Økonomi- og Erhvervsudvalget - 12-04-2023

Referat
Dato:
Onsdag, 12 april, 2023 - 08:30
Hent som fil:
Lokation:
Dagsorden publiceret:
Mandag, 10 april, 2023 - 11:28
Referat publiceret:
Torsdag, 13 april, 2023 - 09:45

Punkt 1 Godkendelse af dagsorden

Sagsresumé

 

 

Sagsbeskrivelse:

 

Indstillinger

Forvaltningen indstiller

 

Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 12-04-2023

Godkendt.

Punkt 2 Beslutningssag: Status på genberegning af dagtilbudstakster for 2021 og tidligere år

Sagsresumé

Det blev i forbindelse med vedtagelsen af taksterne for budget 2022 besluttet, at der skulle udarbejdes en ny beregningsmodel vedrørende dagtilbudstakster samt at taksterne for 2022 og tidligere år skulle genberegnes.

 

De genberegnede 2022-takster blev vedtaget i Byrådet d. 12. september 2022. Af sagen fremgik desuden en plan for genberegningen af taksterne for tidligere år.

 

Denne sag indeholder en status på genberegningen af de tidligere år. Herunder det konkrete resultatet af genberegning af taksterne for 2020 og 2021 til politisk godkendelse i Byrådet.

 

De økonomiske konsekvenser af genberegningen af taksterne for 2020 og 2021 skønnes til at være en samlet merudgift på ca. 16 mio. kr.

 

Sagsbeskrivelse:

Det blev i forbindelse med vedtagelsen af taksterne for budget 2022 besluttet, at der skulle udarbejdes en ny beregningsmodel vedrørende dagtilbudstakster samt at taksterne for 2022 og tidligere år skulle genberegnes.

 

De genberegnede 2022-takster blev vedtaget i Byrådet d. 12. september 2022.

 

I forhold til genberegning af tidligere år, er status nu, at det kan konstateres, at der fortsat er differencer i takstberegningerne for så vidt angår forældrebetalingen for børnehaver samt tilskud til private aktører for årene 2020 og 2021.

 

Forældre til børn i kommunal dagpleje samt børn i kommunale vuggestuer (0-2 år) er ikke berørt, da beregningerne her ikke har været for høje.

 

Resultatet af genberegningerne kan ses i bilaget til denne sag.

 

De genberegnede takster og tilskud jf. tabellerne ovenfor skal efter Børne- og Skoleudvalgets godkendelse videresendes til godkendelse i henholdsvis Økonomi- og Erhvervsudvalget og Byrådet, hvorefter de vil være gældende.

 

Efter vedtagelse af de genberegnede takster, vil der igangsættes en tilbagebetaling til de forældre, som har betalt for høj takst i de pågældende år samt de private aktører, som har fået for lidt i tilskud.

 

Der vil i lighed med tidligere ikke ske reguleringer i forhold til takster, som tidligere har været beregnet for lavt.

 

Generelt foretages genberegningerne for ét kalenderår ad gangen, indtil det er identificeret, hvornår differencerne i takstberegningerne opstod.

 

Taksten for pasning i kommunal dagpleje har i samtlige 3 år 2020, 2021 og 2022 vist ikke at være beregnet for højt. Det indstilles derfor, at det besluttes, at det ikke længere er nødvendigt at genberegne denne takst.

Økonomiske konsekvenser

De økonomiske konsekvenser af genberegningen af taksterne for 2020 og 2021 skønnes til at være en samlet merudgift på ca. 16 mio. kr.

 

Det præcise beløb kendes først, når alle tilbagebetalingerne er foretaget, da der skal tages højde for justeringer ift. fripladstilskud, søskenderabatter mv.

 

Beløbet vil komme til udbetaling i 2023 og dermed belaste servicerammen i 2023.

Vurdering

Ingen.

Indstillinger

Direktør for Børn, Unge og Kultur samt chef for Økonomi, Personale og IT indstiller, at Børne- og Skoleudvalget anbefaler Økonomi- og Erhvervsudvalget at anbefale byrådet, at:

  1. De genberegnede takster og tilskud på dagtilbudsområdet for 2020 og 2021, jf. bilag til denne sag, godkendes med tilbagevirkende kraft
  2. Tilbagebetaling for 2020 og 2021 til forældre og private aktører foretages hurtigst muligt
  3. Genberegning af takster og tilskud vedrørende 2019 og 2018 igangsættes i 2. halvår 2023
  4. Genberegning af taksten for kommunal dagpleje ikke foretages for 2019 og tidligere år

Beslutning i Børne- og Skoleudvalget den 23-03-2023

Ad 1) Godkendt

Ad 2) Godkendt

Ad 3) Godkendt

Ad 4) Godkendt

 

Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 12-04-2023

1)       Anbefales

2)       Anbefales

3)       Anbefales

4)       Anbefales

Beslutning i Byrådet den 17-04-2023

1)       Godkendt.

2)       Godkendt.

3)       Godkendt.

4)       Godkendt.

Punkt 3 Beslutningssag: Regnskab 2022 - Økonomi- og Erhvervsudvalget

Sagsresumé

 I forbindelse med regnskabsafslutningen behandler fagudvalgene regnskabet for deres respektive ansvarsområder og fremsender til samlet behandling i Økonomi- og Erhvervsudvalget og byrådet.

 

Regnskab 2022 viser på skatter og generelle tilskud, serviceudgifter og renter en merudgift på 0,9 mio. kr., som søges finansieret af kommunens kasse i forbindelse med regnskabsafslutningen.

 

På anlæg inkl. jordforsyning / DanmarkC er der samlet et merforbrug/mindre realiserede indtægter på i alt 41,8 mio. kr. Der er i sagen om overførsler mellem årene, indarbejdet ønske om overførsel af 44,6 mio. kr. til finansiering af udgifter/overførsel af ikke realiserede indtægter til 2023. Det betyder, at hvis overførselssagen godkendes er der et kasseindlæg på 2,8 mio. kr.

 

På de finansielle poster er der en samlet merudgift på 53,5 mio. kr., som vedrører forskydning i låneoptagelse og ikke realiserbar budgetteret låneoptagelse, forskydning i indbetalinger vedr. indskud i Landsbyggefonden samt udsving på øvrige finansielle poster af mere teknisk karakter som vedrører bl.a. forskydninger i kortfristede tilgodehavender, kortfristet gæld samt mellemregning mellem regnskabsår. De 38,9 mio kr. heraf indgår i sagen om overførsler mellem årene eller vedrører de mere tekniske poster, som forventes udlignet i efterfølgende regnskabsår.

 

Specifikation af de største afvigelser og overførsler fremgår af sagsbeskrivelsen.

 

Sagsbeskrivelse:

I forbindelse med regnskabsafslutningen har forvaltningen udarbejdet en opgørelse af regnskabet 2022.

 

Regnskabet behandles indledningsvis i fagudvalget. Herefter sendes det samlede regnskab for hele Fredericia Kommune til godkendelse i Økonomi- og Erhvervsudvalget og Byrådet, hvorefter det overgives til revisionen.

 

Tabel 1 viser udvalgsområdets andel af kommunens samlede økonomi udtrykt ved det vedtagne budget, korrigerede budget samt regnskabet for 2022.

 

Tabel 1

Mio. kr.

Vedtaget budget

Korrigeret budget

Regnskab

Afvigelse til korrigeret budget

Skatter og generelle tilskud

-3.949,9

-3.917,7

-3.920,1

-2,4

Serviceudgifter

391,8

404,1

405,2

1,1

Renter

-4,4

-2,0

0,2

2,2

Anlæg

61,7

24,0

50,5

26,5

Jordforsyning / Danmark C

-42,7

-87,9

-72,6

15,3

Finansielle poster

67,5

56,9

110,4

53,5

      + = merforbrug / - = mindreforbrug

 

SKATTER OG GENERELLE TILSKUD

På skatter og generelle tilskud er der samlet en merindtægt på 2,4 mio. kr., som primært kan henføres øgede indtægter på skatter og vedrører kildeskat vedr. forskerordning og grundskyld.

 

SERVICEUDGIFTER

I årets budgetopfølgninger har der været beskrevet et pres på en række poster, udfordringen ved 3. budgetopfølgning var i hovedtræk opgjort til 

  • Arbejdsskadeerstatninger 5,0 mio. kr.
  • Uddannelsespuljer 4,7 mio. kr.
  • Advokatbistand 1,9 mio. kr. 
  • Afholdelse folkeafstemning og folketingsvalg 2,2 mio. kr.
  • Tjenestemandspensioner 1,5 mio. kr.
  • Øvrige udsving og forventet effekt af tilbageholdenhed/opbremsning -5,6 mio. kr.

 

I regnskabsresultatet er udfordringen på uddannelsespuljer blevet ca. 3,0 mio. kr. lavere, mens udfordringerne på øvrige poster stadig er i samme størrelsesorden, men driftsmæssige udsving generelt, opbremsning og tilbageholdenhed inkl. vakancer på stillinger har betydet, at den samlede overskridelse af korrigeret budget er reduceret til 1,1 mio. kr.

 

RENTER

Afvigelsen på renter kan henføres til realiserede kurstab i forbindelse med værdipapirer i forvaltningsaftale er 3,1 mio. kr. højere end korrigeret budget. En del af afvigelsen på kurstab er finansieret ved øgede renteindtægter på bankkonti m.v.

 

ANLÆG

På anlæg er der 26,5 mio. kr. i merforbrug som primært kan henføres til tidsmæssig forskydning i tilskud fra A. P. Møller Fonden til udvikling af Fredericia Voldanlæg samt restbudgettet på negative anlægspulje for den andel, som ikke er blevet udlignet i årets løb. Posterne er indarbejdet som ønsket overførsel i sagen om overførsel mellem årene til realisering i 2023. Udsving i øvrigt efter godkendelse af ansøgte overførsler betyder et kasseindlæg i størrelsesordenen 0,2 mio. kr.

 

JORDFORSYNING / DANMARK C

Der er samlet netto en afvigelse på 15,3 mio. kr., som på udgiftssiden udgør 2,2 mio. kr. som primært vedrører tidsmæssig forskydning i afholdelse af udgifter på projekterne samt 13,1 mio. kr. i forskydning af budgetterede salgsindtægter primært vedrørende boligparceller i Fuglsangudstykningen samt erhvervsareal i Kongens Kvarter.

 

Der er i sagen om overførsel mellem årene indarbejdet 4,8 mio. kr. til ønsket overførsel til finansiering af merudgifterne i 2022 samt overførsel af de ikke realiserede indtægter til 2023. Godkendes dette vil der herefter være et kasseindlæg på 2,6 mio. kr. på området.

 

FINANSIELLE POSTER

På finansielle poster er der en forskydning i låneoptagelse på 22,5 mio. kr. som kan henføres til forskydning i gennemførelsen af planlagte anlægsprojekter. Herudover er der en afvigelse på 14,5 mio. kr. i forhold til budgettet, som ikke kan realiseres som følge af, at afsatte budgetter primært vedr. sundhedshuset og køb af jord ikke, som oprindeligt forudsat, er anvendt til låneadgangsgivende aktiviteter samt en restlåneoptagelse vedr. 2021 som fejlagtigt ikke er realiseret.

 

Herudover er der forskydning i indskud i Landsbyggefonden med -8,7 mio. kr. samt udsving på øvrige finansielle poster af mere teknisk karakter som bl.a. vedrører forskydninger i kortfristede tilgodehavender, kortfristet gæld samt mellemregning mellem regnskabsår med en effekt i 2022 på 25,1 mio. kr., disse poster udlignes i efterfølgende regnskabsår.

Økonomiske konsekvenser

Se sagsbeskrivelse

Vurdering

Se sagsbeskrivelse

Indstillinger

Forvaltningen indstiller:

  1. at regnskab 2022 godkendes og indgår i samlet sag for alle kommunens udvalg vedrørende kommunens samlede regnskab.

Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 12-04-2023

Godkendt

Punkt 4 Beslutningssag: Regnskab 2022 - Fredericia Kommune

Sagsresumé

I forbindelse med regnskabsafslutningen har fagområderne og stabene udarbejdet en opgørelse af regnskab 2022. Regnskabet er behandlet i de enkelte fagudvalg og skal jævnfør styrelsesloven politisk behandles i Økonomi- og Erhvervsudvalget og byrådet inden det videregives til revisionen,

 

I forhold til kommunens økonomi er der overordnet en række centrale målepunkter nemlig de statslige rammer for serviceudgifter og bruttoanlæg samt målsætninger fastsat i kommunens økonomiske politik omkring balance i økonomien og den gennemsnitlige kassebeholdning.

 

Regnskabet for 2022 viser samlet, set i forhold til servicerammen inkl. modtaget statslig kompensation for COVID-19 og fordrevne fra Ukraine, et merforbrug på 9,6 mio. kr., hvilket svarer til en overskridelse af den korrigerede serviceramme på 0,4 %.

 

Årets resultat viser samlet et kassetræk på 35,6 mio. kr., hvilket er 87,4 mio. kr. i afvigelse (øget forbrug) i forhold til det vedtagne budget. Budgettet er i løbet af året justeret med overførte beløb fra 2021 og andre tillægsbevillinger, og i forhold til det korrigerede budget i alt er der et mindreforbrug på -40,8 mio. kr. Årets budgetjusteringer er i hovedoverskrifter specificeret i vedlagte bilag.

 

Den gennemsnitlige kassebeholdning ultimo 2022 udgør 506,0 mio. kr.

 

Sagsbeskrivelse:

Det endelige regnskab for Fredericia Kommune er udarbejdet og klar til politisk behandling. I forbindelse med regnskabsafslutningen har fagområderne og stabene udarbejdet en opgørelse af regnskab 2022. Regnskab 2022 er vedlagt som bilag.

 

Regnskabet skal jævnfør styrelsesloven videregives til revisionen, hvor det forinden skal godkendes foreløbigt af Økonomi- og Erhvervsudvalget og byrådet.

 

Kommunens økonomi styres i forhold til de enkelte bevillinger, men der er overordnet en række centrale målepunkter nemlig de statslige rammer for serviceudgifter og bruttoanlæg samt målsætninger fastsat i kommunens økonomiske politik omkring balancen i økonomien og den gennemsnitlige kassebeholdning.

 

Nedenstående viser kommunens korrigerede serviceramme inkl. kompensation for COVID-19 og fordrevne for Ukraine, bruttoanlægsrammen samt resultatet for 2022:

 

Tabel 1: Statslige rammer

2022, mio. kr. 

Ramme 

Regnskab 

Afvigelse

Serviceudgifter inkl. modtaget kompensation COVID og Ukraine

2.551,4

2.561,0

9,6

Bruttoanlægsudgifter

220,0

326,7

106,7

 

 

Tabel 2 viser Fredericia Kommunes økonomi ved det vedtagne og korrigerede budget, regnskabet for 2022 og afvigelsen til korrigeret budget.

 

Tabel 2 – Fredericia Kommunes overordnede regnskab 2022

2022, mio. kr. 

Vedtaget budget 

Korrigeret budget 

Regnskab 

Afvigelse til korrigeret budget

Skatter og generelle tilskud

-3.949,9

-3.917,7

-3.920,1

-2,4

Serviceudgifter

2.514,1

2.543,2

2.561,0

17,8

Øvrig drift

1.178,4

1.114,7

1.102,8

-11,8

Renter

-4,4

-2,0

0,2

2,2

Resultat af ordinær drift

-261,8

-262,0

-256,1

5,8

Anlæg

182,6

341,1

265,1

-76,0

Resultat skattefinansieret

-79,2

79,2

9,0

-70,2

Jordforsyning/Danmark C

-40,3

-55,6

-56,3

-0,7

Brugerfinansieret område

5,5

10,0

3,0

7,1

Resultat før finansielle poster

-114,1

33,6

-44,3

-77,9

Lånoptagelse

-43,4

-61,52

-24,5

37,0

Afdrag på lån

105,8

104,4

104,5

0,1

Resultat i alt

-51,8

76,5

35,6

-40,8

 

 

 

 

 

Øvrige finansforskydninger

5,1

14,0

30,4

16,4

 

Årets resultat viser samlet et forbrug på 35,6 mio. kr., hvilket er 87,4 mio. kr. i afvigelse (øget forbrug) i forhold til det vedtagne budget.

 

Resultatet påvirkes overordnet set positivt af

  • Lavere øvrige udgifter (lavere overførselsudgifter og øget refusion)
  • Større indtægter på salg af arealer i Danmark C
  • Bedre resultat på brugerfinansieret område.

 

Resultatet er påvirket i negativ retning på

  • Skatter og generelle tilskud (midtvejsregulering - konsekvenser af økonomiaftalen)
  • Øgede serviceudgifter (pres på driftsområder, midtvejsregulering, nye pris- og lønskøn og lov- og cirkulærprogram)
  • Et udvidet anlægsprogram (overført budget fra 2021 samt tillægsbevillinger)
  • Renter, udsving på renteindtægter samt højere realiseret kurstab på værdipapirer
  • Reduceret lånoptagelse (forskydning i konsekvens af anlægsforskydninger og ikke realiserbar budgetteret låneoptagelse).

 

Overordnet specifikation af forskellen mellem vedtaget budget og korrigeret budget er vedlagt som bilag.

 

Forskellen mellem servicerammen og det korrigerede budget på serviceudgifter kan primært henføres til budgetændringer, der ikke slår 1:1 igennem på begge poster, afvigelsen kan i hovedtal specificeres således:

  • Tilført budget til servicerammen i forbindelse med regulering pris- og lønskøn og øvrige reguleringer i midtvejsreguleringen er ikke fuldt udmøntet til fagudvalgenes budgetter, 22,6 mio. kr. lagt i kassen
  • Modtaget kompensation for COVID-19 og fordrevne fra Ukraine opskrevet på serviceramme ikke udmøntet i fagudvalgenes budgetter, 7,5 mio. kr. lagt i kassen
  • Overførte beløb fra budget 2021, 11,1 mio. kr. forbrugt af kassen i 2022 indgår ikke i servicerammen
  • Øvrige tillægsbevillinger bl.a. voldgiftssag og ændret konteringspraksis for misbrugscenter 10,8 mio. kr. forbrugt af kassen indgår ikke i servicerammen

 

Den gennemsnitlige kassebeholdning er ultimo 2022 opgjort til 506,0 mio. kr. og ligger således over målet på 150 mio. kr. i den økonomiske politik og også over det budgetterede niveau.

 

Det forbedrede resultat på anlæg, jordforsyning / DanmarkC og brugerfinansieret område påvirker den gennemsnitlige kassebeholdning positivt, men er ikke et udtryk for en varig forbedring, idet der primært er tale om en tidsmæssig forskydning i forbruget.

 

SKATTER OG GENERELLE TILSKUD

På skatter og generelle tilskud er der samlet en merindtægt på 2,4 mio. kr., som primært kan henføres til øgede indtægter på skatter vedrørende forskerordning og på grundskyld.

 

SERVICEUDGIFTER

Kommunens ”sigtepunkt” for serviceramme for 2022 er inkl. modtaget refusion for COVID-19 og fordrevne fra Ukraine opgjort til 2.551,4 mio. kr. Årets forbrug har samlet været 9,6 mio. kr. højere. Dette kan i et vist omfang henføres til pres på en række aktivitetsområder, hvor primært det specialiserede område samt tilbagebetaling vedr. daginstitutionstakster trækker i den negative retning mens generel tilbageholdenhed og udsving/mindreforbrug i øvrigt netto har reduceret merforbruget.

 

Fredericia Kommune har modtaget 7,5 mio. kr. i kompensation for COVID-19 og fordrevne fra Ukraine, de samlede omkostninger er opgjort til 12,0 mio. kr. og er således 4,5 mio. kr. højere end kompensationen og presser således også resultatet i forhold til ”sigtepunktet” for serviceudgifterne.

 

Regnskabsresultatet for kommunerne samlet set forventes at ligge over den samlede serviceramme, og der er således risiko for sanktion til kommunerne i 2023. Der er afsat 26,0 mio. kr. til imødegåelse af sanktion (reduktion i statstilskud) i budget 2023 under skatter og tilskud. Den seneste udmelding fra KL er en samlet overskridelse, der ligger markant lavere end hvad der var forudsat ved afsættelsen af de 26,0 mio. kr., og det forventes derfor, at Fredericia Kommunes andel af en eventuel sanktion tilsvarende vil være væsentligt lavere.

 

Regnsabsresultaterne for fagudvalgene viser på serviceudgifterne samlet et merforbrug på 17,8 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget, som i hovedpunkter kan specificeres således:

  • Klima-, Energi- og Miljøudvalget, mindreudgift -1,5 mio. kr.
    • Merindtægt på rottebekæmpelse på -0,8 mio. kr.
    • Driftsmæssige udsving i øvrigt -0,7

 

  • Teknisk Udvalg, mindreudgift -0,9 mio. kr.
    • Vintertjenesten, mild vinter giver besparelse, -1,1 mio. kr.
    • Kollektiv trafik, faldende energipriser giver mindreforbrug, -1,3 mio. kr. 
    • Øgede udgifter til indvendig bygningsvedligeholdelse, samt ikke realiserbare besparelser vedrørende ”kloge m²” delvist finansieret af tilbageholdenhed og øgede indtægter, netto merforbrug 1,5 mio. kr.

 

  • Bosætnings- og Turismeudvalget, merudgift 0,1 mio. kr.
    • Driftsmæssige udsving vedr. turisme og bosætning, netto 0,1 mio. kr.
  • Børne- og Skoleudvalget, merudgift 41,1 mio. kr.
    • Dagtilbud, skoler og fritid, merudgift 8,0 mio. kr.
      • Modtagerklasser vedr. flygtninge, merudgift 1,3 mio. kr.
      • Podeopgaven, merudgift 1,7 mio. kr.
      • Specialskoler (især mellemkommunale betalinger), merudgift 1,8 mio. kr.
      • Tilbagebetaling vedr. dagtilbudstakster, merudgift 8,8 mio. kr.
      • Generelt tilbagehold, driftsmæssig udsving og rekrutteringsvanskeligheder, mindreudgift -5,7 mio. kr. 
      • Øvrige driftsmæssige udsving, merudgift 0,2 mio. kr.

 

  • Familie og børn, merudgift 33,1 mio. kr.
    • Forebyggende foranstaltninger, merudgift 10,0 mio. kr.
    • Anbringelser, merudgift 21,8 mio. kr.
    • Eksterne projekter og administration, merudgift 1,3 mio. kr.

 

  • Kultur- og Idrætsudvalget, mindreudgift -6,4 mio. kr.
    • Fredericia Bibliotek tilbageholdenhed og driftsudsving, mindreudgift -2,3 mio. kr.
    • Novo Nordisk projekt, eksterne midler modtaget i 2022 udgiften afholdes i 2023, merindtægter -1,5 mio. kr.
    • Tilbageholdenhed og driftsmæssige udsving på udgifter og indtægter -2,6 mio. kr.

 

  • Beskæftigelses- og Sundhedsudvalget, mindreudgift -3,6 mio. kr.
    • Plejetakst færdigbehandlede patienter, mindreforbrug -1,0 mio. kr.
    • Puljer til minifleksjob og fleksjob, mindreudgift -1,0 mio. kr.
    • Ambulant specialiseret genoptræning, sundhedsklynger, kvalitetspakker akutfunktioner og begravelseshjælp, samlet mindreudgift -1,6 mio. kr.

 

  • Senior- og Socialudvalget, mindreforbrug -1,6 mio. kr.
    • Senior, merforbrug 0,3 mio. kr.
      • Plejen, merforbrug 15,7 mio. kr.
      • Visitationen, mindreforbrug -11,5 mio. kr.
      • Træning og Forebyggelse samt Hjælpemidler og Kommunikation har udvist tilbageholdenhed, mindreforbrug -3,5 mio. kr.
      • Tilbageholdenhed og øvrige driftsmæssige udsving, mindreudgift -0,4 mio. kr.

 

  • Socialområdet, mindreudgift -1,9 mio. kr.
    • Forbrug vedr. STU udgifter flyttet fra serviceudgifter til overførselsudgifter, mindreforbrug -7,4 mio. kr.
    • Mellemkommunale botilbud, stigning i antal borgere og højere døgntakster grundet større kompleksitet, netto merforbrug 4,7 mio. kr.
    • Øvrige driftsmæssige udsving inkl. tilbageholdenhed og vakante stillinger, merforbrug 0,8 mio. kr.

 

  • Unge- og Uddannelsesudvalget, mindreudgift -10,5 mio. kr.
    • Pulje til ungeenhed etableringsfase inden ordinær drift, mindreforbrug -4,0 mio. kr.
    • Pulje til Unge- og Uddannelsesudvalget, mindreforbrug -2,3 mio. kr.
    • FGU ikke unge nok henvist til at udfylde rammen, mindreforbrug -1,5 mio. kr.
    • Fuldtidsvejledning SOSU, U-turn og 10. klasseskole, samlet mindreforbrug -1,9 mio. kr.
    • Øvrige driftsmæssige udsving, mindreforbrug -0,8 mio. kr.

 

  • Økonomi- og Erhvervsudvalget, merforbrug 1,1 mio. kr.
    • Arbejdsskade, uddannelsespuljer, advokatbistand samt ikke budgetterede udgifter til folketingsvalg og folkeafstemning modsvaret af tilbageholdenhed, vakancer og driftsmæssige udsving, netto merudgift 1,1 mio. kr.

 

Mere detaljerede beskrivelser og forklaringer til afvigelser fremgår af de enkelte fagudvalgssager.

 

ANLÆGSUDGIFTER INKL. JORDFORSYNING/DANMARK C

Resultatet for 2022 viser samlet et mindreforbrug på -76,7 mio. kr. i forhold til korrigeret budget. Der er i stort omfang tale om tidsmæssige forskydninger på både udgifts- og indtægtssiden i gennemførelsen af projekterne. Specifikation af anlægsprogrammet med beløb foreslået til overførsel til næste år med i alt 70,9 mio. kr. og et kasseindlæg på 5,8 mio. kr. er vedlagt som bilag.

 

Endvidere vedlægges en oversigt over anlægsprojekter, som er større end 2,0 mio. kr. og afsluttes med endeligt anlægsregnskab i 2022.

 

På anlæg er der i forbindelse med regnskabsafslutningen behov for justering af enkelte anlægsbevillinger, som søges i forbindelse med regnskabsafslutningen. Justeringerne har ingen kassemæssig effekt - specifikation fremgår af vedlagte bilag.

 

BRUGERFINANSIERET OMRÅDE

Regnskabet på brugerfinansieret område viser samlet set et mindreforbrug på -7,1 mio. kr. som dækker over merudgift på driften på 6,7 mio. kr. og mindreudgift på anlæg på -13,7 mio. kr.

 

På driftssiden kan afvigelsen primært henføres til ændret praksis på det brugerfinansierede område i konsekvens af Landsskatterettens afgørelse omkring momspligt. På baggrund af rådgivningen i forbindelse med takstfastsættelse til 2022 og 2023 har forventningen og budgetforudsætningen været, at få momsrefusion af køb. Momsloven er imidlertid ikke ændret, hvorfor tilbagebetaling af momsrefusion i forbindelse med køb påvirker driftsresultatet med en ekstra udgift på 9,8 mio. kr.

 

På anlægssiden er der primært tale om tidsmæssig forskydning i gennemførelsen af projekter med foreslået beløb til overførsel til 2023 svarende stort set til afvigelsen.  Specifikation af anlægsprogrammet på det brugerfinansierede område fremgår ligeledes af vedlagte specifikation af anlægsprogrammet.

 

Det brugerfinansierede områdes mellemværende (gæld) til kommunen nedskrives i forbindelse med regnskabsafslutningen med 17,3 mio. kr., som følge af en tilretning af områdets betaling for brug af kommunale indkøbsaftaler og opkrævning for brug af kommunale systemer m.v. tilbage til 2012. Nedskrivningen sker jf. afklaring med revisionen direkte på kommunens balance primo 2023 og påvirker således ikke driftsresultatet for 2022.

 

FINANSIELLE POSTER

På de finansielle poster er der en forskydning i låneoptagelsen på 22,5 mio. kr., som kan henføres til forskydning i gennemførelsen af planlagte anlægsprojekter. Herudover er der en afvigelse på 14,5 mio. kr. i forhold til korrigeret budget, som ikke kan realiseres. Dette er en følge af, at afsatte budgetter primært vedr. sundhedshuset og køb af jord ikke, som oprindeligt forudsat, er anvendt til låneadgangsgivende aktiviteter samt en restlåneoptagelse vedr. 2021, som fejlagtigt ikke er realiseret indenfor tidsfristen.

 

Afvigelsen på renter skyldes primært, at realiserede kurstab i forbindelse med udtrækning af og handel med værdipapirer har været højere end budgetteret.

 

ØVRIGE FINANSFORSKYDNINGER

Der er forskydning i indskud i Landsbyggefonden med -8,7 mio. kr., som kan henføres til foskydning i gennemførelsen af planlagte projekter hos eksterne ejere, samt udsving på øvrige finansielle poster af mere teknisk karakter. Dette omhandler bl.a. forskydninger i kortfristede tilgodehavender, kortfristet gæld samt mellemregning mellem regnskabsår med en effekt i 2022 på 25,1 mio. kr., disse poster udlignes alt andet lige i efterfølgende regnskabsår.

Økonomiske konsekvenser

Se sagsbeskrivelse

Vurdering

Se sagsbeskrivelse

Indstillinger

Forvaltningen indstiller at

  1. Fredericia Kommunes årsregnskab for 2022 godkendes og overgives til revisionens gennemgang.
  2. de skitserede justeringer af anlægsbevillinger godkendes.

Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 12-04-2023

1) Anbefales til byrådets godkendelse

2) Anbefales til byrådets godkendelse

Beslutning i Byrådet den 17-04-2023

1)       Godkendt.

2)       Godkendt.

Punkt 5 Beslutningssag: Overførsler mellem årene 2022-2023

Sagsresumé

Regnskab 2022 er afsluttet og byrådet skal godkende overførsel af mer-/mindreforbrug mellem 2022 og 2023.

 

Sagsbeskrivelse:

Byrådet godkendte på mødet den 10. november 2022 i forbindelse med punkt 3 en ændring af reglerne for overførselsadgang mellem årene. Overførslerne i denne sag er udarbejdet med udgangspunkt i de ændrede regler. Overførslen skal godkendes af byrådet som en tillægsbevilling.

På drift og ældreboliger søges der tillægsbevilliget netto 4,6 mio.kr. Det fremgår at der for serviceudgifter søges om overførsel af 5,2 mio. kr., hvor det skal bemærkes at de opgjorte overførsler for Børne- og Skoleudvalget og Økonomi- og Erhvervsudvalget ikke er indregnes. Det skyldes at overførselsreglerne siger at der skal være mindreforbrug for de enkelte udvalg som er større eller lig den indstillede overførsel. For Børne- og Skoleudvalget og Økonomi- og Erhvervsudvalget var der tale om merforbrug i 2022 og reglerne siger dermed at der skal findes kompenserende besparelser, såfremt der ønskes en overførsel.

Tabel 1: Drift og Ældreboliger.

 

Regnskab 2022

 

Overførsler til 2023

 I alt 

 

Mio. kr. netto

Forbrug
2022

Korr. budget
2022

Restbudget (+ = mindreforbrug / - = Merforbrug)

Politisk besluttede tiltag (TB23)

Institutioners opsparing (TB23)

Eksterne puljemidler (TB23)

Ansøgte overførsler (TB)

Samlede overførsler / Tillægsbevillinger i 2023

Skal der findes kompenserende besparelser jf. overførselsreglerne?

Serviceudgifter - i alt

2.561,0

2.543,2

-17,8

1,7

1,6

2,3

0,8

5,2

 

TU

92,8

93,7

0,9

0,5

0,0

0,0

0,0

0,5

 

KEMU

3,0

4,4

1,5

0,0

0,0

0,0

0,0

0,0

 

BTU

6,7

6,6

-0,1

0,0

0,0

0,0

0,0

0,0

 

BSU

1.009,5

968,5

-41,1

0,0

0,0

0,4

0,0

0,4*)

Ja

KIU

84,0

90,4

6,4

0,9

1,6

1,6

0,0

4,0

 

BESU

13,6

17,3

3,6

0,0

0,0

0,0

0,4

0,4

 

SESU

917,0

918,6

1,6

0,0

0,0

0,1

0,0

0,1

 

UUU

29,0

39,6

10,5

0,2

0,0

0,0

0,0

0,2

 

ØEU

405,2

404,1

-1,1

0,2

0,0

0,2

0,4

0,8*)

Ja

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Ældreboliger (drift) - i alt

-9,7

-10,7

-1,0

0,0

0,0

-0,6

0,0

-0,6

 

TU

-12,2

-12,5

-0,2

0,0

0,0

-0,6

0,0

-0,6

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

SESU

2,5

1,7

-0,8

0,0

0,0

0,0

0,0

0,0

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

I alt

2.551,2

2.532,4

-18,8

1,7

1,6

1,7

0,8

4,6

 

*) Disse er ikke en del af summen på 5,2 mio. kr. vedr. serviceudgifter, da der skal anvises kompenserende besparelser, såfremt de skal overføres.

 

På Børne- og Skoleudvalgets møde den 22. marts 2023 indstilles der til byrådet om at dagtilbud og skolernes mindreforbrug i 2022 overføres til skoleafdelingen i 2023 svarende til 6,1 mio. kr. Disse ligger ud over de 5,2 mio.- kr. i ovenstående tabel.

 

De øvrige overførsler vedrører:

  • Anlæg, ønsket overførsel 77,762 mio. kr.
  • Jordforsyning/DanmarkC anlæg, ønsket overførsel -6,804 mio. kr.
  • Brugerfinansieret område, ønsket overførsel 13,933 mio. kr.
  • Indskud i Landsbyggefonden, ønsket overførsel 8,700 mio. kr.
  • Lånoptagelse, forskudt optagelse af lån -22,547 mio. kr.

 

Der vedlægges specifikation pr. udvalg over de ønskede overførsler af beløb mellem årene.

Der vedlægges bilag med oversigt over ønskede justeringer af anlægsbevillinger i konsekvens af ovenstående.

 

Indskud i Landsbyggefonden vedrører midler på konkrete sager, hvor forsinkelse i gennemførelsen af en række konkrete sager betyder, at kommunens indbetaling ligeledes er tidsmæssigt forskudt.

 

Økonomiske konsekvenser

Der gøres opmærksom på at overførslen vedr. serviceudgifter i første omgang vil betyde et tilsvarende pres på serviceudgiftsrammen for 2023. Eventuel overførsel af budget mellem årene 2023 til 2024 ved regnskabsaflæggelsen for 2023 vil isoleret set udligne eller reducere dette pres.

 

På anlæg, jordforsyning og DanmarkC vil forskydningen ikke påvirke i forhold til overholdelse af buttoanlægsrammen, da der ikke er sanktion på denne i regnskabssituationen men alene i forbindelse med budgetvedtagelsen.

 

På ældreboliger, indskud i Landsbyggefonden og lånoptagelse vil der alene være tale om en tidsmæssig forskydning i gennemførelsen af aktiviteterne.

 

Vurdering

Se økonomiske konsekvenser.

Indstillinger

Forvaltningen indstiller

-          At der overføres jf. overførselsreglerne

  1. 5,2 mio. kr. på serviceudgifterne
  2. -0,6 mio. kr. på ældreboliger drift
  3. 71,0 mio. kr. på anlæg inkl. jordforsyning og DanmarkC
  4. 13,9 mio. kr. på brugerfinansieret anlæg
  5. 8,7 mio. kr. . vedr. Indskud i Landsbyggefonden
  6. Lånoptagelse forskydes i konsekvens forskydning på anlæg med 22,5 mio. kr.

-          At det besluttes om ansøgningen om en overførsel på 6,1 mio. kr. vedr. decentrale enheder (skoler og dagtilbud) under Børne- og skoleudvalget imødekommes.

 

 

Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 12-04-2023

Punkt a til f anbefales til byrådets godkendelse med den bemærkning, at punkt c er en overførsel på 76 mio. kr.

Overførslen af 6,1 mio. kr. vedr. decentrale enheder anbefales ligeledes til byrådets godkendelse

Beslutning i Byrådet den 17-04-2023

Godkendt som indstillet med den bemærkning, at de ekstra 5 mio. kr. under punkt c afsættes til F’ernes klubhus.

Punkt 6 Beslutningssag: 1. budgetopfølgning for Økonomi- og Erhvervsudvalget

Sagsresumé

Konklusionen på 1. budgetopfølgning 2023 på Økonomi- og Erhvervsudvalgets område er, at der med den aktuelle viden forventes overholdelse af udvalgets budgetrammer.

 

På skatter og tilskud vil der ved senere budgetopfølgning blive behov for justering af budgetterne som følge af konsekvenser af økonomiaftalen i juni måned. Hertil kommer en forventet nedjustering af afsatte midler til imødegåelse af sanktion for overskridelse af servicerammen og aftale om skattestigninger, når kommunernes endelige regnskab 2022 kendes på landsplan.

 

Der søges i 1. budgetopfølgning alene om omplacering af midler på serviceudgifter mellem Økonomi- og Erhvervsudvalget og andre fagudvalg. Omplaceringerne er beskrevet i sagsbeskrivelsen og er neutrale for kommunens serviceramme og kasse.

 

Sagsbeskrivelse:

Udvalgets økonomi gennemgås ved tre årlige budgetopfølgninger. Ved disse budgetopfølgninger fremlægger direktøren økonomien for de respektive områder.

 

Efter gennemgang og behandling i fagudvalget skal budgetopfølgningen sendes videre til godkendelse i byrådet. Budgetopfølgningerne skal sikre, at byrådet løbende informeres om kommunens økonomi, herunder om overholdelse af korrigeret budget, serviceramme og udvalgets anlægsbudget overholdes.

 

Ved budgetopfølgningerne kan budgetteret rettes ved tillægsbevillinger, så det er i overensstemmelse med ny lovgivning, byrådsbeslutninger, fejl og mangler. Hvis fagområdet ser behov for tilretninger af budgettet herudover, skal der anvises finansiering inden for udvalgets ramme.

 

Økonomi- og Erhvervsudvalgets samlede økonomi fremgår af nedenstående tabel 1.

 

Tabellen viser det vedtagne og korrigerede budget i hovedtal. Tabellen viser ligeledes ansøgte tillægsbevillinger til godkendelse og det korrigerede budget efter godkendelse af disse tillægsbevillinger. Den sidste kolonne viser eventuelle udfordringer, som vurderes ikke at kunne håndteres indenfor udvalgets budgetramme.

 

Tabel 1:

Mio. kr.

Vedtaget budget

Korrigeret budget, 1. BO 2023

Søges om godkendelse i 1.  BO 2023

Korrigeret budget efter godkendelse, 1. BO 2023

Prognose inkl. kompense-rende handlinger

Skatter og tilskud

-4.024,3

-4.024,3

0,0

4.024,3

-4.024,3

Serviceudgifter

424,0

407,4

-13,5

393,9

393,9

Renter

-1,8

-1,8

0,0

-1,8

-1,8

Anlæg

-2,9

-2,9

0,0

-2,9

-2,9

Jordforsyning / Danmark C

-57,3

-55,8

0,0

-55,8

-55,8

Finansielle poster

94,1

102,4

0,0

102,4

102,4

 

 

SKATTER OG TILSKUD

Der er aktuelt ingen forventede afvigelser indarbejdet vedrørende skatter og tilskud, men bl.a. konsekvenser af økonomiaftalen mellem staten og KL vil udløse behov for en tilretning af skatter og tilskud i en senere budgetopfølgning.

 

En forventet nedjustering af budgettet på 26,0 mio. kr. afsat til imødegåelse af sanktion for overskridelse af servicerammen og aftale om skattestigninger i regnskab 2022 vil ligeledes indgå i en efterfølgende budgetopfølgning, når de endelige tal for regnskab 2022 på landsplan og dermed konsekvensen for de enkelte kommuner kendes.

 

SERVICEUDGIFTER

Regnskabsresultatet for 2022 var netto et merforbrug på 1,1 mio. kr. for Økonomi- og Erhvervsudvalgets serviceudgifter. Der var regnet med større overskridelser primært på grund af udfordringer på arbejdsskadeerstatninger, uddannelsespulje SUSU-elever, tjenestemandspensioner, folkeafstemning, folketingsvalg og advokatbistand. Dette er i 2022 i højere grad end forventet blevet finansieret ved tilbageholdenhed og mindreforbrug på øvrige aktiviteter indenfor udvalgets budgetramme.

 

I diagrammet i tabel 2 fremgår regnskabet for 2022, fremskrevet til 2023 prisniveau set i forhold til det korrigerede budget for 2023 før 1. budgetopfølgning.

 

Tabel 2:

 

Differencen mellem regnskab 2022 og aktuelt korrigeret budget 2023 er netto på 8,8 mio. kr., som primært kan henføres til byrådets prioriteringer på udvalgets område ifm. budgetvedtagelsen 2023-2027, konsekvensen af ny styrelsesvedtægt, hvor budgetter vedr. elevlønninger og uddannelsespulje m.v. er flyttet til Unge- og Uddannelsesudvalget samt budget til nyt §17 stk. 4 udvalg Erhverv er overført fra Beskæftigelses- og Sundhedsudvalget. Hertil kommer at der i 2022 er afholdt engangsudgifter f.eks. udgifter afslutning af sag om fratrædelse af tidligere kommunaldirektør.

 

I budgettet for 2023 er der i forbindelse med mere retvisende budgetter tildelt budgetmidler til finansiering af de kendte budgetudfordringer vedr. arbejdsskadeerstatninger m.v., hvilket betyder, at der aktuelt er forventning om budgetoverholdelse på serviceudgifterne.

 

Der søges i 1. budgetopfølgning om en justering af budgetterne med -13,5 mio. kr., som vedrører omplaceringer og er neutrale for servicerammen og kassen. Budgetjusteringerne kan specificeres således:

  • Omplacering af 10,0 mio. kr. fra pulje til engangsudgifter fra Økonomi- og Erhvervsudvalget til Børne- og Skoleudvalget til delvis dækning af udgift efter genberegning af dagtilbudstakster for 2021 og 2020.
  • Udmøntning af beslutning i budget23 omkring finansieringen af arbejdsskadeforsikring inkl. en decentralisering af det centralt afsatte budget. Budgettet justeres med -4,9 mio. kr. som fordeles ud til de øvrige fagudvalg i forhold til antal ansatte.
  • Budgetomplacering fra Senior- og Socialudvalget på 1,0 mio. kr. vedr. samarbejdsaftale Kunstskolen Blå som overføres til Sekretariat for Beskæftigelse og Velfærd under Økonomi- og Erhvervsudvalget
  • Budgetomplacering fra Senior- og Socialudvalget på 0,4 mio. kr. vedr. samarbejdsaftale Solstrålen som overføres til Sekretariat for Beskæftigelse og Velfærd under Økonomi- og Erhvervsudvalget

 

ALLE ØVRIGE OMRÅDER

På renter, anlæg, jordforsyning / DanmarkC og finansielle poster er der på nuværende tidspunkt ingen forventning om afvigelser på udgiftsområderne.

Økonomiske konsekvenser

Ingen økonomiske konsekvenser, da der aktuelt er forventning om budgetoverholdelse.

Vurdering

Se sagsbeskrivelse og økonomiske konsekvenser.

Indstillinger

Forvaltningen indstiller, at:

  1. 1. budgetopfølgning godkendes

Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 12-04-2023

Godkendt

Punkt 7 Beslutningssag: Fredericia Kommune - 1. budgetopfølgning 2023

Sagsresumé

Økonomi- og Erhvervsudvalget og byrådet får en samlet status på kommunens økonomi ved 3. årlige budgetopfølgninger. Budgetopfølgningen skal give et samlet overblik over fagudvalgenes vurdering af kommunens økonomiske status. Nærværende sag omhandler status på årets 1. budgetopfølgning behandlet i fagudvalgene.

 

Konklusionen på 1. budgetopfølgning 2023 er, at der på serviceudgifterne er pres på udvalgte områder og behov for kompenserende handlinger. Der er dog bortset fra Børne- og Skoleudvalgets område generelt ikke konstateret budgetudfordringer, som med den aktuelle viden ikke vurderes, at kunne håndteres styringsmæssigt med kompenserende handlinger, der sikrer overholdelse af de samlede budgetrammer.

 

På Børne- og Skoleudvalget er der konstateret et pres på familie- og børneområdet i størrelsesordenen 36,0 mio. kr., som primært vedrører øgede udgifter til anbringelser herunder opholdssteder, aflastning og døgninstitutioner.

 

Hertil kommer, at der på Børne- og Skoleudvalget er 2 yderligere budgetmæssige udfordringer i forhold til budgetoverholdelse, antallet af ansatte lærere / pædagoger med en udfordring på 15,3 mio. kr. og genberegning af takster for 2021 og 2020 på dagtilbudsområdet med i alt 16,0 mio. kr., hvoraf de 10,0 mio. kr. i 1. budgetopfølgning er foreslået finansieret ved overførsel af midler fra pulje til engangsudgifter under Økonomi- og Erhvervsudvalget.

 

Forvaltningen har i forhold til ovenstående udfordringer udarbejdet forslag til kompenserende handlinger og politisk prioritering samt en status på genberegning af dagtilbudstakser, begge sager behandles særskilt sideløbende med 1. budgetopfølgning 2023.

 

Der søges i 1. budgetopfølgning på serviceudgifter alene om omplaceringer af budgetter mellem fagudvalgene, disse er beskrevet i sagsbeskrivelsen og er neutrale for kommunens serviceramme og kasse.

 

På overførselsudgifter søges om en tillægsbevilling på 15,0 mio. kr. (øget indtægt) som vedrører den centrale refusionsordning som følge af den forventede øgede udgift på familie- og børneområdet.

 

Status på indsatsområder fra Budget 2023 er vedlagt som bilag på sagen.

 

Sagsbeskrivelse:

Økonomi- og Erhvervsudvalget får en samlet status på kommunens økonomi ved 3 årlige budgetopfølgninger. Budgetopfølgningen skaber et samlet overblik over indmeldingerne fra fagudvalgene suppleret af en vurdering af den samlede økonomi for Fredericia Kommune.

 

Efter gennemgang i Økonomi- og Erhvervsudvalget fremsendes budgetopfølgningen til godkendelse i byrådet.

 

Ved budgetopfølgningerne kan budgettet rettes til, så det er i overensstemmelse med gældende lovgivning, byrådsbeslutninger, fejl og mangler samt ændret efterspørgsel på overførselsudgifterne. Hvis forvaltningen ser behov for tilretning af budgettet herudover, skal disse kunne finansieres indenfor fagudvalgets eksisterende budgetrammer.

 

Nedenstående tabel viser kommunens samlede serviceramme og bruttoanlægsrammen samt det korrigerede budget for 2023 ved 1. budgetopfølgning. En positiv afvigelse er udtryk for et pres på rammerne.

 

Tabel 1 – statslige rammer

Mio. kr.

Serviceramme 2023

Korrigeret budget inkl. 1. BO. 2023

Afvigelse

Serviceudgifter - netto

2.625,3

2.625,5

0,2

Anlægsudgifter - brutto

163,2

173,8

10,6

 

I forbindelse med budgetlægningen udmeldes til landets 98 kommuner hver en serviceramme, som den enkelte kommune skal overholde. En overskridelse af servicerammen for kommunerne under ét vil betyde sanktioner – dels individuelt for den eller de kommuner, der overskrider, dels for kommunerne under ét.

 

Der er ikke sanktioner på bruttoanlægsrammen i regnskabssituationen.

 

Afvigelsen på serviceudgifter skyldes efterregulering på 0,2 mio. kr. af omplacering af budget fra overførselsudgifter til serviceudgifter pga. ændret konteringspraksis på misbrugsindsatsen, besluttet ifm. budgetvedtagelsen 2023-2026. I forhold til bruttoanlæg kan afvigelsen primært henføres til tillægsbevilling til køb af erhvervsareal i Kongens Kvarter i DanmarkC.

 

Fredericia Kommunes samlede økonomi fremgår af nedenstående tabel 1.

 

Tabellen viser det vedtagne og korrigerede budget i hovedtal. Tabellen viser ligeledes ansøgte tillægsbevillinger til godkendelse og det korrigerede budget efter godkendelse af disse tillægsbevillinger. Den sidste kolonne viser eventuelle udfordringer, som vurderes ikke at kunne håndteres indenfor budgetrammerne.

 

Mio. kr.

Vedtaget budget

Korrigeret budget , 1. BO 2023

Søges om godkendelse i 1. BO 2023

Korrigeret budget efter godkendelse, 1. BO 2023

Prognose inkl. kompenserende handlinger

Skatter og generelle tilskud

-4.024,3

-4.024,3

0,0

-4.024,3

0,0

Serviceudgifter

2.625,3

2.625,5

0,0

2.625,5

0,0

Øvrige udgifter

1.147,3

1.147,1

-15,0

1.132,1

0,0

Renter

-1,8

-1,8

0,0

-1,8

0,0

Anlæg

144,0

144,0

0,0

144,0

0,0

Jordforsyning/Danmark C

-57,3

-55,8

0,0

-55,8

0,0

Brugerfinansieret

-1,0

-1,0

0,0

-1,0

0,0

Låneoptagelse

-17,6

17,6

0,0

-17,6

0,0

Afdrag på lån

95,1

103,4

0,0

103,4

0,0

Øvrige finansforskydninger

16,6

16,6

0,0

16,6

0,0

-=mindreforbrug/merindtægt    +=merforbrug/mindre indtægt

 

BUDGETJUSTERINGER (Indgår i tabel 1)

På serviceudgifterne søges der i 1. budgetopfølgning herudover om en række omplaceringer af budgetbeløb indenfor servicerammen, som samlet set er neutrale for servicerammen og kassen. Der er tale om omplaceringer vedrørende:

  • Omplacering af 10,0 mio. kr. fra pulje til engangsudgifter under Økonomi- og Erhvervsudvalget til Børne- og Skoleudvalget til delvis dækning af udgift efter genberegning af dagtilbudstakster.
  • Udmøntning af beslutning i budget 2023 omkring finansieringen af arbejdsskadeudgifter inkl. en decentralisering af det centralt afsatte budget, budgetter på i alt 4,8 mio. kr. flyttes fra Økonomi- og Erhvervsudvalget til de respektive fagudvalg
  • Budgetomplacering af 1,0 mio. kr. fra Senior- og Socialudvalget vedr. samarbejdsaftale Kunstskolen Blå, som overføres til Sekretariat for Beskæftigelse og Velfærd under Økonomi- og Erhvervsudvalget.
  • Budgetomplacering af 0,4 mio. kr. fra Senior- og Socialudvalget vedr. samarbejdsaftale Solstrålen som overføres til Sekretariat for Beskæftigelse og Velfærd under Økonomi- og Erhvervsudvalget.
  • Omplacering af budget på 0,3 mio. kr.  til energiudgifter flyttes fra Kultur- og Idrætsudvalget til Bülows Kaserne under Teknisk Udvalg.
  • Øvrige mindre fordelinger af budgetmidler vedrørende 10. klasse budgetmodel, OK21-puljen og fleksjobpuljen, hvor der i alt netto omplaceres 0,5 mio. kr. mellem fagudvalg.

 

Der søges endvidere i 1. budgetopfølgning om en tillægsbevilling 15,0 mio. kr. (øget indtægt) på overførselsudgifter, som vedrører den centrale refusionsordning på grund af de forventede merudgifter til anbringelser m.v. på familie- og børneområdet under Børne- og Skoleudvalget.

 

UDFORDRINGER – der arbejdes med kompenserende handlinger (Indgår ikke i tabel 1)

Serviceudgifter:

På serviceudgifterne er der herudover konstateret et pres på budgetterne på Børne- og Skoleudvalget i størrelsesordenen 36,0 mio. kr., hvor budgettet for familie og børn er presset primært på grund af en stigning i antal anbringelser. Visitationen til anbringelser sker fra to afdelinger under to fagudvalg hhv. afdelingen Familie og Børn (Børne- og Skoleudvalget) og Ungdomsrådgivningen (Unge- og Uddannelsesudvalget).

 

Stigningen kan blandt andet henføres til en stigning i særligt dyre enkeltsager, og dermed er den ledsaget af en forventning om øget refusion på 15,0 mio. kr., der som tidligere nævnt, er indarbejdet som en tillægsbevilling i 1. budgetopfølgning på overførselsudgifter. Den øgede refusion indgår i planen for håndtering af merforbruget et ønske om, at anvende denne merindtægt til at medvirke til finansiering af udfordringen på 36,0 mio. kr.

 

Tendensen for udgiftsstigningen peger ligeledes i retning af en stigende kompleksitet i sagerne, som medfører behov for en større indsats. Hertil er vurderingen, at en del af udgiftsstigningen også skyldes stigende priser hos eksterne leverandører. Der er igangsat et analysearbejde for at kortlægge de mere præcise årsager til disse stigninger.

 

Hertil er der yderligere beskrevet udfordringer vedr. antallet af ansatte lærere/pædagoger, som hvis der ikke foretages reduktioner i antallet af stillinger m.v. vil betyde en budgetudfordring i størrelsesordenen 15,3 mio. kr.

 

Genberegningen af dagtilbudstaksterne for 2021 og 2020 er gennemført og skønnes at medføre en merudgift på ca. 16,0 mio. kr., som er foreslået delvist finansieret med overførsel af 10,0 mio. kr. i den afsatte pulje til engangsudgifter under Økonomi- og Erhvervsudvalget. Status på genberegning af dagtilbudstakster indgår i særskilt sag, som behandles sideløbende med 1. budgetopfølgning 2023. 

 

Forvaltningen har udarbejdet forskellige handlemuligheder, som medfører kompenserende mindreudgifter. Der er udarbejdet forslag til korrigerende indsatser for samlet 21,0 mio. kr., der vedrører budgetter på både Børne- og Skoleudvalget samt Unge- og Uddannelsesudvalget. Disse forslag behandles på særskilt sag sideløbende med 1. budgetopfølgning 2023.

 

Der er herudover en berigtigelse af bogføringen af STU fra servicerammen til overførselsudgifter med ca. 8,000 mio. kr. Dette beløb beregnes og forventes korrigeret ved 2. budgetopfølgning og indgår ligesom de 36,0 mio. kr. og kompenserende indsatser ikke i skema 1

 

En mere detaljeret beskrivelse af økonomien fremgår af de enkelte budgetopfølgningssager behandlet på fagudvalgene.

 

BEMÆRKNINGER I ØVRIGT (Indgår ikke i tabel 1)

Skatter og generelle tilskud

Der er aktuelt ingen forventede afvigelser indarbejdet, bl.a. konsekvenser af økonomiaftalen mellem staten og KL vil udløse behov for en tilretning af skatter og tilskud i en senere budgetopfølgning.

 

En forventet nedjustering af budgettet på 26,0 mio. kr. afsat til imødegåelse af sanktion for overskridelse af servicerammen og aftale om skattestigninger i regnskab 2022 vil ligeledes indgå i en efterfølgende budgetopfølgning, når de endelige tal for regnskab 2022 på landsplan og dermed konsekvensen for den enkelte kommune kendes.

 

Serviceudgifter

Der er ikke indregnet, at der måske skal ske en tilbagebetaling af for højt opkrævede dagtilbudstakster i 2019 og tidligere år. Genberegningen af takster er igangsat og behandles i særskilt sag. Såfremt resultatet af genberegningen viser, at der skal ske en tilbagebetaling for tidligere år, vil dette medføre en merudgift, som der ikke er budgetlagt med under Børne- og Skoleudvalget. Tilbagebetaling vedr. 2021 og 2020 indgår i 1. budget opfølgningssagen og sagen om forslag til kompenserende handlinger.

 

Overførselsudgifter

Det er for tidligt endnu at spå om udviklingen i ledighed i 2023, dog er budgettet til overførselsudgifter lig med forbruget i 2022 (2023-priser). Budgettet er lagt med udgangspunkt i økonomiaftalen. Om budget 2023 er korrekt i en tid hvor ledigheden er stigende, følges tæt og vil indgå i kommende budgetopfølgninger.

 

Brugerfinansieret område

Som følge af ændret praksis vedrørende moms, er der på brugerfinansieret område en udfordring i størrelsesordenen 8-10,0 mio. kr.

 

Forvaltningen arbejder i øjeblikket med kompenserende handlinger for at overholde budgetrammen. Der vil blive fulgt op på dette i forbindelse med 2. budgetopfølgning.

 

Alle øvrige områder

På renter, anlæg, jordforsyning/DanmarkC og finansielle poster er der på nuværende tidspunkt ingen forventning om afvigelser i forhold til budgettet. Områderne vil blive vurderet igen ved kommende budgetopfølgninger.

Økonomiske konsekvenser

Det skal bemærkes, at lykkes det ikke at finde kompenserende handlinger i fuldt omfang på serviceudgifterne i forhold til de beskrevne udfordringer på Børne- og Skoleudvalget vil dette betyde at kommunens serviceramme ikke kan holdes.

 

På de øvrige udvalgsområder er der pres på udvalgte områder og behov for kompenserende handlinger. Det er dog generelt ikke konstateret budgetudfordringer, som med den aktuelle viden ikke vurderes, at kunne håndteres styringsmæssigt med kompenserende handlinger, der sikrer overholdelse af udvalgenes budgetrammer.

Vurdering

Se sagsbeskrivelse og økonomiske konsekvenser

Indstillinger

Forvaltningen og fagudvalgene indstiller, at Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler byrådet

  1. at godkende 1. budgetopfølgning 2023 med de beskrevne omplaceringer på serviceudgifter og tillægsbevilling vedr. øget refusion på overførselsudgifter (Særligt dyre enkeltsager).

Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 12-04-2023

Anbefales.

Beslutning i Byrådet den 17-04-2023

Godkendt.

 

Punkt 8 Beslutningssag: Befolkningsprognose 2023

Sagsresumé

Sagen omhandler godkendelse af befolkningsprognose bl.a. til anvendelse som forudsætning for budgetlægningen.

 

I budgetlægningen anvendes prognosen til beregninger af indtægtsgrundlaget samt beregning af behov for demografireguleringer på skole-, dagtilbud- og ældreområdet til politisk beslutning.

 

Det indstilles, at Økonomi- og Erhvervsudvalget godkender befolkningsprognosen.

 

Sagsbeskrivelse:

BEFOLKNINGSPROGNOSE

Fredericia Kommune har det seneste år oplevet en positiv udvikling i befolkningstallet. Således var der 1. januar 2022 i alt 51.606 indbyggere i kommunen, mens det tilsvarende tal pr. 1. januar 2023 er 52.173 indbyggere. Dette er en stigning på i alt 567 indbyggere.

 

Tallet dækker bl.a. over, at der i 2022 er tilflyttet og indvandret i alt 635 personer mere, end der er fraflyttet og udvandret. En del af dette skyldes fordrevne fra Ukraine, som udgør ca. en tredjedel af tilvæksten.

 

Desuden dækker det over udviklingen i den eksisterende befolkning, hvor der i 2022 var et fald på 109 personer, hvilket betyder, at der var flere døde end nyfødte i løbet af 2022.

Udviklingen i 2022 kan ses i denne tabel:

Bevægelser i løbet af 2022

 

Tilvækst

Befolkning pr. 1. januar 2022

51.606

 

Fødte i 2022

455

 

Døde i 2022

564

 

Fødselsbalance

 

-109

Tilflyttere/indvandrede

3.347

 

Fraflyttere/udvandrede

2.712

 

Flyttebalance

 

+635

Befolkning 1. januar 2023

52.173

 

Korrektioner

 

+41

Befolkningstilvækst i alt

 

+567

 

Den positive udvikling i befolkningstallet indgår som en del af beregningsgrundlaget for den nye befolkningsprognose, som Økonomi, Personale og IT har udarbejdet for årene 2023-2034. I beregningsgrundlaget indgår således udviklingen i flyttemønstre, fertilitet og mortalitet i årene 2017-2022.

 

Prognosen tager desuden udgangspunkt i det aktuelle boligprogram, som bl.a. forudsætter en fortsat høj boligudbygning i Kanalbyen samt Fredericia Vest.

 

Prognosen anvendes til:

  • Baggrund for skole- og dagtilbudsprognose
  • Beregning af indtægter fra skatter og tilskud
  • Markedsføring i forhold til potentielle investorer
  • Diverse ad hoc planlægningsformål
  • Beregning af demografiregulering af dagpasnings-, skole- og ældreområdet

 

Usikkerheden i prognosen er stigende over tid og afhænger af bl.a. af realiseringen af boligprogrammet.

 

Desuden kan udefrakommende begivenheder påvirke prognosens præcision. Det kan være fx flygtningestrømme, pandemier, samt ændringer i de generelle økonomiske vilkår.

 

De overordnede tal fremgår af denne tabel, hvor 2023 er kendte tal pr. 1. januar 2023:

 

Økonomiske konsekvenser

-

Vurdering

-

Indstillinger

Direktionen indstiller, at Økonomi- og Erhvervsudvalget

  1. Godkender befolkningsprognosen

Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 12-04-2023

Godkendt.

Punkt 9 Beslutningssag: Budget 2024-2027 - tekniske budgetrammer og demografiregulering

Sagsresumé

Sagen omhandler en godkendelse af udmelding af de tekniske rammer for budget 2024-2027 for henholdsvis serviceudgifter og anlæg.

 

Desuden er der foretaget beregning af demografiregulering på baggrund af den nye befolkningsprognose.

 

Herudover en bestilling til direktionen om udarbejdelse af et teknisk budgetforslag inden for de udmeldte rammer, beskrivelse af nødvendige udvidelsesbehov for at opnå realistiske budgetter samt udarbejdelse af katalog med finansieringsforslag til finansiering af udfordringer og skabelse af politisk råderum. 

 

Der tages i forbindelse med sagen stilling til finansieringskatalogets størrelse.
 

Det indstilles, at Økonomi- og Erhvervsudvalget træffer beslutning om indarbejdelse af demografireguleringen, rammeudmeldingerne og bestillinger til direktionen.

 

Sagsbeskrivelse:

TEKNISKE BUDGETRAMMER

Udgangspunktet for budgetlægningen 2024-2027 er de tekniske rammer for henholdsvis serviceudgifter og anlægsudgifter, som er nærmere beskrevet nedenfor.
 

Serviceudgifter

Den tekniske ramme for serviceudgifter er udarbejdet således:

  • Overslagsårene 2024-2026 fra det vedtagne budget 2023-2026 danner grundlag
  • 2027 er indregnet som en kopi af 2026
  • Pris og lønregulering til 2024-priser med nyeste skøn fra KL pr. marts 2023
  • Byrådsbeslutninger efter vedtagelsen af budget 2023-2026 med økonomisk konsekvens i 2024-2027 er indarbejdet
  • Velfærdsbidraget for 2024 på 12,8 mio. kr. er reduceret forholdsmæssigt i fagudvalgenes budgetter
  • ”Fejl og mangler” indarbejdet


Nærmere specifikation af de foretagne korrektioner jfr. ovenstående fremgår af vedlagte bilag.

 

De tekniske budgetrammer for serviceudgifter fremgår nedenfor:
 

Tabel 1: Tekniske budgetrammer 2024-2027 – serviceudgifter ekskl. demografiregulering

Alle beløb i mio. kr. (2024-pris)

Budget

Budgetoverslagsår

 

2024

2025

2026

2027

Serviceudgifter i alt

2.785,2

2.786,1

2.785,8

2.785,8

Teknisk Udvalg

95,0

93,9

93,9

93,9

Klima-, Energi- og Miljøudvalget

5,0

5,0

5,0

5,0

Bosætnings- og Turismeudvalget

8,7

8,4

8,4

8,4

Børne- og Skoleudvalget

1.039,7

1.038,5

1.035,7

1.035,7

Kultur- og Idrætsudvalget

95,7

95,7

95,7

95,7

Beskæftigelses- og Sundhedsudvalget

19,1

19,1

19,1

19,1

Senior- og Socialudvalget

1.001,7

1.013,2

1.026,8

1.026,8

Unge- og Uddannelsesudvalget

101,4

101,8

101,8

101,8

Økonomi- og Erhvervsudvalget

400,7

405,7

400,1

400,1

Central – Velfærdsbidrag

 

-13,3

-13,3

-13,3

Central – Pulje til engangsudgifter

5,4

5,4

 

 

Central – Besparelse på administration

-5,4

-5,4

-5,4

-5,4

Central – Bufferpulje

18,2

18,2

18,2

18,2

+ = nettoudgift / - = nettoindtægt


Det er vurderingen, at der for nuværende ikke kan konstateres nogen ”luft” i forhold til servicerammen, finansiering af eventuelle udfordringer og råderum til politisk prioritering vurderes at skulle findes af kommunen selv.

 

Fredericia Kommunes andel af den samlede foreløbige serviceramme og dermed sigtepunktet for budgetlægningen for 2024 kendes først, når Økonomiaftalen mellem KL og regeringen er indgået, hvilket forventes at ske i juni måned. I forbindelse med denne kan der måske komme et løft af servicerammen til øget velfærd samt opstå lidt ”luft” i forbindelse med udmøntning af nye pris- og lønskøn. Den endelige serviceramme kendes først når kommunernes budgetter er godkendt og samlet set overholder den statslige ramme.
 

Demografiregulering - serviceudgifter

På baggrund af den udarbejdede befolkningsprognose er der foretaget beregninger af demografiregulering.

 

Demografiregulering på skole-, dagtilbuds- og ældreområdet er ikke indarbejdet i det aktuelle tekniske budget.  Det foreslås, at demografimidler for årene 2024-2027 placeres i en central pulje til senere beslutning om udmøntning for 2024 på fagområderne. Dette gælder såvel demografimidler indarbejdet i budgetterne i tidligere år samt den demografiregulering, som følger af den nye befolkningsprognose.

 

I nedenstående tabel er beregnet den budgetmæssige konsekvens af demografireguleringen med den fremlagte befolkningsprognose.

 

Tabel 2a: Demografiregulering 2024-2027 – konsekvens serviceudgifter

Alle beløb i mio. kr. (2024-pris)

Budget

Budgetoverslagsår

 

2024

2025

2026

2027

Serviceudgifter i alt

3,8

2,2

2,2

9,9

Børne- og Skoleudvalget

    Dagtilbudsområdet

    Skoleområdet

3,9

0,8

3,1

2,6

-0,8

3,4

2,8

-1,0

3,8

2,2

1,9

0,4

Senior- og Socialudvalget

    Ældreområdet

 

-0,1

 

-0,4

 

-0,6

 

7,7

+ = nettoudgift / - = nettoindtægt

 

Beløbene vil sammenlagt med demografireguleringen fra sidste års budgetlægning give en ny demografipulje, som kan ses af denne tabel:

 

Tabel 2b: Ny demografipulje

Alle beløb i mio. kr. (2024-pris)

Budget

Budgetoverslagsår

 

2024

2025

2026

2027

Serviceudgifter i alt

15,2

22,4

30,2

38,0

Børne- og Skoleudvalget

    Dagtilbudsområdet

    Skoleområdet

6,7

3,5

3,2

5,9

1,8

4,1

4,9

3,9

1,0

4,5

6,8

-2,3

Senior- og Socialudvalget

    Ældreområdet

 

8,5

 

16,5

 

25,3

 

33,5

+ = nettoudgift / - = nettoindtægt

 

 

 

Anlægsudgifter

Den tekniske ramme for anlægsudgifter består af det korrigerede budget for årene 2024-2026. Overslagsåret 2027 er lig med 2026, dog tilpasset afsluttede projekter.

 

De tekniske budgetrammer for anlægsudgifter (bruttoanlægsramme) er budgetrammen for 2023-2026 fremskrevet til 2024-pris og fremgår nedenfor:
 

Tabel 3: Tekniske budgetrammer 2024-2027 (bruttoanlægsramme) – anlægsudgifter

 

2024

2025

2026

2027

Mio. kr.

U

I

U

I

U

I

U

I

Samlet anlægsprogram

 

 

 

 

 

 

 

 

Bruttoanlægsrammen

     Disponerede midler

     Råderum

170,4

170,4

0,0

-95,8

-95,8

0,0

170,9

170,9

0,0

-22,4

-21,9

0,0

170,4

170,4

0,0

0,0

0,0

0,0

170,9

147,8

23,1

-1,5

-1,5

0,0

 

 

TEKNISK BUDGETFORSLAG – DIREKTIONENS BUDGETFORSLAG

Teknisk budgetforslag og udvidelsesbehov - serviceudgifter

Direktionen er ansvarlige for udarbejdelse af et teknisk budgetforslag for serviceudgifter inden for de udmeldte rammer med særskilt beskrivelse af de nødvendige udvidelsesbehov i forhold til at opnå realistiske budgetrammer. 

 

Det tekniske budgetforslag og udvidelsesbehov præsenteres på byrådets budgetseminar i august.

 

Katalog med finansieringsforslag - serviceudgifter

For at skabe finansiering inden for servicerammen til dels de kendte udfordringer, der bør indarbejdes i budgettet for 2024-2027, og dels til skabelse af et politisk råderum foreslås, at der udarbejdes et katalog med finansieringsforslag.
 

Direktionen anbefaler, at der udarbejdes forslag for ca. 1/3 mere end det samlede vurderede finansieringsbehov for at skabe mulighed for reel politisk prioritering mellem forslagene senere i processen.

Samtidig anbefales det, at finansieringskravet fordeles forholdsmæssigt inden for de enkelte fagudvalgsområder i forhold til andel af serviceudgifter i 2024.


Økonomi- og Erhvervsudvalget drøfter og beslutter på mødet størrelsen af det samlede finansieringskatalog, der ønskes etableret, herunder hvor finansieringsforslagene skal findes.

Det tekniske budget 2024 for de enkelte fagudvalg og den procentvise andel af den samlede serviceramme ekskl. demografiregulering fremgår af tabellen nedenfor:

 

Tabel 4: Serviceramme 2024 ekskl. demografiregulering - alle fagudvalg

Alle beløb i mio. kr. (2024-pris)

Budget

Serviceud-gifter

 

2024

Andel i %

Serviceudgifter ekskl. centrale puljer i alt

2.767,0

100,00

Teknisk Udvalg

95,0

3,46

Klima-, Energi- og Miljøudvalget

5,0

0,17

Bosætnings- og Turismeudvalget

8,7

0,31

Børne- og Skoleudvalget

1.039,7

37,70

Kultur- og Idrætsudvalget

95,7

3,44

Beskæftigelses- og Sundhedsudvalget

19,1

0,69

Senior- og Socialudvalget

1.001,7

36,15

Unge- og Uddannelsesudvalget

101,4

3,67

Økonomi- og Erhvervsudvalget

400,7

14,42

 

 

 

Central puljer jf. tidligere tabel*

18,2

-

*Holdes udenfor kravet om reduktionsforslag.

 

Basisbudgetforslag – anlæg

Direktionen gør forberedelser til en politisk prioritering af anlægsprojekterne i budgetperioden i tilfælde af en økonomiaftale, der medfører en reduceret/udvidet anlægsramme eller der lokalt ønskes en ændret prioritering indenfor rammen.
 

Det tekniske budgetforslag for anlæg inkl. direktionens forslag præsenteres på byrådets budgetseminar i august. 

 

Fagudvalgenes involvering i budgetprocessen

Direktionens tekniske budgetoplæg fremlægges til orientering for fagudvalgene på udvalgenes møder i juni måned inkl. status på budgetudfordringer i forhold til realistiske budgetter på serviceudgifter og eventuelle udfordringer på anlæg.

 

Overordnet tidsplan for den videre budgetproces

Dato

Aktør

Aktivitet

27. marts

Økonomi- og
Erhvervsudvalget

Temamøde om rammestyring

12. april

Økonomi- og
Erhvervsudvalget

Rammeudmelding for 2024-2027

2. maj

Byrådet

1. budgetseminar

Juni

Fagudvalgsmøderne

Teknisk budget fremlæggelse til orientering

Juni

 

Forventet indgåelse af økonomiaftale mellem regeringen og KL om kommunens økonomi for 2024

22. aug.

Byrådet

2. budgetseminar

28. aug.

Økonomi- og
Erhvervsudvalget

1. behandling af budgetforslag 2024-2027 og foreløbige takster
for 2024

29. aug. til

11. sept.

 

Høring af budget 2024-2027

4. sept.

Byrådet

1. behandling af budgetforslag 2024-2027 og foreløbige takster
for 2024

15. til 17. og 19. + 21. sept.

 

Politiske forhandlinger

2. okt.

Økonomi- og
Erhvervsudvalget

2. behandling af budgetforslag 2024-2027 og endelige takster
for 2024

9. okt.

Byrådet

2. behandling af budgetforslag 2024-2027 og endelige takster
for 2024

 

Økonomiske konsekvenser

-

Vurdering

-

Indstillinger

Forvaltningen indstiller til Økonomi- og Erhvervsudvalget, at:

 

  1. De tekniske rammer for serviceudgifter i budget 2024-2027 fastsættes jf. tabel 1 i sagen og godkendes.
     
  2. Det godkendes, af demografireguleringen jf. tabel 2a og 2b på skole-, dagtilbud- og ældreområdet reserveres på en central pulje under Økonomi og Erhvervsudvalget til politisk beslutning om udmøntning for 2024 i forbindelse med budgetlægningen for 2024-2027.

 

  1. De tekniske rammer for anlægsudgifterne i 2024-2027 fastsættes jfr. tabel 3 i sagen og godkendes.
     
  2. Direktionen bemyndiges til at udarbejde teknisk budgetforslag 2024-2027 inden for de udmeldte økonomiske rammer for serviceudgifter, hvor de kendte udfordringer i forhold til at levere et realistisk budget beskrives særskilt.
     
  3. Direktionen gør forberedelser til eventuel senere politisk prioritering af anlægsprojekterne i tilfælde af reduceret bruttoanlægsramme for 2024.
     
  4. Beløbsstørrelsen på kataloget med finansieringsforslag drøftes og besluttes.

 

  1. Det godkendes, at finansieringsforslagene findes på de forskellige fagudvalgsområder fordelt i forhold til andel af serviceudgifter jfr. tabel 4 i sagen
     
  2. Direktionen bemyndiges til at udarbejde katalog med finansieringsforslag frem mod budgetseminaret i august.

 

  1. Det godkendes, at deadline for politiske ændringsforslag til 1. behandlingsbudget 2024-2027 fastlægges til den 22. september 2023.

Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 12-04-2023

Godkendt som indstillet med den bemærkning, at direktionen kommer med et særskilt oplæg ift. punkt 8, der tager hensyn til visionens pejlemærker. Den endelige model godkendes på et senere møde i Økonomi- og Erhvervsudvalget, hvor punkt 6 også besluttes.

Punkt 10 Beslutningssag: Ansættelsesprocedure – Kommunaldirektør til Fredericia (Lukket)

Punkt 11 Beslutningssag: Evaluering af Trekantområdet Danmark

Sagsresumé

Med afsæt i Venstres initiativretssag fra byrådsmødet 6. marts 2023, præsenteres Økonomi- og Erhvervsudvalget for en evaluering af Trekantområdet Danmark. Økonomi- og Erhvervsudvalget skal på mødet tage stilling til niveauet for det fremtidige samarbejde med Trekantområdet Danmark.

 

Sagsbeskrivelse:

Som opfølgning på Venstres initiativretssag vedr. Trekantområdet Danmark præsenteres udvalget for en evaluering af Fredericia Kommunes samarbejde med Trekantområdet Danmark. Evalueringen er struktureret efter de områder, som ligger inden for det nuværende samarbejde med Trekantområdet.

 

Trekantområdet Danmarks arbejdsområder

Kommuneplan- og klimasamarbejde (heri også strategisk energiplanlægning)

Kommunerne i Trekantområdet Danmark har samarbejdet om fysisk planlægning siden 1990’erne. Formålet har først og fremmest været at skabe bedst mulige rammer for fortsat vækst og erhvervsudvikling. Klima og energi er blevet væsentlige elementer i samarbejdet om den fysiske planlægning fra 2020.

 

Samarbejdet om den fysiske og strategiske planlægning giver værdi og mening, især fremadrettet, da udviklingen set i det store perspektiv ikke længere begrænses og afgrænses af kommunegrænser. De gode klimaløsninger og kravene til at sikre forsyningssikkerheden vil, i et andet omfang end hidtil, kræve at myndigheder på tværs af kommunerne arbejder sammen. Her spiller samarbejdet om den strategiske planlægning en vigtig rolle. Konkrete samarbejder handler lige nu om fælles planstrategier herunder bl.a. planer for solceller, vindmøller og energiinfrastruktur. Herudover er der en stor værdi i samarbejdet for forvaltningen i form af netværk samt at kunne trække på erfaringer og kompetencer fra de øvrige kommuner.

 

Ift. arbejdet med den grønne omstilling, som alle kommunerne har intensiveret, er det særlig værdifuldt at arbejde på tværs af kommunegrænser. For at lykkes med den grønne omstilling og satsningen på PtX er der et særligt behov for udbygningen af den fremtidige energiinfrastruktur. Det skyldes, at produktionen af grønne brændsler kræver enorme mængder el, som deraf kræver en langt hurtigere indsats i planlægningen af nye vedvarende energianlæg (VE-anlæg), for at sikre nok strøm. Her skaber samarbejdet med de øvrige kommuner i Trekantområdet Danmark værdi, da man sammen kan planlægge den fremtidige energiinfrastruktur på tværs af kommunegrænserne. Det samme gør sig gældende for den forventede udbygning af elnettet og regeringens ambition om en firedobling af VE-produktion på land. Her vil der være behov for arealer og grundet stigende pres på arealanvendelsen skal der tænkes i sammenhænge på tværs af kommunegrænserne i Trekantområdet. Derfor er der behov for samarbejde om kommuneplan- og klimaarbejdet.

Infrastruktur (transport/logistik)

For Fredericia Kommune fungerer Trekantområdet som et samlende og faciliterende organ når større regionale og statslige infrastrukturtiltag- og planer skal drøftes. Indenfor Trekantområdet vurderes der indenfor en snæver og afgrænset geografi på fælles interesser. For Fredericia Kommune, som udgør et trafikalt knudepunkt, er det af stor betydning at kunne indgå i konkret dialog med de omkringliggende kommuner særligt vedrørende det statslige net på bane og vej. Samarbejdet er værdifuldt idet tiltag og planer, som er undervejs i de enkelte kommuner, og hvordan disse påvirker hinanden, kan drøftes. Som alternativ hertil vil mange drøftelser skulle ske bilateralt mellem kommunerne. Samarbejdet omkring infrastruktur er med til at sikre snitflader, så dobbeltarbejde mindskes.

 

Ift. samarbejdet på infrastrukturområdet fungerer Trekantområdet som et samlende og faciliterende organ når større regionale og statslige infrastrukturtiltag- og planer skal drøftes. Vurderingen er, at samarbejdet omkring infrastruktur, har stor værdi for Fredericia, da placeringen som trafikalt knudepunkt har stor

 

Erhvervspolitisk positionering

Kommunerne i Trekantområdet Danmark har samarbejdet om erhvervspolitik siden 2000’erne, hvor formålet er at positionere Trekantområdet som Danmarks Produktionscentrum og styrke industriens konkurrencekraft. Overordnet set er det Fredericia Kommunes vurdering, at det giver god mening og skaber værdi for erhvervsudviklingen at koordinere indsatsen på et regionalt niveau i trekantområdet. Ift. erhvervsfremmesystemet og den konkrete erhvervsservice, er det væsentligt for Fredericia Kommune at fastholde det tostrengede erhvervsfremmesystem mhp. forenkling af processor og lokal forankring.

 

Interessevaretagelse 

Samarbejde om interessevaretagelse har eksisteret siden 1990’erne og fra 2020 er klima og energi blevet væsentlige elementer i den fælles interessevaretagelse. Et særligt fokusområde for interessevaretagelsen har de senere år været at styrke hele området som centrum for den grønne omstilling og sikre koordinering af denne dagsorden i regionen. Etableringen af Triangle Energy Alliance, hvis virke er at koordinere tiltag og projekter inden for power-to-x (PtX), har særligt givet god værdi for Fredericia Kommune ift. at understøtte vores unikke styrkeposition indenfor PtX.

 

Kultursamarbejde og sport events

Kommunerne i Trekantområdet Danmark har samarbejdet om kultur siden 2007 gennem 4-årige kulturaftaler med Kulturministeriet. De seneste to kulturaftaler har haft fokus på at udvikle Trekantområdets kulturliv for at styrke områdets attraktivitet både for borgere og gæster udefra. Ift. samarbejde omkring sportevents har man samarbejdet herom siden 2015, hvor formålet har været at styrke områdets attraktivitet, turismeomsætning og lokale stolthed.

 

Indsatsen omkring kultursamarbejdet er organiseret med repræsentanter fra hver medlemskommune, i tre forskellige styregrupper med hhv. politikere, chefer og konsulenter. Samarbejdet om kultur er skitseret i bilag 3. Det primære samarbejde på kulturområdet omhandler “Trekantens festuge”. Denne aktivitet er i regi af trekantområdet under transformation, og det diskuteres, hvordan og om aktiviteten skal videreføres ind i en ny kulturaftale for 2025 og frem.

Indsatsen om sport events er organiseret med repræsentanter fra hver medlemskommune. Der er i gruppen fokus på videndeling, fælles strategi for tiltrækning af sportevents, tiltrækning af sportevents samt kompetenceudvikling. Gruppen er ikke politisk forankret, men refererer til kommunaldirektørerne. Fredericia Kommune har gennem deltagelse i gruppen fået 2 arrangementer tiltrukket til byen (VM o-løb og u18 Golden League pige håndboldstævne).

 

Den konkrete værdi af de to samarbejdsområder kan ikke entydigt vurderes. Dog vurderes fokus på videndeling, fælles strategi på tiltrækning af sport events samt kompetenceudvikling af medarbejdere i regi af sport events at være på et fornuftigt niveau. Fælles tiltrækning af sportevents vurderes vanskeligt blandt andet pga. kommunernes egeninteresser. Ift. kultursamarbejdet vurderer forvaltningen, at aktiviteten "Trekantens festuge" har behov for at blive gentænkt og måske afløst af andre tiltag.

 

Uddannelse

Samarbejde på uddannelsesområdet har primært handlet om tiltrækning af uddannelser. Samarbejdet har vist sig udfordrende grundet kommunernes egeninteresser i den endelige placering af uddannelserne.

 

Modeller for fremtidigt samarbejde med Trekantområdet Danmark

Den 9.-10. marts 2023 afholdte bestyrelsen i Trekantområdet strategiseminar, hvor fokus for drøftelserne var det fremtidige samarbejde i Trekantområdet. På baggrund af drøftelserne har Trekantområdet Danmark fremsendt bilag 1, som udgør beslutningsgrundlaget for det fremtidige samarbejde med Trekantområdet. Trekantområdet har desuden udarbejdet to notater som baggrundsmateriale til økonomiudvalgenes drøftelser, hhv. bilag 2 og 3, som giver et overblik over sport event aktiviteter i de enkelte kommuner og beskriver kulturregionen og de allokerede midler til Fredericia i 2022.

 

Frem mod bestyrelsesmødet den 24. april 2023 drøftes beslutningsoplægget i de respektive kommuner, således der på bestyrelsesmødet kan træffes endelig beslutning om det fremtidige samarbejde. Nedenfor følger en kort opsummering af modulerne for det fremtidige samarbejde. Der henvises herudover til bilag 1.

 

2024 – Den fælles kerne og kultur + evt. sport events

I 2024 udgør et minimumsmedlemsskab af to moduler – hhv. den fælles kerne og kultur. Sport events kan tilvælges som modul. Den fælles kerne udgøres af følgende områder: kommuneplan, klima/energi, infrastruktur, national positionering og interessevaretagelse. Kultur er med i minimumsmedlemsskabet jf. bestyrelsens beslutning om, at samarbejdet på kulturområdet fortsætter indtil udgangen af indeværende kulturaftaleperiode – dvs. indtil udgangen af 2024. Herefter skal de enkelte medlemskommuner tage stilling til om man ønsker at være en del af kultursamarbejdet eller ej.

 

2025 – Den fælles kerne + evt. kultur og sport events

Fra 2025 er det muligt kun at vælge den fælles kerne og derudover for et højere medlemsbidrag at tilvælge kultur og/eller sport events. Den fælles kerne udgøres af samme områder som i 2024.

Økonomiske konsekvenser

Evalueringen har i sig selv ikke økonomiske konsekvenser. Kommunernes medlemsbidrag i Trekantområdet beregnes på grundlag af befolkningstallet i de respektive kommuner og kommunerne betaler således på nuværende tidspunkt samme medlemsbidrag pr. indbygger og deltager i alle aktiviteter. De samarbejder, hvor ikke alle medlemskommuner deltager er etableret som selvstændige organisatoriske enheder som f.eks. Triangle Energy Alliance og Destination Trekantområdet med selvstændig finansiering.

 

I perioden fra 2015-2022 har Fredericia Kommunes medlemsbidrag ligget på nogenlunde samme niveau og aktuelt har Fredericia Kommune i 2022 betalt 1.922.839 kr. ekskl. moms i medlemsbidrag. Herudover bidrager Fredericia Kommune økonomisk til Kulturugen, hvor vi årligt bidrager med ca. 70.000 kr.

 

Det fremtidige medlemsbidrag er afhængig af hvilket niveau der vælges for Fredericia Kommunes fremtidige samarbejde med Trekantområdet Danmark. Bilag 1 giver en oversigt over medlemsbidragene afhængig af valgte moduler.

Vurdering

Det er forvaltningens vurdering, at et medlemskab i Trekantområdet Danmark fortsat giver mening med udgangspunkt i, at vi fysisk og strukturelt er bundet sammen i trekantområdet. Vi deler mange fælles dagsordener såsom klima, plansamarbejde, infrastruktur mv., hvor det at løse opgaverne i fællesskab giver mening og skaber værdi til området i form af beskæftigelse og vækst.

 

Derudover er det forvaltningens vurdering, at ressourcerne (både økonomiske og medarbejdermæssigt) vil blive brugt tilsvarende udenfor samarbejdet grundet behovet for tæt koordinering af opgaver og problemstillinger på tværs af kommunegrænser samt det forhold, at samarbejde på tværs er særligt vigtigt, hvis vi skal lykkes med den grønne omstilling. Der er herudover også en værdi i netværk, faglig sparring og fælles interessevaretagelse overfor staten på f.eks. store infrastrukturprojekter.

 

Samlet set er det forvaltningens anbefaling, at et medlemskab i Trekantområdet Danmark skal fastholdes, og at medlemskabet fastholdes gennem modulet ”Den fælles kerne” samt kultur i 2024 jf. bestyrelsens beslutning. Fra 2025 er det forvaltningens anbefaling, at medlemskabet udelukkende udgøres af ”Den fælles kerne”. Det er samtidig forvaltningens vurdering, at der med baggrund i de præsenterede moduler i bilag 1, fortsat er behov for at følge udgiftsniveauet for Trekantområdet Danmark, herunder se nærmere på hvordan arbejdet på de forskellige områder er organiseret.

 

Indstillinger

Forvaltningen indstiller til Økonomi- og Erhvervsudvalget, at:

  1. At medlemskabet for Fredericia Kommune i 2024 i Trekantområdet Danmark udgøres af den fælles kerne og kultur.
  2. At medlemskabet for Fredericia Kommune i 2025 i Trekantområdet Danmark udgøres af den fælles kerne.

Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 12-04-2023

1). Godkendt af et flertal på 7 medlemmer, bestående af Socialdemokratiet. Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti og Dansk Folkeparti. Et mindretal på 1 medlem (bestående af Venstre) stemte imod.

2). Godkendt af et flertal på 7 medlemmer, bestående af Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti og Dansk Folkeparti. Et mindretal på 1 medlem (bestående af Venstre) stemte imod.

 

Punkt 12 Beslutningssag: Vision 2033

Sagsresumé

I foråret 2022 igangsatte byrådet arbejdet med at udvikle en vision for Fredericias fremtid. Der foreligger nu en vision med overskriften ”Fredericia – fremtidens centrum, for den grønne omstilling, for kulturen, for børnefamilierne”. På mødet skal visionen godkendes.

 

Sagsbeskrivelse:

I foråret 2022 igangsatte byrådet arbejdet med at udvikle en vision for Fredericias fremtid. I løbet af 2022 blev der afholdt en lang række workshops og samtalesaloner, hvor borgere, medarbejdere og det lokale erhvervsliv havde mulighed for at give input til visionsteksten. De 1885 input til visionen er nu bearbejdet til en tekst med overskriften: ”Fredericia – fremtidens centrum, for den grønne omstilling, for kulturen, for børnefamilierne”.

Økonomiske konsekvenser

Ingen

Vurdering

Ingen

Indstillinger

Borgmesteren indstiller til Økonomi- og Erhvervsudvalget at anbefale byrådet, at

1)       Godkende vision 2033

Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 12-04-2023

Anbefales.

Beslutning i Byrådet den 17-04-2023

Et flertal bestående af Socialdemokratiet, Det Konservative Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Dansk Folkeparti, Venstre og Enhedslisten stemte for.

Et mindretal bestående af Nye Borgerlige stemte imod.

Visionen er dermed godkendt.

 

 

Punkt 13 Beslutningssag: Tobaksfri arbejdsplads

Sagsresumé

På baggrund af Venstres initiativretssag om røgfrie arbejdspladser i Fredericia Kommune den 25. maj 2022 fik Økonomi- og Erhvervsudvalget til opgave at forestå en medarbejderinddragende proces samt involvering af Beskæftigelses- og Sundhedsudvalget. På baggrund af tilbagemeldingerne fra den inddragende proces bedes Økonomi- og Erhvervsudvalget nu som personalebærende udvalg bemyndige forvaltningen til at udarbejde og implementere retningslinjer for tobaksfri arbejdspladser i Fredericia Kommune.

 

Sagsbeskrivelse:

Baggrund

Venstre fremsatte den 25. maj 2022 en initiativretssag til behandling i byrådet. I sagen indstilles det af Venstre, at byrådet vedtager følgende: ”De kommunale arbejdspladser skal være røgfrie, hvilket betyder, at der hverken må ryges i eller udenfor arbejdstiden på matriklerne”.

 

Byrådet besluttede, at sagen skulle sendes til Økonomi- og Erhvervsudvalget, som ud fra forslagets intentioner skulle forestå en medarbejderinddragende proces og sikre Beskæftigelses- og Sundhedsudvalgets involvering.

 

På Økonomi- og Erhvervsudvalgets møde den 5. september 2022 blev udvalget forelagt en procesplan frem mod en politisk beslutning inklusiv forslag til implementeringsproces, såfremt beslutningen blev vedtaget. Økonomi- og Erhvervsudvalget godkendte procesplanen med den præcisering, at medarbejderne inddrages tidligt i processen, og at forslagets intention er tobaksfri arbejdstid på matriklerne.

 

Procesplanen indeholdt følgende faser (se bilag):

  1. September-december 2022:
    Medarbejderinddragende proces med drøftelser i både HMU og på fællesmedarbejderudvalg (FMU)-niveau
    Inddragelse af Beskæftigelses- og Sundhedsudvalget, som havde mulighed for at komme med deres input til retningslinjerne.

 

  1. Januar- februar 2023:
    Udarbejdelse af forslag til retningslinjer og implementeringsplan for tobaksfri arbejdstid i Fredericia Kommune på baggrund af input fra det politiske- og MED-niveau, erfaringer fra andre kommuner mv.
     
  2. Marts 2023:
    Drøftelse i HMU af udkast til retningslinjer og implementeringsplan for tobaksfri arbejdstid forud for politisk beslutning. Beslutningssag i Økonomi- og Erhvervsudvalget og Byrådet om tobaksfri arbejdstid i Fredericia Kommune pr. 1 august 2023.

 

  1. Marts-august 2023:
    Indkørselsperiode ved beslutning om tobaksfri arbejdstid.
     

Input fra den inddragende proces

HMU og 10 FMU’er har givet input til en mulig indførsel af tobaksfri arbejdstid. Kort opsummering fra HMU og FMU (se bilag for input i fuld længde):

  1. Det største ønske er, at der opstilles så klare og enkle retningslinjer for initiativet som muligt. Alle medarbejdere og ledere skal vide, hvad de skal forholde sig til og hvornår.
  2. Der er en generelt større opbakning til røgfri arbejdstid end røgfri matrikler.
  3. Der skal tilbydes hjælp til de medarbejdere, der ønsker hjælp til rygestop eller hjælp til håndtering af røgfri arbejdstid.
  4. Håndhævelse af initiativet skal være en ledelsesmæssig opgave. Medarbejderne skal ikke blive ”politibetjente” over for hinanden m.m.
     

Beskæftigelses- og Sundhedsudvalget drøftede sagen på møde den 1. december 2022 med følgende input:

  1. Det er væsentligt med understøttende tilbud til medarbejdere, som ønsker at stoppe med at ryge.
  2. Udvalget anbefaler, at det er tobaksfri matrikel, ikke tobaksfri arbejdstid.
  3. Udvalget anbefaler, at det er røgfri, ikke tobaksfri matrikler.

 

Den videre proces

Efter bemyndigelse vil administrationen udarbejde retningslinjer for tobaksfri arbejdsplads i Fredericia Kommune med afsæt i den ramme, som Økonomi- og Erhvervsudvalget udstak på møde den 5. september 2022 og under hensyntagen til de input, der er kommet undervejs i den inddragende proces.

 

De endelige retningslinjer vil herefter blive forelagt Økonomi- og Erhvervsudvalget til godkendelse.
Ud fra den tidligere godkendte procesplan fremgår det, at retningslinjerne forventes at træde i kraft den 1. august 2023, men da processen for godkendelse er blevet længere end først antaget, ses det ikke længere muligt at nå det til denne deadline. Det forventes, at retningslinjerne derfor vil træde i kraft pr. 1. oktober 2023, så der sikres en ordentlig implementeringsfase.

Økonomiske konsekvenser

Det forventes, at indførslen af tobaksfri arbejdspladser i Fredericia Kommune vil betyde øget efterspørgsel efter rygestoptilbud. Ansatte i Fredericia Kommune har i dag mulighed for at få et gratis rygestopforløb inklusiv betalte rygestopprodukter. Der vil derfor i forbindelse med initiativet være behov for at tilkøbe timer til rygestopinstruktører, samt afsættelse af yderligere midler til rygestopprodukter.

Det endelige beløb kendes ikke på nuværende tidspunkt.

Vurdering

Med indførsel af tobaksfri arbejdsplads vil alle medarbejdere i Fredericia Kommune stilles lige, da der på dagtilbuds- og skoleområdet allerede ved lov er krav omkring tobaksfrihed.

Indstillinger

Kommunaldirektøren indstiller til Økonomi- og Erhvervsudvalget, at:

  1. Input fra den medarbejderinddragende proces og Beskæftigelses- og Sundhedsudvalget tages til efterretning,
  2. Forvaltningen bemyndiges til at igangsætte arbejdet med at udarbejde retningslinjer for tobaksfri arbejdsplads med forventet ikrafttræden pr. 1. oktober 2023
  3. Retningslinjerne forelægges for Økonomi- og Erhvervsudvalget til godkendelse.

Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 12-04-2023

1)       Taget til efterretning

2)       Godkendt

3)       Godkendt

Punkt 14 Beslutningssag: Evaluering af taskforce om energibesparelser i Fredericia Kommune

Sagsresumé

Økonomi- og Erhvervsudvalget gav den 5. oktober 2022 den administrativt nedsatte taskforce om energibesparelser mandat til at identificere og gennemføre energibesparende tiltag. Mandatet udløb med udgangen af 1. kvartal 2023, hvorfor Økonomi- og Erhvervsudvalget nu skal evaluere taskforcens arbejde.

 

Sagsbeskrivelse:

Baggrund for og etablering af taskforce om energibesparelser

Regeringen, Danske Regioner og KL anbefalede den 8. september 2022, at alle offentlige myndigheder iværksatte tiltag til energibesparelser grundet energikrise. For at sikre at Fredericia Kommune kunne gennemføre energisparende tiltag nedsatte man en administrativ taskforce med direktør for Vækst, Teknik og Klima, René Olesen i spidsen.

 

Efter forbillede af taskforcen under corona-pandemien gav Økonomi- og Erhvervsudvalget taskforcen mandat til at i identificere og gennemføre energibesparende tiltag. Mandatet udløb med udgangen af 1. kvartal 2023 og jf. Økonomi- og Erhvervsudvalgets beslutning af 5. oktober 2022, skal taskforcens arbejde evalueres efter udløb af mandatet.

 

Status på taskforcens indsatser

Taskforcens arbejde har taget afsæt i nedenstående tre kategorier. Tabel 1 oplister for hver kategori de konkrete initiativer og deres status ligesom forvaltningens oplæg til, hvilke fagudvalg, der efter udløb af taskforcens mandat, skal tage konkret stilling til de enkelte initiativer er angivet.

 

Tabel 1 – gennemførte energibesparende tiltag

 

Konkrete initiativer

Status

Fagudvalg

Kategori A

Områder hvor der slukkes for strøm/varme med henblik på at undgå energiforbrug

Slukning af saunaer i FIC

Alle saunaer er genåbnet pr. 10. marts 2023.

 

 

Økonomi- og Erhvervsudvalget/Kultur- og Idrætsudvalget

 

Slukning af lys på vandtårnet på volden

Gældende

Økonomi- og Erhvervsudvalget/Teknisk Udvalg

 

Dekorationsbelysning på Volden og portene

Gældende

Økonomi- og Erhvervsudvalget/Teknisk Udvalg

 

Skøjtebanen 2022/2023 aflyses

Gældende 

Økonomi- og Erhvervsudvalget/Kultur- og Idrætsudvalget

Kategori B

Områder hvor energiforbruget foreslås reduceret

Reducering af diverse lys på rådhuset

Gældende

Økonomi- og Erhvervsudvalget/Teknisk Udvalg

 

Sænkning af temperatur til 19 grader i administrations- og kulturbygninger, biblioteker, museer, fritids- sportsanlæg og skoler (undtaget: dag- og døgninstitutioner, plejehjem, forsorgshjem o.l.)

Gældende

Økonomi- og Erhvervsudvalget/Teknisk Udvalg

Kategori C

Opfordringer til ansatte, leverandører og samarbejdspartnere

Informationskampagner med gode råd om energisparende adfærd

Ikke længere i brug

Forvaltningen

 

Taskforce-mailkonto, hvor medarbejdere har kunne komme med gode råd/opmærksomheder  

Ikke længere i brug – der er modtaget 9 henvendelser i perioden  

Forvaltningen

 

Indført screen saver med energispareråd på alle kommunens pc’er

Ikke længere gældende 

Forvaltningen

 

Foruden de oplistede initiativer godkendte Økonomi- og Erhvervsudvalget også på anbefaling fra taskforcen, efter ønske fra Fredericia Shopping, at julebelysningen ikke blev sat op i vinteren 2022/2023.

 

Endvidere har der gennem taskforcens arbejde, grundet myndighedernes udmelding om eventuelle behov for kontrollerede strømafbrydelser (såkaldte ”brown outs”), været en ekstra opmærksomhed ift. Fredericia Kommunes beredskabsplaner. Der er på den baggrund gennem ledelsesstrengen gjort opmærksom på behovet for at gennemgå beredskabsplaner på de enkelte arbejdspladser med særligt fokus på eventuelle udfordringer ved kontrollerede strømafbrydelser.

 

Økonomiske konsekvenser

De præcise økonomiske besparelser ved de gennemførte energibesparende tiltag kendes ikke.

 

Særligt varme- og elforbruget har været mindsket samlet set for kommunens samlede bygningsportefølje, men særligt på rådhuset grundet sænkning af temperatur til 19 grader og reducering af lys og andre elektroniske apparater. De konkrete besparelser fremgår af tabel 2.

 

Tabel 2 - procentvis besparelse på el og varme

 

Oktober 19 - februar 20

Oktober 22 – februar 23

Procentvis besparelse i perioden

Elforbrug i hele kommunens bygningsportefølje

4.571.997,43 kWh

4.086.937,28 kWh

10,6 %

Varmeforbrug i hele kommunens bygningsportefølje

16.797,68 MWh

 

15.318,78 MWh

8,8 %

Elforbrug på Rådhuset

238.433,14 kWh

205.419,90 kWh

13,8 %

Varmeforbrug på Rådhuset

904,45 MWh

738,85 MWh

18,3 %

 

Vurdering

Det er taskforcens vurdering, at Fredericia Kommune, gennem de af taskforcen iværksatte energibesparende tiltag, har levet op til forventningen om et sænket energiforbrug i perioden.

 

KL har senest den 3. marts 2023 udsendt information om status for energisituationen. Det overordnede budskab fra KL er, at de gennemførte energisparetiltag, som bl.a. kommunerne har gennemført i efterår/vinter 2022/2023, har haft en positiv virkning, men at de fortsat er nødvendige. KL orienterer endvidere i statussen, at energiforsyningen ifølge Energistyrelsen er stabil pr. marts 2023, men at det er fortsat energistyrelsens vurdering, at det hurtigt kan ændre sig. På den baggrund står KL fortsat bag anbefalingerne om at spare på energien.

 

Afhængigt af energisituationen i efteråret 2023, kan der igen opstå et behov for at gennemføre energisparende tiltag for at sænke energiforbruget. Forvaltningen holder øje med udmeldinger fra statens side og holder Økonomi- og Erhvervsudvalget orienteret om eventuelle udviklinger. 

 

Anbefaling til initiativer som kan fortsætte

På baggrund af erfaringerne er det forvaltningens vurdering, at vi gennem perioden har vist, at der er potentiale for fremadrettet at kunne reducere kommunens energiforbrug (varme og el) og dermed opnå en varig energibesparelse.

 

Tiltag som man kunne overveje at gøre varige kan være reducering af lys og sænkning af temperaturer i vinterperioden.

 

Indstillinger

Forvaltningen indstiller til Økonomi- og Erhvervsudvalget, at udvalget:

  1. Tager evalueringen af taskforce om energibesparelser til efterretning.
  2. Beslutter om kompetencen til at beslutte, hvilke tiltag som skal fortsætte, skal holdes i Økonomi- og Erhvervsudvalget eller delegeres til Teknisk Udvalg og Kultur- og Idrætsudvalget jf. fordelingen i tabel 1.
  3. Godkender, at taskforcens mandat ikke forlænges.
  4. Godkender, at forvaltningen holder Økonomi- og Erhvervsudvalget løbende orienteret om udviklingen på energiområdet med henblik på at vurdere om taskforcens mandat skal fornyes.

Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 12-04-2023

1)       Taget til efterretning

2)       Kompetencen placeres i fagudvalgene jf. tabel 1.

3)       Godkendt

4)       Godkendt

 

 

Punkt 15 Initiativretssag: Forslag om at kommunens institutioner fortsat holder lukket den 4 fredag efter påske (Stor Bededag).

Sagsresumé

Dansk Folkeparti har fremsendt initiativretssag til behandling på byrådsmødet den 17. april 2023.

 

Sagsbeskrivelse:

Dansk Folkeparti har fremsendt følgende forslag til behandling på byrådsmødet den 17. april 2023:

 

”Forslag fra Dansk Folkeparti til behandling i byrådet:

Forslag om at kommunens institutioner fortsat holder lukket den 4 fredag efter påske (Stor Bededag).

 

Indstilling:

Dansk Folkeparti beder byrådet om at pålægger Økonomiafdelingen med inddragelse af alle relevante forvaltninger at udarbejde et forslag til politisk behandling i Byrådet senest med udgangen af 2023, om fortsat at have en fridag for kommunens ansatte og skolebørn på Store Bededag.

 

Motivering

Det er ingen tvivl om, at et flertal i Folketinget vil afskaffe Store Bededag, men Dansk Folkeparti synes alligevel, at vi i Fredericia skal bevare Store Bededag, som en lokal fridag. Derfor foreslår Dansk Folkeparti afstemning om dette i byrådet.

 

En fremtidig model på en ”Store Bededag” i Fredericia bør indebære, at såvel kommunalt ansatte som skolebørnene holder helt fri, naturligvis undtaget kommunens kritiske beredskab med mere, der blandt andet i påkrævede tilfælde sikrer borgernes velfærd og kommunens fortsatte drift.

 

Dansk Folkeparti mener, at det er vigtigt, at vi værner om dansk kultur. Det gælder eksempelvis kirkelige handlinger i relation til Store Bededag eksempelvis konfirmationer. Til orientering kan det oplyses, at Kirkeministeriet informerer om, at 26 % af årets samlede antal konfirmationer rent faktisk finder sted alene på Store Bededag.”

Økonomiske konsekvenser

Ikke vurderet.

Vurdering

Forvaltningen skal bemærke, at efter vedtagelsen af lov om konsekvenser ved afskaffelsen af store bededag som helligdag er store bededag fra og med 2024 ikke længere en søgnehelligdag, hvor kommunalt ansatte efter gældende overenskomster har betalt fri. Dette indebærer, at den effektive arbejdstid for den enkelte lønmodtager stiger med én arbejdsdag. I henhold til notatet fra KL af den 1. marts 2023, ligger det uden for kommunernes handlerum at genindføre frihed med løn for kommunens ansatte på store bededag. Der er derved ikke hjemmel i overenskomsterne til at gøre stor bededag til en betalt fridag. Dette skyldes, at løn- og ansættelsesvilkår i kommunerne fastsættes i overenskomster og aftaler mellem KL og en række faglige organisationer, ligesom bestemmelser om løn og øvrige ansættelsesforhold skal godkendes af Kommunernes Lønningsnævn, jf. kommunernes styrelse § 67.

 

Det er derudover forvaltningens vurdering, at byrådet ikke lovligt kan godkende det fremsendte forslag om en ekstra årlig fridag på store bededag til de kommunalt ansatte som en personalegode efter kommunalfuldmagtens regler. Dette begrundes med, at personalegoder skal være i kommunens interesse som arbejdsgiver og almindelige på arbejdsmarkedet, før disse lovligt kan vedtages af byrådet. Det antages ikke som en almindelig personalegode på arbejdsmarkedet, at lønmodtagere får betalt fri på den 4. fredag efter påske (store bededag), da der på nuværende tidspunkt ikke findes statistisk grundlag for, at et sådant personalegode er almindeligt udbredt på arbejdsmarkedet.

 

Det er herefter forvaltningens vurdering, at det fremsendte forslag ikke omhandler kommunale anliggender, der lovligt kan gennemføres af byrådet, hvorfor det er forvaltningens anbefaling, at det fremsendte forslag ikke godkendes.

Indstillinger

Dansk Folkeparti indstiller:

Dansk Folkeparti beder byrådet om at pålægger Økonomiafdelingen med inddragelse af alle relevante forvaltninger at udarbejde et forslag til politisk behandling i Byrådet senest med udgangen af 2023, om fortsat at have en fridag for kommunens ansatte og skolebørn på Store Bededag.

Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 12-04-2023

Videresendes til byrådet.

Beslutning i Byrådet den 17-04-2023

Imod hovedforslaget stemte alle.

Dansk Folkeparti fremlagde følgende ændringsforslag: At byrådet vedtager, at alle kommunale institutioner, herunder daginstitutioner og folkeskoler, fortsat holder lukket den 4. fredag efter påske.

For ændringsforslaget fra Dansk Folkeparti stemte et mindretal bestående af Enhedslisten og Dansk Folkeparti. Imod ændringsforslaget stemte et flertal bestående af Socialdemokratiet, Det Konservative Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Nye Borgerlige og Venstre.

Socialistisk Folkeparti fremlagde følgende ændringsforslag: At byrådet beslutter at pålægge Økonomiafdelingen med inddragelse af alle relevante forvaltninger at beregne, hvad indførelse af en betalt kommunal ”trivselsfridag” vil koste samt at pålægge forvaltningen at udarbejde et forslag til politisk behandling i byrådet senest ved mødet i september 2023, således det er muligt at udgiften hertil kan indregnes i kommende budgetter således der kan være et råderum til forhandlingen mellem parterne om tilrettelæggelsen af dette personalegode.

For ændringsforslaget stemte et mindretal bestående af Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Dansk Folkeparti.

Imod ændringsforslaget stemte et flertal bestående af Socialdemokratiet, Det Konservative Folkeparti, Nye Borgerlige og  Venstre.

 

Punkt 16 Beslutningssag: Salg af kommunal ejendom (Lukket)

Punkt 17 Beslutningssag: Salg af kommunale bygninger (Lukket)

Punkt 18 Beslutningssag: Endelig vedtagelse af kommuneplantillæg 8 - Udvidelse af aflastningsområde Fredericia Vest

Sagsresumé

Vækst, Teknik og Klima har udarbejdet kommuneplantillæg nr. 8 – Udvidelse af aflastningsområde Fredericia Vest, som har til formål at øge detailhandelskvoten i aflastningsområdet Fredericia Vest med 11.500 m2.

 

På byrådets møde den 14. november 2022 blev det vedtaget at sende forslag til kommuneplantillæg nr. 8 - Udvidelse af aflastningsområde Fredericia Vest i offentlig høring i otte uger. Ved høringsperiodens afslutning har Vækst, Teknik og Klima modtaget en bemærkning vedrørende ’Grønt Danmarkskort’. Bemærkningen giver ikke anledning til ændringer i kommuneplantillægget.

 

Det anbefales, at kommuneplantillæg nr. 8 vedtages.

 

 

Sagsbeskrivelse:

Kommuneplantillægget er udarbejdet med det formål at udvide detailhandelskvoten i aflastningsområde Fredericia Vest, idet detailhandelskvoten for aflastningsområdet er opbrugt, og dette bremser udviklingen i området. Både for udnyttelse af eksisterende lokalplaner og for eventuelle udvidelser.

 

Kommuneplantillægget udlægger aflastningsområdet bestående af rammeområderne V.C.1 og V.C.2 til at rumme 72.650 m2 bruttoetageareal til detailhandel. Af dette er 61.150 m2 allerede registreret detailhandel i BBR.

 

Det vil sige, at kommuneplantillægget muliggør 11.500 m2 nye butikskvadratmeter.

 

Kommuneplantillægget fastlægger desuden en minimums butiksstørrelse på 500 m2, så nye lokalplaner skal foreskrive minimumsbutiksstørrelser på 500 m2 for at målrette området til større butikskoncepter, der ikke typisk placerer sig i bymidten.

 

Endelig sker der en berigtigelse af detailhandelsudpegningens afgrænsning ved rammeområde V.R.3, som er del af et rekreativt område, der ikke kan udnyttes til detailhandel.

 

Offentlig høring

Planforslaget har været i offentlig høring i 8 uger fra den 2. december 2022 til den 27. januar 2023. Ved høringsperiodens afslutning har Vækst, Teknik og Klima modtaget en bemærkning, der drejer sig om, hvordan kommunen agter at varetage to udpegninger inden for ’Grønt Danmarkskort’. Udpegningerne omfatter del af golfbanen og eksisterende bebyggelse.

 

Det er drøftet med Miljøstyrelsen, at kommuneplantillægget i sig selv ikke ændrer detailhandelsområdet eller hvordan det kan udnyttes. Ved en eventuel fremtidig lokalplanlægning for området, hvor der er sammenfald mellem ”Grønt Danmarkskort” og detailhandelsområdet, vil sammenfaldet mellem udpegningerne indgå i planlægningsprocessen som en naturlig del.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Vurdering

Vækst, Teknik og Klima vurderer, at bemærkningen modtaget i høringsperioden ikke giver anledning til ændringer i kommuneplantillæg nr. 8.

 

Bemærkningen er vedhæftet og er behandlet i et notat, som ligeledes er vedlagt indstillingen som bilag. 

Indstillinger

Direktøren for Vækst, Teknik og Klima indstiller til Teknisk Udvalg, at det anbefales Økonomi- og Erhvervsudvalget at anbefale byrådet:

  1. at Kommuneplantillæg 8 vedtages endeligt, samt
  2. at administrationen bemyndiges til at foretage mindre redaktionelle rettelser inden offentlig bekendtgørelse af plandokumentet.

Beslutning i Teknisk Udvalg den 13-03-2023

Anbefalet.

Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 12-04-2023

Anbefales.

Beslutning i Byrådet den 17-04-2023

Godkendt.

 

Punkt 19 Beslutningssag: Endelig vedtagelse af Lokalplan 390 - Street sport ved Ungdommens Hus

Sagsresumé

På byrådets møde den 30. januar 2023 blev det vedtaget at sende forslag til Lokalplan 390 – Street sport ved Ungdommens Hus i offentlig høring i fire uger. Ved høringsperiodens afslutning har Vækst, Teknik og Klima modtaget fem høringssvar som i hovedtræk handler om sammenhængen mellem byggeriets form og funktion, mulighed for parkering og placering af bygningens facade. Forvaltningen har ikke modtaget indsigelser mod selve projektet.

Direktøren for Vækst, Teknik og Klima indstiller, at planforslagene vedtages endeligt.

Sagsbeskrivelse:


Lokalplan 390 er udarbejdet med det formål at give mulighed for en ny bygning til gadeidræt. Formålet er ligeledes at tilpasse ny bebyggelse til eksisterende bebyggelse ved at sikre arkitektoniske kvaliteter gennem form og materialer. Derfor er der medtaget bestemmelser om bygningens tagform, maksimale højde og transparens i facader.  Facader skal opføres med tegl og med vinduespartier, der sikrer ind- og udkig. Desuden er det planens formål at gøre Ungdommens Hus bevaringsværdig, således at bygningen ikke kan nedrives. Og endeligt er det lokalplanens formål at sikre en stiforbindelse på tværs gennem området. Derfor er der medtaget bestemmelser, der sikrer en passage for bløde trafikanter på tværs af Norgesgade og Vester Voldgade.

 

Projektet

Bygningen til street sport vil maksimalt udgøre 1500 m2, hvoraf det forventes, at 250 m2 opføres som et udendørs overdækket areal mod vest.

Arkitektonisk er den nye bebyggelse inspireret af den historiske godsbanebygning, der i dag kendes som Ungdommens Hus. Den nye bebyggelse er desuden tegnet med respekt for områdets boliger. Det ses blandt andet i bygningens højde, der holdes under de omkringliggende boligers højde. For at minimere gener for omgivelserne placeres hovedindgangen nær gavlen af Ungdommens Hus, så der ikke støjes ud mod den nærliggende boligbebyggelse i Norgesgade. Der stilles i planen krav om transparens gennem vinduespartier ud mod gadeplan, så facader fremstår åbne og med indkig til hallens aktiviteter. Der fastlægges en offentlig stiforbindelse for bløde trafikanter på tværs gennem området i forlængelse af Fynsgade til Vester Voldgade.

 

Vej og parkering

Lokalplanen reducerer ikke antallet af p-pladser. Lokalplanen giver mulighed for at rykke overkørslen for biler mod nord ift. nuværende overkørsel. På den måde kan de bløde og hårde trafikanter opdeles, og området foran ny bebyggelse kan på sigt opdeles i parkeringsplads og opholdsplads. Desuden vil det sikre, at sigtelinjen langs Fynsgade ikke brydes, som det er tilfældet i dag. 

 

Kommuneplanen stiller krav om, at der fastsættes en parkeringsnorm for biler på én p-plads pr. 100 m2 etageareal til offentlige formål. Der er i området eksisterende lovlige forhold, der opfylder denne parkeringsnorm. 

 

Forhold til Kommuneplan 2021 – 2033

Lokalplanforslaget ligger i rammeområde B.BE.1 - Blandet bolig og erhverv nord og syd for Sjællandsgade og er i overensstemmelse med Kommuneplan 2021-2033 for Fredericia Kommune.

 

Forhold til gældende lokalplan/ byplanvedtægt

Dele af området er i dag omfattet af lokalplan 270, som udlægger området til boligformål.

Med den endelige vedtagelse af en ny lokalplan aflyses lokalplan 270 for det område, som den nye lokalplan omfatter, dog uden at ophæve muligheden for at realisere lokalplan 270.

Lokalplanområdet er desuden omfattet af Lokalplan 328, Facader og skilte i Fredericia Bymidte. Lokalplan 390 er ikke i overensstemmelse med Lokalplan 328 for så vidt angår bestemmelserne om tagbeklædning (§8.3) og facadeudtryk (§5.2).

 

Høring af risikomyndigheder

Der er foretaget en høring i medfør af § 3, stk. 1 Bekendtgørelse om planlægning omkring risikovirksomheder. Risikomyndighederne er blevet hørt. Fredericia Kommune har modtaget høringssvar fra Sydøstjyllands Politi, Fredericia Kommune og Arbejdstilsynet, som har meddelt at det påtænkte plangrundlag på det foreliggende grundlag, ikke giver anledning til bemærkninger.

 

Kommunen har dermed ikke modtaget høringssvar fra risikomyndighederne, som har givet anledning til ændringer.

 

Offentlig høring

Der har i forbindelse med udarbejdelsen af lokalplanforslaget været afholdt en forhøring den 25. oktober 2022 i Ungdommens Hus fra kl. 19-21.

Selve lokalplanforslaget har været i 4 ugers offentlig høring fra den 31. januar 2023 til den 27. februar 2023. I forbindelse med den offentlige høring afholdtes der et borgermøde den 9. februar 2023 i Ungdommens Hus fra kl.19-20, hvor ca. 30 borgere deltog.

Der er i høringsperioden indkommet fem høringssvar, som indeholder bemærkninger til følgende emner, mulighed for parkering, placering af bygningens facade, sammenhæng mellem bygningens form og funktion, dimensionering af vinduer samt undren over at træ kan anvendes som udvendigt materialer, Desuden er der ønskes mulighed for at bygningens vestvendte vægge kan dekoreres med kunst.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Vurdering

Vækst, Teknik og Klima vurderer at bemærkninger modtaget i høringsperioden giver anledning til følgende ændringer i lokalplanen:

Det foreslås at ændre kortbilag 4, således at arealet, hvor der kan opføres mindre bygninger, udvides mod øst. Højden på mindre bygninger foreslås ændret fra 3,5 m til 4,0 m.  

Alle indkomne bemærkninger er samlet i en hvidbog og enkeltvist behandlet i et notat, som er vedlagt indstillingen som bilag.

Vækst, Teknik og Klima vurderer, at høringssvar modtaget fra risikomyndigheder ikke giver anledning til ændringer i planen.

Indstillinger

Direktøren for Vækst, Teknik og Klima indstiller til Teknisk Udvalg, at det anbefales Økonomi- og Erhvervsudvalget at anbefale byrådet:

  1. at Lokalplan 390 – Street sport ved Ungdommens Hus vedtages endeligt med de foreslået ændringer samt
  2. at administrationen bemyndiges til at foretage mindre redaktionelle rettelser inden for offentlig bekendtgørelse af lokalplanen.

Beslutning i Teknisk Udvalg den 13-03-2023

Anbefalet.

Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 12-04-2023

Anbefales.

Beslutning i Byrådet den 17-04-2023

Godkendt.

 

Punkt 20 Beslutningssag: Forslag til regulativ for støjforhold ved udendørs musikarrangementer

Sagsresumé

Natur og Miljø har udarbejdet et forslag til regulativ for støjforhold ved udendørs musikarrangementer. Regulativet gælder for afholdelse af udendørs musikarrangementer og brug af lydanlæg på kommunale pladser og arealer i Fredericia Kommune.

 

Sagsbeskrivelse:

Forslag til regulativet var til udvalgsbehandling i august-september 2022. Forslaget blev udsat inden forslaget kom på byrådsmødet, da der var et ønske om, at de relevante arrangører blev hørt og inddraget i højere grad end hidtil.

 

Baggrunden for udarbejdelse af et regulativ er en generel stigning og interesse for at holde udendørs musikarrangementer i kommunen.

 

Der er derfor behov for, at fastsætte generelle retningslinjer for afholdelse af udendørs musikarrangementer på en måde, der tilgodeser både naboer og kulturlivet.

 

Den kommunale myndighed kan forebygge og begrænse støjgener ved at udforme et regulativ for udendørs musikarrangementer. Et vigtigt mål med regulativet er, at reglerne bliver mere klare for alle og dermed lettere for myndighederne at håndhæve.

 

Forslaget til regulativet fastsætter og tydeliggør generelle og ensartede retningslinjer for afholdelse af forskellige musikarrangementer, og særlige retningslinjer for udvalgte arrangementsområder.

 

I forslaget lægges der op til, at der kan afholdes udendørs musikarrangementer indenfor bestemte tidspunkter. For de kommunale pladser som er mest benyttede, gælder jf. bilag 1 særlige retningslinjer, heriblandt en fastsat varighed, tidsrum og maksimalt antal dage med arrangementer pr. år for hver plads.

 

Der er ikke fastsat støjgrænser i regulativet. De udendørs musikarrangementer på udvalgte pladser foreslås i stedet begrænset til et fast antal årlige spilledage.

 

I forslaget til regulativet lægges der op til retningslinjer for brug af bystrøm, brug af generatorer, afholdelse af lydprøver samt hensigtsmæssig placering af højtalere og scene. Der foreslås endvidere krav om naboorientering om planlagte arrangementer. Der er i særlige tilfælde mulighed for at dispensere fra vilkårene efter forudgående ansøgning med begrundelser for dispensationen.

 

Regulativet har været i høring hos politiet, som har gjort opmærksom på, at udover kravene i regulativet, så skal der indhentes tilladelse fra politiet til offentlige forlystelser, herunder koncerter, festivaler mv. Politiets bemærkninger er indarbejdet i regulativet.

 

Herudover har regulativet været i høring hos relevante arrangører og der har været afholdt et møde. De har haft bemærkninger til antal spilledage, varighed, sluttider, placering/retning af højtalere, gennemførsel af lydmålinger, nedtagning af lydudstyr mv. Bemærkningerne har givet anledning til mindre justeringer af regulativet og der er tilføjet yderligere pladser i bilag 1, heriblandt Ryes Plads, J. B. Nielsens Plads og Madsbyparken.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Vurdering

Vækst, Teknik og Klima vurderer, at regulativet vil medvirke til at tydeliggøre retningslinjer for afholdelse af udendørs musikarrangementer, både for borgere og arrangører.

 

Hvis indstillingen godkendes, sendes forslaget til regulativ for støjforhold ved udendørs musikarrangementer i offentlig høring i 4 uger.

Indstillinger

Direktøren for Vækst, Teknik og Klima indstiller, at Klima-, Energi- og Miljøudvalget anbefaler Økonomi- og Erhvervsudvalget og byrådet:

1) At forslaget til regulativ sendes i offentlig høring.

2) At forslaget til regulativ godkendes, således at hvis der ikke modtages bemærkninger i den offentlige høring betragtes regulativet som godkendt uden fornyet politisk behandling.

Beslutning i Klima-, Energi- og Miljøudvalget den 20-03-2023

Anbefalet.

Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 12-04-2023

Anbefales.

Beslutning i Byrådet den 17-04-2023

Godkendt.

 

Punkt 21 Beslutningssag: Boligkontoret Fredericia, afd. 403, Holbergsvej/Rahbeksvej, Skema B

Sagsresumé

Boligkontoret Fredericia søger om byrådets godkendelse af forøgede lån til renovering af afd. 403, Holbergsvej/Rahbeksvej, samt kommunal garantistillelse. 

 

Sagsbeskrivelse:

Byrådet godkendte den 14. december 2020 skema A for renoveringen af afd. 403, Holbergsvej/Rahbeksvej, Boligkontoret Fredericia. Der blev derved godkendt en samlet anskaffelsessum på 61.908.495 kr., samt en kommunal garantistillelse for det støttede lån, jf. almenboligloven § 91.

 

Boligselskabet har nu bedt kommunen om at godkende en ny anskaffelsessum med begrundelse i overskridelser i det støttede arbejder. Overskridelsen skyldes primært øget håndværker- og finansieringsudgifter.

 

På den baggrund søger boligselskabet om godkendelse af skema B med en samlet anskaffelsessum på 85.290.300 kr. Dette er en stigning af den samlede anskaffelsessum fra skema A til skema B på 23.381.805 kr.

 

Kommunen skal stille 100 % garanti for de støttede lån – og Landsbyggefonden giver derefter kommunen 50 % regaranti.

 

Landsbyggefonden har godkendt stigningen i det støttede lån under forudsætning af kommunens godkendelse.

 

Garantien for det støttede lån omfatter den del af lånet, som på tidspunktet for lånets optagelse har pantesikkerhed ud over 60 % af ejendommens værdi, jf. almenboligloven § 127, stk. 1. 

Økonomiske konsekvenser

Der ansøges om godkendelse af en samlet anskaffelsessum for det støttede lån på 85.290.300 kr. Dermed en forøgelse på 23.381.805 kr.

 

Garantistillelsen af det støttede lån påvirker ikke kommunens låneramme, jf. § 3, stk. 2, 1. pkt. i bekendtgørelsen om kommunens låntagning og meddelelse af garantier m.v.

Vurdering

Det vurderes, at ansøgningen omfatter godkendelse af skema B, samt kommunal garantistillelse for det støttede lån, jf. almenboligloven § 91, stk. 6. Det følger endvidere af almenboligloven § 91, stk. 7, at det er en forudsætning for kommunalbestyrelsens garanti efter stk. 6, at Landsbyggefonden påtager sig forpligtigelsen til at godtgøre kommunen halvdelen af dens eventuelle tab som følge af garantiforpligtigelsen. Landsbyggefondens forpligtigelse efter 1. pkt. er dog begrænset til indestående i landsdispositionsfonden.

 

Det er en forudsætning for Landsbyggefondens støtte, at kommunen har accepteret at yde den kommunale garanti, der bliver krævet af realkreditinstitutterne.

 

Det er kommunens vurdering, at forøgelsen af det støttede arbejder er forsvarlig.

Indstillinger

Forvaltningen indstiller, at Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler Byrådet at godkende:

  1. Skema B og dermed en forøgelse på 23.381.805 kr., af det tidligere ansøgte støttede lån på 61.908.495 kr., så det samlede støttede lån bliver i alt 85.290.300 kr.
  2. Lånoptagelsen af det støttede lån på 85.290.300 kr., og at der stilles kommunal garanti.

Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 12-04-2023

1)       Anbefales

2)       Anbefales

Beslutning i Byrådet den 17-04-2023

Godkendt.

 

Punkt 22 Beslutningssag: Frigivelse af anlægsmidler - Affald & Genbrug

Sagsresumé

Sagen omhandler frigivelse af anlægsmidler i Affald & Genbrug, med belæg i det politisk godkendte anlægsprogram for 2023.

 

Sagsbeskrivelse:

I Affald & Genbrugs anlægsprogram for 2023, er der bl.a. afsat midler til Undergrundscontainere til genanvendeligt affald (Genbrugscenter), Køb af minicontainere (Dagrenovation), Køb af komprimator (Dagrenovation), Køb af kasser til farligt affald (Olie- og kemikalieaffald).

 

Disse midler ønskes med indeværende sag, frigivet og uddybes i det følgende.

 

Undergrundscontainere til genanvendeligt affald (Genbrugscenter)

Jf. sag 22/12561 og politisk beslutning af 16. januar 2023 om en fremtidig finansieringsmodel for nedgravede affaldsløsninger hvor Fredericia Kommune, Affald & Genbrug finansierer et beløb svarende til en tilsvarende løsning over jorden, ønskes midler frigivet til denne finansiering.

 

Køb af minicontainere (Dagrenovation)

Ifm. indsamling af dagrenovation fra husholdninger, skal der løbende indkøbes nye beholdere (minicontainere) til nybyggeri, ombytning, udskiftning af ødelagte beholdere m.m. For at kunne betale fakturaer løbende ifm. løbende bestillinger, ønskes midlerne frigivet.

 

Køb af komprimator (Dagrenovation)

På Nordre Kobbelvej starter i 2023 et byggeri af en ny omlastehal til dagrenovation. I hallen skal restaffaldet komprimeres for at sikre optimal tonnage ifm. transport, hvilket bidrager til reduktion af kørte kilometer og dermed udledning af CO2. Den komprimerende enhed skal bestilles i tidligt forår 2023 for at sikre levering til rette tid. Derfor ønskes midlerne nu frigivet.

 

Køb af kasser til farligt affald (Olie- og kemikalieaffald)

Den nye ordning med indsamling af farligt affald i form af en henteordning ved husholdningerne, har haft en rolig start, men da vi ikke kender behovet for indkøb af kasser fremadrettet, ønskes midlerne frigivet således at de er til rådighed ifm. en potentiel stigende efterspørgsel.

Økonomiske konsekvenser

Frigivelse af anlægsmidler i Affald & Genbrug (Vækst, Teknik og Klima)

Anlæg

Område

Bevilling (mio. kr.)

Frigivelse (mio. kr.)

Undergrundscontainere til genanvendeligt affald

Genbrugscenter

2,000

2,000

Køb af minicontainere

Dagrenovation

0,250

0,250

Køb af komprimator

Dagrenovation

2,000

2,000

Køb af kasser til farligt affald

Olie- og kemikalieaffald

0,300

0,300

 

Vurdering

Vækst, Teknik og Klima vurderer, at der er behov for frigivelse af de i sagen omtalte anlægsbevillinger på nuværende tidspunkt, for at sikre midlernes tilgængelighed for Affald & Genbrug ifm. leverance og betaling.

Indstillinger

Direktøren for Vækst, Teknik og Klima indstiller, at Klima-, Energi- og Miljøudvalget anbefaler Økonomi- og Erhvervsudvalget at anbefale byrådet,

1)       at godkende, at anlægsmidlerne frigives for 2023.

Beslutning i Klima-, Energi- og Miljøudvalget den 20-03-2023

Anbefalet.

Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 12-04-2023

Anbefales.

Beslutning i Byrådet den 17-04-2023

Godkendt.

 

Punkt 23 Beslutningssag: Frigivelse af anlægsmidler på naturområdet

Sagsresumé

Byrådet skal med denne sag træffe beslutning om frigivelse af anlægsmidler for 2023 på henholdsvis; Naturplan, Lillebælt – bæltets tilstand og livet i havet samt Fremme af biodiversitet og skovrejsning.

 

Sagsbeskrivelse:

Naturplan (Bælt i Balance - Naturpark Lillebælt)

Der er her tale om anlægsmidler på kr. 226.000 til medfinansiering af projektet Bælt i Balance i Naturpark Lillebælt – jf. byrådets beslutning herom 3. februar 2020. 

Midlerne er planlagt benyttet til Kulturhistoriske spor, Formidlingsgrej til børn og unge og Broen ved Hybylund mm. 

 

Lillebælt – bæltets tilstand og livet i havet

Midlerne på kr. 314.000 er planlagt benyttet til medfinansiering af forundersøgelser og realisering af marin naturgenopretning ved Østerstrand samt Trelde Næs/Kasser Odde.

 

Fremme af biodiversitet og skovrejsning

Midlerne på 523.000 er planlagt benyttet til beplantning, søer og forskønnelse af nye naturarealer ved Taulov og nord for genbrugspladsen ved Egeskovvej – jf. Byrådsbeslutningen 13. december 2021 om at anvende arealerne til natur.

Økonomiske konsekvenser

Med sagen frigives følgende anlægsmidler:

Vurdering

Det vurderes hensigtsmæssigt at de nævnte anlægsbevillinger frigives, således at de planlagte projekter kan realiseres.

Indstillinger

Direktør for Vækst, Teknik og Klima indstiller, at Klima, Energi og Miljøudvalget anbefaler Økonomi- og Erhvervsudvalget at anbefale byrådet:

1) at godkende de i afsnittet ”Økonomiske konsekvenser” beskrevne frigivelser.

Beslutning i Klima-, Energi- og Miljøudvalget den 20-03-2023

Anbefalet.

Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 12-04-2023

Anbefales.

Beslutning i Byrådet den 17-04-2023

Godkendt.

 

Punkt 24 Beslutningssag: Frigivelse af anlægsmidler til bymidtestrategi

Sagsresumé

Arbejdet med Bymidtestrategien blev skudt i gang i august 2021 med en åbent inviteret workshop i Tøjhuset. Siden er der fulgt op med dialog med flere af byens interessenter samt større og mindre prøvehandlinger i bymidten. Fortsættelsen af strategiarbejdet har afventet visionen. Der er brug for en stillingtagen til, hvordan arbejdet skal fortsætte. Direktøren for Vækst, Teknik og Klima indstiller, at næste fase af arbejdet med bymidtestrategien igangsættes, og at midlerne til bymidtestrategien frigives.

Sagsbeskrivelse:

Næste fase af arbejdet med bymidtestrategien skal stå på skuldrene af opstartsarbejdet, det lokale engagement og de prøvehandlinger, som er udført det seneste år.

 

Der er i budgettet afsat 1 mio. kr. til at arbejde med bymidtestrategien og i budgetteksten beskrevet nogle forventninger til bymidtestrategien. For at sikre at strategien kommer hele vejen rundt og underbygget fagligt af både analyser kombineret med lokalkendskab samt viden om de aktuelle markedsrammer forslås følgende:

 

Overordnet indhold:

  1. Der sættes et bredt tværfagligt hold med både eksterne og interne ressourcer med afsæt i fire tematikker: byudvikling, markedsrammer, mobilitet og klima/natur.
  2. Opgaveløsningen baseres på tre faser: værdi- og potentialeanalyse, bystrategiske anbefalinger og færdiggørelse og kommunikation.

Mål:

  1. At lave et overordnet fornuftstjek på byens bystrategiske udfordringer og potentialer med udpegning af bystrategiske potentialer og udfordringer.
  2. At kunne identificere en række bystrategiske prioriteter og anbefalinger, som kan være pejlemærker og retningsgivende for byens kommende udvikling. Anbefalingerne skal være tværfagligt forankrede i de fire tematikker.

Økonomiske konsekvenser

 

Tekst
(beløb i mio. kr.)

TB2023

TB 2024

TB 2025

TB 2026

Anlægs-
bevilling

Fri-
givelse

 Bymidtestrategi (XA-50364)

 

 

 

 

1,000

1,000

 

 

 

 

 

 

 

I alt (- = kasseindlæg/+= kasseudlæg)

0,000

0,000

0,000

0,000

 

 

 

Midlerne anvendes til bymidtestrategien som beskrevet og i henhold til det vedtagne budget.

Vurdering

Vækst, Teknik og Klima vurderer, at første del at arbejdet med bymidtestrategien kan være færdig primo efteråret 2023, samt at der efterfølgende skal arbejdes videre med konkret handlinger. Disse bør beskrives i en langsigtet plan, der både indeholder de fysiske tiltag samt de processuelle initiativer, der skal gennemføres i forlængelse af bymidtestrategien. Ligeledes vurderes det, at der sideløbende med udarbejdelsen af bymidtestrategien fortsættes med diverse mindre former for prøvehandlinger.

 

Arbejdet er forankret i Teknisk Udvalg, men forvaltningen vurderer, at arbejdet kræver, at flere andre fagudvalg - herunder Klima, Energi og Miljøudvalget og Bosætnings- og Turismeudvalget - skal involveres i arbejdet.

Indstillinger

Direktøren for Vækst, Teknik og Klima indstiller,

  1. at næste fase af arbejdet med bymidtestrategien igangsættes
  2. at Teknisk Udvalg anbefaler Økonomi- og Erhvervsudvalget og byrådet,

at de afsatte 1 mio. kr. for 2023 til Midtbystrategien frigives.

Beslutning i Teknisk Udvalg den 13-03-2023

1. Godkendt.

2. Anbefales.

Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 12-04-2023

Anbefales.

Beslutning i Byrådet den 17-04-2023

Godkendt.

 

Punkt 25 Beslutningssag: Frigivelse af midler til legeplads Kongens Port

Sagsresumé

Der er i budgettet for 2023 afsat 0,6 mio. kr. til etablering af naturlegeplads på den gamle vandværksgrund ved Kongens Port.

Sagsbeskrivelse:

Kyststrækningen øst for Fredericia er et af kommunens største aktiver. Som led i at skabe attraktive faciliteter og derigennem trække flere børn ud i naturen ønsker forligspartierne at afsætte midler til etablering af naturlegeplads på den gamle vandværksgrund ved Kongens Port.

 

Med frigivelsen af midlerne påbegyndes en proces for etableringen med inddragelse af myndigheder mv. Det forventes, at etableringen kan indledes i første halvdel af 2023.

Økonomiske konsekvenser

Anlægsmidlerne på 0,600 mio. kr. frigives og anvendes til etablering af naturlegeplads.

Tekst
(beløb i mio. kr.)

TB2023

TB 2024

TB 2025

TB 2026

Anlægs-
bevilling

Fri-
givelse

Naturlegeplads

 

 

 

 

0,600

0,600

 

Sagen behandles i Teknisk Udvalg, og går videre i Økonomi- og Erhvervsudvalget og byrådet.

Vurdering

Forvaltningen vurderer, at frigivelsen af 0,600 mio. kr. til etablering af naturlegeplads kan ske nu, så det nødvendige arbejde kan påbegyndes snarest muligt.

Indstillinger

Direktøren for Vækst, Teknik og Klima indstiller, at Teknisk Udvalg anbefaler Økonomi- og Erhvervsudvalget at anbefale byrådet, at

1)       anlægsmidlerne på 0,600 mio. kr. til etablering af naturlegeplads frigives.

Beslutning i Teknisk Udvalg den 13-03-2023

Anbefalet.

Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 12-04-2023

Anbefales.

Beslutning i Byrådet den 17-04-2023

Godkendt.

 

Punkt 26 Beslutningssag: Optagelse af privat fællessti som offentlig skolesti ved Rønnebækgårdsvej

Sagsresumé

Byrådet skal tage stilling til, om den private fællessti ved Rønnebækgårdsvej, der fungerer som offentlig skolesti, skal optages som offentlig sti.

Stien forbinder, via offentlig sti og bro for bløde trafikanter, området øst for jernbanen med Erritsø Fællesskole, vest for stien.

Sagsbeskrivelse:

Vej og Park har modtaget henvendelse om, manglende renholdelse af den private fællessti ved Rønnebækgårdsvej. Stien fungerer som skolesti, men fordi stien er privat fællessti er det ejerne af de tilgrænsende ejendomme der skal renholde stien. Den private fællesti går hen over 2 matrikler. Den østlige matrikel ejes af Grundejerforeningen Rønnebækgårdsvej, mens den vestlige matrikel ejes af Fredericia Kommune. Den private fællesti er ca. 350 m lang.

 

På baggrund af henvendelsen er det forvaltningens vurdering, at det med formål at sikre gode forhold på skolestien, vil være hensigtsmæssigt, at optage stien som offentlig sti. Hvis skolestien optages som offentlig kan Fredericia Kommune fremadrettet holde den renholdt, vintervedligeholdt og i god og forsvarlig stand.

 

Grundejerforening Rønnebækgårdsvej har på generalforsamling 4. april 2022 vedtaget, at Fredericia Kommune med Byrådets vedtagelse må overtage den private fællessti.

Økonomiske konsekvenser

Såfremt den private fællessti ved Rønnebækgårdsvej optages som offentlig, vil kommunen skulle stå for den fremtidige drift og vedligeholdelse.

 

Den afledte årlige omkostning ved, at optage den private fællessti vurderes, at beløbe sig til ca. 15.500 kr./år og det vurderes, at disse udgifter kan afholdes indenfor den allerede afsatte ramme til drift.

Vurdering

Det vurderes sandsynligt, at en trafiktælling vil vise, at over 50% af trafikken på stien er ikke-vedkommende. Den ikke-vedkommende trafik forventes i høj udstrækning at være fra bløde trafikanter, fortrinsvist børn, der benytter stien som skolesti fra området øst for banen.

Det vurderes derfor sandsynligt, at der vil være et lovkrav om, at stien optages som offentlig.

På baggrund af ovenstående og stiens funktion som skolesti vurderer forvaltningen at stien med fordel kan ændres til offentlig sti.

Indstillinger

Direktøren for Vækst, Teknik og Klima indstiller, at Teknisk Udvalg anbefaler Økonomi- og Erhversudvalget at anbefale byrådet,

  1. At den private fællessti ved Rønnebækgårdsvej optages som offentlig sti.

Beslutning i Teknisk Udvalg den 13-03-2023

Anbefalet.

Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 12-04-2023

Anbefales.

Beslutning i Byrådet den 17-04-2023

Godkendt.

 

Punkt 27 Beslutningssag: Takst for gæstesejlere i Gl. Havn gældende for 2023

Sagsresumé

Vækst, Teknik og Klima præsenterer forslag til takst for gæstesejlere i Gl. Havn gældende for 2023. Med denne sag indstilles der til, at taksterne godkendes.

 

Sagsbeskrivelse:

Gæstesejlerpladserne i Gl. Havn har i 2022 vist sig særligt populære, og der har igennem året været ca. 1.500 betalende gæster i havnen, med størst belægning i juli-august. Hertil har der været 488 betalende brugere af baderum. Disse tilskrives dog i stor stil autocampere fra det tidligere campingområde ved Kanalbyen.

 

Der har i 2022 været øgede udgifter til forbrug, samt behov for ansættelse af medarbejdere til kontrol og service af arealer og automat, samtidig med at brugernes forbrug er stigende, hvorfor taksten ønskes forhøjet.

 

Takster gæsteleje pr. døgn:

 

Under 11 meter

Under 15 meter

Over 15 meter

Gl. Havn 2020-2022

160 dkk

210 dkk

260 dkk

Gl. Havn 2023

235 dkk

285 dkk

335 dkk

 

Taksten vil afspejle den attraktivitet, der ligger i at kunne sejle direkte ind til bymidten, samt være indenfor markedsprisen af øvrige gæstesejlerhavne i området, uden at være i direkte konkurrence med disse.

 

Der indsamles løbende input fra gæstesejlere, og der vurderes i løbet af 2024 at blive behov for en tilretning af de eksisterende sejlpladser, således man fremadrettet kan ligge med stævn mod kajen med mulighed for en pæl til fortøjring i agterenden. De nuværende tove der trækkes op, giver udfordringer for gæsterne og giver en række store øgede driftsomkostninger til renhold ved bl.a. dykkerhold mv. Der arbejdes i 2023 på forslag til mulige løsninger på dette, samt mulighed for direkte forbrugsafregning.

Økonomiske konsekvenser

Det vurderes, at den foreslåede takst kan dække de omkostninger der er ved at drive en attraktiv gæstesejlerhavn med det nuværende service og omkostningsniveau.

Vurdering

Vækst, Teknik og Klima vurderer, at taksten kan dække de forventede omkostninger og ligger på et markedsniveau for omkringliggende byers gæstehavne, med henblik på attraktiviteten i at kunne ligge helt tæt på bymidten.

Indstillinger

Direktøren for Vækst, Teknik og Klima indstiller, at Teknisk Udvalg anbefaler Økonomi- og Erhvervsudvalget at anbefale byrådet

1)       at taksterne godkendes.  

Beslutning i Teknisk Udvalg den 13-03-2023

Anbefales.

Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 12-04-2023

Anbefales.

Beslutning i Byrådet den 17-04-2023

Godkendt.

 

Punkt 28 Beslutningssag: Godkendelse af ny aftale med headspace

Sagsresumé

Som en konsekvens af budget 2023 skal aftalen med headspace revideres. Der forelægges hermed ny samarbejdsaftale til godkendelse.

 

Sagen forelægges Senior- og Socialudvalget, Børn- og Skoleudvalget samt Unge- og Uddannelsesudvalget med henblik på anbefaling til Økonomi- og Erhvervsudvalget.

 

Sagsbeskrivelse:

Seneste aftale med headspace blev indgået i år 2020.

 

Der er udarbejdet et nyt udkast til aftalen med headspace, der er vedlagt som bilag. Aftalen er godkendt af headspace.

 

Headspace Fredericia er en åben, anonym og gratis rådgivning for unge, hvor unge kan gå direkte ind fra gaden. Der er fokus på mental sundhedsfremme for unge mennesker i alderen 12-25 år.

 

Udover de rådgivende aktiviteter foretager headspace en række aktiviteter såsom f.eks. besøg på skoler og uddannelsesinstitutioner.

 

Med budget 2023 blev er besluttet en besparelse omkring kommunens fremskudte medarbejdere. I aftalen fra 2020 er udspecificeret at en kommunal medarbejder er til stede på headspace 15 timer om ugen. Dette udfases således at en kommunal medarbejder er tilstede i 5 timer i 2023, hvorefter der fra 2024 og frem ikke vil være en medarbejder på headspace. I stedet for vil der være en løbende kontakt mellem headspace og familie- og ungdomscenteret i Fredericia Kommune. Det er på denne baggrund, at aftalen revideres.

 

Udover ovenstående tilretning er foretaget redaktionelle rettelser og præciseringer.

Økonomiske konsekvenser

Fredericia Kommune bidrager til driften af den lokale headspace rådgivning med 790.000 kr. årligt (2023-niveau). Der bidrages med 5 kommunale medarbejdertimer i 2023. I år 2024 og fremefter er der ikke afsat medarbejderressourcer til fysisk tilstedeværelse på headspace.

Vurdering

Det er forvaltningens vurdering, at der er etableret et rigtig godt og tæt samarbejde med headspace, som ikke efter år 2023 vil kalde på en fysisk tilstedeværelse af kommunens ansatte.

Indstillinger

Direktionen indstiller til Senior- og Socialudvalget, Børn- og Skoleudvalget samt Unge- og Uddannelsesudvalget at det anbefales til Økonomi- og Erhvervsudvalget at:

  1. Aftalen godkendes.

Beslutning i Børne- og Skoleudvalget den 23-02-2023

Godkendt.

Beslutning i Unge- og Uddannelsesudvalget den 28-02-2023

Godkendt.

Beslutning i Senior- og Socialudvalget den 28-02-2023

Godkendt.

Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 12-04-2023

Godkendt.

Punkt 29 Beslutningssag: Godkendelse af samarbejdsaftale med Frivilligcenteret

Sagsresumé

Samarbejdsaftalen med Frivilligcenteret Fredericia har været gældende siden 2016. Der er flere ting i aftalen, der er forældet og på den baggrund er der udarbejdet et forslag til en revideret aftale.

 

Sagsbeskrivelse:

Frivilligcenteret Fredericia er samlingspunkt for en lang række foreninger i Fredericia. Alle foreninger kan hente hjælp, sparring og supervision i Frivilligcenteret.

 

I aftalen er beskrevet en række faktorer omkring samarbejdet, blandt andet er aftalen tilrettet, så der ikke er nævnt så mange specifikke opgaver som i den tidligere udgave.

 

Derudover er aftalen tilrettet, så frivillig fredag og fodbold på tværs er indskrevet.

 

Praksis omkring løn og personalemæssige spørgsmål er også beskrevet.

 

Udkast til aftale er vedlagt sagen som bilag.

Økonomiske konsekvenser

Det er oplægget at aftalens beløb bliver 670.000 kr. i 2023 niveau.

 

Den tidligere aftale indeholdt et beløb på 557.000 kr. i 2016 niveau – svarende til et beløb på 642.599 kr. i 2023 niveau. I aftalen har ikke tidligere været indskrevet beløbet, der har været afgivet til frivillig fredag samt ”fodbold på tværs”. Beløb til disse arrangementer har været dækket administrativt indenfor de afsatte midler på §18.

 

På den baggrund ønsker forvaltningen at indskrive det fulde beløb i aftalen, så alle Frivilligcenterets aktiviteter indgår i aftalen.

 

Når §18 komiteen vælger modtagere uddeles et beløb svarende til 650.000 kr. Beløbet fremskrives årligt med en procentsats, der fastsættes i henhold til KLs pris- og Lønfremskrivning. Det er denne procentsats der foreslåes anvendt. 

Vurdering

Det er forvaltningens vurdering, at aftalen har behov for en revidering med henblik på at afspejle det gode igangværende samarbejde.

Indstillinger

Direktøren for Beskæftigelse og Velfærd indstiller til Senior- og Socialudvalget at det anbefales til Økonomi- og Erhvervsudvalget at: 

  1. Aftalen godkendes

Beslutning i Senior- og Socialudvalget den 28-02-2023

Godkendt.

Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 12-04-2023

Godkendt.

Punkt 30 Beslutningssag: TUBA aftale 2023

Sagsresumé

Samarbejdsaftalen med TUBA er udløbet og på den baggrund fremlægges en revideret aftale til godkendelse.

 

Sagsbeskrivelse:

Samarbejdet med TUBA har eksisteret siden 2019. TUBA er en landsdækkende organisation under blå kors Danmark, der har til formål at yde terapi og rådgivning til personer i alderen 14-35 år, som er vokset op i familier med alkohol og/eller stofmisbrugsproblemer.

 

Aftalen har været på et årligt beløb til TUBA på 600.000 kr. (2019-niveau).

 

Aftaleperioden er udløbet, og det er på den baggrund, at der er udarbejdet et nyt udkast til aftale.

 

I det nye udkast til aftale er beløbet fremskrevet til 2023-niveau, hvilket giver et beløb på 641.200 kr.

 

På den baggrund kan der gennemføres forløb for cirka 35-40 personer. Der er pt. en venteliste på 19 personer til de individuelle forløb.

 

Der er udelukkende foretaget redaktionelle ændringer i aftalen.

 

Der arbejdes fra forvaltningens side på, at alle aftaler på det sociale område bliver 3 årige – og dermed også denne aftale.

Økonomiske konsekvenser

Der er indskrevet et tilskudsbeløb på 641.200 kr., hvilket svarer til beløbet på den tidligere aftale fremskrevet til 2023 niveau.

Vurdering

Det er forvaltningens vurdering, at aftalen bør godkendes med de foreslåede ændringer.

Indstillinger

Direktionen indstiller til Senior- og Socialudvalget, Børne- og Skoleudvalget og Unge- og Uddannelsesudvalget, at det anbefales til Økonomi- og Erhvervsudvalget, at:

  1. Aftalen godkendes.

Beslutning i Børne- og Skoleudvalget den 23-03-2023

Godkendt.

Beslutning i Unge- og Uddannelsesudvalget den 28-03-2023

Godkendt, og sagen sendes videre til Økonomi- og Erhvervsudvalget.

 

Beslutning i Senior- og Socialudvalget den 28-03-2023

Godkendt.

Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 12-04-2023

Godkendt.

Punkt 31 Beslutningssag: Evaluering af Team Danmark aftale 2020-2023 og igangsættelse af arbejde med udarbejdelse af ny aftale

Sagsresumé

Fredericia har siden 2008 været eliteidrætskommune i samarbejde med Team Danmark. Den nuværende aftale med Team Danmark udløber den 31. december 2023, og der vil derfor være behov for indgåelse af en ny aftale for perioden 2024-2027. Som grundlag for indgåelse af en ny aftale er samarbejdet blevet evalueret.

 

På baggrund af evalueringen foreslås det, at forvaltningen får mandat til at arbejde videre med at udarbejde et oplæg til en ny aftale inden for den eksisterende økonomiske ramme på 1,7 mio. kr.

 

Sagsbeskrivelse:

Fredericia har siden 2008 været eliteidrætskommune i samarbejde med Team Danmark. Fredericia Kommune er én ud af i alt 24 kommuner i Danmark, der har aftale med Team Danmark om talentudvikling i idræt. Den nuværende aftale udløber den 31. december 2023, og der vil derfor være behov for indgåelse af en ny aftale for perioden 2024-2027.

 

Som grundlag for indgåelse af en ny aftale er samarbejdet blevet evalueret. Evalueringen er foretaget af virksomheden MA 57 Consulting, der ejes og drives af Team Danmarks mangeårige direktør Michael Andersen, som har et indgående kendskab til arbejdet med elite- og talentudvikling i Danmark, herunder samarbejdet med eliteidrætskommuner på tværs af landet.

 

Evalueringen har haft til formål at vurdere samarbejdets kvalitet og resultater samt skabe et grundlag for at indgå ny aftale med Team Danmark for perioden 2024-2027. Den er gennemført i perioden januar - marts 2023 og er baseret på interviews med nøglepersoner fra involverede klubber, Ullerup Bæk Skolen (7. - 9. talentklasser) og ungdomsuddannelser.

 

I tillæg til den eksterne evaluering har Fredericia Eliteidræt også gennemført en trivselsmåling blandt unge sportsudøvere, hvor fokus har været på oplevelsen af at gå i talentklasse og at have talenttræning i Fredericia Eliteidræts sportslig set up.

 

Evalueringen konkluderer følgende:

  1. Samarbejdsaftalen mellem Team Danmark og Fredericia Kommune 2020-2023 bidrager i høj grad til at skabe og videreudvikle gode rammer og vilkår for eliteidræt og i særdeleshed talentudvikling i Fredericia Kommune
  2. Samarbejdet mellem skole, ungdomsuddannelser, klubber og erhvervsliv og Fredericia Eliteidræt er præget af stor kontinuitet og høj faglig kvalitet, både institutionelt og personligt blandt ressourcepersoner
  3. Fredericia Eliteidræt er i høj grad garant for faglig inspiration og videndeling på tværs af idrætsgrene, hvilket er meget værdifulgt for trænere og ledere, såvel i holdsport som individuelle idrætsgrene
  4. Især i individuelle idrætsgrene er der kontinuerligt udviklet mange talenter på nationalt niveau, som efterfølgende også har opnået gode internationale resultater på seniorniveau
  5. På nuværende tidspunkt er det realistisk, at 3-4 atleter fra Fredericia Kommune kvalificerer sig til OL i 2024

 

Evalueringen er vedlagt som bilag og bliver offentliggjort efter sagen har været til behandling i byrådet.

 

Chefkonsulent Keld Vestergaard deltager under punktet på Kultur- og Idrætsudvalgets mødet og fremlægger evalueringen.

 

Direktør for MA57 Consulting, Michael Andersen deltager under punktet på byrådsmødet og fremlægger evalueringen.

 

Det er Fredericia Kommunes sportsorganisation Fredericia Eliteidræt, der varetager alle opgaver i Team Danmark aftalen. Jf. rammeaftale mellem Fredericia Kommune og Fredericia Eliteidræt.

Økonomiske konsekvenser

Fredericia Kommune bidrager med 1,3 millioner kr. til aftalen hvert år i perioden 2020-2023. Dertil kommer huslejefritagelse i FIC i 2022 og 2023, der har en anslået værdi på 400.000 kr.

Vurdering

Forvaltningen vurderer, at aftalen med Team Danmark er med til at sikre, at skoler og ungdomsuddannelser indgår i det fælles samarbejde lokalt om at tilvejebringe ordninger, der muliggør deltagelse i talentklasser i idræt på Ullerup Bæk Skolen samt frigørelse af timer på linjer til talenttræning i de gymnasiale ungdomsuddannelse.

 

Det vurderes, at aftalen understøtter, at der sikres en forsvarlig udvikling af talenter og eliteatleter, fysisk, personligt såvel som socialt. Lokale eliteidrætsklubber er med aftalen forpligtet på strategi og handleplaner for talentarbejdet i egne klubber, hvilket er vigtigt for at kunne skabe kontinuitet på området. På den måde øges mulighederne for, at talentudviklingen sker i attraktive talentmiljøer, der både kan fastholde men også rekruttere unge idrætsudøvere til kommunens klubber og ungdomsuddannelser. Aftalen betyder endvidere, at der sikres trænings- og instruktionsmuligheder for talenter og eliteatleter på tværs af lokale klubber.

Indstillinger

Direktør for Børn, Unge og Kultur indstiller at Kultur- og Idrætsudvalget anbefaler Økonomi- og Erhvervsudvalget at anbefale byrådet

  1. at evalueringen tages til efterretning.
  2. at forvaltningen får mandat til at arbejde videre med at udarbejde et oplæg til en ny aftale inden for den eksisterende ramme på 1,7 mio. kroner.

Beslutning i Kultur- og Idrætsudvalget den 24-03-2023

Ad 1) Evalueringen taget til efterretning

Ad 2) Godkendt, og sagen sendes videre til behandling i Økonomi- og Erhvervsudvalget og byrådet.

 

Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 12-04-2023

1)       Taget til efterretning

2)       Indstillingen fra Kultur- og Idrætsudvalget anbefales til byrådets godkendelse.

Beslutning i Byrådet den 17-04-2023

  1. Taget til efterretning
  2. Godkendt.

Punkt 32 Beslutningssag: Ny udpegning til Elbohallens bestyrelse og forretningsudvalg i forbindelse med udtræden

Sagsresumé

I forbindelse med, at Palle Dahl ønsker at udtræde af Elbohallens bestyrelse og forretningsudvalg, skal der udpeges et nyt medlem hertil.

 

Sagsbeskrivelse:

På byrådets konstituerende møde den 7.12.2021 blev Palle Dahl udpeget som et af to medlemmer af Elbohallens bestyrelse og forretningsudvalg. Palle Dahl ønsker nu at udtræde, og byrådet skal derfor udpege et nyt medlem.

 

De af Fredericia Kommune udpegede bestyrelsesmedlemmer vælges for den kommunale valgperiode, og de behøver ikke være medlemmer af byrådet. Den nye udpegning vil være gældende for den resterende valgperiode.

Økonomiske konsekvenser

Ingen

Vurdering

Ingen

Indstillinger

Borgmesteren indstiller til Økonomi- og Erhvervsudvalget og byrådet, at:

  1. Der udpeges et nyt medlem til Elbohallens bestyrelse og forretningsudvalg.

Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 12-04-2023

Videresendes til byrådet.

Beslutning i Byrådet den 17-04-2023

Charlotte Møller Madsen blev udpeget.

 

Punkt 33 Beslutningssag: Udtrædelse af §17 stk.4-udvalget (Kulturkaserneudvalget)

Sagsresumé

Byrådet har nedsat et § 17 stk. 4-udvalg til varetagelse af opgaven med at udvikle Bülows kaserne til en Kulturkaserne. På baggrund af Kultur- og Idrætsudvalgets indstilling har Byrådet udpeget medlemmerne til Kulturkaserneudvalget.

 

Et medlem af Kulturkaserneudvalget ønsker at træde ud af udvalget, men Kulturkaserneudvalget indstiller, at der ikke udpeges et nyt medlem.

 

Sagsbeskrivelse:

Byrådet har nedsat et midlertidigt rådgivende §17, stk. 4 udvalg til varetagelse af opgaven med at udvikle Bülows kaserne til et kulturelt samlingssted – Kulturkasernen.

 

Opgaven favner både den generelle udvikling af komplekset på Bülows kaserne med en lang række faciliteter og deres samspil, men også et samarbejde med de tre kunstakademier i København, Odense og Aarhus med henblik på etablering af værkstedsfaciliteter.

 

Udvalget er nedsat under Kultur- og Idrætsudvalget. På baggrund af Kultur- og Idrætsudvalgets indstilling har Byrådet udpeget medlemmerne til Kulturkaserneudvalget, der på nuværende tidspunkt består af 5 politisk udpegede medlemmer og 7 ikke- politiske udpegede medlemmer:

 

  • Turan Savas (formand), byrådsmedlem for Socialdemokratiet
  • Niels Martin Vind (næstformand), byrådsmedlem for Venstre
  • Louis Lindholm, byrådsmedlem for Venstre
  • Kirsten Vad Knudsen, Radikale Venstre
  • Lars Olesen, Socialistisk Folkeparti
  • Torben Venndt, formand for kunstcenteret ved Christianskirken, Fredericia
  • Lars Bent Petersen, rektor for Det Kgl. Danske Kunstakademi, København
  • Kristian Bendix Drejer, erhvervsdirektør, Business Fredericia
  • Louise Puchow, frivillig i Fredericia Live
  • Bjørg Gamst, leder af Musicalakademiet Den Danske Scenekunstskole
  • Jesper Bjerrisgaard, formand for Fredericia Håndværkerforening
  • Kirstine Roepstorff, billedkunstner

 

Billedkunstner Kirstine Roepstorff har meddelt, at hun ønsker at udtræde af Kulturkaserneudvalget, men at hun står til rådighed for sparring vedr. kunstfaglige spørgsmål.

 

Kulturkaserneudvalget indstiller, at der ikke udpeges et nyt medlem i hendes sted, men at der indkaldes ekspertise ad hoc, når der er behov for det.

Økonomiske konsekvenser

Ingen

Vurdering

Ingen

Indstillinger

Direktør for Børn, Unge og Kultur indstiller, at Kultur- og Idrætsudvalget anbefaler Økonomi- og Erhvervsudvalget at anbefale Byrådet

  1. at Kirstine Roepstorffs ønske om at udtræde af §17 stk.4-udvalget (Kulturkaserneudvalget) tages til efterretning
  2. at der ikke udpeges et nyt medlem i stedet for Kirstine Roepstorff

Beslutning i Kultur- og Idrætsudvalget den 24-03-2023

Ad 1) Taget til efterretning

Ad 2) Anbefales

 

Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 12-04-2023

1)       Taget til efterretning

2)       Beslutningen fra Kultur- og Idrætsudvalget anbefales til byrådets godkendelse.

Beslutning i Byrådet den 17-04-2023

Godkendt.

 

Punkt 34 Orienteringssag: Afrapportering på flygtningeområdet - Regnskab 2022

Sagsresumé

Afrapporteringen på flygtningeområdet beskriver de vigtigste nøgletal for flygtningeområdet i Fredericia Kommune.

 

Afrapporteringen bliver efter politisk ønske forelagt Beskæftigelses- og Sundhedsudvalget og Økonomi- og Erhvervsudvalget halvårligt i forbindelse med 2. budgetopfølgning og regnskabsafslutningen.

 

Anne Schrøder, konstitueret afdelingsleder for Job og Fremskudt funktion deltager på mødet.

 

Sagsbeskrivelse:

Den løbende afrapportering på flygtningeområdet beskriver de vigtigste nøgletal for flygtningeområdet i Fredericia Kommune, herunder bl.a. hvor mange flygtninge og familiesammenførte til flygtninge, der er kommet til Fredericia. Dertil beskriver afrapporteringen også, hvilke udgifter og indtægter kommunen har haft på området. Efterfølgende beskrives beskæftigelsesindsatsen for området.

 

Afrapporteringens hovedkonklusioner:

  • Antallet af flygtninge, der er ankommet til Fredericia
    • I løbet af 2022 er der ankommet 7 flygtninge og familiesammenførte til flygtninge til Fredericia. 5 borgere er flygtninge, og 2 borgere er blevet familiesammenført til flygtninge.
    • Der er ikke ankommet børn til Fredericia i løbet af 2022.
    • Der er i 2022 ankommet 212 Ukrainske flygtninge, hvor 68 er børn og 144 er voksne.
  • Økonomi for flygtningeområdet
    • Kommunens største udgifter til voksne flygtninge og familiesammenførte til flygtninge er til danskundervisning, forsørgelse, sagsbehandling og boliger til midlertidig placering.
    • På børneområdet relaterer kommunens primære udgifter sig bl.a. til skole og dagtilbud, specialundervisning.
  • Beskæftigelsesindsatsen
    • Andelen af beskæftigede flygtninge og familiesammenførte til flygtninge i Fredericia ligger i 2022 7,7 procentpoint under landsgennemsnittet og 6,3 procentpoint under det øvrige Sydjylland.
    • I forhold til mænd ligger Fredericia 5,6 procentpoint under landsgennemsnittet og 4,0 procentpoint under det øvrige Sydjylland.
    • I forhold til kvinder ligger Fredericia 9,3 procentpoint under landsgennemsnittet og 8,4 procentpoint under det øvrige Sydjylland.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Vurdering

Se sagsbeskrivelsen.

Indstillinger

Direktionen indstiller til Beskæftigelses- og Sundhedsudvalget at anbefale til Økonomi- og Erhvervsudvalget, at:

  1. Afrapporteringen tages til efterretning.

Beslutning i Beskæftigelses- og Sundhedsudvalget den 23-03-2023

Anbefalet.

Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 12-04-2023

Taget til efterretning.

Punkt 35 Orienteringssag: Fredericia Musicalteater - afrapportering pr. 31. december 2022

Sagsresumé

Fredericia Musicalteater har fremsendt økonomisk status pr. 31. december 2022, og rapporteringen viser et samlet overskud på 1,4 mio. kr. mod et budgetteret overskud på 0,6 mio. kr.

 

Billedet fra årets løbende rapporteringer er uændret med et lavere billetsalg end forventet, der er finansieret af besparelser og tilbageholdenhed på udgiftssiden primært vedrørende produktionsomkostninger, personale- og administrationsomkostninger.

 

Slots- og Kulturstyrelsen har taget rapporteringen til efterretning, og forvaltningen har ikke nogen forbehold eller yderligere bemærkninger til rapporteringen og anbefaler, at den tages til efterretning. Det endelige regnskab vil efterfølgende blive fremlagt til politisk behandling.

 

Sagsbeskrivelse:

Fredericia Musicalteaters vedtægter foreskriver, at der skal sendes en økonomisk opfølgning til Fredericia Kommune den 15. i hver måned med en status ultimo den forgangne måned. Afrapporteringerne behandles kvartalsvist politisk i Fredericia Kommune og fremsendes ligeledes til Slots- og Kulturstyrelsen. Fredericia Musicalteater har således fremsendt en status på økonomien pr. 31. december 2022. Afrapporteringen kan betragtes som et foreløbigt regnskab, der kan stadig ske mindre justeringer, inden det endelige regnskab for 2022 foreligger.

 

Fredericia Kommune modtager i forbindelse med afrapporteringen en resultatopgørelse, balance, likviditetsoversigt samt en ledelsesberetning. Disse er vedlagt som bilag på sagen.

 

Rapporteringen pr. 31. december 2022 viser et nettooverskud på 1,4 mio. kr. mod et budgetteret overskud på 0,6 mio. kr. Ledelsen oplyser i beretningen, at det forventede resultat i det endelige regnskab også vil være et overskud i størrelsesordenen 1,4 mio. kr.

 

Afrapporteringen viser, at årets billetsalg er væsentligt lavere end budgetteret. Det lavere billetsalg tilskrives ifølge Fredericia Musicalteater, at købeadfærden hos forbrugerne fortsat har været præget af corona og den generelle økonomiske situation med høj inflation med videre. Fredericia Musicalteater har i løbet af året oplyst, at denne tendens med lavere billetsalg er i tråd med den oplevelse, som andre teatre generelt har oplevet i 2022.

 

Det manglende billetsalg er i 2022 finansieret ved besparelser og tilbageholdenhed på en række udgiftsposter, primært produktionsomkostninger ved at genbruge og genskabe kostumer, rekvisitter og kulisser samt lavere personale- og administrationsomkostninger. Dette har betydet, at det samlede nettoresultat er 1,0 mio. kr. bedre end budgetteret.

 

Fredericia Musicalteaters egenkapital er i afrapporteringen pr. 31. december 2022 opgjort til 4,2 mio. kr.

Økonomiske konsekvenser

Ingen

Vurdering

Forvaltningen vurderer, at oplysningerne fra Fredericia Musicalteater er udarbejdet i tråd med god regnskabsskik og giver et realistisk billede af den økonomiske status pr. 31. december 2022.

 

Det er forvaltningens opfattelse, at Fredericia Musicalteater gennem hele året i sin økonomistyring har været opmærksom på udfordringen med det lavere billetsalg end budgetteret, og løbende har sikret finansiering af den manglende indtægt ved den udviste tilbageholdenhed og gennemførte besparelser. Dette er sket ved at manøvrere i en balance mellem økonomi og kunstnerisk integritet.

 

Slots- og Kulturstyrelsen har taget rapporteringen pr. 31. december til efterretning uden bemærkninger, og forvaltningen har ingen bemærkninger i øvrigt til materialet. Der vil i 2023 fortsat være fokus på udviklingen i billetsalget og balancen i det samlede resultat for Fredericia Musicalteater.

Indstillinger

Direktør for Børn, Unge og Kultur indstiller til Kultur- og Idrætsudvalget, at

  1. sagen tages til efterretning
  2. det anbefales Økonomi- og Erhvervsudvalget at tage sagen til efterretning:

Beslutning i Kultur- og Idrætsudvalget den 24-03-2023

Ad 1) Sagen taget til efterretning

Ad 2) Anbefales

 

Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 12-04-2023

Taget til efterretning.

Punkt 36 Orientering (Lukket)

Punkt 37 Underskriftsside

Sagsresumé

Økonomi- og Erhvervsudvalget skal godkende beslutningsprotokollen.

 

Sagsbeskrivelse:

Økonomi- og Erhvervsudvalget skal godkende beslutningsprotokollen.

 

For at godkende beslutningsprotokollen, skal hvert medlem underskrive ved at trykke Godkend i First Agenda.

Indstillinger

Forvaltningen indstiller