By- og Planudvalget - 25-05-2016

Fagafdelingen indstiller

I henhold til kommunens principper for økonomistyring gennemføres der hvert år 3 overordnede budgetopfølgninger. Ved budgetopfølgningerne kan budgettet tilrettes i overensstemmelse med de retningslinjer, der gælder for budgetlægningen, det vil sige, at der kan tilrettes for:

·  Ny lovgivning

·  Byrådsbeslutninger

·  Ændret efterspørgsel på overførselsudgifterne

·  Fejl og mangler

For alle øvrige budgetmæssige afvigelser gælder rammestyringens principper – overskridelser på ét område skal finansieres via reduktioner på andre områder inden for udvalgets ramme. Hvis udvalget alligevel vælger at ansøge om tillægsbevillinger, som ikke er omfattet af ovenstående spilleregler, skal der særskilt tages stilling hertil i byrådet.

Udvalgets økonomi fra vedtaget budget (korrigeret budget) til forventet regnskab er vist i nedenstående skema. Tallene dækker perioden til og med marts måned.

+ = udgift / lån af næste år (underskud),

 - = indtægt / opsparing (overskud)

I det følgende er indholdet i de enkelte kolonner kort beskrevet:

Korrigeret budget

Kolonnen ”Korrigeret Budget” dækker over dels vedtaget budget, Spar/lån 2015<>16 samt evt. meddelte tillægsbevillinger til 2016. 

1. budgetopfølgning

Kolonnen ”1. budgetopfølgning” indeholder de tillægsbevillinger og omplaceringer, som udvalget ansøger om i denne sag, og som sendes videre til godkendelse i byrådet.

De ordinære budgetopfølgningssager omfatter:

Under serviceudgifter søges der om omplaceringer i følgende sag:

Udviklingspulje flyttes til Økonomiudvalget: Udviklingspuljen skal fortrinsvis bruges i forbindelse med nyansættelser i Teknik & Miljø, og ønskes derfor omplaceret til Økonomiudvalget, hvor lønudgifterne afholdes. Puljen er på 2,247 mio. kr. i 2016 og 2,556 mio. kr. i 2017-2020.

Under skattefinansieret anlæg søges der om omplacering i følgende sag:

Tilretning af cykelstiprojekter: Der ønskes overført 0,200 mio. kr. fra projektet Cykelstier Bredstrup til Cykelsti Indre Ringvej og 1,000 mio. kr. fra Cykelstier Bredstrup til projektet Cykelsti Bøgeskov.

Under jordforsyning anlæg søges der om omplaceringer i følgende sag:

Budget til salgsomkostninger flyttes til Strategisk Planlægning: 0,150 mio. kr. fra budgettet til salgsomkostninger i forbindelse med byggemodning og salg af grunde på Argentinervej, ønskes omplaceret til Strategisk Planlægning under Økonomiudvalget, der er ansvarlig for annoncering mv. i forbindelse med jordsalg.

Forventning Spar/lån

Kolonnen ”Forventning Spar/lån” dækker over opsparing til senere eller lån af næste års budget. I henhold til kommunens principper for økonomistyring er der fri adgang til spar/lån på serviceudgifter. Ved et evt. merforbrug indenfor udvalgets ramme er der altså mulighed for at indhente dette i det følgende år. Spar/lån behandles og godkendes ved regnskabsafslutningen.

For en yderligere specifikation af sagerne henvises der til bilaget ”Specifikation – 1.-Budgetopfølgning 2016” på sagen.

Under skattefinansieret anlæg forventes overskud på 5,756 mio. kr. overført til 2017 via spar/låne-overførsel. Det drejer sig om planmæssig tidsforskydning på byfornyelsesprojekter.

Under jordforsyning anlæg forventes merforbrug på 0,860 mio. kr. som følge af meromkostninger på byggemodning af erhvervsområde Nord og Argentinervej.

Under Finansforskydninger forventes overskud på 8,567 mio. kr. overført til 2017 via spar/låne-overførsel. Det drejer sig om planmæssig tidsforskydning af betalingen af grundkapital til Fredericia C.

Indstillingen blev tiltrådt.

Fredericia Kommune deltager i det nordiske samarbejde, Nordic City Network, NCN, der samarbejder om og udveksler erfaringer om projekter og indsatser, der sigter imod:

1. At sætte mennesker, værdier, fællesskab, velfærd og demokrati i centrum for bykultur og byudvikling

2. At udvikle de nordiske byer til holdbare, funktionelle, attraktive, innovative, kulturelle og konkurrencedygtige bysamfund

3. At udnytte de nordiske netværk af byer og mennesker, eksperimentets kraft og den nordiske samfundsmodel, tillid og værdier i byernes udvikling

NCN har 19 medlemskommuner, hvoraf de 5 er danske. De øvrige danske medlemskommuner er Aarhus, Aalborg, Odense og Sønderborg kommuner.

Det tema, som NCN-medlemmerne arbejder med i 2015-2016, tager udgangspunkt i de nye urbane fællesskaber, der er opstået i de senere år, hvor stadigt flere borgere aktivt tager initiativer for at udvikle og forbedre rammerne for deres liv i byen. Temaet handler således om, hvordan man bedst udnytter den nye aktivisme hos grupper af byernes borgere, der er opstået i de senere år. De nye urbane fællesskaber er kortlagt og forklaret i den seneste publikation fra NCN, ”Urbane gemenskaper”, som alle medlemskommuner har bidraget til.

Kommunerne har som bekendt også en forpligtigelse til at inddrage borgerne i byudviklingen. Dette fremgår af lovgivningen på en række områder og har været praktiseret på disse i mange år. Her er det imidlertid kommunen, der søger at aktivere borgerne og inddrage dem. Med de urbane fællesskaber forholder det sig lige omvendt.

De nye urbane fællesskaber kan udnyttes positivt til lokalsamfundets bedste, idet det i de senere år er det blevet mere og mere klart, at kommunerne ikke kan løfte ansvaret alene for at skabe attraktive byer og samfund for borgerne og for nye tilflyttere. Spørgsmålet er, hvordan dette kan understøttes. Derfor har NCN’s medlemskommuner hver haft til opgave at udarbejde en handleplan for urbane fællesskaber.

Strategisk Planlægning har derfor udarbejdet et udkast til handleplan, se bilag 1. De emner, der konkret tages op i denne, er udvikling af Gothersgade, Gang i byen samt containerbyen, ”C-byen”.

Udgangspunktet for udkastet til handleplan er, at Frivilligcenteret og ”Det Grønne Rum” påtager sig rollerne som de to centrale steder, hvor aktive borgere kan gå hen, når de har idéer, behov og ønsker, som der gerne vil arbejde med at føre ud i livet - gerne sammen med andre. Der vil skulle arbejdes videre på en konkretisering af organiseringen. En model kunne være at oprette en ny forening, uafhængig af kommunen, med det formål at understøtte udviklingen af urbane fællesskaber.

Fristen for fremsendelse af en handleplan til NCN’s sekretariat var den 18. marts 2016. Det udarbejdede udkast til handleplan er derfor sendt frem med bemærkning om, at denne ikke er behandlet politisk. Det forventes, at handlingsplanen konkretiseres yderligere efter konferencen Medborgarna och Staden i Göteborg den 22-24. maj, hvor NCN’s medlemmer samles for at præsentere det foreløbige arbejde og inspirere hinanden til gavn for det videre arbejde lokalt.

Det er Strategisk Planlægnings vurdering, at det udarbejdede udkast til handleplan opfylder formålene og forpligtigelserne i forhold til samarbejdet i NCN. Det understøtter Byrådets Vision 2020, af hvilken det fremgår, at Byrådet ønsker at indgå i et styrket samarbejde med borgerne og civilsamfundet med det formål at udnytte det potentiale, der ligger i samarbejdet med de frivillige kræfter og sociale fællesskaber. Byrådet sigter med visionen imod, at den kommunale organisation skal samskabe velfærd og service med borgere, foreninger og virksomheder. Fredericia skal vokse med flere aktive borgere, der bidrager til fællesskabet og den fælles velfærd.

Indstillingen blev tiltrådt.

På udvalgsmødet i april igangsattes drøftelser af udvalget budget for de kommende år. Det aftaltes, at disse drøftelser skulle fortsættes på udvalgsmødet i maj.

Der mindes om, at Byrådet med vedtagelsen af budgetproceduren 2017-20 har fastlagt de overordnede principper for budgetlægningen. Principperne tager udgangspunkt i den økonomiske situation, som Fredericia Kommune har med afslutningen af regnskabet for 2015. Samtidig afspejler budgetproceduren Byrådets ønsker om dels at overholde den økonomiske politik og dels at understøtte kommunens vision 2020.

Som en del af budgetproceduren giver Byrådet udvalgene mulighed for i foråret 2016 at drøfte prioriteringer inden for egen ramme. Udvalgenes økonomiske ramme skal som udgangspunkt overholdes, men der gives mulighed for at drøfte løsning af økonomiske udfordringer og finansiering af eventuelle ønsker. Ønskerne kan være anlægsønsker, som fører til sparede driftsudgifter eller øgede indtægter og på den måde tjener sig selv hjem over en periode. Udvalgene kan endvidere i løbet af foråret gå i dialog med relevante interessenter med henblik på at sikre samskabelsen i budgetprocessen.

Ingen.

Sagen blev drøftet.

Med denne sag sættes der fokus på detailhandel i relation til kommune-planlægningen. Sigtet er, at der tages politisk stilling til, hvordan der på en hensigtsmæssig måde kan tilvejebringes et nyt og opdateret grundlag for fornyede rammer og evt. retningslinjer for detailhandelsudviklingen med det formål bl.a. at understøtte udviklingen af Fredericias bymidte bedst muligt. Et andet sigte er en politisk stillingtagen til et konkret forslag vedrørende detailhandelskvoten for bydelscenteret i Erritsø.

Detailhandel er reguleret i lov om planlægning (planloven). Planlægning til butiksformål er et politisk fokusområde, hvilket reglernes detaljeringsgrad og den hidtidige statslige styring af området vidner om. Planloven inde-holder således bindende regler for planlægningen til butiksformål.

Ifølge planloven skal kommuneplanen indeholde bestemmelser om detail-handel. For kommuneplanens vedkommende er der særlige krav til kom-muneplanens retningslinjer, rammer og redegørelse, for så vidt angår detailhandelsstrukturen, hvilket skal udmøntes i den efterfølgende lokal-planlægning og enkeltsagsadministration.

Ønsker man at ændre kommunens detailhandelsstruktur, skal det ske enten i forbindelse med kommuneplanrevisionen (hvert 4. år) eller via et kommuneplantillæg, dvs. et tillæg til den gældende kommuneplan. 

I det følgende beskrives i korte træk Fredericia Kommunes detailhandels-struktur og udfordringerne ved denne. De enkelte detailhandelsområder er vist på bilag 1.

Detailhandelsstrukturen

Bymidter

I Fredericia Kommune er der udlagt tre bymidter. Fredericias bymidte fyl-der den vestlige halvdel af området indenfor voldene og er kommunens primære og største bymidte. Der er desuden udlagt bymidter i Taulov og Skærbæk. Bymidternes størrelse og afgrænsning er bestemt af en stati-stisk metode.

Da Fredericia by (defineret som et sammenhængende byområde) siden sidste kommuneplanrevision har fået flere end 40.000 indbyggere, mulig-gør planloven, at der kan planlægges for op til tre store udvalgsvarebutik-ker over 2.000 m² i bymidten.  De store udvalgsvarebutikker kan i henhold til den gældende kommuneplan etableres i rammeområderne B.C.1 (Centerområde Bymidten), B.C.2. (Centerområde syd for Oldenborggade, øst for Gl. Havn), B.E.3 (Erhvervsområde, Havnen) og B.E.2A (Erhvervs-område nord for Holstensvej).

Bydelscentre

I den nugældende kommuneplan er der udlagt 6 bydelscentre, som har et loft på 5.000 m² til detailhandel. Da Fredericia By som nævnt har rundet de 40.000 indbyggere, muliggør planloven, at byrådet selv fastlægger det maksimale detailhandelsareal i bydelscentrene. Bydelscentre er til lokal-områdets betjening med hovedsagligt dagligvarer suppleret med få ud-valgsvarebutikker.

Aflastningsområde

Fredericias aflastningscenter ligger i Fredericia Vest. Detailhandelsarealet i aflastningscentret er fastlagt fra statslig side. Der er på nuværende tids-punkt ca. 6.000 m² tilbage til nyetablering af butikker.

Lokalcentre

Der er i den nuværende kommuneplan udlagt seks lokalcentre, som ho-vedsagligt er til lokalområdets betjening med dagligvarer. Lokalcentrene er placeret i de mindre byer i kommunen og må højst have 3.000 m² de-tailhandel.

Særligt pladskrævende varegrupper

I henhold til planloven kan der uden for den egentlige centerstruktur plan-lægges for områder til butikker, der alene forhandler særligt pladskræ-vende varegrupper. Det drejer sig om butikker, som alene forhandler va-regrupper som biler, lystbåde, campingvogne, planter, havebrugsvarer, tømmer, byggematerialer, grus, sten– og betonvarer og møbler (møbel-butikker kræver dog særskilt planlægning).

Kommunens mest fremtrædende område til særlig pladskrævende vare-grupper er DanmarkC, hvor der samtidig er mulighed for erhverv. Det andet større sammenhængende område er ved afkørsel 59. Der er desu-den udlagt tre mindre arealer til særligt pladskrævende varegrupper.

Enkeltstående butikker

Foruden centrene, som beskrevet i detailhandelsstrukturen, kan der i henhold til den gældende kommuneplan etableres enkeltstående dagligvarebutikker til lokalområdets daglige forsyning på højest 1.000 m² i en række af kommuneplanens rammeområder. For disse butikker gælder, at de som udgangspunkt skal placeres med en afstand på mindst 500 m fra eksisterende dagligvarebutikker for at undgå, at der dannes butikscentre uden en overordnet planlægning. Det er ligeledes muligt at etablere udvalgsvarebutikker i en række rammeområder.

Udfordringerne ved den eksisterende detailhandelsstruktur

Der har gennem en længere årrække været et særligt politisk fokus på udvikling af bymidten. Dette fokus er fastholdt i Planstrategi 2015, hvor et af målene er, at bymidten som helhed skal være drivkraften for kommunens udvikling. Dette gælder ikke kun i forhold til bosætning og erhverv, men også i forhold til detailhandel, kulturliv mv.

COWI’s detailhandelsanalyse fra august 2014 viser, at detailhandlen (særligt dagligvarebutikker og mindre udvalgsvarebutikker) i bymidten er under pres. Byrådet har i 2015 forholdt sig til kommunens detailhandelsudvikling med vedtagelse af strategien ”Gang i byen”. Strategien arbejder med at understøtte og videreudvikle bymidten til at være et velfungerende centrum i kommunen både handelsmæssigt og kulturelt. Som led i dette blev den nye lokalplan 329 for Vestcentret vedtaget med et krav om, at butikkerne ikke må være mindre end 500 m².

Den gældende Kommuneplan 2013-2025 er imidlertid baseret på en stor grad af fleksibilitet, der giver mulighed for etablering af butikker i store dele af kommunen. Foruden de definerede bymidter, bydelscentre, lokalcentre mv. findes der en lang række af kommuneplanens rammeområder, der tillader opførelse af enkeltstående butikker i stort omfang.

Herudover skal nævnes en helt konkret udfordring i bydelscenteret ved Erritsø Bytorv og Erritsø Bygade (E.C.1A/B). Her har udviklingen gjort, at det samlede butiksareal har overskredet det maksimalt tilladte i Kommu-neplan 2013-2025 (5.000 m²). I dag er der således 5.625 m² butiksareal inden for kommuneplanrammen.

Det er Strategisk Planlægnings og Teknik & Miljøs vurdering, at detailhan-delsstrukturen i Kommuneplan 2013-2025 ikke i tilstrækkelig grad under-støtter bymidten og strategien ”Gang i byen”. Der er således behov for en revurdering og omfattende justering af kommunens detailhandelsstruktur, hvorved COWI’s detailhandelsanalyse omsættes til konkret fysisk plan-lægning. En afledt effekt heraf vil være, at byrådets prioritering af detail-handelsmuligheder tydeliggøres til gavn for nuværende og fremtidige in-vestorer.

I betragtning af at der i øjeblikket pågår en kommuneplanrevision, kunne det mest oplagte forekomme at være, revurderingen og justeringen af kommuneplanens rammer og evt. retningslinjer for detailhandel sker som et led i den igangværende kommuneplanrevision. Af forskellige årsager anbefales det imidlertid, at der i stedet udarbejdes en særskilt temaplan for detailhandel i form af et tillæg til den kommende Kommuneplan 2017-2029. 

En væsentlig årsag hertil er, at der i øjeblikket pågår forarbejde til en planlovsændring, der forventes at ville få stor betydning for detailhan-delsområdet. Den kommende planlovsændring forventes imidlertid tidligst at træde i kraft den 1. januar 2017. Til den tid er forslag til Kommuneplan 2017-2029 ifølge den fælles tidsplan allerede vedtaget i de forskellige byråd i Trekantområdet.

Endnu mere væsentligt er det, at en ændring af kommunens detailhan-delsstruktur vil få stor betydning for kommunen som helhed og bymidten i særdeleshed. Der bør derfor afsættes tid til at køre en god og grundig politisk proces, hvor der på et velbearbejdet grundlag kan træffes politisk beslutning om, hvordan en konkret udmøntning af detailhandelsanalysen bør tage sig ud, og hvilke konsekvenser en ændret planlægning i givet fald vil få. Derudover forudsætter det en høj grad af involvering af de berørte parter. Den igangværende kommuneplanproces vil ikke levne den fornødne tid til en sådan proces. 

Endelig skal det nævnes, at kommunens detailhandelsstruktur ikke nævnes som et specifikt revisionstema i Planstrategi 2015. Derfor ville vi skulle afholde en ny foroffentlighedsfase, hvis større ændringer på området skulle ske i forbindelse med den igangværende kommuneplanrevision

Følgende forhold bør afklares som led i tilvejebringelse af et kommune-plantillæg med justerede rammer og retningslinjer for detailhandelen:

• Kommuneplanens rammer

Der er behov for en grundig gennemgang af kommuneplanens rammer i relation til, om muligheden for detailhandel i udvalgte rammeområder helt skal bortfalde, og om der i de resterende rammeområder skal ske en ju-stering af butiksstørrelserne og/eller den samlede rummelighed til butikker. Her skal forhold som 500 meters reglen og kontinuitetsprincippet  medtænkes. Med kontinuitetsprincippet menes, at ændret planlægning eller lovgivning er uden betydning for en eksisterende lovlig anvendelse (fx butik). Den hidtidige ret til at udnytte en ejendom på en bestemt måde bortfalder dog, hvis anvendelsen ikke har været udøvet i 3 på hinanden følgende år (kontinuitetsbrud).

• Bydelscentre og lokalcentre

Det vil være oplagt at vurdere, om der skal ske en justering i antallet af bydelscentre og lokalcentre samt en vurdering af, om de nuværende pla-ceringer er de optimale.

• Bymidteafgrænsning

Det bør overvejes, om den nuværende bymidteafgrænsning indenfor vol-dene er den rigtige, eller om det vil være til gavn for bymidten og han-delslivet, at bymidteafgrænsningen reduceres.

Herudover anbefaler Strategisk Planlægning og Teknik & Miljø, at bydels-centeret ved Erritsø Bytorv og Erritsø Bygade (E.C.1A/B) lovliggøres i for-bindelse med den igangværende kommuneplanrevision ved, at detailhan-delskvoten øges fra 5.000 til 6.000 m² butiksareal. Hvis dette sker, lovlig-gøres de eksisterende butikker, samtidig med at der vil være mindre rest-rummelighed til eventuelle udvidelser af eksisterende butikker. Området er omfattet af en ældre lokalplan, som ikke fastlægger maksimalt butiksareal for området. Det vil derfor ikke stride med gældende lokalplan, at bydelscenterets detailhandelskvote øges. Dette er muligt som følge af, at Fredericia By (hvortil Erritsø medregnes) har rundet de 40.000 indbyggere, idet Byrådet herved har fået mulighed for selv at fastlægge det maksimale detailhandelsareal i bydelscentrene.

Udsat.

På By- og Planudvalget møde den 6. april 2016 besluttede udvalget, at administrationen skulle udarbejde et forslag til overordnede kriterier for den generelle prioritering af lokalplaner.

Dette skete på baggrund af en orientering om status på daværende tidspunkt for følgende: 

• Aktuelle lokalplaner, som er igangsat efter politisk beslutning
• Lokalplaner, der med stor sandsynlighed er undervejs
• Andre lokalplanønsker, som kan blive aktuelle
• Mulige lokalplanbehov efter kommuneplanrevisionen
• Øvrige mulige lokalplaner
• Ressourcesituationen

Det fremgik af orienteringen, at der er/kan være mange lokalplaner på vej, og at der derfor er behov for at sikre bedst muligt, at indsatsen prioriteres ud fra politisk fastlagte mål, ønsker og beslutninger.

Teknik & Miljø foreslår, at udvalget lægger følgende overordnede kriterier til grund for den fremadrettede prioritering af lokalplanarbejdet:

Med de ovenanførte foreslåede kriterier vil Teknik & Miljø på et mere solidt grundlag end i dag kunne medvirke til at sikre, at ressourcerne på lokalplanområdet prioriteres anvendt i overensstemmelse med de overordnede politiske ønsker.

For at opnå den bedst mulige sammenhæng mellem lokalplanarbejdet og de politiske mål på dette område vil Teknik & Miljø løbende orientere By- og Planudvalget om status på lokalplanområdet med henblik på løbende at sikre politisk drøftelse af og stillingtagen til prioriteringen af lokalplanarbejdet.

Udsat

By- og Teknikudvalget traf den 23. september 2014 beslutning om at nedlægge forbud efter planlovens § 14 imod opdeling af en bolig på ejendommen Jens Kromanns Vej 12, Fredericia i to boliger.

Baggrunden for beslutningen var, at der i kommuneplanens rammebestemmelse E.B.08 er et mål om, at områdets struktur og bebyggelsestæthed tilsigtes fastholdt. Det gælder i det hele taget generelt for kystområdet ved Erritsø/Snoghøj, at grundene tilsigtes fastholdt på sædvanlige (nuværende) størrelser med én bolig på hver for at bevare områdernes karakter og for at sikre attraktive bomuligheder for dem, der ønsker store grunde ved vandet.

Et meget stort hus, opdelt i 2 beboelseslejligheder, svarer ikke til det sædvanlige i området omkring Jens Kromanns Vej, og det vurderes at ville være til gene for naboerne.

§ 14-forbuddet betød, at der skulle tilvejebringes en lokalplan, der forhindrer det ansøgte og fastlægger retningslinjer for områdets fremtidige udnyttelse og bebyggelse. I modsat fald ville kommunen skulle meddele godkendelse af den ansøgte opdeling i to boliger.

Forslag til lokalplan 339 Boliger på Jens Kromanns Vej i Erritsø, der omfatter samtlige i alt 18 ejendomme på Jens Kromanns Vej, blev vedtaget af Byrådet den 6. juli 2015.

Lokalplanen ophæver inden for lokalplanområdet Byplanvedtægt nr. 1 for et område af Erritsø, der er gældende for store dele af Erritsø. Byplanvedtægten er fra 1948.

Lokalplanens formål er:

• At fastlægge områdets anvendelse til boligformål
• At sikre, at ingen grund udstykkes mindre end 800 m²
• At sikre, at der ikke etableres mere end 1 bolig pr. grund/ejendom
• At sikre, at bevaringsværdige bygninger bevares og restaureres/istandsættes i overensstemmelse med husets oprindelige arkitektur og byggestil

For at sikre, at områdets nuværende karakter opretholdes, er der i udkastet til planforslag indarbejdet en bestemmelse om, at grundene i området skal være på mindst 800 m².

Dette indebærer den mulighed, at ejendommen Jens Kromanns Vej 12 vil kunne udstykkes i to ejendomme. Dette har kommunen tidligere (2010) meddelt principiel godkendelse af. Udstykningen kunne imidlertid ikke realiseres, fordi der dengang ikke ad frivillighedens vej kunne skaffes vejadgang til den frastykkede parcel fra Jens Kromanns Vej, der er en privat fællesvej. De øvrige 17 ejendomme på Jens Kromanns Vej er for små til at kunne udstykkes med kravet om en mindste grundstørrelse på 800 m².

To høringsperioder

Lokalplanforslaget var i offentlig høring fra den 11. august til den 6. oktober 2015. Der indkom 5 henvendelser.

En foreslået ændring af § 8.2 og § 8.3 har efterfølgende været i en supplerende høring hos ejerne af de ejendomme, der er omfattet af lokalplanen, i perioden fra den 8. april til den 21. april 2016. Ved den supplerende høringens udløb var der indkommet yderligere i alt 4 henvendelser.

Møde med beboerne
I forbindelse med høringsperioden inviterede Teknik & Miljø beboerne på Jens Kromanns Vej til et møde den 30. september 2015. Konklusionen fra mødet blev bl.a. følgende:

”Naboerne var generelt kede af at der skal bygges et hus mere. Det vil tage udsigt, lys og luft og medføre øget trafik. Ejerne af Jens Kromanns Vej 12 har jf. ejendomsskatteregistret 2 byggeretter. De vil gerne i dialog med naboerne om en god løsning. Det vil være mest harmonisk for området med to grunde og to mindre huse.  Da grundejerne er medlem af grundejerforeningen har de ifølge grundejerforeningens vedtægter ret til vejret til en ny grund, der udstykkes. Fredericia Kommune anbefaler, at dette drøftes i grundejerforeningen, og at grundejerforeningen finder en løsning. Hvis der ikke kan blive enighed om vejretten og betingelserne herfor kan kommunen (vejmyndigheden) tildele vejret i forbindelse med udstykningen og stille vilkår om deltagelse i driften af vejen. Hvis Kommunen ikke vil give vejret, kan der rejses en privat retssag, men der findes mange afgørelser hvor udstykker får medhold.”

Teknik & Miljø vurderer, at Lokalplan 339 sikrer efterlevelse af By- og Teknikudvalgets beslutning af 23. september 2014 om at forhindre, at der på ejendommen Jens Kromanns Vej 12 kan etableres 2 boliger. Lokalplanen vil herudover sikre en efterlevelse af målet i kommuneplanens rammebestemmelse E.B.08 om fastholdelse af områdets struktur og bebyggelsestæthed.

Teknik & Miljø har udarbejdet et notat, ”Notat Indkomne bemærkninger LP 339”, med udkast til Byrådets vurdering og svar til de bemærkninger/indsigelser, der er indkommet i høringsperioderne. Hovedindholdet af dette gennemgås i det følgende

De i alt 9 henvendelser, som indkom ved de to høringer, omhandler:

Processen

Forslag om yderligere dialog og hjælp fra kommunen til vejret. Ros til kommunen for at tage ansvar og medvirke til en løsning. Naboerne ser frem til den ny lokalplan og glæder sig til at sagen snart er slut.

Vurdering

Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer.

Trafikale forhold

Naboernes bekymring for øget trafikbelastning, fremtidig vedligeholdelse af vejen og opfyldelsen af lokalplanens krav til kørebanebredde på 4 m på den sidste del af vejen.

Vurdering

Kørebanebredden er fastsat for at sikre tilstrækkelig manøvreplads. Den trafik, som lokalplanen muliggør, er normalt i et boligområde. Hvis grundejerne ikke selv kan finde frem til en aftale om fordelingen af vejbidrag vil kommunen gerne hjælpe. Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer.

Terrænregulering

Ønsker om, at lokalplanen muliggør, at der kan fjernes jord, som tidligere er fyldt på, og at der kan skabes adgang med større hældning end fastlagt i § 12.3 til garage/carport i kælderplan for at forbedre naboers udsigtsmulighed.

Vurdering

Der er mulighed for at tilbageføre terrænet til dets oprindelige højde.

§ 12.3 omhandler alene ramper for gående færdsel. Det præciseres i lokalplanen. Bemærkningerne herudover giver ikke anledning til ændringer.

Beplantning

Ønske om bestemmelse, som fastlægger beskæring af store træer.

Vurdering

Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer, da forholdet er reguleret af anden lovgivning.

Varmeforsyning

Ønske om mulighed for alternativ varmeforsyning.

Vurdering

Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer, da muligheden er til stede.

Skiltning
Bekymring for reklameskiltning.

Vurdering

Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer, da lokalplanen indeholder ret restriktive bestemmelser om skiltning.

Afstand til skel/byggelinjer

Spørgsmål om, hvor tæt bebyggelse kan opføres på naboskel og vejskel, herunder byggelinje fra Gl. Færgevej.

Vurdering

Fremover må bebyggelse ikke sammenbygges i skel, men skal holdes 2,5 m fra skel. Dette gælder også småhuse. Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer.

Påvirkning af bevaringsværdige huse

Undren over, at 2 små huse bevares, når der samtidig gives lov til et stort nyt hus lige bagved.

Vurdering

Bygningerne ønskes sikret som vidnesbyrd om områdets opståen og tidligere anvendelse, men området er ikke udpeget som bevaringsværdigt kulturmiljø, og der er i forvejen tæt liggende store huse. Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer.

Bebyggelsens fremtræden

Forespørgsel på om, glans på tagsten er reguleret af lokalplanen.

Vurdering

Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer, da forholdet er reguleret.

Opdeling af boligen eller udstykning

Synspunkter vedr. dobbelt byggeret og beskatning heraf og undren over, hvilken forskel opdeling eller udstykning gør.

Vurdering

Der er et generelt ønske for kystområdet ved Erritsø/Snoghøj om, at der ikke må være flere boliger på den samme grund, men Jens Kromanns Vej har siden 1998 har haft og har været beskattet af 2 byggeretter. Inden da bestod ejendommen af 2 grunde med hver sin byggeret. Lokalplanen muliggør derfor, at grunden igen kan udstykkes til 2 grunde. Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer.

Boligtæthed

Ønske om, at lokalplanen ikke muliggør en bolig mere på grund af bekymringer om konsekvenser ved øget fortætning i form af øgede indbliksgener og skyggevirkninger, faldende huspriser, manglende oplevelse af lys og luft og udsigt, der kan forsvinde.

Vurdering

Bebyggelsestætheden og indbliksgener vil ikke blive anderledes, end hvad der normalt må forventes i et boligområde bestående af enfamilieboliger opført løbende gennem flere årtier. Bebyggelsesprocenten ændres ikke i forhold til det tidligere plangrundlag. Bebyggelsesomfang ændres derfor heller ikke, selvom der bliver tale om 2 grunde i stedet for 1. Bygningsreglementet fastlægger afstande til skel, som skal overholdes, og lokalplanen fastlægger maksimale bygningshøjder. Derved er der taget behørigt hensyn til andre. Bemærkningerne giver derfor ikke anledning til ændringer.

Princip for udstykning

Forslag om, at lokalplanen ikke detaljeret fastlægger, hvordan en ny grund kan udstykkes.

Vurdering

Lokalplanens princip for udstykning fastholdes af hensyn til de omkringboendes vished. Kortbilag 5 ændres dog redaktionelt, så den nye skellinje vises i en afstand af 2,5 m fra den eksisterende bebyggelse.

Grundstørrelse

Forslag om, at mindste grundstørrelse ændres fra 800 m² til 700 m², idet det så bliver ligesom i resten af Snoghøj, så kan flere grundejere tilgodeses med en udstykningsmulighed. En ny grund vil genere lige meget om den er 700 m² eller 800 m².

Opfordring til, at der ikke gives mulighed for udstykning, med henvisning til kommuneplanens mål om, at området struktur og bebyggelsestæthed ønskes fastholdt, og at udstykning vil være i strid med dette og kun være muligt for en grundejer.

Vurdering

Kommuneplanens rammebestemmelse for området tilsigter ganske vist, at områdets struktur og bebyggelsestæthed skal søges fastholdt, og at der derfor ikke må udstykkes nye grunde til selvstændig bebyggelse, men der gives samtidig mulighed for grundstørrelse på min. 700 m², idet der dog kun må kun være en bolig pr. grund. Kommuneplanens mål er ikke som sådant bindende, men er et mål, der skal tilstræbes opfyldt, hvis dette muligt. Området ved Jens Kromanns Vej har imidlertid også hidtil været omfattet af Byplanvedtægt 1, som bindende giver mulighed for udstykning, og som fastlægger, at grundstørrelsen skal være mindst 700 m². Ifølge det hidtil gældende plangrundlag har Jens Kromanns Vej 12 derfor haft mulighed for at stykke en grund fra.

Formålet med det nedlagte § 14 forbud og denne efterfølgende lokalplan, er at sikre, at der kun bliver én bolig pr. grund. Intentionen har ikke været at tilsidesætte hverken byggeretten eller ”udstykningsretten” på Jens Kromanns Vej 12.

Da både byplanvedtægten og kommuneplanen angiver en ens mindste grundstørrelse, vurderes det, at det er i overensstemmelse med kommuneplanens rammebestemmelse at fastholde udstykningsmuligheden med lokalplanen. For også - i videst muligt omfang - at imødekomme målet om at fastholde områdets struktur samt et generelt ønske for kystområdet ved Erritsø om, at grundene tilsigtes fastholdt på sædvanlig (nuværende) størrelse, er kommuneplanens grundstørrelse dog blevet indskærpet i lokalplanen, så grundstørrelsen herefter skal være mindst 800 m². Målet er endvidere fulgt op med bestemmelse om, at der herefter ikke må dannes flere nye grunde. Bemærkningerne giver herefter ikke anledning til ændringer.

Etageantal

Forslag om, at muliggøre bebyggelse i 2 etager med flade tage, for at forbedre naboers udsigtsmulighed ved at minimere byggehøjden fra 8,5 m til 6,5 m. Forslaget støttes underskrifter fra 9 grundejere. Efter en supplerende høring har i alt 11 ud af 19 grundejere vist sig positive overfor ændringsforslaget, mens 1 grundejer ikke ønsker ændringsforslaget gennemført. Herudover er der udtrykt forundring over, at to af de nyere opførte huse med flade tage ikke allerede er i 2 etager, da de syner sådan. Ifølge BBR er de i 1 etage med høj, delvis frilagt kælder.

Vurdering

Det er i overensstemmelse med kommuneplanens rammebestemmelse, at bygge i 2 etager. Ifølge planlovens § 27, stk. 2 kan lokalplanen dog først vedtages endeligt med ovenstående ændringer efter en forudgående høring af borgere, som ikke har foranlediget ændringen, men som på væsentlig måde kan blive berørt af denne. Fredericia Kommune har derfor foretaget en supplerende høring, som viste, at Jens Kromanns Vej 14 fortsat er imod ændringen, da de frygter øget indbliksgener og værdiforringelse af deres ejendom. Genevirkningerne vurderes dog ikke at være væsentlig anderledes, end hvis lokalplanen ikke vedtages, og det tidligere påtænkte projekt realiseres med ombygning og udnyttelse af tagetagen på den eksisterende bolig.

Bemærkningen giver på den baggrund anledning til, at § 8.2 og § 8.3 ændres, så det bliver muligt at opføre bebyggelse i 2 etager i højest 6,5 m. (Der må fortsat bygges 1½ etage i 8,5 m).

Redaktionelle forhold

Afgrænsningen af området er tegnet lidt forkert på forsidekort og i redegørelsen. Der er byttet rundt på 2 billedtekster i redegørelsen, og der er under afsnittet om eksisterende forhold nævnt én grund for lidt (der er retteligt 19 eksisterende grunde, hvoraf de 18 er bebygget og 1 er ubebygget. Efter udstykningen vil der være 20 grunde).

Af notatet fremgår, at bemærkningerne/indsigelserne foreslås at give anledning til følgende ændringer:

§ 8.2

”Bebyggelsen må højest opføres i 1½ etager.”

Ændres til:

”Bebyggelsen må højest opføres i 2 etager.”

§ 8.3

”Bebyggelsen må højest have en højde på op til 8,5 m.”

§ 12.3

”Til udligning af eventuel terrænforskel mellem vej/sti og eksisterende terræn, kan der reguleres med mere end +/- 0,5 m, hvis det er nødvendigt for at give en jævn hældning på makismalt 1:4.”

Ændres til:

”Til udligning af eventuel terrænforskel mellem vej/sti og eksisterende terræn på grunden ved overkørslen kan der reguleres med mere end +/- 0,5 m, hvis det er nødvendigt for at give en jævn hældning på makismalt 1:4.”

Herudover anbefaler Teknik & Miljø følgende ændring, på baggrund af drøftelser på mødet den 30. september, for at overfladevand tilbageholdes på grunden og ikke løber ned til bl.a. de bevaringsværdige bygninger:

Efter § 5.4  tilføjes en ny bestemmelse:

”Overkørsel fra ny grund, som udstykkes fra Jens Kromanns Vej 12, må kun etableres på strækningen til eksisterende vej  A–B, som vist på kortbilag 4.”

Udsat.

Forslag til Lokalplan 342 og det tilhørende Forslag til kommuneplantillæg nr. 12 er udarbejdet på baggrund af en købsaftale mellem Fredericia Kommune og bygherre, i hvilken kommunen har påtaget sig forpligtelsen til at udarbejde et plangrundlag, som giver mulighed for at opføre boliger på grunden.

Lokalplanområdet omfatter grunden beliggende Erritsø Bygade 6 – 8.

Bygningerne på grunden har hidtil været brugt til spejderhytte (Erritsø Bygade 6 og 8a) og dagplejere (Erritsø Bygade 8). Spejderne får fremover faciliteter ved Lyng, hvor der i forvejen er en spejderhytte, og dagplejerne får nye lokaler ved skolen i Erritsø.

Grunden ligger centralt i Erritsø på sydsiden af Erritsø Bygade overfor Erritsø Kirke. Mod øst ligger et boligområde, mod syd af et grønt fællesareal og et område med enfamiliehuse og mod vest et fritliggende enfamilieshus ud til Erritsø Kirkevej samt en mindre p-plads, der tilhører Erritsø Kirke.

Aflysning af byplanvedtægt og deklaration

Lokalplanområdet er ved udarbejdelse af lokalplanforslaget omfattet af Byplanvedtægt nr. 25.

Byplanvedtægten fastlægger, at området kan anvendes til boligformål, og at der på hver ejendom kun må opføres eller indrettes en bolig til en familie, samt at grunde skal udstykkes med en størrelse på min. 900 m². Bebyggelsesprocenten må være maks. 25 for tæt-lav.

Byplanvedtægten ophæves for det areal, der er omfattet af lokalplan 342, i forbindelse med den endelige vedtagelse af lokalplanen.

Der er tinglyst en ”Deklaration nr. 77 for et område ved Agerparken” på lokalplanområdet. Deklarationen fastsætter, at lokalplanområdet skal anvendes til spejderformål.  Deklarationen ophæves for det areal, der er omfattet af lokalplan 342 i forbindelse med den endelige vedtagelse af lokalplanen.

Stiadgang

Der er den 21. oktober 2015 tinglyst en servitut om vejret på lokalplanområdet. Vejretten tildeles medlemmer af Grundejerforeningen Agerparken og gælder ikke motoriseret færdsel. Kortet til servitutten viser en principiel beliggenhed for det areal i lokalplanområdet, der er omfattet af vejretten. Lokalplanen respekterer servitutten.

Kommuneplan 2013 – 2015 – tillæg nr. 14

Lokalplanområdet ligger i rammeområde E.O.1 - Område til offentlige formål, Erritsø Kirke og Erritsø Fællesskole, Afdeling Erritsø Bygade mv.

Lokalplanen er ikke i overensstemmelse med kommuneplanens rammebestemmelser angående anvendelse.

Anvendelsesbestemmelserne fastlægger, at området må anvendes til:

Offentlige formål, skole, idrætsanlæg, kirke og kirkegård samt lignende funktioner, der kan indpasses uden at ændre områdets karakter. Eksisterende boliger kan blive i området og sikres mulighed for til- og ombygning efter gældende bygningsreglement, men der kan ikke etableres nye boliger i området.

Lokalplanen ledsages derfor af et kommuneplantillæg, der overfører lokalplanområdet fra rammeområde E.O.1 til rammeområde E.B.12, der har følgende anvendelsesbestemmelser: Boligområde, åben-lav og tæt-lav. Det vil være muligt at indpasse bygninger til visse offentlige formål og erhverv, f.eks. liberale erhverv og serviceerhverv til områdets daglige forsyning.

Samtidig ændres minimumsgrundstørrelsen for tæt-lav boligbebyggelse fra 400 m² til 300 m², og der gives mulighed for mere end en bolig pr. grund.

Kommuneplantillægget ændrer bevaringskategorien for Erritsø Bygade 8 fra 4 til 5. Bygningen kan herefter nedrives. Ændringen sker på baggrund af bygningens ringe tilstand, samt at Erritsø Bygade 6, der er den oprindelige rytterskole, vil træde mere tydeligt frem med nedrivning af Erritsø Bygade 8.

Kommuneplanen udlægger en støjzone omkring Erritsø Bygade. Der er foretaget en støjberegning der viser, at det byggeri lokalplanen giver mulighed for ikke bliver støjbelastet.

Forud for udarbejdelsen af kommuneplantillægget har et debatoplæg været i offentlig høring. Der indkom bemærkninger fra Erritsø Menighedsråd og en nabo til området. På baggrund af bemærkningerne er området for kommuneplantillægget rettet til, så det kun omfatter ejendommen Erritsø Bygade 6 – 8 i modsætning til debatoplægget, der lagde op til, at hele den del af kommuneplanrammen E.O.1, der ligger syd for Erritsø Bygade, blev overført til kommuneplanramme E.B.12.

Lokalplanens indhold

Lokalplanen fastsætter områdets anvendelse til åben-lav og tæt-lav boligbebyggelse i op til 1 etage. Den eksisterende bygning Erritsø Bygade 6 bevares og kan ombygges til boliger.

Lokalplanområdet vejbetjenes fra Erritsø Bygade. Området indrettes med boligveje, som skal udformes til en maksimal hastighed på 30 km/t.

Ved opførelse af boliger som tæt-lav bebyggelse sikrer planen, at der anlægges et fælles- fri og opholdsareal. Lokalplanen fastsætter, at der skal oprettes en grundejerforening, som har pligt til at være medlem af grundejerforeningen Agerparken syd for lokalplanområdet. Da der er et stort fælles friareal syd for lokalplanområdet, som beboere i lokalplanområdet får adgang til jf. deres grundejerforenings medlemskab, er kravet til opholdsareal i lokalplanområdet efter vurdering nedsat til 5 % af lokalplanområdets areal.

Forslag til kommuneplantillæg og lokalplan er vedhæftet som bilag 1.

Miljøvurdering

Kommuneplantillægget og lokalplanen er screenet i henhold til lov om miljøvurdering. Det er vurderet, at planernes gennemførelse ikke vil få væsentlig indvirkning på miljøet.

Teknik & Miljø vurderer, at planforslagene sikrer bevaringen af Erritsø Bygade 6, den gamle rytterskole, og muliggør boligbebyggelse, der vil passe ind i området.

Selvom der gives mulighed for mindre grundstørrelser og et mindre opholdsareal, vurderes det, at der vil være gode rekreative muligheder for kommende beboere.

Lokalplanen sikrer stiadgangen mellem boligområdet Agerparken og Erritsø Bygade.

Indstillingen blev tiltrådt.