Hvor meget kan jeg få?

Artikel
Overskrift

Hvis du er syg og er lønmodtager, kan du søge om sygedagpenge

  • Indhold

    Sygedagpengene udgør højst 4.695 kr. (2024) pr. uge og højst 126,89 kr. (2024) pr. time.

    Sygedagpenge udbetales bagud.

  • Indhold

    Ved delvis uarbejdsdygtighed kan du få nedsatte sygedagpenge. Det er en betingelse, at lægen skønner, at du kun kan arbejde delvist, eller at du skal have ambulante behandlinger.

    Du kan på ethvert tidspunkt i et sygedagpengeforløb vælge at raskmelde dig delvis og begynde at arbejde på nedsat tid. Du vil modtage løn for de timer, du arbejder, samtidig med sygedagpenge for de timer, du er sygemeldt.

    Du skal være fraværende fra arbejdet i mindst 4 timer om ugen for at få udbetalt sygedagpenge.

  • Indhold

    Du kan som udgangspunkt få udbetalt sygedagpenge fra den første fraværsdag. Udbetalingen af sygedagpenge ophører den dag, du er arbejdsdygtig igen. Det gælder, også selv om du ikke raskmelder dig.

    Du kan som hovedregel højst få sygedagpenge i 22 uger inden for en 9-måneders periode. Inden de 22 uger er gået, foretager kommunen en revurdering af din situation, hvor den tager stilling til, om der er mulighed for at forlænge din sygedagpengeperiode. Perioden kan forlænges, når en af følgende betingelser er opfyldt:

    • Det anses for sandsynligt, at der kan iværksættes en revalidering, herunder virksomhedspraktik, der kan føre til, at du kan vende tilbage til det ordinære arbejdsmarked, dvs. til beskæftigelse på normale vilkår
    • Det anses for nødvendigt at gennemføre virksomhedspraktik eller andre afklarende foranstaltninger med henblik på at klarlægge din arbejdsevne, og det forventes at kunne ske inden for 69 uger
    • Du er under eller venter på lægebehandling, og der foreligger en lægelig vurdering med en sikker forventning om, at du vil kunne genoptage ordinær beskæftigelse inden for 134 uger regnet fra revurderingstidspunktet.
    • Kommunen har vurderet, at din sag skal behandles i rehabiliteringsteamet med henblik på at afklare, om du er berettiget til fleksjob, førtidspension eller ressourceforløb
    • En læge har vurderet, at du har en livstruende, alvorlig sygdom
    • Der er på revurderingstidspunktet rejst sag om ret til erstatning efter lov om arbejdsskadesikring eller lov om sikring mod følger af arbejdsskade. I så fald kan udbetalingen af sygedagpenge fortsætte, indtil Arbejdsskadestyrelsen har truffet ? evt. midlertidig ? afgørelse om erhvervsevnetabserstatning
    • Der er modtaget en ansøgning om førtidspension efter § 17, stk. 2, i lov om social pension. En forlængelse er betinget af, at pensionssagen er påbegyndt, inden retten til sygedagpenge ophører.

    Du vil overgå til et jobafklaringsforløb, hvis kommunen vurderer, at din periode med sygedagpenge ikke kan forlænges, men du fortsat er uarbejdsdygtig på grund af sygdom.

Kontakt

Jobcenter Fredericia

Jobcenter Fredericia
Danmarksstræde 13
7000 Fredericia

Jobcenter Rådhuset
Gothersgade 20
7000 Fredericia

Ring til os

7210 7000

Skriv til os

Digital post 
Vores postkasse

 

LinkedIn facebook logo

 

 

Særligt for virksomheder

Tlf: 7211 3699