Økonomiudvalget - 15-06-2020

Referat
Dato:
Mandag, 15 juni, 2020 - 17:00
Hent som fil:
Lokation:
Dagsorden publiceret:
Onsdag, 10 juni, 2020 - 15:54
Referat publiceret:
Onsdag, 17 juni, 2020 - 11:28

Punkt 126 Godkendelse af dagsorden

Sagsresumé

 

 

Sagsbeskrivelse:

 

Indstillinger

 

Byrådssekretariatet indstiller, at dagsordenen godkendes.

Beslutning i Økonomiudvalget den 15-06-2020

Godkendt.

Punkt 127 Revisionsberetning 2019

Sagsresumé

 

Revisionsberetning 2019 fremsendes uden bemærkninger fra Revisionen til politisk behandling.

Godkendelse af revisionens beretning vil medføre den endelig godkendelse af kommunens årsregnskab 2019.

 

Sagsbeskrivelse:

 

Fredericia Kommune har modtaget revisionsberetning med bilag vedrørende årsregnskabet 2019 fra kommunens revisionsselskab PWC.

 

 Alle de modtagne dokumenter er bilag på sagen og er desuden, i henhold til styrelseslovens bestemmelser, udsendt via mail til byrådet ved modtagelsen.

 

Ved byrådets godkendelse af revisionens beretning sker tillige den endelige godkendelse af kommunens årsregnskab, jævnfør styrelseslovens § 45 stk. 2.

 

Revisionen har som afslutning på deres gennemgang af årsregnskabet forsynet det med en revisionspåtegning uden forbehold. Revisionens gennemgang har ikke givet anledning til bemærkninger, der skal besvares overfor tilsynsmyndigheden.

 

Udover revisionens beretning med bilag har kommunen modtaget ledelsesnotater på fagområder. I disse ledelsesnotater påpeger revisionen nogle mindre fejl og uhensigtsmæssigheder, dog ingen, som har betydning for et retvisende regnskab. Desuden giver revisionen anbefalinger til ændrede arbejdsgange på nogle af de områder, som er gennemgået under revisionens besøg i kommunen. Forvaltningen vil der, hvor revisionen peger på arbejdsgange, som vil kunne forbedres eller kunne gøres mere effektive, følge revisionens anbefalinger.

 

 

Økonomiske konsekvenser

 

Ingen økonomiske konsekvenser.

 

Vurdering

 

Fredericia Kommune har i 2019 modtaget en revisionsberetning uden forbehold eller bemærkninger. Det er 3. år i træk, at Fredericia Kommune ingen forbehold eller bemærkninger får af revisionen, hvilket er et tilfredsstillende resultat.

 

Revisionsberetningens kommentarer og anbefalinger vil blive gennemgået og vurderet administrativt med henblik på at alle fejl vil blive rettet. Der, hvor revisionen peger på arbejdsgange, som vil kunne forbedres eller kunne gøres mere effektive, vil deres anbefalinger blive fulgt.

 

 

Indstillinger

 

Økonomi og Personale indstiller til byrådet

 

  1. At revisionens beretning med tilhørende bilag for 2019 godkendes
  2. At kommunens årsregnskab for 2019 godkendes endeligt

 

 

Beslutning i Økonomiudvalget den 15-06-2020

Anbefales.

Punkt 128 1. budgetopfølgning 2020 for Økonomiudvalget

Sagsresumé

Budgetopfølgningen viser overordnet, at udvalgets budget til serviceudgifter forventes overholdt.

 

Endvidere er der forventede merudgifter og færre indtægter som følge af håndteringen af COVID-19 på i alt 14,376 mio. kr. Kompensation til kommunerne har indgået i forhandlingerne om kommunernes økonomi mellem regeringen og KL.

 

Budgettet for renter, anlæg og jordforsyning / Danmark C forventes overholdt.

 

På finansielle poster er der behov for justering af låneoptagelse som følge af forskydning af anlægsudgifter til 2021, korrektion for a´conto låneoptagelse 2019 samt lånefinansiering af lån til indefrysning af grundskyld.

 

Der søges i 1. budgetopfølgning om de i sagen beskrevne justeringer af udvalgets budgetter, som primært består af justeringer af mere teknisk karakter og tilretning for salg af arealer.

 

 

Sagsbeskrivelse:

Udvalgets økonomi gennemgås ved tre årlige politiske budgetopfølgninger. Ved disse budgetopfølgninger fremlægger koncern- og stabscheferne økonomien for Økonomiudvalgets område.

 

Efter gennemgang og behandling i fagudvalget skal budgetopfølgningen sendes videre til godkendelse i byrådet. Budgetopfølgningerne skal sikre, at byrådet løbende informeres om kommunens økonomi, herunder om serviceramme og anlægsloft overholdes.

 

Ved budgetopfølgningerne kan budgettet rettes til, så det er i overensstemmelse med ny lovgivning, byrådsbeslutninger, fejl og mangler og ændret efterspørgsel på overførselsudgifterne. Hvis stabs- og koncernområderne ser behov for tilretninger af budgettet herudover, skal disse kunne finansieres inden for udvalgets egen ramme.

Økonomiske konsekvenser

Nedenstående tabel viser udvalgsområdets andel af service- og anlægsrammen samt det forventede regnskab ved 1. budgetopfølgning. Bufferpuljen og opsparede midler fra velfærdsbidraget indgår som modregning i den samlede økonomi for hele kommunen og indgår således ikke i nedenstående budgettal for Økonomiudvalget. Eventuelle afvigelser er et udtryk for enten et pres eller luft på rammen.

 

Tabel 1

Mio. kr.

Ramme

Forventet regnskab

Serviceudgifter

385,022

386,417

COVID-19

-

14,376

Bruttoanlægsudgifter

*

199,683

* Anlægsloftet for 2020 er jævnfør aftale mellem KL og regeringen ophævet.

 

Nedenstående tabel viser udvalgsområdets andel af kommunens samlede økonomi udtrykt ved det vedtagne og korrigerede budget samt det forventede regnskab ved 1. budgetopfølgning.

 

Tabel 2

Mio. kr.

Vedtaget budget

Korrigeret budget

Forventet regnskab

Økonomiudvalget

-3.163,807

-3.387,350

-3.394,968

Skatter og generelle tilskud

-3.623,382

-3.623,382

-3.649,882

Serviceudgifter

379,564

385,272

386,417

COVID-19

-

3,900

14,376

Øvrige udgifter

-9,714

-9,714

-6,577

Renter

-4,076

-4,076

-4,076

Anlæg

94,543

155,995

153,452

Jordforsyning / Danmark C

-55,254

-30,812

-54,231

Finansielle poster

54,512

-264,533

-234,447

 

Forskellen på vedtaget og korrigeret budget på udvalgets samlede budgetramme på i alt -223,543 mio. kr. kan primært henføres til følgende hovedposter:

  • Udmøntning af puljer på administrationen til andre udvalg med 5,429 mio. kr.
  • Overførsel af midler til krydstogtanløb og akutmidler HR i alt 0,279 mio. kr.
  • Ekstra ressourcer til gennemførelse af anlægsprogram (COVID-19) 0,900 mio. kr.
  • Beslutning om overførsel af opsparede midler, fremrykning og nye anlæg 86,249 mio. kr.
  • Sager om salg og nedrivning af ejendomme 2,645 mio. kr.
  • Overførsel ekstra afdrag på lån klimaprojekter og Landsbyggefonden 7,286 mio. kr.
  • Øget låneoptagelse forskydning fra 2019 og lånedispensationer i alt -326,331

Vurdering

 

SKATTER OG GENERELLE TILSKUD

Risiko for sanktion på servicerammen i regnskab 2019 er bortfaldet, idet kommunerne under et overholdte den samlede serviceramme. De reserverede 26,500 mio. kr. til imødegåelse af sanktion i Fredericia Kommune nulstilles i 1. budgetopfølgning.

 

SERVICEUDGIFTER

Stabs- og koncernområderne forventer ved 1. budgetopfølgning et samlet merforbrug på de ordinære serviceudgifter i forhold til servicerammen på 1,395 mio. kr., som kan specificeres således:

  • Tidligere overførte midler fra 2019 til krydstogtanløb 0,250 mio. kr.
  • 1. budgetopfølgning - fordeling af budgetter mellem andre udvalg primært vedrørende nedlæggelse af stilling i Videnparken og tilskud til deltidsleder krisecenter for mænd m.v. i alt 0,436 mio. kr., hvor udvalgets andel af servicerammen efterfølgende korrigeres tilsvarende
  • 1. budgetopfølgning – tillægsbevilling til indfrielse af kommunal garanti på kassekredit Fredericia Teater i forbindelse med konkurs 0,399 mio. kr.

 

Den resterende afvigelse på netto 0,310 mio. kr. kan henføres til forventede mindre indtægter på Uddannelsescenter Fredericia og andre mindre udsving på udvalgets budgetramme.

 

For at sikre rammeoverholdelse på Uddannelsescenter Fredericia, er der iværksat en handlingsplan, hvor de konkrete tiltag er; justering af personale, optimering og nytænkning på indkøb.

 

Der søges ved 1. budgetopfølgning således om omfordeling af budgetter indenfor kommunens samlede serviceramme med 0,436 mio. kr. og en tillægsbevilling på 0,399 mio. kr., der vil presse udvalgets andel af servicerammen.

 

COVID-19

Byrådet vedtog på mødet den 27. april 2020 en række principper for håndtering af konsekvenserne af COVID-19. Hovedprincippet er, at udgifterne afholdes inden for egen budgetramme. Der kan dog være situationer, hvor merudgifter ikke undgås.

 

På Økonomiudvalgets område er der aktuelt tale om i alt 14,376 mio. kr. i forventede merudgifter:

  • På administrationen er der i forbindelse med fremrykning af anlæg tilført 0,900 mio. kr. til ekstra stillinger på bl.a. byggesagsområdet og ejendomsafdelingen for at understøtte effektuering af byrådets beslutning.
  • Der er ligeledes afsat 3,000 mio. kr. vedrørende byforum til aktiviteter i bymidten, som relateres til COVID-19.
  • Der er estimeret et samlet merforbrug til værnemidler på 7,904 mio. kr., som p.t. indgår under Økonomiudvalgets forventninger. I forbindelse med 2. budgetopfølgning vil der ske en fordeling til de forskellige fagudvalg omkostningerne kan henføres til.
  • Der er herudover forventninger om ekstra COVID-19 relaterede ekstraudgifter og mindre indtægter indregnet 2,572 mio. kr., som vedrører f.eks. rådhuskantinen mindre indtægter, uddannelsescenter køkken og lokaleleje mindre indtægter, tab i forbindelse med manglende krydstogtanløb.

 

Der forventes på en række øvrige områder f.eks. rengøringsafdelingen, Visit Fredericia konsekvenser af COVID-19, som ikke på nuværende tidspunkt kan prissættes.

 

Konsekvenserne af COVID-19 følges nøje og omfanget afhænger bl.a. af perioden for skærpede retningslinjer fra Sundhedsstyrelsen og omfanget af retningslinjerne.

 

KL og regeringen har forhandlet en delvis kompensation til kommunerne for merudgifter, som er afledt af COVID-19. Fredericia Kommune registrerer udgifter, som er relateret til håndtering af COVID-19 særskilt, så det vil blive muligt at følge op på udgifterne.

 

ØVRIGE UDGIFTER

Stabs- og koncernområderne søger i 1. budgetopfølgning om omplacering af 2,543 mio. kr. fra anlæg til drift på ældreboliger. Omplaceringen sker på baggrund af anbefaling fra kommunens revision og tilrettes også teknisk i efterfølgende år.

 

Der har i 2019 været en opsparing på driften af ældreboliger på 0,594 mio. kr., som fejlagtigt ikke er overført med spar/lån til 2020. Beløbet er i 2019 lagt i kommunens kasse, og der søges i 1. budgetopfølgning om en tillægsbevilling i 2020, så ”lejernes” midler bliver tilført tilbage til driften af ældreboliger.

 

Ældreboligernes udgifter påvirker ikke kommunens serviceramme og bruttoanlægsramme.

 

RENTER

Budgettet til renter forventes overholdt. Budgettet justeres med ændringer en gang årligt i forbindelse med 3. budgetopfølgning

 

ANLÆG OG JORDFORSYNING/DANMARK C

 

Der søges udover tidligere omtalte flytning på ældreboliger i 1. budgetopfølgning om en tillægsbevilling og anlægsbevilling på netto -23,419 mio. kr., som vedrører salg af grund øst for Bredstrupvej samt salg af areal i Dronningens Kvarter, hvor tidligere køber har udnyttet købsoption på yderligere areal i området.

 

Anlægsbudgettet i øvrigt forventes overholdt.

 

FINANSIELLE POSTER

Budgettet for låneoptagelse søges justeret med i alt 30,086 mio. kr. i 2020, som kan henføres til følgende forhold:

  • Forskydning af låneoptagelse med 21,626 mio. kr. fra 2020 til 2021 i konsekvens af udskydelse af del af budget til renovering af Skolesvinget og anlægsprojekter på affaldsområdet bl.a. del af ny genbrugsplads.
  • Reduktion af låneramme 2020 i henhold til lånebekendtgørelsen som følge af for meget hjemtaget a´conto lån i 2019 med i alt 12,483 mio. kr.   -  en andel heraf indgår i lånedispensationer i 2020 i forbindelse med fremrykning af anlæg
  • Låneoptagelse til finansiering af lån til indefrysning af grundskyld -4,023 mio. kr.

 

Budgetter under finansielle poster i øvrigt forventes overholdt.

 

RETVISENDE BUDGETTER

Som led i arbejdet med retvisende budgetter i Fredericia Kommune, blev der i Budget 2020 tilført 12,900 mio. kr. til Økonomiudvalget.

 

Midlerne blev tildelt for at skabe balance i forhold til en række udfordringer f.eks. juridisk bistand, byggesagsgebyr, budget for entreprenør- og håndværkerydelser, drift af sundhedshuset og husleje Ryes Plads. Det er vurderingen, at de tildelte budgetbeløb på de konkrete aktiviteter stemmer stort set overens med det pres, der er konstateret på aktiviteterne i forbindelse med regnskab 2019.

 

Der er ikke i 1. budgetopfølgning konstateret ekstra pres på områderne, og der vil blive fulgt op på udfordringerne ved de kommende budgetopfølgninger.

Indstillinger

Koncern- og Stabsområderne indstiller:

  1. At 1. budgetopfølgning godkendes og fremsendes til Byrådet

Beslutning i Økonomiudvalget den 15-06-2020

Godkendt.

Punkt 129 1. budgetopfølgning 2020 for Fredericia Kommune

Sagsresumé

Overordnet set viser 1. budgetopfølgning 2020, at Fredericia Kommune har et budget i balance.

 

Den samlede forventning til resultat i alt for 2020 viser ved 1. budgetopfølgning en forværring i forhold til vedtaget budget på 2,376 mio. kr.

 

På serviceudgifterne ekskl. udgifter til COVID-19 forventes et mindreforbrug på 8,779 mio. kr. og der resterer 7,412 mio. kr. i puljen til brug af opsparing og nedbringelse af tidligere gæld, hvilket tilsammen giver et mindreforbrug på 16,172 mio. kr. Hertil kommer udgifter til håndtering af COVID-19 konsekvenser på 39,669 mio. kr.

 

På beskæftigelsesområdet forventes et merforbrug på 2,397 mio. kr. på overførselsudgifterne. Hertil kommer udgifter afledt af COVID-19 på 0,250 mio. kr.

 

Budgettet på medfinansieringsudgifter, renter, Jordforsyning/Danmark C og anlæg forventes overholdt.

 

Der søges i 1. budgetopfølgning om justeringer af budgettet, som primært består af justeringer af teknisk karakter, tilretning for salg af arealer samt låneoptag.

 

Sagsbeskrivelse:

Økonomiudvalget får den aktuelle status på kommunens økonomi på hvert møde. Herudover gennemgås den samlede økonomi ved tre årlige politiske budgetopfølgninger fra fagudvalgene. Ved disse budgetopfølgninger fremlægger stabschefen vurderingen af den samlede økonomi for Fredericia Kommune.

Efter gennemgang og behandling i økonomiudvalget skal budgetopfølgningen sendes videre til godkendelse i byrådet. Budgetopfølgningerne skal sikre, at byrådet løbende informeres om kommunens økonomi, herunder om service- og anlægsrammerne overholdes.

 

Økonomiske konsekvenser

Nedenstående tabel viser kommunens samlede serviceramme, COVID-19 udgifter, anlægsbudget samt det forventede regnskab. Eventuelle afvigelser er et udtryk for enten et pres eller råderum på rammerne.

 

Tabel 1

Mio. kr.

Ramme

Forventet regnskab

Serviceudgifter

2.393,292

2.377,120

COVID-19

 

39,669

Anlægsudgifter

*

488,500

*Anlægsloftet for 2020 er jævnfør aftale mellem KL og regeringen ophævet.

 

Kommunens samlede økonomi ved 1. budgetopfølgning fremgår af den økonomiske oversigt, som er vedlagt som bilag. Forskellen mellem vedtaget og korrigeret budget på ”samlet resultat” udgør 1,528 mio. kr., som vedrører fremrykning af anlæg, låneoptag, klimaprojekter, frigivelse af opsparede midler til krydstogtanløb samt omprioritering af midler fra drift til anlæg vedrørende Hannerup og Stævnhøj plejehjem.

 

Der søges i 1. budgetopfølgning om følgende omplaceringer af budget:

  • Fra Økonomiudvalget til Senior og Handicapudvalget vedr. opgaveflytning mellem afdelinger, 0,140 mio. kr.
  • Fra Uddannelsesudvalget til Økonomiudvalget vedr. nedlæggelse af en stilling på Videnparken, 0,300 mio. kr. 
  • Fra Børne- og Skoleudvalget til Uddannelsesudvalget vedr. regulering på 10. klasse, Enkeltintegrerede elever og Dansk Som Andetsprog, 0,320 mio. kr.
  • Fra Social og Beskæftigelsesudvalget til Sundhedsudvalget vedrørende ansættelse af en deltidsleder for krisecenter for mænd og medfinansiering til Psykologhjælp fra Socialpsykiatri og Udsatte Voksne, 0,275 mio. kr.
  • Fra overførselsområdet under Social- og – Beskæftigelsesudvalget til serviceudgifter under Social- og Beskæftigelsesudvalget, som konsekvens af Budget 2020, 1. mio. kr.
  • Fra Sundhedsudvalget til Økonomiudvalget vedr. Foreningen Korskær, alle samarbejdsaftaler samles under økonomiudvalget, 0,076 mio. kr.
  • Fra Social- og Beskæftigelsesudvalget til Sundhedsudvalget på grund af ændrede regler for kontering af tilskud til psykolog i praksissektoren, 0,075 mio. kr.
  • Fra anlæg til øvrig drift vedrørende ældreboliger, 2,543 mio. kr.

 

Der søges i 1. budgetopfølgning om følgende tillægsbevillinger:

  • Betaling af garanti vedr. kassekredit Fredericia Teater, 0,399 mio. kr. 
  • Opsparede midler i 2019, ældreboliger, øvrig drift, 0,594 mio. kr.
  • Opsparede midler til beboerindskud til boliger på Stævnhøj, 0,260 mio. kr.
  • Tillægsbevilling og korrektion af anlægsbevilling for salg af arealer, -23,419 mio. kr.
  • Forskydning af låneoptagelse til 2021 som følge af udskydning af anlæg, 21,626 mio. kr.
  • Regulering af låneramme 2020 som følge af for meget hjemtaget a´conto lån i 2019, 12,483 mio. kr. 
  • Lånefinansiering af lån til indefrysning af grundskyld, -4,023 mio. kr.
  • Bortfald af budgetteret sanktion på Skatter og generelle tilskud, serviceramme 2019, -23,500 mio. kr.

 

Vurdering

COVID-19

Fredericia Kommune har grundlæggende en god økonomi, hvilket er et godt udgangspunkt i en tid med økonomisk usikkerhed. Samfundet har siden 11. marts 2020 været lukket ned for at bremse spredningen af COVID-19.

 

Både fra centralt hold og lokalt er der iværksat en række hjælpepakker, som tilsammen har til formål at styre Danmark trygt igennem krisen. I Fredericia Kommune viser de økonomiske konsekvenser sig også. Byrådet vedtog på mødet den 27. april 2020 en række principper for håndtering af konsekvenserne af COVID-19. Hovedprincipperne er, at udgifterne afholdes inden for egen budgetramme. Der kan dog være situationer, hvor merudgifter ikke kan undgås. I skrivende stund er Danmark atter ved at vende tilbage til mere normale tilstande, hvor flere og flere områder genåbnes. Dette betyder imidlertid ikke, at den endelige regning i forbindelse med COVID-19 kan gøres op. Der er stadig behov for tiltag, der nedsætter risikoen for smittespredning.

 

Ved 1. budgetopfølgning er vurderingen, at Fredericia Kommune kan forvente merudgifter og mindreindtægter på grund af COVID-19 på i alt 39,669 mio. kr., som fordeler sig på følgende udvalg:

 

  • Senior- og Handicapudvalget, merforbrug på 7,151 mio. kr.
  • Social- og Beskæftigelsesudvalget, merforbrug på 0,125 mio. kr.
  • Børne- og Skoleudvalget, merforbrug på 9,199 mio. kr.
  • Sundhedsudvalget, merforbrug på 0,090 mio. kr.
  • Økonomiudvalget, merforbrug på 14,376 mio. kr.
  • Kultur- og Idrætsudvalget, merforbrug på 3,948 mio. kr.
  • Miljø- og Teknikudvalget, merforbrug på 4,780 mio. kr.

 

KL og regeringen har netop indgået økonomiaftale for 2021. I aftalen kompenseres kommunerne foreløbigt med samlet set 2,6 mia. kr., hvilket svarer til 23,7 mio. kr. i Fredericia Kommune. Kompensationen vil blive indarbejdet i 2. budgetopfølgning. Ultimo 2020 vil KL og regeringen forhandle om yderlig kompensation for kommunerne. Fredericia Kommune registrerer udgifterne til håndtering af COVID-19 særskilt, så det vil blive muligt at følge op på udgifterne. Der er fokus på merudgifterne, der følges også op på mindreindtægter eller mindreudgifter, som skyldes nedlukningen.

 

SERVICEUDGIFTER

1. budgetopfølgning 2020 på serviceudgifterne viser, at der generelt er god balance på det overordnede budget. Udfordringerne er på udgifter til botilbud pga. stigende antal borgere med behov for botilbud samt handicapbiler, hvor der er arbejdet med at nedbringe ventetiden. På den baggrund vurderes den samlede ramme at holde, såfremt COVID-19 udgifterne håndteres jævnføre øvrige sager på dagsordenen.

 

Ved 1. budgetopfølgning forventes et mindreforbrug på i alt 16,17 mio. kr., som fordeler sig på 8,779 mio. kr. på udvalgenes rammer:

 

  • Senior- og Handicapudvalget, merforbrug på 4,4 mio. kr.
  • Social- og Beskæftigelsesudvalget, merforbrug på 3,4 mio. kr.
  • Børne- og Skoleudvalget, merforbrug på 0,6 mio. kr.
  • Uddannelsesudvalget, merforbrug på 0,6 mio. kr.
  • Kultur- og Idrætsudvalget, merforbrug på 0,5 mio. kr.
  • Sundhedsudvalget, merforbrug på 0,5 mio. kr.
  • Miljø- og Teknikudvalget, merforbrug på 0,1 mio. kr.
  • By- og Planudvalget, forventer balance
  • Økonomiudvalget, mindreforbrug på 18,900 mio. kr.

 

Udover mindreforbruget på serviceudgifter på 8,779 mio. kr. resterer der 7,412 mio. kr. i puljen til brug af opsparing og nedbringelse af tidligere gæld på, hvilket betyder, at der samlet set er et mindreforbrug på 16,172 mio. kr. i forhold til kommunens serviceramme.

 

Der er på Senior- og Handicapudvalgets og Social- og Beskæftigelsesudvalgets områder iværksat handleplaner for at sikre budgetoverholdelse.

 

RETVISENDE BUDGETTER

Som led i arbejdet med retvisende budgetter i Fredericia Kommune, blev der i Budget 2020 tilført midler for at sikre retvisende budgetter på en række områder. Vurderingen ved 1. budgetopfølgning er, at de bevilgede midler til retvisende budgetter på de fleste udvalg balancerer. Undtagelsen er på Social og Beskæftigelsesudvalgets område, hvor budgetopfølgningen viser, at de tildelte midler ikke svarer til de forventede udgifter i 2020. 

 

ØVRIG DRIFT

Overførselsudgifterne under Social- og Beskæftigelsesområdet forventes at blive påvirket af COVID-19. Fredericia oplever allerede nu en stigende ledighed, og dette forventes at medføre merforbrug på overførselsudgifterne. Ved 1. budgetopfølgning i 2020 er der ikke indmeldt et konkret estimat for merforbruget på overførselsudgifter, da grundlaget for beregninger af omfanget endnu er forbundet med store usikkerheder. Regeringen og KL varsler en midtvejsregulering på overførslerne som følge af COVID-19, hvilket kan kompensere for merudgifterne på området.

 

På Økonomiudvalgets område søges i 1. budgetopfølgning om omplacering af 2,543 mio. kr. fra anlæg til drift på ældreboliger. Omplaceringen sker på baggrund af anbefaling fra kommunens revision og tilrettes også teknisk i efterfølgende år. Der har i 2019 været en opsparing på driften af ældreboliger på 0,594 mio. kr., som fejlagtigt ikke er overført med spar/lån til 2020. Beløbet er i 2019 lagt i kommunens kasse, og der søges i 1. budgetopfølgning om en tillægsbevilling i 2020, så ”lejernes” midler bliver ført tilbage til driften af ældreboliger. Ældreboligernes udgifter påvirker ikke kommunens serviceramme og bruttoanlægsramme.

 

AKTIVITETSBESTEMT MEDFINANSIERING/ INDSKUD I LANDSBYGGEFONDEN/ RENTER

Ved 1. budgetopfølgning forventer koncernområderne balance på den kommunale medfinansiering, da udgifterne er fastfrosset på samme niveau som 2018 og 2019. Budgettet til indskud i Landsbyggefonden og renter forventes at balancere.

 

ANLÆG OG JORDFORSYNING / DANMARK C

I forbindelse med COVID-19 har regeringen suspenderet anlægsloftet for 2020. Byrådet har på den baggrund vedtaget et ambitiøst anlægsprogram med fokus på reelle forbedringer for borgerne i kommunen. Der er stort fokus på at realisere det nye anlægsprogram, og forventningen ved 1. budgetopfølgning er overholdelse.

 

BRUGERFINANSIERET OMRÅDE

Der søges om anlægsbevilling og dermed frigivelse af følgende rådighedsbeløb:

 

  • Køb af beholdere, 6,099 mio. kr.
  • Undergrundscontainere, 4,000 mio. kr.
  • Etablering af omlastestation, 0,500 mio. kr.

 

FINANSIELLE POSTER

Budgettet for låneoptagelse søges justeret med i alt 30,086 mio. kr. i 2020, og forventes efterfølgende overholdt. Justeringerne kan henføres til følgende forhold:

 

  • Forskydning af låneoptagelse fra 2020 til 2021 i konsekvens af udskydelse af del af budget til renovering af Skolesvinget og anlægsprojekter på affaldsområdet bl.a. del af ny genbrugsplads, 21,626 mio. kr.
  • Reduktion af låneramme 2020 i henhold til lånebekendtgørelsen som følge af for meget hjemtaget a´conto lån i 2019 -  en andel heraf indgår i lånedispensationer i 2020 i forbindelse med fremrykning af anlæg, i alt 12,483 mio. kr.  
  • Låneoptagelse til finansiering af lån til indefrysning af grundskyld -4,023 mio. kr.

 

Indstillinger

Økonomi og Personale indstiller til Økonomiudvalget

 

  1. at resultatet af 1. budgetopfølgning godkendes og fremsendes til Byrådet

 

Beslutning i Økonomiudvalget den 15-06-2020

Anbefales.

Punkt 130 Udmøntning af handleplan på Kultur- og Idrætsudvalgets område

Sagsresumé

På mødet gives der en status på genåbning af kultur- og fritidsområdet. Endvidere lægges der op en drøftelse af, hvordan udvalget kan håndtere de manglende indtægter som følge af nedlukningen.

 

Sagsbeskrivelse:

Corona-krisen har ramt økonomien på Kultur- og Idrætsudvalget hårdt, og især manglende indtægter under nedlukningen presser de store fritids- og idrætsområder. Det er netop blevet besluttet, at der igen kan åbnes op for idræts- og svømmehaller, og der gives på mødet en status herpå.

 

Regeringen og KL har i kommuneaftalen aftalt, at kommunerne kompenseres for udgifter relateret til corona, men der foreligger ikke nogen kompensation for mistede indtægter. Det forventes derfor, at kommunen håndterer denne udfordring inden for egen ramme i indeværende år.

 

På mødet er der mulighed for at drøfte de økonomiske konsekvenser af corona-krisen for Kultur- og Idrætsudvalgets område. Endvidere er der mulighed for at drøfte, hvordan udvalget kan afbøde effekterne af de manglende indtægter.

Økonomiske konsekvenser

Se sagsfremstilling.

Vurdering

Se sagsfremstilling.

Indstillinger

Kultur og Idræt og Økonomi og Personale indstiller

  1. At orienteringen om genåbningen tages til efterretning
  2. At udvalget indstiller over for økonomiudvalget, hvordan de økonomiske konsekvenser af corona-krisen håndteres.

Beslutning i Kultur- og Idrætsudvalget den 11-06-2020

Orientering om genåbning blev taget til efterretning. De økonomiske konsekvenser af corona-krisen blev drøftet. Kultur og Idrætsstaben vurderer, at de manglende indtægter på Kultur og Idræt udvalgets område kan finansieres via:

 

  • Afledte positive driftseffekter af anlægsinvesteringer
  • Reducerede driftsudgifter grundet nedlukningen

 

 Det vurderes, at finansieringen kan findes inden for kultur og idrætsområdet uden at serviceniveauet på området berøres.

 

 Der gives en status på de økonomiske konsekvenser af corona-krisen i forbindelse med 2. budgetopfølgning.

Beslutning i Økonomiudvalget den 15-06-2020

Godkendt.

Punkt 131 Tilretning af budgettet - nye pris- og lønskøn samt sparede driftsudgifter som følge af corona

Sagsresumé

I sagen indstilles det, at kommunens budget nedjusteres med nye pris- og lønskøn samt sparede driftsudgifter under corona-krisen. 

 

Sagsbeskrivelse:

Der blev den 29. maj 2020 indgået aftale mellem regeringen og KL om kommunernes økonomi. Aftalen indeholder bl.a. en midtvejsregulering af kommunens bloktilskud som følge af ændrede skøn for pris- og lønstigninger samt kompensation for kommunernes udgifter som følge af corona-krisen.

 

På baggrund af kommuneaftalen er der behov for justeringer af budgettet med henblik på at sikre overholdelse af servicerammen. For det første er der behov for at nedskrive med de nye pris- og lønskøn. For det andet er der behov for at nedjustere budgetterne med sparede driftsudgifter som følge af nedlukningen af institutioner og hjemsendelse af medarbejdere under corona-krisen. Nedskrivningen bør svare til forskellen mellem de konstatere merudgifter som følge af corona-krisen og kompensationen herfor i kommuneaftalen.

Økonomiske konsekvenser

Nedjusteringen udgør som følger:

  • Reduceret pris- og lønskøn 9,1 mio. kr.
  • Nedskrivning sparede driftsudgifter som følge af corona 6,0 mio. kr.

Vurdering

Økonomi og Personale vurderer, at nedjusteringen af budgettet kan ske uden serviceforringelser, idet budgettet reelt er blevet fremskrevet med for meget i sidste års budgetlægning, ligesom der er besparelser som følge af nedlukning og hjemsendelse.

Indstillinger

 

Økonomi og Personale indstiller:

 

  1. At kommunens budget nedjusteres med de nye pris- og lønskøn samt sparede driftsudgifter under corona-krisen i alt 15,1 mio. kr.

Beslutning i Økonomiudvalget den 15-06-2020

Anbefales.

Punkt 132 Status på implementering af budget 2020

Sagsresumé

Drøftelse af implementeringen af udvalgte budgetposter i budget 2020.

 

Sagsbeskrivelse:

I budget 2020 har byrådets partier aftalt, at implementeringen af budget 2020 følges tæt med økonomiudvalget i en særlig koordinerende rolle. I nærværende sag lægges der op til en nærmere drøftelse af håndteringen af følgende poster i budget 2020:

  • Ejendomsanalyse
  • Forundersøgelser af renoveringsbehov på skoleområdet Kirstinebjergdistriktet og Højmosen
  • Ny daginstitution
  • Masterplan for Bülows
  • Eksercerhuset
  • Afløser for de Orange Haller

 

Status på implementeringen af budget 2020 vil endvidere blive drøftet på byrådets budgetseminar den 29. juni.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Vurdering

Se sagsfremstilling.

Indstillinger

Økonomi og Personale indstiller, at implementeringen af de i sagen beskrevne budgetposter drøftes, og at der tages stilling til håndteringen heraf.

Beslutning i Økonomiudvalget den 15-06-2020

Status på budgetposterne blev drøftet, og indgår i de videre budgetforhandlinger.

 

I relation til Eksercerhuset blev det særligt bemærket, at der i 2020 fokuseres på de igangværende anlægsprojekter, og at den fremtidige driftskonstruktion drøftes i forbindelse med den kommende budgetlægning.

 

Punkt 133 Udvidelse af anlægsbudget

Sagsresumé

Forslag til udvidelse af anlægsbudgettet præsenteres på mødet.

 

Sagsbeskrivelse:

Kommunerne er i 2020 sat fri af anlægsloftet og for kommuner med likviditet under landsgennemsnittet er der fuld låneadgang til anlægsinvesteringerne. Byrådet besluttede på møderne den 6. og 27. april 2020 udvidelse af anlægsbudgettet for i alt 250,9 mio. kr. Låneadgang er efterfølgende godkendt. Anlægsinvesteringerne har til formål at holde gang i beskæftigelsen, skabe bedre faciliteter for kommunens borgere og ansatte, understøtte den grønne omstilling samt indhente flere års vedligeholdelsesefterslæb.

 

Der er nedsat en styregruppe, som har ansvaret for den løbende anlægsstyring. Det vurderes, at planlægning og implementering af de mange anlægsprojekter forløber planmæssigt. Der er indkommet nye forslag til udvidelse af anlægsbudgettet. Forslagene præsenteres på mødet.

 

Det kan allerede nu konstateres, at det på en række områder vil være hensigtsmæssigt med en yderligere udvidelse af anlægsbudgettet. Forslag til nye anlægsinvesteringer præsenteres på økonomiudvalgets møde og går videre til byrådets endelige beslutning.

Økonomiske konsekvenser

Økonomiske konsekvenser af nye anlægsinvesteringer og lånemuligheder præsenteres på mødet.

Vurdering

Se sagsbeskrivelse.

Indstillinger

Økonomi og Personale indstiller til Økonomiudvalget og Byrådet

  1. At der fremsendes ansøgning på låneadgang til udvidelse af anlægsbudgettet.

 

Såfremt låneansøgningen imødekommes indstilles det endvidere:

  1. At der meddeles anlægsbevilling og frigivelse af rådighedsbeløb til de nye anlægsprojekter med henblik på hurtig igangsætning.

Beslutning i Økonomiudvalget den 15-06-2020

Udsat til det ekstraordinære økonomiudvalgsmøde den 22. juni 2020.

 

Punkt 134 Udmøntning af midler til et generelt løft af folkeskolen

Sagsresumé

Regeringen og aftalepartierne bag finansloven for 2020 har vedtaget en fordeling af de 275 mio. kr. til et generelt løft af folkeskolen, som for Fredericia Kommune udgør 2,6 mio. kr. Det indstilles til udvalget:

  • At udmøntningen af midlerne drøftes
  • At en model for udmøntning besluttes og fremsendes til Økonomiudvalget og Byrådet

 

Sagsbeskrivelse:

Den 2. juni 2020 indgik regeringen og aftalepartierne bag finansloven for 2020 en aftale vedr. fordelingen af de 275 mio. kr. til et generelt løft af folkeskolen. For Fredericia Kommune udgør midlerne 2,6 mio. kr. Midlerne skal bruges til ansættelse af lærere i folkeskolen og skal tilføres oven i det vedtagne budget for 2020. Der tilføres nye midler til kommunerne i 2021, og der er således tale om varige opnormeringer.

Det er op til Byrådet at beslutte en fordeling af de 2,6 mio. kr. imellem kommunens folkeskoler. Det indstilles derfor til udvalget, at udmøntningen af midlerne drøftes og der på baggrund heraf indstilles en beslutning til Økonomiudvalgets og Byrådets drøftelse.

Økonomiske konsekvenser

Ingen. Hvis midlerne forbruges i samme år, som de er tildelt, er effekten på servicerammen neutral.

Vurdering

Økonomi og Personale vurderer, at der med henblik på at sætte midlerne i spil og få dem forbrugt i indeværende år, skal træffes afgørelse omkring en fordeling af midlerne.

Indstillinger

Økonomi og Personale indstiller

  • At udmøntningen af midlerne drøftes
  • At en model for udmøntning besluttes og fremsendes til Økonomiudvalget og Byrådet

 

Beslutning i Børne- og Skoleudvalget den 11-06-2020

Udmøntning drøftet.

 

Børne og Skoleudvalget indstiller til Økonomiudvalg og Byråd, at der udmøntes 2,6 mio. kr. i 2020 svarende til Fredericia Kommunes andel af finanslovsmidlerne i indeværende år.

Midlerne udmøntes til mellemtrinnet og målrettes det fortsatte arbejde med styrkelse af den faglige trivsel.

Midlerne fordeles efter elevtal på mellemtrinnet i kommunens fire skoledistrikter.

Den resterende udmøntning af finanslovsmidler til flere lærere i folkeskolen fra 2021 og frem udmøntes som del af budgetlægning for 2021.

Beslutning i Økonomiudvalget den 15-06-2020

Anbefales.

Punkt 135 Udmøntning af budget 2020 - misbrug

Sagsresumé

På udvalgsmøderne i januar behandlede Uddannelsesudvalget, Børne- og Skoleudvalget, Sundhedsudvalget samt Social- og Beskæftigelsesudvalget et forslag til udmøntning af pulje til styrkelse af forebyggende misbrugsindsatser målrettet unge og deres pårørende på 1,4 mio. kr. fra budgetforliget for 2020.

 

Udvalgene skal i denne sag tage politisk stilling til en konkret udmøntning af restbeløbet på 650.000 kr. til yderligere forebyggende indsatser. Det forslås, at midlerne anvendes til en ekstra styrkelse af forebyggelsen ind i folkeskolerne og styrke samarbejdet om misbrugsindsatsen på tværs af ungdomsuddannelser, kommune og civilsamfundsaktører. Det foreslås blandt andet, at der nedsættes et netværk af en lang række aktører, som skal komme med forslag til politisk behandling.

 

Sagsbeskrivelse:

Baggrund

Byrådet investerede i budget 2020 5 mio. kr. til en varig styrkelse af Fredericia Kommunes misbrugsindsats. Dette skete på baggrund af Misbrugsanalysen, som viste et behov for en styrket forebyggende indsats mod misbrug, og samtidigt et behov for at sikre økonomien, så Fredericia Kommunes behandlingsindsats også fremover lever op til nationale sundhedsfaglige og lovgivningsmæssige krav. Udvalgene besluttede, at prioritere de 5 mio. kr.  til to hovedformål:

 

  1. Stabilisering af driften af behandlingsindsatsen- Her blev afsat 3,6 mio. kr. til at stabilisere driften af behandlingsindsatsen til såvel den sociale indsats og den sundhedsfaglige medicinske behandling. Der igangsættes samtidigt et arbejde, der skal optimere driften af kommunens tilbud på misbrugsbehandlingsområdet, herunder med særlig fokus på organisering og fysisk placering. Dette foreligges Social- og Beskæftigelsesudvalget til beslutning på udvalgsmødet i august.

 

  1. Styrkelse af det forebyggende arbejde og indsatser for pårørende. Her blev afsat 1,4 mio. kr., hvoraf 750.000 blev allokeret til en udvidelse af indsatsen i U-turn. I praksis betyder dette at man har kunne ansætte 1 ½ årsværk, så der samlet er 3 fulde årsværk. Dette for at kunne udvide behandlingsindsatsen fra målgruppen 15 til 18 år, så alle unge fremadrettet er omfattet uden nedre og aldersgrænse og op til 25 år. Der er således 650.000 kr. i rest til udmøntning.

 

U-turn er et tilbud i Fredericia Kommune, der arbejder for at forebygge misbrug blandt unge i Fredericia og indsatsen varetages af medarbejdere i Familie og Børnesundhed. U-turn er en gennemtestet model for misbrugsforebyggelse og -behandling, som leverer indsatser på tværs af hele kommunen og eksterne samarbejdspartnere som f.eks. ungdomsuddannelserne. Investeringen i den forebyggende misbrugsindsats med 750.000 kr. fordobler U-turn´s budget og udgør dermed en betydelig udvidelse af forebyggende aktiviteter målrettet unge i grundskolen og ungdomsuddannelserne samt støtten til pårørende.

 

En nærmere beskrivelse fremgår af dagsordenspunkterne fra udvalgsmøderne i januar 2020.  

 

Den videre udmøntning

I denne sag skal der tages politisk stilling til udmøntning af de resterende 650.000 kr.

 

Det har været et politisk ønske at inddrage en række eksterne aktører i arbejdet med den videre udmøntning af midlerne til misbrugeforebyggelse. Der har været afholdt dialogmøder med Ungdomsuddannelserne og Fredericia Uddannelsesråd, hvor der er givet input til en målrettet misbrugsindsats på ungdomsuddannelserne.

 

Der har yderligere været afholdt en række møder på tværs af koncernområderne i Fredericia Kommune og med deltagelse af politiet samt et indledende møde med en række aktører for at afklare, om der er interesse for en tværgående alliance, herunder også privat praktiserende læger og apotek.

 

Som følge af denne dialog foreslås midlerne udmøntet i en samlet pakke med følgende fokusområder:

1. Forebyggelsesindsatsen i folkeskolen og på ungdomsuddannelserne.

2. Indsatser for pårørende.

3. Øget tilgængelighed af information om misbrug.

4. Dannelse af en tværgående alliance (læger, politi, SSP, restauratører, cafeejere, Udsatterådet, uddannelsesinstitutionerne, apotekerne, frivillige foreninger mv.)

 

Forebyggelsesindsatsen i folkeskolen og ungdomsuddannelserne samt indsatser for pårørende

Det foreslås, at fokusområde nr. 1 og nr. 2 håndteres via en yderligere styrkelse af U-turn.

 

Gennem dialogen med ungdomsuddannelserne og FUR er der udarbejdet et forslag til en yderligere styrkelse af den forebyggende misbrugsindsats. Se vedhæftede bilag 1 for en detaljeret beskrivelse.

 

Det samlede forslag til nye indsatser under U-turn vil koste 550.000 kr. årligt.

 

Øget tilgængelighed af information om misbrug

Det foreslås, at fokusområde nr. 3 håndteres via en lang række indsatser. U-turn spiller en stor rolle i formidlingen af tilbud til de unge, deres pårørende og uddannelsesinstitutionerne. Samtidigt vil Rusmiddelcenteret styrke deres indsats.

Fredericia Kommunes hjemmeside skal tydeligt henvise til relevante hjemmesider og informere om tilbud, og dermed øge tilgængeligheden af information om misbrug, den forebyggende indsats og behandling.

 

Derudover igangsættes en kampagne målrettet unge og deres pårørende på de sociale medier, hvor de unge inddrages i tilrettelæggelsen og budskaberne i kampagnen

 

Dannelse af en tværgående alliance

Fokusområde nr. 4 om dannelse af en tværgående alliance er i sin spæde vorden. Der har været afholdt et indledende møde med en lang række eksterne og kommunale interessenter. På den baggrund foreslås det, at der nedsættes et handlingsnetværk i regi af Udsattestrategien. Handlingsnetværket tildeles en ramme på 100.000 kr., som handlingsnetværket kan formulere konkrete handlingsforslag til misbrugsforebyggelse, som skal godkendes i de politiske udvalg.
 

En lang række af de forslag, som fremkom på det indledende afsøgende møde, er imødekommet med forslaget til indsatser under U-turn. Forslagene er vedlagt som bilag 2.

 

Det foreslås, at udvalgene formelt nedsætter handlingsnetværket med følgende opgave:

  1. Udarbejdelse af forslag til fælles en rusmiddelpolitik – på tværs af grundskole, ungdomsuddannelserne og natteliv, som skal udgøre en fælles ramme for samarbejdet om den forebyggende misbrugsindsats
  2. Udkast til kampagne på sociale medier – gerne med brug af lokale unge ambassadører. Dette kan med fordel times med offentliggørelsen af en fælles ramme for rusmiddelpolitik.
  3. Fælles information og viden om, hvor man kan gå hen med sin viden om handel med rusmidler.

 

Formandskaberne inviteres til det første møde i handlingsnetværket. Netværket melder tilbage til udvalgene ultimo 2020 med konkrete forslag på ovenstående opgaver.

 

Et sekundært formål med handlingsnetværket er, at aktørerne øger kendskabet til hinanden på tværs. Vi kan allerede nu se, at alle er meget optaget af denne problemstilling og hvordan vi kan hjælpe hinanden.

 

Derudover foreslås det, at civilsamfundsaktører kan søge ind på den samme pulje med forslag til forebyggende aktiviteter.

 

Denne sag behandles samtidigt i Sundhedsudvalget, Uddannelsesudvalget, Børne- og Skoleudvalget samt Social- og Beskæftigelsesudvalget,

 

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Vurdering

Ingen.

Indstillinger

 At udvalgene indstiller til Økonomiudvalget at:

  1. Der frigives yderligere 550.000 kr. til U-turn årligt og varigt.
  2. Der nedsættes et handlingsnetværk med de to beskrevne opgaver og et rammebudget på 100.000 kr. som efterfølgende frigives ved politisk behandling af de konkrete forslag.

Beslutning i Børne- og Skoleudvalget den 27-05-2020

Godkendt.

Beslutning i Social- og Beskæftigelsesudvalget den 25-05-2020

Anbefales.

Beslutning i Uddannelsesudvalget den 26-05-2020

Godkendt.

Beslutning i Sundhedsudvalget den 25-05-2020

Begge indstillingspunkter indstilles til godkendelse.

Beslutning i Økonomiudvalget den 15-06-2020

Godkendt.

Punkt 136 Fredericia Sommerby

Sagsresumé

 

Corona-tiden har vendt op og ned på danskernes rejsemønstre. Flere danskere ventes at holde ferie indenlands, ligesom det er afgørende at skabe en fortsat attraktiv by for de mange fredericianere, der vil tilbringe tid i kommunen over sommeren. Det præsenteres et oplæg til en samlet plan for Fredericia Sommerby på mødet.

 

Sagsbeskrivelse:

 

Byrådet har i coronatiden etableret en række hjælpepakker med formål at støtte byens handelsliv, restaurationer og lokale virksomheder. Målet er – og har været – at afbøde de negative effekter af coronaen for byens erhverv, butikker og restaurationer. Der er i samarbejde med en række af byens aktører skabt kampagner, hvor fredericianerne opfordres til at handle lokalt ligesom en række af byens virksomheder har bidraget med finansiering af en voucherløsning, som skaber omsætning og liv i midtbyen.

 

Turisme-sæsonen er grundet fortsatte rejserestriktioner for danske og udenlandske turister ændret markant i 2020. De ventede krydstogtanløb i 2020 er aflyst, og det er nødvendigt med en hurtig og strategisk omlægning af Fredericia Kommunes indsatser for at tiltrække gæster til byen.


Ligeledes ventes en lang række fredericianerne at tilbringe mere tid i kommunen over sommeren.

 

Der lægges op til lancering af en samlet plan, som over sommeren skal:

 

  • Skabe fælles markedsføring af turismeaktiviteter, events og arrangementer i Fredericia
  • Tiltrække gæster og turister til Fredericia Kommune
  • Skabe en aktiv sommerby for fredericianerne gennem hele sommerperioden

 

Planen skal endvidere bruges til at samle aktørerne på tværs af turismeerhverv, handelsliv, butikker, restauratører, erhvervsdrivende og kommunens turisme aktører, således at planlægning, markedsføring og investering i attraktive rammer i Fredericia i sommerperioden kommer alle aktører til gavn.

 

Der præsenteres en plan for Fredericia Sommerby på mødet.

 

Økonomiske konsekvenser

 

Der præsenteres en plan for finansiering af Fredericia Sommerby på mødet

Vurdering

 

Ingen.

Indstillinger

 

Forvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget drøfter og godkender planen for ”Fredericia Sommerby”

Beslutning i Økonomiudvalget den 15-06-2020

Økonomiudvalget godkendte konceptet for Fredericia Sommerby, og indstiller over for byrådet,

  1. at der investeres 2 mio. kr. i redskaber, inventar, faciliteter m.m. som lånefinansieres
  2. at Fredericia Kommunes andel af midler til børn og unge på 1,8 mio. kr. udmøntes til Fredericia Sommerby

 

Punkt 137 Frigivelse af budgetmidler - afgiftberigtigelse af busser

Sagsresumé

 

I forbindelse med vedtagelsen af budgettet for 2020, er det besluttet at anvende tidligere afsatte midler til afgiftsberigtigelse af de to busser, Romeo og Julie, der i 2016 er indkøbt til at understøtte en del af indsatserne under Værdighedspolitikken.

 

Byrådet skal godkende frigivelsen af de i budgettet afsatte midler til afgiftsberigtigelsen.

 

Sagsbeskrivelse:

Da der i 2016 blev fastlagt indsatser under Værdighedspolitikken, blev der indkøbt to minibusser, Romeo og Julie, til brug for aktiviteter for borgere på plejecentrene og borgere visiteret til ydelser i Plejen. Busserne er afgiftsfritaget, hvilket begrænser anvendeligheden i forhold til aktiviteter i samarbejde med de frivillige sociale foreninger.

 

Det har været et ønske fra mange, at der gives øget mulighed for anvendelse af de to minibusser. Derfor blev det i forbindelse med vedtagelsen af budgettet for 2020 besluttet at anvende tidligere afsatte midler (i budget 2018) til afgiftsberigtigelse af de to busser, så foreninger kan låne dem i øget omfang.

 

Der skal i forlængelse af afgiftsberigtigelsen udarbejdes retningslinjer for, hvem der kan benytte busserne og til hvilke type aktiviteter. Retningslinjerne udarbejdes i et samarbejde mellem administrationen, Handicaprådet og Seniorrådet, idet det i høj grad er borgere, som de to råd repræsenterer, der fremadrettet vil have mulighed for at låne busserne. Der følger hverken chauffør eller driftsmidler med busserne, og derfor vil der ligeledes skulle kigges på rammer for brugerbetaling i form af betaling pr. kørt kilometer eller lignende. Driftsbudgettet til busserne, på årligt 50.000 kr., er bortprioriteret ved budgetlægningen 2020.

 

Byrådet skal godkende frigivelse af midler til afgiftsberigtigelsen.

 

Senior- og Handicapudvalget præsenteres for retningslinjerne, når de er udarbejdet.

Økonomiske konsekvenser

Der søges om frigivelse af anlægsmidler samt rådighedsbeløb på 400.000 kr. vedrørende

Pulje, transport ældre og udsatte.

 

Tekst
(beløb i mio. kr.)

TB 2020

TB 2021

TB 2022

TB 2023

TB 2024

Anlægs-
bevilling

Fri-
givelse

 

 

 

 

 

 

 

 

Pulje, transport ældre og udsatte

 

 

 

 

 

0,400

0,400

 

 

 

 

 

 

 

 

I alt (- = kasseindlæg/
+ = kasseudlæg)

0,000

0,000

0,000

0,000

0,000

 

 

 

Vurdering

Senior og Handicap anbefaler, at busserne afgiftsberigtiges, idet det vil betyde væsentligt bedre muligheder for at bruge dem i forbindelse med særligt frivillige sociale foreningers aktiviteter for ældre og udsatte borgere. Mulighederne for øget brug af busserne vil særligt kunne styrke indsatserne mod ensomhed. Der vil blive udarbejdet retningslinjer for busserne anvendelse, jf. sagsbeskrivelsen.

Indstillinger

Senior og Handicap indstiller, at Senior- og Handicapudvalget overfor Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler, at der frigives anlægsbevilling samt rådighedsbeløb i 2020 på 400.000 kr. vedrørende Pulje, transport ældre og udsatte på Senior- og Handicapudvalget.

 

Beslutning i Senior- og Handicapudvalget den 25-05-2020

Anbefales.

Beslutning i Økonomiudvalget den 15-06-2020

Anbefales.

Punkt 138 Basisbudget 2021-2024 og befolkningsprognose

Sagsresumé

 

Økonomi og Personale har udarbejdet forslag til plan for udarbejdelse af basisbudget samt befolkningsprognosen for 2020-2031, som vedlægges og indstilles til godkendelse.

 

Sagsbeskrivelse:

Økonomiudvalget drøftede den 19. maj 2020 den overordnet plan for Budgetlægningen for 2021. Udvalget drøftede de kommende økonomiforhandlinger og forventningen til den efterfølgende politiske proces i Fredericia Kommune. På baggrund af dette har Økonomi og Personale lavet nedenstående plan for udarbejdelse af basisbudget og udarbejdet en befolkningsprognose for 2020-2031, som grundlag for budgetlægningen.

 

Basisbudget

Økonomi og Personale udarbejder i lighed med tidligere år et teknisk budgetoplæg (basisbudgettet), som danner grundlag for budgetlægningen. Basisbudgettet udarbejdes med udgangspunkt i sidste års budget med korrektioner efter politisk godkendte spilleregler. Overslagsåret 2024 er hovedsageligt lavet som en kopi af budgettet for 2023.

 

Basisbudgettet udarbejdes efter følgende spilleregler:

  • Nye pris og lønskøn fra KL – der tilbageholdes en pulje på 0,4 % af reguleringen, som placeres i en central pulje, som kan anvendes til udmøntning af evt. nedjusteringer af fremskrivningsprocenter
  • Uændret skatteprocent og beregning på baggrund af det statsgaranterede udskrivningsgrundlag
  • Virkninger af ny lovgivning (DUT), dog maksimalt med et beløb svarende til reguleringen af bloktilskuddet
  • Nye byrådsbeslutninger (BÅT)
  • Mængderegulering på dagtilbud og skoler
  • Regulering af overførselsindkomster som følge af ændret efterspørgsel i takt med landstendensen
  • Fuld udnyttelse af lånemuligheder
  • Rettelse af fejl og mangler

 

 

For de brugerfinansierede områder udarbejder Miljø- og Teknikudvalget et budgetoplæg med tilhørende budgetforudsætninger og bemærkninger, som indarbejdes i basisbudgettet

 

 

Befolkningsprognose

Økonomi og Personale har til brug for budgetlægningen udarbejdet en befolkningsprognose for 2020-2031. Befolkningsprognosen bruges som en af forudsætningerne i budgetlægningen – herunder til:

  • Planlægning og styring af institutions- og skoleområdet
  • Mængderegulering af budgetterne
  • Beregninger af fremtidige skatteindtægter

 

Befolkningsprognosen er vedlagt som bilag på sagen og indstilles til godkendelse.

 

 

Økonomiske konsekvenser

 

Ingen.

Vurdering

 

Ingen.

 

Indstillinger

Økonomi og Personale indstiller til Økonomiudvalget og Byrådet,

 

  1. at budgetlægningen tager udgangspunkt i et teknisk udarbejdet basisbudget efter de beskrevne spilleregler
  2. at befolkningsprognosen godkendes og anvendes i budgetlægningen for 2021-2024

 

Beslutning i Økonomiudvalget den 15-06-2020

Godkendt.

Punkt 139 Fortsat analyse af plejen - prognose

Sagsresumé

 

Denne sag er den første afrapportering i forbindelse med den fortsatte analyse af plejen, som blev besluttet ved budgetlægningen for 2020. Emnet for denne første analyse er ”Prognose”. Analysen gennemgås på mødet.

 

Sagsbeskrivelse:

 

Denne sag er den første afrapportering i forbindelse med den fortsatte analyse af plejen, som blev besluttet ved budgetlægningen for 2020. På økonomiudvalgets møde den 27. januar blev der fremlagt en procesplan for analysen, som består af en række delanalyser med forskellige emner.

 

Analysen med overskriften ”Prognose” er den første i rækken. Den indeholder fremskrivninger af udviklingen på plejeområdet i de næste ca. 10 år – i grafer og tal. Desuden sættes fokus på nogle af de faktorer, der kan påvirke udviklingen, bl.a. sund aldring. Som beskrevet i procesplanen er formålet med analysen at synliggøre den ”brændende platform” for plejeområdet i Fredericia Kommune.

 

Analysen gennemgås på mødet.

 

Økonomiske konsekvenser

 

Ingen.

Vurdering

 

Ingen.

Indstillinger

 

Senior og Handicap indstiller, at analysen drøftes, og at anbefalingerne tiltrædes.

 

Beslutning i Senior- og Handicapudvalget den 25-05-2020

Drøftet og tiltrådt.

Beslutning i Økonomiudvalget den 15-06-2020

Godkendt med præcisering af, at Sundhedsudvalget har ansvaret for medicinhåndtering.

 

Punkt 140 Fortsat analyse af plejen - revideret tidsplan

Sagsresumé

 

Senior og Handicap indstiller til godkendelse af en revideret tidsplan for den fortsatte analyse af plejens område.

 

Sagsbeskrivelse:

 

I forbindelse med budgetlægningen for 2020 blev det besluttet, at der skal ske en fortsat analyse af plejens område. På Økonomiudvalgets møde den 27. januar 2020 blev der fremlagt en procesplan for den fortsatte analyse. Denne indeholdt en beskrivelse af de enkelte delanalyser samt en tidsplan for, hvornår udvalget ville blive præsenteret for analyserne.

 

I mellemtiden har corona-krisen, og de mange nye opgaver i den forbindelse, betydet, at denne tidsplan må revideres. I denne sag fremlægges derfor en ny revideret tidsplan for præsentation af analyserne.

 

Tidsplanen vedlægges som bilag.

 

Økonomiske konsekvenser

 

Ingen.

Vurdering

 

Ingen.

Indstillinger

Senior og Handicap indstiller, at den nye tidsplan godkendes.

 

Beslutning i Senior- og Handicapudvalget den 25-05-2020

Godkendt.

Beslutning i Økonomiudvalget den 15-06-2020

Godkendt.

Punkt 141 Prækvalifikation af helhedsplan i Ringparken

Sagsresumé

 

Boligkontoret Fredericia beder om Byrådets stillingtagen til kommende fysisk helhedsplan i Ringparken. Landsbyggefonden har signaleret klar interesse for at støtte projektet. Forud for det videre arbejde skal Fredericia Kommune tilkendegive sin indstilling.

 

Sagsbeskrivelse:

 

Boligkontoret Fredericia har fået prækvalificeret et projekt, med en fysisk helhedsplan i Ringparken hos Landsbyggefonden. Renoveringsprojektet gennemføres i lighed med renoveringerne i fx Sønderparken, Korskærparken og senest sygeplejeboligerne ved Dronningensgade/Fynsgade.

 

Selve Ringparken er opført i 1953 som tidstypisk rækkehusbebyggelse. Ringparken omfatter 76 boliger, erhvervslejemål og garager. Med helhedsplanen er der fokus på

  1. at opnå flere forskellige lejlighedstyper end i dag, så boligområdet fremover henvender sig til både børnefamilier, studerende og ældre
  2. at skabe udearealer, der ligger op til fællesskab, og
  3. byggeteknisk genopretning og klimasikring

 

Inden Landsbyggefonden og Boligkontoret kan fortsætte arbejdet med sagen, skal Fredericia Kommune give en foreløbig indstilling til planen om renovering.

 

Landsbyggefonden støtter generelt ikke istandsættelsesarbejder, men derimod genopretningsarbejder og arbejder der øger tilgængeligheden i lejlighederne, som fx større venderadius ved bad. Derudover støtter Landsbyggefonden miljøarbejder som fx lys og tryghedsskabende tiltag som etablering af dørtelefon etc.

 

Efter Byrådets foreløbige indstilling, udarbejder Boligkontoret en fysisk helhedsplan. Derudfra vurderer Landsbyggefonden hvor stor en andel af de påtænkte arbejder, der kan støttes som genopretning og hvor meget der har karakter af almindelige istandsættelsesarbejder.

Økonomiske konsekvenser

 

Renoveringen forventes at koste omkring 130 mio. kr. Den direkte økonomiske konsekvens for Fredericia Kommune kendes ikke på dette tidlige stade, derfor søges der ikke om bevilling endnu. Men generelt er kommunens andel i hver enkelt helhedsplan udmøntet i en kapitaltilførselspulje – også kaldet 1/5-ordning samt kommunal garanti for lånene. 1/5-ordeningen betyder, at kommunen, boligorganisationen og kreditforeningen hver yder 1/5, mens LBF yder 2/5 til en pulje, der skal afbøde for kraftige huslejestigninger. Den kommunale andel er oftest 2-300.000 kr. pr. boligafdeling. Tilskuddet afregnes overfor Landsbyggefonden når den endelige økonomi er på plads efter licitation (skema B). Det kommunale tilskud påvirker ikke låne-, anlægs- eller servicerammen.

Vurdering

 

Fredericia Kommune har relativt mange almene boliger, der er bygget mens byen var en industriby – og derfor har nået en alder hvor de trænger til genopretning, og i nogen grad istandsættelse. Når en afdeling bliver prækvalificeret hos Landsbyggefonden giver det mulighed for økonomisk støtte til gennemgribende forbedringer, som boligorganisationen ikke ville kunne løfte på egen hånd. Det vurderes at en fysisk helhedsplan vil løfte Ringparken.

Indstillinger

 

Byrådssekretariatet indstiller, at Økonomiudvalget anbefaler Byrådet, at

-          meddele Boligkontoret og Landsbyggefonden, at Fredericia Kommune er positivt indstillet overfor at støtte helhedsplanen i afdeling 210, Ringparken, ud fra de planer, der er skitseret på nuværende tidspunkt.

 

Beslutning i Økonomiudvalget den 15-06-2020

Anbefales.

Punkt 142 Vedtagelse af Lokalplan 370 - Etageboliger ved Nørrebrogade

Sagsresumé

På Byrådets møde d. 3. februar 2020 blev det vedtaget at sende forslag til lokalplan 370 Etageboliger ved Nørrebrogade og kommuneplantillæg nr. 13 i offentlig høring i 8 uger. Ved høringsperiodens afslutning har forvaltningen modtaget 1 bemærkning, som vedrører forhold, der ligger udenfor lokalplanafgrænsningen.

 

Sagsbeskrivelse:

Det har i perioden d. 2. – 16. juli 2019 været muligt at indsende bemærkninger inden udarbejdelsen af lokalplanforslaget og kommuneplantillægget. De indkomne bemærkninger er indgået i det videre planlægningsarbejde.

 

Kommuneplantillæg nr. 13 muliggør, at det maksimale etageantal ændres fra 2 til 5 etager, den maksimale bygningshøjde ændres fra 10 til 20 m og den maksimale bebyggelsesprocent ændres fra 60 til 120.

 

Lokalplanen er udarbejdet med det formål at give mulighed for opførelse af etageboligbyggeri på adressen Nørrebrogade 109, som i dag fremstår ubenyttet, med bygningslevn fra tidligere erhverv. Formålet er desuden at sikre, at den fremtidige bebyggelse opføres i god kvalitet og tilpasses det eksisterende byområde.

 

Ved afslutningen af høringsperioden d. 31. marts 2020 har forvaltningen modtaget 1 bemærkning til lokalplanforslaget, som omhandler trafiksikkerheden i et vejkryds beliggende udenfor lokalplanafgrænsningen. Derudover har forvaltningen enkelte ændringer til lokalplanforslaget.

På den baggrund foreslår forvaltningen følgende ændringer i den endelige lokalplan:

 

  1. Trafikale forhold:

Bemærkningen omhandler oversigt og trafiksikkerhed i vejkrydset Thrigesvej-Egumvej-Franz Hansens Allé, hvor der ønskes et signalanlæg for at øge sikkerheden. Vejkrydset ligger udenfor lokalplanafgrænsningen, men de trafiksikkerhedsmæssige oversigtsarealer inddrager et areal af lokalplanområdet. Derfor tilføjes følgende under bestemmelse §7.3 Placering:

 

”Al bebyggelse skal opføres under hensyn til oversigtsarealer på de tilstødende vejarealer”.

 

Fredericia Kommunes vejafdeling oplyser, at der på nuværende tidspunkt ikke er stor nok trafikmængde ved det pågældende vejkryds til at etablere et signalanlæg.

 

 

  1. Beplantning langs Nørrebrogade:

Beplantningsbæltet langs Nørrebrogade, TVIS servitutbæltet og byggefelt 1 forekommer i lokalplanforslaget for presset med træer på min. 15 meters højde i udvokset stand, tæt til en bygningsfacade i byggefelt 1. Derfor bør kravet i bestemmelse §9.3 lempes.

Der ønskes fortsat et tilplantet areal med beplantning, der kan nedtone og formidle skalaen i forhold til oplevelsen af det brede vejudlæg og de høje bygninger langs Nørrebrogade. Træer skal i udgangspunktet plantes uden for servitutbæltet med mindre andet aftales med TVIS. Derfor ændres følgende i lokalplanforslagets redegørelse og under bestemmelse §9.3:

 

Redegørelse - Ubebyggede arealer, grønne områder og beplantning

Langs lokalplanområdets afgrænsning mod Nørrebrogade, plantes træer, som dels har til formål at bidrage til et grønnere udtryk, dels at danne en allé-oplevelse sammen med beplantningen langs Fredericia Gymnasiums grund på den modsatte side af Nørrebrogade.

 

Ændres til:

På arealet langs Nørrebrogade, plantes træer, som dels har til formål at bidrage til et grønnere udtryk, dels at danne en allé-oplevelse sammen med beplantningen langs Fredericia Gymnasiums grund på den modsatte side af Nørrebrogade.

 

Bestemmelser

§9.3 Arealet langs Nørrebrogade skal fremstå tilplantet med rækker eller grupper af træer, der i udvokset stand bliver minimum 15 m høje, i princippet som vist på kortbilag 4 – Fremtidige forhold.

 

Ændres til:

§9.3 Arealet langs Nørrebrogade skal fremstå tilplantet med rækker eller grupper af træer, der i udvokset stand bliver minimum 10 m høje, i princippet som vist på kortbilag 4 – Fremtidige forhold.

 

Bemærkninger og ændringsforslag er samlet i en hvidbog og behandlet i et notat, som begge er vedlagt indstillingen som bilag.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Vurdering

Det er administrationens vurdering, at der med lokalplanen er skabt et plangrundlag, der understøtter udviklers ønske om opførelse af et etageboligbyggeri. Via den dialog, der har været, er der opnået rammerne for et byggeri med tilhørende udendørs opholdsarealer, som på fornuftig vis er tilpasset omgivelserne.

Indstillinger

Teknik og Miljø indstiller, at det anbefales over for Økonomiudvalget og Byrådet,

  1. at tillæg nr. 13 til Kommuneplan 2017-2029 vedtages endeligt
  2. at lokalplan 370 vedtages endeligt, samt
  3. at administrationen bemyndiges til at foretage mindre, redaktionelle rettelser af planerne inden den offentlige bekendtgørelse

Beslutning i By- og Planudvalget den 27-05-2020

Anbefales.

Beslutning i Økonomiudvalget den 15-06-2020

Anbefales.

Punkt 143 Vedtagelse af Lokalplan 362 Boliger ved Højgård, Ullerup Nord

Sagsresumé

Teknik & Miljø har udarbejdet Lokalplan 362 – Boliger ved Højgård, Ullerup Nord. Lokalplanen vil muliggøre realisering af et spændende og attraktivt kvarter i god sammenhæng med den eksisterende by. Lokalplanen muliggør en parcelhusbebyggelse med ca. 46 grunde på min. 800 m2 med tilhørende infrastruktur, opholdsarealer og grønne områder.

 

Sagen handler om den endelig vedtagelse af lokalplanen. Der er i høringsperioden modtaget tre høringssvar henholdsvis angående støj- og miljøforhold i lokalplanen og fra BaneDanmark. Det har medført mindre ændringer i planen vedr. friarealerne.

 

Sagsbeskrivelse:

Byrådet vedtog den 3. september 2018 Forslag til lokalplan 362 - Boliger ved Højgård, Ullerup Nord. Planforslaget har været i offentlig høring i 16 uger fra den 5. september 2018 til d. 26. december 2018. Høringsperioden måtte forlænges fra 8 til 16 uger for at sikre, at alle høringsberettigede modtog materialet.

 

Lokalplanens indhold

Lokalplanen omfatter et område, der afgrænses af Ydre Ringvej, Bredstrupvej og Vestre Kobbelvej. Området er i dag i landbrugsmæssig drift, og der er en landbrugsejendom i området. Nord og vest for Ydre Ringvej grænser området op til det åbne land med dyrkede arealer, naturområder og rekreative områder samt spredtliggende gårde. Syd for lokalplanområdet ligger Ullerup-kvarteret med store boligområder og tilhørende daginstitution. Øst for området ligger golfbanen, som på sigt påtænkes udvidet på arealet nordøst for det nye boligområde.

 

Lokalplanområdet udgør ca. 15 ha, og der forventes at blive mulighed for at opføre ca. 46 boliger som åben-lav bebyggelse med en grundstørrelse på min. 800 m2. Den forholdsvis lave udnyttelse af området til boligbebyggelse skal ses i sammenhæng med, at det er nødvendigt at forholdsvis store arealer friholdes for bebyggelse pga. støj fra omkringliggende veje og erhvervsvirksomheder.

 

Lokalplanen har til formål at fastlægge udstykningsprincipper, vejadgang, bebyggelsesomfang for parcelhusbebyggelse, grønne områder og infrastruktur for området.

Formålet er desuden at udlægge de grønne områder med en central placering i boligområdet, så de indbyder til ophold, leg og aktiviteter og dermed bidrager til at styrke fællesskaber og samvær i området. De grønne områder gives en landskabelig bearbejdning og beplantning, så de tilpasses omgivelserne.

 

Endelig udlægges et areal mellem bebyggelsen og de omkringliggende veje som støjbuffer. Arealet er dimensioneret, så det bliver muligt at opføre en støjvold ud mod Ydre Ringvej, Bredstrupvej og Vestre Kobbelvej. Overgangen fra boligområdet til de omkringliggende landområder bearbejdes, så støjvolden kan indgå i en landskabelig helhed.

 

Øst for området (Vestre Kobbelvej 9 og 11) er der lokaliseret hhv. en hundepension og en virksomhed, som miljøbehandler biler. Hundepensionen er p.t. ikke i drift. Begge virksomheder ligger i landzone. Lokalplanen sikrer, at begge virksomheder kan fortsætte deres virke på de vilkår, der fremgår af hhv. miljøgodkendelse og landzonetilladelse.

Lokalplanområdet vil med planens vedtagelse blive overført til byzone.

 

Forhold til Kommuneplan 2017 - 2029

Lokalplanens planlagte anvendelse er i overensstemmelse med kommuneplanens lokalplanramme V.B.14.

 

Offentlig høring

I høringsperioden indkom der 3 bemærkninger.  Hovedtræk af to bemærkninger er beskrevet herunder. For en mere detaljeret gennemgang henvises til vedlagte notat (Høringsnotat).

 

Bemærkning 1

Indsiger gør opmærksom på et afstandskrav på 300 m fra virksomhed placeret nordøst for lokalplanområdet på Vestre Kobbelvej 11, 7000 Fredericia.

Bemærkning 2

Indsiger gør opmærksom på potentielle støjgener i lokalplanområdet fra en schæferhundeklub umiddelbart øst for lokalplanområdet.

 

Vurdering af bemærkningerne

Bemærkning 1

Bemærkningen giver ikke anledning til ændringer i lokalplanens bebyggelsesplan. Lokalplanen forholder sig til de støjvilkår, som er fastsat i virksomhedens miljøgodkendelse.  I lokalplanen er der optaget bestemmelser, der sikrer, at virksomhedens støjvilkår kan overholdes ved de nærmeste boliger.

Bemærkning 2

Bemærkningen giver anledning til en mindre ændring i lokalplanen således, at det ikke vil være muligt at indrette friarealer i støjbufferen fra erhverv og schæferhundeklub. Støjbufferen i lokalplanen udvides, så den omfatter støj fra schæferhundeklubbens klubaktiviteter.

 

Forvaltningen finder behov for at præcisere forhold omkring ekspropriation i lokalplanen. Desuden digitaliseres lokalplanen.

Økonomiske konsekvenser

Arealet, som lokalplanen omfatter, er i privat eje. Kommunen vil få udgifter til at erhverve jorden og til at gennemføre en efterfølgende byggemodning. På baggrund af beregninger af økonomien vurderes det, at der vil være en passende balance mellem udgifterne til jorderhvervelse samt byggemodning og indtægterne ved det efterfølgende salg af parcelhusgrunde.

 

Det skal bemærkes, at VejleMuseerne har tilkendegivet, at lokalplanområdet kan rumme mange væsentlige fortidsminder. Vejlemuseerne anbefaler derfor, at der forud for anlægsarbejder i det kommende lokalplanområde gennemføres arkæologiske forundersøgelser efter reglerne i museumslovens § 26. Der er indhentet budget for forundersøgelser, som beløber sig til ca. 385.000 kr. inkl. moms (maksimumsbudget for forundersøgelsen).

Vurdering

Teknik & Miljø vurderer, at der med Lokalplan 362 – Boliger ved Højgård, Ullerup Nord skabes det nødvendige plangrundlag, som giver mulighed for etablering af en sammenhængende udbygning af parcelhusbebyggelsen ved Ullerup.

 

Teknik & Miljø har udarbejdet et notat, ”Notat om indkomne bemærkninger”, med udkast til Byrådets vurdering og svar til de bemærkninger/indsigelser, der er indkommet i høringsperioden. Af notatet fremgår, at bemærkningerne/indsigelserne foreslås at give anledning til følgende ændringer:

 

  1. Der tilføjes følgende afsnit om støj fra schæferhundeklubben til lokalplanens redegørelse:

 

”Foreningen Fredericia Schæferhundeklub har klubaktiviteter på adressen Bredstrupvej 56 vest for lokalplanområdet. Ved støjberegninger udført af Fredericia Kommune er der en overskridelse af de vejledende grænseværdier for støj i boligområder i en mindre del af lokalplanområdets friareal - se kortbilag 4 - Fremtidige forhold.

 

Der optages derfor bestemmelser i lokalplanen om, at der ikke må være rekreative aktiviteter med mulighed for ophold på de dele af friarealerne, hvor de vejledende grænseværdier ikke overholdes.”

 

  1. Til § 9 om ubebyggede arealer optages der en bestemmelse om, at der ikke må være rekreative aktiviteter med mulighed for ophold på den del af friarealet, hvor de vejledende grænseværdier for støj ikke kan overholdes. Heraf tilføjes:

 

”På de dele af friarealerne, som er omfattet af støjbuffer for erhverv og schæferhundeklub, må der ikke indrettes arealer til leg, ophold og lignende.


Arealerne, som er omfattet af støjbuffer for erhverv og schæferhundeklub, fremgår af kortbilag 4 – Fremtidige forhold.”

 

  1. Til kortbilag 4 – Fremtidige forhold udvides støjbufferen for erhverv, så den også dækker støj fra schæferhundeklubben.

 

  1. Lokalplanen digitaliseres og udgives på kommunens lokalplanportal. Heraf ændres layout af lokalplanen. F.eks. ændres forsiden og placering af billeder. Indholdet er selvfølgelig det samme, som det der har været i offentlig høring.

 

Indstillinger

 Teknik & Miljø indstiller, at det anbefales over for Økonomiudvalget og Byrådet,

  1. at Lokalplan 362 – Boliger ved Højgård, Ullerup Nord vedtages endeligt med de anførte suppleringer og ændringer,
  2. at Teknik & Miljø besvarer de indkomne bemærkninger til planforslaget med udgangspunkt i notatet vedlagt som bilag Notat om indkomne bemærkninger,
  3. at Teknik & Miljø bemyndiges til at foretage mindre redaktionelle rettelser inden offentliggørelse af lokalplanen.

 

Beslutning i By- og Planudvalget den 27-05-2020

Anbefales.

Beslutning i Økonomiudvalget den 15-06-2020

Anbefales.

Punkt 144 Forslag til Lokalplan 328 - Facader og Skilte i Fredericia Bymidte

Sagsresumé

Teknik & Miljø har udarbejdet et forslag til Lokalplan 328 – Facader og skilte i Fredericia Bymidte. Lokalplanen regulerer facader og skilte i bymidten. Lokalplanen skal gøre det lettere at renovere facader og opsætte skilte i bymidten. Den er første del af et nyt og bedre plangrundlag for bevaring og udvikling af bevaringsværdige bygninger, kulturmiljøer og Fredericias unikke, historiske byplan inden for voldene. 

 

Den nye lokalplan indeholder mere vejledning til bestemmelserne end tidligere. Det sparer tid for bygherrer og administration, at ikke alle ændringer kræver en planmæssig godkendelse, som det er tilfældet på nuværende tidspunkt, og der er ekstra fokus på muligheden for råd og vejledning hos Kommunen. Lokalplanforslaget holder fast i den nuværende praksis med, at alle ydre forandringer på bevaringsværdige bygninger skal godkendes. Der er desuden præcise bestemmelser for øvrig eksisterende bebyggelse, samt ny bebyggelse, som gør det nemt at aflæse direkte i lokalplanen, hvad der er muligt i forhold til facader og skilte i bymidten.

 

Sagsbeskrivelse:

Lokalplanområdet omfatter Fredericia Bymidte inden for voldene. Lokalplanen er en temalokalplan, der kun omhandler facader og skilte. Lokalplanen danner rammer om fremtidige ombygninger og nybyggeri. Facader og skiltes fremtræden reguleres med afsæt i en bevaringsteori om, at vi skal værne om og bevare de vigtigste historiske kvaliteter, og på den baggrund skabe rum til at tænke nyt. Sigtet med lokalplanen er at sikre kvalitet uden at være smagsdommer over god eller dårlig arkitektur.  

 

I lokalplanen reguleres bevaringsværdige bygninger med afsæt i planlovens bestemmelser om kompetencenormer. Det betyder, at Fredericia Kommune skal godkende ændringer af facader og skilte på alle bevaringsværdige bygninger, ligesom det er tilfældet med den eksisterende lokalplan. I lokalplanen er de bevaringsværdige bygninger alle bygninger, som er registret med en SAVE-værdi fra 1 til og med 4 i kommuneplanen. I praksis uddelegeres opgaven med at give tilladelse til administrationen, som vil løfte opgaven igennem dialog med bygherre/bygningsejer om restaurering og arkitektur. Enkeltsager kan føres i det politiske udvalg, når det er nødvendigt. Det er vigtigt, at lokalplanen støttes af en vejledning om udvikling og restaurering i Fredericia Bymidte. Det er Teknik & Miljøs ambition, at en vejledning også udkommer i løbet af 2020. Vejledningen skal tilgås direkte fra den digitale lokalplan, således at det er nemt for de enkelte brugere af lokalplanen at få vejledning om små og store byggeprojekter i Fredericia. 

 

Ikke bevaringsværdige bygninger og nybyggeri reguleres efter bestemmelser, der sikrer en høj kvalitet i udformningen af facader og skiltning. Dette er vigtigt, da de omkringliggende bevaringsværdige bygningers kvalitet bl.a. afgøres af den kontekst, som bygningerne befinder sig i. Nabobebyggelsen kan nemt skæmme en bevaringsværdig helhed. Det samlede bybillede er bygget op af summen af indtryk.

 

Endelig er lokalplanen første skridt til et bedre plangrundlag for bevaring og udvikling af den historiske byplan indenfor for voldene. Herefter er det planen at udsende den omtalte vejledning, udarbejde bevarende lokalplanlægning for konkrete kulturmiljøer inden for voldene og en vejledning til nybyggeri inden for voldene. Samlet set vil det give borgere og erhvervsdrivende et solidt grundlag for at bygge og renovere i en unik historisk kontekst. 

 

Lokalplanen er tematiseret efter bygningsdele, således at den er let at bruge i praksis. Den digitale lokalplan tilføjes en introduktion (som ikke er en del af den retlige lokalplan og derved kan rettes løbende efter behov), hvor brugerne finder kontaktoplysninger til den relevante myndighedsperson i Teknik & Miljø. Derved skabes der en praktisk adgang til råd og vejledning om bevaringsværdige bygninger og lokalplanen. Vedlagt er en illustration, som viser opbygningen af den digitale lokalplan.  

 

Eksempler fra lokalplanen  

Den nye lokalplan tillader ikke nye altaner mod offentlig vej på eksisterende bebyggelse. På nybyggeri tillades altaner med en meget begrænset mulighed for at krage ud over de smalle gader i Fredericia Bymidte.  

 

En skærpelse i forhold til praksis i den gamle lokalplan er, at der for bevaringsværdige bygninger med SAVE-værdi fra 1 til og med 3 kræves kitfalsede vinduer. Det er en praksis, som kommer fra arbejdet med Bevaringsfonden. Kitfalsede vinduer er dyrere end almindelige termoruder og kræver vedligehold af kitfalsen, desuden er der mere vinduesvask, da der er flere ruder. 

 

Gavlmalerier tillades ikke. Det betyder, at der i et konkret tilfælde, hvor der søges om et kunstværk, vil skulle gives en meget præcis dispensation fra lokalplanen.

 

Alle bestemmelser vedrørende skiltning på bygninger er samlet i et kapitel. Det er en fordel for butikker og erhvervsdrivende, at det klart og tydeligt fremgår hvad der er tilladt. Kapitlet er suppleret med vejledning og forklarende billeder. Business Fredericia har bidraget til udarbejdelsen af bestemmelserne omkring skiltning. 

 

Aflysning af gældende lokalplaner 
Lokalplanen skal erstatte lokalplan 164 – Facader og skilte i Fredericia Bymidte, som er udarbejdet i 1999. Desuden skal den delvist erstatte bestemmelser om facader og skiltning i de forskellige lokalplaner indenfor bymidten. 

 

Det videre arbejde med plangrundlag for bevaring og udvikling af Fredericia Bymidte 

Administrationen vil gerne gøre opmærksom på, at lokalplanen ikke kan stå alene, forstået på den måde at man allerede nu bedes tage stilling til om der skal arbejdes videre med de næste trin i det samlede plangrundlag. Vejledningen er godt på vej. For en stor dels vedkommende kan der samles materiale og erfaringer fra tidligere projekter og arbejde med bymidten. Der skal tages stilling til formen. Kulturmiljøerne er ligeledes noget som står på skuldrene af mange års arbejde, men blandet andet mangler der en formel, faglig udpegning af kulturmiljøer. 

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Vurdering

Teknik & Miljø vurderer, at lokalplanforslaget vil gøre det lettere at renovere facader og opsætte skilte i bymidten, og samtidig være med til at skabe et bedre plangrundlag for bevaring og udvikling af de bevaringsværdige bygninger og bymidten som helhed.

 

Ligeledes vurderes det, at lokalplanforslaget lægger op til en administrationspraksis, hvor Teknik & Miljø vil kunne indgå i en bedre dialog om bevaring og udvikling i Bymidten. Lokalplanen og den kommende vejledning vil danne grundlag for en konstruktiv dialog. Samtidig vil ejere af ikke bevaringsværdige bygninger nemmere kunne læse, hvad der er tilladt i forhold til facader og skilte.    

Lokalplanen erstatter ikke lokalplanpligt eller –ret (muligheden for at lave en lokalplan), hvis fremtidigt nybyggeri giver anledning hertil.

 

Endelig vurderer Teknik & Miljø, at lokalplanforslaget ikke bør stå alene, og at der bør følges op med udarbejdelsen af vejledningen, som omtalt ovenfor, bevarende lokalplaner for afgrænsede kulturmiljøer i bymidten og en vejledning til nybyggeri indenfor voldene. 

Indstillinger

Teknik & Miljø indstiller,

1.    at By- & Planudvalget drøfter spørgsmålet om det videre arbejde med plangrundlaget for Fredericia Bymidte. 

og at det indstilles overfor Økonomiudvalget og Byrådet,

2.    at forslag til Lokalplan 328 – Facader og Skilte i Fredericia Bymidte vedtages som forslag, og

3.    at lokalplanforslaget sendes i offentlig høring i 8 uger,

4.    at administrationen bemyndiges til at foretage mindre redaktionelle rettelser inden offentliggørelse af planforslaget.

Beslutning i By- og Planudvalget den 27-05-2020

Anbefales.

Beslutning i Økonomiudvalget den 15-06-2020

Anbefales.

Punkt 145 Etablering af cykelsti på del af Tårupvej

Sagsresumé

I forbindelse med den nye kommunale udstykning Flintemarken i Taulov, er der planer om etablering af cykelsti på Tårupvej, fra Stakkesvang til byzonetavlen. Cykelstien er ved at blive anlagt i sydsiden, men i nordsiden er det nødvendigt at erhverve privat ejet areal fra matr.nr. 3a og 3ds Taulov By, Taulov for at få plads til cykelstien.

 

Arealet vil blive forsøgt erhvervet gennem frivillig aftale, hvis ikke dette er muligt, vil erhvervelsen søgt gennemført ved ekspropriation iht. reglerne i Lov om offentlige veje kapitel 10.

 

Sagsbeskrivelse:

Etablering af cykelstier på Tårupvej har flere formål. Stierne skal sikre de lette trafikanter fra den kommunale byggemodning Flintemarken, samt den private udstykning nord for Flintemarken en tryg vej ind mod Taulov.

 

Stierne skal ligeledes på sigt binde Taulov sammen med det øvrige cykelstinet, hvor der er planer om cykelstier på Stakkesvang, der binder Tårupvej sammen med Prinsessens Kvarter mod nord og Adelvej mod syd. Stierne vil således overordnet skabe forbindelse fra Taulov by til den øvrige del af cykelstinettet.

 

I den nordlige side af Tårupvej ligger et beskyttet dige, som der ikke kan opnås tilladelse til at ændre. Cykelstien er derfor nødt til at blive placeret bag diget. Arealet bag diget er ikke offentligt areal og det er derfor nødvendigt at erhverve areal til stien.

 

Der er valgt etablering af enkeltrettede cykelstier, da det giver færrest mulige krydsninger af Tårupvej. Ligeledes undgås den risiko der altid er, når cyklister fra dobbeltrettede cykelstier skal krydse sideveje. Trafiksikkerhedsmæssigt vurderes enkeltrettede stier derfor som det eneste valg.

 

Nedenstående skitse viser udstrækningen af cykelstiprojektet fra Stakkesvang og ind ad Tårupvej, hvor der etableres cykelsti.

 

Økonomiske konsekvenser

Udgifter til køb af jord, samt øvrige omkostninger i forbindelse med arealerhvervelse, forventes at kunne afholdes indenfor projektets afsatte anlægsramme.

Vurdering

Teknik og Miljø vurderer, at det er nødvendigt at etablere cykelsti i nordsiden af Tårupvej, således at der opnås en tryg og sikkerhed cykelforbindelse til de nye udstykninger, samt til Stakkesvang, som indenfor en kort årrække vil sikre et sammenhængende cykelstinet, hvor det er muligt at cykel på cykelsti eller cykelkantbaner fra Taulov til Fredericia og Middelfart.

Indstillinger

Teknik & Miljø indstiller, at det anbefales overfor Økonomiudvalget og Byrådet, at Ekspropriationsudvalget bemyndiges til at indlede forhandlinger med de berørte lodsejere langs Tårupvej, med henblik på indgåelse af aftaler om erhvervelse af arealer til gennemførelse af cykelstiprojektet, om fornødent ved ekspropriation således, at et sammenhængende cykelstinet kan sikres.

Beslutning i By- og Planudvalget den 27-05-2020

Anbefales.

Beslutning i Økonomiudvalget den 15-06-2020

Anbefales.

Punkt 146 Optagelse af Rødkjærsvej som offentlig vej

Sagsresumé

Fredericia Kommune har modtaget ansøgning om optagelse af den private fællesvej, Rødkjærsvej, som offentlig vej. Vejen er beliggende tæt på skolen og anvendes som skolevej. Vej & Park anbefaler, at vejen optages som offentlig vej.

 

Sagsbeskrivelse:

Vej & Park har modtaget ansøgning om optagelse af den private fællesvej, Rødkjærsvej, som offentlig vej. Rødkjærsvej er en gennemgående vej beliggende mellem Krogsagervej og Gl. Landevej. Rødkjærsvej er 216 meter lang og anlagt i 6 meters bredde. Der er fortov på begge sider af Rødkjærsvej.  

 

Rødkjærsvej er en gennemgående vej tæt på skolen. Skolen er beliggende på Krogsagervej (Erritsø Fællesskole - Krogsagervej). Rødkjærsvej anvendes af gående skolebørn og ligeledes til afsætning/afhentning af børn der skal til/fra skolen. På denne måde anvendes vejen også som gennemkørende vej. Hvidkjærsvej og Blåkjærsvej er beliggende syd for Rødkjærsvej, disse er ligeledes gennemgående og har i dag status som offentlige veje.

  

Grundejerne på Rødkjærsvej har anmodet om trafiktælling. Hvis tællingen viser, at den samlede motorkørende trafik udgør mere end 50 procent, skal kommunen optage vejen som offentlig eller udføre færdselsregulering således, at den almene færdsel nedbringes til under 50 procent.

  

Rødkjærsvej har i dag status som privat fællesvej. Vedligeholdelsesforpligtigede til en privat fællesvej er normalt de tilgrænsende grundejere med vejret til vejen. På Rødkjærsvej er der i 1985 lavet en aftale om, at Fredericia Kommune vedligeholder kørebanen på vejen herunder vedligeholdelse og tømning af rendestensristene.

 

Fredericia Kommune har udover aftalen på Rødkjærsvej, aftaler på 43 private fællesveje.

   

Aftalerne på de private fællesveje giver anledning til forvirring blandt borgerne og administrativt vanskeliggør en ensartet sagsbehandling vedrørende de private fællesveje i henhold til ligebehandlingsprincippet.

 

Fredericia Kommune kan komme ud af aftalerne på to måder. Enten kan den private fællesvej optages som offentlig vej eller også kan aftalen ophæves. Hvis aftalen ophæves vil vejen derefter fortsat have status som privat fællesvej, men uden at kommunen bidrager til vedligeholdelsen.   

Økonomiske konsekvenser

Såfremt Rødkjærsvej overtages som offentlig vej, vil kommunen skulle stå for den fremtidige drift og vedligeholdelse. 

 

Fredericia Kommune har i dag vedligeholdelse af kørebane og rendestensristene. Der vil derfor kun være ekstra omkostninger på fortov, kantsten, belysning og fejning. 

 

Den afledte årlige omkostning ved at overtage vejen som offentlig vurderes, at beløbe sig til ca. 20.000 kr./år og kan afholdes indenfor driftsbudgettet.

Vurdering

Det er Vej & Parks vurdering, at Rødkjærsvvej burde optages som offentlig vej pga. af dens anvendelse som skolevej, og da det er en gennemgående vej.  

 

Det vurderes, at hvis der foretages en trafiktælling på Rødkjærsvej, vil den gennemgående motorkørende trafik udgøre mindst 50 procent. Der kan gennemføres færdselsregulering for at nedbringe den gennemkørende færdsel, såsom bump, men det vurderes ikke, at have den ønskede nedbringelse. Det vurderes ikke, at et skiltet forbud mod gennemkørsel, vil have den ønskede effekt, disse skilte bliver tit ignoreret af bilister og denne skiltning vil sandsynligvis ikke blive godkendt af politiet. 

Indstillinger

Teknik og Miljø indstiller, at det anbefales over for Økonomiudvalget og Byrådet, at Rødkjærsvej optages som offentlig vej.

Beslutning i Miljø- og Teknikudvalget den 27-05-2020

Anbefales.

Beslutning i Økonomiudvalget den 15-06-2020

Anbefales.

Punkt 147 Igangsættelse af revision af Fredericia Kommunes Risikostyringsplan

Sagsresumé

Kommunen er udpeget som 1 af 10 risikoområder i Danmark iht. EU’s oversvømmelsesdirektiv. Derfor er kommunen forpligtet til at udarbejde en risikostyringsplan, der skal revideres hvert 6. år.

Den eksisterende risikostyringsplan er fra oktober 2015, og det er denne risikostyringsplan, som nu skal revideres. Den skal være godkendt senest 22. oktober 2021.

Med denne sag igangsættes dette arbejde.

 

Sagsbeskrivelse:

Fredericia Byråd vedtog 5. oktober 2015 ”Risikostyringsplan 2015”.


Formålet med risikostyringsplanen er at fastsætte mål for styring af oversvømmelsesrisiciene.


Risikostyringsplanen er en overordnet plan, som giver de overordnede rammer for kommuneplanen.

 

Kystdirektoratet har i 2018 foretaget en revurdering og en ny udpegning af områder med særlig risiko for oversvømmelse. Kystdirektoratet har i februar 2020 udgivet en vejledning til udarbejdelse af risikostyringsplan for oversvømmelse, som beskriver kravene til risikostyringsplanerne, samt udarbejdet nye fare- og risikokort for de udpegede områder, herunder Fredericia.

 

Der skal tages udgangspunkt i de fare- og risikokort, som Kystdirektoratet stiller til rådighed. Risikostyringsplanen skal omfatte alle aspekter af risikostyring med særlig vægt på forebyggelse, sikring og beredskab.

 

Proces og tidsplan:

Fredericia Kommune skal senest den 22. december 2020 offentliggøre et forslag til revision af risikostyringsplanen, herefter er der en 6 måneders høringsperiode. Senest den 22. oktober 2021 skal planen være vedtaget i byrådet.

Økonomiske konsekvenser

Selve revisionen af risikostyringsplanen har ingen økonomiske konsekvenser, bortset fra udgifterne til eventuel konsulentbistand, der afholdes inden for de sædvanlige budgetmæssige rammer.

Vurdering

Ved at revidere den eksisterende risikostyringsplan med nye kortdata får Fredericia Kommune et bedre grundlag for, hvilke konsekvenser de fremtidige havvandsstigninger får for de udsatte områder, specielt industriområdet ved havnen.  Derudover får kommunen et bedre datagrundlag til at vurdere, om der er behov for at iværksætte yderligere tiltag for at begrænse oversvømmelsesrisici.  

 

Teknik & Miljø vil ved revisionen ligge vægt på kommunikation og formidling af risikostyringsplanen, således den sammen med klimatilpasnings- og spildevandsplanen udgør et vigtigt fagligt plan- og oplysningsgrundlag.

Indstillinger

Teknik & Miljø indstiller, at det anbefales Økonomiudvalget og Byrådet, at revisionen af risikostyringsplanen igangsættes.

Beslutning i Miljø- og Teknikudvalget den 27-05-2020

Anbefales.

Beslutning i Økonomiudvalget den 15-06-2020

Anbefales.

Punkt 148 Afrapportering på flygtningeområdet maj 2020

Sagsresumé

 

Afrapporteringen på flygtningeområdet beskriver de vigtigste nøgletal for flygtningeområdet i Fredericia Kommune.

 

Afrapporteringen er bestilt af Byrådet i forbindelse med Budget 2020 og fremadrettet vil Social- og Beskæftigelsesudvalget modtage afrapporteringen til orientering, hvorefter den oversendes til orientering i Økonomiudvalget i forbindelse med budgetopfølgningen.

 

Næste afrapportering vil blive forelagt Social- og Beskæftigelsesudvalget på mødet d. 10. august 2020 og Økonomiudvalget d. 24. august 2020.

 

Sagsbeskrivelse:

 

I forbindelse med Budget 2020 bestilte Byrådet en løbende afrapportering på flygtningeområdet. Afrapporteringen beskriver de vigtigste nøgletal for flygtningeområdet i Fredericia Kommune, herunder bl.a. hvor mange flygtninge og familiesammenførte til flygtninge, der er kommet til Fredericia i 2020 og hvilke udgifter og indtægter, som kommunen har haft på området. Efterfølgende beskrives beskæftigelsesindsatsen for området.

 

Afrapporteringens hovedkonklusioner:

  • Antallet af flygtninge, der er ankommet til Fredericia
    • Pr. maj 2020 er der ankom 5 flygtninge og familiesammenførte til flygtninge til Fredericia. 3 ud af de 5 personer er flyttet til Fredericia fra andre kommuner og de resterende 2 personer er flygtninge.
    • Der er ankommet 2 børn til Fredericia i 2020. Den ene er flyttet til fra en anden kommune, og den anden er flygtning. De 3 voksne er således 1 flygtning og 2 flyttet til Fredericia fra en anden kommune.
  • Økonomi for flygtningeområdet
    • Kommunens største udgifter til voksne flygtninge og familiesammenførte til flygtninge er udgifter til danskundervisning, jobskolen, forsørgelse og sagsbehandling
    • På børneområdet relaterer kommunens primære udgifter sig bl.a. til skole og dagtilbud, specialundervisning og tandpleje
  • Beskæftigelsesindsatsen
    • Fredericia ligger generelt på niveau med det øvrige Sydjylland i forhold til at få flygtninge i beskæftigelse
    • Fredericia ligger 1,9 procent point over niveauet for det øvrige Sydjylland i forhold til at få flygtninge mænd i beskæftigelse
    • Fredericia ligger 1,4 procent point under det øvrige Sydjylland i forhold til at få flygtninge kvinder i beskæftigelse

 

Social- og Beskæftigelsesudvalget og Økonomiudvalget modtager afrapporteringen i forbindelse med de kvartalsvise budgetopfølgninger. Datoen for næste afrapportering vil blive d. 10. august i Social- og Beskæftigelsesudvalget og efterfølgende på Økonomiudvalget d. 24. august 2020.

 

Økonomiske konsekvenser

 

Ingen

Vurdering

 

Se sagsbeskrivelse

Indstillinger

 

Økonomi og Personale og Social- og Beskæftigelse indstiller, at afrapporteringen tages til efterretning

 

Beslutning i Social- og Beskæftigelsesudvalget den 25-05-2020

Taget til efterretning.

Beslutning i Økonomiudvalget den 15-06-2020

Taget til efterretning.

Punkt 149 Status - selvejende ungdomsboliginstitutioner (Lukket)

Punkt 150 DanmarkC - Infrastruktur (Lukket)

Punkt 151 Orientering (Lukket)