Afgangsprøver og afgangsbeviser
Har du mistet dit eksamensbevis/afgangsbevis fra folkeskolen og skal bruge det, skal du gøre følgende:
- Kontakte den skole du gik på, hvis dit eksamensbevis/afgangsbevis er fra skoleåret 2007/2008 eller tidligere
- Bruge selvbetjeningen øverst på denne side, hvis dit eksamensbevis/afgangsbevis er fra skoleåret 2008/2009 eller senere
Fredericia Kommunes folkeskoler har i 2013 fået nye navne - se de nye skolenavne herunder. Enkelte skoler er lukket - herunder kan du se, hvor du skal henvende dig.
Formålet med folkeskolens prøver er at dokumentere, i hvilken grad eleven opfylder de mål og krav, der er fastsat for det enkelte fag
-
Indhold
Folkeskolens prøver kan aflægges i henholdsvis december/januar prøvetermin og i maj/juni prøvetermin. Du kan først aflægge prøve i et fag, når undervisningen i faget er afsluttet.
-
Indhold
8. klasse
I 8. klasse skal du aflægge prøve i et obligatorisk praktisk/musisk valgfag. Det kan enten være madkundskab, håndværk og design, billedkunst eller musik. Resultatet fra denne prøve vil indgå i bestå-kravet til folkeskolens afgangseksamen.
9. klasse
I 9. klasse skal du aflægge 7 obligatoriske prøver. 5 bundne prøver og 2 prøver som findes ved udtræk.
De 5 bundne prøver er: En skriftlig og mundtlig prøve i dansk, en skriftlig prøve i matematik, en mundtlig prøve i engelsk og en fælles mundtlig prøve i fagene fysik/kemi, biologi og geografi.
Børne- og Undervisningsministeriet udtrækker de 2 udtræksprøver, som du skal aflægge prøve i. Én prøve fra den humanistiske fagblok (skriftlig engelsk, skriftlig tysk/fransk/mundtlig tysk/fransk, historie, samfundsfag og kristendomskundskab) og én prøve fra den naturfaglige fagblok (skriftlig biologi, geografi og fysik/kemi, mundtlig matematik og idræt).
Du får at vide, hvilke prøver der er udtrukket, 5 dage inden de skriftlige prøver begynder.
10. klasse
I 10. klasse kan du aflægge prøve i dansk, matematik, engelsk, fysik/kemi, tysk og fransk.
-
Indhold
Din skoleleder skal informere dig om reglerne, der gælder for de prøver, du skal aflægge.
Børne- og Undervisningsministeriet har udarbejdet en elevfolder ?Når du skal til prøve?, som du finder her:
-
Indhold
Du eller dine forældre skal hurtigst muligt kontakte skolen og melde dig syg. Hvis du har været forhindret i at gennemføre prøven, fx pga. sygdom, skal du til en ny prøve snarest muligt.
Hvis du kommer for sent, afgør din skoleleder, om du må deltage i prøven, eller om du skal til en ny prøve.
-
Indhold
Alle elever, der bliver udskrevet af folkeskolen efter 7. klassetrin, skal have et bevis. Det er skolens leder, der udsteder bevis for folkeskolens prøver og bevis til elever, der udskrives før de afsluttende prøver i 9. og 10. klasse.
-
Indhold
Har du mistet dit afgangs/prøvebevis fra folkeskolen, kan du hente en kopi ved at bruge selvbetjeningsløsningen.
Du kan kun hente en kopi, hvis afgangs/prøvebeviset er fra efter 2008/09, og er blevet digitalt arkiveret af den pågældende skole. Hvis det ikke er tilfældet, skal du kontakte skolen.
-
Indhold
Du kan klage over prøveforløbet, herunder eksaminators og censors dispositioner og bedømmelse af prøven.
Hvis du vil klage over folkeskolens prøver, skal du henvende dig til skolelederen, som vurderer, om der er hold i din klage. I så fald kan skolelederen beslutte, at du kan få lov til at tage en ny prøve, eller at din opgave skal bedømmes igen.