Sådan får du sygedagpenge

Artikel
Overskrift

Hvis du er syg og er lønmodtager, kan du søge om sygedagpenge

  • Indhold

    Du skal melde dig syg til din arbejdsgiver hurtigst muligt, og senest 2 timer efter at din arbejdstid er begyndt, med mindre der er fastsat noget andet i et personalecirkulære eller lignende.

    Hvis du melder dig syg for sent, har du ikke ret til sygedagpenge, før sygemeldingen sker. I nogle tilfælde, hvor der er en fyldestgørende begrundelse for den sene anmeldelse, er din arbejdsgiver alligevel forpligtet til at udbetale sygedagpenge fra første fraværsdag. Sådan en begrundelse kan være, at du på grund af helbredsmæssige årsager, fx ved hospitalsindlæggelse, ikke er i stand til at overholde tidsfristen.

    Når du som lønmodtager er fraværende på grund af sygdom, er det arbejdsgiveren og/eller kommunen, der udbetaler sygedagpengene.

  • Indhold

    Din arbejdsgiver skal som udgangspunkt give besked om dit sygefravær til kommunen, inden der er gået 5 uger fra din første sygedag. Når kommunen er orienteret om din sygemelding, sætter den gang i forskellige ting, så du kan modtage sygedagpenge og få hjælp til at komme tilbage til arbejdsmarkedet så hurtigt som muligt.

    Kommunen sender et såkaldt oplysningsskema til dig på borger.dk, Digital Post-appen, e-Boks og mit.dk, som du skal udfylde. Du skal udfylde oplysningsskemaet i den digitale løsning Mit Sygefravær. Du skal være opmærksom på, at oplysningsskemaet skal være udfyldt senest 8 dage efter, at det er afsendt fra kommunen, med mindre du har aftalt noget andet med kommunen.  

    Du skal bl.a. oplyse, hvor lang tid du forventer, at sygemeldingen vil vare, og du skal give dit bud på, om sygdommen påvirker din evne til at arbejde fremover. Kommunen bruger oplysningerne til at få den bedst mulige indsigt i din situation.

  • Indhold

    Når du skal have sygedagpenge, skal du bruge den digitale selvbetjeningsløsning Mit Sygefravær. Mit Sygefravær skal du udfylde med forskellige oplysninger, afhængigt af hvilke oplysninger din arbejdsgiver har givet. Du skal:

    • kommentere på de oplysninger, som din arbejdsgiver har indberettet til kommunen
    • anmode om sygedagpenge fra kommunen, hvis du ikke får sygedagpenge fra din arbejdsgiver
    • udfylde oplysningsskemaer om din sygdom, som kommunen skal bruge til et eventuelt opfølgningsforløb.

    Kontakt kommunen, hvis du ønsker dispensation fra at bruge Mit Sygefravær. Husk at bestille tid.

  • Indhold

    Din arbejdsgiver kan få refunderet udgifterne til sygedagpenge allerede  fra din første sygedag, hvis du har en væsentligt forøget risiko for fravær på grund af en langvarig eller kronisk sygdom. Det kræver, at du og din arbejdsgiver indgår en særlig aftale, som kaldes en § 56-aftale.

    I indgår aftalen ved at udfylde en blanket, som hedder dp 211. Aftalen kan indgås, når din risiko for fravær er væsentligt forøget på grund af en langvarig eller kronisk sygdom, og fraværet vurderes at ville medføre mindst 10 fraværsdage inden for et år. I kan også indgå en aftale, hvis du skal indlægges eller behandles ambulant på sygehus eller lignende, og det var besluttet på ansættelsestidspunktet ? eller hvis din arbejdsgiver allerede har udbetalt sygedagpenge eller løn i 21 dage for samme lidelse inden for de seneste 12 måneder før din indlæggelse eller behandling.

    Når blanketten er udfyldt, skal den afleveres til kommunen. Kommunen skal godkende aftalen, før den er gyldig. Kommunen kan indhente en lægeerklæring for at vurdere, om du lever op til kravene.

Kontakt

Jobcenter Fredericia

Jobcenter Fredericia
Danmarksstræde 13
7000 Fredericia

Jobcenter Rådhuset
Gothersgade 20
7000 Fredericia

Ring til os

7210 7000

Skriv til os

Digital post 
Vores postkasse

 

LinkedIn facebook logo

 

 

Særligt for virksomheder

Tlf: 7211 3699