Skimmelsvamp

Er der tegn på, eller har du mistanke om, at du har skimmelsvamp i din bolig?

Hvis det er tilfældet, bør du henvende dig til udlejer eller boligforening så I sammen kan løse eventuelle problemer. 

Hvis der ikke kan findes en løsning, og lejer mener, at problemet er opstået pga. manglende vedligeholdelse, kan du henvende dig til Huslejenævnet, hvis du bor i en privat udlejningsbolig. Hvis du bor i almen bolig, kan du kontakte Beboerklagenævnet.
 
Ved mistanke om sundhedsfare, kan alle henvende sig til Fredericia Kommune på tlf. 7210 7838 eller send en mail til kommunen@fredericia.dk – Skriv gerne mistanke om sundhedsfare i emnefeltet.

Vær opmærksom på, at din udlejer bliver informeret om din henvendelse. 

Hvad kan jeg gøre: 
Man kan selv gøre meget for at opretholde et sundt indeklima, og følgende gode råd bør altid følges:

  • Luft ud med gennemtræk – flere gange om dagen, men kun i kort tid
  • Tænd emhætten, når du laver mad
  • Luk døren til badeværelset, når du er i bad
  • Hæng ikke tøj til tørre i boligen
  • Hold udluftningsventiler åbne
  • Få repareret selv små vandskader hurtigt
  • Hold samme temperatur i alle boligens rum
  • Hold 10 cm afstand mellem møbler og kolde ydervægge
  • Brug dyne, sovepude og underlag som kan vaskes – og vask jævnligt

Få mange flere råd på www.skimmel.dk

Kontakt

Byg & BBR

Gothersgade 20

Ring til os

72107838