Etageboliger og lejligheder

Går du med planer om at bygge en eller flere etageejendomme eller bygge om i din lejlighed?

Når du skal bygge, er der mange regler, du skal overholde. Inden du starter en ansøgning, er det en god ide at finde ud af, hvad der gælder på din ejendom.

Undersøg om der er en gældende lokalplan eller byplanvedtægt for din ejendom, da den kan guide dig i dine muligheder. Nedenstående link kan hjælpe dig i din proces frem til en ansøgning

 

Hjælp til din ansøgning:

Har du behov for et møde med os til at afklare, om du skal søge tilladelse, hvordan du skal søge eller hvilke regler, der skal overholdes, er du velkommen til at ringe til os og booke en aftale under selvbetjening – Forespørgsel vedr. byggetilladelse.
Ellers er du meget velkommen til at ringe til os på tlf. 7210 7838 og få en snak med en sagsbehandler.

Hvad kan du gøre uden byggetilladelse?

Du kan udskifte døre, vinduer, tagbeklædning og udvendig facadebeklædning uden at søge en byggetilladelse. Det er dog vigtigt at være opmærksom på at din ejendom kan være omfattet af bestemmelser og særlig krav i en lokalplan eller byplanvedtægt. Kravene kan omfatte brug af materialer. I tilfælde af at din ønskede ændring ikke overholder lokalplanen eller byplanvedtægten, skal du sende en planmæssig forespørgsel. 

Kontakt

Byg & BBR

Gothersgade 20

Ring til os

72107838