By- og Planudvalget - 14-12-2016

Sagsbeskrivelse:

Godkendt.

Regeringen og Kommunernes Landsforening har indgået en aftale vedrørende fælles servicemål. Med ”servicemålsaftalen” er der sat konkrete mål for sagsbehandlingstiden på bl.a. byggetilladelser. Senest hvert år i januar skal kommunens servicemål for byggesagsområdet fremgå af kommunens hjemmeside. Servicemålene skal derfor besluttes nu. Teknik & Miljø foreslår, at de nye nationale servicemål erstatter tidligere vedtagne servicemål, og at disse suppleres med lokale servicemål for byggetyper, der ikke er nationalt reguleret.

Sagsbeskrivelse:

Regeringen og Kommunernes Landsforening er enige om at nedbringe sagsbehandlingstiderne for erhvervsrettede myndighedsopgaver. Dette skal bl.a. sikres gennem fastlæggelse af servicemål og øget regelforenkling og en styrket vejledningsindsats.

I forlængelse af ”Aftale om kommunernes økonomi for 2015” har Kommunernes Landsforening og regeringen lavet en aftale om nationale servicemål for byggesagsområdet, der trådte i kraft 1. juli 2016. Servicemålene beregnes fra ansøgningen er fuldt oplyst, og indtil der gives byggetilladelse. Det er disse mål, som kommunerne fremadrettet måles efter.

De nationale servicemål er følgende:

Alle dage er kalenderdage. Ud over tiden til sagsbehandling efter byggeloven medregnes den tid, der medgår til behandling af sagen efter anden lovgivning (f.eks. planloven, jordforureningsloven og naturbeskyttelsesloven). Servicemålene er det gennemsnitlige antal dage for sagsbehandling inden for den enkelte kategori. Der regnes fra fuldt oplyst ansøgning og til meddelelse af byggetilladelsen. Ved ”fuldt oplyst ansøgning” forstås, at ansøgningen ikke umiddelbart mangler oplysninger fra ansøger for at kunne afgøres og ikke kræver en ny lokalplan eller en landzonetilladelse. I de nationale servicemål er der et begreb, der hedder autovisitation. Autovisitation medfører, at sagen tælles som fuldt oplyst ansøgning uden at være det. Autovisitation sker, når en sag samlet set har været på kommunens bord i 21 dage.

Ud over ovenstående mål, er der i bygningsreglementet krav til behandling af anmeldelsessager på maksimalt 14 dage. Heri indgår ikke den tid, der medgår til sagsbehandling efter anden lovgivning.

Det daværende By- og Teknikudvalg vedtog den 28. oktober 2014 følgende mål for byggesagsbehandling i Fredericia Kommune, som der siden er blevet styret efter:

Følgende byggesager behandles uden for ferieperioder indenfor 4 uger: 

• Tilladelse til nye enfamilieshuse, der overholder byggeretten.
• Tilladelse til opsætning af skilte.
• Tilladelser til kontor, butik, produktion og lager (af mindre omfang).
• Tilladelse til opsætning af solcelleanlæg.
• Tilladelser der vedrører Bevaringsfonden for Fæstningsbyen Fredericia.

Det forudsættes, at ansøgningen er fyldestgørende ved modtagelsen, at sagen ikke kræver tilladelse efter anden lovgivning, dispensation, eller andet, der nødvendiggør udsendelse i ekstern høring.

Målsætningen er, at øvrige sager behandles indenfor 8 uger.

Disse mål omfatter ikke sagsbehandling efter anden lovgivning, og de angiver ikke en gennemsnitlig sagsbehandlingstid for en kategori, men den maksimale byggesagsbehandlingstid for den enkelte sag. Målene vedrører den periode, der går fra, at en ansøgning gennem forudgående screening(er) er blevet konstateret umiddelbart klar til selve byggesagsbehandlingen, og til meddelelse af byggetilladelsen.

Det er svært at sammenligne de to typer servicemål, idet det nationale servicemål måler på gennemsnit inden for de udvalgte kategorier, og inkl. sagsbehandling efter anden lovgivning. Mens det tidligere udvalgs lokale servicemål angiver sagsbehandlingstiden for den enkelte sag, men uden sagsbehandling efter anden lovgivning. I nogle tilfælde vil den af By- og Teknikudvalget fastlagte målsætning derfor være skrappere end det nye nationale servicemål. I andre tilfælde vil det være modsat.

Fredericia Kommune skal fremadrettet arbejde for at opfylde den nationale målsætning og fortsat leve op til kravet til sagsbehandlingstid for anmeldelser iht. bygningsreglementet. Det anbefales, at der for de berørte sagstyper ikke fastlægges lokale servicemål, der er mere ambitiøse på nuværende tidspunkt. I givet fald er lokale servicemål således alene relevante for byggetyper, der ikke er omfattet af de nationale servicemål.

Med følgende lokale servicemål vil alle servicemål fremtidigt blive beregnet på samme måde:

Alle dage er kalenderdage. Ud over tiden til sagsbehandling efter byggeloven medregnes den tid, der medgår til behandling af sagen efter anden lovgivning (f.eks. planloven, jordforureningsloven og naturbeskyttelsesloven). Servicemålene er det gennemsnitlige antal dage for sagsbehandling inden for den enkelte kategori. Der regnes fra fuldt oplyst ansøgning og til meddelelse af byggetilladelsen. Ved ”fuldt oplyst ansøgning” forstås, at ansøgningen ikke umiddelbart mangler oplysninger fra ansøger for at kunne afgøres og ikke kræver en ny lokalplan eller en landzonetilladelse.

Målsætningen er, at alle ansøgninger så vidt muligt behandles inden for servicemålet. Der vil imidlertid være ansøgninger, der pga. væsentlig sagsbehandling efter anden lovgivning vil have længere sagsbehandlingstid.

For at den enkelte ansøger kan få den bedst mulige information, vil Teknik & Miljø løbende forholde sig til de forskellige servicemål og vurdere, om det er hensigtsmæssigt at informere på hjemmesiden. Dette kan eksempelvis være, hvis enkelte mål ikke overholdes i en periode, eller hvis nogle byggetyper har væsentlig kortere sagsbehandlingstid. Hvis der informeres på hjemmesiden, vil By- og Planudvalget blive orienteret.

Hidtil er byggeansøgninger blevet behandlet i den rækkefølge, hvori de har foreligget fuldt oplyst. Da den nye nationale målsætning angiver gennemsnitlige sagsbehandlingstider for de enkelte byggetyper, vil det være formålstjenesteligt, at nogle byggeansøgninger behandles hurtigt for dermed at sænke den gennemsnitlige sagsbehandlingstid. Sager, der kunne behandles meget hurtigt, kunne f.eks. være ansøgninger, der er fyldestgørende ved første indsendelse, eller sager, der er affødt af et helt særligt behov hos ansøgerne, f.eks. ansøgninger om tilladelse til genopførelse af et nedbrændt hus. Det vurderes samtidig, at der med denne mulighed vil kunne arbejdes med at få sager, der er ukomplicerede i forhold til følgelovgivningen m.m., hurtigt behandlet.

Indstillingen blev tiltrådt.

Siden 1. januar 2015 har det ikke været muligt at regulere bygningers energiklasse i nye lokalplaner. Energiforbruget kan nu alene reguleres af bygningsreglementet. Fredericia Kommune har – på baggrund af krav om lav-energibyggeri indført med Kommuneplan 2009 – en del lokalplaner med skærpede energikrav. Teknik & Miljø anbefaler, at der som udgangspunkt og efter en konkret vurdering frem over dispenseres fra sådanne lokalplaners krav om lavenergi i de tilfælde, hvor byggeriet opfylder mindstekravene i det gældende bygningsreglement. Mindstekravene er i de seneste år blevet meget stramme.

Sagsbeskrivelse:

Tidligere har det været muligt at optage bestemmelser i lokalplaner om, at byggeri kun måtte opføres som lavenergibyggeri. Ud fra ønsket om bæredygtighed, herunder energibesparelser, blev krav om lavenergibyggeri indført i Kommuneplan 2009-21 og dermed også i efterfølgende lokalplaner. Kravet blev formuleret som en stramning af mindstekravet i bygningsreglementet, som på tidspunkt var ca. dobbelte af mindstekravet i dag. Det skærpede energikrav findes i en del gældende lokalplaner.

Planloven blev ændret pr. 1. januar 2015 på baggrund af den statslige ”Aftale om vækstpakke” fra juni 2014, således at det ikke længere var muligt at regulere bygningers energiklasse i en lokalplan. Energiforbruget kan nu alene reguleres af bygningsreglementet.

Bygningsreglementets energikrav er løbende blevet skærpet. Reglementet indeholder et mindstekrav og en lavenergiklasse, hvor kravet er ca. 25 % lavere end mindstekravet. Lavenergiklassen er frivillig, medmindre en lokalplan stiller krav om det.

Ved ikrafttræden 1. juli 2016 af det gældende Bygningsreglement 2015 er energikravene strammet yderligere. Det tidligere krav til lavenergibyggeri svarer tilnærmelsesvist til nuværende mindstekrav.

Det er Teknik & Miljøs vurdering, at grænsen for, hvad der på energiområdet er muligt med tilgængelig teknologi, og som samfundsøkonomisk kan betale sig, på nuværende tidspunkt er ved at være nået. Samtidig er der et statsligt ønske om, at man ikke begrænser vækst for byggeri ved at skærpe krav i forhold til bygningsreglementets mindstekrav.

Krav om lavenergi efter Bygningsreglement 2015, som benævnes bygningsklasse 2020, kan være en udfordring i almindeligt byggeri. Derfor får kommunen mange henvendelser om mulighederne for dispensation fra lokalplanernes krav om lavenergibyggeri. Hvis der dispenseres, skal byggeriet i stedet overholde Bygningsreglementets mindstekrav.

Der må ikke gives generel dispensation fra en lokalplan, det skal afgøres i hvert enkelt tilfælde.

Indstillingen blev tiltrådt.