Spar turen til rådhuset! Vores selvbetjening har åbent 24 timer i døgnet hele året rundt. Og du kan bruge den hjemmefra.
Skal du etablere, genoprette, renovere eller vedligeholde kystbeskyttelse? Så læs, hvordan du skal ansøge om tilladelse.
Den 1. september 2018 overgik myndighedsbehandling i kystbeskyttelsessager fra Kystdirektoratet til kommunerne.
Ejer du en grund ud til kysten, har du selv ansvar for at beskytte din ejendom mod havets påvirkning og oversvømmelse. Du skal søge tilladelse, hvis du ønsker at etablere, ændre eller genoprette kystbeskyttelse.
Kystbeskyttelse er typisk:
Du skal ikke søge tilladelse for at udføre helt almindelig vedligehold af lovligt opført kystbeskyttelse. En tilladelse forpligtiger typisk ejeren til at vedligeholde anlægget i god og forsvarlig stand.
Bemærk at en genopbygning, fx en stenhøfde, til en tidligere tilstand/størrelse den havde for år tilbage, ikke er vedligehold men renovering der kræver tilladelse. Vedligeholdes kystbeskyttelse ikke, kan tilladelse bortfalde ad åre.
Kommunerne har ansvaret for at behandle sager om kystbeskyttelse. Kystdirektoratet skal fortsat give tilladelse til terrænændringer på kysten, der kan påvirke den naturlige kystudvikling.
Det er muligt at ansøge om kystbeskyttelse af kun en enkelt ejendom. Det er dog ofte relevant for flere ejendomme på en strækning at få en sammenhængende kystbeskyttelse. Det kan derfor være relevant at søge om et fælles projekt eller som det hedder i kystbeskyttelsesloven - et kommunalt fællesprojekt. Her er det muligt at bede kommunen om at fungere som procesmyndighed, hvis man fx ikke kan blive enige om en løsning og en bidragsfordeling.
For at sikre en hurtig og effektiv sagsbehandling er der en række oplysninger vi har brug for. Ansøgning om kystbeskyttelse skal ske digitalt via et ansøgningsskema fra ’Bekendtgørelse om krav til ansøgning om tilladelse til udførelse af kystbeskyttelsesforanstaltninger’.
Du kan hente ansøgningsskema og vejledning til skemaet nedenfor. Vi betragter først ansøgningen som modtaget, når vi har modtaget alle nødvendige oplysninger. Derfor er det vigtigt, at du læser vejledningen til ansøgningsskemaet grundigt.
Både din ansøgning og vores afgørelse vil blive offentliggjort på kommunens hjemmeside under 'Høringer og afgørelser' og sendt til naboer, berørte parter samt relevante myndigheder.
Da kystbeskyttelse kan have negative virkninger på natur og miljø, skal projektet også vurderes i forhold til øvrig lovgivning. For at optimere behandlingen af sager om kystbeskyttelse vil en række lovgivninger blive inkluderet i tilladelsen. Det kan være naturbeskyttelsesloven, skovloven, jagt- og vildtforvaltningsloven. Det er valgfrit om vandløbsloven skal inkluderes. Om projektet har en væsentlig indvirkning på miljøet vurderes på baggrund af en særskilt VVM anmeldelse. Du kan finde et anmeldeskema nedenfor.
Ansøgningsskemaet finder du under bilag nedenfor.
Bade- og bådebroer er broer, der er anlægt på statens søterritorium, og det kræver en særlig tilladelse.
Hvis du ønsker at lave en ny bro, skal du søge om tilladelse hos os. Det samme kan også gælde for eksisterende broer med tilladelse, hvis du overvejer at renovere eller udskifte broen med ny.
Du har lov til at udskifte enkelte brædder i broen eller enkelte bundpæle, men udskifter du en større del af broen med nyt, kan det kræve ny tilladelse. Er du i tvivl, bør du spørge os til råds.
Du skal være opmærksom på, at broens landfæste ikke må genere færdslen langs kysten.
Har du en bro, der er sat op uden tilladelse, har du pligt til at søge kommunen om lovliggørelse.
Ønsker du for eksempel fortøjringspæle til broen eller bådhejs/lift, skal du søge tilladelse hos Kystdirektoratet.
Ansøgningsskema til bade- og bådebroer i Fredericia Kommune - pdf-skema
Motorbåde og brætsejlads
Der gælder særlige regler for sejlads med motorbåde og brætsejlads i Lillebælt. Læs mere om reglementet på Sydøstjyllands Politikreds.
Vandscooter og jetski
Det er forbudt at sejle med vandscootere og jetski i Fredericia Vildtreservat - mellem Den Gl. Lillebæltsbro og frem mod Skanseodde/Strib Fyr i nord. Det er hele vandarealet, der er omfattet af forbud.
I de øvrige områder må vandscootere ikke sejle tættere på kysten end 300 meter. Sejler du indenfor 300 meter, skal det ske vinkelret på kysten og med maksimalt 5 knob.
Fra "Sejlads" - FORBUD - ZONEKORT_VANDSCOOTERE OG JESTKI.pdf