By- og Planudvalget - 17-11-2015

I henhold til kommunens principper for økonomistyring gennemføres der hvert år 3 overordnede budgetopfølgninger. Ved budgetopfølgningerne kan budgettet tilrettes i overensstemmelse med de retningslinjer, der gælder for budgetlægningen, det vil sige, at der kan tilrettes for:

•  Ny lovgivning

•  Byrådsbeslutninger

•  Ændret efterspørgsel på overførselsudgifterne

•  Fejl og mangler

For alle øvrige budgetmæssige afvigelser gælder rammestyringens principper – overskridelser på ét område skal finansieres via reduktioner på andre områder inden for udvalgets ramme. Hvis udvalget alligevel vælger at ansøge om tillægsbevillinger, som ikke er omfattet af ovenstående spilleregler, skal der særskilt tages stilling hertil i byrådet.

By- og Teknikudvalgets økonomi fra vedtaget budget (korrigeret budget) til forventet regnskab er vist i nedenstående skema. Tallene dækker perioden til og med september måned.

+ = udgift / lån af næste år (underskud),

 - = indtægt / opsparing (overskud)

I det følgende er indholdet i de enkelte kolonner kort beskrevet:

Korrigeret budget

Kolonnen ”Korrigeret Budget” dækker over dels vedtaget budget, Spar/lån 2014<>15 samt evt. meddelte tillægsbevillinger til 2015 (herunder resultat af 1. samt 2. budgetopfølgning). 

3. budgetopfølgning

Kolonnen ”3. budgetopfølgning” indeholder de tillægsbevillinger og omplaceringer, som udvalget ansøger om i denne sag, og som sendes videre til godkendelse i byrådet.

De ordinære budgetopfølgningssager omfatter:

Der er foretaget omplaceringer i disse sager:

AMIR tillæg 2015: Udmøntning af central pulje til arbejdsmiljørepræsentanter. Der overføres 0,007 mio. kr. til Ejendomsafdelingens tekniske team.

Budgetlægning Videnparken: Videnparken budgetlægges, og der overføres 0,075 mio. kr. til Strategisk planlægning under Økonomisk Udvalg. Videnparken har nu et overskudskrav svarende til deres brug af centrale personaleressourcer.

Midler vedr. befordring flyttet til By- og Teknikudvalget: I forbindelse med budgetopfølgningen er der lavet en analyse af omfanget af befordring af borgere på udvalgenes områder. Analysen viser for, at omfanget på særligt Børne- og Uddannelsesudvalgets område er faldet markant i forhold tidligere. Mindreudgifterne udgør i alt 2,100 mio. kr. På kørselskontoret viser den mindre befordring sig i form af færre indtægter. Kørselskontoret har forsøgt at tilpasse antallet af chauffører til det ændrede behov, men tilpasningen tager tid som følge af opsigelsesvarsler. Ved budgetopfølgningen indstilles det derfor, at der i 2015 omplaceres 2,100 mio. kr. fra Børne- og Uddannelsesudvalget til By- og Teknikudvalget til udligning af de manglende indtægter. 

Udmøntning af barselsfonden 3. BO 2015: Udmøntning af central pulje. Der overføres 0,006 mio. kr. til Vej & Park-Drift.

Under anlæg søges der om tillægsbevillinger i disse sager:

Partnerskabsaftale med DONG er afsluttet og restbeløbet på 0,109 mio. kr. lægges i kassen.

Under anlæg er der foretaget omplaceringer i følgende sager:

Der overføres 0,500 mio. kr. fra Ydre Ringvej – færdiggørelse til Cykelsti Indre Ringvej under skattefinansieret anlæg i øvrigt til dækning af forventede meromkostninger ved anlægget af cykelstien.

Der ansøges endvidere om anlægsbevilling/tillægsbevilling til anlægsbevilling iht. bilaget ”Oversigt over ansøgning om anlægsbevilling/tillægsbevilling til anlægsbevilling” på sagen.

Ansøgningen om anlægsbevilling og frigivelse vedrørende projektet Nedrivning af faldefærdige ejendomme gælder for 2016. Der ønskes anlægsbevilling og frigivelse af 0,700 mio. kr.

For en yderligere specifikation af sagerne henvises der til bilaget ”Sagspecifikation, By- og Teknikudvalget” på sagen.

Forventning Spar/lån:

Kolonnen ”Forventning Spar/lån” dækker over opsparing til senere eller lån af næste års budget. I henhold til kommunens principper for økonomistyring er der fri adgang til spar/lån på serviceudgifter. Ved et evt. merforbrug indenfor udvalgets ramme er der altså mulighed for at indhente dette i det følgende år. Spar/lån behandles og godkendes ved regnskabsafslutningen.

Der er følgende ændrede vurderinger af de forventede årsresultater i forhold til 2. budgetopfølgning:

Drift:

Transportoptimering: Der forventes et overforbrug på 0,450 mio. kr. som følge af indkøb af fem elbiler.

Serviceafdeling: Der forventes et overskud på 0,750 mio. kr. Midlerne er øremærkede til et forebyggelsesprojekt.

Plan & Byg: Der forventes et underskud på byggesagsgebyret på ca. 1 mio. kr. grundet den lovfastlagte omlægning pr. 1. januar 2015 af byggesagsgebyret, således at det nu beregnes efter medgået tid. Den væsentlige årsag til underskuddet er, at der nu er en tidsforskydning i indtægterne, så en del af gebyrerne for byggesagsbehandling i indeværende år først opkræves næste år. Samlet set forventes budgettet for byggesagsområdet at balancere.

Veje og parker: Der forventes et yderligere overforbrug på 0,250 mio. kr. på grund af manglende indtægt på gågaderegulativet i 2015. I alt forventes et overforbrug på 1,300 mio. kr. på Veje og parker.

Vintertjeneste: Der forventes et yderligere overskud på 0,500 mio. kr. i forhold til 2. budgetopfølgning. I alt forventes et overskud på 2,500 mio. kr.

Rottebekæmpelse: Der forventes et yderligere overforbrug på 0,200 mio. kr. I alt forventes et overforbrug på 0,819 mio. kr. som følge af milde vintre.

Landsbypuljer: Der forventes et yderligere overskud på 0,400 mio. kr. I alt forventes et overskud på 0,800 mio. kr. Midlerne forventes brugt i 2016.

Anlæg:

Facility Management: På den udvendige bygningsvedligeholdelse forventes et overskud på 5,000 mio. kr. som følge af forskydning af disponerede, ikke afsluttede anlægsarbejder. Der forventes et overskud på 4,422 mio. kr. som følge af forskydning af budgettet til etablering i Danmarksstræde samt istandsættelse af jobcentret ved fraflytning.

Trafik & Natur: Der forventes yderligere overskud på 23,400 mio. kr. som følge af planmæssig tidsforskydning, blandt andet 10,000 mio. kr. til byggemodning Argentinervej og 5,000 mio. kr. til klimatilpasningsprojektet Ullerup Bæk. I alt forventes et overskud på 44,800 mio. kr.

Plan & Byg: Der forventes et overskud på 2,195 mio. kr. som følge af planmæssig tidsforskydning af byfornyelsesprojekterne.

Indstillingen blev tiltrådt.

Med sagen sættes fokus på den politiske del af processen med kommuneplanen.

Der tages også hul på den konkrete kommuneplanrevision med en stillingtagen til, om vi fortsat ønsker at benytte os af rækkefølgebestemmelser som styringsværktøj i byudviklingen.

Sagen her efterfølges af yderligere to dagsordenspunkter vedrørende kommuneplanrevisionen. Sagerne omhandler de indkomne forslag og idéer til kommuneplanrevisionen samt de potentielle nye boligudlæg vi evt. skal søge at få indarbejdet i kommuneplanen.

--

Den 7. september 2015 vedtog byrådet at igangsætte arbejdet med Kommuneplan 2017-2029. Kommuneplanrevisionen vil kun omhandle udvalgte dele af kommuneplanen, jf. Planstrategi 2015.

Temaerne, der skal revideres i den fælles kommuneplan for Trekantområdet, er følgende:

• Sikre attraktive boligmiljøer i Trekantområdet
• Forbedre adgang og kvalitet i natur- og kystområderne
• Udarbejdelse af ”et grønt Danmarkskort”

Temaerne, der skal revideres i den lokale kommuneplan kun gældende for Fredericia Kommune, er følgende:

• Bymidten – Kommunens vækstdriver
• Bosætning – Attraktive boliger og bomiljøer
• Erhverv – Viden og arbejdspladser
• Vand og land – Natur- og landskabsværdier

Byrådet besluttede endvidere den 7. september, at yderligere to emner skal indgå i kommuneplanrevisionen:

• Det ene emne vedrører kommunens arealudlæg til boliger.
• Det andet emne vedrører begrebet landskabsparker og en eventuel afvikling af udpegningen. Den kommende Naturpark Lillebælt overlapper tre af de fire landskabsparker. Det skal afklares, om det er muligt at forenkle udpegningerne, så der ikke er overlap imellem dem, idet naturparkudpegningen baseres på flere af de elementer, som ligger til grund for mandskabsparkerne.

Revision af den fælles kommuneplan for Trekantområdet

I arbejdet med den fælles kommuneplanrevision er der nedsat en tvær-kommunal arbejdsgruppe for hvert af de tre revisionsemner, som skal forestå revisionen.

Derudover er der nedsat en GIS-gruppe, der skal forestå arbejdet med opdatering af kortmaterialet til både den fælles og den lokale del af kom-muneplanen.

De tre arbejdsgruppers arbejde planlægges præsenteret som selvstændi-ge temaplaner, således at det tydeliggøres, hvor der reelt foretages en revision af den fælles kommuneplan.

Foruden de tre revisionsemner, skal hele den fælles kommuneplan opda-teres i forhold til gældende lovgivning, forældet tekst/tal mv. Denne revi-sion er udelukkende af administrativ karakter.

Trekantområdets bestyrelse (borgmestrene) og styregruppe (kommunal-direktørerne) har undervejs i processen den konkrete politiske og admini-strative beslutningskompetence.

Det er således i det regi, at arbejdsgruppernes kommissorier, procesfor-løb og tidsplan for kommuneplanrevisionen er godkendt.

Den politiske involvering i den fælles kommuneplanrevision er besluttet at forløbe således:

• Den 4. februar 2016 vil de 6 byråd blive involveret i et inspirationsmøde, hvor den fælles kommuneplans revisionsemner vil blive præsenteret og drøftet.
• Inden forslaget til Kommuneplan 2017-2029 sendes til politisk be-handling i de 6 byråd, vil politikerne få udkastet til politisk høring i april-maj 2016. Tilbagemeldingerne vil blive indarbejdet i det endelige forslag til Kommuneplan 2017-2029.

Den efterfølgende politiske involvering vil ske via de 6 byråd i forbindelse med godkendelse af forslag til Kommuneplan 2017-2029 (august-september 2016), behandling af høringssvar fra offentlighedsfasen (januar 2017) samt endelig vedtagelse af Kommuneplan 2017-2029 (april 2017).

Revision af den lokale kommuneplan for Fredericia Kommune

Revisionen af den lokale kommuneplan er styret af indholdet i den lokale del af Planstrategi 2015.

Planstrategi 2015 angiver den retning, byrådet ønsker, at kommunen skal udvikle sig i over de næste 12 år. Planstrategien sætter dermed rammer-ne for den ønskede udvikling, som både Kommuneplan 2017-2029 og konkrete lokalplaner skal afspejle. Planstrategien består dermed både af en række strategiske tilkendegivelser om en ønsket udvikling samt helt konkrete revisionsemner.

Succeskriteriet for den lokale del af kommuneplanen er, at byrådet skal kunne genfinde de kommuneplanrelevante dele af byrådets Vision 2020 i Kommuneplan 2017-2029. Med kommuneplanrelevant menes de elementer, som har direkte ophæng i fysisk planlægning.

Kommuneplanrevisionen vedrører blandt andet kommuneplanens rammer for lokalplanlægning. Eksempelvis bliver erhvervsrammerne gennemgået med henblik på at skabe bedre forhold for erhvervslivet, og der arbejdes med nye arealudlæg til boligformål. 

Andre dele af revisionen er af mere tekstmæssig karakter, hvor det handler om at få opdateret vision, mål, redegørelse og handlinger i kommuneplanens forskellige kapitler, så de stemmer overens med byrådets Vision 2020 samt gældende strategier, handleplaner mv. vedtaget siden sidste kommuneplanrevision. 

Resultatet af revisionsarbejdet planlægges præsenteret på en sådan måde, at det tydeligt fremgår, hvad revisionen reelt vedrører.

Derudover skal hele den lokale kommuneplan opdateres ift. gældende lovgivning, forældet tekst/tal mv. Denne revision er udelukkende af admi-nistrativ karakter.

 Den politiske involvering forud for kommuneplanrevisionen: 

• Som en forløber til kommuneplanrevisionen har By- og Teknikud-valget, Økonomiudvalget og byrådet været involveret i udarbejdel-sen og vedtagelsen af Planstrategi 2015.

Den politiske involvering i den lokale kommuneplanrevision er planlagt således:

• Indtil nu har By- og Teknikudvalget, Økonomiudvalget og Enhedslisten været involveret i arbejdet med kommunens arealudlæg til boliger, som udgør et af den lokale kommuneplans revisionsemner. 
• Inden forslaget til Kommuneplan 2017-2029 sendes til politisk be-handling i de 6 byråd, vil politikerne få udkastet til politisk høring i april-maj 2016. Tilbagemeldingerne vil blive indarbejdet i det en-delige forslag til Kommuneplan 2017-2029.
• I perioden frem til den politiske høring vil den politiske involvering hovedsageligt ske via konkrete indstillinger, der er nødvendige for sikring af fremdriften for udarbejdelsen af forslag til Kommuneplan 2017-2029.

Den efterfølgende politiske involvering vil ske i forbindelse med godken-delse af forslag til Kommuneplan 2017-2029 (august-september 2016), behandling af høringssvar fra offentlighedsfasen (januar 2017) samt endelig vedtagelse af Kommuneplan 2017-2029 (april 2017).

En uddybet tidsplan fremgår af Bilag 1. Detaljeret tidsplan for udarbejdel-se af Kommuneplan 2017-2029. 

Forslag om at udtage rækkefølgebestemmelser i kommuneplanen

Efter ønske fra det tidligere byråd blev der indarbejdet rækkefølgebestemmelser i Kommuneplan 2013-2025. Byrådet ønskede at understøtte bymidtens udvikling ved, at der blev indført bestemmelser for, i hvilken rækkefølge de forskellige bolig- og erhvervsområder i kommunen som helhed skulle udvikles. 

Formålet med rækkefølgebestemmelserne er, at en kommune til en vis grad kan styre, at udbygningen af nye områder og omdannelsen af ældre byområder finder sted i en takt, der sikrer en hensigtsmæssig byudvikling, der tager hensyn til kommunens og investorernes økonomiske muligheder. Rækkefølgebestemmelserne angiver, i hvilken rækkefølge udbygningen skal ske.

Ifølge planloven har kommunen pligt til at udarbejde en lokalplan, hvis der er overensstemmelse mellem et ønske om at udvikle et område og kommuneplanen. Når der er rækkefølgebestemmelser i kommuneplanens rammer, kan byrådet modsætte sig at tilvejebringe en lokalplan, hvis det er i strid med rækkefølgebestemmelserne. 

Byrådet kan dog ikke nægte udnyttelsen af en eksisterende detaljeret byplanvedtægt eller lokalplan, der er tilvejebragt før kommuneplanen. For Fredericia Kommunes vedkommende svarer det til, at ca. 29 pct. af den samlede rummelighed til boliger er undtaget af rækkefølgebestemmelserne i Kommuneplan 2013-2025.

Rækkefølgen i Fredericia Kommune omhandler grupper af boligområder. Inden for den enkelte gruppe vil igangsætning af lokalplaner blive styret efter, hvor bygherrer og projektmagere ønsker at gennemføre deres projekter (se Bilag 2. Rækkefølgebestemmelser i Kommuneplan 2013-2025).

Da rækkefølgebestemmelserne blev indarbejdet i Kommuneplan 2013-2025 blev det besluttet, at bestemmelserne skulle tages op til overvejelse ved denne kommuneplanrevision. I Planstrategi 2015 er der således noteret, at vi ved kommuneplanrevisionen vil ”Undersøge om der er behov for at revidere rækkefølgebestemmelserne for såvel bolig- som erhvervsområder”.

I praksis har rækkefølgebestemmelserne været gældende i knap 2 år. Pt. er erfaringen med rækkefølgebestemmelserne og principperne bag, at de ikke fungerer efter hensigten som styringsværktøj til specifikt at understøtte udviklingen i bymidten. Det skyldes primært, at gruppe 1, som har 1. prioritet i rækkefølgebestemmelserne, omfatter mange andre områder end blot bymidten.

En mulighed er at stramme rækkefølgebestemmelserne yderligere. Det kan gøres ved at minimere den enkelte gruppes omfang, så de omfatter færre områder end nu. Det vil formodentlig være en fordel for udvikling af bymidten. Omvendt vil det medføre yderligere begrænsninger for potentielle investeringer, hvis developerne ikke ønsker at investere de områder, der står øverst på listen i rækkefølgebestemmelserne. Det kan i yderste konsekvens hæmme mulighederne for den ønskede boligudvikling og befolkningstilvækst, som kommunen efterspørger.

En anden erfaring er, at der kan opstå nogle projekter og muligheder, som er så særlige, at vi er villige til at investere kommunale midler i byudvikling udenfor bymidten og fravige rækkefølgebestemmelserne via dispensation. 

Tiden er en anden, end da rækkefølgebestemmelserne blev indarbejdet. Spørgsmålet er, om vi fortsat ønsker at have mulighed for til en vis grad at styre byudviklingen, eller om det vil være mere hensigtsmæssigt at lade efterspørgslen og markedet råde i større omfang end tilfældet er nu.

Det, at vi pt. arbejder på at udlægge nye arealer til boligformål i områder, der falder helt uden for rammerne af rækkefølgebestemmelserne, kunne tale for, at vi fjerner den planlægningsmæssige hindring, som rækkefølgebestemmelserne reelt udgør.

Fastholdes rækkefølgebestemmelserne i Kommuneplan 2017-2029 vil der være behov for at revidere den nuværende version, så eventuelt nye arealudlæg bliver indlemmet i rækkefølgebestemmelserne.

Erfaringen med begrebet rækkefølgebestemmelser er den, at de i den nuværende form ikke fungerer efter hensigten om at fremme bymidtens udvikling.

Skal kommunen opnå en befolkningstilvækst via en udvikling af nye attraktive boligområder, vil det være fordelagtigt at lade efterspørgslen og markedet styre byudviklingen i højere grad, end tilfældet er nu.

Strategisk planlægning vurderer derfor, at det vil være hensigtsmæssigt at fjerne den planlægningsmæssige hindring, som rækkefølgebestemmelserne reelt udgør, for at øge mulighederne for at udvikle nye attraktive boligområder.

Indstillingen blev tiltrådt.

Godkendt som indstillet

Med afsæt i byrådets Vision 2020 bliver et af målene i den kommende bosætningsstrategi at øge befolkningstallet i Fredericia Kommune, blandt andet via øget tilflytning.

I den forbindelse er der fokus på at udvikle nye attraktive boligområder, hvilket udgør et af emnerne i kommuneplanrevisionen.

By- og Teknikudvalget, Økonomiudvalget og Enhedslisten blev på en bustur den 21. september 2015 præsenteret for en række områder, som har potentiale for at kunne udvikles til nye attraktive boligområder. Områderne blev drøftet på et opfølgende temamøde den 6. oktober 2015.

På baggrund af tilkendegivelserne på temamødet indstilles det, hvilke områder vi skal forsøge at få indarbejdet i den kommende kommuneplan.

De potentielle nye boligudlæg er følgende:

• Ullerup nord, v. Ydre Ringvej / Bredstrupvej
• Ullerup vest, v. Kobbelgårdsvej / Stoustrupvej
• Sønderskov, v. Røjborgvej / Kolding Landevej / Argentinervej 
• Mølleskovvej, v. Mølleskovvej, Erritsø

Planloven indeholder særlige regler for kommunernes planlægning i kystnærhedszonen. Alle fire områder ligger indenfor kystnærhedszonen og har status som landzone.

En nærmere beskrivelse af områderne fremgår af bilag 1. Potentielle nye boligudlæg i Kommuneplan 2017-2029.

Når det er besluttet, hvilke områder der skal indgå i det videre arbejde med kommuneplanrevisionen, vil administrationen indlede en dialog med Erhvervsstyrelsen (tidl. Naturstyrelsen) for at klarlægge, om det er muligt at indarbejde nye arealudlæg herunder også under hvilke betingelser.

Da kommunens rummelighed til boliger ikke må øges, vil vi skulle afstå andre arealer udlagt til boligformål i kommuneplanen.

Tilkendegivelserne på temamødet var, at følgende arealer vil kunne indgå i en forhandling med Erhvervsstyrelsen med henblik på at udgå af kommuneplanen: 

• Ryeshøj (N.B.5) udtages helt
• Himmerigshuse (V.B.12) udtages helt eller delvist.

Bestræbelsen på at få udlagt nye arealer til boligformål i kommuneplanen udgør imidlertid kun et spor i en målrettet indsats for at få aktiveret Fredericias potentiale som attraktiv bosætningskommune.

Det andet spor retter sig mod de eksisterende arealer, der allerede er udlagt til boligformål i kommuneplanen. Overordnet set udgør flere af de eksisterende arealer gode bud på attraktive boligområder, men af forskellige årsager er de endnu ikke blevet bebygget. Det vil derfor være hensigtsmæssigt at få igangsat en vurdering af, hvad der skal til for at igangsætte en udvikling af de pågældende arealer.

Vedrørende nye boligudlæg i kommuneplanen

En kommuneplan dækker er planperiode på 12 år. Vi må derfor ikke udlægge mere areal til boligformål, end vi kan forvente, der vil være behov for i løbet af de kommende 12 år.

I Planstrategi 2015 for Fredericia Kommune og Trekantområdet er det besluttet, at der ikke skal planlægges for nye arealer til boligformål, som led i den nu igangværende kommuneplanrevision. Det er således en præmis, at hvis vi kan begrunde nødvendigheden af at udlægge nye arealer til boligformål i en forhandling med Erhvervsstyrelsen, så skal der udtages arealer et andet sted.

Ifølge planloven må der kun inddrages nye arealer til byzone i kystnærhedszonen, når der er en særlig planlægningsmæssig eller funktionel begrundelse for kystnærhed.

Eksempler på særlige planlægningsmæssige begrundelser for byudvikling i kystnærhedszonen er: 

• Lokalisering i forhold til infrastruktur og servicefunktioner
• Allerede foretagne investeringer i infrastruktur
• Byvækst ind i landet, hvis den vil komme i konflikt med klare natur- og landskabsinteresser.

Eksempler på funktionelle begrundelser er:

• Anlæg, der har behov for kystnær placering af hensyn til søværts transport, udøvelse af fiskerierhvervet, kølevand, vindforhold o.l.
• Anlæg, hvor hensyn til andre væsentlige miljømæssige interesser betinger en kystnær placering, f.eks. indspulingsfelter for forurenet havnesediment, eller hvor placering uden for kystnærhedszonen medfører uforholdsmæssige samfundsøkonomiske omkostninger. 

En ændring af den eksisterende kommuneplan, med henblik på at udlægge nye arealer til boligformål, vil kræve en dialog med Erhvervsstyrelsen.

Da alle 4 potentielle boligudlæg også er omfattet af andre bindinger, som udgør en udfordring i forhold til en forhandling med Erhvervsstyrelsen (landzone, værdifuldt landskab, økologiske forbindelser mv.), kan det blive svært at tilvejebringe den nødvendige planmæssige redegørelse for at udlægge disse arealer til boligformål.

Med hensyn til en vurdering af hvilke områder der eventuelt vil kunne udgå af kommuneplanen, vurderes det, at Ryeshøj (N.B.5) og Himmerigshuse (V.B.12) er områder, som kan udgå enten helt eller delvist. Områderne er kun udlagt som rammeområder og er ikke lokalplanlagte. 

Vedrørende eksisterende boligudlæg i kommuneplanen 

I forhold til kommunens ønske om at øge befolkningstilvæksten vil være hensigtsmæssigt, at der arbejdes i flere spor, når det handler om at udvikle nye attraktive boligområder i Fredericia Kommune: 

• Lykkedes det Fredericia Kommune at få indarbejdet nye arealer til boligformål i Kommuneplan 2017-2029, vil det først være fra kommuneplanens vedtagelse i foråret 2017, at lokalplanarbejdet kan påbegyndes. Dette spor har derfor en forholdsvis lang tidshorisont, før nye attraktive boliger og bomiljøer kan blive en realitet. 

• En hurtigere indsats opnås ved at aktivere de potentialer, der allerede eksisterer i den gældende kommuneplan for etablering af attraktive boligområder. Her findes nogle rammeområder, hvoraf nogle allerede er lokalplanlagte, som af den ene eller den anden grund endnu ikke er blevet bebygget. Det vil derfor give god mening, at der parallelt med kommuneplanarbejdet bliver foretaget en vurdering af, hvad der skal til for at igangsætte udviklingen af de pågældende arealer.

Indstillingen blev tiltrådt.

Godkendt som indstillet

”Bekendtgørelse af lov om vintervedligeholdelse og renholdelse af veje” fra 1997 er ophævet. I stedet er det juridiske grundlag for snerydning, glatførebekæmpelse og renholdelse nu lagt ind i ”Lov om offentlige veje” og ”Lov om private fællesveje”. I den forbindelse skal alle kommuner fastlægge et nyt vinter- og renholdelsesregulativ, så der kan henvises til det gældende lovgrundlag.

Ændringerne på lovområdet medfører ikke behov for de store ændringer på den praktiske vintertjeneste.

Vintervejklasser og -stiklasser

Regulativet er udarbejdet ud fra Vejdirektoratets paradigme, og klassificeringen er tilpasset dette. Baggrunden herfor er et ønske fra Vejdirektoratet om, at alle kommuner bruger samme klassificering.

Med hensyn til vintervejklasser passer den nuværende klassificering med det nye paradigme. Det betyder, at Fredericia Kommune kan bibeholde 4 vintervejklasser.

Når det gælder vinterstiklasser, er stierne i det nuværende regulativ opdelt i vinterklasse 1 og 2. Det ny paradigme lægger op til inddeling i 4 stiklasser:

• Klasse 1 er Primære hovedstier i større byer, der vinterbetjenes døgnet rundt. Denne type findes ikke i Fredericia Kommune. 

• Klasse 2 er Øvrige Hovedstier og skolevejsstier. I det gældende regulativ er disse benævnt ’klasse 1’. I det nye regulativ vil de klassificeres som ’Klasse 2’. 

• Klasse 3 er Lokale stier, der vinterbetjenes på hverdage. Denne type findes ikke i Fredericia Kommune. 

• Klasse 4 er Øvrige stier. I gældende regulativ er de benævnt ’klasse 2’. I det nye regulativ vil de være klassificeres som ’Klasse 4’.

Grundejerpligten

En betydningsfuld ændring handler om grundejerpligten. Tidligere kunne vi pålægge en grundejer en grundejerpligt på alle de fortove, som grunden grænsede op til. Dette er ikke i overensstemmelse med den nye vejlov. Nu skal det, der populært er blevet kaldt ”den sænkede skovls” princip, anvendes. Dvs. at en grundejer skal kunne udføre sin grundejerpligt uden at løfte sneskovlen:

Figur 7, Pligten for ejeren af en ejendom, der grænser til 2 kommuneveje. Da der kun er adgang til den ene, og fortovet på den anden side ikke ligger i ubrudt forlængelse af adgangen, kan pligten på siden uden adgang ikke pålægges grundejeren.

Man skal kunne tage sin egen grundejerpligt uden at skulle passere en andens grundejerpligt.

Dette betyder, at kommunen overtager grundejerpligten på de på gældende strækninger.

Private fællesveje og -stier

I det gamle regulativ er grundejere grænsende til private fællesveje og –stier pålagt at snerydde og glatførebekæmpe vejen/stien, uanset om det er en betydningsfuld vej eller en blind boligvej.

Dette kan Vejdirektoratet ikke længere acceptere, da vi herved gør forskel på de offentlige mindre betydningsfulde veje og tilsvarende private fællesveje. På baggrund af at Vejdirektoratet ikke kan acceptere den nuværende praksis, er der i det nye regulativ indført, at private fællesveje, svarende til offentlige klasse 4-veje, friholdes for snerydning/glatførebekæmpelse.

Private fællesveje vil stadig være pålagt renholdelsen, hvilket kommunen også er pligtig til på klasse 4-vejene. Dette er beskrevet på regulativets side 7.

Teknik & Miljø vurderer, at Vejdirektoratets paradigme danner et godt grundlag for det nye regulativ. Derfor er det fulgt, hvor det giver mening for Fredericia Kommune.

Udsat.

Anbefales

Lov om offentlige veje har, med ændringer i december 2014, pålagt krav om øget koordinering af ledningsarbejder indbydes mellem forskellige ledningsejere og mellem ledningsarbejder og vejmyndighedens arbejder. Samtidigt har loven åbnet mulighed for at øge krav til opgravninger i belægninger, der er mindre end 2 år gamle.

I kraft af at Byrådet i 2015 og 2016 samt for overslagsårene 2017 og 2018 har afsat ekstra midler til vedligeholdelse af asfalt, har Trafik & Natur nu mulighed for at udarbejde en langsigtet renoveringsplan, som vil kunne forbedre mulighederne for koordinering.

Trafik & Natur behandler årligt ca. 1.200 ansøgninger om opgravning i vejareal. En ansøgning kan omhandle arbejde på flere veje samtidigt.

Generelt er der i loven krav om, at ledningsejere og vejmyndighed gensidigt og på forespørgsel skal oplyse om planlagte arbejder mindst 6 måneder fremadrettet.

Indtil 2 år efter at vejmyndigheden har udført vedligeholdelsesarbejde, for eksempel udlagt nyt slidlag på en offentlig vej, kan vejmyndigheden betinge en gravetilladelse af, at den, der modtager tilladelsen, dækker ethvert tab, som påføres vejmyndigheden som følge af gravearbejdet. Benyttelse af denne sanktion kræver dog bl.a., at vejmyndigheden senest 6 måneder før igangsættelse af vedligeholdelsesarbejdet har offentliggjort dette.

Alle kabel- og ledningsarbejder, som har været foretaget i vejareal, afsynes af Trafik & Natur efter færdigmelding og igen inden to års mangelansvarsperioden udløber. For arbejder på mere end 100 m² afholdes der afleveringsforretning med deltagelse af både entreprenør og ledningsejer.

Trafik & Natur afholder mindst tre årlige koordinerende ledningsejermøder. Her orienterer kommunen og ledningsejerene gensidigt om planlagte arbejder.

I en toårig periode efter nyudlagt slidlag kan kommunen gøre brug af sanktionerne i vejloven.

Trafik & Natur ønsker en fælles målsætning om at frede nye slidlag i 5 år. Dette kan ikke stilles som krav, da kommunen ikke må sætte skøn under regel.

Det vurderes, at der ved gensidig orientering mellem kommune og ledningsejere kan skabes en fælles respekt for nyudlagte slidlag i en periode på 5 år, hvor kun uopsætteligt arbejde finder sted.

Trafik & Natur vil fremadrettet orienterere om planlagte asfaltarbejder tre år frem i tiden.

Som følge af kommunens tidlige orientering og ledningsejernes kendskab til egne fremtidige renoveringer forventes det, at opgravninger i asfalt, der er yngre end 5 år, kan begrænses til et minimum.

Indstillingen blev tiltrådt.

BBR-registeret er et landsdækkende register med oplysning om bygnings- og boligforhold, tekniske anlæg mv., som – efter nedlæggelsen i forbindelse med regeringsskiftet af Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter – drives af SKAT. Det er således SKAT, der fastlægger reglerne for registreringen.

Af BBR-loven fremgår det,

-  at det påhviler kommunalbestyrelsen at sikre den fornødne entydighed og kvalitet i registreringen af bygnings- og boligforhold samt tekniske anlæg m.v. (§ 3, stk. 1)

-  at kommunalbestyrelsen fastsætter navne på offentlige veje, husnumre og adressebetegnelser for de enkelte bygninger, bolig- og erhvervsenheder, tekniske anlæg samt tekniske enheder (§§ 3a-3f).

Nye vejnavne, husnumre og adressebetegnelser skal således også registreres i BBR.

I praksis er det administrationen, der løser opgaver, herunder fastsætter nye vejnavne, og sådan har det fungeret igennem mange år. Dog er der eksempler på politisk forelæggelse af navnesager, f.eks. om navngivning af veje i områderne i DanmarkC.

Denne praksis er ikke beskrevet i delegationsplanen. Sagen forelægges derfor for By- og Teknikudvalget med det formål, at kompetencen formelt uddelegeres til administrationen gennem en tilføjelse til delegationsplanen.

Teknik & Miljø anbefaler, at der vedtages en tilføjelse til delegationsplanen, således at kompetencen til at føre BBR-registeret og navngive veje og fastlægge adresser mv. formelt tillægges administrationen.

Administrationen vil i overensstemmelse med den hidtidige praksis inddrage udvalget i beslutninger om navngivning af veje i større sammenhængende områder. Et eksempel herpå vil være den kommende navngivning af veje og pladser i Fredericia C. Tilsvarende vil administrationen være opmærksom på inddragelse af udvalget i beslutninger om navngivning af større og vigtige veje.

Indstillingen blev tiltrådt.

Opfølgning på rundtur 20.10.15.

Ingen.

Indstillingen blev tiltrådt.