Spildevand
Her kan du finde oplysninger om industrispildevand og spildevandstilladelser
Virksomheder med processpildevand og andet særlig forurenet spildevand, må ikke sætte gang i aktiviteter, som udleder spildevand, før de har fået en tilladelse til det.
Hvis der sker ændringer af spildevandets sammensætning, som kan påvirke kloaknettet og renseanlæget, skal spildevandstilladelsen revideres.
Hvis du er i tvivl om, I skal have en spildevandstilladelse eller ej, så kontakt Miljø, som vil guide dig videre.
Ansøgning
I folderen om "Spildevandstilladelser" står der, hvilke oplysninger vi skal have for at kunne lave en spildevandstilladelse. Du kan finde folderen i højre side under "Læs også".
Du kan søge elektronisk om spildevandstilladelse gennem Byg & Miljø via selvbetjeningen på denne side. Du kan læse mere om Byg og Miljø på deres hjemmeside, som du finder under afsnittet "Nyttige links".
Hvis du har en maskinfabrik eller en godkendt virksomheden efter godkendelsesbekendtgørelsens bilag 2 har du pligt til at søge om spildevandstilladelse via Byg & Miljø. Du kan finde godkendelsesbekendtgørelsen under afsnittet "Hvad siger loven".
Andre virksomheder kan vælge om de vil søge via Byg & Miljø eller sende en ansøgning direkte til Fredericia Kommune. Hvis du søger direkte til Fredericia Kommune, kan du anvende ansøgningsskema, som du finder under "Selvbetjening". Ansøgningen skal sendes den til Fredericia Kommune's email- eller postadresse, som fremgår af "kontaktinformation" i højre side.
Reglerne for tilladelse til udledning af industrispildevand er samlet i spildevandsbekendtgørelsen og spildevandsvejledningen, som du kan finde under afsnittet "Hvad siger Loven".