Billede af Den Gamle Lillebæltsbro

Beredskabspolitik for Fredericia Kommune

Fredericia Kommune har ansvaret for at planlægge og drive en række samfundsvigtige funktioner både i hverdagen, og når ekstraordinære hændelser truer den fortsatte drift

Beredskabspolitikken skal være med til at sikre, at dette ansvar varetages bedst muligt. Det kræver, at alle enheder i kommunen har en fælles forståelse for beredskabsarbejdet og arbejder i samme retning.

Formålet med beredskabsplanen
Beredskabspolitikkens formål er at beskrive kommunens overordnede retningslinjer for, hvordan beredskabsopgaver skal løses i alle kommunens enheder. Derudover skal beredskabspolitikken bidrage til at skabe og forankre fælles værdier og mål for Fredericia Kommunes samlede beredskab.

Intentionen med denne politik er at skabe en fremtidssikret ramme for, hvordan kommunens eksisterende og fremtidige beredskabsopgaver skal løses. Samtidig med skal det ansvar, der hviler på relevante aktører tydeliggøres.

Beredskabspolitikken skal ses i sammenhæng med kommunens beredskabsportal og Beredskabsplanen i Fredericia Kommune. Mens beredskabspolitikken danner rammen for beredskabsarbejdet i Fredericia Kommune ved at beskrive, hvad der skal gennemføres og hvorfor, så er det kommunens beredskabsportal, der konkretiserer, hvordan kommunens områder inden for en fireårig periode skal udmønte politikkens mål. Og endelig er det i Beredskabsplan for Fredericia Kommune, det lægges fast, hvordan kommunen skal arbejde ved hændelser, der kan påvirke det kommunale serviceniveau.

Du kan læse hele beredskabspolitikken under Billag.

 

Bilag