Information til forældre om Ungeprofilen 2025 - 2026
Information til forældre.
Kære forældre
Dit barn vil sammen med kommunens øvrige unge blive inviteret til at deltage i ungeprofilundersøgelsen der afdækker unges trivsel og sundhed. Undersøgelsen vil finde sted i et tidsrum i perioden fra d. 1. november 2025 til d. 30. januar 2026.
Hvad skal undersøgelsen bruges til?
Vi gennemfører Ungeprofilen som et bidrag til at skabe de bedste betingelser for et godt ungeliv. Undersøgelsen hjælper med at indsamle viden om, hvordan det er at være ung i dag, hvilket er med til at hjælpe kommuner, skoler og uddannelsesinstitutioner i deres arbejde. På den måde er de unges svar med til at give alle unge et talerør og give skoler, uddannelsesinstitutioner og kommuner ny viden om unges trivsel og sundhed.
Resultaterne fra undersøgelsen bruges til at styrke den forebyggende indsats på dit barns skole, uddannelsesinstitution og i kommunen, hvilket kan bidrage til at øge unges trivsel og sundhed.
Dit barn vil blive stillet spørgsmål inden for følgende temaer:
Trivsel
Sundhed
Familie-, uddannelses-, arbejds- og fritidsliv
Rusmidler
Risikoadfærd.
Frivilligt at deltage
Det er frivilligt at deltage i undersøgelsen, og hvis der er spørgsmål, som de unge ikke ønsker at svare på, kan de springes over. Ungeprofilen besvares i undervisningstiden. Hvis du ikke ønsker, at dit barn skal deltage i undersøgelsen, bedes du kontakte den kommunale kontaktperson Signe Buchholtz på mail - signe.buchholtz@fredericia.dk
Behandling af data
Når dit barn besvarer spørgeskemaet, vil Fredericia Kommune indsamle og behandle personoplysninger om dit barn til brug for udarbejdelsen af statistik om unges trivsel og sundhed i Fredericia Kommune.
Disse oplysninger behandler vi efter reglerne i databeskyttelsesforordningen (GDPR) og databeskyttelsesloven. Se beskrivelse af hvordan dit barns personoplysninger bliver behandlet nedenfor.
Information om behandling af personoplysninger i undersøgelsen
Fredericia Kommune behandler de personoplysninger, som der angives i besvarelsen af spørgeskemaet. Spørgsmålene handler overordnet om trivsel, sundhed og risikoadfærd.
Der vil i den forbindelse både være tale om almindelige og følsomme personoplysninger samt oplysninger om strafbare forhold. For eksempel:
Almindelige personoplysninger som f.eks. alder
Følsomme personoplysninger som f.eks. helbredsoplysninger
Oplysninger om strafbare forhold som f.eks. deling af billeder
Fortrolige personoplysninger som dit barns CPR-nummer
Når der skal besvares, skal der logges ind med Unilogin, så vi kan identificere dit barn. Oplysningerne kommer fra Styrelsen for It og Læring.
Alle oplysninger vil blive behandlet sikkert og fortroligt.
Fredericia Kommune behandler personoplysninger med henblik på at få et aktuelt billede af unges overordnede trivsel og sundhed i kommunen og på landsplan. For at danne dette billede vil dine personoplysninger indgå i statistiske og videnskabelige analyser, der foretages af os.
Behandlingen af personoplysninger sker udelukkende med henblik på at udføre statistiske og videnskabelige analyser, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra e, og databeskyttelseslovens § 10.
Personoplysningerne vil blive behandlet af vores databehandlere. Vi har indgået databehandleraftaler med databehandlerne og fører tilsyn med databehandlernes overholdelse af databehandleraftalerne efter gældende regler herom. Vores databehandlere består af Foreningen BørnUngeliv.
Kun efter aftale med Fredericia Kommune vil personoplysningerne blive videregivet til forskere og forskningsinstitutioner til brug for forskning om unges trivsel og sundhed.
Personoplysningerne som Fredericia Kommune indsamler og behandler til brug for den statistiske undersøgelse, slettes 5 år efter udløbet af besvarelsesperioden. Personoplysningerne opbevares dermed i en periode efter, at undersøgelserne har nået sin ende med henblik på at følge udviklingen i kommunens unges trivsel og sundhed over tid.
Vi viser kun resultater, hvor det ikke er muligt at genfinde enkeltpersoners svar. Det betyder også, at kammerater, lærere, forældre eller kommunen ikke vil kunne se, hvem der har svaret hvad.
Alle har ret til at blive informeret om formålet med den undersøgelse, som du/dit barn skal deltage i, og hvilke oplysninger der bliver behandlet. Man har efter databeskyttelsesforordningens artikel 17 i særlige tilfælde en ret til at få slettet personoplysninger på et tidligere tidspunkt end det tidspunkt, der er angivet i afsnit 5 om opbevaring ovenfor. Reglerne i Databeskyttelsesforordningen artikel 15, 16, 18 og 21 om ret til indsigt, berigtigelse, begrænsning eller indsigelse er imidlertid ikke gældende, da oplysningerne om dig/dit barn indsamles alene til brug for statistik og videnskabelige analyser.
Du har ret til at klage til Datatilsynet over vores behandling af personoplysninger, hvis du mener, at den ikke er lovlig. Du kan kontakte Datatilsynet fra din digitale postkasse på borger.dk, pr. mail til dt@datatilsynet.dk eller på telefon 33 19 32 00.
Hvis du har spørgsmål til Fredericia Kommunes behandling af personoplysninger eller ønsker at gøre brug af ret til sletning, er du meget velkommen til at kontakte os på e-mail signe.buchholtz@fredericia.dk eller kasper.b.pihlkjar@fredericia.dk.
Hvis du har generelle spørgsmål til Fredericia Kommunes behandling af personoplysninger, er du meget velkommen til at kontakte Fredericia Kommunes databeskyttelsesrådgiver. Læse mere her Databeskyttelsesrådgiver | Fredericia Kommune