I Fredericia skal badevandet være rent. Derfor tager vi løbende prøver hen over badesæsonen - fra 1. juni til 1. september.
Vi kontrollerer badevandet ved otte stationer langs kysten for at sikre, at vandet er sundhedsmæssigt forsvarligt at bade i.
Kvaliteten af badevandet opdeles i fire kategorier:
- Udmærket
- God
- Tilfredsstillende
- Ringe
Badevandsprøver fra kysten viser, at kvaliteten på Fredericias badestrande er i top – alle målinger viser den reneste kategori.
Hvad består målingen i?
På Blå Flag-strande tager vi ti forskellige vandprøver, mens vi på de øvrige målestationer tager fem forskellige.
Ved badevandskontrollen måles der bl.a. for E.coli og enterokokker. Vandprøverne analyseres på et godkendt laboratorium og lever op til de gældende lovkrav.
Der foretages også en visuel inspektion af vandet.
I vores vurdering af badevandskvaliteten tager vi også højde for:
- Sigtdybde
- Nedbør på dagen og dagen før
- Skydække
- Vindstyrke
- Vandkvalitet
- Strandkvalitet
- Vandtemperatur og pH
Hvis der er problemer
Skulle badevandskvaliteten pludselig vise sig at være forringet, vil vi følge udviklingen nøje. Skulle badevandet vise sig at være direkte uegnet som badevand, sættes der skilte op ved stranden og gives besked via lokale medier og kommunens platforme.
På strande med det Blå Flag vil flaget også blive fjernet, indtil vandet igen er rent.
Seneste måling og aktuel vandkvalitet
Du kan finde de aktuelle badevandsanalyser her: Badevandsanalyser
Badevandsprofiler
Badevandsprofiler beskriver strandområderne både i forhold til omgivelserne og til de sundhedsmæssige risikofaktorer. Vi har lavet badevandsprofiler for alle de offentlige badestrande. Dem kan du se via boksene nederst på siden.