Fredericia kommune tilbyder alle seniorer en samtale med en forebyggelseskonsulent. Formålet med besøget er at sikre at seniorer lever et så sundt og selvhjulpent liv som muligt.
Hvad er et forebyggende hjemmebesøg?
Et forebyggende hjemmebesøg er en samtale med en forebyggelseskonsulent. Du kan som borger bruge samtalen til at drøfte emner, der er relateret til dit helbred og trivsel.
Det kan være samtaler om eksempelvis:
Helbred og trivsel, kroppen og et sundt liv som ældre
Tanker om fremtiden
Psykisk trivsel, ensomhed og mening
Tilbud i og information om Fredericia kommune samt relevante aktiviteter, der passer til dine ønsker og behov.
Vores opgave er at formidle information om og arbejde med din indgang til forskellige aktiviteter, samt skabe kontakt til faggrupper med de relevante ressourcer og fagviden til at vejlede dig.
Forebyggelseskonsulenten kan ikke bevilge eksempelvis hjemmehjælp og hjælpemidler, men kan pege dig i retning af dem, som kan.
Vi tilbyder dig besøg, hvis du ikke modtager personlig pleje og praktisk hjælp. Du tilbydes et besøg, også selvom du har det godt. Formålet med besøget er at sætte ind før eventuelle problemer opstår.
Besøg til borgere fra 65 år, der befinder sig i en skrøbelig situation: Som 65-årig kan du tage kontakt til det forebyggende team, hvis du oplever udfordringer eller et behov for en samtale om seniorlivet. Mister du din ægtefælle/samlever, så kontakter vi dig og tilbyder dig en samtale om din nye situation.
Besøg til borgere, der er fyldt 70 år: Alle 70-årige, der bor alene ifølge folkeregistret, vil modtage et brev med tilbud om samtale med en forebyggelseskonsulent.
Besøg til borgere, der er fyldt 75 år: Alle 75-årige vil modtage et brev med tilbud om samtale med en forebyggelseskonsulent.
Besøg til borgere, der er fyldt 80 år: Alle 80-årige vil modtage et brev med tilbud om samtale med en forebyggelseskonsulent.
Besøg til borgere fra 82 år+: Fra du fylder 82 år, vil du årligt modtage et tilbud om en samtale med en forebyggelseskonsulent.
Samtalen er fortrolig og der videregives kun oplysninger, som du har givet tilladelse til. Besøget registreres elektronisk og vil vare omtrent en time.
Borgeren selv
Pårørende
Naboer
Kommunalt ansatte
Egen læge
Frivillige
Henvendelsen kan ikke ske anonymt, og borgeren skal give tilsagn om, at der formidles kontakt.