Du finder Alkoholbehandlingen i Fynsgade 10b, hvor der er reception, medicinudlevering og behandling.
Hvem kan henvende sig?
Alle kan henvende sig til Alkoholbehandlingen – også hvis det er din ægtefælle, kollega eller en anden, der drikker.
Du kan frit vælge, hvor du ønsker ambulant alkoholbehandling, uanset hvor du bor.
Kræver det henvisning?
Du skal ikke have en henvisning for at komme hos os. Du kan ringe i telefontiden for at bestille tid.
Er det gratis?
Ja, behandlingen hos os er gratis.
Kan jeg møde op med promille?
Du er velkommen, selvom du har promille på.
Hvad med diskretion?
Vi har tavshedspligt, og du kan være anonym, hvis du ønsker det.
Hvad forpligter jeg mig til?
Du forpligter dig kun til det, du selv ønsker. Du bestemmer selv, om du vil komme, og hvor længe du ønsker vores hjælp. Beslutningen om at stoppe med at drikke er i sidste ende din egen!
Åbningstider Alkoholbehandlingen
Du skal ringe i telefontiden og bestille tid inden personligt fremmøde, så du er sikker på, at vi har tid og mulighed for at tale med dig.
Du kan hente Antabus og Campral:
- Mandag kl. 8.30-11
- Torsdag kl. 8.30-11 og kl. 16.30-17
Vi har telefontid mandag - fredag (onsdag undtaget) fra kl. 8.00 – 12.00 på tlf. 72 11 37 30
Du kan også ringe til Alkolinjen og få rådgivning - gratis og anonym alkoholrådgivning