Når du er visiteret til Bostøtte for Autisme, vil du få tilknyttet en kontaktperson. I sætter sammen rammerne for støtten.
Individuel støtte
Du og din kontaktperson arbejder sammen om at opfylde de mål, som du og sagsbehandleren har aftalt i visitationssamtalen. Metoden afhænger af, hvad der giver bedst mening i dit forløb.
Da støtten tager udgangspunkt i dine ønsker og drømme for fremtiden – og du er hovedaktør i dit eget liv – forventer vi, at du er deltagende og aktiv i at opnå de beskrevne mål.
Hvis myndighedsafdelingen vurderer, at du er berettiget til hjælp fra Bostøtten Team Autisme, vurderes det efterfølgende om støtten skal foregå:
- I gruppe
- Virtuelt
- Individuelt ved fremmøde i Bostøttens samtalelokaler
- Individuelt i eget hjem