Kobbelgaarden 3

Her kan du læse om bostedet Kobbelgaarden 3

Kobbelgaarden 3 er et længerevarende botilbud iht. SEL §85 for personer over 18 år med vidtgående og varig funktionsnedsættelse heraf flere med forskellige tillægsdiagnoser som Downs, autisme, Prader- Villi syndrom og psykiske lidelser.

Kobbelgaarden 3 har 40 lejligheder alle med god plads til, at borgerne hver især kan indrette sig individuelt med soverum og stue, der er lille afsnit med køkkenbord m/ vask, køleskab, hvor borgene har mulighed for at smøre mad, hver lejlighed har eget badeværelse. 1 af lejlighederne anvendes til aflastningsplads, mens de øvrige 39 er til faste ophold.

Borgerne har individuelle behov for at få en optimal hverdag og der arbejdes relationspædagogisk, neuropædagogisk, med forudsigelighed, struktur, og diverse støttesystemer som tavle, billeder og timestok.

En del borgere er i skole eller på arbejde i dagtimerne. Enkelte er hjemme. Der lægges vægt på at borgerne bliver inddraget i daglige opgaver og at der skabes rum for – og samvær med - den enkelte, og der udfoldes fælles aktiviteter omkring måltider, udflugter, bål i haven og køreture.

Der er 45 ansatte med forskellige fagligheder, herunder pædagoger, social- og sundhedsassistenter samt omsorgshjælpere som samarbejder tværfagligt. Der afholdes dagligt morgenmøder, jævnligt teammøder og med mellemrum gives der supervision til de enkelte teams. Alt sammen med fokus på vedligehold og udvikling af en god og kompetent indsats.

Medarbejderne er ansat i 4 teams, som fokuserer på afgrænsede grupper af borgere – og de 4 teams samarbejder hyppigt på tværs i den daglige drift. Som ovenfor nævnt afvikler alle teams teammøder hver 14. dag og gives supervision cirka hver anden måned.

Der arbejdes løbende med kompetenceudvikling iht. neuropædagogik, konflikthåndtering, værdiskabelse og rehabilitering med henblik på at sikre at opgaveløsningen har den fornødne faglige kvalitet.

 

 

Dokumenter:

  • Fra "Tilsynsrapport" - Styrelsen for patientsikkerhed endelig rapport 2019 Kobbelgården.pdf

Bilag

Kontakt

Kobbelgaarden 3

Thygesminde Allé 3

7000 Fredericia

 

Ring til os

72107129

Kobbelgaarden 3, stuen

Jeannett Haugaard
Jakobsen
Leder
Telefonnummer:
61 92 11 45