr.
På trods af udgifter til renter og afdrag på selve udskiftningen vil det – ifølge Prokuras foreløbige vurdering - være en god investering med en samlet årlig mindre udgift på 1,1 mio.kr. ved udskiftning til LED som lyskilde.
Udskiftningen til LED-lyskilder vil kunne lånefinansieres på en fordelagtig måde, da der er tale om energioptimering. Det har Prokura taget med i sine beregninger.
Teknik & Miljø vurderer, at en belysningsplan kan udarbejdes i løbet af 2016. Herefter kan der i løbet af 2017 udarbejdes udbud på gadelyset, både udskiftningerne og udliciteringen. Udskiftningerne vil kunne udføres i løbet af 2017 og 2018.
Indstillinger
Teknik & Miljø indstiller, at der udarbejdes en ny belysningsplan.
Beslutning i Miljø- og Teknikudvalget den 05-04-2016
Indstillingen blev tiltrådt.
Punkt 30 Handlingsplan for rottebekæmpelse
Sagsbeskrivelse
Den 1. juli 2012 trådte Bekendtgørelse om forebyggelse og bekæmpelse af rotter i kraft. I henhold hertil skal kommunerne udarbejde en handlingsplan, der som minimum skal revideres hvert 3. år.
Fredericia Kommunes handlingsplan blev vedtaget den 1. marts. 2013 og skal derfor revideres nu.
Teknik & Miljø har derfor udarbejdet et forslag til Forslaget til handlingsplan for rottebekæmpelse 2016-2019 (bilag 1). Forslaget til ny handlingsplan indeholder mål for rottebekæmpelsen i kommunen, tildelte ressourcer til rottebekæmpelsen, målelige succeskriterier for rottebekæmpelsen, beskrivelse af tiltag til opnåelse af målene samt beskrivelse af særlige indsatsområder, som foreslås at være vejledning af grundejere/lejere til forebyggelse af rotter.
Der har de seneste år været en betydelig forøgelse i antallet af rotteanmeldelser, hvilket betyder et generelt øget pres på rotteområdet. Dette er en tendens, som også ses på landsplan, og som bl.a. kan skyldes de varme vintre, vi har oplevet. Dette giver behov for flere besøg på de lokaliteter, hvor der er observeret rotter, hvilket vil medføre et øget ressourceforbrug på rotteområdet.
Økonomiske konsekvenser
Rottebekæmpelsen finansieres over ejendomsskatterne, pt. ved opkrævning af en takst på 0,047 ‰ af ejendomsværdien til skadedyrsbekæmpelse.
Vedtagelse af handlingsplanen vil – sammen med et forventet øget antal anmeldelser af rotter - medføre, at taksten for skadedyrsbekæmpelse bør sættes op ved vedtagelse af budgettet for 2017.
Vurdering
Teknik & Miljø vurderer, at forslaget til ny handlingsplan vil resultere i en effektiv rottebekæmpelse i Fredericia Kommune.
Ligeledes vurderes det at handlingsplanen indeholder de krav, som lovgivningen stiller om ressourcer, succeskriterier og indsatsområder. Der er i forslaget taget hensyn til den forventede forøgelse i antallet af rotteanmeldelser.
Indstillinger
Teknik & Miljø indstiller, at handlingsplanen for rottebekæmpelse 2016-2019 godkendes.
Beslutning i Miljø- og Teknikudvalget den 05-04-2016
Indstillingen blev tiltrådt.
Punkt 31 Fiskeri i Fredericia Kommunes søer
Sagsbeskrivelse
Fredericia Kommune er blevet kontaktet af en gruppe borgere, der ønsker at etablere en forening kaldet ”Søens Venner”. Folkene bag Søens Venner brænder for fiskeri og naturen omkring søerne i Fredericia. Årsagen til henvendelsen er, at de oplever et behov for en ekstra indsats for at genskabe/bevare en sund fiskebestand i søerne. Søens Venner tilbyder derfor at gøre et frivilligt stykke arbejde til gavn for søerne og kommunens borgere.
Der er to muligheder. Enten varetages fiskeri i Fredericia Kommunes søer som i dag, hvilket vil sige, at alle kan fiske ubegrænset og uden særlig tilladelse, eller der indgås en aftale med Søens Venner, som foreslår et kontrolleret fiskeri således,
- At der indføres et gratis kommunalt fiskekort, der gælder for en række kommunale søer med fiskemulighed. På fiskekortet (eller tilknyttet materiale) skal der stå, hvilke regler der gælder for fiskeri i de pågældende søer, og der skal orienteres om ordensregler.
- At Søens Venner uddannes til fiskekontrollører via Fiskeriinspektoratet og bemyndiges til at udføre kontrol med, at lystfiskerne har det lovpligtige statsfisketegn og det supplerende kommunale fisketegn samt overholder de regler, som er fastsat for det kommunale søfiskeri.
- At foreningens medlemmer hjælper med at fjerne henkastet affald ved de kommunale søer.
Det endelige koncept skal afklares, hvis der er politisk opbakning til at arbejde videre med forslaget. På bilaget ses en række punkter, som skal afklares i forbindelse med ordningen.
Økonomiske konsekvenser
Der vil være begrænsede udgifter til administration af ordningen. Udgifterne vurderes at kunne indeholdes i det nuværende budget.
Vurdering
Teknik & Miljø vurderer, at forslaget fra Søens Venner vil kunne medvirke til følgende:
- At give flest mulige borgere en god fiske- og naturoplevelse
- At bevare eller forbedre naturtilstanden i de kommunale søer
- At sikre, at der tages hånd om affaldshåndteringen de steder, hvor borgerne færdes
Det vurderes, at ordningen vil kunne omfatte eksempelvis Madsby Engsø, Højskolesøen i Snoghøj, Tvillingesøerne og Snaremosen. Eventuelt kan større regnvandsbassiner (eksempelvis Svanesøen) efter aftale med Fredericia Spildevand og Energi A/S også omfattes af ordningen.
Indstillinger
Teknik & Miljø indstiller,
at der arbejdes videre med forslaget fra Søens Venner med henblik på at indføre fiskekort i Fredericia Kommunes søer.
Beslutning i Miljø- og Teknikudvalget den 05-04-2016
Indstillingen blev tiltrådt.