Fredericia Sundhedshus
Velkommen til Fredericia Sundhedshus!
HISTORIEN BAG SUNDHEDSHUSET
I 2008 besluttede regionen at nedlægge funktionerne på Fredericia Sygehus, hvilket gav anledning til dialog om, hvad der så skulle ske med bygningerne. 1. december 2016 overtog Fredericia Kommune nøglerne til de mange bygninger, og det blev startskuddet på Fredericia Sundhedshus. Vores sundhedshus skal rumme de nære sundhedstilbud, så vi fortsat kan tilbyde sundhed af høj faglig kvalitet, der hvor der er brug for den - tæt på de fredericianske borgere.
FREDERICIA SUNDHEDSHUS - ET LABORATORIE FOR NYE VELFÆRDSLØSNINGER
En af visionerne bag Fredericia Sundhedshus er, at det skal være et laboratorie for nye velfærdsløsninger, hvor vi bygger bro mellem fagligheder og sektorer. Fredericia Sundhedshus er et fælles hus mellem Fredericia Kommune, Region Syddanmark, private aktører og frivillige med fokus på det, der giver mest værdi for borgerne, deres sundhed og livskvalitet.
Alle aktørerne i Sundhedshuset er forskellige, og de har deres egne sundhedstilbud til borgerne. Men aktørerne er også fælles om at skabe nye sundhedstilbud sammen. Når aktørerne sammen skaber nye sundhedstilbud, så er det ud fra en tanke om, at vi med fælles kræfter løfter mere, og derved vinder vi mere ved den samlede og koordinerede indsats end ved den enkelte aktørs egen indsats.