Uddannelsesudvalget - 24-11-2020

Referat
Dato:
Tirsdag, 24 november, 2020 - 16:30
Hent som fil:
Dagsorden publiceret:
Torsdag, 19 november, 2020 - 14:01
Referat publiceret:
Tirsdag, 1 december, 2020 - 12:36

Punkt 47 Godkendelse af dagsorden

Sagsresumé

 

 

Sagsbeskrivelse:

 

Indstillinger

Indstilles til godkendelse.

 

Beslutning i Uddannelsesudvalget den 24-11-2020

Godkendt.

Punkt 48 3. budgetopfølgning 2020 for Uddannelsesudvalget

Sagsresumé

Ved 3. budgetopfølgning 2020 forventes der et mindreforbrug på -1,401 mio. kr. på udvalgets andel af servicerammen. Mindreforbruget skyldes en lavere udgift til afregning af FGU end budgetlagt, samt reguleringer på 10. klasse som følge af elevtal og enkeltintegrerede.

 

Der forventes ved 3. budgetopfølgning samlet set balance på udvalgets anlægsbudget.

 

Der søges i indeværende sag om justeringer på budgettet til 10. klasse og overførselsudgifter til FGU, som beskrevet i sagen.

 

Sagsbeskrivelse:

Udvalgets økonomi gennemgås ved tre årlige politiske budgetopfølgninger. Ved disse budgetopfølgninger fremlægger stabschefen økonomien for de respektive områder.

 

Efter gennemgang og behandling i fagudvalget skal budgetopfølgningen sendes videre til godkendelse i byrådet. Budgetopfølgningerne skal sikre, at byrådet løbende informeres om kommunens økonomi, herunder om serviceramme og udvalgets anlægsbudget overholdes.

 

Ved budgetopfølgningerne kan budgettet rettes til, så det er i overensstemmelse med ny lovgivning, byrådsbeslutninger, fejl og mangler og ændret efterspørgsel på overførselsudgifterne. Hvis stabsområdet ser behov for tilretninger af budgettet herudover, skal disse kunne finansieres inden for udvalgets egen ramme.

 

Økonomiske konsekvenser

Nedenstående tabel viser udvalgsområdets andel af service- og anlægsrammen samt det forventede regnskab ved 3. budgetopfølgning. Eventuelle afvigelser er et udtryk for enten et pres eller luft på rammen.

 

Tabel 1

Mio. kr.

Ramme

Forventet regnskab

Serviceudgifter

22,213

20,812

COVID-19

-

-0,085

Bruttoanlægsudgifter

*

0,907

* Anlægsloftet for 2020 er jævnfør aftale mellem KL og regeringen ophævet

 

Nedenstående tabel viser udvalgsområdets andel af kommunens samlede økonomi udtrykt ved det vedtagne og korrigerede budget samt det forventede regnskab ved 3. budgetopfølgning.

 

Tabel 2

Mio. kr.

Vedtaget budget

Korrigeret budget

Forventet regnskab

Uddannelsesudvalget

32,146

25,697

23,118

Serviceudgifter

29,484

22,213

20,812

COVID-19

-

-0,085

-0,085

Øvrig drift

2,662

2,662

1,484

Anlæg

0,000

0,907

0,907

 

Forskellen på vedtaget og korrigeret budget på serviceudgifterne udgør ved 3. budgetopfølgning -7,271 mio. kr. Dette vedrører:

 

  • Udmøntning af puljer på administrationen fra Budget 2020 på -0,093 mio. kr.
  • Nedjustering af budgettet som følge af en omplacering af Ungdomsskolen og Ungemiljøerne fra Uddannelsesudvalget til Børne- og Skoleudvalget jf. Budget 2020 på 7,328 mio. kr.
  • Frigivet spar/lån fra 2019 vedr. projekter for eksterne puljemidler for 0,219 mio. kr.
  • Overførsel fra Børne- og Skoleudvalget vedr. elevtalsregulering på 10. klasse for 0,320 mio. kr.
  • Udmøntning af Mulighedskataloget ved nedskrivning af budget på Videnparken for -0,300 mio. kr.
  • Nedskrivning af sparede driftsudgifter som følge af Corona-nedlukningen for -0,085 mio. kr.
  • Reduceret pris- og lønskøn for -0,089 mio. kr. jf. Økonomiudvalgets beslutning d. 15/06-2020

 

Forskellen mellem vedtaget budget og korrigeret budget på anlægsudgifterne udgør ved 3. budgetopfølgning 0,907 mio. kr., som vedrører hhv. overførte spar/lån-midler fra 2019 og fremrykkede anlægsprojekter fra 2021.

 

Det indstilles til udvalget, at der omplaceres midler:

  • Fra Uddannelsesudvalget til Børne- og Skoleudvalget, -0,201 mio. kr., som vedrører elevtalsregulering på 10. klasse for -0,269 mio. kr. og enkeltintegrerede elever på 10. klasse for 0,068 mio. kr.

 

Udvalgets andel af servicerammen nedskrives med dette beløb under forudsætning af, at indstillingen godkendes af udvalget.

 

Det indstilles til udvalget, at de overskydende midler på -1,178 mio. kr. fra afregningen af FGU på udvalgets budget til overførselsudgifter, tilgår kassen ved 3. budgetopfølgning.

 

Vurdering

SERVICEUDGIFTER

Stabsområdet forventer ved 3. budgetopfølgning et mindreforbrug på -1,401 mio. kr. Mindreforbruget omfatter de overskydende midler fra afregningen af FGU, der vedrører -1,178 mio. kr., samt de tekniske justeringer på budgettet ved 10. klasse for -0,201 mio. kr. beskrevet i ovenstående afsnit.

 

På FGU afregnes der bagudrettet, og der er derfor en vis usikkerhed ved budgetlægningen, som mindreforbruget er et udtryk for. Der er fokus på området i de kommende år, hvor kommunens erfaringer med FGU forventes at øges løbende og dermed skabe mere sikkerhed ved fastsættelse af budgetbehovet.

 

COVID-19

Byrådet vedtog på mødet den 27. april 2020 en række principper for håndtering af konsekvenserne af COVID-19. Hovedprincippet er, at udgifterne afholdes inden for egen budgetramme. Der kan dog være situationer, hvor merudgifter ikke undgås.

 

Med henblik på at håndtere udfordringen med udgifter til COVID-19, er der justeret for -0,085 mio. kr. på udvalgets budget på baggrund af forventningerne til COVID-19.

 

Konsekvenserne af COVID-19 følges fortsat nøje. Fredericia Kommune registrerer fortsat udgifter, som er relateret til håndtering af COVID-19 særskilt, så det vil være muligt at følge op på udgifterne hertil.

 

OVERFØRSELSUDGIFTER

Stabs- og koncernområder forventer ved 3. budgetopfølgning et mindreforbrug på overførselsudgifterne for -1,178 mio. kr. som følge af restmidler efter afregning af FGU. Som beskrevet ovenfor skyldes mindreforbruget en række usikkerheder under budgetlægningen. Det indstilles med budgetopfølgningen, at de resterende midler jf. gældende praksis for overførselsudgifter, tilføres kassen. 

 

ANLÆG

Der forventes ved 3. budgetopfølgning et balance på udvalgets anlægsbudget. Der er fra administrationen stort fokus på at gennemføre det korrigerede anlægsbudget i indeværende år, og projekterne følges således tæt.

 

Indstillinger

Økonomi og Personale, Politik og Kommunikation og Teknik og Miljø indstiller:

  1. At 3. budgetopfølgning godkendes og fremsendes til Økonomiudvalget og Byrådet

Beslutning i Uddannelsesudvalget den 24-11-2020

Godkendt.

Punkt 49 Investeringer på uddannelsesområdet i Budget 2021

Sagsresumé

I Budget 2021 bliver der igen investeret i uddannelsesområdet. 10.PRO og lærer trainee-uddannelsen skal videreføres og udviklingen af et uddannelsescampus påbegyndes. Udvalget får en orientering om uddannelsesinitiativer i Budget 2021.

 

Sagsbeskrivelse:

Uddannelsesudvalget og Byrådet i Fredericia har løbende investeret i uddannelsesområdet og gjort fine fremskridt på området. Der er blandt andet kommet nye uddannelser til – 10.PRO og lærer trainee-uddannelsen – og etableret teknologiværkstedet Bülows Makerspace. Uddannelsesudvalget arbejder på at etablere et uddannelsescampus med det formål at tiltrække flere nye uddannelser og skabe et attraktivt uddannelsesmiljø.

I Budget 2021 investeres der endnu engang i uddannelsesområdet og mange af Uddannelsesudvalgets tiltag videreføres. I budgettet er der afsat midler til opførsel af et uddannelsescampus, videreførelse af 10.PRO og lærer trainee-uddannelsen og videreudvikling af Bülows Makerspace. Derudover er det fortsat et ønske at løfte uddannelsesområdet på de store velfærdsområder og sikre hænder nok til fremtidens velfærd.

 

Campus

Uddannelsesudvalget ønsker at etablere et uddannelsescampus, som skal understøtte den politiske ambition om at tiltrække flere uddannelser til Fredericia og skabe et attraktivt uddannelsesmiljø. Uddannelsesudvalget igangsatte en analyse af mulighederne for et uddannelsescampus i maj 2019. På baggrund af analysen, blev det i Budget 2020 besluttet at påbegynde etableringen af et uddannelsescampus i Kanalbyen.

 

I Budget 2021 er det besluttet, at der skal udarbejdes en endelig byggeplan for Campus. I den forbindelse indgås der aftale med en ekstern rådgiver på campusprojektet i 2020. Midler hertil er allerede tidligere afsat til Uddannelsesudvalget og bringes i spil til finansiering af rådgivningsopgaven i 2020. Der afsættes herudover 250.000 kr. i 2021 og 500.000 kr. i 2022 til rådgivning på projektet. Forligspartierne er enige om at afsætte 20. mio. kr. i 2020 til køb af grund i Kanalbyen med det formål at etablere et uddannelsescampus. Der afsættes en finansiel reserve på 40.mio. kr. i perioden 2023-2025.

 

Udvikling af uddannelsesområdet

I Budget 2021 er der afsat 2.mio. kr. til udvikling på uddannelsesområdet. Midlerne skal blandt andet gå til videreførelsen af 10.PRO og trainee-uddannelse samt udvidede tilbud og en ny medarbejderkapacitet i Bülows Makerspace.

 

Videreførelse af 10.PRO i skoleåret 2021/2022

Uddannelsesudvalget har det overordnet politiske ansvar for udvikling af 10. klasse. Uddannelsesudvalget har den politiske målsætning, at det 10. skoleår skal være starten på en ungdomsuddannelse snarere end afslutningen på grundskolen. Derudover skal erhvervsuddannelserne spille en større rolle på 10. klasseområdet, så flere vælger og gennemføre en erhvervsuddannelse. Denne politiske målsætning udmøntede sig i etableringen af et supplerende 10. klassestilbud, 10. PRO i samarbejde med erhvervsuddannelsesinstitutioner i Fredericia Kommune. 10.PRO udbydes af IBC, SOSU og EUCL og er kommet godt fra start med opstart i skoleåret 2020/2021. Uddannelsesudvalget ønsker nu at fortsætte med 10.PRO, og i Budget 2021 afsættes der midler til fortsættelsen af 10.PRO i skoleåret 2021/2022.

 

Videreførelse af lærer trainee-uddannelsen

Uddannelsesudvalget ønsker at tiltrække flere uddannelser til Fredericia. Denne målsætning har blandet andet udmøntet sig i en traine-læreruddannelse i samarbejde med University College Lillebælt. Trainee-uddannelsen ved UCL Jelling blev påbegyndt i 2018, og hvert år er der opstartet et hold af trainee-studerende. De traniee-studerende modtager undervisning i Jelling og i Fredericia på Fredericia Maskinmesterskole, samtidig med at de er ansat på en fredericiansk skole.

I Budget 2021 afsættes der midler til, at trainee-uddannelsen videreføres. Der afsættes 1.mio kr. i 2021 og 2,5 mio. kr. fra 2022 og frem til videreførelse af trainee-uddannelsen for lærere i Fredericia kommune. Der afsættes midler til opstart af hold 4 med forventet 28 studerende.

 

Investeringer i Bülows Makerspace

I Budget 2017 fik Uddannelsesudvalget til opgave at etablere et teknologiværksted, hvor skoler, ungdomsuddannelser, videregående uddannelser og virksomheder kunne arbejde med fremtidens teknologier. Siden åbningen af Bülows Makerspace i maj 2018, har Uddannelsesudvalget udviklet og investeret i Makerspace, både i form af nye teknologier og ansættelse af to halvtidsansatte læringskonsulenter og tre studentermedhjælpere. Bülows Makerspace og især undervisningsforløbet Byg & Hyg er blevet en stor succes og vores to halvtidsansatte lærere er fuldt booket primært til undervisningsforløb for kommunens grundskoler. Uddannelsesudvalget ønsker, at ungdomsuddannelser og de videregående uddannelser i højere grad inkluderes i tilbuddene.

 

Fremtidens velfærd

Det er fortsat en landsdækkende tendens, at det er svært at rekruttere arbejdskraft til de store velfærdsområder. Derfor har Uddannelsesudvalget, i samarbejde med Senior Handicapudvalget, længe arbejdet på at imødekomme rekrutteringsudfordringerne og udviklet nye tiltag på området. Samarbejdet har blandt andet udmøntet sig i Projekt ”Hænder Nok”. Projekt ”Hænder nok” skal oparbejde en samarbejdsstruktur i og ud af organisationen, som skal sikre, at vi er rustede til at imødegå fremtidige udfordringer ift. tilstrækkeligt kompetent arbejdskraft på velfærdsområderne.

I Budget 2021 investeres i uddannelse på de store velfærdsområder. Det skal fortsat være attraktivt at arbejde og uddanne sig i den fredericianske ældrepleje. I budgettet er der både fokus på at sikre ’’hænder nok’’ til fremtidens velfærd og – at styrke vejledning for elever og studerende.

 

 

Hænder nok til fremtidens velfærd

Det skal fortsat være attraktivt at arbejde på ældreområdet i Fredericia Kommune. I Budget 2021 er det derfor besluttet, at der skal nedsættes en arbejdsgruppe, som skal udvikle konkrete løsninger på området. Der skal udvikles nye former for studieforløb, arbejdes med omskoling og efteruddannelse af andre faggrupper og muligheden for anvendelses af voksen-elevordninger skal styrkes. Yderligere skal der arbejdes på løsninger, så senioransatte finder det attraktivt at blive helt eller delvist på arbejdsmarkedet. SOSU-skolen, seniorrådet og FOA skal inddrages i arbejdet og arbejdet forankres i Senior og Handicapudvalget og Uddannelsesudvalget.

 

Styrkelse af vejledning for elever og studerende

Byrådet i Fredericia ønsker at gå nye veje for at sikre hænder nok til fremtidens velfærd. Medarbejdere i driften skal have frigjort mest mulig af deres tid til at læse deres kerneopgaver, hvorfor vejledningsindsatserne skal samles på færre hænder. Vejledningen af elever og studerende styrkes ved, at den nuværende vejledningsmodel omlægges til fuldtidsvejledning. Vejledningen samles på færre årsværk. Praksisvejledning i dagligdagen fortsættes. I Budget 2021 er det besluttet, at der reserveres 1 mio. fra AUB-midlerne til i igangsættelse af ordningen i 2021.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Vurdering

Ingen.

Indstillinger

 

Politik og Kommunikation indstiller, at Uddannelsesudvalget tager orienteringen til efterretning.

Beslutning i Uddannelsesudvalget den 24-11-2020

Taget til efterretning.

Punkt 50 Revurdering af aftale med Den Danske Scenekunstskole

Sagsresumé

Byrådet besluttede i Budget 2021, at der skal udarbejdes en fornyet samarbejdsaftale med Den Danske Scenekunst Skole (DDSKS) i Fredericia. Som følge heraf skal Uddannelsesudvalget drøfte og beslutte, hvorvidt Uddannelsesudvalgets samarbejdsaftale fra 2016 med DDSKS skal fortsætte.

 

Sagsbeskrivelse:

I Budget 2021 besluttede Byrådet, at ”en fremtidig sikring af Musicalakademiet (DDSKS) i Fredericia Kommune hænger uløsligt sammen med et stærkt Fredericia Teater. Der lægges op til en fornyet samarbejdsaftae med Musicalakademiet, hvor der fremadrettet kan samarbejde om endnu flere områder som fx værksteder og kostumelager”.

 

Uddannelsesudvalget har siden 2016 haft en samarbejdsaftale med DDSKS med det formål at understøtte udviklingen af en international masteruddannelse i Musical Performance Fredericia, samt udvikle nye kreative og musiske uddannelser eller uddannelsestilbud i samarbejde med andre uddannelsesinstitutioner. DDSKS har årligt modtaget 350.000 kr. til disse aktiviteter og har været udbetalt som en del af Fredericia Kommunens samlede markedsføringsaftale med DDSKS.

Den nye samarbejdsaftale med DDSKS forankres fremover i Økonomiudvalget.

 

Den samlede markedsføringsaftale er vedhæftet som bilag til sagen.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Vurdering

Ingen.

Indstillinger

Politik og Kommunikation indstiller, at Uddannelsesudvalget drøfter og beslutter, hvorvidt Uddannelsesudvalgets andel af markedsføringsaftalen skal fortsætte.

Beslutning i Uddannelsesudvalget den 24-11-2020

Uddannelsesudvalget er enige i, at Fredericia Kommunes samarbejdsaftale med DDSKS i Fredericia hænger sammen med et nyt Fredericia Teater og at en fornyet samarbejdsaftale derfor forankres under Økonomiudvalget.

 

Som følge heraf besluttede Uddannelsesudvalget at træde ud af den eksisterende samarbejdsaftale med DDSKS fra 2020 og frem.

 

De afsatte beløb, som Uddannelsesudvalget har bidraget med i samarbejdsaftalen, vil blive prioritere til andre uddannelsespolitiske formål.

 

Punkt 51 Kampagneplan for StudiebyFredericia

Sagsresumé

 

StudiebyFredericia er en samlebetegnelse for initiativer med det formål at forbedre uddannelse- og ungemiljøet for elever og studerende på tværs af 10’ende årgang, ungdomsuddannelser og de videregående uddannelser i Fredericia Kommune. Uddannelsesudvalget og Fredericia Uddannelsesråd ønsker et større fokus på at brande Fredericia som studieby. I samarbejde med uddannelsesinstitutioner og Studieforum har forvaltningen udarbejdet en kampagneplan for Studieby Fredericia og et oplæg til særlige indsatsområder. Uddannelsesudvalget præsenteres for kampagneplanen. 

 

Sagsbeskrivelse:

StudiebyFredericia er en samlebetegnelse for initiativer med det formål at forbedre uddannelses- og ungemiljøet for elever og studerende på tværs af 10’ende årgang, ungdomsuddannelser og de videregående uddannelser i Fredericia Kommune. Initiativer under Studieby Fredericia rummer både dialog og aktiviteter på tværs af uddannelsesinstitutioner (primært i Studieforum), markedsføring af studiebyen (primært igennem hjemmesiden: www.studiebyfredericia.dk og instagramprofilen: Studieby.Fredericia) samt velkomsttiltag for nye studerende (muleposer til ungdomsuddannelser, politielever og videregående uddannelser). Status på initiativer under StudiebyFredericia er vedlagt som bilag. 

 

Studieaktiviteter og COVID-19.

Det forventes, at vi kan se ind i en vinter, forår og sommer, hvor COVID-19 kan være i blandt os, hvilket naturligt vil sætte en begrænsning på aktiviteter i Studiebysregi. Derfor er alle aktiviteter på tværs af uddannelsesinstitutioner sat i bero og vil blive taget op til genovervejelse i starten af 2021. Det gælder især Studiestartsevent 2020 og studiecaféer for videregående uddannelser, som kan afholdes udendørs til foråret, hvis corona-restriktionerne tillader det. Alternativt kan begge arrangementer skydes til efteråret 2021. Derudover vil studieforumsmøder afholdes online henover vinteren med mulighed for at samles i mindre grupper til foråret med afstand. I Studieforum vil vi have fokus på at arrangere online kampagner og konkurrencer for at udbrede kendskabet til Studieforum og til Studieby Fredericia.

 

Branding af Studieby Fredericia

Uddannelsesudvalget og Fredericia Uddannelsesråd ønsker et større fokus på at brande Fredericia som Studieby. Til mødet i Uddannelsesudvalget den 15. september 2020 fik forvaltningen til opgave at udarbejde et oplæg til indsatsområder for at brande Fredericia som studieby. 

Torsdag den 22. oktober 2020 afholdte forvaltningen et onlinemøde med alle kommunikationsansatte på uddannelsesinstitutionerne med det formål at drøfte initiativet StudiebyFredericia. På mødet deltog repræsentanter fra Fredericia Gymnasium, EUC Lillebælt, Fredericia Maskinmesterskole (medarbejder og studerende), Social og Sundhedsskolen, IBC Fredericia og SKILLS 2021. På mødet var der generel enighed om, at vi sammen kan styrke brandingen af StudiebyFredericia, og at det kan skabe værdi for uddannelserne at have StudiebyFredericia som en samlet ramme. Forud for mødet var forvaltningen også i dialog med Studieforum om Fredericia som Studieby.

 

Studieforum og uddannelsesinstitutionerne havde følgende indputs til en kampagneplan:

 

  • StudiebyFredericia kan (særligt) brandes på: 

-          Nærhed: Byen, hvor man både kan bo, uddanne sig på alle niveauer og arbejde.  

-          Et alternativ til de store byer: En rolig by med et højt ambitionsniveau for vores elever og studerende. Vi kan noget andet en de store (og festlige) studiebyer. 

-          Det store udbud af erhvervsuddannelser, særligt indenfor transport og logistikområdet med uddannelser på mange niveauer 

 

  • Større synlighed af -  og øget kendskab til StudiebyFredericia både indenfor og udenfor kommunens grænser:

 

-          Initiativet StudiebyFredericia skal være en samlet ramme for uddannelser i Fredericia, og skal samle en tilbudsvifte af uddannelser, arrangementer i byen, frivillighed mm. 

 

-          Større grad af annoncering på de sociale medier og mindre grad af fysisk materiale 

 

-          Øgede ressourcer til etablering af en fælles Facebookside ‘Studieby Fredericia’ 

 

 

  • Elever og studerende som ambassadører for Studiebyen:

 

-          Takeover på instagram  

 

-          Medskribenter på studebyfredericia.dk 

 

-          Flere sociale og tværfaglige aktiviteter på tværs, når restriktionerne tillader det  

 

Studieforum og uddannelsesinstitutionerne havde følgende indputs til særlige indsatsområder:

  • StudiebyFredericia skal i højere grad være tilstede ved studiestart og informationsaftener
  • Der nedsættes en PR-gruppe, hvor events og aktiviteter deles internt til koordinering af opslag med overlap til SKILLS-projektets kommende aktiviteter
  • Der skal udvikles flere faglige fællesskaber på tværs, eksempelvis IBC og Maskinmesterskolen
  • Der skal skabes et fælles miljø for unge på arbejdsmarkedet (unge på sabbatår og lærlinge i byen eller skolehjemselever)
  • Der skal være flere aktiviteter og fællesskaber for de ældre elever (særligt på SOSU og EUCL)
  • Samarbejde med SKILLS 2021 i dette efterår om at brande STEM uddannelserne.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Vurdering

Ingen.

Indstillinger

Politik og Kommunikation indstiller, at Uddannelsesudvalget drøfter oplægget til kampagneplan.  

Beslutning i Uddannelsesudvalget den 24-11-2020

Drøftet

Punkt 52 Status på projekt I got Skills

Sagsresumé

I december 2019 startede regionsprojektet ”I got Skills”, der havde til formål at fastholde og udvide målgruppen, der vælger og gennemfører en erhvervsuddannelse. Projektet skulle understøtte DM i Skills 2021 i Fredericia og bl.a. sikre et høje besøgstal på den tre dags lange messe. I september 2020 meddelte SkillsDenmark, at DM i Skills 2021 blev aflyst som følge af COVID-19 situationen.

Uddannelsesudvalget får en status på regionsprojektet og skal godkende en revideret projektplan.

 

Sagsbeskrivelse

Regionsprojektet ”I got Skills” I projektet skulle medvirke at skabe et godt rekrutteringsgrundlag for både det lokale og regionale erhvervsliv gennem fremme af erhvervsuddannelserne både i forhold til attraktivitet og synlighed. Projektet skulle samtidig markedsføre DM i Skills 2021 og medvirke til at sikre et højt besøgstal under DM i Skills, som forventet lå på 50-60.000 besøgende fordelt på de tre dage, mesterskaberne varer.

Allerede få måneder inde i projektperioden startede CODID-19 pandemien med efterfølgende lock down og begrænsninger for forsamlingsantal og andre restriktioner. Aktiviteterne i projektet ”I got Skills” er løbende blevet revideret som følge af de gældende restriktioner.   

D. 19. september meddelte SkillsDenmark, at DM i Skills i 2021 blev aflyst som følge af corona restriktionerne. Med aflysningen af DM i Skills i 2021 blev projektet væsentligt ændret - bl.a. havde UU Centrene i Trekantområdet udviklet et nyt undervisningsforløb til før, under og efter DM i Skills. Forløbet skulle benyttes i vejledningsarbejdet og markedsført i resten af regionen. Undervisningsmateriale skulle sikre den gode besøgsoplevelse på DM i Skills, og hjælpe eleverne med at få mest muligt ud af deres besøg.

Der er blevet udviklet flere gode og væsentlige aktiviteter i projektperioden, der kan fortsætte på trods af aflysningen af DM i Skills. Formålet med aktiviteterne er fortsat at gøre erhvervsuddannelserne mere attraktive og kan gennemføres under hensyntagen til corona restriktionerne.  

 

Revideret projektplan og aktiviteter

Efter planen skulle projektet være færdigt ved udgangen af marts efter afviklingen og evalueringen af DM i Skills. Den nye projektplan lægger op til at fortsætte projektet i hele 2021 og bygger dels på aktiviteter, der allerede er udviklet og dels på helt nye aktiviteter.

Forlængelsen af projektet sikrer sammenhængskraft, og gør det muligt at fastholde et solidt netværk med mange samarbejdspartnere samt at bygge videre på det arbejde og de erfaringer, der er lavet hidtil. Fortsættelsen af projektarbejdet i 2021 sikrer tillige den fortsatte styring og gennemførelse af udsatte aktiviteter samt en udvikling og implementering af ”Byg din EUD karriere” mv.

 

Forslag til revideret projektplan:

 

  1. SKILLS – undervisningsforløb i Makerspace: Der er udviklet et lokalt undervisningsforløb i Makerspace for 8. klasse. Forløbet inddrager STEM kompetencer og teknologier i undervisningen. Endvidere afprøver eleverne også traditionelle håndværksfag og er i dialog med eud-elever og medarbejdere fra erhvervsfagene, hvilket koordineres af Håndværkerforeningen. Denne opbygning af undervisningsforløbet understøtter erhvervsuddannelsesstrategien og giver eleverne mulighed for at arbejde med science samt at blive motiveret gennem hands on læring. Undervisningsforløbet er beskrevet i bilag 1: SKILLS Undervisningsforløb på Bülows Makerspace.

 

  1. Markedsføring og distribution af undervisningsmaterialet ”Grib Erhvervsuddannelserne” -http://www.eucsj.dk/media/586923/Grib_Erhvervsuddannelserne___undervisni...

 

  1. Rollemodelkorps på besøg på alle skoler i Trekantområdet i 8. klasse: Denne aktivitet er et samarbejde med UU Centrene og erhvervsskolerne i Trekantområdet samt Erhvervsskolernes Elevorganisation (EEO). Erhvervsskolerne hjælper med at sende kandidater til korpset, UU Centrene står for bookings koordinering centrene imellem i en struktur, der er tilpasset det enkelte centers vejledningsplan. EEO står for drift og træning af korpset. Besøgene på skolerne er d.d. på en midlertidig pause, men de genoptages og fortsætter i 2021. Såfremt det ikke er muligt at gennemføre fysiske besøg skal projektet udvikle virtuelle formater til besøg af rollemodeller på skolerne. 

 

  1. Lokalt rollemodelkorps under UU Fredericia: Korpsets primære målgruppe er unge tilknyttet Jobcenteret og 10. klasses elever. Korpset er et pilotprojekt med et lille korps på 5-7 rollemodeller, der kommer i aktion fra januar 2021. Formålet er at høste erfaringer og se effekter for siden at justere op i en større skala.

 

  1. Prøv et værksted: Denne aktivitet består af 13 ”hands on” værksteder på Fredericias tre erhvervsskoler, udbudsmaterialet kan ses i Bilag 2, prøv et værksted. Formålet er at få forældrene i spil sammen med deres udskolingsbørn samt at skabe appellerende og inspirerende aktiviteter, der giver forståelse for erhvervsskolernes fag, uddannelser, jobmuligheder og muligheder for efteruddannelse. Aktiviteten er pt. udsat, men forventes afholdt i løbet af 2021. Konceptet er klar og kan afvikles, såfremt det bliver muligt. 

 

  1. Byg din EUD Karriere - et undervisningsforløb til brug i uddannelsesvejledningen: Nyt undervisningsmateriale i stedet for det planlagte ”før, under og efter DM i Skills”-undervisningsmateriale udvikles. UU centrene har ikke haft mulighed for at vejlede planmæssigt i 2021, og i Fredericia er brobygning og Ung til Ung er blevet aflyst. De mange aflysninger og de ændrede muligheder for vejledning, har skabt behov for et let tilgængeligt og virtuelt undervisningsmateriale, der samler vejledningen i erhvervsuddannelsernes fire hovedområder. En skitsering af undervisningsforløbet kan læses i bilag 3: Byg din eud karriere.

 

  1. Ny kommunikation: Projektets kommunikationsstrategi er revideret og løsrevet fra DM i Skills/SkillsDenmark, og der arbejdes progressivt med at synliggøre projektets aktiviteter samt at producere og publicere cases. Den reviderede kommunikationsstrategi kan læses i bilag 4: Kommunikations- og markedsføringsstrategi.

 

Økonomiske konsekvenser

Uddannelsesudvalget har 871.000 kr. afsat til afvikling af DM i Skills på udvalgets budget i 2021. Der er disponeret 420.000 kr. til udgifter i forbindelse med aflysning af projektet, og således er der fortsat 450.000 kr., som ikke er disponeret i 2021. 

Forlængelse af projektperioden i hele 2021 koster totalt 480.000 kr., som udgør udgiften til aflønning og forlængelse af projektlederen. Regionen medfinansierer med 336.000 kr., som prioriteres af den eksisterende projektpulje på 3 mio. kr. Fredericia Kommunes andel af udgør 144.000 kr.

Vurdering

Ingen.

Indstillinger

Uddannelse indstiller, at Uddannelsesudvalget anbefaler Økonomiudvalget følgende:

  1. Godkender den reviderede projektplan.

 

  1. Godkender anvendelsen af 144.000 kr. til forlængelse af projektet i 2021.

Beslutning i Uddannelsesudvalget den 24-11-2020

Anbefales.

Punkt 53 Udkast til Uddannelsespolitik 2021-2024

Sagsresumé

Fredericia Byråds Uddannelsespolitik 2017-2021 udløber ved årets udgang, hvorfor processen med at drøfte og beslutte en kommende uddannelsespolitik for Fredericia Byråd blev igangsat på udvalgsmødet den 15. september 2020. På baggrund af Uddannelsesudvalgets drøftelser og inputs fra kommunens uddannelsesinstitutioner, Business Fredericia og Studieforum er der formuleret et udkast til en revideret Uddannelsespolitik. 

 

Sagsbeskrivelse:

Fredericia er i dag en uddannelsesby med en lang række uddannelser og ambitiøse uddannelsesinstitutioner, som gør en stor indsats for at uddanne og kompetenceudvikle Fredericias borgere. For at skabe yderligere vækst og udvikling i Fredericia er det vigtigt at fokusere på den videre udvikling af uddannelsesområdet og skabe et varieret udbud af uddannelser på alle niveauer. 

 

Fredericia Byråd nedsatte i 2016 Uddannelsesudvalget med det formål at udvikle Fredericia som uddannelsesby og udvikle uddannelsesområdet som et selvstændigt politikområde. 

Uddannelsesudvalget formulerede Fredericia Byråds første Uddannelsespolitik i 2017 gældende til 2021.  

 

Studiebyen Fredericia byder på en lang række ungdomsuddannelser, erhvervsfaglige uddannelser, videregående uddannelser og efter- og videreuddannelser.   

 

I tæt samarbejde med vores lokale uddannelsesinstitutioner har Uddannelsesudvalget i perioden arbejdet med at udfolde Uddannelsespolitikken i en række strategier og konkrete handlinger og målrettet arbejdet for at tiltrække nye uddannelser, skabe flere uddannelsesmuligheder og udvikle Fredericia som uddannelsesby.   

 

Uddannelsesudvalget har med inputs fra Fredericia Uddannelsesråd og Studieforum revideret Uddannelsespolitikken og formuleret den politiske retning for uddannelsesområdet fra 2021-2024. 

 

Uddannelsespolitikken er en langsigtet udviklingsstrategi for Fredericia. Uddannelsesudvalget vil formulere en række strategier og sætte gang i en række konkrete handlinger under de fire udviklingsspor:  

 

Flere uddannelser i Fredericia

Flere faglærte i Fredericia  

Uddannelsesvejledning i særklasse     

Udvikling af Studieby Fredericia 

 

Økonomiske konsekvenser

Ingen

Vurdering

Ingen

Indstillinger

Politik og Kommunikation indstiller, at Uddannelsesudvalget:

  1. Drøfter og godkender udkastet til en revideret Uddannelsespolitik.

 

  1. Beslutter om og hvordan Uddannelsespolitikken skal i høring

Beslutning i Uddannelsesudvalget den 24-11-2020

Udkastet til Uddannelsespolitikken blev godkendt med enkelte rettelser, som kommer med i den version, der sendes i høring.

 

Punkt 54 Orientering (Lukket)