By- og Planudvalget - 31-05-2017

Referat
Dato:
Onsdag, 31 maj, 2017 - 12:00
Hent som fil:

Punkt 31 Godkendelse af dagsorden

Sagsresumé




Sagsbeskrivelse:




Indstillinger

Fagafdelingen indstiller


Beslutning i By- og Planudvalget den 31-05-2017

Godkendt.

Punkt 32 1. budgetopfølgning 2017 - By- og Planudvalget

Sagsresumé

Hvert år udarbejder fagafdelingerne tre overordnede budgetopfølgninger. Budgetopfølgningen indeholder de budgetændringer, som udvalget søger om denne gang og udvalgets forventede regnskabsresultat. Budgetopfølgningen skal sendes videre til godkendelse i byrådet.

 

Der bliver samlet søgt om 3,000 mio.kr. i tillægsbevilling, og det forventede regnskabsresultat viser herefter et samlet over-/underskud på udvalgets ramme på 0,000 mio. kr.

 

Sagsbeskrivelse:

Ved de tre årlige budgetopfølgninger kan budgettet rettes til, så det er i overensstemmelse med ny lovgivning, byrådsbeslutninger, fejl og mangler og ændret efterspørgsel på overførselsudgifterne. For alle andre afvigelser fra budgettet gælder rammestyringens principper om, at overskridelser skal finansieres inden for udvalgets ramme.

 

Udvalgets økonomi fra korrigeret budget til forventet regnskab er vist i tabellen her under:

 

 

Mio. kr.

Korrigeret budget

1. budget-opfølgning

Forventning spar/lån

Forventet regnskab

Skattefinansieret område:

 

 

 

 

Serviceudgifter

  4,537

 

   

  4,537

 

 

 

 

 

Drift i alt

  4,537

  - 

  - 

  4,537

 

 

 

 

Skattefinansieret anlæg

  32,942

  3,000

 

  35,942

Skattefinansieret område i alt

  37,479

  3,000

  - 

  40,479

 

 

 

 

Jordforsyning/Danmark C

  1,157

 

 

  1,157

 

 

 

 

Finansforskydninger

 

 

 

 

Indskud i Landsbyggefonden

  38,951

 

 

  38,951

 

 

 

 

 

Total

  77,587

  3,000

  - 

   80,587

 

 

+ = udgift/lån af næste år (underskud)

- = indtægt/opsparing (overskud)

 

 

Korrigeret budget

Det korrigerede budget omfatter vedtaget budget, spar/lån-overførsler fra 2016 og godkendte budgetændringer.

 

1. budgetopfølgning

1. budgetopfølgning viser de budgetændringer, som udvalget ansøger om i denne sag, og som sendes videre til godkendelse i Byrådet. Alle sager fremgår af bilag ”1.budgetopfølgning 2017 – specifikation BP”, men de væsentligste sager er kort beskrevet her:

 

Teknik & Miljø søger om godkendelse af tillægsbevilling, der vedrører omprioritering af 3,000 mio. kr. fra anlægsprojektet ”Sikring af brobygværker” til anlægsprojektet ”Cykelsti Bøgeskov” samt overførsel af 1,000 mio. kr. fra anlægsprojektet ”Cykelstier Bredstrup og Bøgeskov”.

 

Tilretningen i forbindelse med 1. budgetopfølgning 2017 medfører behov for justering af følgende anlægsbevillinger:

 

XA-50140 Cykelsti Bredstrup og Bøgeskov: -1,000 mio. kr.

XA-50177 Cykelsti Bøgeskov: 4,000 mio. kr.

 

Forventning spar/lån

Forventet spar/lån viser den forventede opsparing eller lån af næste års budget.

 

Teknik & Miljø forventer på nuværende tidspunkt, at spar/lån bliver 0,000 mio.kr., og at økonomien dermed vil være i balance.

 

Spar/lån behandles og godkendes ved regnskabsafslutningen.

Økonomiske konsekvenser

Der henvises til afsnittene ”Sagsbeskrivelse” samt ”Vurdering”.

Vurdering

Teknik & Miljø forventer ved 1. budgetopfølgning, at serviceudgifterne er i balance ved udgangen af 2017, hvilket også var tilfældet ved udgangen af 2016.

 

Ligeledes forventes anlægssiden at være i balance.

 

Teknik & Miljø vurderer, at udfordringerne med cykelstiprojektet Egeskov og Bøgeskov er på vej til at blive afsluttet, og at cykelstien kan åbnes i juni måned i år. Projektet har krævet ekstra ressourcer hos både rådgiver, entreprenør og hos kommunen. Dette skyldes en del udfordringer i marken bl.a. jordforurening, ekstraarbejde i projektet omkring afvanding med mere.

Indstillinger

Teknik & Miljø indstiller, at budgetopfølgningen godkendes og videresendes til Økonomiudvalget og Byrådet

Beslutning i By- og Planudvalget den 31-05-2017

Godkendt som indstillet.

Punkt 33 Betalingsvedtægt for byggesagsbehandling 2017

Sagsresumé

Teknik & Miljø har udarbejdet et forslag til ny betalingsvedtægt for byggesagsbehandling, der med nogle justeringer fastholder den nuværende betalingsvedtægt. Ændringerne består i, at der ikke opkræves gebyr for behandling af sager, hvor der ved camping-, festival og salgsområder alene og midlertidig opstilles certificerede telte og konstruktioner. Der er tale om et område, som kommunerne har overtaget fra beredskaberne, og som ikke tidligere har været gebyrbelagt. Derudover præciseres det, at der opkræves gebyr for behandling af ansøgninger om fritagelse for installering af målere til individuel måling af el, gas, vand og varme.

Det foreslås, at den nye betalingsvedtægt vedtages og får virkning fra den 20. juni 2017.

 

Sagsbeskrivelse:

Byrådet besluttede den 1. februar 2016 rammerne for den gældende betalingsvedtægt.

 

Der er siden ved en lovændring fastsat et loft for faste gebyrer, hvilket har betydet, at Teknik & Miljø i overensstemmelse hermed har tilrettet vedtægten gældende fra 1. juli 2016. Justeringen betyder, at det politisk fastsatte gebyr på 1.445 kr./sag for behandling af sager vedrørende småbygninger, er blevet ændret til 1.000 kr./sag i overensstemmelse med de nye landsdækkende regler.

 

I betalingsvedtægt for byggesagsbehandling for Fredericia Kommune er det beskrevet, at gebyret reguleres hvert forår. Teknik & Miljø har med baggrund heri udarbejdet et udkast til en ny betalingsvedtægt. Den ny betalingsvedtægt fastholder de gældende gebyrer. Det præciseres, at der er gebyr for sagsbehandling vedr. forbrugsmålere. Desuden tilføjes en fritagelse for gebyr på sager ved opstilling af camping-, festival- og salgsområder. Denne type sager er tidligere blevet behandlet af beredskabet uden gebyr.

 

De typer af sager, der således foreslås undtaget for krav om gebyr, er de sager, hvor der ved camping-, festival og salgsområder alene og midlertidig opstilles certificerede telte og konstruktioner. Disse sager skal have godkendt placering på grunden, afstand til skel og andre konstruktioner/bygninger, personbelastning, flugtveje, pladsfordelingsplan, brandtekniske installationer og lignende.

 

Teknik & Miljø har siden overdragelsen af opgaven fra beredskabet ikke krævet gebyr for denne sagsbehandling.

Økonomiske konsekvenser

Da Teknik & Miljø ikke tidligere har varetaget opgaven med at godkende opstilling af camping-, festival- og salgsområder, vil undtagelsen for gebyr ikke have betydning for indtjeningen på området. Ressourceforbruget på området er meget begrænset.

Vurdering

Da man ikke tidligere har betalt gebyr for sagsbehandlingen i forbindelse med opstilling af camping-, festival- og salgsområder, vil en eventuel opkrævning af gebyr være nyt for en arrangører af festivaler og andre typer af events. Det vurderes, at en yderligere omkostning i forbindelse med arrangementer kan være begrænsende for denne type aktiviteter.

 

Den gratis forhåndsdialog på op til 1 time i hver sag er fastholdt i forslaget til gebyrvedtægt. Det vurderes, at det tidligere indførte tiltag med mere dialog tidligt i forløbet, er en fordel både for ansøgerne og kommunen, idet det sikrer en hurtigere og mere smidig sagsbehandling.

 

Det faste gebyr for småbygninger er fastholdt i forslaget for stadig at undgå uforholdsmæssige store gebyr ved disse bygninger. Samtidig fastholdes taksten for gebyr efter tidsforbrug med en takst på 759 kr./time for øvrige sager.

 

I 2016 blev der af Fredericia kommune opkrævet 2,37 mio. kr. i byggesagsgebyr og i 2015 1,96 mio. kr. I første kvartal af 2017 er der opkrævet 0,53 mio. kr. med 20 % flere sager end i første kvartal 2016.

Indstillinger

Teknik & Miljø indstiller, at det indstilles overfor Økonomiudvalget og Byrådet, at det foreliggende udkast til ny betalingsvedtægt for byggesagsbehandling vedtages med ikrafttrædelse den 20. juni 2017.

Beslutning i By- og Planudvalget den 31-05-2017

Anbefales.

Punkt 34 Tillæg nr. 1 til lokalplan nr. 272 for boliger og dagligvarebutik ved Bredstrupvej i Fredericia

Sagsresumé

Forslag til Tillæg nr. 1 til lokalplan nr. 272 for et område til boliger og dagligvarebutik ved Bredstrupvej har været offentliggjort i 8 uger. Der indkom i den forbindelse ét høringssvar, der ikke giver anledning til ændringer af tillægget. Det indstilles derfor, at tillægget vedtages endeligt.

 

Sagsbeskrivelse:

Byrådet vedtog den 5. december 2016 et forslag til Tillæg nr. 1 til lokalplan nr. 272 for boliger og dagligvarebutik ved Bredstrupvej i Fredericia.

 

Formålet med tillæg til lokalplan nr. 272 for et område til boliger og dagligvarebutik ved Bredstrupvej er at ændre lokalplanens bestemmelser, således det bliver muligt at placere boligbebyggelsen mere hensigtsmæssigt. Dette betyder også, at der er ændret enkelte bestemmelser om bygningers højde, terrænregulering, ydre fremtræden, støjskærme og adgangsveje.

 

Tillægget er i overensstemmelse med kommuneplan 2013-2025.

 

Forslaget har været i offentlig høring i 8 uger. Der kom en bemærkning om bevarelse af stisystem til golfbanen. Denne bemærkning er besvaret med, at stiadgangen ikke berøres af tillægget.

 

Tillægget vil blive indarbejdet i lokalplan nr. 272 for boliger og dagligvarebutik ved Bredstrupvej i Fredericia.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Vurdering

Teknik & Miljø har vurderet den i indkomne bemærkning med udgangspunkt i det konkrete projekt, der fremgår af forslaget til tillæg til lokalplanen, samt de faktiske forhold. Den indkomne bemærkning giver ikke anledning til at foretage ændringer i tillægget til lokalplan nr. 272.

 

Bemærkningen er som nævnt besvaret.

Indstillinger

Teknik & Miljø indstiller, at det indstilles overfor Økonomiudvalget og Byrådet, at Tillæg nr. 1 til lokalplan nr. 272 for boliger og dagligvarebutik ved Bredstrupvej i Fredericia vedtages endeligt.

Beslutning i By- og Planudvalget den 31-05-2017

Anbefales.

Punkt 35 Ordinær byfornyelse, juni 2017

Sagsresumé

I 2017 er der ikke en fast ansøgningsfrist til nye byfornyelsessager, borgerne kan derfor ansøge løbende. Denne gang er der 7 ansøgere til byfornyelsesmidlerne. Alle ejendommene er beliggende inden for volden.

I alt søges der om byfornyelsesmidler for 0,772 mio. kr. Heraf refunderer staten 0,360 mio. kr. og 0,412 mio. kr. finansieres af kommunens byfornyelses pulje.

 

Sagsbeskrivelse:

I år er det muligt at søge om byfornyelsesstøtte løbende. Teknik & Miljø har modtaget i alt 7 ansøgninger til 6 ejendomme: 4 udlejningsejendomme og 2 ejendomme med ejerboliger. 2 ansøgninger er til samme ejendom, som er opdelt i ejerlejligheder. Alle ejendommene ligger inden for volden. Se ejendommene og deres beliggenhed i bilag.

 

I det kommunale budget for 2017 er der afsat ca. 0,554 mio. kr. til ordinær byfornyelse. Fredericia Kommune har ligeledes modtaget en statslig ramme fra Transport-, Bygnings- og Boligministeriet på 0,300 mio. kr. I forbindelse med Områdefornyelse i Øgadekvarteret har Fredericia Kommune modtaget 7 mio. kr. til bygningsfornyelse i området. De projekter, der er beliggende i Øgadekvarteret, kan derfor opnå statslig ramme ad den vej.

 

I henhold til Byrådets beslutning den 5. december 2016 gives der 40 % i støtte til projekter, der alene omfatter udvendig renovering.

Hvis projektet ligeledes omfatter indvendige vedligeholdelsesarbejder af lejlighederne i udlejningsboliger, gives der 60 %.

 

I henhold til byfornyelsesloven, lovbekendtgørelse nr. 1228 af 3. oktober 2016, kan der til private udlejningsejendomme ydes støtte op til 100 % af den støtteberettigede udgift.

 

Til ejerboliger kan der ydes støtte med op til 50 % til de støtteberettigede udgifter og op til 75 %, såfremt ejerboligerne er bevaringsværdige eller fredede.

 

Inden for volden yder staten refusion på 50 %. I det åbne land er refusionen på 70 %.

 

Midlerne tildeles efter kriterierne i den vedhæftede folder. I alt søges der om byfornyelsesmidler for 0,772 mio. kr. Heraf refunderer staten 0,360 mio. kr., og dermed er Fredericia Kommunes ordinære statslige ramme for 2017 brugt. Fredericia Kommunes byfornyelsespulje finansierer 0,412 mio. kr., dermed dækker kommunen 0,026 mio. kr. som ellers ville mangle af den statslige finansiering.  

Økonomiske konsekvenser

Tekst

(beløb i mio kr.)

TB 2017

TB 2018

TB 2019

TB 2020

TB 2021

Anlægs-

bevilling

Fri-

givelse

Dronningensgade 104, udgift

(XA-5xxxx)

0,248

 

 

 

 

0,248

0,248

Dronningensgade 104, indtægt

(XA-5xxxx)

-0,124

 

 

 

 

-0,124

-0,124

Dronningensgade 104, 2. tv, udgift

(XA-5xxxx)

0,008

 

 

 

 

0,008

0,008

Dronningensgade 104, 2. tv, indtægt

(XA-5xxxx)

-0,004

 

 

 

 

-0,004

-0,004

Prinsessegade 31C, udgift

(XA-5xxxx)

0,217

 

 

 

 

0,217

0,217

Princessegade 31C, indtægt

(XA-5xxxx)

-0,096

 

 

 

 

-0,096

-0,096

Falstersgade 3, udgift

(XA-5xxxx)

0,026

 

 

 

 

0,026

0,026

Falstersgade 3, indtægt

(XA-5xxxx)

-0,013

 

 

 

 

-0,013

-0,013

Falstersgade 8, udgift

(XA-5xxxx)

0,020

 

 

 

 

0,020

0,020

Falstersgade 8, indtægt

(XA-5xxxx)

-0,010

 

 

 

 

-0,010

-0,010

Falstersgade 10, udgift

(XA-5xxxx)

0,028

 

 

 

 

0,028

0,028

Falstersgade 10, indtægt

(XA-5xxxx)

-0,014

 

 

 

 

-0,014

-0,014

Gothersgade 42, udgift

(XA-5xxxx)

0,225

 

 

 

 

0,225

0,225

Gothersgade 42, indtægt

(XA-5xxxx)

-0,099

 

 

 

 

-0,099

-0,099

Byfornyelse, pulje

(XA-50044)

-0,412

 

 

 

 

 

 

I alt (- = kasseindlæg/

 + = kasseudlæg)

0,000

 

 

 

 

 

 

 

Denne indstilling gør brug af hele Fredericia Kommunes statslige ramme til ordinær byfornyelse på 0,3 mio. kr. Der kan derfor ikke gives støtte til flere byfornyelsesprojekter uden for Øgadekvarteret i 2017, med mindre Fredericia Kommune ønsker at støtte projekterne kun for egen finansiering.

Vurdering

Det anbefales, at der gives tilskud til følgende ejerboliger inden for volden:

 

Dronningensgade 104 – bevaringsværdi 4

Ejendommen udgør sammen med 3 andre huse en flot arkitektonisk helhed i tre etager med tagetage og blev bygget på foranledning af Arbejdernes Byggeforening i Fredericia i 1919.

 

Ansøgningen er delt i 2, da der både søges om støtte til fælles projekter i ejendommen og om støtte til en enkelt lejlighed.

 

Hele ejendommen:

Der ønskes støtte til nyt tag inkl. tagvinduer, restaurering af oprindelige vinduer i opgange samt nye kældervinduer.

 

Støtteberettiget udgift ca. 619.000 kr.

 

Støttebeløb 40 %, afrundet til    248.000 kr. 

50 % fra byfornyelsespuljen      124.000 kr.

50 % fra staten      124.000 kr.

 

Dronningensgade 104, 2. tv.:

Der søges støtte til 2 nye vinduer.

 

Støtteberettiget udgift ca. 20.000 kr.

 

Støttebeløb 40 %, afrundet til    8.000 kr. 

50 % fra byfornyelsespuljen      4.000 kr.

50 % fra staten      4.000 kr.

 

Prinsessegade 31C – bevaringsværdi 4

Ejendommen er en del af et gårdmiljø, og er synlig fra Teaterpassagen og Købmagergade. Huset er bygget som længehus i én etage med saddeltag.

 

Støtteberettiget udgift ca. 542.000 kr.

 

Støttebeløb 40 %, afrundet til    217.000 kr. 

50 % fra byfornyelsespuljen: 108.500 kr.,

men på grund af manglende statsramme  121.400 kr.

50 % fra staten 108.500 kr.,

men på grund af manglende statsramme  95.600 kr.

 

Det anbefales, at der gives tilskud til følgende udlejningsboliger inden for volden:

 

Falstersgade 3 – bevaringsværdi 4

Ejendommen fremstår i blank mur og er en del af en bevaringsværdig arkitektonisk helhed, der sammen med de øvrige ejendomme på den nordlige side af Falstersgade danner en symmetri. Der søges om støtte til nye kældervinduer, ny hoveddør som den oprindelige og nye tagrender og nedløbsrør.

 

Støtteberettiget udgift ca. 64.000 kr.

 

Støtte beløb 40 %, afrundet til  26.000 kr. 

50 % fra byfornyelsespuljen      13.000 kr.

50 % fra staten      13.000 kr.

 

Falstersgade 8 – bevaringsværdi 4

Ejendommen fremstår i blank mur, med en stor detaljeringsgrad både på facaden og vinduer og døre. Sammen med de øvrige ejendomme på den sydlige side af Falstersgade indgår den i en arkitektonisk helhed, af ens sammenbyggede bygninger. Der søges om støtte til nye kældervinduer på bagsiden, ny glasparti over hoveddør og nye tagrender og nedløbsrør.

 

Støtteberettiget udgift ca. 49.000 kr.

 

Støttebeløb 40 %, afrundet til    20.000 kr

50 % fra byfornyelsespuljen      10.000 kr.

50 % fra staten      10.000 kr.

 

 

Falstersgade 10 – bevaringsværdi 4

Indgår i samme arkitektoniske helhed som Falstersgade 8 og har derfor samme detaljeringsgrad og bevaringsværdier som denne. Der søges om støtte til nye kældervinduer på bagsiden, ny hoveddør som den oprindelige og nyt glasparti over hoveddør samt nye tagrender og nedløbsrør.

 

Støtteberettiget udgift ca. 70.000 kr.

 

Støttebeløb 40 %, afrundet til    28.000 kr. 

50 % fra byfornyelsespuljen      14.000 kr.

50 % fra staten      14.000 kr.

 

 

Mertilsagn Gothersgade 42/Oldenborggade 24 – bevaringsværdi 4

Hjørneejendom med en central beliggenhed ved en af de mest befærdede veje i bymidten og med en meget synlig placering set fra Kanalbyen ved Lillebælt. Ejendommen er symmetrisk opbygget med en jævn facaderytme.

 

Projektet omfatter en gennemgribende facaderenovering af hele ejendommen, maling af vinduer i mørk grøn, nye tagrender og nedløb, restaurering af oprindelig port samt ny hoveddør udført som oprindeligt.

Ejendommen modtog tilsagn om støtte på 114.000,- kr. i 2014 til et væsentligt mindre projekt, der alene omfattede facaderenovering mod gaderne. Støtteprocenten var 30 %.

 

Der søges i 2017 om mertilsagn til projektet, så støtten omfatter 40 %. Støtteberettiget udgift i alt 848.000 kr.

 

Foreslået støttebeløb 40 %, afrundet til  339.000 kr. 

Tilsagn 2014  114.000 kr.

 

Foreslået støttebeløb 2017  225.000 kr.

50 % fra byfornyelsespuljen: 112.500 kr.,

men på grund af manglende statsramme   126.000 kr.

50 % fra staten: 112.500 kr.,

Men på grund af manglende statsramme  99.000 kr.

 

Der udarbejdes et nyt tilsagn på i alt 339.000 kr. som erstatter tilsagnet fra 2014.

Indstillinger

Teknik & Miljø indstiller, at By- og Planudvalget indstiller til Økonomiudvalget og Byrådet,

 

  1. at der træffes byfornyelsesbeslutning for: Dronningensgade 104 – herunder 2. tv, Prinsessegade 31C, Falstersgade 3, Falstersgade 8, Falstersgade 10 og Gothersgade 42
  2. at budgettet tilrettes med de under ”Økonomiske konsekvenser” anførte ændringer

Beslutning i By- og Planudvalget den 31-05-2017

Anbefales.

Punkt 36 Kondemnering af Ansgarsvej 10, 1. sal

Sagsresumé

Det er konstateret, at de registrerede skimmelforhold i boligen på Ansgarsvej 10, 1. forringer indeklimaet i boligen. Indeklimabelastningen vurderes aktuelt at være moderat, hvilket kan jf. Embedslægens udtalelse give anledning til helbredsmæssige gener hos beboerne ved længerevarende ophold. Der har undervejs i sagen været gennemført 2 partshøringer, som ejeren af ejendommen ikke har reageret på. Det er derfor uklart, om og i givet fald hvornår de fornødne forbedringer af forholdene gennemføres. På den baggrund indstilles det, at der nedlægges forbud mod beboelse i boligen med virkning fra den 1. juli 2017, idet Teknik & Miljø bemyndiges til at ophæve forbuddet, hvis forholdene forinden er blevet bragt i orden.

 

Sagsbeskrivelse:

Kommunen modtog den 21. november 2016 en henvendelse fra Lejernes Landsorganisation vedr. muligt fugt og skimmelsvamp i boligen Ansgarsvej 10, 1.Den 15. december 2016 foretog Byg & BBR derfor en overordnet besigtigelse af boligen.

 

Efterfølgende blev der sendt en partshøring til ejer af ejendommen vedr. de problemer, der kunne konstateres i boligen. Da ejer ikke reagerede på partshøringen, rekvirerede Byg & BBR en ekstern rådgiver med det formål at få undersøgt nærmere, om ophold i boligen er forbundet med sundhedsmæssig risiko.

 

Den 16.januar 2017 besigtigede rådgiveren boligen. Rådgiveren konkluderer i sin rapport, at ”de registrerede skimmelforhold forringer indeklimaet i boligen. Indeklimabelastningen vurderes aktuelt at være moderat, og det er vores vurdering, at der er tale om ikke nærliggende sundhedsfare ved ophold i boligen.”

 

På længere sigt kan forekomsten af skimmelsvamp give anledning til helbredsmæssige gener hos beboerne. Jf. udtalelse fra Embedslægen bør tidshorisonten for udbedringer være indenfor 6 måneder, hvorfor det foreslås en kondemnering fra 1. juli 2017.

 

Besigtigelsesrapport og varsel om en mulig kondemnering har været sendt i partshøring ved ejer af ejendommen. Ejer har ikke fremsendt bemærkninger i forbindelse med partshøringen.

 

Kommunen kan i henhold til byfornyelseslovens § 76 nedlægge forbud mod beboelse, hvis det skønnes, at ophold i boligen er forbundet med sundhedsfare.

Økonomiske konsekvenser

Kommunen har ifølge byfornyelsesloven pligt til at anvise en erstatningsbolig samt godtgøre flytteudgifter for beboerne i boliger, der kondemneres.

 

Hvis beboeren selv finder en bolig, kan kommunen give tilsagn om en rimelig godtgørelse (til flytteudgifter mm.).

Vurdering

På baggrund af besigtigelsen foretaget af kommunens rådgiver, vurderes det, at længerevarende ophold i boligen udgør en sundhedsfare for boligens beboere.

 

Da ejeren ved to partshøringer samtidig ikke har ladet høre fra sig, er der usikkerhed om, hvorvidt han er indstillet på at foretage de fornødne forbedringer af forholdene og hvornår, anbefales det derfor, at der nedlægges forbud mod beboelse med virkning fra den 1. juli 2017, idet Teknik & Miljø bemyndiges til at ophæve forbuddet, hvis forholdene forinden er blevet bragt i orden.

Indstillinger

Teknik & Miljø indstiller, at der nedlægges forbud mod beboelse i boligen Ansgarsvej 10, 1. med virkning fra den 1. juli 2017, idet Teknik & Miljø bemyndiges til at ophæve forbuddet, hvis forholdene forinden er blevet bragt i orden.

Beslutning i By- og Planudvalget den 31-05-2017

Teknik & Miljø bemyndiges til

 

-  at nedlægge forbud mod beboelse i boligen Ansgarsvej 10, 1., såfremt forholdene ikke er blevet bragt i orden senest den 1. juli 2017.

 

-  at ophæve det eventuelle forbud, når og hvis forholdene efterfølgende bringes i orden.

Punkt 37 Veteraner som ressource i fællesskabet - Tillæg til byfornyelsesprogram for Øgadekvarteret

Sagsresumé

I sommeren 2017 starter projektet ”Veteraner som ressource i fællesskabet”. Formålet er at bringe veteranerne og Depotgården sammen i et nyt fællesskab, der danner grundlag for nye mødesteder, netværk og samvær blandt veteranerne og Depotgårdens brugere.

 

Projektet er ét ud af fire, som Transport-, Bygnings- og Boligministeriet har sat i gang i hhv. Skive, Thisted, Faaborg-Midtfyn og Fredericia for at få mere viden og erfaring på området.

 

Projektet er planlagt gennemført i løbet af de kommende to år. Budgettet er på 1,2 mio. kr. Forsøget er udgiftsneutralt for kommunen, da det støttes med 100 % statsrefusion.

 

Projektet er tværsektorielt og udføres i et samarbejde mellem Kultur & Idræt og Plan & arkitektur. Sagen forelægges enslydende for By- og Planudvalget og Kultur- og Idrætsudvalget.

 

Programmet er en del af områdefornyelsen i Øgadekvarteret og et tillæg til det eksisterende byfornyelsesprogram for Øgadekvarteret. De to sager – Øgadekvarteret og veteranprojektet - kører parallelt i de kommende to år.

Programmet skal være ministeriet i hænde senest 21. juni 2017 med forventet godkendelse 1. juli.

 

 

Sagsbeskrivelse:

I december 2016 modtog Fredericia Kommune tilsagn til områdefornyelsesforsøget ”Veteraner som ressource i fællesskabet”.

 

Projektet er et forsøgsprojekt jf. byfornyelseslovens § 97, stk. 1-5. Projektet har til formål at bygge bro mellem to felter, der ikke tidligere har været i berøring med hinanden – tilbud til veteraner og områdefornyelser.

 

Fredericia er en garnisonsby med stolte traditioner. Lige siden byen blev grundlagt i 1650, har den været hjemsted for de danske soldater. Derfor har byen også et særligt ansvar for at tage sig godt af de soldater, der har tjent Danmark i konflikter ude i verden – også dem der kommer hjem med ar på krop og sjæl. Hjemkomsten fra krig og konflikt til livet herhjemme er ikke altid let. Netværket omkring veteranerne spiller derfor en vigtig rolle i processen med at vende tilbage til hverdagen.

 

Projektet tilfører samtidig nyt engagement og nye aktiviteter til Depotgården. Derved bliver Depotgården et endnu mere interessant og aktivt tilbud til alle fredericianere.

 

Plan & Arkitektur har sammen med Depotgården og konsulentfirmaet Kuben Management opstillet en række målbare succeskriterier, der ved projektets slutning danner baggrund for firmaets evalueringen af processen og erfaringerne.

Økonomiske konsekvenser

Projektets økonomi udgør 1,2 mio. kr. fordelt på fem indsatser.

 

Projektet støttes med 100 % statsrefusion og er dermed udgiftsneutralt for kommunen.

Vurdering

 

Veteranprojektet er modtaget positivt hos de lokale aktører i Øgadekvarteret, ligesom der er opbakning fra både Depotgårdens bestyrelse og daglige ledelse, Veteranhjemmet, KFUM’s soldaterhjem, Ryes Kaserne og Veterancentret. Fra Ryes Kaserne har ledelsen tilbudt at deltage i styregruppen med en person.

 

Projektet er udviklet af og ledes fra Teknik & Miljø, men gennemføres som et tværsektorielt projekt mellem Plan & Arkitektur og Kultur & Idræt. Projektet er forankret på Depotgården og indeholder bl.a. en deltidsansættelse af en ”veterantovholder” med arbejdsplads på Depotgården. Tovholderen ansættes i Kultur & Idræt.

 

Sagen forelægges enslydende for By- og Planudvalget og Kultur- og Idrætsudvalget med anbefaling af, at programmet tiltrædes og sendes til godkendelse i Transport-, Bygnings- og Boligministeriet senest den 21. juni 2017.

Indstillinger

Teknik & Miljø indstiller, at det indstilles til Økonomiudvalget og Byrådet, at programmet godkendes med henblik på indsendelse til Transport-, Bygnings- og Boligministeriet senest den 21. juni 2017.

Beslutning i Kultur- og Idrætsudvalget den 31-05-2017

Anbefales.

Beslutning i By- og Planudvalget den 31-05-2017

Anbefales.

Punkt 38 Orientering om statslig og kommunal infrastruktur

Sagsresumé

Udvalget præsenteres for de større infrastrukturprojekter på vej og baneområdet, der berører Fredericia Kommune. Gennemgangen omfatter såvel projekter, der ligger under statens ressortområde som projekter, der er kommunale.

 

Sagsbeskrivelse:

Udvalget præsenteres for de større infrastrukturprojekter på vej og baneområdet, der berører Fredericia Kommune. Gennemgangen omfatter såvel projekter, der ligger under statens ressortområde som projekter, der er kommunale.

 

De kommunale projekter rummer både projekter, der affødes af statslige infrastrukturprojekter og projekter som initieres af Kommunen selv, fx i forbindelse med jordsalg eller udviklingsprojekter. Større cykelstiprojekter indgår ligeledes i gennemgangen af de kommunale projekter.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Vurdering

Sagen vurderes ikke at have nogle konsekvenser, da det er en orienteringssag.

Indstillinger

Teknik & Miljø indstiller at udvalget drøfter de projekter, der gennemgåes.

Bilag

Ingen

Beslutning i By- og Planudvalget den 31-05-2017

Sagen blev drøftet.

Punkt 39 Orientering (Lukket)