By- og Planudvalget - 10-06-2014
Punkt 64 Godkendelse af dagsorden
Sagsbeskrivelse
Sagsbeskrivelse:
Indstillinger
Fagafdelingen indstiller
Beslutning i By- og Teknikudvalget den 10-06-2014
Godkendt.
Punkt 65 Ansøgning om udarbejdelse af lokalplan for et boligområde i Herslev
Sagsbeskrivelse
LIFA A/S har på vegne af bygherre Claus Mørk Andersen anmodet om udarbejdelse af en lokalplan for et ca. 5,7 hektar stort område ved Herslev Kirkevej i Herslev. Sigtet med lokalplanen er at give mulighed for at etablere et boligområde til tæt-lav og åben-lav bebyggelse. Claus Mørk Andersen ejer området, og driver det i dag til jordbrugsmæssige formål. Området ligger i landzone og omfatter matr. nr. 10 u Herslev By, Herslev.
LIFA A/S motiverer anmodningen om igangsætning af lokalplanarbejdet med, at skolen i Herslev nu er lukket og der er derfor ikke brug for arealet, der er udlagt hertil. Bygherre ønsker derfor at planlægningen ændres, så der bliver mulighed for at etablere boliger, så han kan udvikle sig ejendom. Bygherre finder at matriklen ligger som en naturlig forlængelse af Herslev, mellem et nyere boligområde og den nedlagte skole. Med attraktive byggegrunde der understøtter udviklingen af landsbyen, vil det nye boligområde, forhåbentlig være med til at øge bosætning.
Anmodning om igangsætning af lokalplanarbejde, bilagt principskitse er vedlagt dagsordenspunktet som bilag 1.
Kommuneplan 2013 - 2025
Området som ønskes lokalplanlagt er i kommuneplanen udlagt til offentlige formål (H.O.2.) med anvendelse til skole og idrætsanlæg og landbrugsformål. Området er desuden omfattet af lokalplan 146 for boligområde i Herslev, hvori ejendommen er udlagt dels til skole og idrætsanlæg og dels som landbrugsareal.
En del af matrikel nr. 10 u er udlagt som værdifuldt landskab mens hovedparten af området er udlagt som værdifuldt landskab (buffer). Området er også udlagt med økologiske forbindelser. Endelig er hovedparten af matrikel 10 u omfattet af kirkebyggelinjen omkring Herslev Kirke.
Matr. nr. 10 u er omfattet af kommuneplanens lokalplanramme H.L.1A og H.O.2. Området er fortrinsvist udlagt til jordbrugsformål samt offentlige formål (Herslev Skole). H.L.1A skal fastholdes som jordbrugsområde med naturværdier og landskabsværdier. Af de bebyggelsesregulerende bestemmelser fremgår det, at der ikke kan ske yderligere udstykning af grunde til selvstændig bebyggelse.
Af kommuneplanen fremgår det, at målet er at områdets anvendelse som jordbrugsområde skal fastholdes. Området skal desuden friholdes for yderligere bebyggelse, bortset fra bygninger, der er erhvervsmæssigt nødvendige for jordbrugserhvervene. Der kan dog gives tilladelse til ombygning af og tilbygning til eksisterende boliger mv., under forudsætning af at byggeriet tilpasses omgivelserne bedst muligt.
Af kommuneplanen fremgår det at H.O.2. skal fastholde sin karakter af område til offentlige formål, skole, børnehave og lignende funktioner, der kan indpasses i området, uden at det ændrer karakter.
I Herslev er der udpeget områder til ny boligbebyggelse (H.B.4. og H.B.5.). Arealet i Herslev udgør ca. 5 ha med plads til ca. 40 boliger. (H.B.4.: Byudlægget udgør 1,4 ha., og giver mulighed for opførelse af ca. 10 boliger. H.B.5.: 3,7 ha, og der forventes at blive mulighed for at opføre ca. 30 boliger). Områderne er endnu ikke lokalplanlagte.
Herslev kan kun udbygges i samspil med landskabet og det grønne element.
Økonomiske konsekvenser
Ingen.
Vurdering
Ved revisionen af Kommuneplan 2013 – 2025 blev der lagt vægt på, at der ikke skulle udlægges yderligere areal til boligformål, idet de eksisterende udlæg endnu ikke var taget i brug. Samtidig indgår H.B.4. og H.B. 5. som prioritet 4 i kommuneplanens rækkefølgebestemmelser.
Med rækkefølgebestemmelserne kan kommunen til en vis grad styre, at udbygningen af nye områder og omdannelsen af ældre byområder finder sted i en takt, der sikrer en hensigtsmæssig byudvikling, der tager hensyn til kommunens og investorernes økonomiske muligheder. Rækkefølgebestemmelserne angiver, i hvilken rækkefølge udbygningen skal ske.
Ifølge planloven har kommunen pligt til at udarbejde en lokalplan, hvis der er overensstemmelse mellem et ønske om udstykning eller bebyggelse og kommuneplanen. Når der er rækkefølgebestemmelser i kommuneplanens rammer, kan byrådet modsætte sig at tilvejebringe en lokalplan, der strider mod rækkefølgen. Byrådet kan dog ikke nægte udnyttelse af en eksisterende detaljeret byplanvedtægt eller lokalplan, der er tilvejebragt før kommuneplanen. Sådanne områder er dermed undtaget af rækkefølgebestemmelserne.
Der er opgjort en total restrummelighed for boliger på 230 for Herslev, Pjedsted og Bredstrup tilsammen. Restrummeligheden er et udtryk for, hvor meget areal, der er udlagt til henholdsvis bolig eller erhverv, og hvor byggeri endnu ikke er påbegyndt. For boliger opgøres restrummelighed på baggrund af det mulige antal boliger.
Samlet set vurderes restrummeligheden for boliger i Kommuneplan 2013 - 2025 at svare nogenlunde til, hvad der er brug for i planperioden.
Da ønsket om at udvikle matr. nr. 10 u til boligformål er ikke i overensstemmelse med kommuneplanen og da der er en stor restrummeliglighed i de eksisterende boligudlæg (se kort), ligesom at de udlagte områder H.B.4. og H.B.5. endnu ikke er udnyttede, vurderes det, at der p.t. ikke er behov for yderligere arealer til boligformål i Herslev i denne planperiode.
By & Erhverv har tilkendegivet dette i en mail til LIFA A/S den 19. marts 2014. I forlængelse deraf har LIFA A/S på vegne af bygherre sendt en uddybende skrivelse (vedlagt indstillingen som bilag 3), hvori bygherres synspunkter for en boligudvikling i området uddybes. Samtidig fremføres det, at bygherre vil begære arealet overtaget af kommunen, såfremt det ikke gøres muligt at udnytte ejendommen matrikel nr. 10 u Herslev By, Herslev på anden vis. Da restejendommen efter bygherres opfattelse, ikke kan udnyttes rentabelt til landbrugsdrift, vil hele ejendommen begæres overtaget af kommunen.
By & Erhverv vurderer, at bygherres uddybende skrivelse ikke indeholder argumenter som ændrer på vurderingen om, at der ikke skal igangsættes en lokalplan for området.
Indstillinger
By & Erhverv indstiller at det meddeles ansøger, at anmodningen om igangsætning af lokalplan ikke imødekommes på nuværende tidspunkt.
Beslutning i By- og Teknikudvalget den 13-05-2014
Sagens udsættes til næste møde, hvor der samtidig ønskes et overblik over behovet for udstykninger i hele Fredericia Kommune.
Beslutning i By- og Teknikudvalget den 10-06-2014
Et flertal i udvalget bestående af A, C og O stemmer for, at der ikke igangsættes lokalplan for det ønskede område, der henvises til at indgå i den kommende kommuneplanrevision. Et mindretal bestående af V stemmer for at der igangsættes lokalplan for området.
Punkt 66 Ferieafvikling
Sagsbeskrivelse
I forbindelse med udvalgsformandens afholdelse af ferie kan udvalget vælge en konstitueret formand.
I styrelsesvedtægtens § 22 fremgår, at ”Når et medlem af et stående udvalg på grund af formandens sygdom, ferie eller fravær af anden årsag af udvalget er konstitueret som formand i en periode på mindst 2 uger, oppebærer vedkommende i funktionsperioden vederlag efter samme regler som formanden, jfr. § 20 stk. 1-10.”
Jean Brahe holder ferie i uge 28 – 29 – 30.
Økonomiske konsekvenser
Ingen.
Vurdering
Ingen.
Indstillinger
Direktør for Teknik og Miljø indstiller, at udvalget træffer afgørelse om konstituering.
Beslutning i By- og Teknikudvalget den 10-06-2014
Steen Wrist Ørst konstitueres ved formandens ferie.
Punkt 67 Kondemnering af bolig Albert Naurs Vej 3
Sagsbeskrivelse
By & Erhverv modtog den 21. februar 2014 henvendelse i form af udfyldt spørgeskema fra lejerne af Albert Naurs Vej 3, da de havde mistanke om, at der var skimmelsvamp i deres lejebolig. Ejendommen er et fritliggende enfamiliehus.
Kommunalbestyrelsen skal jf. Byfornyelsesloven § 76 føre tilsyn med ejendomme, som benyttes til beboelse og ophold.
Den 26. marts 2014 besigtigede By & Erhverv ejendommen sammen med kommunens rådgiver. I forbindelse med tilsynet, udtog kommunens rådgiver prøver for skimmelsvamp. Prøverne viste en større forekomst af skimmelsvampe.
Ejer har i forbindelse med partshøringen, fremsendt indsigelser imod at der nedlægges forbud mod beboelse og ophold i ejendommen, med den begrundelse at:
- der er foretaget dræn udenfor selve ejendommen.
- der er foretaget trykprøvning af vand og varme installationer.
- der er foretaget tv-undersøgelse af kloakledning.
- der er ikke fundet utætheder i hverken kloak-, vand- eller varmeinstallationer.
Disse tiltag har dog på nuværende tidspunkt ikke ændret på boligens stand.
Ejer angiver, at det ikke er boligen stand, men derimod lejerens brug af lejemålet, som har medført skimmelsvamp.
Kommunen skal ikke forholde sig til skyldsspørgsmål eller årsag til skimmelsvamp, men forholde sig til, om der er sundhedsfare forbundet med at opholde sig i boligen.
Økonomiske konsekvenser
Udgifter til genhusning m.v. som kommunen er forpligtiget til jævnfør byfornyelsesloven vurderes at beløbe sig til ca. 50.000 kr. og dækkes af byfornyelsesmidlerne, dvs. staten refunderer 50 %. Jf. Byfornyelsesloven § 50 k. stk. 1 og 2
Vurdering
På baggrund af besigtigelsesrapporten og fotos taget i forbindelse med besigtigelsen, har embedslægen vurderet, at forekomsten af fugt og skimmelsvamp er af et sådan omfang og påvirker indeklimaet i boligen i en sådan grad, at den udgør sundhedsfare for boligens beboere.
Det anbefales, at boligen fraflyttes uden unødig forsinkelse. Før evt. genudlejning af boligen bør årsagen til forekomsten af fugt og skimmelsvampen endelig afklares og udbedres og der bør ske en sanering af forekomsten af fugt og skimmelsvamp.
Når en bolig skal fraflyttes som følge af en beslutning i medfør af byfornyelsesloven, skal kommunalbestyrelsen anvise husstanden en anden bolig Jf. Byfornyelsesloven § 61
Indstillinger
By & Erhverv indstiller,
at der nedlægges forbud mod beboelse med ikrafttrædelse den 15. juni 2014.
Beslutning i By- og Teknikudvalget den 10-06-2014
Godkendt som indstillet.
Punkt 68 Kondemnering af bolig Anders Billes Vej 24
Sagsbeskrivelse
By & Erhverv modtog den 10. januar 2014 en henvendelse i form af udfyldt spørgeskema fra lejerne af Anders Billes Vej 24, da de havde mistanke om, at der var skimmelsvamp i deres lejebolig. Ejendommen er et fritliggende enfamiliehus.
Kommunalbestyrelsen skal jf. Byfornyelsesloven § 76 føre tilsyn med ejendomme, som benyttes til beboelse og ophold.
Den 24. februar 2014, besigtigede By & Erhverv ejendommen sammen med kommunens rådgiver. Lejeren var på daværende tidspunkt fraflyttet lejemålet.
I forbindelse med tilsynet, blev der konstateret ulovlige el-installationer i et omfang, som skønnes at udgøre brandfare ved ophold og beboelse jf. byfornyelsesloven § 76 stk. 1. Der blev registreret fugtskader omkring skorsten på 1. sal. Det vurderes, at fugtskaderne på nuværende tidspunkt ikke udgør sundhedsfare.
By & Erhverv har givet udlejer en frist til den 13. maj 2014 til at fremsende tids- og handlingsplan for udbedring af ulovlige el-installationer, som udgør brandfare.
By & Erhverv har ikke modtaget en tids- og handleplan til godkendelse fra udlejer.
Økonomiske konsekvenser
Ingen
Vurdering
Besigtigelsesrapporten viser, at der i flere rum i boligen er ulovlige el-installationer. Det er kommunens vurdering, at der er ulovlige elinstallationer i et omfang der gør, at det er forbundet med brandfare at opholde sig i boligen.
Indstillinger
By & Erhverv indstiller,
at der nedlægges forbud mod beboelse med ikrafttrædelse 15. juli 2014.
Beslutning i By- og Teknikudvalget den 10-06-2014
Godkendt som indstillet.
Punkt 69 Endelig vedtagelse af lokalplan nr. 315 Boligområde på Puggårdsvej, Ullerup
Sagsbeskrivelse
Forslag til ”Lokalplan 315, Boligområde på Puggårdsvej, Ullerup” blev vedtaget som forslag til offentlig høring den 11. marts 2014 af By- og Teknikudvalget, den 18. marts 2014 af Økonomiudvalget, den 24. marts 2014 af Byrådet. Planforslaget har været i offentlig høring i 8 uger fra den 26. marts til den 21. maj 2014.
Planforslaget er udarbejdet for at muliggøre boligbyggeri på området vest for Bredstrupvej, der afslutter den boligbebyggelse, som omkranser et fælles grønt område.
Lokalplanforslaget udlægger området til ca. 54 boliger i form af åben-lav bebyggelse eller 47 åben-lav boliger og mulighed for ca. 14 tæt-lav boliger.
Planen skal sikre, at den overordnede struktur i vej- og stiforløbet i boligbebyggelserne omkring det fælles grønne område videreføres i denne plan, og at der skabes kig og adgang til det grønne fra bebyggelsen.
Lokalplanen muliggør, at grundejerforeningen kan sammenslutte sig med eller optage tilstødende grundejerforeninger. Formålet er fælles vedligeholdelse af det grønne område.
Der er udlagt et grønt afstandsbælte langs Bredstrupvej, der sikrer en ensartet visuel oplevelse langs vejen.
Lokalplanen er i overensstemmelse med Kommuneplan Fredericia 2013-2025.
Det er ved en screening af planen vurderet, at der ikke skal udarbejdes miljøvurdering.
Høringsperiode
I høringsperioden indkom der en indsigelse. Indsigelsen er vedlagt en underskriftsindsamling med 86 underskrifter fra beboerne i lokalplanområde nr. 256 og 260.
Indsigelsen indeholder fire punkter, beskrevet herunder:
1+2)
Punkt 1 og 2 efterlyser en ensretning af stier og afstandskiler, der udmunder i det grønne område.
Set fra det grønne område er der ikke en aflæselig rytme imellem de eksisterende stier/afstandskiler og bebyggelserne.
Det vurderes, at det ikke er af afgørende betydning, hvilken bredde stier og kiler har, men at det vigtigste er, at der er indarbejdet disse ophold i bebyggelsen.
Indsigelse 1 og 2 imødekommes ikke.
3)
Nabogrundejerforeningen, der er pålagt at vedligeholde det grønne område, vil sikre sig, at grundejerforeningen for det nye lokalplanområde skal deltage i udgifterne til vedligeholdelse.
Lokalplan 315 opfylder dette i den videste udstrækning, Planloven muliggør.
Indsigelsen imødekommes ikke, idet det allerede er opfyldt i lokalplanen.
4)
Der ønskes en reduktion fra maks. bygningshøjde i området fra 2 etager med fladt tag til 1½ etage, for at kommende byggeri ikke skal virke dominerende.
Det vurderes, at området kan rumme en varieret bebyggelse med op til to etager, hvilket kommuneplanens rammer også giver mulighed for.
Indsigelsen imødekommes ikke.
Der er i øvrigt foretage redaktionelle rettelser af lokalplanen.
Økonomiske konsekvenser
Ingen.
Vurdering
By & Erhverv vurderer lokalplan nr. 315 viderefører den helhedstankegang, der er skabt med helhedsplanen for Ullerup.
By & Erhverv har udarbejdet et notat med udkast til Byrådets vurdering og svar til de bemærkninger/indsigelser, der er indkommet i høringsperioden. Af notatet fremgår, at bemærkningerne/indsigelserne ikke giver anledning til ændringer af lokalplanen.
By & Erhverv anbefaler, at der foretages mindre, redaktionelle rettelser i lokalplanen.
Indstillinger
By & Erhverv indstiller, at det anbefales overfor Økonomiudvalget og Byrådet,
1. at lokalplan nr. 315, Boligområde ved Puggårdsvej, Ullerup vedtages endeligt.
2. at By & Erhverv bemyndiges til at foretage mindre, redaktionelle rettelser inden offentliggørelsen af lokalplanen.
Beslutning i By- og Teknikudvalget den 10-06-2014
Godkendt som indstillet.
Beslutning i Økonomiudvalget den 17-06-2014
Anbefales.
Beslutning i Byrådet den 24-06-2014
Godkendt som indstillet.
Punkt 70 Endelig vedtagelse af lokalplan 330, Oldenborggadekvarteret, FredericiaC og tillæg 3 til Kommuneplan 2013 - 2015
Sagsbeskrivelse
Forslag til ”Lokalplan 330, Oldenborggadekvarteret, FredericiaC”, Tillæg 3 til kommuneplan 2013-2025 samt miljørapport blev vedtaget som forslag til offentlig høring den 4. februar 2014 af By- og Teknikudvalget, den 18. februar 2014 af Økonomiudvalget og den 24. februar 2014 af Byrådet. Planforslagene har været i offentlig høring i 8 uger fra den 4. marts til den 29. april 2014.
Planforslagene er udarbejdet for at muliggøre etablering af den første kanal parallelt med Oldenborggade med kanalpromenader og pladser samt første del af den sydgående kanal. Lokalplanen muliggør også første del af den overordnede fordelingsvej og fire interne veje, der skal vejforsyne karréerne mellem Oldenborggade og kanalen samt karréen nord for Oldenborggade. Der anlægges også en intern vej parallelt med kanalen sydligst i lokalplanområdet. Denne vej skal vejforsyne den del af udviklingsområdet, der i fremtidige lokalplaner kan opføres syd for kanalen.
Samtidig giver lokalplanen mulighed for opførelse af den første karré i lokalplanområdet ved hjørnet Kongensgade/Oldenborggade. Karréens anvendelse fastlægges til boligformål, erhvervsformål i virksomhedsklasse 1-2, kultur og offentlig og privat service, restaurant/café samt overdækket parkering.
Lokalplanen giver også mulighed for ændring af vejprofilet på Oldenborggade, så der kan etableres nye overkørsler til de nye adgangsveje samt etableres kantstensparkering kombineret med grønne zoner med beplantning.
Indsigelser
I høringsperioden indkom der i alt 8 bemærkninger/indsigelser, som i hovedtræk er beskrevet herunder. For en mere detaljeret gennemgang henvises til vedlagte notat (indsigelsesnotat).
Bemærkning 1
Tom Honoré har indsendt indsigelser til borgmesteren, udvalgsformanden samt By & Erhverv. Han gør indsigelse mod de bygningshøjder lokalplanen fastlægger, da han mener at bygningshøjder generelt bør holde sig under kote 20 – 21, da højere bygninger vil ødelægge byens struktur og hindre udsynet over byen fra volden. Set fra Strib, broen og vandet vil man se ind på en mur af nye bygninger i stedet for byens tage og den grønne ring volden udgør. Han gør også indsigelse mod frihøjden under broerne, da han mener den er for lav til at optimistjoller kan sejle under, og han gør indsigelse mod manglende detaljering af kanaler i lokalplanen.
Bemærkning 2
Haderslev Stift har vurderet, at lokalplanforslaget ikke berører Trinitatis kirkes landskabelige og kirkelige interesser.
Bemærkning 3
Afdelingsbestyrelsen i boligselskabet Futura gør indsigelse mod, at lokalplanen udelukker muligheden for etablering af detailhandel, da man mener der er behov for en dagligvarebutik i området.
Bemærkning 4
Kystdirektoratet gør opmærksom på, at det er dem og ikke Trafikstyrelsen, som det fremgår af lokalplanen, der er myndighed for anlæg på søterritoriet.
Bemærkning 5
Shell gør opmærksom på, at der skal være adgang for brand- og udrykningskøretøjer til Shells havneterminal. Dette gælder også i byggeperioden.
Bemærkning 6
Danske Handicaporganisationer, Fredericia har en række bemærkninger til lokalplanen om tilgængelighed til anløbspladser i kanaler og de offentlige byrum i området. Der gøres opmærksom på, at beplantning i området med himalaya birk kan være til gene for allergikere.
Bemærkning 7
Flemming Høybye Pedersen gør indsigelse mod placering af en bygning med en højde på op til 5-6 etager overfor ejendommen Kongensgade 97, som han ejer.
Bemærkning 8
FredericiaC ønsker at gøre opmærksom på, at der kan være behov for senere at anmode Fredericia Kommune om udarbejdelse af en ny lokalplan, der kan justere bebyggelsesreguleringerne, da man fra kontakt med investorer er blevet gjort opmærksom på, at det er vanskeligt at opfylde udviklingsplanens kvalitetskrav indenfor lokalplanens bebyggelsesbestemmelser.
Sammenfattende redegørelse
I forlængelse af den miljøvurdering, som ledsagede planforslagene, er der udarbejdet en sammenfattende redegørelse, som er skrevet ind i lokalplanens redegørelse i afsnittet om miljøvurdering. Det fremgår af den sammenfattende redegørelse, at miljøvurderingen ikke medfører ændringer i planforslagene, men at der er foretaget ændringer som følge af indkomne bemærkninger i høringsperioden. Den efterfølgende overvågning af miljøpåvirkninger ændres ikke.
Økonomiske konsekvenser
Ingen.
Vurdering
By & Erhverv vurderer, at der med lokalplan 330 skabes det nødvendige plangrundlag, som giver mulighed for etablering af den første kanal i FredericiaC, etablering af veje, opførelse af den første karré samt ændringer på Oldenborggade vejprofilet.
By & Erhverv har udarbejdet et notat med udkast til Byrådets vurdering og svar til de bemærkninger/indsigelser, der er indkommet i høringsperioden. Af notatet fremgår, at bemærkningerne/indsigelserne giver anledning til følgende ændringer:
Hvor det er angivet i lokalplanen, at Trafikstyrelsen er myndighed på søterritoriet rettes det til Kystdirektoratet.
I redegørelsens afsnit om ”Fodgængere” tilføjes, at tilgængelighed til de offentlige byrum skal generelt udføres i overensstemmelse med ”DS 3028 – Tilgængelighed for alle”.
I § 5.9 præciseres det, at eventuelle ramper skal etableres i overensstemmelse med DS 3028.
I § 13.1 slettes ”himalaya birk”.
Øvrige bemærkninger/indsigelser medfører ikke ændringer af planerne, dog er nogle af dem tilgodeset i lokalplanen i forvejen, hvilket fremgår af notatet.
By & Erhverv anbefaler, at der foretages mindre, redaktionelle rettelser i redegørelsen, som sikrer overensstemmelse mellem lokalplanens bestemmelser, redegørelse og kortbilag.
Indstillinger
By & Erhverv indstiller, at det anbefales overfor Økonomiudvalget og Byrådet,
- at Lokalplan 330, Oldenborggadekvarteret, FredericiaC og tillæg 3 til Kommuneplan 2013 – 2025 vedtages endeligt,
- at By & Erhverv besvarer bemærkninger/indsigelser til planerne med udgangspunkt i notatet, og
- at By & Erhverv bemyndiges til at foretage mindre redaktionelle rettelser inden offentliggørelsen af planerne.
Beslutning i By- og Teknikudvalget den 10-06-2014
Godkendt som indstillet.
Beslutning i Økonomiudvalget den 10-06-2014
Anbefales.
Beslutning i Byrådet den 10-06-2014
Godkendt som indstillet
Punkt 71 Vintertjeneste - reguleringer efter vinteren 2013/14
Sagsbeskrivelse
Vinteren 2013/14 er nu overstået og vi har fået enkelte henvendelser fra borgere med ønsker om ændringer. Desuden har Vej & Park Drift, der står for den praktiske udførelse af vintertjenesten, registreret enkelte uhensigtsmæssigheder.
Vej & Park foreslår at følgende ændringer foretages. Ændringerne er illustreret på Bilag 1:
Lyngsoddevej: den del af Lyngsoddevej, der går forbi daginstitutionen Brohaven er i dag Klasse 4 = ingen vintertjeneste. Anbefales rykket op som Klasse 3 = ryddes efter Klasse 1 og 2, hvis det kan nås indenfor normal arbejdstid på hverdage.
Kongstedvej: Er i dag Klasse 4, da det er en mindre vej på landet uden bybuskørsel. Flere borgere har klaget over, at vi slet ikke får den ryddet efter kraftigt snefald eller fygning. Anbefales rykket om som Klasse 3, da det er angivet som en Primærvej på vores trykte Kommunekort.
Kommunikationsvej: Forbinder stierne nede fra Lumbyesvej-området med Fredericia Idrætscenter. Stien, der fortsætter ud til Vestre Ringvej, ligger ikke i niveau med stien langs Vestre Ringvej. Og da Vintertjenesten alligevel kører ad Kommunikationsvej, vil det være en lille ekstraopgave at vinterbetjene vejen.
Cykelstier: Det viste sig, at nogle af vore cykelstier ikke vor forbundet hensigtsmæssigt med hensyn til hvor, der udføres vintertjeneste. Det ses lettest på Bilag 1 hvilke strækninger, Vej & Park anbefaler ændret til Stiklasse 1 = Tilstræbes holdt farbare uden væsentlige gener alle ugens dage fra kl. 6 til kl. 18. (Stiklasse 2 vinterbetjenes ikke).
Adelvej: Et lille stykke af Adelvej er Klasse 3, da der ikke kører bybus. Resten af Adelvej er i dag Klasse 2 pga. bybussen. Da Vintertjenesten i forvejen kører på strækningen, anbefaler Vej & Park, at strækningen rykket op som Klasse 2.
Stenhøjvej: Stenhøjvej forbinder cykelstierne langs Bredstrupvej med stien syd om MesseC til Fredericia Idrætscenter. I dag er Stenhøjvej Klasse 4. Flere borgere har klaget over, at cyklister kører i sne mellem bilerne. Vej & Park anbefaler vejen rykket op i Klasse 3.
Hannerup Brovej: Vej & Park anbefaler, at vejen rykkes fra Klasse 3 ned i Klasse 4. Både fordi, der ikke kører meget trafik, men også fordi broen over jernbanen ikke kan bære en lastbil med sneplov.
Økonomiske konsekvenser
Reguleringerne vurderes at kunne klares inden for det nuværende budget, da der løbende arbejdes på optimeringer.
Vurdering
Vej & Park vurderer, at de foreslående ændringer tilfredsstiller en lang række borgere og samtidig giver en god sammenhæng i vores vintertjeneste af veje og stier i Fredericia Kommune.
Indstillinger
Vej & Park indstiller, at ændringerne vedtages.
Beslutning i By- og Teknikudvalget den 10-06-2014
Godkendt som indstillet med bemærkning om, at Hannerup Brovej ikke nedklassificeres.
Punkt 72 Fælles planstrategi for Trekantområdet
Sagsbeskrivelse
Kommunalbestyrelsen har i medfør af planloven (jf. kapitel 6, § 23 a, stk. 1), pligt til i første halvdel af valgperioden, at offentliggøre en strategi for kommuneplanlægningen - en planstrategi.
Planstrategien skal indeholde oplysninger om:
- Planlægning der er gennemført efter den seneste revision af kommuneplanen
- Kommunalbestyrelsens vurdering af og strategi for udviklingen samt en beslutning om at kommuneplanen skal revideres i sin helhed eller, at der skal foretages en revision af kommuneplanens bestemmelser for særlige emner eller områder i kommunen og at nærmere angivne dele af kommuneplanen genvedtages for en ny 4-års-periode.
Planstrategien udpeger således, hvilken overordnet retning Byrådet ønsker, at kommunen skal udvikle sig i.
Planstrategien skal, jf. loven, vedtages inden udgangen af 2015.
Fælles planstrategi baseret på Trekantområdets Vækststrategi
Trekantområdets bestyrelse besluttede den 28. februar, at de seks kommuner udarbejder en fælles planstrategi til godkendelse i de enkelte byråd snarest muligt og senest inden udgangen af 2015. Bestyrelsen har efterfølgende på et møde den 23. april godkendt procesplanen for den fælles planstrategi
Den kommende fælles planstrategi skal baseres på den fælles vækststrategi som blev vedtaget i 2013 af de 6 byråd. Vækststrategien er vedlagt som bilag. Derudover skal der identificeres en række strategiske temaer, som led i udarbejdelsen af planstrategien, som den efterfølgende fælles kommuneplan skal bygges op omkring.
Kommunaldirektørerne og Trekantområdets sekretariat har dernæst udarbejdet et forslag til en fælles proces for planstrategien og kommuneplanen samt forslag til karakteren af den kommende kommuneplan.
Processen for den fælles planstrategi skal være kort og fokuseret. Planstrategien skrives derfor i dette forår og behandles politisk i efteråret 2014, med forventet vedtagelse først i 2015. Derudover er det sigtet, at planstrategien skal være så enkel som mulig.
Planstrategiens indhold
Trekantområdets sekretariat har udarbejdet et første bud på strategiske temaer til kommuneplanrevisionen. Nedenstående forslag er hovedsageligt baseret på initiativerne i vækststrategien og den efterfølgende strategiske handlingsplan, som begge er vedlagt dette dagsordenspunkt som bilag. Forslagene har været gennemgået med administrationen i de seks kommuner i april måned.
Forslaget til strategiske temaer blev dernæst drøftet på kommunaldirektørmødet den 30. april hvor det blev vedtaget, at arbejde videre med temaerne. Sigtet er, at der skal holdes et fælles møde for direktionerne i de seks kommuner i juni, hvor de strategiske temaer for kommuneplanrevisionen drøftes i en bredere kreds. Endeligt skal de strategiske temaer præsenteres for byrådene i de seks kommuner efter sommerferien, hvor de skal drøftes på en række tværkommunale temaworkshops.
Forslag til strategiske temaer til kommuneplanrevisionen (første bud)
De første bud på strategiske temaer er beskrevet nærmere i vedlagte notat, der vedlægges som bilag. (Planstrategi 2015: Første bud på strategiske temaer til kommuneplanrevisionen).
P.t. er der foreslået 6 strategiske temaer som planstrategien kan bygges op omkring:
- Fastlæggelse af den overordnede struktur for Trekantområdet, herunder bybånd, infrastruktur, rekreative & naturområder, landbrugsområder mv. Formålet er at give borgere, tilflyttere, politikere og administration en overordnet forståelse for hvordan ”den åbne grønne storby” er struktureret
- Identifikation af nøgle byudviklingsprojekter for området, som derfor skal fremhæves i områdets markedsføring & dialog med investorer
- Smart cities / Intelligent byudvikling – Trekantområdet gøres mere tilgængeligt for borgerne og forbindes vha. smart cities/open data tænkning
- Belyse det fysiske aftryk af kulturmetropolstrategien. Kulturmetropolstrategien skal styrke Trekantområdets tiltrækningskraft, påvirkningskraft og forbindelserne internt i Trekantområdet
- Fokus på den sociale sammenhængskraft i Trekantområdet – analyse af ghettoproblematikker og udkantsproblematikker i Trekantområdet
- Fælles infrastrukturplan for Trekantområdet
Derudover har disse øvrige potentielle strategiske temaer været nævnt:
- Udvikle campusmiljøer, der kan medvirke til at skabe byliv og give de studerende større tilknytning til Trekantområdet
- Opbygge inkubatorer i tilknytning til campusmiljøerne for at exceptionelt talentfulde studerende kan etablere start-ups.
Det er følgende besluttet, at Trekantområdets sekretariat den 11. juni skal præsentere yderligere forslag til strategiske temaer som kan indgå i styregruppens drøftelser af emner til fælles planstrategi.
Lokale emner for planstrategi og kommuneplan
Fredericia Kommune har mulighed for at tilføje lokale emner til planstrategien og uddybe dele af de fælles emner, så planstrategien kommer til at omhandle netop det, der er vigtigst for Fredericia Kommune.
Det vil sige, at planstrategien for Fredericia Kommune reelt bliver to strategier i ét dokument:
- Fælles planstrategi for Trekantområdet
- Planstrategi for Fredericia Kommune
Det forventes at den lokale planstrategi kan udarbejdes indenfor rammerne af den fælles.
Tidsplan
Den overordnet tids- og procesplan fremgår af konsensuspapiret der er vedtaget i marts 2014. Procesplanen er godkendt af bestyrelsen (planen fremgår også af konsensuspapiret om planstrategiproces, der er vedlagt som bilag):
April
- Indsamling af oplysninger om gennemført planlægning
- Gennemskrivning af strategien
- Udarbejdelse af forslag til strategiske temaer
Maj
- Bestyrelsens godkendelse af procesplan
Juni
- Sekretariatet præsenterer første udkast til den fælles planstrategi
for styregruppen
- Dialog med direktioner
August til oktober
- Dialog med byråd: Tværgående workshops + kommunale
processer
November
- Sammenskrivning
December
- Bestyrelsens godkendelse af planstrategien
Januar
- Politisk behandling i de enkelte byråd.
Siden konsensuspapiret blev skrevet, er det aftalt, at Trekantområdets sekretariat præsenterer første udkast til den fælles planstrategi for styregruppen 11. juni. Den dato fremgår ikke af konsensuspapiret.
Økonomiske konsekvenser
Ingen.
Vurdering
By & Erhverv vurderer, at det vil være hensigtsmæssigt at lave en planstrategi, hvor en del udarbejdes i fællesskab med de andre kommuner i Trekantområdet, og en del udarbejdes specifikt for Fredericia Kommune. Det forventes, at dette vil sikre en sammenhængende planlægning på tværs af kommunegrænserne og forbedre kvaliteten i planstrategien. Samtidig sikres det gennem de lokale dele, at planstrategien målrettes Fredericia Kommunes behov og udvikling.
By & Erhverv vurderer endvidere, at de foreslåede strategiske temaer giver en god overordnet ramme for planstrategien og et godt grundlag for den kommende diskussion af, hvilke emner vi vil fokusere på i Fredericia Kommunes planstrategi og kommuneplan.
Indstillinger
By & Erhverv indstiller, at By- og Teknikudvalget anbefaler overfor Økonomiudvalget at Byrådet, jf. vedlagte notat, vedtager,
- at fortsætte samarbejdet i Trekantområdet vedr. planstrategi og kommuneplan som beskrevet, samt
- at notat af 23. april 2014 vedr. første bud på strategiske temaer til kommuneplanrevisionen danner grundlag for det videre arbejde samt
- at arbejdet med at indkredse emner til den lokale planstrategi igangsættes.
Beslutning i By- og Teknikudvalget den 10-06-2014
Godkendt som indstillet.
Beslutning i Økonomiudvalget den 17-06-2014
Anbefales.
Beslutning i Byrådet den 24-06-2014
Godkendt som indstillet
Punkt 73 Anmodning om forhåndstilkendegivelse om opførelse af boliger på Mølleskovvej
Sagsbeskrivelse
Fløe Ejendomme har anmodet om, at der igangsættes en lokalplanproces, som muliggør opførelse af boliger i et område omkring Mølleskovvej i Erritsø. Områdets beliggenhed og afgrænsning fremgår af bilag (Situationsplan Mølleskovvej).
Fløe Ejendomme ønsker at udvikle matriklerne 73 d, 44 dg og del af 112 a Erritsø By, Erritsø syd for Mølleskovvej samt matriklerne 19 f, 124, 112 og del af 44 d nord for Mølleskovvej til boliger som vist på principskitsen i bilag (Situationsplan og perspektiv vedr. Mølleskovvej).
Området er i dag ubebygget, med undtagelse af landejendommen Vandmøllegård.
Byplanvedtægt nr. 19
Området syd for Mølleskovvej ligger i landzone, mens området nord for Mølleskovvej ligger i byzone. Området nord for Mølleskovvej er omfattet af Byplanvedtægt nr. 19.
Kommuneplan 2013 - 2025
Området som ønskes udviklet til boliger er omfattet af kommuneplanens lokalplanramme E.L.2. med anvendelse som landområde og naturområde. Ønsket om at udvikle området til boligformål, er således i strid med kommuneplanen.
Området er tæt forbundet med naturarealerne syd for Erritsø Bæk, der udgør en del af et større, sammenhængende dalstrøg der kan følges fra Vejle Landevej i vest til kysten i Erritsø.
Hele området er i kommuneplanen udpeget som værdifuldt landskab og store dele af området er tilmed udlagt som landskabspark. Landskabsparker er områder med særlige landskabelige og geologiske værdier. Udpegningen stammer fra Kommuneplan 2009 – 2021 og opfylder kravet i planlovens § 11a om udpegning af større uforstyrrede landskaber.
Hensigten med kommuneplanens rammebestemmelse er, at fastholde en anvendelse som naturområde med høj rekreativ værdi.
Et område på hjørnet af Mølleskovvej og Røde Banke ønskes dog på sigt inddraget som byudvikling, dog under forudsætning af, at der sker en omdannelse af erhvervsområdet syd for Røde Banke (E.E.4A).
En næsten identisk forespørgsel fra Fløe Ejendomme har tidligere været behandlet i Teknisk Udvalg den 6. december 2012 som led i kommuneplanrevisionen. Dengang blev det vurderet, at forespørgslen, på det foreliggende grundlag ikke kunne imødekommes. Området har således beholdt sin anvendelse som landområde og naturområde i Kommuneplan 2013 – 2025.
Der er vedlagt 4 billeder, som giver et indtryk af området, som det fremstår i dag.
Økonomiske konsekvenser
Ingen.
Vurdering
Området er med sin bynære beliggenhed et betydningsfuldt grønt område idet det rummer en meget varieret natur i form af eng, mose, sø og overdrev med stor rekreativ værdi. Området har derfor en central rolle i kommunens naturplan. Landskabeligt er der knyttet store oplevelsesværdier til området. Der er således en række forhold der kan tale for at området udlægges til boligformål, idet disse boliger vil være placeret særdeles naturskønt i en del af Erritsø, hvor der p.t. ikke er planlagt nye udstykninger.
De samme landskabs- og naturværdier medfører imidlertid en række udfordringer i forhold til naturbeskyttelsesloven og planlovens bestemmelser om kystnærhed der er restriktiv. Derudover skal der i en planlægningsfase tages højde for erhvervsområdet syd for Mølleskovvej (E.E.4A), da erhvervsområdet huser en række virksomheder i høje miljøklasser.
Udfordringerne gennemgås i det følgende.
Kystnærhedszonen
Området syd for Mølleskovvej ligger indenfor kystnærhedszonen. Planloven indeholder særlige regler for kommunernes planlægning i kystnærhedszonen. Efter reglerne må der kun inddrages nye arealer i byzone, når der er en særlig planlægningsmæssig eller funktionel begrundelse for det. Det samme gælder, når der planlægges for nye anlæg i landzone. Det vil derfor være en udfordring at få Naturstyrelsens accept til udvikling af området syd for Mølleskovvej til boligformål, da der skal foreligge en vægtig grund for, at boligerne skal placeres netop her. Praksis for at inddrage landzone i kystnærhedszonen til byzone med henblik på opførelse af boliger, er særdeles restriktiv.
Natur
Store dele af området består af eng og mosearealer med høj naturværdi. Disse områder er omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3 på lige fod med den nærliggende Erritsø Bæk.
Naturbeskyttelseslovens § 3 beskytter søer, heder, moser, ferske enge, biologiske overdrev, m.m. samt de beskyttede vandløb imod tilstandsændringer. Lovens sigte er at hindre indgreb i arealer omfattet af naturbeskyttelse. § 3-områder inddraget til byzone før 1992 er imidlertid ikke omfattet af krav om dispensation. Det er i visse tilfælde muligt, at dispensere fra loven, ofte mod kompensation i form af udlæg af erstatningsnatur. Kommunen er myndighed på forvaltning af naturbeskyttelseslovens § 3.
Landskab
Området er sårbart overfor visuelle påvirkninger i form af byggeri og tekniske anlæg. Områdets naturområder som enge, moser og overdrev er sårbare overfor tilstandsændringer, også terrænændringer. Kommuneplan 2013 – 2025 indeholder retningslinjer for bevarelsen af landskabelige værdier. Af retningslinje F3.3.1 fremgår det, at de særlige landskabsmæssige, geologiske, naturmæssige og kulturhistoriske kvaliteter i de fire store sammenhængende landskabsparker, i deres helhed skal søges bevaret.
Støj
Kommuneplanens rammebestemmelser for støj gælder bl.a. når der nyudlægges eller sker ændret anvendelse af arealer til støjfølsom anvendelse i nærheden af veje, jernbaner, støjende fritidsanlæg eller støjende virksomheder.
De støjkilder, der indgår i bestemmelserne er bl.a. virksomhedsstøj (støj fra erhvervsområder og enkeltvirksomheder).
Støjfølsomme områder, der efter planlovens bestemmelser skal sikres mod generende støj er bl.a. boliger. Det er administrationens foreløbige vurdering, at etablering af et nyt boligområde mellem erhvervsområdet E.E.4A og Mølleskovvej næppe vil kunne overholde de vejledende afstandskrav til støjende virksomheder.
Hvis området alligevel kan udlægges til boliger, vil det medføre, at de omkring liggende og lovligt etablerede virksomheder i erhvervsområdet syd for Mølleskovvej (E.E.4A) vil skulle overholde de vejledende støjgrænser for boliger som er:
45 dB hverdage 7–18 og lør. 7–14
40 dB hverdage 18-22, lør. 14-22 og søn. 7-22
35 dB alle dage 22-7.
E.E.4A rummer allerede i dag virksomheder i miljøklasse 5-6, hvor den tilladte støjgrænse er væsentligt højere. Disse virksomheder vil derfor fremadrettet påføres udfordringer i forhold til at kunne overholde de vejledende grænseværdier for støj.
Byplanvedtægt nr. 19
Matriklerne nord for Mølleskovvej ligger i byzone og er omfattet af byplanvedtægt nr. 19 (B.19).
B.19 inddeler området i zone I, zone II A, zone II B og zone III A og B. Matriklerne, del af 44d, 112e, 19f og 124 ligger i zone II B, der ifølge B.19 udlægges til grønt område. Områder omfattet af zone II må ikke udstykkes til bebyggelse, men udlægges som opholdsarealer for bebyggelsen indenfor zone II A (det er det tilstødende boligområde lige øst for området).
Det er således ikke hensigten med B.19 at området skal bebygges, uagtet at det fremstår som et areal i byzone. Som tidligere nævnt, er dette også intentionen med kommuneplanens lokalplanramme E.L.2 idet de bebyggelsesregulerende bestemmelser netop går på at området skal friholdes for yderligere bebyggelse.
Indstillinger
By & Erhverv indstiller
- at det på det foreliggende grundlag, meddeles Fløe Ejendomme, at administrationen går i dialog med de statslige myndigheder for at afklare, hvorvidt det er muligt at omdanne det ansøgte område til boligudvikling.
Beslutning i By- og Teknikudvalget den 10-06-2014
Områdets fremtidige planlægning henvises til den kommende kommuneplansrevision, hvor det undersøges om det er muligt at få området omdannet til boligudvikling.
Punkt 74 Forslag til tillæg nr. 4 til Kommuneplan 2013-2025 om klimatilpasning for Fredericia Kommune
Sagsbeskrivelse
I 2013 blev Fredericia Kommunes Klimatilpasningsstrategi vedtaget af byrådet. Den beskriver visioner, mål og strategi samt handlemuligheder og virkemidler for den nødvendige indsats for tilpasning til fremtidens ændrede klima. Administrationen har i samarbejde med Fredericia Spildevand og Energi A/S udarbejdet et udkast til forslag til tillæg nr. 4 til Kommuneplan 2013-2025 om klimatilpasning for Fredericia Kommune med tilhørende baggrundsrapport (Fredericia Kommunes Klimatilpasningsplan 2014 – 1. generation). Formålet med kommuneplantillægget og den tilhørende baggrundsrapport er at konkretisere klimatilpasningsstrategien.
Kommuneplantillægget skal udgøre Fredericia Kommunes retslige grundlag for administration af klimatilpasningsområdet. Udkastet til planforslag inkl. baggrundsrapport er udarbejdet efter Naturstyrelsens vejledning for udarbejdelse af klimatilpasningsplaner og klimalokalplaner – et arbejde der er koordineret i samarbejde med de øvrige kommuner i Trekantsområdet og kommunerne på Fyn i forhold til klimatilpasning på tværs af kommunegrænserne.
Tillæg nr. 4 til Kommuneplan 2013-2025 om klimatilpasning for Fredericia Kommune med tilhørende baggrundsrapport sætter rammerne for en gradvis tilpasning af Fredericia Kommune til fremtidens klimaforhold. Kommuneplantillægget kobler klimatilpasningsplanens indhold til et overordnet planmæssigt niveau. Udover at hindre store konsekvenser af omfattende oversvømmelser er sigtet, at der fortsat skal være fokus på vandet som ressource.
Planen giver retningslinjer for, hvordan vi ønsker at forebygge skader og gener fra de kraftige skybrud - både i forhold til nye anlæg og i forhold til den langsigtede renovering og vedligeholdelse.
Baggrundsrapporten og dermed også selve udkastet til forslag til kommuneplantillæg er udarbejdet på baggrund af en omfattende og detaljeret kortlægning, der dels viser risiko for oversvømmelse og dels udgør en foreløbig prioritering af de 10 områder, hvor de samlede beregnede skadesomkostninger er størst (Fredericia inden for voldene, Madsbyparken, Taulov industri osv.) - dvs. alt andet lige de områder, der skal klimatilpasses først. Kortmaterialet udgør et godt beslutningsgrundlag, og der er udarbejdet kort for hele kommunens bymæssige bebyggelse for skybrud.
Udkastet til klimatilpasningsplan hænger tæt sammen med den for kort tid siden vedtagne spildevandsplan og dermed også med Fredericia Spildevand og Energi A/S’ drift og vedligehold af afløbssystemerne. Klimatilpasningen skal ligeledes ske i synergi med mange andre områder, herunder vandhandleplaner, byudvikling og byggemodninger samt den kommende risikostyringsplan.
Det skal understreges, at der er tale om 1. generation af Fredericia Kommunes Klimatilpasningsplan. Den vil skulle efterfølges af senere generationer, dvs. revideres i takt med at der tilvejebringes yderligere viden om klimatilpasningsbehov og muligheder.
Der er udført en screening af planen, hvori det konkluderes, at planen ikke skal miljøvurderes.
Forslag til tillæg nr. 4 til Kommuneplan 2013-2025 om klimatilpasning for Fredericia Kommune og Fredericia Kommunes Klimatilpasningsplan 2014 – 1. generation er vedlagt som bilag.
Økonomiske konsekvenser
Klimatilpasningsplanen medfører i sig selv ikke økonomiske konsekvenser.
Vurdering
Administrationen vurderer, at realisering af Kommuneplantillæg for Klimatilpasning – tillæg nr. 4 til Kommuneplan 2013-2025 for Fredericia Kommune vil være et væsentligt skridt i retning af sikring af kommunens mest udsatte områder mod klimaforandringer – med udgangspunkt i den foreløbige prioritering af de 10 områder, hvor de samlede beregnede skadesomkostninger er størst.
Indstillinger
Natur & Miljø, Brand & Redning, By & Erhverv og Trafik & Renovation indstiller, at det indstilles over for Økonomiudvalget og Byrådet:
1. At forslag til tillæg nr. 4 til Kommuneplan 2013 - 2025 om Klimatilpasning tiltrædes og offentliggøres i en høringsperiode på 10 uger fra den 25. juni til den 3. september 2014 sammen med den tilhørende tekniske rapport, ”Fredericia Kommunes Klimatilpasningsplan 2014, 1. generation”
2. At administrationen bemyndiges til at foretage eventuelt nødvendige mindre redaktionelle justeringer inden offentliggørelsen
Beslutning i By- og Teknikudvalget den 10-06-2014
Godkendt som indstilet.
Beslutning i Økonomiudvalget den 17-06-2014
Anbefales.
Beslutning i Byrådet den 24-06-2014
Godkendt som indstillet.
Punkt 75 Kommuneplantillæg nr.5, Revidering af bilag 1, bevaringsværdige bygninger.
Sagsbeskrivelse
I Fredericia Kommune er bygninger med bevaringsværdi 1 – 4 klassificeret som bevaringsværdige og opført på Bilag 1 til Kommuneplan 2013-2025 for Fredericia Kommune.
Som forarbejde til den nye lokalplan nr. 328 for arkitektur, facader og skilte i Fredericia Bymidte, som skal afløse den eksisterende lokalplan nr. 164, er alle ældre ejendomme i bymidten nu SAVE vurderet på ny.
I forbindelse med arbejdet med Bevaringsfonden for Fæstningsbyen Fredericia er det blevet tydeligt, at der findes kulturhistoriske værdier og sammenhænge, som der ikke tidligere har været fokus på. Det betyder at mange flere bygninger inden for voldene bør klassificeres som bevaringsværdige.
En årsag kan være, at den arkitektoniske værdi bliver højere på grund af en facaderenovering, der er i overensstemmelse med den oprindelige byggestil, en anden årsag kan være, at den kulturhistoriske værdi bliver højere på baggrund af det nye og bedre kendskab til kulturhistorien, som arbejdet med Bevaringsfonden giver. Endeligt findes der en række bevaringsværdige helheder, som der ikke har været fokus på tidligere, og som har betydning for, at den miljømæssige værdi nu vurderes højere.
Særligt er der mange byggeforeningshuse, som nu er registreret som bevaringsværdige, idet den særlige kulturhistorie og byggeforeningernes plads i byens historie er blevet afdækket, og det er tydeligt, at husenes oprindelige arkitektur, miljø og karakter kan være særdeles velbevaret.
Bilag 1 er nu revideret, så i alt 965 bygninger er registreret som bevaringsværdige mod tidligere 601.
Af de i alt ca. 2250 bygninger, der er beliggende inden for voldene, er nu ca. 43 % klassificeret som bevaringsværdige mod tidligere 27 %. Blandt de nye registreringer er der også et antal baghuse, som udgør en helhed med forhuset eller har høj bevaringsværdi i sig selv.
Bevaringsværdige bygninger er sikrede gennem ”Lov om bygningsfredning og bevaring af bygninger” og må ikke nedrives eller ændres væsentligt udvendigt uden Byrådets tilladelse.
Økonomiske konsekvenser
Ingen.
Vurdering
By & Erhverv vurderer, at revideringen af Bilag 1 er nødvendig, da det gældende Bilag 1 ikke er fyldestgørende i forhold til, hvor mange bygninger, der bør være registreret som bevaringsværdige.
Revideringen af Bilag 1 har medført, at enkelte huse inden for bymidten er faldet i bevaringsværdi, mens en betydelig del er steget.
Bevaringsværdierne vil få betydning i forhold til konkrete bevarende bestemmelser i den nye lokalplan for arkitektur, facader og skilte i Fredericia Bymidte, idet de bevarende bestemmelser vil blive differentieret i forhold til bygningernes bevaringsværdi.
Det er en forudsætning for at modtage støtte fra Bevaringsfonden for Fæstningsbyen Fredericia at bygningen er udpeget som bevaringsværdig.
Det vil således nu være en mulighed for flere bygninger at ansøge om støtte herfra.
De beboelsesejendomme inden for voldene, der ikke opfylder kriterierne for at søge støtte fra Bevaringsfonden, har mulighed for at søge om byfornyelsesstøtte til udvendig istandsættelse, såfremt de er ældre end 1950.
I henhold til byfornyelsesloven har bygninger, der er klassificeret som bevaringsværdige, mulighed for at opnå højere byfornyelsesstøtte end bygninger, der ikke er bevaringsværdige.
By & Erhverv vurderer, at forøgelsen af antallet af bevaringsværdige bygninger forøger ejernes mulighed for at opnå støtte til istandsættelse af facaderne og at muligheden for en forskønnelse af bymidten dermed også bliver større.
Indstillinger
By & Erhverv indstiller,
1. at forslag til kommuneplantillæg nr. 5, Revidering af Bilag 1, Bevaringsværdige bygninger, vedtages og
2. at forslaget sendes 10 uger i høring fra den 2. juli 2014 til den 10. september 2014
Beslutning i By- og Teknikudvalget den 13-05-2014
Anbefales.
Beslutning i Økonomiudvalget den 20-05-2014
Anbefales.
Beslutning i Byrådet den 26-05-2014
Tilbagesendes til behandling i By- og Teknikudvalget.
Beslutning i By- og Teknikudvalget den 10-06-2014
Godkendt som indstillet.
Beslutning i Økonomiudvalget den 17-06-2014
Anbefales.
Beslutning i Byrådet den 24-06-2014
Godkendt som indstillet, således at det præciseres, at høringen er en partshøring.
Punkt 76 Igangsættelse af Lokalplan 328, Arkitektur, Facader og Skilte i Fredericia Bymidte
Sagsbeskrivelse
Lokalplan 328, Arkitektur, Facader og Skilte i Fredericia Bymidte skal erstatte den eksisterende lokalplan nr.164, som aflyses samtidig med vedtagelse af den nye lokalplan. Lokalplan 328 afgrænses mod syd, så fremtidige lokalplaner på Fredericia C’s område ikke er omfattet af lokalplanen.
Lokalplan 328 har til formål at sikre:
· at istandsættelse og udvikling af bevaringsværdige bygninger sker i overensstemmelse med bygningens byggestil, arkitektur og byggetradition.
· at ny bebyggelse og den generelle udvikling af byen sker med hensyntagen til det eksisterende bymiljø.
· at karakteristiske træer og beplantning på offentlige arealer bevares og evt. nyetableres.
Ifølge naturstyrelsens vejledning om lokalplanlægning skal bestemmelser i en lokalplan som altovervejende hovedregel udformes som forholdsnormer og ikke kompetencenormer. Det betyder, at det skal kunne læses direkte i teksten, hvad der er tilladt og ikke tilladt på de ejendomme, der er omfattet af lokalplanen. Eksempler på forholdsnormer er bestemmelser som ‘Området må kun anvendes til’, ‘Beboelsesbygninger
skal placeres…’ , Bygninger må ikke være højere end … ‘
Den gældende ”Lokalplan nr. 164, Facader og Skilte i Fredericia Bymidte” er udarbejdet i 1999, og indeholder hovedsageligt kompetencenormer, ifølge hvilke facadeændringer og ny bebyggelse skal vurderes i hvert enkelt tilfælde og godkendes af Byrådet/Fredericia Kommune.
Det er derfor nødvendigt at revidere lokalplanen, så bestemmelserne som hovedregel udformes som forholdsnormer. Det betyder, at det skal kunne læses direkte i teksten, hvad der er tilladt på de ejendomme, der er omfattet af lokalplanen og hvordan ny bebyggelse må udformes.
I henhold til Planlovens § 15 stk. 2.14 er det dog stadig muligt i en lokalplan at optage bestemmelser som kompetencenormer, når det drejer sig om bevaring af eksisterende bebyggelse. Det vil sige, at der er lovhjemmel til at foretage en konkret vurdering med efterfølgende godkendelse af det ansøgte.
Økonomiske konsekvenser
Ingen.
Vurdering
By & Erhverv vurderer, at ”Lokalplan 328, Arkitektur, Facader og Skilte i Fredericia Bymidte” vil udgøre et præcist og holdbart administrationsgrundlag, som sikrer en kvalificeret sagsbehandling, så lokalplanens formål realiseres. Samtidig vil den være et velfunderet udgangspunkt og kilde til inspiration for byens borgere, når et nyt byggeri ønskes realiseret inden for bymidten, eller eksisterende bebyggelse ønskes ombygget.
Undervejs i lokalplanprocessen og i høringsfasen vil byens borgere, rådgivere og håndværkere blive inddraget gennem borgermøder, og derigennem få kendskab til og forståelse for lokalplanens intentioner.
Lokalplanen skal fungere som et opslagsværk, der klart oplyser om byen, dens struktur, udviklingsmuligheder med ny bebyggelse og arkitektur, eksisterende bebyggelse, og hvordan man som borger kan være med til at bevare og tage vare på de elementer, der giver byen karakter og identitet.
Indstillinger
By & Erhverv indstiller at
”Lokalplan 328, Arkitektur, Facader og Skilte i Fredericia Bymidte” igangsættes.
Beslutning i By- og Teknikudvalget den 10-06-2014
Godkendt som indstillet, med en bemærkning om, at udvalget ønsker en drøftelse af sammenhængen mellem skiltning i bymidten og på FredericiaC og hvordan det håndteres lokalplanmæssigt.
Punkt 77 Ansøgning om nedrivning af bevaringsværdig ejendom, Norgesgade 48
Sagsbeskrivelse
BaneDanmark har anmeldt nedrivning af ejendommen Norgesgade 48, beliggende på matr.nr. 789a, Fredericia Bygrunde.
BaneDanmark ejer bygningen og begrundelsen for ansøgning om nedrivning er, at bygningen fremstår i forfalden stand og ikke længere er i brug.
BaneDanmark har senest i foråret 2012 anmeldt nedrivning. Dengang blev det i Teknisk Udvalg besluttet, at Fredericia Kommune skulle gå i dialog med BaneDanmark om at overtage bygningen og at tilføre den en ny funktion, så en nedrivning kan undgås.
Status er, at der er fundet to potentielle købere til ejendommen. Begge vil gerne istandsætte bygningen som oprindeligt. Den ene køber vil anvende bygningen til kulturelle formål, den anden til liberalt erhverv/tegnestue.
BaneDanmark ønsker dog nu hverken at sælge ejendommen eller at udleje.
Bygningen har en høj bevaringsværdi på 2 i Kulturstyrelsens SAVE- registreringssystem.
Bygningen er oprindeligt opført i 1912 som retiradebygning (toiletter) i tilknytning til de tidligere færgelejer, og har senere været anvendt til værkstedsbygning af BaneDanmark. Bygningen har ikke været i brug i de senere år.
Arkitektonisk drejer det sig en velproportioneret bygning i blankt, rødt murværk med fine detaljer og formsten, med små højtsiddende vinduer i taktfast rytme, rundbuede porte, naturskiffertag, fin skorsten, samt karakteristisk tagrytter med vinduer i siderne.
Da der er sket få bygningsmæssige ændringer siden opførelsen, fremstår ejendommen overvejende originalt. De originale vinduer er sikret ved tillukning i andet materiale foran vinduerne. Bygningen har været udsat for hærværk i form af graffiti, og skader efter indbrud, men er i øvrigt i god stand.
Bygningsdetaljerne og opførelsestidspunktet i 1912 gør, at bygningen med sandsynlighed kan tilskrives Statsbanernes Overarkitekt Heinrich Wenck, som bl. a. tegnede Københavns hovedbanegård i 1911.
Bygningen er optaget som bevaringsværdig i Fredericia Kommuneplan 2013-2025.
Efter bygningsfredningslovens § 18 må en bevaringsværdig bygning ikke nedrives før nedrivningsanmeldelsen har været offentlig bekendtgjort, og kommunalbestyrelsen har meddelt ejeren, om den efter planlovens § 14 vil nedlægge forbud mod nedrivningen.
Økonomiske konsekvenser
Ingen
Vurdering
Bygningen indgår i en større bevaringsværdig helhed, hvori den tidligere godsbanebygning, den gamle stationsbygning og politistation og post, samt de endnu bevarede togspor indgår. Retiradebygningen ligger der, hvor vejen fra færgelejet gik op til selve stationsbygningen og bygningen tjente til formål som retiradebygning for det tidligere færgeleje, hvor Lillebæltsfærgen lagde til frem til 1935, da den blev overflødig pga. Lillebæltsbroens åbning.
Der er i alt indkommet fem høringssvar fra: Fredericia Museum, bevaringsforeningen Bygningskultur Fredericia, Landsforeningen for Bygnings- og Landsskabskultur, tidligere nu pensioneret museumsinspektør, samt en borger fra byen med arkitektfaglig baggrund(planlægger).
Sammenfattende er der i de fem høringssvar enighed om, at den tidligere retiradebygning, som er det sidste, der vidner om Fredericias tid som færgeby, bør bevares og tilføres en ny funktion, der sikrer den i fremtiden. Det samme er By & Erhvervs vurdering.
By & Erhverv vurderer, at der bør nedlægges § 14 forbud mod den anmeldte nedrivning, hvorefter der skal udarbejdes lokalplan, der forhindrer det ansøgte, inden for et år.
By & Erhverv vurderer, at der indarbejdes bestemmelser i den kommende ”Lokalplan 328, Arkitektur, Facader og Skilte i Fredericia Bymidte”, som forhindrer at bygningen kan nedrives. Lokalplanen forventes at være vedtaget og offentliggjort i april 2015.
Indstillinger
By & Erhverv indstiller,
1. at der nedlægges § 14 forbud mod nedrivningen.
Beslutning i By- og Teknikudvalget den 10-06-2014
Godkendt som indstillet.
Punkt 78 Ansøgning om nedrivning af bevaringsværdig ejendom, Vejlby Kirkevej 30
Sagsbeskrivelse
Ejerne af ejendommen matr.8a, Vejlby, Fredericia Jorder, beliggende Vejlby Kirkevej 30, ønsker at nedrive stuehuset for at opføre et nyt stuehus med samme beliggenhed.
Ejernes begrundelse for nedrivningen er, at det eksisterende stuehus, som er opført i bindingsværk, er utidssvarende og ikke lever op til nutidens krav om isolering, ventilation, loftshøjder m.v.
Bygningen er ifølge BBR opført i 1777, men er sandsynligvis opført i 1800 tallets første halvdel og har en bevaringsværdi på 3 i Kulturstyrelsens database for fredede og bevaringsværdige bygninger. Boligen har et bebygget areal på 200 m2.
Stuehuset er opført i det for fredericiaegnen så karakteristiske egebindingsværk med dobbelte dokker, rødkalkede tavl og hvid opstregning langs tavlenes kanter, og indgår i en bevaringsværdig helhed med gårdens øvrige bindingsværkslænger omkring en større brolagt gårdsplads.
Tvedgård indgår i en lang række af større bindingsværksgårde langs Rands Fjord og Vejle Fjord i Vejlby Sogn. Her var flere af skovene bøndernes private ejendom, og Bøgeskov, Egeskov og Egum er lokale navne, der vidner om tidligere skovrigelighed i sognet.
Bygningen er optaget som bevaringsværdig i Fredericia Kommuneplan 2013-2025.
Efter bygningsfredningslovens § 18 må en bevaringsværdig bygning ikke nedrives før nedrivningsanmeldelsen har været offentlig bekendtgjort, og kommunalbestyrelsen har meddelt ejeren, om den efter planlovens § 14 vil nedlægge forbud mod nedrivningen.
Økonomiske konsekvenser
Ingen
Vurdering
På vegne af ejendommens ejere har tømrerfirmaet JBS-Consult udarbejdet en vurdering af boligen, som konkluderer, at det ikke er hensigtsmæssigt at istandsætte boligen til en videre anvendelse til boligformål.
Fredericia Kommune har bedt Center for bygningsbevaring om en uvildig vurdering af boligen, som konkluderer, at stuehuset er i god stand og med få tiltag må forventes at have en meget lang restlevetid.
Der er i alt indkommet tre høringssvar fra: Fredericia Museum, bevaringsforeningen Bygningskultur Fredericia, Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur.
Sammenfattende er der i de tre høringssvar enighed om, at stuehuset er en del af et for fredericiaegnen vigtigt kulturmiljø. Bygningen bør bevares og med den for bygningen rette istandsættelse fortsætte anvendelsen til boligformål. Det samme er By & Erhvervs vurdering.
By & Erhverv vurderer, at der bør nedlægges § 14 forbud mod den anmeldte nedrivning, hvorefter der skal udarbejdes lokalplan, der forhindrer det ansøgte, inden for et år.
Lokalplanen bør ikke blot omfatte en enkelt ejendom men sikre hele rækken af større bindingsværksgårde langs Rands Fjord og Vejle Fjord.
Indstillinger
By & Erhverv indstiller at,
1. der nedlægges § 14 forbud mod den anmeldte nedrivning, hvorefter der skal udarbejdes lokalplan, der forhindrer det ansøgte, inden for et år.
Beslutning i By- og Teknikudvalget den 10-06-2014
Godkendt som indstillet.
Punkt 79 Ansøgning om principiel tilladelse til at opføre store udvalgsvarebutikker på matr. nr. 1dc og dele af matr. nr. 1e Stoustrup, Fredericia Jorder, Vejlevej nr. 100
Sagsbeskrivelse
Jan Riis Nielsen, Daugaard Pedersen A/S ansøger ved brev af 30. april 2014 om principiel tilladelse til at opføre 2 udvalgsvarebutikker på Vejlevej.
Der ønskes opført to butikker på i alt 4.200 m2, hvoraf butiksarealet udgør 2 x 2.000 m2. Butikkerne har fælles indgang fra foyer og hver butik etableres med egen kasselinje. De 200 m2 ønskes anvendt til personale- og velfærdsfaciliteter mv.
De planlagte butikker vil få et forholdsvist stort kundeopland og handler med varer, hvor det er vigtigt, at der er god adgang med bil. Det er oplyst, at der til butikskædens andre butikker kommer 200- 300.000 kunder årligt. Butikskæden ønsker derfor ikke en placering i bymidten.
Vejadgangen ønskes at ske som en fælles vejadgang fra Vejlevej i princippet med samme placering som den eksisterende indkørsel til Vejlevej nr. 100 til en fælles p-plads.
Matr. 1dc og matr. nr 1e Stoustrup, Fredericia Jorder, Vejlevej nr. 100 ejes pt. af Fredericia Kommune. Den del der er beliggende i erhvervsområdet er ca. 13.500 m2.
Kommuneplanen 2013- 2025
Området langs Vejlevej er i kommuneplanens rammer udpeget til erhverv og butikker (max. 3.500 m2 til dagligvarebutikker og max. 2.000 m2 til udvalgsvarebutikker).
Lokalplan 210
Ifølge lokalplan 210 er ejendommene ud mod Vejlevej, delområde B udlagt til erhvervsformål for virksomheder i klasse 1-3 samt til dagligvarebutikker, udvalgsvarebutikker og butikker med pladskrævende varegrupper. Udover eksisterende detailhandelsbutikker (2001) må der etableres 7.000 m2 dagligvare- og udvalgsvarebutikker. For udvalgsvarebutikker er det fastsat, at de max. må være 1.000 m2. Dog må der etableres 1 butik på max 1.500 m2.
Natur– og Miljøklagenævnet har i to sager afgjort, at butiksstørrelser fastsat i lokalplanens anvendelsesbestemmelser må betragtes som et princip i lokalplanen, hvorfor der ikke kan dispenseres til større butikker.
Hvis By- og Teknikudvalget imødekommer ansøgningen, indebærer det derfor, at der skal udarbejdes en ny lokalplan, der evt. kan omfatte hele delområde B(erhvervsområdet) i lokalplan 210.
Detailhandelskvote
Aflastningscentret Fredericia Vest er i lighed med andre detailhandelsområder på grund af Planloven pålagt en kvote for, hvor meget nyt butiksareal der må bygges. Projektets realisering forudsætter, at ansøgeren tildeles en kvote på 4.000 m2. Pt. er der en uudnyttet kvote til nybyggeri i aflastningscentret Fredericia Vest på 6.135 m2.
I den gældende lokalplan 210 er der fastsat, at der må etableres 7000 m2 dagligvare- og udvalgsvarebutikker. Den nye lokalplan kan derfor ikke give mulighed for flere kvadratmeter uden at det indebærer, at der skal ske en tilsvarende begrænsning af udlagte kvadratmetre i andre gældende lokalplaner.
Økonomiske konsekvenser
Bygherren vil blive pålagt evt. udgifter til ændring af vejadgangen.
Vurdering
By & Erhverv vurderer, at det er positivt for Fredericias udvikling, at der i den vestlige bydel placeres butikker, hvor det i særlig grad er vigtigt for kunderne, at der er god adgang med bil. By & Erhverv finder desuden, at vareudbuddet kan supplere de eksisterende butikker og finder det positivt, at butikkerne kan trække kunder til Fredericia fra et større opland.
For at sikre at ejendommene ikke anvendes til små butikker, som burde ligge i bymidten, vil det være hensigtsmæssigt, at der i den nye lokalplan fastsættes minimumsstørrelser for butikkerne, således at området forbeholdes erhverv og store udvalgsvarebutikker/boxbutikker.
Det forventede store antal kunder vil medføre en yderligere trafikbelastning af Vejlevej og vil indebære, at der skal etableres svingbaner eller lignende. Projektet vil formentlig også medføre, at der skal etableres en støj- og visuelt afskærmende vold ind mod boligområdet på Thygesminde Allé.
Indstillinger
By & Erhverv indstiller,
- at det meddeles ansøger, at Fredericia Kommune er indstillet på at lade udarbejde et forslag til en lokalplan, der fastlægger at erhvervsområdet, der i dag er omfattet af lokalplan 210, udlægges til erhvervsformål for virksomheder i klasse 1-3 samt til store udvalgsvarebutikker/boxbutikker på op til 2000 m2 plus de 200 m2 til personale- og velfærds faciliteter mv. som Planloven muliggør.
- at der tildeles ansøger en detailhandelskvote på 4.000 m2.
- at detailhandelskvoten tildeles med en frist for ansøgning om byggetilladelse på ¾ år efter den endelige vedtagelse af lokalplanen.
- at der i lokalplanen fastsættes en minimumsstørrelse for butikkerne.
- at det meddeles bygherren, at eventuelle udgifter til ændring af vejadgang bekostes af bygherren.
Beslutning i By- og Teknikudvalget den 10-06-2014
Godkendt som indstillet med bemærkning om at ansøger skal bidrage til udarbejdelsen af lokalplanen.
Punkt 80 Orientering om Fredericia Trafiksikkerhedsby
Sagsbeskrivelse
Fredericia Kommune og Vejdirektoratet har i foråret 2013 indgået kontrakt om gennemførelse af projektet Fredericia Trafiksikkerhedsby.
På udvalgsmødet præsenteres projektets indhold og fokusområder.
Fredericia Trafiksikkerhedsby tager udgangspunkt i en række uheldsanalyser, der har sat fokus på følgende 4 indsatsområder:
- Kvalitet i bymidten
- De store veje og kryds
- Kampagner
- Trafiksikkerhedslaboratorium
Projektet afgrænser sig til de følgende strækninger/områder:
- Vejlevej fra Jupitervej, Vesterbrogade og Danmarks Port
- Prangervej fra Vestre Ringvej til Jernbanegade
- Snoghøj Landevej/Strandvejen fra Lyngsoddevej til Holstensvej
- Bymidten – alle veje indenfor voldene
På alle strækninger/områder vil en lang række fysiske tiltag blive etableret. Udover fysiske tiltag, er der ligeledes planer om en række kampagneaktiviteter målrettet mod:
- Cykler med defekte bremser, lavt dæktryk m.m.
- Manglende brug af lygter og reflekser på cykel
- Forbedring af trafiksikkerheden for knallertkørere
- Manglende brug af hjelm på cykel og knallert
- Seniorer på cykel
Der gives på udvalgsmødet en mundtlig redegørelse om projektet, og dets nuværende indhold og status.
Økonomiske konsekvenser
Vejdirektoratet bidrager til projektet med 10 mio. kr. Fredericia Kommune bidrager med anlægsmidler fra ”Færdselssikkerhedsfremmende foranstaltninger” samt personale resurser.
Vurdering
Det er vigtigt at få Fredericia Kommunes borgere til at tage ejerskab af projektet. Dette sikres ved dialog og inddragelse.
Indstillinger
Trafik og Renovation indstiller, at orienteringen tages til efterretning.
Beslutning i By- og Teknikudvalget den 10-06-2014
Orienteringen blev taget til efterretning.
Punkt 81 Orienteringssag: Lovliggørelse af ulovlig terrænregulering i et område i Lokalplan 280 - Boligområde vest for Østerby
Sagsbeskrivelse
Retten i Kolding afsagde den 4. februar 2014 dom i sagen om ulovlig terrænregulering i et område omfattet af Lokalplan 280 - Boligområde vest for Østerby. Retten afgjorde, at tiltalte ejer af de matrikler der er omfattet af en terrænregulering i strid med lokalplanens bestemmelser om terrænregulering er skyldig i ikke at have efterkommet kommunens påbud om lovliggørelse inden 1. oktober 2012.
By & Erhverv er nu i dialog med ejeren af området, med henblik på en snarlig udbedring af den ulovlige terrænregulering, så området bringes i overensstemmelse med lokalplanens § 9.7. om terrænregulering.
På de områder hvor terrænreguleringen overskrider lokalplanens bestemmelse om regulering af terrænet, bliver der gravet jord af. Denne overskudsjord forventes at kunne udlægges i lokalplanens øvrige områder, hvor det er muligt at lægge overskudsjord ud i op til 0,5 meter. Der vil således være en periode, hvor dele af lokalplanområdet vil være uden vegetation, da denne først skal etablere sig igen.
By & Erhverv har anbefalet, at der ikke udføres terrænregulering på de allerede udmatrikulerede byggegrunde.
Den overskydende jordmængde udgør skønsmæssigt 7000m3.
Sagen har været behandlet i Teknisk Udvalg den 27. oktober 2009, 23. august 2011, 28. februar 2012 samt den 30. oktober 2012.
Lovgrundlag
Af lokalplan nr. 280, § 9.7. vedr. terrænregulering fremgår det at:
- I en afstand af 2½ m fra nyt byggeri kan der terrænreguleres med en jævn hældning. Dog må terrænregulering ikke ske nærmere naboskel end 1 meter.
- Derudover må der ikke foretages terrænreguleringer på mere end +/- 0,5 m i forhold til det eksisterende terræn.
- Terrænreguleringer både mod vej og mod de fælles friarealer skal ske med en jævn hældning.
- Ved terrænregulering har den grundejer, der foretager reguleringen ansvaret for, at den naturlige afstrømning af overfladevand ikke hindres.
Den forestående terrænregulering udføres således indenfor rammerne af § 9.7.
Sagens baggrund
Fredericia Kommune overdrog i oktober 2009 en sag om ulovlig terrænre-gulering i et privat byggemodningsområde i Østerby (lokalplan 280) til Sydøstjyllands Politi med anmodning om, at politiet vurderede, om der var baggrund for at rejse tiltale mod områdets ejer og ejers rådgiver for overtrædelse af planloven.
Sagen omhandler, at der i forbindelse med byggemodningen blev udlagt ca. 7.000 m3 overskudsjord i et område, hvor det, jf lokalplanen, kun er tilladt at terrænregulere med +/-0,5 meter. Et efterfølgende nivellement viste, at der er foretaget terrænregulering på op til 3 meter.
Terrænreguleringen er foretaget til trods for, at det har været aftalt, at der udelukkende kunne ske terrænregulering i overensstemmelse med lokalplanen.
Teknisk Udvalg besluttede derfor, at det ulovlige forhold skulle lovliggøres ved, at jorden skulle fjernes. Der blev derfor meddelt varsel om påbud og påbud efter planlovens § 63, stk. 1, jf. § 51.
Da påbuddet ikke blev efterkommet, blev sagen overdraget til Sydøstjyllands Politi.
Økonomiske konsekvenser
Ingen.
Vurdering
Ingen.
Indstillinger
By & Erhverv indstiller, at orienteringen tages til efterretning.
Beslutning i By- og Teknikudvalget den 10-06-2014
Orienteringen blev taget til efterretning.