Har du fået en regning fra kommunen eller skylder du kommunen penge?
I selvbetjeningsløsningen ”Mit betalingsoverblik”, kan du få et overblik over dit mellemværende med Fredericia Kommune og du kan betale med betalingskort eller via MobilePay. Kan du ikke betale til tiden, er det også muligt at komme med forslag til en afdragsordning.
Du kan f.eks. se oplysninger om, hvad du skal betale for dit barns daginstitution, eller hvad du skylder i ejendomsskat. Du kan almindeligvis også tilmelde dine betalinger til Betalingsservice eller MobilePay abonnement.
Når du får en regning fra kommunen, kan du altid se betalingsfristen. Har du spørgsmål til din regning, skal du kontakte den afdeling, der står som afsender.
Hvis du ikke kan betale til tiden, og ikke har mulighed for at benytte ”Mit betalingsoverblik”, er du velkommen til at kontakte Opkrævningen på 7210 7763 eller 7210 7721. Hvis du ikke gør det, kan du risikere at få en rykker med ekstra gebyr. Kommunen kan også sende din gæld til inddrivelse hos Gældsstyrelsen.
Hvis du får overskydende skat eller andre tilgodehavender fra det offentlige, kan der ske modregning i disse udbetalinger af din gæld til Fredericia Kommune
Hvis din gæld vedrører betaling for dag- og fritidstilbud, kan der også ske modregning i Børn- og ungeydelsen.
Der vil kunne ske modregning selv om du har indgået en afdragsordning
Betaler du ikke til tiden, opkræves der renter. Hvis vi skal rykke dig for betaling, vil der også blive opkrævet et rykkergebyr på op til 250 kr. Kan du ikke betale til tiden, så anvend ”Mit Betalingsoverblik” til at komme med forslag til afdragsordning eller kontakt Opkrævning i Borgerservicecentret på telefon 72 10 70 00.
Er din gæld overført til inddrivelse hos Gældsstyrelsen, skal du kontakte dem for betaling eller indgåelse af eventuel afdragsordning. Du kan ringe til Gældsstyrelsen på telefon 70 15 73 04.