By- og Planudvalget - 17-02-2015

Referat
Dato:
Tirsdag, 17 februar, 2015 - 08:00
Hent som fil:

Punkt 12 Godkendelse af dagsorden

Sagsbeskrivelse




Sagsbeskrivelse:




Indstillinger

Fagafdelingen indstiller


Beslutning i By- og Teknikudvalget den 17-02-2015

Godkendt.


Punkt 13 Støttesag, almene ældreboliger - Stævnhøj

Sagsbeskrivelse

Stævnhøj Plejecenter er ejet af Fredericia Kommune og indeholder 30 to-rumsboliger samt dagcenter.


I forbindelse med vedtagelsen af budgettet for 2015-2018 blev det besluttet at lægge driften af kommunens to dagcentre sammen, således at alle dagcenterbrugere fremover kommer på Plejecenter Othello. I den forbindelse blev dagcenterlokalerne på Plejecenter Stævnhøj ledige.


På mødet i Social- og Omsorgsudvalget d. 14. januar 2014 blev det besluttet, at anbefale opførelse af 6 almene ældreboliger, som lever op til de krav, der er til boliger for plejekrævende beboere i både soverum og badeværelser i det område som bliver ledigt ved nedlæggelsen af dagcenterlokalerne på Stævnhøj.


Baggrunden for at opføre 6 almene ældreboliger:


Ved at etablere 6 almene ældreboliger i det tidligere dagcenter opnås en fornuftig anvendelse af tiloversblevne lokaler.


Dertil kommer, at der gennem hele 2014 har været stigende venteliste til en ældrebolig på et plejecenter. Der har i perioden været mellem 50 og 58 på ventelisten, heraf i gennemsnit 10 der ikke har haft specielle ønsker, og som derfor er omfattet af plejeboliggarantien på 2 måneder. Det har således i perioden ikke været muligt at opfylde garantien for 10 borgere. De 6 plejeboliger vil afhjælpe dette i væsentligt omfang.


Der har undervejs i drøftelserne været overvejet at etablere aflastningsboliger, idet der også er behov for dette. Boligerne indrettes så de kan anvendes til både permanente ældreboliger og aflastningsboliger. Beslutning om anvendelsen er ikke fastlåst, men kan ændres efterfølgende. Som udgangspunkt forventes det dog at behovet for aflastningsboliger, tænkes ind i et kommende Sundhedshus.


Der er udarbejdet skema A og udarbejdet skitser til bebyggelsen og det vurderes at ombygningen kan ske indenfor den eksisterende lokalplan.


Der opføres 6 almene ældreboliger med et samlet areal på 502 m2 Og det er planlagt at alle 6 boliger består af 2 rum.


Økonomiske konsekvenser

Udgifter

10 % kommunal grundkapital

952.500 kr.

2 % udgifter til beboerindskud

190.000 kr.

Anskaffelsessum servicearealer

1.645.875 kr.

Udgifter i alt

2.788.375 kr.


Indtægter


Indregnet ”salg” af andel af grund- og bygningsværdi

952.500 kr.

Servicearealtilskud på 6 nye ældreboliger á 40.000 kr.

240.000 kr.

Samlede indtægter

1.192.500 kr.


Kommunen kan afløfte udgifter til moms på servicearealer. 


Fredericia Kommunens samlede anlægsinvestering incl moms:

1.595.875 kr.


Såfremt boligerne alene skal anvendes til aflastning er beboerindskud en udgift alene for kommunen idet der ikke opkræves leje for beboere i aflastning.


Anvendes boligerne til almene ældreboliger påhviler udgiften til beboerindskud lejerne.


Vurdering

Tilsagn om offentlig støtte kan meddeles i medfør af § 115 i almenboligloven og omfatter statens betaling af ydelsesstøtte vedrørende realkreditbelåning samt kommunal udlån af grundkapital og garanti for realkreditlån.


Der kan maksimalt godkendes følgende anskaffelsessum:


Gældende maksimumbeløb for Fredericia Kommune inkl. energitillæg er 24.040 kr./m² i 2015. Maksimumsbeløbet for anskaffelsessummen pr. kvadratmeter boligareal.


Anskaffelssummen fordeler sig som vist i bilaget, der er udskrevet fra indberetningssystemet (BOSSINF)


Anskaffelsessummen søges godkendt med følgende finansiering:


Realkreditlån (88%)   

8.377.500  mio.kr.

Kommunal grundkapital (10%) 

  952.500   mio.kr.

Beboerindskud (2%) 

  190.500  mio.kr.

I alt 

9.520.500  mio. kr.


 

Lejen for de almene ældreboliger vil udgøre 985 kr./år. pr m2. Den således beregnede leje lægges til grund ved godkendelsen af tilsagnet. Månedlig husleje for en 67 m² ældrebolig ekskl. forbrug er beregnet til 5.472 kr.


Der skal ikke stille kommunal garanti for lånet, når lånet optages i Kommunekredit. Det er oplyst at lånes optages i kommunekredit. 


Sideløbende med denne støttesag behandler Social- og Omsorgsudvalget sagn vedrørende finansiering af projektet. 

Indstillinger

Byråds- og Ledelsessekretariatet indstiller til By- og Teknikudvalget over for Økonomiudvalget at anbefale til Byrådet:


  • At det godkendes at der opføres 6 plejeboliger med en anskaffelsessum på 9.520.500 kr.
  • Ydes et grundkapitalindskud på 952.500 kr.
  • Samt optages et kreditforeningslån på 8.377.500 kr.

Beslutning i By- og Teknikudvalget den 17-02-2015

Indstillingen blev tiltrådt.


Beslutning i Økonomiudvalget den 03-03-2015

Anbefales

Beslutning i Byrådet den 09-03-2015

Godkendt som indstillet


Punkt 14 Etablering af handicaptoilet på Rådhuset

Sagsbeskrivelse

Ved budgetforliget for 2015 blev det besluttet at afsætte midler til at gøre toiletterne på Rådhuset under byrådssalen tilgængelig for borgerne. Det vil sige åbne op ud mod Gothersgade, etablere skillevæg med videre. Der er i budgettet afsat et beløb på 160.000 kr. til formålet. Det er forudsat, at der ikke gennemføres en større renovering af de nuværende toiletter.


Forslag om etablering af et handicaptoilet er imidlertid kommet op fra enkelte borgere, hvilket er en udvidelse af projektet. Udvidelsen med etablering af et handicaptoilet vil koste ekstra 200.000 kr. Til blandt andet at:

  • etablere niveaufri adgang ud mod rådhuspladsen
  • etablere handicap egnet dørautomatik
  • sammenlægge to af de nuværende toiletter til et handicap toilet

Der vil således efter ændringen være to almindelige M/K toiletter og et handicap toilet. På nuværende tidspunkt er der to herrer og to dame toiletter.

Økonomiske konsekvenser


Tekst
(beløb i mio. kr.)

TB 2015

TB 2016

TB 2017

TB 2018

TB 2019

Anlægs-
bevilling

Fri-
givelse


 

 

 

 

 

 

 

Vedtaget budget til etablering af offentlige toiletter under byrådssalen (xa-50136)

0,200

 

 

 

 

0,360

0,360

Behov for yderligere finansiering*

-0,200

 

 

 

 

 

 


 

 

 

 

 

 

 

I alt (- = kasseindlæg/
+ = kasseudlæg)

0,000

0,000

0,000

0,000

0,000

 

 


*Det indstilles at den endelige finansiering anvises i forbindelse med sparelånesagen 2014/15 på indstilling fra Direktionen.

Vurdering

Ejendomsafdelingen vurderer, at etablering af et handicap toilet i midtbyen imødekommer borgernes og turisternes efterspørgsel.


Indstillinger

Ejendomsafdeling indstiller følgende forslag til beslutning:


1)  At de afsatte midler i budget 2015 til at gøre toiletterne tilgængelig for borgerne frigives, i alt, 160.000 kr.

2)  At det politisk besluttes, om projektet skal udvides til at omfatte etablering af et handicaptoilet

3)  At budgettet tilrettes beslutningen


Beslutning i By- og Teknikudvalget den 17-02-2015

Indstillingen blev tiltrådt.


Beslutning i Økonomiudvalget den 03-03-2015

Økonomiudvalget anbefaler tillige at der indrettes pusleplads samt at toiletterne skal være åbne og bemandet eller med opsyn i butikkernes åbnings tid.

Beslutning i Byrådet den 09-03-2015

Godkendt som indstillet af Økonomiudvalget


Punkt 15 Forslag til lokalplan 331, FredericiaC, karré syd for Oldenborggade og nord for kanalen med ledsagende miljørapport samt kommuneplantillæg 7 til Kommuneplan 2013-2025

Sagsbeskrivelse

Baggrund

By- og Teknikudvalget besluttede på sit møde den 25. november 2014 at igangsætte udarbejdelsen af et lokalplanforslag for en karré syd for Ol-denborggade og nord for kanalen.


Et udkast til lokalplanforslag er udarbejdet på baggrund af kommuneplanen og udviklingsplanen for FredericiaC. Lokalplanen har til formål at muliggøre opførelse af byggeri i et byggefelt syd for Oldenborggade.


Lokalplanens indhold

Lokalplanen omfatter et område på ca. 2.000 m2. Karréens anvendelse fastlægges til boligformål, erhvervsformål i virksomhedsklasse 1-2 samt til overdækket parkering. Taget af parkeringsanlægget skal etableres som et grønt opholdsareal. Karréen opføres med åbninger i facadebebyggelsen, der giver mulighed for gennemgang gennem karréens gårdrum.

Bygninger kan opføres i 2 til 6 etager, så der skabes en variation i karré-ens bygningshøjder. Der kan opføres maksimalt 5.800 m2 etageareal i området. Af dem kan de 5.800 m2 alle være til boligformål. En mindre del på maksimalt 600 m2 kan være til erhverv. Der kan i givet fald opføres tilsvarende færre m2 til boliger.


Vejadgangen til kælderparkeringen skal ske fra lokalgaden vest for karré-en.


For at klimasikre lokalplanens område hæves det fremtidige terræn til minimum kote 2,5 DVR90.


Virksomheder - risiko

Sydøst for lokalplanområdet ligger Shells Havneterminal, som håndterer ind- og udskibning af olie- og gasprodukter og derfor er udpeget som en risikovirksomhed. Der er foretaget beregninger af den samfundsmæssige risiko, som dokumenterer, at de funktioner, bebyggelse og anlæg, som kommuneplantillæg nr. 7 og lokalplanforslaget giver mulighed for, kan overholde de acceptkriterier, som Miljøstyrelsen har fastsat.


Risikoforhold for lokalplanområdet er nærmere beskrevet i den miljørap-port, der ledsager lokalplanen.


Kommuneplanen

Lokalplanområdet ligger indenfor rammeområde B.BE.2 ”Blandet bolig og erhverv syd for Oldenborggade”.


Ændrede kommuneplanrammer

Kommuneplanens gældende rammer for lokalplanens område fastlægger, at der maksimalt kan opføres 5.700 m2, fordelt med maksimalt 3.000 m2 til boligformål og 2.700 m2 til erhverv. Lokalplanforslagets bestemmelser er ikke i overensstemmelse med kommuneplanens rammebestemmelser for B.BE.2 i forhold til anvendelsen og bebyggelsesmuligheder i karré 6. For at opnå en anden og mere fleksibel anvendelsesfordeling, som be-skrevet ovenfor, er der udarbejdet et forslag til tillæg 7 til Kommuneplan 2013-2025, der ledsager lokalplanforslaget.


Tilsvarende er der i forslaget til kommuneplantillægget fastlagt en anden og mere fleksibel anvendelsesfordeling for karré 7+8 omfattet af lokalplan 330. Kommuneplanens gældende rammer for karré 7+8 fastlægger, at der kan opføres maksimalt 7.900 m2, fordelt med maksimalt 7.900 m2 til boligformål og maksimalt 350 m2 til erhverv. Der kan i givet fald opføres tilsvarende færre m2 til boliger. I kommuneplantillæg 7 foreslås, at forde-lingen ændres således, at der maksimalt kan etableres 650 m2 til erhverv og tilsvarende 300 m2 færre til boliger.


En anden grund til at lave kommuneplantillæg 7 er, at ifølge de gældende rammer må etagehøjden i karré 6 ikke overstige 4 etager. I lokalplanfor-slaget foreslås bebyggelse i op til 6 etager. Kommuneplantillæg nr. 7 giver derfor mulighed for maksimalt 6 etager i karré 6 omfattet af lokalplan-forslag 331.


Miljørapport

Der er udarbejdet en miljørapport, der ledsager lokalplanen. På baggrund af en screening af lokalplanen efter lovens § 3, stk. 1, nr. 3 vurderes det, at de miljømæssige konsekvenser som følge af lokalplanens gennemfø-relse skal belyses nærmere i en miljøvurdering.


På baggrund af screeningen er der gennemført en miljøvurdering af bl.a. følgende parametre:


•  Støj

•  Risiko

•  Håndtering af eksisterende jordforurening

•  Luft, støv og lugt fra omgivende virksomheder

•  Klimatilpasning

•  Kystlandskab

•  Kulturarven, karréstrukturer, voldanlæg

•  Skyggepåvirkning af omgivelser


Miljørapporten beskriver disse emner i forhold til lokalplanen.

Økonomiske konsekvenser

Vedtagelsen af lokalplanforslaget har ingen direkte konsekvenser for kommunens økonomi.


Det vurderes, at de afledte økonomiske konsekvenser ved realiseringen af de byggeprojekter, som lokalplanforslaget giver mulighed for, vil være af positiv betydning for Fredericias og FredericiaC’s fortsatte udvikling.

Vurdering

Teknik & Miljø vurderer, at lokalplanen muliggør opførelse af en arkitekto-nisk spændende bebyggelse med attraktive boliger, hvoraf nogle får udsigt ud over den netop etablerede kanal. Der bliver desuden mulighed for at indrette centralt beliggende lokaler til erhvervsformål.


Det, i forhold til den gældende kommuneplan, øgede antal etager er fast-sat ud fra et ønske om større variation i bygningshøjderne. Når en mindre del af bebyggelsen får 6 etager, vil en tilsvarende mindre del få højder på 2-3 etager. Den bebyggelse lokalplanen muliggør viderefører den historiske bystrukturs nord-sydgående gader. Teknik & Miljø vurderer, at bebyggelsen ikke medfører en reel påvirkning af kysten, da lokalplanområdet ligger i forlængelse af den eksisterende bystruktur. Det vurderes heller ikke, at bebyggelsen vil ændre væsentligt på panoramakiggene fra voldanlægget.

Indstillinger

Teknik & Miljø indstiller, at det indstilles overfor Økonomiudvalget og Byrådet,

  • at forslag til lokalplan 331 med den ledsagende miljørapport og med forslag til kommuneplantillæg 7 vedtages og udsendes i offentlig høring i 8 uger
  • at Teknik & Miljø bemyndiges til at foretage mindre redaktionelle rettelser inden offentliggørelse af planforslagene og miljørapporten

Beslutning i By- og Teknikudvalget den 17-02-2015

Indstillingen blev tiltrådt.


Beslutning i Økonomiudvalget den 03-03-2015

Anbefales.

Beslutning i Byrådet den 09-03-2015

Godkendt som indstillet.


Punkt 16 Dispensation fra lokalplan nr. 330 med henblik på at muliggøre etablering af op til 650 m2 erhverv indenfor lokalplanens område

Sagsbeskrivelse

FredericiaC er i forbindelse med igangværende forhandlinger om salg af byggeretten i karré 7+8 blevet mødt med ønske om, at andelen til forskellige erhvervsformål kan øges til 650 m2.


Lokalplan 330, § 3.2, fastlægger karréens anvendelse til blandede byfunktioner, herunder boliger, erhverv i miljøklasse 1 og 2, offentlig og privat service, kulturelle og rekreative funktioner samt til liberale eller administrative erhverv. Der må indenfor lokalplanens område opføres maks. 7.900 m2 bruttoetageareal, hvor samtlige etagemeter kan anvendes til boligformål. Der kan opføres maks. 350 m2 bruttoetageareal til erhverv i miljøklasse 1 og 2, offentlig og privat service, kulturelle og rekreative funktioner samt til liberale eller administrative erhverv mod, at andelen til boligformål reduceres til 7.550 m2.


FredericiaC søger på den baggrund dispensation fra lokalplanens § 3.2 til at øge andelen til erhverv i miljøklasse 1 og 2, offentlig og privat service, kulturelle og rekreative funktioner samt til liberale eller administrative erhverv fra maks. 350 m2 bruttoetageareal til maks. 650 m2 bruttoetageareal. Ved fuldt udnyttelse af de 650 m2 vil andelen til boligformål blive reduceres til 7.250 m2.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Vurdering

Det er Teknik & Miljøs vurdering, at den ønskede ændring i anvendelsen ikke vil ændre den samlede bebyggelses ydre fremtræden, og den vil dermed ikke være i strid med planens principper.


I henhold til § 19 i planloven kan kommunen dispensere fra bestemmelser i en lokalplan, hvis dispensationen ikke er i strid med principperne i lokalplanen.


Dispensationen fra lokalplanen kan i henhold til § 20 i planloven først meddeles, når der er forløbet 2 uger, efter at kommunen har foretaget en naboorientering om dispensationsansøgningen.


Indstillinger

Teknik & Miljø indstiller,


-  at det meddeles FredericiaC, at Fredericia Kommune er indstillet på at meddele dispensation fra § 3.2 i lokalplan 330 til at øge andelen til erhverv fra 350 m2 til 650 m2 efter en forudgående naboorientering.


Beslutning i By- og Teknikudvalget den 17-02-2015

Indstillingen blev tiltrådt.


Punkt 17 Endelig vedtagelse af Lokalplan 329 Vestcentret, Center- og erhvervsområde ved Vejlevej

Sagsbeskrivelse

Forslag til ”Lokalplan 329 Vestcentret, Center og erhvervsområde ved Vejlevej” blev vedtaget den 23. september 2014 af By- og Teknikudvalget, den 30. september 2014 af Økonomiudvalget og den 6. oktober 2014 af Byrådet. Planforslaget har været i offentlig høring i 8 uger fra den 22. oktober til den 17. december 2014.


Planforslaget er udarbejdet for at muliggøre opførelsen af et nyt Vestcenter samt at gennemføre en samlet planlægning af centerområdet ved Vejlevej, så det kommer til at leve op til nuværende og fremtidige behov for detailhandel.


Med lokalplanen er der mulighed for at opføre ny bebyggelse til eksempelvis butikker, servicevirksomheder, kontorer og lignende.


Lokalplanen opstiller krav til butiksstørrelser og muliggør, at området kommer til at indeholde dagligvarebutikker samt store udvalgsvarebutikker.


Lokalplanen har desuden til formål at fastlægge bestemmelser for placering og udformning af ny bebyggelse, sikre hensigtsmæssige adgangs- og parkeringsarealer til områdets funktioner samt bevare områdets beplantningsstruktur.


Lokalplanen er i overensstemmelse med Kommuneplan Fredericia 2013-2025.


Det er ved en screening af planen vurderet, at der ikke skal udarbejdes miljøvurdering.


Høringsperiode

I høringsperioden indkom der i alt tre bemærkninger/indsigelser, som i hovedtræk er beskrevet herunder. For en mere detaljeret gennemgang

henvises til vedlagte notat (Indsigelsesnotat).

 

Bemærkning 1

Rune Kjældgaard, som er bygherre og har igangsat lokalplanarbejdet, har indsendt indsigelse mod minimumsstørrelsen på butikker på 500 m2. Han mener, at minimumsstørrelsen er begrænsende for områdets fremtidige udvikling, og at det vil gavne butiksområdet, hvis der vil være mulighed for at indpasse små butikker mellem de store.


Teknik & Miljø har holdt møde med bygherre om indsigelsen for at få belyst, i hvilken grad han vil være interesseret i følgende kompromisløsninger inspireret af Viborg-modellen:

  • Fastholde minimum 500 m2, dog må visse butikstyper være mindre.
  • Droppe minimum 500 m2, men indføre bestemmelser om butikstyper for alle butiksstørrelser.

Bygherre er ikke interesseret i disse løsninger, da de vil indebære, at lokalplanen skal sendes i fornyet offentlig høring, hvilket vil forsinke processen ca. 4 måneder. Det samme vil være tilfældet, hvis bestemmelsen om, at butikker minimum skal være 500 m2, helt udtages af lokalplanen: Det kræver planloven, når der ændres i et lokalplanforslags anvendelsesbestemmelser.


Derfor ændres indsigelsen efter mødet til et ønske om at ændre formuleringen af bestemmelsen til:


”Bruttoetagearealet til butiksformål for den enkelte butik skal som udgangspunkt være 500 m2.”


Dette vil muligvis kunne betragtes som en redaktionel ændring, der ikke kræver fornyet høring.  

 

Bemærkning 2

Vinding Gruppen, som administrerer bygningen på matrikel nr.1 gk Fredericia Stadsjorder, som er nabo til Vestcentret og omfattet af lokalplanen, gør indsigelse mod minimumsstørrelsen på butikker på 500 m2, da dette vil forringe fremtidige muligheder for udnyttelsen af deres bygning.

 

Hvis minimumsstørrelserne bibeholdes i lokalplanen, ønsker indsiger, at det præciseres, at eksisterende lovlige butikker kan forsætte som hidtidig med mulighed for også at genudleje butikslokaler under 500 m2.


Indsiger mener, at der fremtidigt kan opstå tvivl om muligheden for genudlejning af et ledigt lejemål under 500 m2, hvilket kan resultere i tomme butikslokaler.

 

Derudover ønskes to parkeringspladser udtaget af planen, således at vareleveringen kan fortsætte uændret fra bygningens vestside.

 

Bemærkning 3

Bemærkning modtaget fra LIFA, bygherres rådgiver i forbindelse med ejendomsdannelsen. Forslag om supplerende bestemmelser i forhold til den etapevise udvikling af området, hvilket vil kræve en ejendomsmæssig opdeling ved udstykning eller ejerlejligheder.

 

Konkret foreslås, at der suppleres med bestemmelser eller noter, der præciserer følgende:

 

Til § 5.1 foreslås tilføjet følgende meningsdannelse:

Det kan tillades, at de enkelte parceller udstykkes som sokkelgrunde.

 

Til § 8.6 foreslås tilføjet følgende meningsdannelse:

Hvis en ejendom udstykkes i sokkelgrunde, kan en ideel andel af fællesarealet indregnes i bebyggelsesprocenten, forholdsmæssigt efter bruttoetageareal. Andelen fastlægges i en tinglyst servitut.

 

Dialogmøde

Den 2. december 2014 afholdt Fredericia Kommune dialogmøde om detailhandel i Vestbyen. På mødet præsenterede COWI detailhandelsanalysen og Teknik & Miljø præsenterede lokalplanforslaget for Vestcentret. Efterfølgende var der debat, som primært drejede sig om minimumsstørrelser. Referatet fra mødet er vedhæftet som en del af høringssvarene.


Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Vurdering

Teknik & Miljø vurderer, at der med lokalplan 329 skabes det nødvendige plangrundlag, som giver mulighed for opførelse af et nyt Vestcenter.

 

Teknik & Miljø har udarbejdet et notat, ”Indsigelsesnotat”, med udkast til Byrådets vurdering og svar til de bemærkninger/indsigelser, der er indkommet i høringsperioden. Af notatet fremgår, at bemærkningerne/indsigelserne foreslås at give anledning til følgende ændringer:

 

I lokalplanens redegørelse uddybes den planmæssige begrundelse for, at lokalplanen fastsætter en minimumsstørrelse for butikker på 500 m2.

 

På s. 8 efter afsnit tre indsættes følgende tekst:

 

Nye butikker skal være mindst 500 m2. Området skal således forsat anvendes til større butiksenheder, der er svære at indpasse i bymidten. Derved sikres, at området reelt er et supplement til detailhandlen i Fredericia midtby frem for en konkurrent til de mindre butikker i bymidten.

 

At indsætte ”som udgangspunkt” i bestemmelsen som foreslået af Rune Kjældgaard vil formentlig betyde, at kommunen reelt ikke kan forhindre en given butik, som efter kommunens vurdering vil konkurrere for meget med bymidten. Det vil dermed modarbejde en strategi om mere liv i bymidten. Derfor anbefales det, at indsigers forslag til ny formulering ikke imødekommes.

 

2. Note Ad 3,5 ændres til følgende:

 

Eksisterende lovlige butikker, med et bruttoetageareal under 500 m2, kan forsætte som hidtidig med mulighed for genudlejning.

 

3. § 5.1 tilrettes således:

 

Udtages af paragraffen: Ingen grund må udstykkes mindre end 1000 m2.

 

Der indsættes i stedet: Det kan tillades, at de enkelte parceller udstykkes som sokkelgrunde.

 

Til § 8.6 tilføjes følgende:

 

Hvis en ejendom udstykkes i sokkelgrunde, kan en ideel andel af fællesarealet indregnes i bebyggelsesprocenten, forholdsmæssigt efter bruttoetageareal. Andelen fastlægges i en tinglyst servitut.

 

Øvrige bemærkninger/ indsigelser medfører efter Teknik & Miljøs vurdering ikke ændringer af planen. 


Teknik & Miljø gør opmærksom på, at det er afgørende for bygherre, at lokalplanen bliver endeligt vedtaget i februar.


Indstillinger

Teknik & Miljø indstiller, at det anbefales over for Økonomiudvalget og Byrådet,

  1. at Lokalplanforslag 329 ”Vestcentret, Center- og erhvervsområde ved Vejlevej” vedtages endeligt med de anførte ændringer
  1. at Teknik & Miljø besvarer bemærkninger/indsigelser til planen med udgangspunkt i notatet
  1. at Teknik & Miljø bemyndiges til at foretage mindre redaktionelle rettelser inden offentliggørelse af lokalplanen

Beslutning i By- og Teknikudvalget den 17-02-2015

Indstillingen blev tiltrådt.


Beslutning i Økonomiudvalget den 03-03-2015

Anbefales.

Beslutning i Byrådet den 09-03-2015

Godkendt som indstillet.


Punkt 18 Forslag til lokalplan nr. 336, Erhverv og detailhandel ved Vejlevej, Thygesminde

Sagsbeskrivelse

By- og Teknikudvalget besluttede på sit møde den 10. juni 2014 at igangsætte udarbejdelsen af et lokalplanforslag, der fastlægger, at erhvervsområdet, der i dag er omfattet af lokalplan 210, udlægges til erhvervsformål for virksomheder i klasse 1-3 samt til store udvalgsvarebutikker.


Lokalplanens område er i dag omfattet af delområde B i lokalplan 210 og er udlagt til erhvervsformål i miljøklasse 1-3 samt til dagligvarebutikker, udvalgsvarebutikker og butikker med pladskrævende varer, f.eks. biler. Ifølge Kommuneplan 2013-2025 må der ikke være butikker til pladskrævende varer i området. Det vil derfor før eller siden blive nødvendigt at lave en ny lokalplan for at bringe områdets anvendelse i overensstemmelse med kommuneplanen.


Lokalplanens udarbejdelse er aktualiseret af et ønske fra projektudvikler og ejer af området. Ønsket er at opføre 2 store udvalgsvarebutikker på Vejlevej nr. 100 på matrikel nr. 1e og 1dc, Fredericia Stadsjorder.


Lokalplanens indhold

Lokalplanen afgrænses af Vejlevej, Bredstrupvej, Sønderbygård og mod nord boligområdet på Thygesminde Allé og på Thygesmindevej.


Lokalplanens formål er, gennem en samlet planlægning for området, at sikre en hensigtsmæssig disponering af bebyggelse, ankomstveje og parkering, så området kommer til at leve op til nuværende og fremtidige behov for detailhandel.


Lokalplanområdet udlægges til centerområde som en del af aflastningsområdet Fredericia Vest.


Inden for området kan der etableres liberale erhverv, offentlig og privat service samt virksomheder inden for miljøklasse 1-3, herunder større og mindre industri, lager- og værkstedsvirksomhed samt kontorerhverv, restauranter og lignende funktioner. Derudover kan der etableres store udvalgsvarebutikker, som pga. butikskoncept, pladskrav og varesortiment normalt ikke placerer sig i bymidterne.


Det maksimale bruttoetageareal til butiksformål for de enkelte udvalgsvarebutikker må ikke overstige 2.000 m², plus 200 m² til personale- og velfærdsfaciliteter. Der er desuden fastsat en minimumstørrelse på butikker på 500 m².


Kommuneplan 2013- 2025

Området langs Vejlevej er i kommuneplanens rammer udpeget til erhverv og butikker (max. 3.500 m2 til dagligvarebutikker og max. 2.000 m2 til udvalgsvarebutikker). Lokalplanforslaget er således i overensstemmelse med kommuneplanen.


Lokalplan 210

Ifølge lokalplan 210 er ejendommene ud mod Vejlevej, delområde B, udlagt til erhvervsformål for virksomheder i klasse 1-3 samt til dagligvarebutikker, udvalgsvarebutikker og butikker med pladskrævende varegrupper. For udvalgsvarebutikker er det fastsat, at de max. må være 1.000 m2. Dog må der etableres 1 butik på maximalt 1.500 m2. For at kunne etablere butikker på op til 2000 m2 har det derfor været nødvendigt at udarbejde en ny lokalplan.


Miljøvurdering og VVM

Det er ved en screening af planen vurderet, at der ikke skal udarbejdes miljøvurdering eller VVM-redegørelse.


Rambøll Danmark A/S har udarbejdet støjberegninger, som redegør for de støjmæssige udfordringer ved varelevering og kundeparkering. Støjberegningerne viser, at støjen fra varelevering i dagtimerne vil kunne overholde Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier for støj i dagtimer. Derudover viser beregningerne, at det ikke er muligt at overholde Miljøstyrelsens vejledende grænser for støj i tidsrummet 22-07. Derfor vil det ikke være muligt at få varer leveret om natten, uden at der etableres støjdæmpende foranstaltninger, evt. i form af støjmur eller støjvold.


Forudgående høring

Der har i perioden 25. november - 10. december 2014 været mulighed for at indsende bemærkninger inden udarbejdelsen af lokalplanforslaget. Tre borgere benyttede muligheden for at indsende bemærkninger til kommunen.


To borgere har udtrykt bekymring for, om udarbejdelsen af lokalplanen vil medføre, at det levende hegn mellem boligområdet og lokalplanområdet bliver fjernet. Til det har Teknik & Miljø oplyst, at et af lokalplanens formål bl.a. er at sikre, at der er en afskærmende beplantning mellem lokalplanområdet og det tilstødende boligområde.


Ejeren af den vestligst beliggende grund, matr. nr.1hh Stoustrup, Fredericia Jorder, protesterer imod eventuel forringelse af rammevilkårene for sin ejendom. Han forventer, at der også bliver mulighed for etablering af dagligvarehandel. Han bemærker, at en minimumsstørrelse for udvalgsvarebutikker vil øge hindringerne for opstart af nye virksomheder.  Eftersom der er tildelt en kvote på 4.000 m2 til det kommende byggeri på den grund, som kommunen har solgt, er den resterende kvote så lille, at byggemulighederne på hans ejendom frem til udgangen af 2015 er meget begrænsede.


Som det fremgår af lokalplanforslaget har Teknik & Miljø valgt at fastsætte bestemmelse om minimumsstørrelse på 500 m2 som en opfølgning på detailhandelsanalysen. For ikke at sprede dagligvarehandlen i Vestbyen yderligere er muligheden for dagligvarebutikker ikke medtaget i lokalplanen.


Den fulde ordlyd af høringssvarende samt Teknik & Miljøs bemærkninger til dem fremgår af bilaget ”Samlede høringssvar til forudgående høring om forslag til lokalplan nr. 336”.

Økonomiske konsekvenser

Ingen, idet der ved kommunens salg af arealet er indregnet udgifter til etablering af svingbaner eller lignende trafiksikkerhedsforanstaltninger.

Vurdering

Teknik & Miljø vurderer, at der med lokalplan 336 skabes det nødvendige plangrundlag, som sikrer områdets fremtidige anvendelse som en del af et attraktivt aflastningsområde i forhold til Fredericia bymidte.


Teknik & Miljø vurderer, at det er positivt for Fredericias udvikling, at der i den vestlige bydel placeres butikker, til hvilke det i særlig grad er vigtigt for kunderne, at der er god adgang med bil. Teknik & Miljø finder desuden, at vareudbuddet i de aktuelle nye butikker kan supplere de eksisterende butikker, og finder det positivt, at butikkerne kan trække kunder til Fredericia fra et større opland.


For at sikre, at ejendommene ikke anvendes til små butikker, som burde ligge i bymidten, er der i den nye lokalplan fastsat minimumsstørrelser for butikkerne, således at området forbeholdes erhverv og store udvalgsvarebutikker.

Indstillinger

Teknik & Miljø indstiller, at det indstilles overfor Økonomiudvalget og Byrådet,

  • at forslag til Lokalplan 336, Erhverv og detailhandel ved Vejlevej, Thygesminde, vedtages og udsendes i offentlig høring i 8 uger
  • at Teknik & Miljø bemyndiges til at foretage mindre redaktionelle rettelser inden offentliggørelse af planforslaget

Beslutning i By- og Teknikudvalget den 17-02-2015

Indstillingen blev tiltrådt.


Beslutning i Økonomiudvalget den 03-03-2015

Anbefales.

Beslutning i Byrådet den 09-03-2015

Godkendt som indstillet.


Punkt 19 Igangsætning af lokalplan for et område i Østerby, matr. nr. 8 h Trelde, Fredericia Jorder (T.B.8B)

Sagsbeskrivelse

By- og Teknikudvalget tilkendegav på et møde den 26. august 2014, at man er positivt indstillet på at igangsætte en lokalplanlægning for matr. nr. 8h Trelde, Fredericia Jorder, med henblik på at muliggøre opførelsen af åben-lav bebyggelse i området.


Matr. nr. 8h omfatter ca. 6,9 hektar. Hovedparten af matriklen udgøres af rammeområde T.B.8B, der er udlagt til boligformål, mens resten er omfattet af rammeområde T.L.1., som er udlagt til jordbrugsformål. Områdets beliggenhed og rammeinddeling fremgår af bilag. Lokalplanens område omfatter et areal på ca. 5 hektar.


Lokalplanområdet grænser op til boligområdet ved Skullebjerg Allé (Lokalplan 175) og boligområdet ved Fjordalleen (Lokalplan 280).


Teknik & Miljø har gennemgået bygherres idé, og projektet er nu afklaret i et sådant omfang, at det vurderes, at lokalplanarbejdet kan igangsættes.


Lokalplanens indhold 

Den kommende lokalplan har til formål at åbne mulighed for at opføre 28 åben-lav boliger i op til 2 etager, et fælleshus, parkeringsareal samt intern fordelingsvej, i princippet som vist på situationsplanen, der er vedlagt som bilag.


Som det fremgår af situationsplanen, er bebyggelsen opbygget i et stramt disponeret kvadrat, så der skabes mulighed for at etablere en udstykning baseret på et princip om, at alle boliger skal placeres i overensstemmelse med verdenshjørnerne. I kvadratet er der 29 grunde samt et fællesareal, der er placeret centralt i bebyggelsen. 28 grunde planlægges udstykket til selvstændige matrikler på hver 700 m2, hvorpå der kan opføres en bolig med et areal på op til 170 m2. På hver grund er der afmærket et kvadrat omgivet af en lav hæk, som huset ifølge principperne skal være omgivet af.


Fælleshuset opføres med en størrelse på ca. 500–600 m2 og udstykkes på en noget større grund. Fælleshuset skal også omgives af en hæk, der indrammer huset i et kvadrat.


Boligområdet vil skulle vejbetjenes fra Skullebjergvej.


Bebyggelsen planlægges opført som 0-energihuse. En del af bebyggelsens energiforsyning forventes at ville kunne ske via opsætning af solceller, der placeres parallelt med Østerbyvej som vist på situationsplanen.


Den vestligste del af matr. nr. 8h inddrages ikke i lokalplanen. Matr. nr. 8h ejes i dag af Poul Ejnar Jochumsen, der driver et nærliggende landbrug på adressen Østerbyvej 73. Bygherre oplyser, at landbruget planlægges afviklet over en årrække, således at det nuværende svinehold er væk med udgangen af 2016/17.  


Den østlige del af matr. nr. 8h er omfattet af kommuneplanens rammeområde T.L.1. Området er i kommuneplan 2013 udlagt til jordbrugsformål. Området medtages i lokalplanen, men forbliver i landzone. I området ønsker bygherre at anlægge et pilerenseanlæg samt etablere nyttehaver, hvor der dyrkes økologiske grøntsager, der kan supplere beboernes husholdning. Anlæg i dette område kan kun etableres på baggrund af landzonetilladelse.  


Terrænregulering

Området, hvor bebyggelsen opføres, udgør i dag en svagt skrånende flade, der falder fra vest mod øst fra kote ca. 34,5 til kote ca. 29,5. Området ønskes terrænreguleret, så bebyggelsen opføres på en jævn flade beliggende i kote 34 - 32.  Terrænreguleringen er relativt omfattende i den østlige del. Omfanget af terrænreguleringen skal afklares nærmere som led i lokalplanens udarbejdelse, da det nye terræn bør tilpasses det eksisterende på en naturlig måde.


Kommuneplan 2013 – 2025

Projektet er i overensstemmelse med Kommuneplan 2013 – 2025 for Fredericia Kommune, og lokalplanen vil derfor optage kommuneplanens bebyggelsesregulerende bestemmelser for område T.B.8B.


Den kommende lokalplan vil således kunne overholde følgende bestemmelser for området:

Bebyggelsesprocent: 30 %

Etager: max 2

Grundstørrelse: min. 700m2


Hele området ligger i dag i landzone og vil ved lokalplanens vedtagelse blive overført til byzone, for så vidt angår den del, hvor der skal opføres boliger.


Området til pilerenseanlæg og nyttehaver er i Kommuneplan 2013 – 2025 udlagt til jordbrugsformål, T.L.1. – Naturområde omkring Trelde Næs. Området vil ved lokalplanens vedtagelse forblive i landzone. 

Økonomiske konsekvenser

Der må påregnes udgifter til en udbygning af Skullebjergvej, når lokalplanområdet udbygges. Udgifterne forventes at beløbe sig til ca. 1 mio. kr.

Vurdering

Teknik & Miljøs samlede vurdering er, at der er tale om et interessant projekt, hvis lige endnu ikke er set i Danmark. Teknik & Miljø vurderer, at projektet ikke bør sidestilles med et ønske om at etablere en traditionel boliglokalplan, der muliggør åben-lav bebyggelse (parcelhuse), idet dette projekt er baseret på nogle særlige principper for opførelse af en-familiehuse.


Bygherre ønsker at udvikle området i etaper. Når området er fuldt udbygget, vurderes det at være nødvendigt at udvide Skullebjergvej. En vejudvidelse vil som nævnt kunne beløbe sig til ca. 1. million kr. 

Indstillinger

Teknik & Miljø indstiller,

  • at det meddeles ansøger, at Fredericia Kommune er indstillet på at udarbejde et forslag til en lokalplan, der muliggør opførelse af op til 28 boliger (åben – lav) samt et fælleshus på del af matr. nr. 8h Trelde, Fredericia Jorder
  • at udarbejdelse af lokalplan igangsættes

Beslutning i By- og Teknikudvalget den 17-02-2015

Indstillingen blev tiltrådt.


Jan Schrøder stemte imod med henvisning til den eksisterende restrummelighed i Østerby.


Punkt 20 Orientering omkring Kollektiv trafik analyse samt justering af ruter

Sagsbeskrivelse

Analyse af den kollektive trafik

Teknik & Miljø er i færd med at gennemføre en analyse af den kollektive trafik. Som indledende undersøgelse har analysefirmaet Wilke i samarbejde med Sydtrafik gennemført en brugertilfredshedsundersøgelse. Denne blev fremlagt By- og Teknikudvalget på temadagen omkring analyse af den kollektive trafik den 11. december 2014.


Efterfølgende har Teknik & Miljø modtaget supplerende oplysninger fra Sydtrafik omkring passagertal og køreplantimer. Disse vil blive gennemgået på By- og Teknikudvalgsmødet.


Som det blev aftalt på temamødet den 11. december har Teknik & Miljø inviteret Seniorrådet og Handicaprådet til møde omkring den kollektive trafik. På mødet fremlægges brugertilfredshedsundersøgelsen, og den efterfølgende inddragelse drøftes.

 

Justering af rute 1 og rute 3

På By- og Teknikudvalgsmødet den 28. oktober 2014 blev det besluttet, at ændringen på rute 1 skulle undersøges, således at bussen kunne overholde køreplanen. Rute 1 er nu omlagt således, at bussen kører ad Sjællandgade helt ud til Øster Voldgade i stedet for at køre ad Kongensgade og Dronningensgade.


Ligeledes blev det besluttet, at forsinkelserne på rute 3 skulle undersøges nærmere. Det har vist sig, at forsinkelserne på rute 3 er ca. 5 min. Forsinkelsen opstår hovedsagligt omkring Kystvejen og Lyngsvej. Derfor bliver der nedlagt to stop på Lyngsvej, da der netop på denne strækning er kort afstand mellem stoppestederne. Hvilke stop der bliver nedlagt, sker i dialog med chaufførerne. For at give lidt mere luft i køreplanen vil der i løbet af foråret blive lavet busprioritet i krydsene, når bussen skal svinge til venstre ned til Sanddal.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Vurdering

Teknik & Miljø vurderer, at løsningerne på rute 1 og 3 vil løse udfordringerne med forsinkelserne.

Indstillinger

Teknik & Miljø indstiller, at orienteringen tages til efterretning.

Beslutning i By- og Teknikudvalget den 17-02-2015

Indstillingen blev tiltrådt.


Punkt 21 Orienteringssag: Etablering af 150 kV-kabelforbindelse mellem Jylland og Fyn

Sagsbeskrivelse

EnerginetDK er ved at etablere to 150 kV-kabelforbindelser mellem Jylland og Fyn. Dette dagsordenspunkt orienterer om, hvordan arbejdet kommer til at påvirke arealer i Fredericia Kommune.


Projektet er en udløber af Folketingets energiaftale fra 2008, hvor der blev indgået en aftale om retningslinjer for den fremtidige udbygning af det overordnede eltransmissionsnet i Danmark. Det nyligt gennemførte forskønnelsesprojekt ved Lillebælt, som medførte, at luftledningerne fra Middelfart til Sønderskov blev nedtaget og erstattet med søkabel og jordkabler, var netop en udløber af energiaftalen.


Det konkrete projekt drejer sig om etablering af ca. 55 km 150 kV-kabelanlæg mellem Fynsværket-Graderup-Ryttergården, hvoraf ca. 1,3 km er søkabel, efterfulgt af nedtagning af ca. 25 km luftledning mellem Fynsværket og Graderup. Derudover skal der ske en ombygning af kabelstationerne ved Fynsværket og Ryttergården. De berørte strækninger fremgår af oversigtskortet, der er vedlagt som bilag.


For Fredericias vedkommende skal der nedgraves et nyt kabel med et forløb som vist på oversigtskortet. Forbindelsen til Middelfart sker via etablering af et søkabel, der går i land ved Hyby. Det nye kabel tilsluttes stationen ved Ryttergården og fortsætter parallelt med Ydre Ringvej.


Når projektet er gennemført vil kablerne blive omfattet af et 7 meter bredt deklarationsbælte, som ikke må bebygges.


Projektet er oplistet på bilag 2 pkt. 3c samt pkt 14 i VVM-bekendtgørelsen. Da Energinet.dk er bygherre, skal Naturstyrelsen varetage kommunens opgaver og beføjelser for anlægget, herunder træffe afgørelse om, hvorvidt projektet er VVM-pligtigt eller ej. Kommunen er således ikke myndighed vedr. spørgsmålet om VVM i dette projekt.


Først når Naturstyrelsen har afgjort, om projektet skal have en VVM-tilladelse, er det muligt for Energinet.dk at gå i gang med at planlægge den endelige linjeføring. De områder, der i sidste ende bliver berørt af projektet, vil således være væsentligt færre, end det viste.


Projektet forventes afsluttet i 2017. 

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Vurdering

Ingen.

Indstillinger

Teknik & Miljø indstiller, at orienteringen tages til efterretning.

Beslutning i By- og Teknikudvalget den 17-02-2015

Indstillingen blev tiltrådt.


Punkt 22 Orienteringssag: Mulig midlertidig placering af autocampere på FredericiaC

Sagsbeskrivelse

FredericiaC modtog i foråret 2014 flere opfordringer til at finde en mulig midlertidig placering til autocampere på selskabets arealer nær Lillebælt.


FredericiaC fremsendte på den baggrund i juni 2014 forslag til placering af autocampere til Fredericia Kommune med henblik på nødvendig myndighedsbehandling.


I samme periode meddelte Fredericia Kommune i forbindelse med byggemodning af Oldenborggadekvarteret FredericiaC midlertidig miljøgodkendelse til to jorddepoter i samme område. De to jorddepoter har et støjvilkår på 60 dB(A) for henholdsvis dag-, aften- og natperioden.


Arealanvendelse til autocamperaktiviteter er at betragte som rekreativt formål med vejledende støjgrænser på 40 dB(A), 35 dB(A) og 35 dB(A) for henholdsvis dag-, aften- og natperioden.


De to aktiviteter er derfor ikke forenelige, og derfor anbefaler Teknik & Miljø af miljømæssige årsager, at autocamperaktiviteten flyttes til et mere hensigtsmæssigt sted.


Teknik & Miljø har undersøgt, om der er andre placeringsmuligheder på FredericiaCs arealer, hvor det vil være muligt at placere autocamperne, uden at de generes nævneværdigt af støj fra de to jorddepoter.


Der er i den forbindelse blevet peget på to placeringsmuligheder: Enten på området nord for Oldenborggade eller på den tidligere værftsgrund. Disse to alternativer er blevet forelagt for FredericiaC.


Der foreligger nu en tilbagemelding, hvori udviklingsselskabet peger på placeringen nord for Oldenborggade, dog med forbehold for, at potentielle projekter vil betyde, at området skal byggemodnes. Det oplyses, at værftsgrunden allerede fra foråret 2015 bliver byggeplads i forbindelse med etablering af klimasikringen omkring Gl. Havn, og at byggemodningen af værftsgrunden gennemføres i 2016. Der vil derfor ikke være mulighed for placering af autocampere her.


Udviklingsselskabet ønsker Fredericia Kommunens holdning til, om området skal tages i brug til autocampere.


Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Vurdering

Teknik & Miljø vurderer, at området nord for Oldenborggade er uinteressant for autocampere og agter at meddele dette til FredericiaC.

Indstillinger

Teknik & Miljø indstiller, at orienteringen tages til efterretning.


Beslutning i By- og Teknikudvalget den 17-02-2015

Indstillingen blev taget til efterretning.


Punkt 23 Orientering (Lukket)